| Notater |
- Bugge Brev til Christian VI.
5 December 1731
Stormægtigste, allernaadigste Arvekonge og Herre !
Jeg har haft den Ulyksalighed udi mit Ægteskab, at min Hustru ved slet og utilladelig Forhold imod mig beviste sin Utroskab, ikke alene ved det hun bortrejste med en Anden fra mig, men endogsaa andet strafværdig passerede, hvorover jeg imod min Villie maatte tiltale hende ved retten. Og endelig blev frifunden for det Ægteskab, os var imellem og nu med en imellem os sammenavlede Datter Sophia Amalia Bugge hun sidder udi enlig Stand og det for at Conservere de faa Midler, som jeg udi mmin Ungdom udi Deres Kongel. Majestæts Tjeneste med største Menage har sammen samlet, på det at kunde efter min Lejlighed have noget til Subsistence og Arv efter mig; men, allernaadigste Konge og Herre, det jeg har samlet ved min Vindskibelighed og efter min Død kan være udi Behold, ønskede jeg gjerne at min Datter maatte og kunde ved brave Mænds Administration tilkomme og lovlig beholde. Og som jeg udi min Levetid helst udi mit Ægteskab mange og store Bekymringer har haft, kan det væære ventelig, at jeg ved Døden bortkaldes før end jeg det formoder og forinden det sker vilde jeg gjerne se mit efterladte Gods og Bo saaledes administreres, at min eneste Datter og Arving ikke skuelde ske Uret, til hvilken Ende jeg endog for min Død hos Deres Kgl. Majestæt har allerunderdanigst at bede og søge at, naar jeg ved Døden afgaar, da med Bo og Skifte maatte forvaltes af følgende hvem de mine trofaste Velyndere og Venner, Hr Etatsraad og Amtmand Landorf udi Nykjøbing og Borgmmester Niels Hammer, paa hvis redelige Handling jeg intet have at tvivle; men skulde en af dennem ved Døden afgaa, da den anden at tage en til sig udi den afdødes Sted til samme Skifte at afhandle. Dernæst for det andet, som jeg her har ingen udi landet, der efter Loven kan og bør være min Datters Værge og Curator, og jeg befrygtede at dersom værgemaalet skulde tilfalde nogen af hendes Paarørende på mødernes Siden, dermed ikke blev til hendes Tarv omgaaet og værget, om jeg ikke da føreend min Død maatte allernaadigst være tilladt at udvælge hende en eller tvende til Curator og Formynder, som jeg til fulde er forsikret om der saaledes værger og sørger for hende og hendes efter mig tilfaldne Capital, som de for Gud, mig og hende vil ansvare, hvorom jeg mig Deres Kgl. Majestæts Allernaadigste Resolution og Bevilling allerunderdanigst tilbeder og allerunderdanigst lever Deres Kgl. Majestæts, stormægtigste allernaadigste Arvekonge og Herres allerunderdanigske Arve-Undersaat og Tjenere
C. F. Bugge
Nykjøbing den 5. December 1731
Allerunderdaniske Paategning. Supplicanten Hr. Ritmester Frederich Christian Bugge er sandelig en meget sparsom og vindskibelig Mand og alene ved denne sin allerunderdaniske Ansøgning søger sit Barns og Datters Velfærd og Fordel og ligesaa efter mine allerunderdaniske og uforgribelige Tanker visseligen vil ????, om han udi samme sin allerunderdaniske Ansøgning ???? vinder og erholder deres Kgl. Majestæts allernaadigste Bifald.
Nykjøbing den 6. December 1731
E. Reichaw
Bevill. Af 24/12 at B. Maa beskikke 2de Curatorer for sin Datter.
- Ulykkeligt ægteskab. Skilt. Mange oplevelser.
