| Notater |
- Jørgen Hansen Grundtvig, der 1695 blev udnævnt til kapellan hos præsten i Kregome-Vinderød, Isaak Enochsen, hvis datter Anne (død 1743) han kort efter ægtede. Isaak Enochsen havde i nogle år været svagelig, og tænkte derfor på at få sin svigersøn til eftermand i embedet. Han skrev desangående under 7. Juli 1696 til biskop Bornemann, og vedlagde en udtalelse fra nogle bønder i sognet, der erklærede, at de gærne vilde have Jørgen Hansen Grundtvig til præst. Denne gang blev det dog ikke til noget; men i det følgende år skete der en ny henvendelse. Byfoged Hans Grundtvig skrev under 14. Novbr. 1697 til biskoppen, at da hans søns svigerfader stadig ligger i sængen, og undertiden længe ad gangen er målløs, kan hans søn, der som kapellan skal passe embedet, ikke selv gøre biskoppen sin opvartning. Derfor sender brevskriveren en anden af sine sønner, Niels Hansen (ham der senere blev præst i Svallerup) med Hr. Isaaks afståelsesbrev på kaldet, og beder om biskoppens anbefaliing for sønnen Jørgen Hansen som ansøger til Kregome-Vinderød. Isaak Enochsen støttede denne henvendelse ved (24. Novbr. 1697) at sende biskop Bornemann et latinsk brev, der er holdt i en underlig skruet stil. Ansøgningen til kongen indsendte han under 15. Novbr. s. år; han gør heri gældende, at han i flere år har været svagelig, og at det vil være af stor betydning for ham at få sin svigerson til eftermand for hans »mange umyndige og moderløse børns conservation.«
Da der første gang blev tale om, at Isaak Enochsen vilde afstå embedet til sin svigersøn, blev der under 7. Juli 1696 oprettet en afståelseskontrakt mellem dem. Da det ikke blev til noget med afståelsen den gang, fik de senere, under 19. April 1697, oprettet en ny kontrakt, hvis hovedpunkter lyder således:
1, Isaak Enochsen afstår til Jørgen Hansen Grundtvig Kregome-Vinderød sognekald, således at denne oppebærer indkomsterne med tienden af alle slags, dog mod at svare det halve af alle påkommende skatter og ekspenser, kaldet vedkommende, og han selv med sit husgesinde at holde sig til sit eget bord fra førstkommende Majdag.
2, I. E. bevilger J. H. Gr. fri værelser i præstegården til ham selv og hans husgesinde, med kammer som han her til dags haver haft og loftsrummene over de 4 kamre, husrum til hans tyende og lov til at lade den tærske i den lade, som hedder mag. Gerts lade, husrum til 1 hest og 2 køer udi det hus næst ved porten i gadelængen, item at bruge bryggerovn, bryggeredskab, køllen at tørre malt på og loftsrum til at lægge malten på; J. H. Gr. skal selv vedligeholde de værelser han får, men skal senere have erstatning derfor efter vurdering.
3, J. H. Gr. må, tillige med I. E., nyde offer i bægge sognene, hvad sognefolket godvillig vil give ham.
