Notater
Match 801 til 900 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 801 | datter, g. m. Gotskalk(?) Limbek, fader til Claus Limbek der 1355 sammen med Erik Nielsen Rosenkrantz betegnes som Erik Nielsen (Gyldenstierne)'s Søstersønner. | Gyldenstjerne, Nielsdatter (I65803522)
|
| 802 | Datteren Friderica Pommer, dbt. Odense K 21.07.1789; g. Hans Jørgen Larsen, skomager, d.e. 1868, hun holdt H.C.Andersen over dåben 1805 | Pommer, Jørgen Daniel Johansen Smalling (I765)
|
| 803 | Dau. of Alleaume; m. Robert, Count in Hesbaye; mother of Guerin, Count in the Thurgovie. [GRS 3.03, Automated Archives, CD#100] | Fitzalleume, WILLISWINDA (I24890566)
|
| 804 | De to ægtefæller boede i Thestrup, hvor deres bryllup holdtes år 1587. Døde begge af pest år 1603 tillige med 5 børn som alle ligger begravede udenfor våbenhuset i Mårslæt kirke. En søn levede.nemlig Rasmus Pedersen som inden pesten blev for voldsom blev sendt til en skole i Lybeck. Under maleriet, Christi Opstandelse, som findes indfattet i Epitafiet i Mårslet kirke ved Thestrup, Århus læses følgende: Her er begravet ærlig og agtværdige mand Peder Nielsen, som boede og døde ved Thestrup. Tidligere sandmand her i herredet. Med sin kære hustru Ingeborg Pedersdatter Fogh som han levede med i 16 år og med hvem han avlede 6 børn, 4 sønner og 2 døtre. De 3 sønner og 2 døtre døde samme år som deres kære forældre, år 1603 og hviler her sammen. Gud give dem en glædelig opstandelse. Deres efterladte søn agtværdige mand Rasmus Pedersen Thestrup har ladet denne epithalium opstille og bekoste til minde om dem år 1641. Kilde: Stamtavle over slægterne Stampe og Thestrup. Samlet og udarbejdet af Hans Andreas Møller Købmand i Aalborg. Brønderslev, Vensyssel Folkeblad Bogtrykkeri år 1910 | Thestrup, Peder Nielsen (I2456)
|
| 805 | de, maaske Enke efter Hr. Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i Pant af de holstenske Grever, var død 1388. | Krummedige, Ide Hartvigsdatter (I50818677)
|
| 806 | Degn i Fangel | Lyngbye, Christen Nyekirk Degn (I3064)
|
| 807 | Degn i Lyngby-Albøge | Solrød, Laurits Nielsen Degn (I3151)
|
| 808 | Deltog i kampene mod venderne for markgrev Alber de Bär. Forlenedes med byen Friesack, Mittelmark som tak for indsatsen. Byggede Schloss Bredau, Bredov | Bredow, NN von (I76150312)
|
| 809 | Deltog i kolonisationen af Mechlenburg. | Ketelhod, Vredebar Katel (I1676696)
|
| 810 | Deltog i kolonisationen af Wenden. | Kettelhodt, Georgius (I77813636)
|
| 811 | Deltog i slaget ved Lena 1208 | Dyre, Offe (I236)
|
| 812 | Den 1307 nævnte Tesmar G. var muligvis dog af en meklenborgsk Slægt | Grubbe, Ingemar (I209)
|
| 813 | Den danske Linje - [Rønnow] Hr. Nicolaus Rønnow kaldet Kierl, kaldes 1380 Nicolaus Kierl dictus Rennowe og beseglede da med Hr. Johannes og Hartvig Hummersbüttel, da de solgte Lykkesholm til Hr. Evert Moltke, kaldes 1389 Claus Kerl og var Ridder og beseglede da i Kolding med Hr. Benedict Ahlefeldt, for hvem han atter 1392 var Forlover, kaldes da Hr. Niclaus Kerl, men i sit Sigil "Kerle Rennowen", var kort efter Forlover for de holstenske Grever ved Fredslutringen i Vordingborg, mælede 1394 paa Ærø et Pantebrev dødt, som Hr. Jens Andersen (Brok) havde givet ham paa Gods i Fyn, kalder sig 1396 "Claus Rennouwe de arders hed Kerle, Ridder" og beseglede