| Notater |
- Sømand på Samsø.
Fisker og sømand i Fredericia.
Peder Jensen i Fredericia Stamfader til slægten Jagd
Af Per Andersen
Uddrag af Vejle Amts Årbog 1996
Der findes i Danmark omkring 200 nulevende personer, der bærer slægtsnavnet 'Jagd", og de er alle efterkommere efter en enkelt stamfader, der levede i Vejle amt. 'Jagd" er dog ikke det oprindelige slægtsnavn, idet de første 3-4 generationer kaldte sig 'Jagt".
Vor søgen efter oprindelsen af slægtsnavnet jagd, bringer os tilbage til Fredericia omkring år 1725. På dette tidspunkt boede her fiskeren og skibsmanden Peder Jensen. Han var ikke nogen velstående mand, og han boede i det mere fattige kvarter af Fredericia kaldet Søberg sammen med andre fiskere, færgemænd og bådsmænd. Men han var dog bekendt med flere af de kendte personer i Fredericia.
På et tidspunkt omkring 1726 fik Peder Jensen tilnavnet 'Jagt", og i kirkebøger og andre kilder ses han herefter på skift betegnet "PederJensen", "Peder Jagt" og "Peder Jensen Jagt".
Da Peder Jensen Jagt døde i 1738 og blev begravet den 24. marts, skrev præsten, Henrik Pontoppidan, i kirkebogen om begravelsen: "Peder Jagt, 50 Aar og 2 Maaneder i de Fattiges jord". Peder var altså født omkring januar 1688. Hvor han var født fremgår af hans registrering hos magistraten i Fredericia i 1718, da han besluttede sig for at flytte fra Samsø til Fredericia: "Peder Jensen, Barneføed udi Breining, Gauerslund sogn. Han haver 16 Aar ungefær [omtrent] opholdt sig i Bjerris Herred, har sidst været Sømand paa Samsøe og vil nu ernære sig ved Fiskeriet". Søfart spillede en stor rolle på Samsø. Som en ø med havet som den eneste forbindelse til resten af Danmark var det jo en selvfølge, at søfart og handel var veludviklet. Peder Jensen færdedes sikkert i dette miljø og lærte om søfart - en viden, der senere skulle blive ham til hjælp i Fredericia.
I det hele taget synes forholdene på Samsø at have været gode i 1700-tallet. Ifølge Thura var maden og ikke mindst øllet bedre på Samsø end i resten af landet, hvilket kom de omkring 4000 beboere til gode. Og en almindelig bondemand skulle have levet lige så godt som præster og forpagtere de fleste andre steder i landet.
Fra Samsø til Fredericia
Hvorfor forlod Peder Jensen mon Samsø til fordel for Fredericia? Med de gode forhold, der tilsyneladende herskede på Samsø, kan man undre sig over, at han i stedet søgte til stabelstaden. Der er ingen tegn på, at Peder Jensen var fallent og direkte flygtede i asyl for sine kreditorer, hvilket jo var argumentet for nogle af tilflytterne.
Fredericia havde heller ikke noget ry for at være en god fiske by. Man kunne ganske vist fange en del fisk i havet såsom torsk, sild, makrel, flyndere, hvilling og hornfisk, alt efter årstiden, og fisk var en vigtig bestanddel af den fattige befolknings føde. Men det var ikke nemt at fiske fra Fredericia, der jo på dette tidspunkt ikke havde nogen havn.
Tilbage er muligheden, at Peder havde en rastløs natur, så han skulle afprøve nye spændende muligheder. Det kunne hans færden indtil 1718 i nogen grad tyde på. Mens mange sønner af bønder og husmænd vendte tilbage til deres eget sogn eller et nabosogn, når de skulle stifte familie, havde Peder Jensen i adskillige år rejst rundt i både Bjerre og Samsø herreder.
Skiftende konger havde med mange midler forsøgt at få Fredericia til at fremstå som en tiltrækkende by med store muligheder og friheder. Der er derfor ingen tvivl om, at byen på den tid blev betragtet som noget helt specielt, hvor man kunne afprøve lykken.
