| Notater |
- Biskop i Ribe, Reformator, Salmedigter
Gunver Kofoed:
1515 Munk i Johannitterklosteret i Antvorskov ved Slagelse.
1523 i Wittenburg blev han påvirket af den Lutherske forkyndelse.
www.danskekonger.dk
Hans Tausen blev født på Fyn i 1494 og døde i 1561.
Dansk gejstlig. Fra johanitter klosteret i Antvorskov ved Slagelse tog Hans Tausen på studierejse til København, Tyskland og Holland. Underet ophold i Wittenberg i 1523-24, sluttede Hans Tausen sig til Reformationen. Efter sin tilbagekomst til Antvorskov blev han upopulær for sine lutheranske synspunkter og forvist til Viborg ? hvor han fik Frederik 1.s tilladelse til at tale lutherdommens sag. Stridighederne med katolikkerne i Viborg fik kongen til at udnævne Hans Tausen, til sin personlige kapellan. Hans prædikener på dansk vakte stor begejstring, og efter at have skaffet Viborg en evangelisk kirkeordning, fortsatte Hans Tausen fra 1529 sine lutheranske prædikener ved Sct. Nikolaj kirke i København.
Det var under Hans Tausens ledelse at reformationen blev gennemført i Danmark. I 1536 foranledigede Christian 3., at flertallet af de danske katolske bisper blev arresteret, og fik deres ejendomme beslaglagt. Hermed var vejen banet for lutherdommens endelige overtagelse af Danmark.
Hans Tausen fungerede fra 1538-42 som lærer for præsterne i Roskilde og var fra 1542 biskop i Ribe. Han oversatte Bibelen til dansk, forfattede en prædikesamling og skrev nogle salmer, hvoraf enkelte stadig findes i salmebogen.
Pastor Ove Vandel:
Når man som lægmand vil søge oplysninger om et emne er der flere steder man vil søge, et af de første er sikkert i et leksikon. l Lademann's står følgende om Hans Tausen:
(1494 - 1561) Dansk teolog. Munk l Antvorskov; 1523 indskrevet ved universitetet l Wittemberg, hvor han blev lutheraner. Prædikede fra1525 lutheranismen l Viborg og 1529 præst ved Nikolaj Kirke l København. Kom 1533 l strid med biskop Rønnow, der imidlertid måtte opgive en planlagt kætterproces mod ham. 1537 professor ved Københavns Universitet og 1542 - 61 biskop l Ribe. Oversatte 1535 Mosebøgerne og skrev en kirkepostil (prædikesamling). Anses for Danmarks betydeligste reformatorskikkelse.
Når man tænker på at der her skulle være tale om betydeligste reformatorskikkelse l landet, var det ikke meget som kom for dagen her. Altså måtte der søges andre steder, herigennem kom jeg bl.a. frem til følgende:
Hans Tausen blev 1494 født l landsbyen Birkende mellem Nyborg og Odense, som søn af Markor (Markus, Markvard) og hustru Karen (Catarina Tausen) Opfattelsen af at faderen skulle have heddet Tave, som det antydes l B.S. Ingemanns digt "på Tave bonondens ager" holder sikkert ikke stik, idet navnet Tavsen er et slægtsnavn og ikke et familienavn, dannet efter faderens navn (et såkaldt patronymikon}. Til underbyggelse af dette ligger også at han selv ikke kaldte sig Tagonis (Tages søn} i sine latinske tekster, men Tuasanus, samt det at hans efterslægt bar navnet Tausen. Desuden kaldte rigsråd Knud Bille ham mester Hans Markorsen.
Faderen tilhørte formentligt de lavadelige slægter som dengang hovedsageligt levede som bønder og var derudover sikkert også smed. Lavadelen var en samfundsklasse som var beliggende mellem den højere middelstand og højadelen (havde sæde i rigsrådet}
I denne forbindelse findes der et par sagn om faderen, der som nævnt både var bonde og smed, var tillige en klog mand som blev dræbt af sognemændene, fordi han forstod at udvinde jern af myremalm (myremalm er en uren form for brunjernsten, ofte indeholdende indtil 20% manganoxid) Dette kan godt have sin rigtighed, idet man l lang tid havde kendt til udvinding af jern heraf. Det andet sagn fortæller at Hans Tausen engang under pløjning blev slået af faderen og at han derefter løb hjemmefra. Dette er formentligt ikke sandt, så her er nok nærmere tale om et såkaldt vandresagn, f eks fortælles det samme om andre bl.a. forfatteren Morten Brørup.
