Notater |
- Skjalm Hvides efterslægt II - EBBE-LINJEN.
Arenkiel: Stilling : Godsejer i Knardrup, og fra 1146/47 Høvedsmand over Roskilde.
Noter : C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. XVI, side 45:
Skjalmsen, Ebbe, o. 1090-1151, sjællandsk Høvding, Søn af Skjalm Hvide, optræder første Gang i Historien, da han sammen med sine Brødre fik Knud Lavards Lig ført fra Haraldsted til det anseligere Ringsted og rejste Sjællænderne til Hævn for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterfølgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede Mænd, dernæst tro Tilhænger af Svend Grade, der gjorde ham til Høvedsmand i det nybefæstede Roskilde. Ved en vvis Sune søgte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afværget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dernæst hærgede og brændte hans Gaard. I Følge Saxo havde E.S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans Død (1151) overvældede den unge Konge, saa at han afbrød et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Skæbne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Brødre Toke og Asser Rig grundlagde E. S. Sorø Kloster. E. S. var først gift med Gyda, dernæst med Ragnhild, sammen med hvem han opførte en Trækirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres Søn Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om Forældrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede E. S. over 10 Aar og skjænkede Sorø Kloster Sacerbro Mølle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild døde E. S.s ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sorø. En anden af E. S.s Sønner, Fin, døde ved samme Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af Sønnerne er dog Sune, Fader til de 7 Sunesønner. Saxo, Hist. Dan. Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger. Hans Olrik
__________
Omk. 1140 med til at planlægge og grundlægge klostret i Sorø.
Ebbe Skjalmsøn og hans hustru Ragnhil, byggede før 1151 den første Rundkirke af træ i Bjernede mellem Sorø og Ringsted.
Ebbe fik med Ragnhil 5 børn:
Peder Ebbesen
Sune Ebbesen, arvede Knardrup og var stenrig. Udskiftede trækirken med en rundkirke ca. 1170. I dag er Bjernede kirke den eneste bevarede middelalderlige rundkirke på Sjælland. Døde 1186 og testamenterede halvdelen af sin formue til Sorø Kloster, blev begravet i Sorø kirke i munkekoret.
Fin Ebbesen
Toke Ebbesen
Gyda Ebbesdatter
Sune Ebbesen var derefter gift med Cecilia og fik 2 sønner Anders og Peder Sunesen.
------------------------
HVIDESLÆGTEN:
Om Ebbe Skjalmsøn vides ikke så meget som om broderen, Asser Rig. Ebbe Skjalmsøn blev født omkring 1080 som søn af Skjalm Hvide og hustruen Signe.
Ebbe Skjalmsøn var høvedsmand over Roskilde og godsejer i Knardrup, hvor ruinerne af den gamle slægtsgård er blevet fundet. Man må tro, at han som den ældste af Skjalm hvides sønner deltog i uroen på Sjælland efter drabet på Knud Lavard i 1131.
Efter at Kong Erik Lam i 1146 opgav kongetitlen, blev Danmark som tidligere nævnt kastet ud i en kamp om tronen mellem Svend Grathe, Knud den 3. (Magnussen) og Valdemar. Svend Grathe fordrev i 1146 eller 1147 ved et blodigt slag ved Slangerup Knud den 3. fra Sjælland. Svend drog derefter videre til Skåne, men havde inden da befæstet Roskilde og indsat Ebbe Skjalmsøn som høvedsmand der.
Ebbe Skjalmsøn og hans hustru byggede før 1151 den første gårdkirke af træ i Bjernede mellem Sorø og Ringsted. Kirken blev senere omkring 1170 udskiftet med den endnu stående rundkirke af sønnen Sune Ebbesen. Stenkirken blev bygget af kampesten fra skove og marker, og dens mure er fra 1,50 til 1,70 meter tykke. Dog blev den Øverste del bygget af mursten, en teknik, der netop i 1160 blev kendt på Sjælland. I dag er Bjernede kirke den eneste bevarede middelalderlige rundkirke på sjælland.
Ebbe Skjalmsøn var gift to gange, først med Gyda og siden med Ragnhild. Med Ragnhild fik han 5 børn: Sønnerne Peder Ebbesen, Sune Ebbesen, Fin Ebbesen og Toke Ebbesen samt datteren Gyda Ebbesdatter. Gyda Ebbesdatter blev ligesom Esbern Snare en af anerne til Hundevadslægten; en slægtslinie. der vil blive beskrevet nedenfor.
I 1151 døde Ebbe Skjalmsøn. Svend Grathe erfarede dette på vej over Fyn på vej til et angreb på Knud den 3. Eftersom Ebbe Skjalmsøn var en nær ven og rådgiver, besluttede Svend at gøre holdt og udsatte sit angreb på Knud en tid.
Sønnen Sune Ebbesen arvede Knardrup og var stenrig. Ved sin død i 1186 testamenterede han Sorø Kloster så meget som loven tillod (halvdelen), hvilket var en betragtelig del jord på Sjælland. Han blev også selv begravet i Sorø kirke i munkekoret.
På trods af sin formue skyldte han Absalon 130 mark sølv ved sin død. Denne gæld blev derefter overtaget af sønnerne, Anders og Peder. At forhale tilbagebetaling af gæld var også en vej til rigdom, og sønnerne nåede ikke at få gælden indløst inden Absalon døde i 1201. I sit testamente eftergav Absalon sønnerne gælden.
Sønnerne Anders Sunesen og Peder Sunesen fik Sune Ebbesen med hustruen Cecilia.
Sønnen Anders Sunesen blev formodentlig opdraget af Absalon, og han studerede i sin ungdom teologi og jura i Frankrig, Italien og England. Ved sin tilbagekomst blev Anders Sunesen kansler for Knud den 6.
Tilsvarende blev den anden søn, Peder Sunesen, opdraget af Absalon, hvilket fremgår af en række breve til Absalon fra den unge Pedersabbed i klosteret i Paris, hvor han studerede i mange år. Peder Sunesen var gift med Inger og blev i 1192 biskop efter Absalon i Roskilde.
Dermed havde Absalon fået manipuleret de to Sune-sønner på plads til fremtidige toppositioner. Da Absalon døde i 1201 overtog Anders Sunesen ærkebispesædet i Lund, og samtidig overtog Peder Sunesen kanslerembedet efter Anders.
Peder Sunesen var i 1198 leder af den hær, som blev sendt af sted til Pommern for at komme landet til undsætning over for en tysk hærstyrke. Iler blev de slået og Peder blev taget til fange af Grev Otto, mens hans broder Torben blev dræbt. Året efter undslap Peder dog fangenskabet.
I 1208 deltog Peder igen i et slag, denne gang det såkaldte Lena-slag. Ved denne lejlighed blev i øvrigt et antal personer fra Hvideslægten dræbt, herunder hans egne brødre Lauritz, Ebbe og Johannes.
Peder Sunesen døde selv i 1214 i Brandenborg. Forinden havde han dog omkring år 1200 erstattet domkirken i Roskilde med den kirke, der endnu står i dag.
Anders Sunesen drog til Estland, og det var ved denne lejlighed i 1219, at historien beretter om Dannebrogs fald fra himlen. I 1221vendte han hjem fra Estland som en syg mand. Året efter trådte han tilbage som ærkebiskop, og plaget af gigt eller spedalskhed tilbragte han sine sidste år på sit gods Ivøhus i det Østlige Skåne. Han døde sankthansdag 1228 omkring 60 år gammel.
|