Ludvig Mortensen Boesen, Præst
1733 - 1788 (54 år)-
Navn Ludvig Mortensen Boesen Suffiks Præst Fødsel 5 maj 1733 Kjerteminde, Fyn, Danmark 
[1] 
Ludvig Mortensen Boesen DÅB 1733 Dåb 18 maj 1733 Kjerteminde Kirke, Fyn, Danmark 
Sankt Laurentii Kirke, Kerteminde Køn Mand Præst 1764 - 1785 Rynkeby og Revninge Sogn Wibergs Præstehistorie - No 957. Rynkeby og Revninge, Bjerge Herred, Odense Amt, Fyens Stift.
Kbg. Rynkeby 1705, Revninge 1713.
9. 11/5 1764, o. 15/6 [Lærer ved Waisenhuset (60)] Ludvig Mortensen Boesen; [7/10 1785 Vigerslev-V.; see der].
Rynkeby Kirke, Fyn.png 
Rynkeby Kirkerum, Fyn.png 
Rynkeby Præstegaard, Fyn.png 
Revninge Kirke, Fyn.png 
Revninge Kirkerum, Fyn.png Præst 1785 - 1788 Vigerslev og Veflinge Sogn Wibergs Præstehistorie - No 1325. Sognepræster til Vigerslev og til 24/1 1840 (efter Rescr. 19/11 39) Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Fyens Stift. Kbg. Vigerslev 1693 (÷ 1719), Veflinge 1723.
15. 7/10 1785 [Rynkeby-R. 11/5 64, o. Od. 15/6] Ludvig Mortensen Boesen af Ebeltoft-D., f. Kjerteminde 15/5 33; St. Helsing. 52; C. 17/9 54, n.; Lærer v. Waisenhuset 60; Cabp. hos Grevinde Schulin, Statsministerens Enke, 62; ~ 64 Ulrikke Eleonore Sechmann, † her 12/4 1815; F. Jens Jørgensen S., f. i N., Rdmd. i Gøteborg, siden Contr. i Hals (Bdr. t. Balthasar J. S. t. Aalbg. Bud. K.); M. Bolette Nicoline Frølund; 4 S.; see Etm.; Ulrik C. B. i Eltang-V.; (Carl. U. B. i Høie-Taastrup; Emil F. B. t. Aarh. Dk.; Peter J. B. i Odder; J. F. Fenger i Høie-Taastrup); [† Confirmationssøndag 28/3 1788 i Vigerslev K.; blev i Kbh. bekjendt med Brødremenigheden, som han siden bestandig stod i Forbindelse med; b. 7/4; N. 74].
E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Odense amt, Skovby hrd. nr. 47; T-N s. 248 (Sechmann); Strøm 3, s. 18-22.
Vigerslev Kirke, Odense 
Vigerslev Kirkerum, Odense 
Veflinge Kirke, Odense 
Veflinge Kirkerum, Odense Død 28 mar. 1788 Vigerslev Præstegaard, Odense, Danmark [2] 
Ludvig Mortensen Boesen DØD 1788 Begravelse 7 apr. 1788 Vigerslev Kirke, Odense, Danmark Vigerslev Kirke, Odense Person-ID I4280 BlicherBenche Sidst ændret 21 aug. 2023
Far Morten Boesen, Præst, f. 4 nov. 1698, Køge, Danmark d. 28 jan. 1742, Ebeltoft Præstegaard, Aarhus, Danmark (Alder 43 år) Mor Johanne Cathrine Christiansdatter Schreil, Præstedatter, f. ca 1698, Rønne, Bornholm d. sep. 1760, Ebeltoft Præstegaard, Aarhus, Danmark (Alder 62 år) Ægteskab 27 okt. 1727 Kerteminde Kirke, Danmark Familie-ID F1864 Gruppeskema | Familietavle
Familie Ulrikke Eleonore Sechmann, f. 1734 d. 12 apr. 1815, Vigerslev Præstegaard, Odense, Danmark (Alder 81 år) Ægteskab 1764 Børn + 1. Jens Frederik Boesen, Præst, f. 3 sep. 1765, Rynkeby Præstegaard, Kerteminde, Danmark d. 23 aug. 1839, Vigerslev Præstegaard, Odense, Danmark (Alder 73 år)2. Morten Boesen, f. 2 mar. 1767, Rynkeby Præstegaard, Kerteminde, Danmark d. 14 maj 1772, Rynkeby Præstegaard, Kerteminde, Danmark (Alder 5 år)3. Johannes Boesen, Justitsraad, f. 28 jun. 1768, Rynkeby Præstegaard, Kerteminde, Danmark d. 23 jan. 1859, København, Danmark (Alder 90 år)+ 4. Ulrik Christian (Uldric) Boesen, Præst, f. 7 dec. 1769, Rynkeby Præstegaard, Kerteminde, Danmark d. 23 nov. 1840, Eltang Præstegaard, Vejle, Danmark (Alder 70 år)Familie-ID F1863 Gruppeskema | Familietavle Sidst ændret 14 aug. 2023
- No 957. Rynkeby og Revninge, Bjerge Herred, Odense Amt, Fyens Stift.
