Ulrich Sechmann Boesen, Præst og Biskop
1797 - 1867 (69 år)-
Navn Ulrich Sechmann Boesen Suffiks Præst og Biskop Fødsel 22 jul. 1797 Faaborg Præstegaard, Svendborg, Danmark [1] Ulrich Sechmann Boesen DÅB 1797 Dåb 25 aug. 1797 Faaborg Kirke, Svendborg, Danmark Faaborg Kirke Køn Mand Præst 1826 - 1834 Nørre Løgum Sogn, Haderslev Wibergs Præstehistorie - No 1447. Nørre Løgum og (til 1/5 1739) Løgumkloster, Løgumkloster Herred, Tønder Amt, Haderslev (Slesvig) Stift.Kbg. 1710; Kirkesproget er dansk.
Anm. Præsten i Nørre Løgum boer i Løgumgaarde.
12. 1826. Ulrik Sechmann Boesen; [1834 Oxenvad-J.; see Fjelstrup].
Præst 1834 - 1846 Oxenvad og Jels Sogn, Haderslev Wibergs Præstehistorie - No 1452. Oxenvad og Jels, Gram Herred, Haderslev Amt og Stift. Kbg. 1648.
13. 1834 [N. Løgum 26] Ulrik Sechmann Boesen; [1846 Fjelstrup; see der].
Præst 1846 - 1854 Fjelstrup Sogn, Haderslev Var præst i 2 perioder, 1846-1848 og 1849-1854.
Wibergs Præstehistorie- No 1430. Fjelstrup, S. Tyrstrup Herred, Haderslev Amt og Stift. Kbg. 1697 (÷ 1720–36).
13. 1846 [Oxenvad-J. 34] Ulrik Sechmann Boesen; [# 1848; atter indsat 49, see nr. 15 her].
15. 1849 [Sp. her 46; # 48] Ulrik Sechmann Boesen af Eltang-V., f. Faabg. 22/7 97; St. Kold. 15; C. 23; N. Løgum 26; Oxenvad-J. 34; c. Pr. 50; R.* 51; Medl. af Stænderforsaml. 53; D.-M. 54; C.* s. A.; ~ 25/4 26 Anna Johanne Boesen, f. 5/9 05, † 21/12 77; F. Jstrd. Joh. B., Contoirchef; M. Sophie Frederikke Hammerich; [1854 Biskop o. Slesvig St.; # 64; † Veile 11/2 67; Monument p. Vejle Kgd.
(J. 224. 305; M. 9. 35. 342; Fr. B. I. 69; Ersl. S. I. 181; Stamt. o. Sl. Boesen (1887). 19; Z. f. Schl.-H. G. XIX. 80 ff.; B.-L.; J. Brodersen. 348; Sj. Aarb. 1928 s. 161–224; Hjelholt.; Sj. Gejstl. 82); DanKir bd. 17, s. 252 (Vejle kirkegd.)].
Død 11 feb. 1867 Vejle, Danmark [2] Ulrich Sechmann Boesen DØD 1867 Begravelse 18 feb. 1867 Vejle Kirkegaard, Vejle, Danmark Ulrich Sechmann Boesen Gravsten på Vejle Kirkegaard Person-ID I4365 BlicherBenche Sidst ændret 24 aug. 2023
Far Ulrik Christian (Uldric) Boesen, Præst, f. 7 dec. 1769, Rynkeby Præstegaard, Kerteminde, Danmark d. 23 nov. 1840, Eltang Præstegaard, Vejle, Danmark (Alder 70 år) Mor Marie Christine Schjøtt, f. ca 1776, København, Danmark d. 15 jan. 1849, Kolding, Danmark (Alder 73 år) Ægteskab 11 maj 1795 København Familie-ID F1889 Gruppeskema | Familietavle
Familie Anna Johanne Boesen, f. 5 sep. 1805, Dorf Oxenwadt, Haderslev d. 21 dec. 1877, Vejle, Danmark (Alder 72 år) Ægteskab 25 apr. 1826 København, Danmark Familie-ID F1893 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 24 aug. 2023
- No 1447. Nørre Løgum og (til 1/5 1739) Løgumkloster, Løgumkloster Herred, Tønder Amt, Haderslev (Slesvig) Stift.Kbg. 1710; Kirkesproget er dansk.
