| Notater |
- 1439 undertegner han med "mynes Vaders Hinrik Vresen" segl, 2. dokumenteret ejer af godset Arlevad, 1439 overskriver han Paye Jeppson, borger i Flensborg, 2 gårde i Jübek som pant for et lån på 100 Mark, 1449 sælger han en gård i Rantum, som drives af Jeppe Feddersen til biskoppen, han sælger den 18.04.1463 møllebækken i Lütjenholm (som allerede var i hans forældres eje) til biskoppen, sælger den 23.04.1463 2 gods i Oster-Ohrstedt (som drives af Laß Popsen og Broder Freese) til biskoppen.
Der foreligger en del dokumenter, efter hvilke Wendt Frese sælger en række gårde m.m. til forskellige personer, heriblandt specielt biskoppen i Slesvig. Med hans afståelse af dette jordegods indledtes en periode (der varede til hen imod midten af 1500-tallet) i hvilken landsherrerne (hertugerne og biskoppen) for at fratvinge den frisiske adel noget af dens magt, opkøbte deres godser, som derefter udstykkedes til mindre besiddelser, og disse opkøb, og de i den forbindelse udstedte lovbestemmelser, var den egentlige årsag til, at den ene nordfrisiske adelsslægt efter den anden gled over i bonde- og borgerstanden.
-----------------------------------------------
Friis af Arlevad
I 1439 tilskriver Wente Vreese Paye Jepsen, boende i Flensborg, 2 gårde i Sønder Haksted og 2 gårde i Jydbæk i pant for en gæld på 100 mark.
(?25.04.)? 1448 solgte Wente Vreese en gård i Oldersbæk til biskoppen i Slesvig med tilbagekøbsret efter 10 år.
16.04.1449 afhænder han en gård i Rantrum for 40 mark. Siden foretog Wente Vreese endnu en handel, som hans 2 sønner Otto og Diderik Vreese bevidnede.
I 1455 opstod en tvist mellem Wenke Vreese på Arlevad og beboerne i Arnshøft p.g.a. nogle hede- og engstykker nord for Arlå ved Kragholm.
18.04.1463 solgte Wente Vreese sin mølleå i Lilholm til biskop Nikolaus i Slesvig for 100 mark. Heraf skulle Payes enke i Flensborg og hendes arvinger have udbetalt 80 mark, mens hans selv beholdt 20 mark.
23.04.1463 sælger Wente Vrese til biskoppen for 100 mark. 2 gårde med alle de rettigheder som han og hans forfædre havde haft.
1466, sommer og sensommer, er Wente Vrese igen på færde, og sælger 2 marker i Ipersted og en gård i Vedbæk til biskoppen.
07.09.1467 bevidnes i Sønder Gøs Herred, at Wente Vreese var indehaver af Arlevad , med strøgods i Gøs herred.
Wente Vreese må i 1467 have været noget ældre end 70 år, idet han før 1430 besøgte borgfogeden Henning van dem Hagen på Schwabsted slot.
Wente Vreses far var Henrik Frese. Ved overdragelsen i 1439 besegler Wente Frese med sin fars, Hinrik Vresen, segl. Og denne Henrik Frese er den førtse kendte indehaver af Arlevad med tilhørende strøgods. Af samtidige biskoppelige annaler fremgår det, at Henrik Vrese tillige var herredsfoged i Sønder Gøs herred. Henrik Vrese døde omkring 1440.
23.10.1400 erklærede Henrik Vrese og hans hustru Elsebe, født Pedersdatter Jul, at de og deres arvinger til Iver Pedersen Jul overdrog al arv og gods, som de havde arvet efter Eier Juel, hvadenten godset befandt sig i Flensborg eller udenfor. Det drejede sig om besiddelser i Ellund, Eddebo og Truvelsbøl. Henrik Vrese beseglede med sit eget skjold, et menneskehoved. Henriks søn brugte senere et skrådelt våben, som var hans moders Jul-våben. Samme våben blev benyttet af deres slægtning Thomas Pedersen Jul til Agtrup i Kær herred.
Af DRB 22.11.1401, 199 fremgår det, at Sivert Krog, borgmester i Flensborg, Thomas Jul, Ditmer Blå og Henrik Friis (Vrese) har skødet Iver Jul al deres ret til Løgismose og møllen. Givet i Flensborg Sankt Cecilie dag 1401. Julernes krav på Løgismose stammede fra Mette Krummedige til Løgismose, som var gift med Peder Jul, der 1379 nævnes som borgmester i Flensborg.
Omkring 1380 overdrog væbner Johannes Frese gods i Haslund i Nordfrisland til kapitlet. Denne Johannes Frese kan meget vel være Henrik Vreses far.
At Henrik Frese brugte et våben med et menneskehoved kunne antyde, at Frese-slægten var en gren af Holk-slægten fra Sønderjylland.
Wente Frese havde iøvrigt en datter, Anna, som var gift med Magnus Lausen, som formentlig var søn af Lau Elersen, hvis bedstefar var Sivert Krok.
- Født ca. 1390. Død efter 15. juni 1466 i Husum(?).
Han boede 1466 i Nørregade i Husum.
- Notes for Went Freese:
Lånte 1439 100 mark af Paye Jeppson.
Det adelige gods Lytgenholm ejedes 1463 af væbneren Wendt Frese, der i midten af 1400-tallet, efter faderen Hinrick Frese's død (efter 1440), solgte det meste af godsets jord til bispestolen i Slesvig [biskop Nicolaus IV. Wulf (1429-74)]. Dette fremgår af en over biskoppens gods i Nørre Gøs herred skrevet fortegnelse i et tingsvidne, der på begæring af Joachim Ode, klerk i Bremen stift, som fuldmægtig for hr. Gotschalc [Godske de Ahlefeldt], biskop i Slesvig 1507-1541, blev udstedt på birketinget i Lytgenholm den 14. april 1519 af foged over Slesvig stifts birkeret i Nørre Gøs herred, Nis Japsen, kirkeherre i Langenhorn, hr. Pauel Karstens og Nompne Bennesen i Vestergaard.1
Den 18. april 1468 solgte og skødede han [Wendt Frese] møllestrømmen ved Lytgenholm til bispestolen i Slesvig for 100 mark lybsk, af hvilke han måtte overlade de 80 mark til Jeppe's svigerdatter Frouwe, enke efter Paye Jeppson i Flensborg, hvilket kunne tyde på, at nævnte møllestrøm tidligere havde tilhørt Paysenfamilien - eller i hvert fald, at Wendt stod i gældsforhold til hendes mand, Paye Jeppson.1
|
ca. 1390 - eft. 1466 (77 år)