da i Assens til Vitterlighed med Hr. Niels Iversen (Rosenkrantz), var 1397 nærværende ved de holstenske Grevers Arvedeling i Bornhøved, nævnes 6 Okt. s. A. som Medudster paa Urnehoved Thing af et Vidne om samme Deling, var 1398 Høvedsmand paa Ærø, kaldes endnu 1403 dn. Nicolaus in Errøe, miles, hans Aartid holdtes i Slesvig Domkirke; g. m. den domina Berta uxor Nicolai Rønnow, militis habitant in Eylsbyl, der betænkte Kapitlet i Haderslev, hendes Vaaben synes at have været en Bjelke. | Rønnow, Ridder Nicolaus Kierl (I29845680)
|
| 814 | den eneste kendte søster af Absalon og antagelig den unavngivne søster gift med en Peder, som Absalon ifølge Saxo gør ophold hos under sin flugt i 1157 på vej fra Ramsø til Fjenneslev. | Hvide, Ingefred Assersdatter (I66992375)
|
| 815 | Den Fynske Linie Besiddelser: Siges at have ejet Søbo Beseglede 1358 som forlover for Hertuginde Rikarda forliget om Kong Valdemar og hende om Als. Var 1363 Ridder. | Reventlow, Ridder Henrik Jensen (I46456937)
|
| 816 | Den første, der er kendt fra kilder | Vitban, Halfdan I (I302)
|
| 817 | Den Katolske | Hungary, Andreas (András) I of (I612)
|
| 818 | Den Kongelige Fødsels- og Plejestiftelse Udsætterprotokoller | Arentzen, Peter (I731)
|
| 819 | Den nyere Slægt - [Galskyt] Niels eller Jens Pedersen Galskyt til Tunge (Lysgaard H. ), skødede 1407 Gods til Alling Kloster og solgte 1418 en Halvgaard i Tunge til Niels Tordsen, er vel identisk med den ovenfor 1416 nævnte Jens Pedersen og den Niels Pedersen Korschow, for hvem der 1481 stiftedes Sjælemesse. - See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7525&tree=2#sthash.cT0IOqkv.dpuf | Galskyt, Niels Pedersen (I33962107)
|
| 820 | Den nyere Slægt - [Rotfeld] | Rotfeld, Erik Nielsen (I450)
|
| 821 | Den nyere Slægt. - [von der Wisch] Afsluttede 1428 et rorlig med Hertugerne Adolf og Gerhard, hvorved de, for det Tilfælde, at hans Gods Gjelting skulde blive ødelagt af Fjenderne, lovede ham Skadeserstatning i Sognet Kampen ved Rendsborg: bevidner 1439 at have solgt til Breideke Rantzau Gaarden Hoe (Hodorf ved Heiligenstedten), som han havde arvet efter Mette Osterstede (Medlovere: Otto, Henrik og Volf »mine kindere«), var 1448 (Nicolaus de Geltingh) Vidne ved en Grænsestridighed om Stubbe i Svansø (Medlovere: hans Son-ner Henrik og Otto), levede endnu 1469, da hans Sønner Otto, Volf, Henrik og Claus »o l d e Clawes sone«, beseglede Adels-forbundet. | Wisch, Claus (IV) von der (I26470090)
|
| 822 | Den nyere slægts ældre Linje - [Munk (Vinranke)] til Havbro. Nævnes 1530 i Recessen, fik 1537 tildømt sin Søster Birgittes Arvelod, optræder 1540 som Arving efter Gunde Munk til Havbro, skulde 1548 deltage i en Granskning om Gaarden Hvandstrups Tilliggende, nævnes endnu 1550 i en Rusttjenesteliste; mon g. m. en Søster til Axel Juul til Villestrup, der 1537 kalder ham sin Svoger. | Munk, Peder Sørensen (I20077400)
|
| 823 | Den sidste af sin slægt. | Siggem, Margrethe Markvardsdatter van (I8058494)
|
| 824 | Den Skaldede. | Reventlow, Eler (I25)
|
