Notater |
- C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. I, side 370:
Asser (Rig), -o.1151, var en Søn af den ansete og mægtige Høvedsmand paa Sjælland og Rügen Skjalm Hvide, og blev i sit Hjem opdraget sammen med Erik Ejegods Søn Knud. Ved Faderens Død (o. 1114) arvede han sin Part af dennes Rigdomme og blev, hvaad ogsaa hans Kjendings navn tyder paa, selv en rig og mægtig Mand. Han tog Bolig paa Gaarden Fjenneslev, der laa i Nærheden af Ringsted, og af hvilken man har fundet Rester idet nuværende Fjenneslev lille (s. ovfr. S. 70 [her står:] Asser Rig og hans Hustru Inge boede paa Slægtens gamle Sædegaard Fjelenslev (Fjenneslev lille) mellem Ringsted og Sorø, hvis Stentomter i den nyere Tid ere fundne umidelbart nord for Kirkegaardsdiget; i Kirken fandtes Skjalm Hvides Gravsted. Her var det, hans Hustru Inge, som skal have været af kongelig Byrd, fødte ham Tvillingeparret Esbern Snare og Absalon (1128). Alle kjende Sagnet om, hvorledes Inge ved de to Taarne, hun satte paa Kirken i Fjenneslev, gav sin fra Ledingsfærd hjemvendende Husbond den første Underretning om Tvillingernes Fødsel. Hvorvel afgjort urigtigt i en enkelt Henseende er dette Sagn dog, som nyere Tiders Undersøgelser have paavist, ikke ganske uden Hjemmel. Da Knud Lavard 7. Jan. 1131 var falden for sin Fætter Magnus' Haand, sørgede Asser Rig og hans Brødre for den myrdede Fostbroders Begravelse, hvorefter de sammen med andre af Knuds Venner dreve paa, at der skulde tages Hævn over Magnus og hans medskyldige. Under de derpaa følgende langvarige Urolighgheder, i hvilke Asser Rig vistnok har taget Del, fandt Knuds unge Søn Valdemar for en Tid et Hjem i Fjenneslev, hvor Grunden blev lagt til det Venskab, der siden bandt Esbern og Absalon til ham. Sine sidste Aar tilbragte Asser Rig som Munk i det af ham og hans Brødre stiftede Sorø Kloster, han døde 13. Dagen efter Klosterkirkens Indvielse (o.1151) og fik i dens Kor sit sidste Hvilested. Hans Hustru, som levede endnu 1157, havde foruden Esbern og Absalon født ham Datteren Ingefred. Estrup, Absalon som Helt, Statsmand og Biskop. DanskeMindesmærker I. C. Weeke.
Hvideslægten
Få dage efter Knud Lavard var blevet dræbt i Haraldsted Skov af Magnus i 1131, fødte hans enke, den russiske fyrstedatter Ingeborg, en søn,som hun lod opkalde efter sin farfar storfyrst Vladimir. Så drengen blev døbt Valdemar - der siden skulle blive til Valdemar den Store.
Den sjællandske høvding Asser Skjalmsøn Rig, der altså var søn af Skjalm Hvide og opvokset sammen med Knud Lavard, tog den nyfødte dreng Valdemar under sine vinger og opfostrede ham. Dette var ikke så mærkeligt, idet Hvideslægten som nævnt støttede efterkommerne efter Erik Ejegod som arvtagere til tronen i modsætning til Niels' efterkommere.
På dette tidspunkt havde Asser Skjalmsøn Rig allerede to små drenge: Esbern Snare, der var omkring 4 år gammel og Absalon, der var omkring 3 år gammel. Meget naturligt opstod der et nært forhold mellem drengene, og - ifølge Saxo - blev specielt Valdemar og Absalon nært knyttet til hinanden.
Hvidefamilien ønskede at begrave den dræbte Knud Lavard i Roskilde. Men kong Niels frygtede de uroligheder, som en bisættelse i den førende Roskildekirke ville medføre. Derfor befalede han en mere beskeden begravelse af Knud i Ringsted.
Der blev dog alligevel uroligheder efter drabet på Knud Lavard. Knud Lavards broder, Erik (senere Erik Emmun) ønskede Magnus straffet og blev støttet heri af Asser Rig og andre fra Hvideslægten.
På et møde på Ringsted ting blev der rejst anklage mod Magnus og kong Niels, som man anså som medskyldig. Kong Niels mente, at det var bedst at være lidt forsigtig. Derfor rejste han alene til Ringsted og lod Magnus blive tilbage i Roskilde, og Niels skulle presses meget inden han viste sig ved tinghøjene. Her blev der indgået et kompromis; kongen bedyrede sin uskyld og slap fri for tiltale mod at lade sønnen Magnus forvise til Sverige.