-
Begivenhedskort 
Præst - Wibergs Præstehistorie - 1785 - 1788 - Vigerslev og Veflinge Sogn 
= Link til Google Earth
-
Notater - Ludvig Boesen, f. 16. Maj 1733 i Kjerteminde, 1745 Elev i Helsingør Skole, hvor hans store Lyst til det historiske Studium vaagnede, 1752 Student dærfra, maatte paa Grund af Fattigdom tage Ophold hos Moderen i Æbeltoft, 17. Sept. 1754 cand. theol., konditionerede i nogle Aar hos Pastor Timmermann i Hobro, Informator i Kjøbenhavn, drev tillige historiske Studier og sluttede sig bl. a. til Historikerne Pontoppidan og Langebeck, hvis Venskab han siden beholdt, 1. Maj 1761 Lærer ved det kgl. Waisenhus, holdt desuden hver Søndag Prædikener og Katekisation i Waisenhuskirken, fik her af Prinsesse Charlotte Amalie foræret Prinsessens Portræt, malet paa Elfenben, 1762 tillige Kabinetsprædikant hos Statsminister, Greve Schulins Enke, om Vinteren i hendes Palais i Kjøbenhavn, om Sommeren paa Frederiksdal, 25. April 1764 (kgl. konfirmeret 11. Maj) Sognepræst til Rynkeby og Revninge, kaldet af Grevinde Schulins Svoger, Kammerherre Jens Juel til Lundsgaard (Kaldets Indkomster an sloges til 3 å 400 Rdl.), 15. Juni ordineret i St. Knuds Kirke i Odense, blev snart bekendt som en af Egnens bedste Prædikanter og ivrigste Sjælesørgere, 7. Okt. 1785 kgl. Konfirmation som Sognepræst til Vigerslev og Veflinge, kaldet 3. Sept. af Gehejmeraad, Baron Holsten til Holstenshus og Langesø, uden at han selv havde søgt Embedet, 2. Nov. 1787 kgl. Konfirmation paa det mellem ham og Kammerjunker Theodosius v. Finecke til Dallund under 6. Aug. s. A. indgaaede Mageskifte, hvorved v. Finecke afstaar til Vigerslev Kald 2 ham tilhørende for 30 Aar siden ganske af ny opbyggede Bøndergaarde omtrent x/4 Mil fra Præstegaarden i Ørridslev, Søndersø Sogn, af Hartkorn 10 Tdr. 4 Skp., 3 Fdk. og 2 Alb., hvorimod Boesen afstaar den i et andet Amt og langt fra Præstegaarden beliggende Mensalgaard i Torup By, Skamby Sogn, af Hartkorn 6 Tdr., 7 Skp., 1 Fdk. og 2 Alb., t 28. Marts 1788 foran Alteret i Vigerslev Kirke, han blev syg under Konfirmationshandlingen, forlod Konfirmanderne og ilede med vaklende Trin op til Alteret, knælede dær med sammenfoldede Hænder og var i samme Øjeblik død; »han var en inderlig from og nidkjær Præst, der øvede sin Gjerning til megen Vel signelse«, allerede da han var ved Waisenhuset stod han i nær Berøring med Brødremenigheden, og denne Forbindelse vedblev til hans Død, gav sig i sin Fritid af med Maling og efterlod en Samling i 8 Bind af danske adelige Familiers kolorerede Vaaben, ligesom flere biografiske og topografiske Skrifter, saaledes Søhelten Niels Juels Levnet, General Wallensteins Levnet og Baroniet Holsteenhuus’ Beskrivelse med historiske Efterretninger om den adelige Holsteen’ske Familie, leverede 1767 et betydeligt Bidrag til Pontoppidans danske Atlas samt udgav særskilt: Helsingørs Beskrivelse (1757), Vidnesbyrd om Jesu Lidelse, samlede af danske Læreres Skrifter (I—II, 1761—62), Beskrivelse ovei Stamhuset Lundsgaard (1769), Korte geografiske Tabeller (1775) og Herluf Trolles Levned (1780), se Kirkehistor. Samlinger III, 4, S. 629, hvor Sønnen Jens Fred. Boesen har meddelt hans Levned; g. 15. Juni 1764 i Kjøbenhavn (Waisenhuset) (Bevillingen til at vies af uvedkommende Præst er først udfærdiget 24. Aug. 1764) m. Ulrica Eleonora Sechmann, f. c. 1734, Død 12. April 1815 i Vigerslev, »et sandt Mønster paa en virksom og omhyggelig Ægtefælle, Moder og Huusmoder«, »ved hendes uforsagte og resolverede Væsen var hun ham og mere end een Gang til Opmuntring og Hielp i betydelige Forlegenheder«, Datter af Raadmand i Goteborg, senere Kontrollør i Hals.
Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen
- Ludvig Boesen, f. 16. Maj 1733 i Kjerteminde, 1745 Elev i Helsingør Skole, hvor hans store Lyst til det historiske Studium vaagnede, 1752 Student dærfra, maatte paa Grund af Fattigdom tage Ophold hos Moderen i Æbeltoft, 17. Sept. 1754 cand. theol., konditionerede i nogle Aar hos Pastor Timmermann i Hobro, Informator i Kjøbenhavn, drev tillige historiske Studier og sluttede sig bl. a. til Historikerne Pontoppidan og Langebeck, hvis Venskab han siden beholdt, 1. Maj 1761 Lærer ved det kgl. Waisenhus, holdt desuden hver Søndag Prædikener og Katekisation i Waisenhuskirken, fik her af Prinsesse Charlotte Amalie foræret Prinsessens Portræt, malet paa Elfenben, 1762 tillige Kabinetsprædikant hos Statsminister, Greve Schulins Enke, om Vinteren i hendes Palais i Kjøbenhavn, om Sommeren paa Frederiksdal, 25. April 1764 (kgl. konfirmeret 11. Maj) Sognepræst til Rynkeby og Revninge, kaldet af Grevinde Schulins Svoger, Kammerherre Jens Juel til Lundsgaard (Kaldets Indkomster an sloges til 3 å 400 Rdl.), 15. Juni ordineret i St. Knuds Kirke i Odense, blev snart bekendt som en af Egnens bedste Prædikanter og ivrigste Sjælesørgere, 7. Okt. 1785 kgl. Konfirmation som Sognepræst til Vigerslev og Veflinge, kaldet 3. Sept. af Gehejmeraad, Baron Holsten til Holstenshus og Langesø, uden at han selv havde søgt Embedet, 2. Nov. 1787 kgl. Konfirmation paa det mellem ham og Kammerjunker Theodosius v. Finecke til Dallund under 6. Aug. s. A. indgaaede Mageskifte, hvorved v. Finecke afstaar til Vigerslev Kald 2 ham tilhørende for 30 Aar siden ganske af ny opbyggede Bøndergaarde omtrent x/4 Mil fra Præstegaarden i Ørridslev, Søndersø Sogn, af Hartkorn 10 Tdr. 4 Skp., 3 Fdk. og 2 Alb., hvorimod Boesen afstaar den i et andet Amt og langt fra Præstegaarden beliggende Mensalgaard i Torup By, Skamby Sogn, af Hartkorn 6 Tdr., 7 Skp., 1 Fdk. og 2 Alb., t 28. Marts 1788 foran Alteret i Vigerslev Kirke, han blev syg under Konfirmationshandlingen, forlod Konfirmanderne og ilede med vaklende Trin op til Alteret, knælede dær med sammenfoldede Hænder og var i samme Øjeblik død; »han var en inderlig from og nidkjær Præst, der øvede sin Gjerning til megen Vel signelse«, allerede da han var ved Waisenhuset stod han i nær Berøring med Brødremenigheden, og denne Forbindelse vedblev til hans Død, gav sig i sin Fritid af med Maling og efterlod en Samling i 8 Bind af danske adelige Familiers kolorerede Vaaben, ligesom flere biografiske og topografiske Skrifter, saaledes Søhelten Niels Juels Levnet, General Wallensteins Levnet og Baroniet Holsteenhuus’ Beskrivelse med historiske Efterretninger om den adelige Holsteen’ske Familie, leverede 1767 et betydeligt Bidrag til Pontoppidans danske Atlas samt udgav særskilt: Helsingørs Beskrivelse (1757), Vidnesbyrd om Jesu Lidelse, samlede af danske Læreres Skrifter (I—II, 1761—62), Beskrivelse ovei Stamhuset Lundsgaard (1769), Korte geografiske Tabeller (1775) og Herluf Trolles Levned (1780), se Kirkehistor. Samlinger III, 4, S. 629, hvor Sønnen Jens Fred. Boesen har meddelt hans Levned; g. 15. Juni 1764 i Kjøbenhavn (Waisenhuset) (Bevillingen til at vies af uvedkommende Præst er først udfærdiget 24. Aug. 1764) m. Ulrica Eleonora Sechmann, f. c. 1734, Død 12. April 1815 i Vigerslev, »et sandt Mønster paa en virksom og omhyggelig Ægtefælle, Moder og Huusmoder«, »ved hendes uforsagte og resolverede Væsen var hun ham og mere end een Gang til Opmuntring og Hielp i betydelige Forlegenheder«, Datter af Raadmand i Goteborg, senere Kontrollør i Hals.
-
Kilder