| Notater |
- Moth, Matthias, o.1647-1719, Oversekretær, Lexikograf,
var Søn af Poul Moth og er vistnok født i Odense. 1665 blev han privat dimitteret til Universitetet, hvor han valgte den berømte Thomas Bartholin til sin Præceptor. Under hans Vejledning begyndte han at studere Medicin, tog Bakkalavrgraden 1666, men drog saa Aaret efter til Udlandet for at søge videre Uddannelse. Rejsen gik først til Leiden, hvor han immatrikuleredes 1667 som studerende Medicin, men i øvrigt vide vi ikke meget om hans Ophold i Udlandet; 1670 var han i Paris, da han kaldtes hjem ved Faderens Død. Siden er han dog atter rejst ud, og 1673 træffe vi ham igen i Leiden, stadig studerende Medicin.
Det blev dog ikke som Læge, at han skulde vinde sig et Navn. Da han paa ny vendte hjem til sit Fædreland, valgte han som saa mange unge Mænd af den højere Borgerstand at træde ind i Statens administrative Tjeneste. Moth havde desuden en ganske særlig Grund dertil; hans Søster Sophie Amalie (s. ndfr.) var bleven Kong Christian V?s anerkjendte Mætresse, og han kunde haabe ved Hendes Hjælp at stige højt og hurtig. Lige i Begyndelsen af Aaret 1675 udnævntes han til Assessor i Skatkammerkollegiet og senere hen paa Aaret tillige til Stempelpapirsforvalter, 1676 til Assessor i danske og tyske Kancelli og 1680 til Kancelliraad og Kammersekretær for de norske Sager. 1688 blev han Oversekretær i danske Kancelli, foreløbig dog kun for de norske Sager, men da Bolle Luxdorph (X, 487), der samtidig med Moth var bleven Oversekretær for de danske Sager, i 1690 faldt i Unaade, overtog Moth tillige hans Forretninger; ganske vist blev Luxdorph taget til Naade igjen Aaret efter, men Moth vilde nu ikke af med Forretningerne, og Luxdorph blev herefter brugt som Diplomat. 1694 blev Moth tillige Deputeret i Land- og Søetatens Kommissariat. Ydre Udmærkelser bleve ogsaa i rigeligt Maal Moth til Del: 1679 fik han Ret til at føre adeligt Vaaben, 1684 blev han virkelig Etatsraad, 1692 Justitsraad med Ordre til efter Tilsigelse at møde i Højesteret, s. A. tillige en af Patronerne for det kongl. Ridderakademi i Kjøbenhavn, 1693 Ridder af Danebrog og 1695 Gehejmeraad.
Selv om Søsteren har haft nogen Indflydelse paa Moth's Avancement, kan det dog ikke kaldes paafaldende hurtigt for den Tid, end mindre i nogen Maade ufortjent. Moth var sikkert en af de dygtigste Embedsmænd paa den Tid, og han var i Besiddelse af en overordentlig Arbejdsevne. Hans Forretninger som Oversekretær maatte i høj Grad lægge Beslag paa hans Tid og Kræfter, men ved Siden deraf var han Medlem af et stort Antal Kommissioner; særlig var han et af de mest brugte Medlemmer i Kommissmissionerne i Raadstuen for Slottet, og hans Betænkninger her høre altid til de bedste Indlæg. Desuden fik han overdraget en hel Mængde forskjellige Bestillinger; saaledes blev han 1694 en af Direktørerne for Kjøbenhavns Vandvæsen, 1696 Deputeret i Politikommissionen og Medlem af Inspektionen med Brand- og Belysningsvæsenet i Kjøbenhavn og 1697 Meddirektør for Børnehuset. I en Række af Aar styrede han tillige det danske Postvæsen. Dette var 1685 overdraget til Christian Gyldenløve, Christian V?s Søn med Sophie Amalie Moth, men da han naturligvis ikke selv kunde styre det, indsattes der Direktører til at lede det i hans Navn. Som saadan fungerede Moth fra 1688-99, først i Forening med Jens Rosenheim og efter dennes Død 1690 alene. Han havde meget store Fortjenester af Postvæsenets bedre Ordning og synes i Modsætning til en senere Tid at have holdt særdeles god Orden.
Moth var en alsidig dannet Mand med mange Kundskaber og stor Interesse for Videnskaben. Som Oversekretær støttede han den paa mangfoldige Maader, og mange af dens Dyrkere stode i stor Taknemmelighedsgjæld til ham, saaledes Peder Syv, den yngre Thomas Bartholin, Peder Kylling og Arne Magnussen; den sidste boede i lang Tid i hans Hus og blev ved hans Indflydelse udnævnt til Arkivsekretær i Gehejmearkivet, hvorover Moth som Oversekretær havde den øverste Ledelse. Moth var dog ikke alene Videnskabens Ynder, men han fik trods sine mange Embedsforretninger ogsaa Tid til selv at dyrke den; han oversatte saaledes Ovids Metamorfoser, men det gik med denne Oversættelse som med hans store Ordbog, den kom aldrig ud, men findes i Haandskrift paa det store kongl. Bibliothek. Moth var en stor Bogven og samlede et betydeligt og udsøgt Bibliothek.
Moth havde i høj Grad været Kong Christian V?s betroede Mand og haft en stor Indflydelse paa Statens Styrelse i denne Konges sidste Leveaar, men med Christian V?s Død var ogsaa hans politiske Rolle udspillet. Han havde skabt sig mange og mægtigge Modstandere og altid staaet i spændt Forhold til Kronprins Frederik; dertil kom, at Søsteren, der tidligere havde været ham en stærk Støtte, nu ganske naturlig kom til at blive det modsatte. Kort efter Tronskiftet (1699) fik Moth sin Afsked og levede nu som Privatmand til sin Død, 19. Marts 1719, ivrig beskæftiget med Arbejdet paa sin Ordbog. ? Moth ægtede 23. Jan. 1676 Kirstine Aagaard, der døde 6. Febr. 1698.
F. Olsen, Det danske Postvæsen til 1711 S. 135 ff. 189 f.
L. Laursen.
- Oversekretær, Ordbogssamler.
Styrede Postvæsenet under Christian V
20/3 1679 Våbenbrev
|
1649 - 1719 (69 år)
