| Notater |
- Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 852ff.:
Hesselagergård. Heslaker nævnes 1183 i ValdemarJordebog. Hæsleakær, men om der allr. da var tale om en hovedgård, er uvist. 1419 nævnes Jakob Ottesen Bild i Hesselagergård. Hans datter Maren Bild bragte ved ægteskab Hesselagergård til Henrik Friis (+tidligst 1468?), som nævnes dertil fra 1446 og fulgtes af sønnen Otte Friis (+1503), der skrives til Hesselagergård fra 1495.
Efter hans død må Hesselagergård formodes at være overtaget af broderen Jesper Friis til Lundbygård (+tidligst 1505), hvis søn, kansler Johan Friis (+ugift 1570) blev Hesselagergårds berømteste ejer. Han forøgede den betydeligt både med jordegods og herligheder. 1527 fik han patronatsret til Hesselager kirke, og 1532 gav biskoppen ham al sin biskoppelige rettighed af den og præsten. Samme år fik han alle sine bønder i Hesselager sogn fritaget for al kongeskat og kongeægt og 1539 fri biirkeret for sognet. Han opførte den nuværende hovedbygning og fik 1548 som kronen på værket med kongens og rigsrådets tilladelse Hesselagergård med alt sit tilliggende i Gudme herred oprettet til et stamhus (det første her i landet oprettede) for sin slægt. Efter hans død overtog brodersønnen Niels Henningsen Friis (+1610) Hesselagergård, men hans medarvinger rejste indsigelse mod stamhuserektionen, som da også 1572 blev dømt ugyldig som stridende mod loven og "forhvervet ved vrang unddervisning". For at undgå konfiskation indgik arvingerne på at betale kronen 50.000 rdl. til endelig afgørelse. På det derefter følgende skifte beholdt Niels Friis Hesselagergård. Han fulgtes af sønnen Tønne Friis (+1642) og denne af sønnen Niels Friis (+1658), hvis enke Ingeborg Vernersdatter Parsberg (+1679) derpå ejede Hesselagergård, men stærkt forgældet solgte den til sin ridefoged Palle Jensen Hegelund. Købekontraktens gyldighed blev imidlertid omtvistet, og den blev formentlig aannuleret. På skiftet efter hende 1682 blev boet erklæret insolvent og Hesselagergård udlagt til en kreditor, proviantforvalter i Nyborg, senere amtsforvalter over Nyborg og Tranekær amter, KAMMERASSISTENT, POUL ZACHARIASSEN GRØNNEVAL (+1701) som 1684 fik kgl. tilladelse til at nyde den med alle adelige friheder, forudsat at den havde 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for 2 mils afstand. Efter hans død købtes Hesselagergård ved auktion 1702 af hans svigersøn og efterfølger som AMTSFORVALTER NIELS RASMUSSEN BUCHHOLTZ gift med Inger Margrethe Grønneval. Han ruineredes ved uforsigtige kautioner, og efter hans død blev Hesselagergård ved auktion for 19.300 rdl. tilstået Odense skole og hospital, til hvem han gennem en årrække vavar kommet i restance med de hertil på gården fra Johan Friis' tid hæftende 2 tdr. smør årlig. Skolens direktion afhændede dog allerede 1726 igen Hesselagergård til Buchholtz' svigersøn og efterfølger som amtsforvalter, KOMMERCERÅD LAURITZ JENSEN BAGGESEN (+1750), hvis ENKE, ØLLEGAARD GRØNNEVAL BAGGESEN, F. BUCHHOLTZ (+1764) derpå ejede den til sin død. 1766 skødedes Hesselagergård (470 tdr. hartk.) af medarvingerne for 58.524 rdl. til den ældste søn, KOMMERCERÅD NIELS BAGGESEN (+1800), som 1798 for 80.000 rdl. skødede den til overkrigskommissær Johannes Fr. Friis (+1808), der 1802 for 114,000 rdl. skødede den til kancelliråd, senere etatsråd Simon Andersen Dons (+1828). Han afstod 1819 Hesselagergård til sønnen, senere etatssråd Andreas Dons (+1868), der fulgtes af sønnen, stutterikommissær Simon Andersen Dons (+1886), hvis enke, Laura Christine Petrine, f. Schaumann, 1888 ægtede sognepræst i Føllenslev-Særslev Hans Hartvig Møller, som af hustruens medarvinger købtbte Hesselagergård for 1.300.000 kr 1904 solgte hans stedsøn Andreas Dons den for 1.050.000 kr. til kmh. Carl. Vilh. Behagen Castenschiold (+1919), der købte den til sin datter Bertha Henriette Marie Castenschiold (+1951), gift med Vilh. C.A.O.G.G. Axel baron Blixen Finecke (+1942). Hun overdrog 1944 Hesselagergård til sønnen Carl August baron Blixen Finecke (+1954), som siden 1930 havde haft den i forpagtning. Sidstnævntes enke overdrog 1955 gården for 1.5. mill. kr. til sine børn Anna Elisabeth Møller, f. Blixen Finecke og Gustaf Fr. baron Blixen Finecke. Godsarkiv. LAO
|
1645 - 1701 (56 år)