Byen virkede som en magnet på mange eventyrere, og der var en levende uro i befolkningen. Der var hele tiden nogle, der ankom og nogle, der ikke havde fundet lykken og som derfor forlod byen igen. Nogle tog borgerskab og opsagde det kort tid efter. Nogle tog til byen bare forat prøve forholdene uden at tage borgerskab og forsvandt igen.
Netop i perioden omkring 1718-19 var Fredericia udpint af den "Store Nordiske Krig". Selve krigen var blevet udkæmpet i Tyskland og Norge, så krigshandlingerne havde ikke direkte berørt byen. Men krigen havde medført store krigsskatter, og Fredericia var blevet hårdt belastet af skatterne og dermed fattigere og fattigere.
Det var på denne baggrund, at Peder Jensen den 17. februar 1718 fik udstedt borgerskab som fisker i Fredericia, måske blot fordi han ville søge lykken et nyt sted.
Giftermål
Efter ankomsten til Fredericia skulle Peder Jensen finde sig et sted at bo. Det var vel nogenlunde givet, at han skulle slå sig ned på Søberg, hvor byens øvrige fiskere, sømænd og færgemænd boede.
På Søberg lejede Peder Jensen en del af et hus, og der var sikkert mange, der godt kunne bruge disse ekstra lejeindtægter. Måske lejede han sig ligefrem ind i huset hos familien "Madsen" - under alle omstændigheder stiftede han sikkert hurtigt bekendtskab med denne familie med de tre søskende: Jep Madsen, Jens Madsen og Barbara Madsdatter, der var børn af Mads Jepsen. De to brødre var færgemænd,og de drev ved siden af dette job udskænkning af øl og brændevin på Søberg.
I det hele taget var der mange, der havde to eller flere forskellige næringsveje for at få det hele til at nå sammen. Det er sandsynligt, at det samme gjorde sig gældende for Peder Jensen. Så foruden fiskeriet har han sikkert hjulpet skipperne og færgemændene og her gjort god brug af den viden om søfart, som han havde med sig fra Samsø.
Efter et par år i Fredericia havde Peder Jensen lært Jep og Jens Madsens søster Barbara at kende. De kendte i hvert fald hinanden så godt, at Peder fik gjort den tre år yngre Barbara med barn i juli 172l. Den naturlige konsekvens var ægteskab, og Barbara må have reageret hurtigt, for allerede den 19. august 1721 blev der lyst for parret iden tyske kirke (der kort tid efter blev døbt Michaelis kirke).
Det var meget almindeligt, at rækkefølgen var graviditet og derefter ægteskab, snarere end det omvendte var tilfældet. Og det var ikke nødvendigvis fordi, at der var tale om unge mennesker ? Peder Jensen var jo 33 år og Barbara 30 år på dette tidspunkt! Realiteten var snarere, at man måtte vente i lang tid specielt i de lavere sociale lag, inden man havde råd til at gifte sig. Det var nemlig først, når manden havde indtægter til at forsørge en familie - fx ved arv af gård eller husmandssted - at ægteskab var muligt. Altså med mindre der var en "bydende omstændighed", hvilket jævnligt indtraf tidligere end mandens formue!
Brylluppet mellem Peder Jensen og Barbara Madsdatter stod den 30.oktober 1721, og præsten noterede i sin kirkebog ægteskabet mellem"den giftbare og forstandige Karl Peder Jensen med sin Brud, den Dydige og Gudsfrygtige Møe Barbara Madsdatter". Barbara's far var forlover til brylluppet.
Der har sikkert været en livlig fest på Søberg den aften. I hvert fald var der tradition for store fester ved bryllup. Det er givet, at den enlige stadsmusikant i Fredericia var hyret til anledningen. Det kan også tænkes, at en af byens gøglere deltog i festen for at give den lidt kolorit ? måske Jakob Majer, der året efter fik kongeligbevilling i København til at vise de kunster, som hans afrettede hest kunne udføre mod en mindre betaling.
Familien udvides
I april 1722 nedkom Barbara Madsdatter med det første pigebarn, der den 22. april blev døbt i den tyske kirke med navnet Anna Maria.