4, »lover og forpligter jeg, J. H. Gr., mig, for mig og mit husgesinde, at leve fredeligen med den hæderlige og vellærde mand Hr. I. E. og hans husgesinde, og ingen årsag give til uenighed i nogen måde, så vidt mig vitterligt kan være.«
Sådant noget er det let at skrive på papiret, en del vanskeligere er det at praktisere det. Da ansøgningen var blevet bevilget, og J. H. Gr. havde tiltrådt embedet, blev der snart utilfredshed på bægge sider, og i 1702 kom misfornøjelsen til åbent udbrud. Den 6. Febr. d. år sender Jorgen Grundtvig en længere skrivelse til sin biskop: Han klager over sin økonomiske tilstand; som sognepræst må han svare til alle kgl. ekstraordinære påbud, uden nogen refusion af svigerfaderen, som har prææstegårdens avling tillige med den halve tiende, medens han selv ikke nyder den halve tiende; på den måde kan han umulig subsistere med hustru og børn. Provsten tilholder ham at erlægge præstegårdens rente, fra den dag han blev sognepræst, og tiil at svare til præstegården, som er helt brøstfældig og behøver en stor reparation. Det kan han ikke; han nyder bl. a. ikke det ringeste af præstegårdens ager og eng. I henhold hertil anmoder han biskoppen om, at hans svigerfader må tilholdes aat overholde den mellem dem afsluttede kontrakt, som blev oprettet i provstens og venners nærværelse, eller hvis svigerfaderen ikke vil stå ved kontrakten, om han (J. H. Gr.) må nyde, foruden den halve tiende, den halve part af præstegårdens ager og eng, for at han i sine yngre år kunde lægge noget til side til hustru og børn. — Dette andragende var anbefalet af provst Knud Reinholtsen.
Jørgen Grundtvig fik et gunstigt svar fra biskoppen på dette andragende; han takker for det i et brev af 3. Marts 1702, men bemærker samtidig, at svigerfaderen af provsten har begæret 8 dages udsættelse for at kunne indsende til biskoppen en memorial, som rektor for Slangerup skole, Hans Bagger (der paa sin hustrus vegne var formynder for I. E.’s umyndige børn) »af sin politiske hjærne har spundet,« rimeligvis i den forhåbning, at præstegården skulde forblive ubesigtiget og I. E. vedblive at nyde det samme som før. Bagger har stadig tilrådet børnene, at de skulde gøre indsigelse.
— J. H. Gr. håber dog, at biskoppen ikke vil lade sig bevæge af den påtænkte memorial til at tilbagekalde sin afgørelse.
Fire dage efter havde I. E. fået sin memorial færdig: Han klager over, at han er blevet »hel sort afmalet« for biskoppen af sin svigersøn, »som den, der i mange måder ham skulde forurette og beskæmme mine grå hår« [sic]. Han indgik i sin tid kontrakten i håb om en rolig og glad alderdom, men har siden den dag »aldrig haft nogen rolig eller glad dag, så fremmed, uforligelig og snart foragtelig har han [J. H. Gr.] omgåets med mig og mine fattige børn.« Han søger så punkt for punkt at imødegå svigersønnens skrivelse og slutter: »Det haver aldrig været mine tanker, al jeg således vilde give mig og mit under hr. Jørgen, at jeg skulde betle mit stykke brød og den drik øl som jeg skulde have for mig, mine børn og andre fattige af ham, hvorom Syrach langt anderledes underviser os (kap. 33 v. 20flg.).«
Resultatet af disse forhandlinger blev, at der d. 20. Marts 1702 blev oprettet en ny kontrakt, som blev bekræftet af biskoppen. J. H. Gr. lover heri for sit vedkommende, 1) at afstå årlig af kaldets indtægter til I. E.: 12 tdr. rug, 14 tdr. byyg m. m.; 2) endvidere at afstå til ham det store spisekammer og køkken, som han hidtil har haft, hans sædvanlige studerekammer med kælderen derunder, og at istandsætte disse værelser i løbet af sommeren; 3) at holde ham 2 heste, 3 køer og 10 får forsvarlig på foder, og lade sin karl være ham behjælpelig; 4) at lade ham på de 3 højtider lage sit offer i bægge sogne; 5) at forsørge hans 2 mindste børn, Enoch og Maren, til deres 20. år. — Kontrakten slutter med følgende erklæring: Forøvrigt »forpligter vi os til på bægge sider herefter at leve tilsammen i god fortrolighed, enighed og samdrægtighed, uden al misundelse, fortrydelse og morositet, og ikke i ringeste måde nogen årsag at give til uforligelighed.* De to kontrahenter blev ikke sat på en for hård prøve, ti Isaak Enochsen døde kort efter.
Jørgen Hansen Grundtvig var præst i Kregome til sin død 1712. Han efterlod 3 sønner.
|
1671 - 1712 (41 år)
