| Notater |
- Det bedste indicium, vi har for, at Niels Bugge var gift to gange, hænger sammen med Niels Bugges erhvervelse af Hald i Dollerup sogn nær Viborg i 1345-46. Først fik han 2/3 af det i pant af Peder Ludvigsen, siden erhvervede Peder sin søster, Margrethe Ludvigsdatters andel, dvs. den sidste tredjedel, og så skødede han godset med dets store tilliggende til Niels Bugge. Det ligner påfaldende noget med medgift/arveforskud og indicerer i så fald, at Niels Bugge da var gift med Peder Ludvigsens datter. Og så har vi igen fat i det absolutte toparistokrati. Peder Ludvigsen og søster var af den tyske greveslægt von Eberstein.
Et medlem af denne, deres farfar grev Albert, bosatte sig i Danmark ca. 1250; givetvis fordi han var beslægtet med den danske kongeslægt. De to søskendes far, hr. Ludvig Albertsen, var marsk i et par omgange og sammen med sin bror nok de mest frfremtrædende af de indenlandske spillere om magten i Danmark i 1320 erne. Hr. Ludvig grundlagde sammen med sin mor og broderen franciskanerklostret i Viborg, hvor de alle tre blev begravet, så tilknytningen til Viborg og dermed vel også til Hald, gik et par generationer tilbage. Hr. Peder Ludvigsen var eneste søn og efterlod sig udover en hypotetisk ægtefælle til Niels Bugge kun en datter, der synes at have levet og haft sit gods på Sjælland.
Det mest sandsynlige bliver således, at Niels Bugge var gift to gange; om begge ægtefæller hed Ingeborg, må vi hellere lade henstå i det uvisse, og nøje os med at fastslå, at den seneste i hvert fald hed sådan. Med sin(e) kone(r) fik Niels Bugge i hvert fald tre børn. [2]
til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup på Mors, hvilken sidste han gav hr. Saxe Pedersen i medgift med sin søsterdatter Cathrine, og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et vidne af Viborg Landsting og kaldes da endnu ikke ridder, var måske 1342 ridder, fik 1345 Hald i pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og året efter skøde derpå, var 1350 med kong Valdemar i Tyskland, men slluttede sig snart efter til kongens modstandere, og forgæves søgte kongen året efter i Kalundborg at komme til forlig med ham, beseglede 1355 til vitterlighed med sin "broder" hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), blev hjemrejsen fra herredagen dræbt i Middelfart, hvorfor denne by til straf fik pålagt en årlig afgift, som først 1874 blev ophævet.
- Myrdet i Middelfart
- Nævnes 1302 Pantsætter godset.
Støttede Niels Ebbesen
- til Hald, Lunholm og Ejstrup
|
1300 - 1359 (59 år)
