Notater |
- 1833-1842 Jens Christian Blicher
Født 1784 i Rødding, Nørlyng Herred, Viborg amt. Forældre: Sognepræst, sidst i Borup, Randers amt. Didrik Christian Blicher (1751-1805) og hustru Lovise Lindemann (1746-1814).
Student Randers 1804, cand,theol. 21. april 1809 (haud). Residerende kapellan i Skovlænge-Gurreby-Søllested, Maribo amt. 19. februar 1813. Sognepræst i Hersom-Bjerregrav-Klejtrup, Viborg amt. 15. juni 1818. Sognepræst i Hee, Ringkøbing amt, 144. februar 1823. Sognepræst i Øls-Hørby-Døstrup, Aalborg amt. 5. september 1823. Sognepræst i Understed-Karup 6. december 1833. Afsked 18. juni 1842. Boede derefter i Hodals Mølle, Hørby sogn ved Hobro. Død 3. oktober 1845 i Aalborg (anm: Wibergs oplysn: C. Klitgaard har ikke kunnet finde hans dødsfald andetsteds – PHT 13 III, s. 123, n. 1)
Gift 20. januar 1815 i Søllested, Maribo amt. med Pouline Abrahamine Kølle, født 8. marts 1785 i ?. Død 12. januar 1857 i Mariager. Forældre: Birkedommer i Knuthenborg Birk Claus Kølle, boende i Svanevig Mølle, Bandholm sogn, Maribo amt. og hustru N.N.
Børn:
1) Didrik Christian Blicher, født 1815 i Skovlænge. Død 21. oktober 1887 i Frederikshavn. Maler, fotograf og brandinspektør i Frederikshavn.
2) Lovise Birgitte Blicher, født 1818 (i Skovlænge?) død 24. november 1859 i Mariager. 1846 gift i Øls med handels betjent i Århus, siden købmand i Mariager Jens Peter Frisch.
3) Claus Stefanus Blicher, født 26. december 1820 i Hersom. Død 10. december 1894 i Hellevad. Gift med Inger Marie Thomasdatter, født 19. marts 1817 i Kiis i Understed. Død 23. april 1901 på Ørum Fattiggård. Claus Stefanus Blicher endte som en særling og dranker, der boede i en jordhytte ved helligkilden i Røgelhede (se P. Christensen, Try i Vends. Aarb. 1960 s. 268-70 og C Klitgaards kronik om Blicher-slægten og dens ”udskud” i Aalborg Stift tidende 21. september 1952).
4) Jørgen Klingenberg Blicher, Født 6. december 1823 i Øls. Død 23. oktober i Frederikshavn (af delirium tremens.) Var kunstdrejer i Frederikshavn og gift med Marianne Augustinus (1823-1864)
5) Hans Eli Lüttichau Blicher, født 8. Maj 1826 i Øls. Død 20. august 1849 i Idskov, Voer sogn. Skomagersvend, ugift.
B.s. fader Didrik Blicher, var søn af sognepræst, sidst i Gauerslund, Vejle amt. Jens Nielsen Blicher (1711-1765) og broder til sognepræst, sidst i Randlev-Bjergager, Århus amt. Niels Blicher (1748-1839), hvis søn var digterpræsten Steen Steensen Blicher (1782-1848), sidst nævnte var altså fætter til Jens Christian Blicher.
Wiberg skriver: ”Blicher var en tid i kald og levned en meget retsidig mand og virksom efter evne, men fattige omstændigheder og svageligt helbred i forbindelse med uforsigtighed i nydelsen af stærke drikke sløvede hans få evner” Wiberg henviser til B:D:G: 1/150 (vistnok: Imm. Barfod Danmarks geistlige Stat, 1. Udgave s. 150.).
Carl Klitgaard fortæller følgende om Blicher: ”Fra 1837 til sin afsked havde han sin fætter, Steen Steensen Blichers søn Peder Daniel Blicher som personel kapellan. 1836 var Steen Blicher på besøg i Understed Præstegaard og de to fætre undfangede da en plan om her at oprette en højere undervisningsanstalt, utvivlsomt for at støtte deres økonomi. Planen offentlig gjorde de med navnes underskrift i Aalborg Stiftstidende 60/1836 (der er meddelt af Carl Klitgaard i Vends. AArb. 1922 s.325--326). Anstalten var beregnet for unge mænd i alderen 12-18 år, og der kunne modtages 8 elever ad gangen til en undervisning, der skulle vare 3-4 år. Hvert halve år skulle der afholdes eksamen i overværelse af drengenes pårørende og andre kyndige mænd. Undervisningsfagene var dansk, tysk, engelsk, fransk, religion, matematik, aritmetik, filosofi, fysik, historie, geografi, statistik, kalligrafi og det ønskedes tegning og musik.
Betalingen for undervisning, ophold og kost ville blive så billig, som det efter omstændighederne kunne ventes, og kunne inden den 1. juni 1836 aftales med St. St. Blicher i Spentrup eller Chr. Blicher i Understed. Der kom utvivlsomt intet ud af dette projekt, der var tænkt iværksat 1. oktober, og de to indbydere egnede sig næppe heller til at forstå det”
Et senere besøg, som St. St. Blicher aflagde hos fætteren i 1838, gav ham anledning til i et indlæg i Aalborg Stiftstidende den 8. marts 1839, at kritisere de Vendsysselske vejes tilstand (se Carl Klitgaard: ”Slægten Blicher. Nogle psykologiske iagttagelser” i Personalhistorisk Tidsskrift 13 rk. Bind III (1955) s. 113-117, især s. 123-125.
|