(Mikrofilm 30018)
Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1703-05
1704 - 111b:
I Jesu Christi Hellige Navn begyndes først at Holdes Ting og Ret Her På Anst, Jerlev og Slaugs Herreders Ting udi dette nye år 1704
Fredag den 31. oktober 1704:
215:
Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Søren Hacksen Skovgaard har stævnet kaptajn Leegaards frue med hendes pige Margrethe samt Markus Nissen i Bønstrup for at vidne om, hvorledes Søren Hacksen fredag den 17/10 i kaptajn Leegaards eget hus i Skanderup med ærerørige skældsord, hug, næsepust og hårryk pludseligt og voldeligt skal være overfaldet af kaptajn Leegard og hans løjtnant ved navn Buge. -Stævning til Leegaard og Bugge.
Markus Nissen: Var med Søren Hacksen kommet ind i kaptajn Leegaards hus med en missiv fra regimentskriveren og generalkommissariatet angående fjorten mark danske, som hver af landdragonerne til deres mundering kjortel nu sidst forgangne Michaelis selv skulle betale. Løjtnant Bugge var også derinde i stuen. Blandt andet blev der i venlighed talt om en tvistighed mellem provst Anders Horne i Nagbøl og løjtnant Buge, hvor Søren Hacksen Skovgaard på høfligste måde rådede løjtnanten til forrlig og derhos sagde, at efter hvad der var kommet ham for øren, da, om de på begge sider ville føre vidner, da blev muligvis provstens vidner bedre og snarere anset end løjtnantens. Da sagde løjtnanten, "Om du er provstens prokurator, må du værære en kanalje, ingesmachter (?) hundsfot. Vil du kanalje sætte dig op imod en oberofficer". Søren Hacksen svarede, "jeg er så god en ærlig karl som enten I eller en anden". I det samme slog løjtnanten med sin næve til Søren Hacksen i hans ansigigt og greb ham tillige i håret. Da som Søren Hacksen måtte gøre nødværge, trådte kaptajn Leegaard til og hjalp løjtnanten, greb Søren Hacksen i håret og sleede ham hid og did, så både kaptajnens frue og hendes pige med deres grædende tårer måtte råbe og bede kaptajnen og løjtnanten, at de dog skulle spare Søren Hacksen. Og efter Markus Nissens råd måtte Søren Hacksen undfly fra dem. Derefter sagde kaptajnen, at en anden gang, når regimentskriverens knægte og tjenere oftere kom med breve, da skulle de levere brevene fra sig og stå uden for døren.
Søren Hacksen tilbød sin ed til bekræftelse, eftersom han til idag ej har kunnet skaffe flere vidner, idet kaptajnens frue og pige vel er blevet stævnet, men ikke har villet møde. -Kaptajnen og løjtnanten var ikke mødt. - Sættefogeden Anders Hansen Risbøl tilstod Søren Hacksen at aflægge eden.
216b:
Herredsfoged Bertel Pedersen betjente ikke selv retten i efterfølgende sager.
Provst Anders Horne i Nagbøl fremstillede to stævningsmænd med en skriftlig memorial: Som æren er så kær som livet, da er jeg højligen forårsaget -- at indstævne eder velædle kaptajn Leegaard og eders velædle frue samt regimentskriver Rasks fuldmægtige Søren Hacksen og Markus Nissen af Bønstrup,, at vidne ang. ærerørige ord, som løjtnant Buge d. 17/10 har talt. Stævning også til løjtnant Bugge og tilvidner.
Markus Nissen: (omtrent samme forklaring som på fol. 215). Løjtnant Bugge sagde lydeligt 3 gange, at hr. Anders Horne var en ungesmachter(?) skælm, og før end hr. Anders Horne skulle omvende løjtnanten, da måtte han omvende djævelen.
Søren Hacksen bekræfter.
Fredag den 21. november 1704:
221b:
Hr. Anders Horne i Nagbøl har stævnet adskillige (navngivne) til at vidne om søndagsexercitsen ved Skanderup kirke: om eder og banden, om gudstjenesten, om prygl, som nogle dragoner er blevet trakteret med, og om årsagerne til, at nogle karle er bortrømt. Stævning til kaptajn Leegaard og løjtnant Buge (Bugge), korporal Henrik Garselev af Skanderup samt mange (navngivne) dragoner.