Når der var barnedåb i Fredericia, var det tradition, at man kørte til kirken i karet. I 1720 havde Bonnevie fået tilladelse til at holde 2 hyrekareter, og der var ialt omkring 20 kareter i byen. Om PederJensen har haft råd til at hyre en af disse, ved vi ikke, men det er sandsynligt.
Niels Iversens hustru bar Anna Maria til dåben og fadderne var: Nicolai Lobedantz, Henrik Linnemann, David Weisman, Jacob Kiøbings hustru, Hans Thomsens hustru og Regine Reimers. Disse personer, hvoraf flere var kendte borgere i Fredericia, tegner et godt billede af familiens sociale status - eller i hvert fald hvad den sigtede efter. Lad os derfor et øjeblik dvæle ved disse mere og mindre kendte borgere i Fredericia.
Niels Iversen er måske den udskænker af øl og brændevin, der boede i Dahlgade i sit eget hus. Men idet der var flere med dette navn i Fredericia, er identificeringen ikke sikker.
Nicolai Lobedantz var rådmand og købmand med adresse i Danmarksgade. Foruden sit hus ejede han en gård og nogle jordlodder uden for byen. Nicolai havde selv fået et barn tidligere på året. Han døde nogle år efter, og enken Ursula Christine Reimers fortsatte hans forretning indtil sin egen død i 1744.
Henrik Linnemann var en markant person i Fredericia. Han var født ca. 1678 som søn af tobaksplantør Thomas Linnemann og boede sammen med de øvrige købmænd i Danmarksgade. Foruden at drive købmandshandel var Henrik Linnemann først og fremmest tobaksspinder, men han havde også lidt jordbrug ved siden af. Han ejede sit hus, flere gårde, jordlodder og havnepladser samt en del af den galiot, der var det største skib i Fredericias "flåde".
Jacob Kiøbing boede i Danmarksgade, men levede først og fremmest af udskænkning af øl og brændevin. Han ejede selv huset og var i 1739 rådmand.
Hans Thomsen, Danmarksgade, var borgmester i Fredericia fra den 20. juni 1733 til januar 1735. Derudover var han købmand og ejede huse i Danmarksgade, gårde, jordlodder samt halvdelen af skibet "Rachel", der var en Jagt.
Fadderne til Anna Maria Pedersdatters dåb tegnede altså et billede af det bedre borgerskab i datidens Fredericia. Det kunne tyde på, at Peder Jensen havde en vis social status i starten af sin tilværelse i Fredericia.
Et andet interessant træk er de tætte relationer mellem de fleste af fadderne og det miljø, som familien færdedes i. To af fadderne levede helt eller delvist af udskænkning af øl- og brændevin lige som Barbara's to brødre, mens to andre af fadderne ejede skibe i Fredericia. Det er ikke mindst dette forhold, der tyder på, at PederJensen ikke alene drev næring som fisker i Fredericia, men desuden sejlede på skibene.
Tilnavnet Jagt
Ægteparrets anden pige blev født omkring årsskiftet 1723/24, og hun blev døbt med navnet Mette den 6. januar 1724.
Det er interessant at bemærke, at Peder Jensen ved dåben er benævnt "skipper". På dette tidspunkt må Peder Jensen i hvert fald have haft relationer til ikke alene fiskeriet, men også skibsfarten i Fredericia. Han har dog næppe selv ejet et skib, men har i stedet nok sejlet som besætning på skibe ejet af købmændene i byen.
Der gik nu over 2 år, inden familien med de to piger blev udvidet med endnu en pige. Det var datteren Maren, der blev født i efteråret 1726 og som blev døbt den 22. september samme år. Hun blev båret til dåben af Lauritz Christensens kone, og igen finder vi en sammenhæng til skibsmiljøet i byen. Lauritz Christensen var ejer af tredieparten af en galiot sammen med den tidligere omtalte Henrik Linnemann, og han ejede et hus på Søberg. Peder må have været nære venner med denne familie, idet Lauritz Christensens datter, Maren, ligeledes var fadder.
