| Notater |
- CT-scanning af Knud den Hellige afslører nyt om kongemord
Retsmedicinere fik syv timer til at undersøge den myrdede konges knogler, og en dags CT-scanninger peger på en anden mulig dødsårsag end det lansestød, som ifølge legenden blev den helgenkårede konges endeligt i 1086.
Af Birgitte Svennevig, lørdag 08. mar 2008 kl. 14:00
Livet endte brat for kong Knud den Hellige, da han efter seks år som konge i året 1086 blev dræbt af ukendte oprørere i Skt. Albani Kirke i Odense. Ved sin side havde Knud sin bror Benedikt, som også mistede livet under massakren i kirken.
Præcist hvad der skete, og hvordan de to døde, står nu klarere, efter at forskere fra Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense i mandags fik adgang til at undersøge de dele af Knuds og Benedikts skeletter, som stadig er bevaret.
De jordiske rester af Knud og Benedikt opbevares i den selvsamme kirke, hvor de blev nedslagtet. I dag hedder kirken Skt. Knuds Kirke eller Odense Domkirke. Som navnet antyder, blev Knud den Hellige helgenkåret i 1101.
Kongen var yngre og mindre end antaget
Klokken ni mandag morgen blev de to mænds skeletter transporteret til Retsmedicinsk Institut, og kl. 16 samme dag var de tilbage.
Syv timer havde forskerne til at undersøge knoglerne, og det var ikke småting, de nåede at finde ud af på den korte tid. Bl.a. står det nu klart, at Knud den Hellige var betragteligt yngre og mindre end hidtidige undersøgelser har peget på.
Ifølge overleveringerne søgte Knud, Benedikt og 17 hirdsmænd tilflugt i kirken, der dengang hed Skt. Albani Kirke. Oprørere trængte ind og dræbte dem alle. Sporene af de 17 hirdsmænd er væk for længst, men Knuds og Benedikts knogler og CT-scanninger kan nu fortælle selv de mest blodige detaljer fra den historiske dag i 1086.
Derudover kan retsmedicinerne nu også sige en hel del om deres udseende, opvækst og sygdomme. For eksempel står det nu klart, at hverken Knud eller Benedikt var særlig groft byggede. De var snarere fint byggede, og derudover kan forskerne nu slå fast at Benedikt havde overbid, og at Knud var højrehåndet.
Korsbenet ramt af stød
Ifølge den engelske præst Elnoth fra Canterbury, som nedskrev legenden om Kong Knud Den Hellige 20 år efter mordet, døde Knud af et lansestød i siden.
»Det er ikke helt rigtigt,« konstaterer lektor, dr.med. i biologisk antropologi ved Retsmedicinsk Institut, SDU, Jesper Boldsen.
»Vi kan se et tydeligt og voldsomt hug eller stød på korsbenet lige under lænden, men det er ikke opstået ved et stød fra siden. Hvis det overhovedet er opstået på morddagen, så er stødet givet forfra gennem det nederste af bughulen. Skaden er formentlig opstået ved et lansestød, men jeg ved først mere, når jeg har studeret scanningerne,« fortæller han og henviser til, at samtlige Knuds og Benedikts knogler er blevet CT-scannet på Retsmedicinsk Institut.
Revne tyder på stump vold
Skaden på bughulen var af dræbende karakter, men det er usikkert, om dette stød var den egentlige dødsårsag.
I kraniet fandt Boldsen nemlig en anden mulig dødsårsag, nemlig en ca. fem cm lang revne under venstre pandeben. Hvis revnen er opstået som følge af et sværdhug, må sværdet være gået ind gennem Knuds kindben, men kindbenet er ikke bevaret, og derfor kan den teori ikke bekræftes. Toppen af revnen volder lidt problemer for retsmedicineren:
»Det nederste af revnen er lige, og det tyder på et sværdhug. Men længere oppe på revnen er der et brud, og det tyder på stump vold, altså et slag. Problemet er, at han ikke kan have fået begge dele, så vi håber, at scanningen kan fortælle os mere. Under alle omstændigheder var slaget mod kraniet voldsomt, men ikke nødvendigvis øjeblikkeligt dødeligt.«
Både lansestødet i korsbenet og kranieskaden er altså potentielle dødsårsager.