Vidner: Om de ikke før mikkelsdag mange gange har set løjtnant Buge og korporalen at have mønstret dragonerne før gudstjeneste, og at de (løjtnant, korporal og dragoner) mange gange er kommet ind i kirken, når sangen før prædiken næsten var udsunget, og undertiden når præsten var kommet på prædikestolen. Og om ikke de nogle gange er gået ud af kirken uden at lade sig undervise af degnen i deres saligheds lærdom, men i stedet har stået i deres fulde exercits på mønstringspladsen, når sognefolket kom ud af kirken?
Jens Andersen af Skanderup: Ved nok, at de nogle gange før Mikkelsdag har exerceret ved kirken før prædiken og er kommet ind i kirken under sangen før prædikenen og er gået ud igen under sangen straks efter prædikenen. - Adspurgt af regimentskriver Korck på vegne af løjtnanten svarer han, at han ikke ved, om det er efter befaling af officererne. Siden løjtnant Buge var kommet til at exercere dragonerne, da var dragonerne ej blevet så længe til stede i kirken, at de af degnen i kirken kunne overhøres efter prædiken. Dette til trods for, at præsten fra prædikestolen havde advaret, at ungdommen, så mange som efter kongens forordning ved burde, skulle blive til stede.
Efter afhøring af et par vidner tilstod regimentskriver Christian Albrecht Korck (på vegne af Bugge) for at spare tid alt, hvad vidnerne havde fortalt. Og Bugge tilstod selv, at han 18. søndag efter Trinitatis havde pryglet en karl ved navn Iver Madsen.
Horne spurgte Jens Andersen, om han ikke har set, at kaptajnen og løjtnanten, først en og så den anden, nævnte tid meget ynkeligt begge pryglede Iver Madsen, skønt han aldrig var præsenteret for amtmanden eller kommissionen, langt mindre undervivist i nogen exercits, og om han ikke hørte, at kaptajnens frue bad for Iver Madsen, at de ikke skulle slå ham længere. - Svar: Har set, at Bugge slog Iver Madsen nogle slag, indtil Jens (!) Madsen græd og klagede sig, at han ikke kunne exercere, fordi han havde ondt i sin ene arm. Så bad kaptajnens frue løjtnanten om ikke at slå ham mere, og kaptajnen sagde, at Iver Madsen skulle aftrække sin kjortel og lade se, hvad hans arm fejlede, og da han havde afdraget den, pryglede kaptajnen ham på samme arm, som løjtnanten før havde pryglet ham på, og kaptajnens frue bad for karlen. Derefter brugte Iver Madsen sit gevær til exercits, som han kunne, eftersom han var nødt til det. - Løjtnant Bugge tilstod vidnet.
Anders Horne tilspørger vidner (bl.a. Iver Madsens broder Jens og fader Mads Hunderup), hvad der var årsagen til Iver Madsens rømning. -Faderen: Da Iver var kommet hjem efter at være blevet pryglet, klagede han sig, og faderen sagde, han skulllle gå i sin tjeneste igen; det blev vel bedre. Sønnen svarede, at hellere end han ville således, som sket var, blive pryglet og slagen, da ville han hellere give 20 rdl. ud, og hvis han ikke kunne blive fri for penge, da skulle han hellere drage så langt bort, at ingen skulle høre eller spørge ham. Han ved ikke, hvor sønnen er.
Jep Buch den yngre af Nagbøl: Havde Iver Madsen i sin tjeneste. Da Iver Madsen blev borte fra tjenesten, gav Jep Buch det til kende for amtmanden. Men dagen efter kom Iver tilbage, inden han forsvandt. Jep Buch havde talt med kaptajnen om at frikøbe ham. De havde aftalt 10 rdl. og 4 tdr. havre. Men da han kom for at aflevere betalingen, nægtede kaptajnen at modtage den; Iver Madsen skulle selv komme med sin fader og andre mænd.