Det er ved denne fødsel, at vi første gang støder på navnet 'Jagt". Der er nok ingen tvivl om, at Jagt var et tilnavn. Enten havde Peder Jensen allerede tilnavnet, eller måske fik han det først på dette tidspunkt. Årsagen til, at tilnavnet begynder at dukke op på dette tidspunkt er rimelig klar: Peder Jensen var blevet et meget almindeligt navn i Fredericia, og man havde brug for at holde de forskellige personer med dette navn ude fra hinanden.
En af de andre med navnet Peder Jensen havde tilnavnet Møller. Peder Jensen Møller må have været nogenlunde jævnaldrende med Peder Jensen Jagt, idet Møller fik mindst fire børn: Tvillingerne Jens og Iver i juni 1725, Anna Maria i 1727 og Iver i april 1729. Når man ser, at børnenavnene Jens og Anna Maria er fælles for de to familier, er der ikke noget at sige til, at det var praktisk med forskellige tilnavne.
Men der var endnu flere med navnet Peder Jensen i Fredericia på dette tidspunkt. I Danmarksgade boede korporal og maleren Peder Jensen, der levede af sit malerhåndværk. Denne Peder Jensen ses at have fået i hvert fald to børn i samme periode som Peder Jensen Jagt. I Riddergade boede hjulmand Peder Jensen. Og i Vendersgade boede skomager Peder Jensen. Sidstnævnte fik en datter med navnet Mette i april 1736 (igen navnesammenfald) .
Det var normalt, at folk tog tilnavne efter deres fødested, erhverv eller egenskaber. Således må Peder Jensen Møller have været møller eller ud af en møllerslægt. Skomager Peder Jensen kaldte sig velsagtens Peder Jensen Skomager og tilsvarende med hjulmanden. Men hvordan fik Peder Jensen Jagt sit tilnavn? Ja, svaret synes snublende nær: Han har sejlet som skipper og besætning på byens skibe, herunder givetvis en eller flere af de tre Jagter, som byen havde.
Efterskrift
I 1730 blev Peder Jensens eneste søn født - den søn der senere skulle komme til at føre slægtsnavnet Jagt videre til de efterfølgende generationer. Han fik navnet Jens, åbenbart efter Peder Jensens far, hvilket var normalt med den førstefødte søn.
Slutningen af 1733 og begyndelsen af 1734 blev noget omskiftelige for familien på Søberg. Barbara var gravid igen og nedkom med en dreng, men drengen døde allerede efter 6 dage og blev begravet i de fattiges jord på Michaelis kirkegård. Kort tid efter døde Barbara Madsdatter, 42 år gammel. Den 8. januar 1734 blev Barbara som resten af familien begravet i de fattiges jord på Michaelis kirkegård.
Hermed blev Peder Jensen ladt alene med 3 små piger og en søn på 3 år. Det må have været en svær periode for Peder, og i en opgørelse over Fredericias beboere i år 1735 bliver det da også anført, at "Fisker Peder Jagt ejer aldeles intet og lejer hus".
Det er derfor ikke svært at forestille sig, at Peder Jensen var blandt de personer, der samme år fik travlt, da det rygtedes, at der var blevet fundet guldholdig jord i bakkerne på Billeshave strand. Ikke alene var udsigten til guld tillokkende, men der var også brug for alle bådføre mænd til at sejle de mange "guldgravere" over Lillebælt. Måske har Peder Jensen tjent en skilling ved at sejle folk over i nattens mulm og mørke. Det viste sig dog hurtigt, at det hele var et nummer igangsat af en driftig urmager i Fredericia.
Samtidig har Peder Jensen fundet trøst hos en af familiens nære venner på Søberg, Lauritz Christensens datter Maren. Det var den samme Maren, der nogle år forinden havde stået fadder til en af Peder Jensens piger.
I sommeren 1735, et halv år efter Barbara blev begravet, blev denne Maren Lauritzdatter med barn, og meget tyder på, at Peder Jensen var faderen. De giftede sig ikke lige med det samme, men fandt det bedst at vente helt til den 9. februar 1736, hvor den højgravide Maren Lauritzdatter blev gift med enkemanden og skibsmanden Peder Jensen.