-
Begivenhedskort = Link til Google Earth
-
Billeder Ulrik Sechmann Boesen
-
Notater - Ulrich Sechmann Boesen, f. 22. Juli 1797 i Faaborg, undervist i Hjemmet, 1812 Elev i Kolding lærde Skole, 1815 Student dærfra, Huslærer paa Egelykke paa Langeland, hvor han 1818 paadrog sig en Sygdom, som medførte, at han opholdt sig et Aars Tid i Hjemmet i Vordingborg, 17. Juli 1823 cand. theol., underviste bl. a. hos den russiske Minister, Baron v. Nicolay, 14. Feb. 1826 Sognepræst til Nørre Lygum i Sønderjylland. Som Prædikant og Sjælesørger øvede han her stor Indflydelse. »Paa Grund af sit danske Sindelag og sin herrnhutisk farvede Orthodoxi havde han mange Kampe i sin Præstegjerning, men han var en Viljens Mand, og naar han tog, hvad han kaldte »Amtsgesichtet« paa, forstummede Modstanden imod ham«. 21. Jan. 1834 Sognepræst til Oxenvad og Jels, 2. Nov. 1846 til Fjelstrup, 3. Aug. 1848 afsat af Oprørerne, fordi han nægtede at lyde den provisoriske Regering, og med Paalæg om at rømme Præstegaarden inden 24 Timer, tog først Ophold i Kolding, siden i Assens, men fulgte 1849 General Rye tilbage til Fjelstrup, som han dog snart igen maatte forlade, opholdt sig om Sommeren i Assens, men blev i Nov. 1849 genindsat i sit Embede, 10. Jan. 1850 konst. Provst i Haderslev Provsti, og da 17 slesvig-holstensk sindede Præster i Provstiet sendte ham et Mistillidsvotum, svarede han med et lille Skrift: »Hvem stifter Forargelse og Samvittighedsforvirring i Kirken og Menighederne?« (kom i 2 Oplag), 6. Okt. 1851 R.*, 1851 Formand for Haderslev Præstekonvent, 10. Maj 1852 Medstifter af og Formand for Haderslev Bibelselskab (kgl. stadfæstet 1857), 14. Aug. 1853 kongevalgt Medlem af Sønderjyllands Provinsialstænderforsamling, mødte i Flensborg samme Aar og holdt den danske Prædiken ved Aab ningshøjtideligheden, ligesom han med Laurids Skau kraftigt deltog i Drøftelserne af Sprogsagen, 11. April 1854 Biskop over Hertugdømmet Slesvig (med Bolig i Flensborg), 19. Maj samme Aar gejstligt Medlem af den kgl. Appellationsret for Hertugdømmet Slesvig, samme Aar Medlem af den teologiske Eksamenskommission, 6. Okt. samme Aar D.M., 29. Okt. samme Aar under Kongens Ophold i Flensborg K.*, efter 10 Aars dygtig Virksomhed under de urolige politiske og kirkelige Forhold 8. Marts 1864 afsat af Prøjserne, men blev dog et Aars Tid boende i Flensborg indtil Biskop Godts Udnævnelse, bosatte sig derpaa i Vejle, død dær 11. Feb. 1867, »en ægte dansk Mand og en nidkjær Biskop«, udgav 1844 sammen med sin tidligere Nabopræst Pastor G. W. Meyer i Vilstrup en Salmebog, der ved kgl. Resolution 26. Feb. 1847 autoriseredes til frivillig Indførelse i de Kirker og Skoler, som ere underlagte den sønderjyske Generalsuperintendentur, hvor Kirke- og Skolesproget er dansk (udkom i 2. Oplag 1852, i 3. Oplag 1853, i 5. Oplag 1861). Hans Broder E. Boesen udgav 1868 U. S. Boesens Liv og Virke. Efter Genforeningen skænkede hans ældste Sønnesøn en ny Kirkeklokke (den gamle var under Verdenskrigen blevet ødelagt og fjernet af Tyskerne) til Fjelstrup Kirke med Inskriptionen: »Til Minde om Biskop Ulrich Sechmann Boesen, tidligere Præst i Fjelstrup«. G. 25. April 1826 i Kjøbenhavn m. sit Søskendebarn Anna Johanne Boesen, f. 5. Sept. 1805 i Kjøbenhavn, f 21. Dec. 1877 i Vejle, Datter af forannævnte Justitsraad, Renteskriver Johannes B. og Sophia Friederica Hammerich.
Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen
- Ulrich Sechmann Boesen, f. 22. Juli 1797 i Faaborg, undervist i Hjemmet, 1812 Elev i Kolding lærde Skole, 1815 Student dærfra, Huslærer paa Egelykke paa Langeland, hvor han 1818 paadrog sig en Sygdom, som medførte, at han opholdt sig et Aars Tid i Hjemmet i Vordingborg, 17. Juli 1823 cand. theol., underviste bl. a. hos den russiske Minister, Baron v. Nicolay, 14. Feb. 1826 Sognepræst til Nørre Lygum i Sønderjylland. Som Prædikant og Sjælesørger øvede han her stor Indflydelse. »Paa Grund af sit danske Sindelag og sin herrnhutisk farvede Orthodoxi havde han mange Kampe i sin Præstegjerning, men han var en Viljens Mand, og naar han tog, hvad han kaldte »Amtsgesichtet« paa, forstummede Modstanden imod ham«. 21. Jan. 1834 Sognepræst til Oxenvad og Jels, 2. Nov. 1846 til Fjelstrup, 3. Aug. 1848 afsat af Oprørerne, fordi han nægtede at lyde den provisoriske Regering, og med Paalæg om at rømme Præstegaarden inden 24 Timer, tog først Ophold i Kolding, siden i Assens, men fulgte 1849 General Rye tilbage til Fjelstrup, som han dog snart igen maatte forlade, opholdt sig om Sommeren i Assens, men blev i Nov. 1849 genindsat i sit Embede, 10. Jan. 1850 konst. Provst i Haderslev Provsti, og da 17 slesvig-holstensk sindede Præster i Provstiet sendte ham et Mistillidsvotum, svarede han med et lille Skrift: »Hvem stifter Forargelse og Samvittighedsforvirring i Kirken og Menighederne?« (kom i 2 Oplag), 6. Okt. 1851 R.*, 1851 Formand for Haderslev Præstekonvent, 10. Maj 1852 Medstifter af og Formand for Haderslev Bibelselskab (kgl. stadfæstet 1857), 14. Aug. 1853 kongevalgt Medlem af Sønderjyllands Provinsialstænderforsamling, mødte i Flensborg samme Aar og holdt den danske Prædiken ved Aab ningshøjtideligheden, ligesom han med Laurids Skau kraftigt deltog i Drøftelserne af Sprogsagen, 11. April 1854 Biskop over Hertugdømmet Slesvig (med Bolig i Flensborg), 19. Maj samme Aar gejstligt Medlem af den kgl. Appellationsret for Hertugdømmet Slesvig, samme Aar Medlem af den teologiske Eksamenskommission, 6. Okt. samme Aar D.M., 29. Okt. samme Aar under Kongens Ophold i Flensborg K.*, efter 10 Aars dygtig Virksomhed under de urolige politiske og kirkelige Forhold 8. Marts 1864 afsat af Prøjserne, men blev dog et Aars Tid boende i Flensborg indtil Biskop Godts Udnævnelse, bosatte sig derpaa i Vejle, død dær 11. Feb. 1867, »en ægte dansk Mand og en nidkjær Biskop«, udgav 1844 sammen med sin tidligere Nabopræst Pastor G. W. Meyer i Vilstrup en Salmebog, der ved kgl. Resolution 26. Feb. 1847 autoriseredes til frivillig Indførelse i de Kirker og Skoler, som ere underlagte den sønderjyske Generalsuperintendentur, hvor Kirke- og Skolesproget er dansk (udkom i 2. Oplag 1852, i 3. Oplag 1853, i 5. Oplag 1861). Hans Broder E. Boesen udgav 1868 U. S. Boesens Liv og Virke. Efter Genforeningen skænkede hans ældste Sønnesøn en ny Kirkeklokke (den gamle var under Verdenskrigen blevet ødelagt og fjernet af Tyskerne) til Fjelstrup Kirke med Inskriptionen: »Til Minde om Biskop Ulrich Sechmann Boesen, tidligere Præst i Fjelstrup«. G. 25. April 1826 i Kjøbenhavn m. sit Søskendebarn Anna Johanne Boesen, f. 5. Sept. 1805 i Kjøbenhavn, f 21. Dec. 1877 i Vejle, Datter af forannævnte Justitsraad, Renteskriver Johannes B. og Sophia Friederica Hammerich.
-
Kilder