Ingen afværgemærker på underarmene
Én ting er de skader, som træder synligt frem ved undersøgelse af knoglerne. En anden ting er de skader, der ikke ses.
»Knud havde ingen beskadigede ribben - det stemmer ikke overens med, at han skulle være angrebet af mange mænd på én gang. En forklaring er, at han havde en brynje på, som beskyttede ham for skader på ribbenene. Men han havde heller ingen afværgrgemærker på underarmene - og det kan vi ikke finde nogen god forklaring på. En mand, der angribes af mange på en gang, vil normalt værge for sig med armene og dermed få skader på især underarmene, men vi fandt intet på Knuds underarmsknogler, og det er bemærkelsesværdigt«, mener Jesper Boldsen.
Denne opdagelse stemmer overens med en af overleveringerne, som fortæller, at Knud skulle have accepteret sin skæbne under angrebet i kirken og uden kamp have stillet sig foran alteret og taget imod forfølgernes angreb.
Ved sin side på mordstedet havde Knud sin bror Benedikt. Knap så mange af Benedikts knogler er bevaret i dag, bl.a. mangler hans ribben.
Borede hul i tanden
Benedikts venstre lårbensknogle tiltrak sig straks retsmedicinernes opmærksomhed. Den har fået et kraftigt sværdhug.
»Modstanderen, der var højrehåndet, har stået over for Benedikt og svunget et forholdsvis tungt sværd nedefra. Dette hug var formentlig en af de første skader, som Benedikt fik, for han stod op, da han fik hugget«, lyder Jesper Boldsens vurdering.
Umiddelbart ville man tro, at hugget øjeblikkeligt ville tvinge Benedikt i gulvet.
»Men en mand i kamp kan være så høj af adrenalin, at han bliver stående på benene på trods af et så voldsomt slag. Det er altså ikke sikkert, at dette slag gjorde ham ukampdygtig med det samme«, fortæller Jesper Boldsen.
I det øjeblik Benedikt mentalt erkendte sit nederlag, ville han være faldet om - prompte. Sårbar og liggende på gulvet fik han så formentlig de sidste dødelige sværdhug. Men eftersom ribbenene ikke er bevaret, er der heller ingen beskadigede ribben at studere.
Ud over de fysiske undersøgelser af de to brødres knogler, tog Boldsen og hans kolleger også knogleprøver fra til analyse. Således blev Knuds venstre mellemfodsknogle og Benedikts ene tand udvalgt til at levere dna-prøver. I begge tilfælde borede forskerne et lille hul i knoglens/tandens indre, og borestøvet herfra er nu sendt til analyse.
Dna-analyse skal fastslå identitet
Dna-analysen skal klarlægge, om det nu også er Svend og Benedikt, der ligger i Skt. Knuds Kirke i Odense, om de to er brødre, og om de er sønner af Svend Estridsen, hvis jordiske rester ligger i Roskilde Domkirke, og som der også er taget en dna-prøve af.
»Efter at have studeret deres knogler, er der ikke noget, der taler imod, at de er brødre - knoglemæssigt ligner de hinanden,« lyder en foreløbig konklusion fra Jesper Boldsen.
Knoglesamlingerne blev CT-scannet af Peter Leth, vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut, og studier af scanningsbillederne skal bl.a. be- eller afkræfte, om skaderne på Knuds kranie og korsben vitterligt stammer fra morddagen i 1086.
De første konklusioner kommer i næste uge, mens der kan gå op til et halvt år, før forskerne er klar med resultaterne af dna-analyserne.
- KNUD DEN HELLIGE CA. 1042-1086
Knud den Hellige var konge af Danmark 1080-1086. Han blev født omkring 1042 og var søn af Sven Estridsen og en ukendt elskerinde/frille. Han giftede sig med Edel, datter af grev Robert I af Flandern (i det nuværende Belgien). Med hende fik han bl.a. sønnen Karl, der senere blev greve af Flandern. Mest kendt for at være den første dansker, der blev kanoniseret som helgen, og for det oprør imod ham, der kostede ham livet.