Allerede måneden efter nedkom Maren Lauritzdatter med Peder Jensens sidste barn. Det var skik, at når en enke eller enkemand giftede sig igen, blev det første barn i det nye ægteskab opkaldt efter den afdøde ægtefælle. Det skete da også i dette tilfælde, hvor datteren den 28. marts blev døbt Barbara efter Peder Jensens afdøde hustru.
Peder Jensen fik ikke lov til at få et langt ægteskab med Maren Lauritzdatter. De havde kun været gift i godt to år, da Peder Jensen døde, kun 50 år gammel.
Den 24. marts 1738 blev Peder Jensen begravet i de fattiges jord på Michaelis kirkegård - efter et kort, men omskifteligt liv. Efter at have boet forskellige steder i Bjerre herred endte han på Samsø som fisker og derefter de sidste 20 år af sit liv i den helt specielle by Fredericia, hvor han sikkert ernærede sig som både fisker og sømand.
Søberg var ikke alene kvarteret for sømænd, men også det mest fattigeområde af Fredericia. Der er god grund til at tro, at Peder Jensen hørte til den fattige del af befolkningen. Han ejede ikke sit hus, og indtægterne har givetvis været små. Og som for så mange andre i Fredericia i disse årtier, blev det kun værre og værre - en udvikling, der anes igennem fadder-listerne ved børnenes dåb. Fadderne til barnedåb bliver tit anset som et socialt barometer, og i Peder Jensens tilfælde ændrede disse sig fra at være de kendte købmand og rådmænd igennem årene til at være mere ukendte værtshusholdere og sømænd. Nej, Peder Jensen døde ikke som en holden mand.
Den enlige søn efter Peder Jensen, Jens Pedersen Jagt, kom alene til at føre slægtsnavnet videre. Det er i den forbindelse pudsigt at tænke på, at hvis denne søn var død som barn - hvilket jo var meget almindeligt - så var slægtsnavnet Jagd sandsynligvis aldrig opstået!
Kilder:
Bolten jagd, Palle: Slægten Bolten Jagd. Privat udgivet (Bolten Jagds Forlag), 1981.
Christensen, Chr. Petresch: Fredericia Købstad og dens indbyggere ved aar 1735. Vejle Amts Aarbøger, 192324, s. 125-155.
Hans de Hojman om Fredericia. Uddrag af Erik Pontoppidans DanskeAtlas, Tomus V, 2. Bind. Genoptryk: Lokalhistorisk Arkiv Fredericia,1993.
Hansen, H. C. F.: Fredericia Set. Michaelis Kirkes Historie, 1668-1943. Nordiske Landes Bogforlag. 1943.
Haue, Harry et al: Skolen i Danmark fra 1500-tallet til i dag. Systime, 1986
Jagd,Jens Henriksen: Optegnelser. Manus.
Matthiessen, Hugo: Fredericias Ældste Raadstuer og Fængsler. Vejle Amts Aarbøger, 1910, s. 141-161
Matthiessen, Hugo: Fredericia, 1650-1760. Gyldendal Nordisk Forlag. 1911.
Matthiessen, Hugo: Fæstning og Fristed, 1760-1820. Gyldendal NordiskForlag. 1950.
Matthiessen, Hugo: Bøddelboligen og dens beboere: Vejle Amts Aarbøger,1910, s. 22-39.
Nielsen, Bent Hanvig & Nielsen, Poul Hanvig: Den danske Jagt. Ærøskøbing Træskibsværft, u.å.
Poulsen, Fr.: Historiske og Kulturhistoriske Efterretninger om Samsø,1902.
Ravn, jJ: En historisk-topografisk Beskrivelse af Sognene i Holmans og Elbo Herreder. Vejle, 1918.
Søndergaard, Georg: Danske Eftemavne. Lademann, 1991.
Thoresen, Magdalene: Skoflikkeren. 1: Romaner og Fortællinger, Bd 5.: Livsbilleder, Mindre fortællinger.
|
1688 - 1738 (50 år)