Ebbe Clausen af Geising og Hans Poulsen i Bidem blev spurgt om årsagen til Christian Poulsens rømning. - 14 dage før mikkelsdag kom dragon Jacob Lassen med en seddel fra løjtnant Bugge til Christian Poulsen, at han skulle næste søndag forføje sisig til mønstring og exercits ved Skanderup kirke. Da svarede Christian Poulsen, at dersom han ikke måtte blive fri i den enkekones tjeneste, hvor lejet til, efter sessionens friladelse, men endelig skulle være dragon, da ville han være under hr. kaptajn Vosses (?) kompagni. Men hellere end han ville være dragon og exerceres ved Skanderup kirke, da ville han hellere lade sig partere eller rømme ind i Tyrkiet. Dog talte han hverken om pryglen eller andet.
Jens Jeremiassen Degn forklarer, at hans søn Søren Jensen rømte, fordi han frygtede den hårde pryglen.
Søren Møller i Rolles mølle om, hvorfor hans karl Peder Jepsen rømte: Karlen havde af løjtnanten fået at vide, han skulle være dragon. Karlen havde sagt til Søren Møller, at hvis han ikke kunne få ham fri, så tjente han ham ikke mere.
Niels Møller af Lunderskov: Har set løjtnanten slå en dragon med et spanskrør, så det sprak.
Anders Horne til Skanderup mænd: Har de ikke hørt, hvorledes løjtnanten mange gange har bandet dragonerne og bedt djævelen regere deres hjerter, og hvorledes han har trakteret dem med hug og slag, fordi de ikke kom så tidligt til mønstringspladsen, at de kunne exercere før gudstjenesten? - Jo. - (Nogle vidner om heste på en toft).
Præsten spurgte vidnerne, om korporal Garsløf ikke havde pryglet deres vangmand, så han lå i sin seng et par dage, fordi han havde indtaget korporalens svin i folden. - Jo. - Og de bekræfter, at det er alle dem, der skal holde folk, til stor skade, at karlene blev behandlet med banden og pryglen.
Markus Nissen af Bønstrup har hørt løjtnanten sige, at alle bønder var skælme, men han sagde det i ralderi (?).
Anders Horne bad om et skudsmål fra Skanderup vidner. De svarede, han havde levet så ærligt, kristeligt og skikkeligt og lært Guds ordretteligt etc.
Dragon Niels Kaalback: Løjtnanten slog sin kæp i stykker på ham. Han vidste ikke hvor mange slag. Kæppen gik ikke midt over, men en splelter gik løs. Og han havde ikke ondt deraf videre, end han ømmede sin arm dagen efter.
Dragonerne: De har vel hørt løjtnanten ved exercitsen bande, og de har fået nogle slag af ham, hvis de kom for sent.
Dragon Christen Nielsen: Har givet kaptajn Leegaard 6 slettedaler for sin copulationsseddel.
Dragonerne giver præsten godt skudsmål.
