Harald Kesja, af danmark[1]
ca. 1080 - 1135 (55 år)
-
Navn Harald Kesja Suffiks af danmark Fødsel Ca. 1080 Køn Mand Død 1135 Skibet, Tørrild H, Vejle, Danmark 
_CRE 10 mar. 2020 Person-ID I60521142 BlicherBenche | Karens Slægt Sidst ændret 25 jan. 2019
Far Konge af Danmark Erik I Ejegod, f. 01 jan. 1056, Slangerup, Frederiksborg Amt, Danmark d. 10 jul. 1103, Paphos, Cypern (Alder 47 år) Mor Bodil Thorgunnasdatter d. 1103, Oliebjerget, Jerusalem, Det Hellige Land, Israel Familie-ID F40096166 Gruppeskema | Familietavle
Familie Ragnhild, of Norway Børn 1. Oluf II Haraldsen d. 1143, Tjuteå, Skåne, Sverige Familie-ID F98729972 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 17 dec. 2013
-
Begivenhedskort 
Død - 1135 - Skibet, Tørrild H, Vejle, Danmark 
= Link til Google Earth
-
Billeder Danske Konger
-
Notater - Harald Kesja, d. 1135, kongesøn. Harald Kesja er antagelig født i begyndelsen af 1080erne. Tilnavnet Kesja (nordisk ord for spyd) har næppe været uden betydning for hans omdømme. Da Erik Ejegod 1103 drog ud på sin sidste pilgrimsrejse indsattes sønnen Harald Kesja som rigsstyrer sammen med biskop Asser af Lund, men efter budskabet om faderens død på Cypern foretrak folket hans farbror Niels som konge, ifølge Saxo der er hovedkilden til hans dramatiske liv, på grund af hans voldsregimente som regent. Under kong Niels deltog Harald Kesja som hans mand i hærtogter mod abodritterne; senere sad han på Haraldsborg ved Roskilde som han voldgæstede. Med sin yngre uægte bror Erik Emune kom han siden i arvestrid, og kun takket være den ægtefødte bror Knud Lavards indgriben fik han sin fædrenearv. Efter drabet på Knud Lavard 1131 trådte han sammen med broderen Erik frem på tinge og krævede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels der holdt hånden over Magnus. Snart gjorde brødrene direkte oprør med Erik som leder; efter dennes nederlag ved Onsild bro udsonede Harald Kesja sig dog med kong Niels. Erik indtog da 1133 hans stærkt befæstede Haraldsborg (hvor man 1854 fandt 625 ens Eriksmønter) og fordrev Harald Kesja til Jylland; men samme år besejrede Harald Kesja i kong Niels' følge Erik Emune ved Værebro og hævnede sig grusomt på Roskilde bys tyske borgere der havde støttet Erik. I slaget ved Fodevig i Skåne 2. pinsedag 1134 hvor Erik og ærkebiskop Asser besejrede kong Niels afgørende, var Harald Kesja stadig i kongens følge, og han synes under flugten at være blevet gjort til medkonge i stedet for den faldne Magnus Nielsen. Efter Niels' død i Slesvig skal Harald Kesja have ladet sig hylde som konge på Urnehoved ting i Sønderjylland, men det hindrede ikke at broderen blev Niels' anerkendte efterfølger. Erik vendte sig straks mod Harald Kesja som han overrumplede og fangede ved landsbyen Skiping (Skibet ved Vejle å?) sammen med alle hans sønner. Harald Kesja blev straks halshugget, mens sønnerne førtes til Skåne hvor de siden dræbtes. Af Harald Kesja's 12 sønner var derefter alene Oluf, den senere skånske modkonge, tilbage -
Familie
Forældre: Erik Ejegod (død 1103) og unævnt frille. Gift Ragnhild, d. af kong Magnus Barfod i Norge (1073–1103). – Far til Bjørn Jernside og Oluf (død 1143). Halvbror til Erik Emune og Knud Lavard.
Bibliografi
Kilder. Sakses Danesaga, udg. Jørgen Olrik I-IV, 1908–12 (2. udg. 1925). Svend Aggesens hist. skr., udg. M. Cl. Gertz, 1916–17 (fot. optr. 1967). Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz I, 1917–18 (reproudg. 1970) (Roskildekrøniken). Necrologium Lundense, udg. L. Weibull, Lund 1923.
Lit. Hans Olrik: Knud Lavards liv og gerning, 1888. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971. - Rigsforstander i Danmark
- Harald Kesja, d. 1135, kongesøn. Harald Kesja er antagelig født i begyndelsen af 1080erne. Tilnavnet Kesja (nordisk ord for spyd) har næppe været uden betydning for hans omdømme. Da Erik Ejegod 1103 drog ud på sin sidste pilgrimsrejse indsattes sønnen Harald Kesja som rigsstyrer sammen med biskop Asser af Lund, men efter budskabet om faderens død på Cypern foretrak folket hans farbror Niels som konge, ifølge Saxo der er hovedkilden til hans dramatiske liv, på grund af hans voldsregimente som regent. Under kong Niels deltog Harald Kesja som hans mand i hærtogter mod abodritterne; senere sad han på Haraldsborg ved Roskilde som han voldgæstede. Med sin yngre uægte bror Erik Emune kom han siden i arvestrid, og kun takket være den ægtefødte bror Knud Lavards indgriben fik han sin fædrenearv. Efter drabet på Knud Lavard 1131 trådte han sammen med broderen Erik frem på tinge og krævede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels der holdt hånden over Magnus. Snart gjorde brødrene direkte oprør med Erik som leder; efter dennes nederlag ved Onsild bro udsonede Harald Kesja sig dog med kong Niels. Erik indtog da 1133 hans stærkt befæstede Haraldsborg (hvor man 1854 fandt 625 ens Eriksmønter) og fordrev Harald Kesja til Jylland; men samme år besejrede Harald Kesja i kong Niels' følge Erik Emune ved Værebro og hævnede sig grusomt på Roskilde bys tyske borgere der havde støttet Erik. I slaget ved Fodevig i Skåne 2. pinsedag 1134 hvor Erik og ærkebiskop Asser besejrede kong Niels afgørende, var Harald Kesja stadig i kongens følge, og han synes under flugten at være blevet gjort til medkonge i stedet for den faldne Magnus Nielsen. Efter Niels' død i Slesvig skal Harald Kesja have ladet sig hylde som konge på Urnehoved ting i Sønderjylland, men det hindrede ikke at broderen blev Niels' anerkendte efterfølger. Erik vendte sig straks mod Harald Kesja som han overrumplede og fangede ved landsbyen Skiping (Skibet ved Vejle å?) sammen med alle hans sønner. Harald Kesja blev straks halshugget, mens sønnerne førtes til Skåne hvor de siden dræbtes. Af Harald Kesja's 12 sønner var derefter alene Oluf, den senere skånske modkonge, tilbage -
-
Kilder