Første gang vi hører om Knud er i forbindelse med et vikingetogt til England i 1069/70, hvor han sammen med sin onkel Asbjørn og broderen Harald (Hén) anførte ledingsflåden. Han var i England igen sammen med sin bror Harald i 1074/75. Kongevalgeet efter faderen Sven Estridsens død faldt ud til fordel for hans storebror Harald Hén, hvorpå Knud gik i eksil. Noget tyder på, at han siden sammen med nogle af sine brødre startede et oprør mod Harald. Dog blev han efter dennes død i 1080 valgt til hans efterfølger.
Knuds regering
Det er under Knud og i litteraturen om ham, at vi finder de første sikre skriftlige vidnesbyrd om en egentlig kongelig administration. Således indsatte han hirdmænd som forvaltere på de forskellige kongsgodser, hvor de stod for opkrævningen af kongelige indtægter. Desuden hævdede han retten til forskellige afgifter og bøder såsom fredkøbsbøden og ledingsbøden, som han krævede af henholdsvis drabsmænd og folk, der havde forsømt deres ledingspligt, dvs. krigstjeneste. Roskildekrøniken beretter desuden, at han opkrævede ”nefgjald”, som lader til at have været en skat, der skulle betales af alle.
Knud arbejdede for at forbedre retssituationen for fremmede gejstlige og købmænd samt for frigivne trælle og virkede generelt for indførelsen af kirkelig inspireret lovgivning. Derudover gav han store gaver til kirken, hvis stilling han i mangt og meget søgte at forbedre. Blandt andet forsøgte han at indføre tiendeafgifter til kirken. Hans gavebrev fra 1085 til domkirken i Lund er det ældste danske (konge)brev, hvis ordlyd er bevaret.
Englandstogt og oprør
I 1085 planlagde Knud at invadere England med hjælp fra sin svigerfar i Flandern og således atter hævde det gamle danske herredømme over England. Af den årsag gav han den danske ledingsflåde ordre til at samle sig i den vestlige del af Limfjordeen. Men kongen kom aldrig til Limfjorden, da han hele sommeren opholdt sig ved sydgrænsen, som var truet fra tysk side. Ledingsflådens mandskab blev mere og mere utålmodigt og gjorde kongens bror Oluf (Hunger) til talsmand for deres utilfredshedd. Knud opfattede Olufs handlemåde som forræderi, lod ham gribe og sendte ham som fange til sin svigerfar i Flandern. Da høsten nærmede sig, drog mange ledingsbønder hjem. De blev herefter afkrævet bøder af kongens fogeder som udeblevne og rømte. Resultatet blev et oprør, der startede i Vendsyssel. Kongen flygtede først til Slesvig og siden til Odense, hvor han den 10. juli 1086 blev dræbt i Skt. Albani kirke sammen med sin bror Benedict og 17 hirdmænd.
Oluf blev nu hentet tilbage fra sit fangenskab og udråbt til konge. Men landet blev de følgende år plaget af dårlig høst, og mange anså det for at være Guds straf for drabet på Knud. Endnu i Olufs regeringstid søgte man at få Knud ophøjet til helgen, og allerede i år 1100 lykkedes det for Knuds bror Erik Ejegod at få pavens godkendelse af dette.
Knud den Hellige blev tilsyneladende aldrig en populær helgen i den brede befolkning, men han havde stor betydning for kongeslægten, der med ham havde fået et guddommeligt skær kastet over sig. Desuden kunne hans helgenværdighed bruges som argument for at gå videre ad de veje, som Knud havde forsøgt sig med i sin regeringsvirksomhed. Begge dele fremgår bl.a. af den helgenbiografi om Knud, som den engelskfødte munk Ælnoth forfattede i 1120’erne.
Dele af Knud den Helliges helgenskrin og skelet kan sammen med hans bror Benedicts endnu den dag i dag beses i Skt. Knuds kirke i Odense.
Knud den Helliges alterfigur fra St. Peters Kirke i Næstved, befinder sig nu på Nationalmuseet. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).
|
ca. 1043 - 1086 (43 år)