Herimod fremstod regimentskriver Chritian Albret Borck på vegne af løjtnant Buge. Som spørger Skanderup mænd, om de kendte løjtnant Buge. - Jo, han logerede i Skanderup byg og er kommanderende overofficer ved kaptajn Leegaards kompagni. Han har logeret her siden sidste høbjergning. - Har han ført et uskikkeligt levned i den tid, som de mener at være Gud til vanære og kongen til skade? - De svarer, at de vedstår alt, hvad de tidligere har vidnet i denne sag, og i øvrigt vidste de intetet at beskylde ham for. - Har nogen af dragonerne klaget over løjtnantens pryglen? - De har ikke klaget for dem, men de har nok hørt nogle af dem tale derom. - Knud Jessen svarede, at han havde hørt af en dragon, som tjente ham i sommers, at der havde undertiden vanket hug. - Har de begæret af hr. Anders Horne, at han dem ville antage og deres nød på behørige steder andrage? - Jep Iversen, Niels Kielde, Jep Vedstesen, Oluf Buck, Esben Knudsen og Knud Jessen, alle af Skanderup: De havde begæret af Anders Horne, at det kunne forhidres den pryglen, som passerede ved Skanderup kirkes exercerplads, som var dem alle til stor skade. - De øvrige tilstod det samme. - Korck spurgte dem, hvorfor de ikke havde andraget det for amtmanden. - Svar: De vidste ingen anden vej end at andrage det for deres præst og sjælesørger. -Om de ikke i andre tilfælde søgte deres verdslige øvrighed, når de skete noget for nær? - Jo, når noget vedkom deres gårde og grund. De havde også givet amtmanden til kende både, hvad der var vidnet om korporalen og andet..
Dragonerne blev spurgt, om løjtnanten havde trakteret dem ubilligt. -De svarede, at de ikke havde noget at klage over andet end hvad de tidligere havde vidnet om, men takkede Gud og kongen for ham som en god officer og gerne ville leve og dø med ham, tilmed havde han også formanet dem i rette tid at søge i kirken og Guds hus og i alle måder at leve kristeligt og ingen tid at forsømme Guds tjeneste, enten at komme for sildigt i kirken eller at gå for tidligt af kirken. Og ellers tilstod dragonerne, at Iver Madsen sagde ej at kunne exercere, fordi han havde skade i sin arm, og derudover måtte afdrage sin kjortel, da ingen skader på ham blev set, så som han havde skjorten på.- Anlangende den bortrømte Christian Poulsen sagde løjtnant Bugge aldrig at have set ham, men han skal være bortrømt, fordi han i sin tjeneste skal have belagt og forlokket en kvindeperson.
På Anders Hornes spørgsmål svarede dragonerne, at de ikke for deres genstridighed, men vel på andre måder kunne have fortjent straf. To svarede, at de ikke vidste, om de havde fortjent sådan straf eller ikke.
Fredag den 5. december 1704:
Anders Hansen Risbøl af Asbo på vegne af hr. Anders Horne i sagen ctr. officererne. - Vidnet Las Andersen af Roved mødte ikke sidste gang, og Jep Buch den ældre og Jep Buch den yngre har været beskikket til at modtage hans vidnesbyrd. Idag er de til stede alle tre. - Las Andersen vedstod, at han havde foræret kaptajn Leegaard 4 tdr. havre og korporal Henrik Gorslev 2 får, for at de skulle hjælpe ham fra dragonvæsenet, hvorfra han i nogen tid har været forskånet. Efterløjtnant Bugges fforslag har han lovet kaptajnen at betale, når han fik sit pas og afsked. Efter at han var blevet stævnet til tinget af Anders Horne for at vidne, da har kaptajnen og korporalen den 27/11 betalt ham både havren og fårene. - Sådan har Las Andersen vidnet forde to mænd, og det bekræfter han nu i retten, bortset fra at han ikke egentlig kan huske datoen, da han fik havren og fårene tilbage.
Fredag den 12. december 1704:
233b:
Forlig mellem hr. Anders Horne og løjtnant Frederik Christian Bugge. Denne erklærer sig om de æreskældsord, som han ubetænksomt har udtalt. Nu har de i venlighed oprettet et skriftligt forlig: Da Anders Horne er blevet toucheret på sin ære, så bekender jeg hermed, at ordene i hastighed og uden tilbørlig betænksomhed er udsagt og skrevet. Fortryder nu ordene, som i hastighed af munden og pennen er udfaldet. Erklærer provsten for en ærlig og brav mand etc. Lover at afholde sig fra sådanne ord. Ellers skal provsten have alle sine prætentioner imod ham forbeholden. Herimod forpligter provsten sig til ikke at føre processen imod ham videre.
------
|
1677 - 1740 (62 år)
