| Notater |
- Else Marie Stampe, provstedatter, 1727 Hammer, Ålborg – 1775 Maribo, 48 år
Efter Sørens død ( han døde samme år som de fik en datter ) giftede hun sig igen med Johannes Bertelsen Monrad der var 17 år ældre og amtforvalter på Lolland og fik 5 børn mere.
Hendes bror var: Henrik Stampe, 28.1.1713-10.7.1789, dansk embedsmand, en af 1700-t.s betydeligste. Stampe blev i 1731 teologisk kandidat. Efter et ophold i udlandet, hvor han bl.a. fik mulighed for at sætte sig ind i europæisk naturretsfilosofii, vendte han i 1739 tilbage til Danmark, hvor han erhvervede den juridiske doktorgrad. I 1741 blev han professor i filosofi og i 1743 medlem af det juridiske fakultet. I 1753 udnævntes han til juridisk professor og tillige til generalprokurør og fik dermed sæde i Danske Kancelli, hvor han havde ansvaret for udarbejdelse af nye love og for afgivelsen af erklæringer til regeringen over vanskelige juridiske spørgsmål.
Det var som generalprokurør, at Stampe kom til at gøre sin store og banebrydende indsats for at få nye principper gennemført i lovgivningen og forvaltningen. Hans talrige erklæringer, i alt ca. 1000, blev efter hans død udgivet af J.L. Rottbøltbøll (1766-1824) som Erklæringer, Breve og Forestillinger, General-Prokureur-Embedet vedkommende, 1-6 (1793-1807). Samlingen kan betragtes som et af dansk juridisk litteraturs hovedværker og en enestående kilde til viden om statsadministrationen i 1700-t.
Stampe var ikke en egentlig reformator, snarere en konservativ embedsmand. Han læste Montesquieus værk om lovenes ånd og tilegnede sig bl.a. hans idéer inden for strafferettenog advarede mod overdreven strafskærpelse, der ofte kunne føre til deet resultat, at forbrydelser overhovedet ikke blev anmeldt, hvis straffen var hårdere, end befolkningen kunne acceptere. Inden for forvaltningen søgte han med henvisning til Montesquieu at få fastlagt nogle grundlæggende principper om adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han gik fx ind for visse begrænsninger i kongens enevældige magt; bl.a. mente han ikke, at kongen burde skærpe en idømt straf. Stampe var også aktiv i forbindelse med 1760'ernes landboreformer.
Under Struensees kortvarige styre var Stampe med til at gennemføre enkelte varige reformer, herunder afskaffelse af dødsstraf for tyveri og en forenkling af domstolsforholdene i København. Stampe var medlem af den kommission, der dømte Struensee og Enevold Brandt til døden, og han hørte til den kreds, der var orienteret om statskuppet mod Ove Høegh-Guldbergs regering i 1784; samme år udnævntes han til statsminister og blev dermed medlem af Gehejmekonseilet.
|
1727 - 1775 (47 år)