Magnus vendte imidlertid snart tilbage til Danmark, og det kom til en borgerkrig mellem på den ene side Erik Emmun, og på den anden side kong Niels og hans søn Magnus. I år 1134 slog Erik Emmun kong Niels ved Fodevig i Skåne, og Erik kunne derefter overtage kongemagten.
Men herefter var stridighederne ikke ovre. Der opstod snart gnidninger mellem Erik Emmun og biskop Eskild i Roskilde. Eskild, der var anset hos mange af sjællænderne, fik så megen opbakning, at han var i stand til at jage kong Erik væk fra Sjælland. Asser Rig og hans familie forblev imidlertid tro mod Erik Emmun og nægtede at støtte biskop Eskild. Snart vendte Erik Emmun da også tilbage til Sjælland og overtog igen kontrollen med hele landet.
Asser Rig overtog gården i Fjenneslev ved Sorø efter sin fader Skjalm Hvide. Han var gift med Inge Eriksdatter, der var født omkring år 1100 som datter af jarlen af Falster, Erik, og hans kone Cæcilia. Cæcilia var datter af Knud den Hellige, kongen der regerede Danmark fra 1080 til 1086. Inge Eriksdatter var altså barnebarn til Knud den Hellige -endnu en af de mange relationer mellem den danske kongeslægt og Hvideslægten.
Ved godset byggede Asser og fru Inge en kirke af kampesten. Kirkens tvillingetårne har givet anledning til et af Danmarkshistoriens mest kendte sagn som følger: Inden kirken var færdigbygget måtte Asser Rig drage på togt. Fru Inge, der var gravivid, måtte derfor selv bygge kirken færdig. Idet Asser Rig steg til hest, bøjede han sig ned mod Inge og hviskede: "Hør du kære fru Inge, føder du mig en søn så bold, da bygger du kirken med et tårn, føder du mig en datterlil, da sætter du kun et spir". Ifølge sagnet fik hun tvillinger: Esbern Snare og Absalon, og hun lod derfor to tårne bygge til kirken.
Sagnet kan føres tilbage til historikeren Anders Sørensen Vedel i 1575, men det er dog ikke sandt. Dels er Esbern Snare og Absalon ikke tvillinger (der er omkring et års forskel) og dels har det vist sig, at tårnene er bygget senere. Det ved man, fordi tårnene er bygget af munkesten (mursten), og teknikken med at anvende brændte mursten kom først til Danmark ca. 1130. Antageligt er det i virkeligheden sønnerne Esbern og Absalon, der byggede tvillingetårnene til minde om deres forældre.
I kirken fik Assers sønner også malet nogle kalkmalerier. De blev malet på en måde, der var særlig holdbar, og de kan derfor stadig ses i Fjenneslev kirke. En del af billedet forestiller Asser Rig og Fru Inge, og det er formodentlig det ældste billede af nogen af slægtens aner.
Foruden sønnerne Esbern og Absalon fik Asser Rig og Inge en datter,som blev døbt Ingefred.
Sidst i 1140'erne var Asser Rig med til at stifte Sorø Kloster, der senere skulle blive et af Nordens rigeste og mest ansete cistercienserklostre. I dag er Sorø Akademi indrettet i klosterbygningerne, og der findes endnu rester af murværk fra klostertiden.
Omkring 1150 lod Asser Rig sig optage i dette kloster. Hans hjem opløstes, den godt 20-årige søn Esbern Snare var på dette tidspunkt rejst hjemmefra, og den yngre Absalon drog på en studierejse til Frankrig.
På den tid var det almindeligt, at folk med formue kunne få sig en tryg og behagelig alderdom i et kloster, hvor boligstandarden ofte var højere end i verdslige huse, og hvor maden kunne være særlig god.
Asser Rig døde i 1151, mens han stadig var i klosteret i Sorø. Han efterlod sig sin hustru Inge, der døde i 1157. De blev først begraveti den oprindelige benediktinerkirke ved Sorø kloster. Omkring 1285 blev det dog flyttet til den nuværende kirke opført af Absalon. Ved undersøgelserne af kirken i 1947 fandt man en muret gravkiste syd for Absalons grav, der indeholdt to skeletter. Det er sandsynligvis Asser Rig og fru Inge. Begge har været over 50 år, og kvinden havde et helet lårbensbrud, der må have bevirket, at hun haltede stærkt.
I dag er den vej i Sorø, hvor Sorø Kirke ligger, opkaldt efter Asser Rig (Asser Riigs vej).
|