| Notater |
- Jarl af Sønderjylland
- KNUD LAVARD CA. 1096-1131
Knud Lavard var hertug af Slesvig 1115-1131 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29-1131. Han blev født omkring 1096 og var søn af Erik Ejegod og dronning Bodil. Knud Lavard giftede sig med Ingeborg, datter af Mstislaw af Nowgorod, med hvem han fik flere døtre samt sønnen Valdemar (den Store). Han var mest kendt for sin rivalisering om magten med fætteren Magnus og for sin helgenkåring i 1170, der skulle styrke Valdemar den Stores efterkommeres krav på tronen.
Hertug af Danmark og præfekt i Slesvig
Efter at hans far og mor var draget på pilgrimsfærd til det hellige land, blev Knud som barn sat i pleje hos den sjællandske stormand Skjalm Hvide. Som ung gik han i tjeneste hos den saksiske hertug Lothar, den senere kejser Lothar III. Omkring år 1115 fik han af kong Niels overdraget hvervet som kongelig præfekt i Slesvig, et embede, der især havde som opgave at stå for forsvaret af rigets sydgrænse. Knud forsvarede med succes sydgrænsen og den rige handelsby Slesvig mod overfald fra venderne. Han omtales også i nogle kilder som hertug af Danmark; en titel hvis indhold ikke er helt klart. Der eksisterede endnu ikke noget hertugdømme Slesvig på dette tidspunkt. Hans tilnavn ”Lavard” (der svarer til det engelske ”lord”) og som betyder ”brøduddeleren”, fik han pga. sin gavmildhed overfor sin hird.
Obodritternes fyrste
Knud Lavard gjorde i årene 1127-1130 en nærmest kometagtig karriere. Obodritterfyrsten Henrik, der herskede over dele af det senere Holsten og Mecklenborg, døde i 1127, hvorpå der udspillede sig en magtkamp mellem hans arvinger, der alle omkomom. Knud trådte nu til som den nye stærke mand og aflagde lensed til den tyske konge. Med hans billigelse fik Knud overdraget fyrsteværdigheden over obodritterne, en position han i de følgende år sikrede ved at undertvinge de vendiske stammer med militær magt og øge sin indflydelse i fyrstendømmet Pommern. Dette kunne lade sig gøre, fordi der ikke på dette tidspunkt var andre stærke magter i det nordtyske område.
Denne udvikling vakte bekymring hos kong Niels og dennes søn Magnus. Den sidstnævnte så sin mulighed for at blive faderens efterfølger truet af fætteren Knud. Kongevalget var op til stormændene, og der kunne være grund til at tro, at disse ville fortrække den mere erfarne og succesrige Knud Lavard frem for den unge Magnus.
Mordet i Haraldsted Skov og hvad deraf fulgte
Den 7. januar 1131 dræbte Magnus Knud Lavard i Haraldsted Skov udenfor Ringsted, muligvis under tvekamp. Denne aktion medførte et oprør fra Knuds halvbror Erik (Emune) og flere fremtrædende stormandsslægter. Oprøret udviklede sig til en borgerkrig, der endte med Magnus død i slaget ved Fodevig i pinsen 1134, hvorefter kong Niels blev myrdet og Erik Emune kunne overtage magten i riget.
Allerede i 1135 begyndte Erik Emune at gøre propaganda for en helgenkult for sin halvbror Knud Lavard ved at indstifte et kloster for Benediktinermunke i kirken i Ringsted. I hans regeringstid så også det første helgenskrift om Knud dagens lys. En sådan helgenkåring ville styrke slægtens legitimitet og krav på tronen og i 1146 forsøgte Knud Lavards søn Valdemar (den senere kong Valdemar den Store) den Store sammen med fætteren Sven Grathe at foretage en egenmægtig helgenkåring af Knuds levninger. Dette blev dog forhindret af ærkebisp Eskil, da de som lægmænd ikke var berettigede til at kåre helgener.
Da Valdemar den Store blev enekonge, tog helgenkåringsbestræbelserne atter fart og i 1169 lykkedes det at få pavens godkendelse. Ved en storstilet kirkefest 25. juni 1170 i den nybyggede Skt. Bendt kirke i Ringsted, hvor Valdemars søn Knud (VI) samtidig blev kronet til medkonge og faderens efterfølger, blev Knud Lavard helgenkåret. Faderens helgenværdighed blev et vigtigt led i Valdemar den Stores bestræbelser på at udelukke de andre grene af kongeslægten fra tronen og indføre et arvekongedømme.
Som helgen blev Knud Lavard skytshelgen for de mange Skt. Knudsgilder, som var sammenslutninger af danske købmænd rundt om i Østersøområdet og i danske byer.
|
1096 - 1131 (35 år)
