Notater |
- 3. SLÆGTLED PALUDAN
Hans Hansen Kier, Søn af Johannes Sørensen Paludan. Han var født i Kolding ca. 1600, blev Student........ og ansattes 1621 - i en Alder af 21 Aar og uden at have taget Baccalaurgraden - som Rektor ved Kolding Skole. I Universitetsmatriklen meddedeles, at Johannes Paludanus, scolæ Coldingensis rector, tog Baccalaurgraden 1622, og fra samme Aar har vi et Kongebrev, dat. 12/12 1622, hvori det tillades »Hans Kier, Skolemester i Kolding« at fortsætte sine Studier i Udlandet 2-3 Aar mod i siit Sted at underholde en dygtig Person, »saa Ungdommen ikke bliver forsømt paa Grund af hans Fraværelse«. Andet Sted fra ved vi, at han studerede i Tyskland fra Juni 1623 til Mikkelsdag 1624, da han maatte vende hjem paa Grund af Vikarens Sygdomom. I Universitetsmatriklen nævnes endvidere, at Magistergraden blev tildelt Johannes Paludanus Coldingensis, scholae patriae rector. Han fratraadte Rektorembedet 25. Januar 1626, blev derefter Præst i Ringkøbing-Rindom, 1629 Provst i Hind Herred og døde 28/8 1652. En smuk, høj og anselig Mand af Person, som hans Skilderi i fuld Corpus oppe i Koret [i Ringkøbing Kirke] udviser. Han og M. Søren Bornemann i Lønborg blev skemtvis kalede jyske Bisper for deres myndige og mandige Væsen, Lærdom og Veltalenhed (Giessing Jubell. II, 1. 266).
Han var gift med Karen Jensdatter, Datter af Borgmester og Tolder i Ringkøbing Jens Olsen, ikke, som Wiberg angiver, af Formanden Jens Iversen Borch. Hun døde 12/9 1677 og ligger, sammen med Manden, begravet i Ringkøbing Kirke. Over dette Ægtepar er der ophængt et stort og pragtfuldt Epitaphium med følgende Indskrift:
Vivo ego. Vos etiam vivetis.
1 6 5 2.
Her hviler udi Herren Hæderlig oc Høylærd Mand, M. Hans Hansen Kier, fordum Sognepræst her udi Menigheden oc Rin? dum udi 26 Aar oc Provist udi Hindherred i 23 Aar, som saligen hensoff den 28. August 1652 udi hans Alders 52. Aar, med sin kiære Hustru, Hæderlig og Gudfrygtig Quinde Karen Jensdatter, som udi Herren saligen døde den 12. Sep. 1677 udi hendes Alder 63 Aar, efter at de kiærlige lefuede tiisammen udi 26 Aar, imidlertid med XI Børn, V Sønner VI Døttre aff Gud Welsignede.
Gud dennem samptlig med alle troende paa Dommens Dag en glædelig Opstandelse forlene.
Ved Omtalen af dette Epitaphium skriver en af den afbildedes Efterkommere, Bibliotekar Hans Aage Paludan (Edda 1926 S. 375): »Det er ingen anden end Søren Kjærs Sønnesøn... den alvorlige Mand, som man ser der paa Billedet, med den ene Haand paa Brystet, den anden holdende Psalmebogen (og den ene Finger mellem Bladene som Mærke). Han knæler med sin Familie, Hustruen . . . . med store, alvorlige Øjne, — Ansigterne underlig langstrakte som paa El Grecos næsten samtidige Billeder — og bagved Børnene med foldede Hænder og i hvide Halskraver, Lokkerne fyldige; og ved Siden to smaa Piger knælende med hinanden i Haanden, i Ligklæder, meget smaa og meget hvide. Vi har i dette Epitaphium en hel Tidsalders Tro, Haab, Frygt og Resignation ligesom symboliseret.
|