Hans Tausen må have været omkring 12 år gammel da han kom til at gå i skole i Odense, dette skete antageligt på den af Johanniterne i 1447 oprettede latinskole og herfra videre til Antvorskov Kloster, hvor han blev munk og modtog videre belæringng. Det bør nok nævnes, at Johanniterne var en katolsk ridderorden og at Hans Tausen selvfølgeligt blev oplært i den katolske lære. Det at Hans Tausen blev optaget på det rige og fornemme Antvorskov Kloster støtter formodningen om hans lavadelige herkomst. Klosterets prior magister Eskil Thomesen, havde øje for hans evner og sendte ham l november 1516, til videre uddannelse på universitetet i Rostock, hvilket skete på Antvorskov Kloster's bekostning.
Universitetet i Rostock var selv for den tid et gammeldags universitet, her var de skolastiske metoder stadig herskende, (starten på den skolastiske metode blev lagt i den tidlige middelalder og klart udformet i det 12.årh. Til grund for skolastikken lå et par teser hvoraf den ene var fra "Anseælm af Canterbury: "Jeg tror for at jeg kan erkende" og en anden af Abélard: "Sådan og ikke ") Universitetet var i samtiden meget søgt af danske studerende og her blev Hans Tausen så l 1517 baccalaur, dette var en akademisk titel for en person som havde bestået enten studentereksamen eller en lavere universitetseksamen og senere i 1519 magister, dette var en grad ved de filosofiske fakulteter Han har dog næppe udmærket sig synderligt ppå disse filosofiske kurser, l alt fald står han langt nede l rækken af promoverede baccalaurer og som den sidste blandt de promoverede magistre. (Promoverede = ophøjet til en akademisk værdighed.} Samme år, 1519, hvor han blev magister havde han op nået den kanoniske (anerkendte) alder for at kunne blive ordineret som præst.
Som præst måtte han føre titlen dominus (herre), og som sådan begyndte han i 1520 at holde forelæsninger i Aristoteles' filosofi på universitetet l Rostock. Kort efter i forbindelse med et ophold l Danmark, blev han ordineret af biskop Lave Urne.
I oktober 1521, blev han indskrevet (immatrikuleret}, på listen over studerende ved Københavns Universitet, for at studere teologi, men allerede 12. september 1522, immatrikuleredes han ved universitetet i Louvain (Löwen) der dengang havde ry for at være Europas bedste universitet for sprogstudier, her studerede han især hebraisk. Da den da afsatte Kong Christian II opholdt sig i nærheden af Louvain, blev Hans Tausen af Antvorskovs prior beordret til at forlægge sine studier til univeriversitetet l Köln. Det er muligt han har studeret her, dog er der ikke fundet bevis for at han var immatrikuleret her. Derimod vides det at han den 16. maj 1523 blev immatrikuleret ved universitetet l Wittenberg, hvor han fortsætter sine studier l græsk og hebraisk, samtidig studerer han "med utrolig læselyst" Luthers skrifter.
Efter sin hjemkomst til Antvorskov kloster holdt han skærtorsdag 1525 i klosterkirken en prædiken med klar tilslutning til Luthers lære om retfærdiggørelse - ved troen alene. Prior Eskil Thomsen blev herved så betænkelig at han sender Hans Tausen til Johanniterklosteret l Viborg, prioren her den lærde og højt ansete magister Peder Jensen, skulle forsøge at bringe Hans Tausen på bedre tanker. Efter nogen tids forløb fik Hans Tausen tilladelse til at prædike offentligt l Viborg ved aftentensangen (Vesper} og gennem flere måneder prædikede han under stor tilslutning fra borgerne. Imidlertid gav hans lutherske opfattelse sig efterhånden så utvetydige udtryk, at prioren i Viborg måtte skride ind, dette også fordi flere ordensbrødre l Viborg var blevet påvirket af Hans Tausen opfattelse.
Da Hans Tausen ikke ville fravige sin reformatoriske opfattelse, skulle han efter Johanniterens da gældende regler have været hensat i fængsel i klosteret på livstid, for som det hedder i Juan de Cardunas brev af 29. juni 1464 til den daværende prior af Antvorskov, om medlemmer som forbrød sig mod ordenens love: "på livstid på smertens vand og brød beklage og sørge over sine synder". At man ikke anvendte den strenge fængselsstraf skyldtes formentlig, at prioren var klar over, at en sådan afstraffelse ville vække så stor harme blandt byens borgere, at det ville true klosterets eksistens. Senere, vist nok i 1526, blev han udstødt af Johanniterordenen. Hans Tausen har selv senere stærkt understreget, at han ikke var "en forløben munk", som katolikkerne havde kaldt ham, "men meget mere forviist og fordreven"
Den 23.oktober 1526 blev Hans Tausen udnævnt til Kong Frederik den l's kapellan med tilladelse til foreløbig at forblive og prædike i Viborg, og det blev samtidigt pålagt byens borgere at værne ham imod alle gejstlige såvel som verdslige, der ville overfalde ham med.
