Borgmester Peder Mortensen Vedsted

ca. 1616 - 1667  (51 år)

• Navn	Peder Mortensen Vedsted
  Præfiks	Borgmester
  Fødsel	Ca. 1616	Vedsted, Aaby Sogn, Danmark
  Køn	Mand
  Død	5 aug. 1667	København, Danmark
  Begravelse	28 aug. 1667	Sct. Nicolai Kirke, Nykøbing Falster, Danmark   [1]
  		Peder Mortensen Wedsted DØD 1667
  		Sankt Nikolai Kirke, Nakskov Nakskov Lokalhistoriske Arkiv, Lollandbibliotekerne, Museum Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum
  _CRE	10 mar. 2020
  Person-ID	I27558604	BlicherBenche | Karens Slægt
  Sidst ændret	8 okt. 2015

  
  

  Far	Morten Jepsen,   f. Ca. 1580, Vedsted, Aaby Sogn, Danmark d. 1654, Vedsted, Aaby Sogn, Danmark (Alder 74 år)
  Mor	Karen Jensdatter,   f. Ca. 1590, Kraghedegaard, Ørum Sogn, Dronninglund, Danmark d. Okt. 1646, Vedsted, Aaby Sogn, Danmark (Alder 56 år)
  Familie-ID	F14475489	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Familie	Abigale Knudsdatter Lerche,   f. 1622, Nysted, Musse, Maribo, Danmark d. 21 dec. 1669, Nakskov, Maribo, Danmark (Alder 47 år)
  Børn	1. Johannes Pedersen Oberberg Vedsted,   f. 1644, Nakskov, Maribo, Danmark d. jan. 1690, Gloslunde by og Sogn, Maribo, Danmark (Alder 46 år)   2. Sofie Pedersdatter Vedsted,   f. 1645, Nakskov, Maribo, Danmark d. før 1667 (Alder 21 år)   3. Palle Pedersen Vedsted,   f. jan. 1647, Nakskov, Maribo, Danmark d. maj 1647, Nakskov, Maribo, Danmark (Alder 0 år)   4. Karen Pedersdatter Vedsted,   f. 4 mar. 1648, Nakskov, Maribo, Danmark d. 1692, Hillested, Maribo, Danmark (Alder 43 år)   5. Sidsel Pedersdatter Vedsted,   f. 1649, Nakskov, Maribo, Danmark d. eft. 1697 (Alder 49 år) + 6. Elizabeth Pedersdatter Vedsted,   f. 1650, Nakskov, Maribo, Danmark d. 10 mar. 1688, Nakskov, Maribo, Danmark (Alder 38 år)   7. Abigael Pedersdatter Vedsted,   f. 1652, Nakskov, Maribo, Danmark d. 4 feb. 1709, Maribo, Danmark (Alder 57 år)   8. Morten Pedersen Vedsted Lerke,   f. 1654, Nakskov, Maribo, Danmark d. 28 nov. 1689, København, Danmark (Alder 35 år)   9. Sara Katrine Vedsted,   f. apr. 1656, Nakskov, Maribo, Danmark d. eft 1670 (Alder 13 år)   10. Knud Vedsted,   f. 1657, Nakskov, Maribo, Danmark d. jul. 1660, Nakskov, Maribo, Danmark (Alder 3 år)
  Familie-ID	F17421370	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	10 sep. 2015

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - Ca. 1616 - Vedsted, Aaby Sogn, Danmark Død - 5 aug. 1667 - København, Danmark Begravelse - 28 aug. 1667 - Sct. Nicolai Kirke, Nykøbing Falster, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Notater

  Han blev i 1642 rådmand i Nakskov, hvor han havde nedsat sig som handelsmand, og i 1649 blev han byens borgmester. Han drev ved siden af sin handelsvirksomhed et stort landbrug, idet han var forpagter af Lundegård - det senere Christiansdal. I 1660 blev han borgerlig rigsdagsmand, og underskrev alle gejstlighedens og borgerskabets fællesandra­gender. Han tilsagdes til arvehyldningen, og underskrev de dertil knyttede dokumenter, bl.a. dokumentet om hånd­fæstningens tilintetgørelsf 16/11 1660 og Arveene­voldsakten af 10/1 1661. Han skal have været en af de 6, som Hans Nansen 5/10 1660 meddelte planen om kronens arvelighed. Han blev bekendt på en mindre heldig måde ved sin heftige strid med broderen, sognepræst i Nakskov, magi­ster Laurits Mortensen Widsted. I "mindeblade om Nakskovs fortid" tegnes et meget utiltalende billede af PM, der gør ham til en ondsindetnd og stor kæltring. Der er næppe tvivl om, at dette er en meget ensidig og uretfærdig bedømmelse. De overleverede beretninger tyder på, at striden mellem brødrene gjorde et så stærkt indtryk på PM, at det var medvirkende til hans død. De af broroderen rejste klager over hans embedsførelse lykkedes det ikke at bevise. Povl Rogert oplyser i sit håndskrift til Nakskovs historie, at PM.s gård før svenskernes belejring var den højst takserede i byen, og at han bestemt ikke - som af provsteen påstået - forsøgte at mele sin egen kage hos svenskerne. Dette bekræftes da også af den kendsgerning, at PM var en af de tre borgere, der blev kastet i fængsel, da Nakskovs borgere ikke formå­ede at udrede de store brandskatter, som svenskerne for­langte. Da dette ikke hjalp, blev fangerne ført bort, men inden de kom til Nykøbing, naede budskabet om fredsslutningen frem - og fangerne måtte frigives. PM har i høj grad været sine Bysbørns talsmand overfor svenskerne, og var anset og vellidt blandt borgerne. Der er ingen tvivl om, at striden med broderen havde gjort PM til "en hidsig og fortræden Mand", og at han som så mange både før og er ham havde uorden i sine regnskaber, men her bør man dog ikke lade forholdene ude af betragtning. I svensketiden var det givetvis ikke nogen sinecurepost at være øvrighed i Nakskov. Byen var i en ynkelig forfatning, nøden var meget stor, og utiil­fredsheden med ledelsen blev som følge heraf også meget stor. Da regeringens hjælp ikke var stor nok, skød man skylden på PM. Det er betegnende, at klagerne først fremkom 1665, da striden mellem de to brødre havde bragt lidenskaberne i kog. Et enigt byråd sluttede dog op om PM og afviste klagerne. PM selv afviste i et par skrivel­ser alle klager - og sagen døde hen. Efter hans død blev sagen rejst igen, og stor uorden i regnskaberne konsta­teredes, hvorefter boet måtte betale en betydelig erstatning. Striden mellem PM og hans bror provsten opstod efter et spændt forhold mellem provsten og hans kapellan Hans Korsebjerg, der siges at have været gift med en datter af PM. Korsebjerg var skyld i striden, idet han opæggede de 2 brødre mod hinann. Provsten greb til den udvej at forsvare sig fra prædikestolen, hvilket gav anledning til en lang retstrætte mellem parterne. Af højesterets dom fremgår det, at borgmesteren og rådet stod på kapel­lanens side, mens byfogeden og byskriveren stod på provstens side. Sagen endte med, at provsten, byfogeden ­og byskriveren 27/7 1666 dømtes fra deres embeder, så uanset grunden til stridighederne, som det idag ikke er muligt at finde det fulde grundlag for, må de have været ret alvorlige.

  
  

• Kilder

  [S391] Nakskov Sankt Nikolaj Sogn, 1638 FVD - 1707 FVD, Opslag 396, 32. Enesteministerialbog