| Notater |
- SLÆGTEN BLICHER - NOGLE PSYKOLOGISKE IAGTTAGELSER af C. Klitgaard
Niels Blicher, født i Starup 21. Aug. 1748, død i Spentrup Præstegaard 10. Marts 1839, Sognepræst i Vium-Lysgaard 1779-95, i Randlev-Bjerager 1795-1822. Gift 10. Maj 1780 med Kirstine Marie Curtz, født 1753, død. 29. Jan. 1820, Datter af Sognepræst i Darum Hans Curtz og Anne Steensen.
Kirstine Marie Curtz var i en lang Aarrække sindssyg, og Niels Blicher var paa adskillige Omraader en mærkelig Person. Han var blottet for økonomisk Sans og derfor hele sit Liv yderst fattig, hvortil kom, at han var ganske uden Ordenssans, saa hhan endog i Kirkebøgerne indførte, hvad der faldt ham ind af poetiske, religiøse, polemiske, landøkonomiske og antikvariske Forestillinger. Han var i mange Aar ivrig efter at faa Folk til at lade sig vakcinere mod Kopper og vakcinerede over 5000 Personer gratis. Som topografisk Forfatter vil hans Navn blive bevaret gennem hans „Topografi over Vium Præstekald" (1795), men desuden publicerede han en Del Digte og landøkonomiske Arbejder i forskellige Dagblade. Efter at have taget sin Afsked 1822 var han i tre Aar Hjælpepræst hos sin Broder Jørgen Gantzel Blicher i Vorning, indtil denne 1825 tog sin Afsked paa Grund af Svaghed, og Niels Blicher boede derefter hos sin Søn Steen i Spentrup Præstegaard.
Niels Blicher havde 4 Børn, af hvilke en Søn Hans Christian Blicher døde 3/4 Aar gammel og en lille Datter døde faa Dage gammel som Følge af lukket Endetarm. De to overlevende var Digteren og Præsten Steen Steensen Blicher og Degnen Jens Blicher, der var født 1787 i Vium.
http://runeberg.org/dbl/2/0379.html
Avtobiografi i hans Topographie over Vium S. 278 ff. Erslew, Forf. Lex
Blicher, Niels, 1748-1839, Præst, Søn af Jens Nielsen B. (f. 1711 d.1765) og Pouline Thomasine f. Gantzel, er født 21. Avg. 1748 i Starup i Vejle Amt, hvor Faderen var Præst; denne døde saa uformuende, at hver af Børnene kun fik 10 Rdl. i Arv; Farbroderen, Laurids Blicher i Bjerregrav, tog sig da af deres Opdragelse. Niels Blicher gik i Odense Skole, hvor han især viste Anlæg til en stærk og levende Imagination. Han blev Student 1770, Kandidat 1773. Efter at have været Huslærer hos Kammerherre Lüttichau paa Tjele blev han 1779 af Etatsraad Steen de Steensen kaldet til Sognepræst for Vium og Lysgaard i Aarhus Stift, og det følgende Aar ægtede han Christine Marie Curtz (f. 1753 d. 1820), en Datter af Præsten Hans C, i Darum; foforuden 3 andre Børn fødte hun ham 11. Okt. 1782 Sønnen Steen Steensen B. (se ndfr.). I Vium havde han 1793-94 »et Miskjendelsens Aar«, da adskillige Uvenner søgte at trække ham ind i den ene Proces efter den anden, og selv hans Venner miskjendte ham. 1796 forflyttedes han til Randiev og Bjærgager, ligeledes i Aarhus Stift. Her var Sønnen Steen Steensen Forpagter af Præstegaardsjorden 1811-19. I Aaret 1822 tog han sin Afsked; men da den ældre Broder, J. G. Blicher i Vorning, var svagelig, fungerede han for ham i 3 Aar, til ogsaa han tog sin Afsked. Der fra flyttede han til Sønnen, der var bleven Præst i Spentrup og Gassum, hvor han døde 10. Marts 1839.
Niels Blicher har skrevet adskillige mindre Skrifter og især en stor Mængde Artikler om de forskjelligste Æmner i Tidsskrifter. Han roses i Malthe Møllers Repertorium som en agtværdig religionslærer; men det er intet Under; thi han havde tilskreevet Udgiveren et Brev, hvori han glæder sig over, »at der i Repertoriet haves Overopsigt med Lærerne, og at der vækkes og rettes saa kraftigen ved vore snorksovende og forargeligen levende Brødre«. Selv hørte han ogsaa til de fremmeligste af sin Tids Præster; han vandt 1786 Landhusholdningsselskabets Guldmedaille, vaccinerede flere Aar igjennem og var en af de første, der sluttede en Tiendeakkord; men den var saa uheldig, at han maatte ansøge om at faa den omgjort igjen. Han søgte forgjæves at faa den evangeliske Salmebog indført i Randlev. Da han paaviste Sognefolkene det forargelige i den megen Omtale af Djævelen, om »at rives af ham« og »at kives med ham i Dødens Elende«, svarede de, at da Djævelen gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge, vil han vel ogsaa især holde sig til, naar vi skulle dø. Niels Blicher kunde ikke sætte sin Sag igjennem; men i »Iris og Hebe« 1802 gav han interessante Oplysninger om den evangeliske Salmebogs Hændelser i Nørrejylland. Som Forfatter hørte han til den i Slutningen af forrige Aarhundrede temmelig talrige Klasse, der mente, at et lyst Hoved og en god Portion Selvtillid vare tilstrækkeligt Grundlag for at kunne tale med om alle mulige Anliggenderer. Hans theologiske Anskuelser undergik som saa mange af hans samtidiges ikke liden Forandring i Tidens Løb; i Slutningen af sit Liv skrev han flittig i Grundtvigs og Rudelbachs theologiske Maanedsskrift og Lindbergs Maanedsskrift for Kristendom og Historie. Han har skrevet mange latinske Digte og udgivet en Topografi over Vium Præstekald (1795).
|
1748 - 1839 (90 år)
