Familie: Ritmester Frederik Christian Bugge / Sophie Amalie Moltke (F2562760)
g. 29 dec. 1719-
Mand
Ritmester Frederik Christian Bugge
Fødsel 15 dec. 1677 Hannover, Germany 
Død 01 jul. 1740 Nysted, Musse, Maribo, Danmark Begravelse 8 jul. 1740 Nysted Kirke, Maribo, Danmark Ægteskab 29 dec. 1719 [1] Sct Nicolaj Kirke, Køge Sogn, Roskilde Amt, Danmark [1] Skilt 16 sep. 1728 [2] Ved Tamperretsdom [2] Far Mouritz Christian Bugge | F834 Gruppeskema Mor
Kvinde
Sophie Amalie Moltke
Fødsel 08 jun. 1703 Kronborg, Helsingør, Danmark Død 21 apr. 1755 Kjølberg, Onsøy, Østfold, Norge Begravelse 9 maj 1755 Det Huitfeldtske kapel i Onsøy kirke, Norge Andre partnere Tønne Huitfeldt | F724 Ægteskab Far Oberst Christopher Henrik Moltke | F18449868 Gruppeskema Mor Sophie Amalie Mechlenburg | F18449868 Gruppeskema
Kvinde
+ Sophia Amalia Bugge, Præstefrue
Fødsel 15 feb. 1721 København, Danmark Død 18 mar. 1797 København, Danmark Begravelse 24 mar. 1797 Vor Frelser Kirke, København, Danmark Ægtefælle/Partner Michel Jørgensen Arnkiel | F725 Ægteskab 23 maj 1742 Nysted Kirke, Maribo, Danmark Ægtefælle/Partner Poul Grum Hansen Arnkiel, Præst | F20408432 Ægteskab 22 sep. 1751 Nysted Kirke, Maribo, Danmark
-
Billeder 
FC Bugge og SA Moltke Korpuleret 1719 
Sankt Nikolaj Kirke, Køge 
Tamperretsdom 
Tamperretsdom
-
Notater Skilt:
- Tamperretten var en retsinstans der efter reformationen videreførte en del af kirkerettens (den kanoniske ret) bestemmelser om ægteskabssager. Retten bestod af Stiftamtmanden og de nærmest boende lærde mænd eller sognepræster, i København og Sjællands Stift: Stiftamtmanden og konsistorium.
I Christian 5. "Danske Lov" fra 1683 tilføjes regler om at fraskilte kunne få tilladelse til at gifte sig igen, fordi kirken ikke længere betragtede ægteskabet som et sakramente. Tilladelsen til nyt ægteskab var således ikke en automatisk ret, som man fik, når skilsmissen var en realitet.
I København overgik sagerne i 1771 til den nyoprettede Hof- og Stadsret, der fik myndighed til at dømme i ægteskabssager for hele Sjællands Stift, og retten var ikke længere bundet til kun at behandle ægteskabssagerne på de gamle "tamperdage". I resten af landet behandlede tamperretterne skilsmisseanmodningerne frem til 1797.
Tamperretten trådte sammen fire gange om året – på tamperdagene . Navnet er en fordanskning af det latinske quatuor tempora – de fire tiders faste, som kirkeåret var inddelt i. Der fandtes en tamperret for hvert stift.
- Tamperretten var en retsinstans der efter reformationen videreførte en del af kirkerettens (den kanoniske ret) bestemmelser om ægteskabssager. Retten bestod af Stiftamtmanden og de nærmest boende lærde mænd eller sognepræster, i København og Sjællands Stift: Stiftamtmanden og konsistorium.
-