Notater |
- Rådmand i Flensborg. 1466 valgt til borgmester i Flensborg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester.
http://michaeldupont.subnet.dk/_561806.html
Haye Paysen, født o. 1425, død o. 1483, stilling borgmester i Flensborg. ... Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gældsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig."
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg byshistorie", bind I, s. 89
... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhad blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept. 1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for llandenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hanans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig.
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg byshistorie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina ....
|