Notater |
- 1728 Stud. fra Aalborg, 1731 Cand. theol., 1733 Konrektor i Aalborg, rejste 1737 udenlands, studerede i Marburg, berejste England og Frankrig, 1740 Dr. jur., 1741 Prof. phil. v. Københavns Universitet, 1743 Assessor i Konsistorium og Universitetssekretær, 1746 Assessor i Overadmiralitetsretten, 1748 Generalauditør i Søetaten, 1751 Universitetskvæstor, 1753 Prof. juris. og Generalprokurør, Etatsråd, ophøjet 4 Maj 1759 i adelig Stand, 1766 Konferensråd, 1767 Medlem af Landvæsenskommissionen, 1768 af Landvæsenskollegiet, 1769 hvid Ridder, Direktør for det kgl. Søassuranceselskab, 1770 dek. m. 1'union parfaite, 1774 Gehejmeråd, 1775-84 Medlem af Direktionen for den almindelige Enkekasse, 1777-82 Medlem af Overskattedirektionen, 1778-85 af Generalvejkommissionen, 1782-83 af Overbankdirektionen, 1784 Statsminister, påny Medlem af Overbankdirektionen.
- Henrik Stampe, 28.1.1713-10.7.1789, dansk embedsmand, en af 1700-t.s betydeligste. Stampe blev i 1731 teologisk kandidat. Efter et ophold i udlandet, hvor han bl.a. fik mulighed for at sætte sig ind i europæisk naturretsfilosofi, vendte han i 171739 tilbage til Danmark, hvor han erhvervede den juridiske doktorgrad. I 1741 blev han professor i filosofi og i 1743 medlem af det juridiske fakultet. I 1753 udnævntes han til juridisk professor og tillige til generalprokurør og fik dermed sæde i Danske Kancelli, hvor han havde ansvaret for udarbejdelse af nye love og for afgivelsen af erklæringer til regeringen over vanskelige juridiske spørgsmål.
Det var som generalprokurør, at Stampe kom til at gøre sin store og banebrydende indsats for at få nye principper gennemført i lovgivningen og forvaltningen. Hans talrige erklæringer, i alt ca. 1000, blev efter hans død udgivet af J.L. Rottbøltbøll (1766-1824) som Erklæringer, Breve og Forestillinger, General-Prokureur-Embedet vedkommende, 1-6 (1793-1807). Samlingen kan betragtes som et af dansk juridisk litteraturs hovedværker og en enestående kilde til viden om statsadministrationen i 1700-t.
Stampe var ikke en egentlig reformator, snarere en konservativ embedsmand. Han læste Montesquieus værk om lovenes ånd og tilegnede sig bl.a. hans idéer inden for strafferettenog advarede mod overdreven strafskærpelse, der ofte kunne føre til deet resultat, at forbrydelser overhovedet ikke blev anmeldt, hvis straffen var hårdere, end befolkningen kunne acceptere. Inden for forvaltningen søgte han med henvisning til Montesquieu at få fastlagt nogle grundlæggende principper om adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han gik fx ind for visse begrænsninger i kongens enevældige magt; bl.a. mente han ikke, at kongen burde skærpe en idømt straf. Stampe var også aktiv i forbindelse med 1760'ernes landboreformer.
Under Struensees kortvarige styre var Stampe med til at gennemføre enkelte varige reformer, herunder afskaffelse af dødsstraf for tyveri og en forenkling af domstolsforholdene i København. Stampe var medlem af den kommission, der dømte Struensee og Enevold Brandt til døden, og han hørte til den kreds, der var orienteret om statskuppet mod Ove Høegh-Guldbergs regering i 1784; samme år udnævntes han til statsminister og blev dermed medlem af Gehejmekonseilet.
|