Nogle år senere, l 1529 blev Hans Tausen af kongen kaldt til København, her prædikede han i Nikolaj kirke, disse prædikener vakte et sådant røre, at København i løbet af et år blev overvejende luthersk. På herredagen (?) i København i juli 1533 anklagede samtlige biskopper ham for rigsrådet for kætteri og injurier og han blev dømt 14. juli 1533. Det originale domsbrev kendes desværre ikke mere og dommen kendes kun gennem indbyrdes afvigende afskrifter. Hans Tausen er dog sikkert blevet kendt skyldig i alle anklagepunkterne, hvilket efter gældende lovgivning betød, at han havde forbrudt sit liv og gods. Af hensyn til de københavnske borgeres truende holdning, nøjedes man med "for GUDs skyld og dannemænds forbøns skyld" at foorvise ham fra Sjællands og Skånes stifter. Da dommen rygtedes, vendte borgernes vrede sig mod den udvalgte Roskilde biskop, Joachim Rønnow (død 1544} og kun ved Hans Tausens mellemkomst slap Rønnow helskindet tilbage til Bispegården l København. Den tyske historiker Reimar Kock (død 1569), som overværede optrinnet fortæller, at såfremt der var blevet krummet et hår på Hans Tausens hoved, var Joachim Rønnow ikke kommet levende derfra. Kort efter den 16. august 1533 fik rigshofmester Mogens Gøye (død 1541}, der tidligere var lutheraner, et forlig i stand og Hans Tausen fik tilladelse til at vende tilbage til hovedstaden mod at forpligte sig til at prædike "uden al skældsord".
l de følgende år under Grevens Fejde (1534 - 36), hvorunder København blev belejret l et helt år (fra 24. juli 1535 til 28. juli 1536), udførte Hans Tausen sin præstegerning ved Nikolaj kirke og påbegyndte her sin oversættelse af Det Gamle Testamente, hvoraf de 5 Mosebøger udkom 1535 i Magdeburg. Han blev medlem af den kommission (generaleconsilium), der udarbejdede den latinske kirkeordinans af 2. september1537 og blev den 9. I samme måned tillige udnævnt til lektor l hebraisk ved Københavns universitet, som den første der herhjemme underviste l dette sprog.
l januar 1538 blev han efter begæring af magistraten l Roskilde beskikket til lektor og prædikant ved Roskilde Domkirke og her holdt han daglige forelæsninger for stiftets gejstlighed. Universitetet tildelte ham herfor i juli 1538 baccalaurgraden i den hellige skrift. Den 12. oktober 1541 stadfæstede kongen hans valg til biskop over Ribestift og 30. april blev han ordineret af dr. Johannes Bugenhagen (død1558), Luthers ven og skriftefader.
Foruden er række småskrifter, tildels af polemisk art og den ovenfornævnte oversættelse af de 5 Mosebøger, der "vidner om hans udmærkede Sprogkundskaber" har Hans Tausen udgivet en salmebog, dog er denne gået tabt, men en del af salmerne findes optaget i den såkaldte Malmøsalmebog fra 1633. Desuden har han skrevet en postil til allesøndagenes evangelier og epistler (1539). Danmarks første evangeliske prædikensamling karakteriseret som "den største og originaleste af Reformationstidenens Litteratur", en håndbog for sognepræster (1527, udarbejdet sammen med andre københavnske præster) en forbedret salmebog 1544, den danske kirkes første fælles salmebog, som heller ikke er bevaret, samt flere andre skrifter, af hvilke nogle kun titlerne kendes.
Den 9. marts 1533 fik han privilegium på udgivelse af en bibeloversættelse, men dette arbejde udkom ikke og håndskrifterne synes at være gået tabt. At denne oversættelse ikke udkom, skyldes antageligt at regeringen på daværende tidspunkt forberedte udgivelsen af en bibeloversættelse ved Christian Pedersen, den såkaldte Christianden III's Bibel, der blev fuldført i 1543, men først udkom 1550 efter at have været gennemset af en kommission af teologer.
Hans Tausen døde den 11. november 1561, 67 år gammel og blev begravet i Ribe Domkirke. Han var gift to gange. Første gang i 1537(?) med Dorothea, der var en slægtning af hans ven og kampfælle Jørgen Sadolin og som døde kort efter Københavns beleejring, anden gang i 1538 med en københavnsk borgerdatter Anne Andersdatter, denne døde i 1570. Der findes statuer og andre mindesmærker af Hans Tausen rundt om l landet, bl.a. statuer ved Marmorkirken i København og i 1891 rejstes ved Antvorskov en mindesten for ham.
|
1494 - 1561 (67 år)
