| Notater |
- Gudsfrygt og retfærdighed. Konge af Danmark-Norge 1670 - 1699.
Hyldet som tronfølger i 1655, 9 år gl. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, men blev ellers ikke betroet større indflydelse; kongen var jo nu enevældig. Hans egen søn, Fr (VI), fik heller ikke nogen større indflydelse mens Chr V levede. Kongen blev IKKE kronet, han var jo allerede konge i samme øjeblik faderen døde. I stedet blev han salvet. Det foregik i Frederiksborg Slotskirke, og denne gang var det kirken (biskoppen), der kom til kongen. Den gamle danske adel blev yderligere skubbet ud, og delvis erstattet med en ny såkaldt lensadel. Nogle af den gamle adel blev ligeledes "ophøjet" som lensgrever eller baroner. - Chr V havde ikke opgivet tanken om, at genvinde landet øst for Sundet. Skånske Krig 1675 - 79 blev ført med stor voldsomhed og store tab. Kongen deltog som den sidste regerende monark personligt i slag, og nedlagde 3 svenskere i slaget ved Lund. Krigen sluttede uden positivt resultat for Danmark. Heller i Holsten får kongen held med at inddragge land. Pres fra tyske fyrster forhindrer det. Griffenfeldt arbejder for kongen (og sig selv). Til sidst advarer kongen ham skriftligt mod at ordne sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeldt falder 1676, dømmes til døden, men benådes på skafottet til livsvarigt fængsel. Forinden havde han dog haft en stor finger med i udarbejdelsen af såvel "Danske Lov" 1683 og "Norske Lov", der begge blev givet af Chr.V.
1671 Dannebrogsordenen indstiftes. Greve- og baronstanden oprettes i Danmark. 1673 Nu eksamen for at blive jordemoder. Griffenfeld rigskansler. Dansk slaveskib til Vestindien. 1675 Ole Rømer opdager lysets hastighed. 1677 Niels Juel sejrer i Køgøge Bugt. 1681Gadebelysning i Kbh. 1683 Ensartet mål og vægt i DK. Der opstilles milepæle. Danske Lov indføres, teoretisk lighed for loven for alle. 1688 Ny matrikel; jordværdi angives nu i tdr. hartkorn. Træhest og hundehul anvendes mere og mere som afstraffelse af bønder. 1692Statsgælden oppe på 3,5 mill. rbdl. 1693 Hvaler er pattedyr. De sidste heksebrændinger i DK.
Wikipedia:
Christian 5. (15. april 1646 - 25. august 1699[1]) var dansk konge af den oldenborgske slægt. Valgsprog: Pietate et Justitia (Med fromhed og retfærdighed).
Danmarks Rytterkonge, eftersom at han var en ualmindelig god rytter, og det var også Christian der formåede at nedlægge flest dyr under parforcejagtene i al sin levetid.
Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødtes på Duborg Slot i 1646. Enevoldskonge af Danmark-Norge fra 1670-99. I 1655 hyldedes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, og med stor indflydelse - kongen var jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men blev i stedet salvet. Det skete i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere indlagde han sin 16-årige frille, deen officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem børn, som han åbent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet.
I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbagevinde de gamle danske landområder, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog selv i flere slag, men nogen militær afgørelse på krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 foreskrev en fred, hvorefter stillingen var som før krigens udbrud.
Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var på dette tidspunkt forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå sammenstød med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene blev afsløret, lod kongen ham fængsle og anklage for højforræderi. Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongeen, mod at begunstige egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsonedes på en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld døde i 1698. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde forbundet sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen på ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen.
Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve-og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. Hvis man havde knap så megen jord, måtte man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløstes efterfølgende af titlen baron. Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov".
Den 19. oktober 1698 afholdte Kong Christian 5. en kæmpe parforcejagt i Dyrehaven, omkring ved middagstid holdt Kongen, hans halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og Kongens to sønner en pause i Hubertushuset. Men der kom hurtigt nys om at der var en hjort i nærheden som havde overlevet mange skud og som nu var omringet af jagthundene. Kongendrog af sted med det samme for at give dyret dødsstødet, men Kongen ramte ikke og hjorten sparkede Kongen så hårdt at han aldrig kom sig over sparket. Kongen afholdte sin sidste parforcejagt i august 1699, hvor han i svagelige tilstand blev kvæstet til døde af en anskudt hjort. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4.
|
1646 - 1699 (53 år)
