| Notater |
- Adele af Flandern (dansk: Edel af Flandern), (født i 1064, død ca. 1115) var datter af Robert 1. af Flandern og Gertrud af Sachsen, datter af Bernhard 2. af Sachsen. Hun var dronning af Danmark og hertuginde af Apulien.
Robert 1. arrangerede ægteskab for Edel med Knud den Hellige af Danmark for at danne en dansk–flamsk alliance mod Vilhelm Erobreren som havde indtaget England i 1066. Ægteskabet blev indgået i 1080 eller 1081.
Parret fik tre børn:
Karl Danske (f. 1083 el. 1085, død 1127), greve af Flandern
Cæcilia av Danmark (f. ca. 1085, død etter 1131), gift med Erik jarl af Västergötland
Ingegerd af Danmark (f. ca. 1086), gift med Folke den tykke
Etter at ægtefællen blev dræbt i 1086 flygtede Adele tilbage til hjemlandet og boede ved farens og broren Robert 2. af Flanderns hof. I 1092 blev der arrangeret et nyt ægteskab for hende, denne gang med Roger Borsa af Apulien og Calabrien. Med sin anden ægtefælle fik hun sønnen William 2. af Apulien ( f. ca. 1095 eller 1097, død 1127).
Da hendes anden ægtefælle døde i 1111 var sønnen umyndig og hun fungerede som regent i hans sted indtil hun døde.
Mens hun endnu levede, blev hendes første ægtefælle helgenkåret, og hun sendte smukke gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense.
Edel var karolinger, idet hun nedstammede fra Karl den Store via Karl den Skaldede, og capetinger via den franske konge Robert 2. den Fromme. Hun nedstammede også fra Alfred den Store. Hendes faster Matilda var gift med Vilhelm Erobreren og hendes halvsøster Bertha med Filip 1. af Frankrig. Hun var også i familie med de fleste af lederne af det første korstog: Robert 2. af Flandern var hendes bror, Robert Curthose af Normandiet hendes fætter, Steffen af Blois, gift med hendes kusine, Adela, og Bohemund var hendes svoger.
|
1064 - ca. 1115 (51 år)