| 825 | Den Store Danske Lützow, mecklenburgsk uradelsslægt med navn efter stamsædet Lützow ved Wittenburg. Slægten forekommer tidligst med ridder Johann von Lützow (d. før 1326), stamfader til alle senere linjer. Slægten var især i 1600- og 1700-t. rigt repræsentereret i Danmark, Norge, Slesvig og Holsten med fremtrædende stillinger i især hæren, men også i flåden, ved hoffet og i civiletaten. Slægten ejede betydelige godser i Danmark, Søholt, Søllestedgård, Ulriksdal, Lundsgård og Vedbygård. Som dansk adel naturaliseredes i 1651 amtmand Hugo von Lützow (1617-93) til Lundsgård, hvis efterkommere siden 1864 har levet i Tyskland, og i 1776 oberstløjtnant Christopher Markvard von Lützow (1739-1809), hvis linje uddøde i 1893. | Lützow, Ridder Johann (Henning) von (I81994580)
|
| 826 | Den Store Danske Regnar Lodbrog, dansk sagnkonge. Hans historie fortælles hos Saxo og i den islandske Regnar Lodbrogs Saga. Regnar er søn af (Sigurd) Ring, svenskekonge, men også regent over Danmark efter Harald Hildetands nederlag ved Bravalla i Sverige. Tilnavnet "Lodbrog" ("lodne bukser") fik Regnar, fordi han iført en stivfrossen dragt besejrede en drage (eller lindorm), der vogtede kongedatteren Thora. Han gifter sig dernæst med hende, men hun dør. Anden gang gifter han sig med Kraka, den smukke, kloge og dydige "datter" af en bonde og den grimme kælling Grima på en lille norsk gård, som Regnar og hans mænd besøger. Regnar sætter hende på en prøve: Hun skal komme hverken påklædt eller nøgegen, hverken mæt eller fastende, hverken alene eller fulgt af et menneske. Da hun viser sig med fiskenet og langt hår, der dækker kroppen, tyggende på et løg og ledsaget af sin hund, bliver Regnar overbevist om hendes klogskab. De gifter sig, memen Regnar regner det åbenbart ikke for et "rigtigt" ægteskab; han trolover sig med svenskekongen Eysteins datter Ingeborg. Da Kraka hører dette, røber hun, at hun i virkeligheden hedder Aslaug og er datter af ingen ringere end Sigurd Fafnersbane og Brynhild. Som bevis herfor, siger hun, vil hun føde en søn, der skal opkaldes efter Sigurd, og som vil have et mærke som en slange i det ene øje ligesom sin berømte morfar. Efter store krigstogter i bl.a. England ender Regnar sine dage i den engelske konge Ellas ormegård (slangegård). Først bider slangerne ikke gennem hans dragt, men Ella finder ud af det og tager dragten fra ham. Uden den er Regnar dødsens og udånder med ordene: "Grynte ville grisene, hvis de vidste, hvor meget galten lider." En af Regnars sønner, Ivar Benløs, tager en grum hævn: Da han har fanget kong Ella, "huggede man hans ribben fra rygraden og vred dem udad, så de sad udspilede som en ørns vinger". Ivar bygger London og bliver konge af England. Historien om Regnar er rammet ind af de to slangehistorier i forbindelse med hans indvielse til helt og ved hans død, hvor hans sidste ord er et metaforisk og bogstavrimende udsagn om sønnernes hævn. Nogle forskere har opfattet Regnar som en historisk skikkelse. Kong Ella døde faktisk i kamp mod danske angribere 867 ved York. Ifølge traditionen gav Regnar digteren Brage den Gamle et skjold med mytologiske scener, som denne skrev sit skjaldedigt Ragnarsdrápa over. Regnar optræder også i en sent tilblevet "dødssang", hvor han jubler over at være faldet eller ofret som Odinskriger og glæder sig til at blive modtaget i Valhal. | Lodbrog, Regnar (I61361714)
|
| 827 | Den Yngre | Kardorff, Radolf von (I570)
|
| 828 | Den yngre linje | Bredow, Jakob von (I81492580)
|
| 829 | Den Ældre | Kardorff, Radolf von (I571)
|
| 830 | Den Ældre | Bering, Peder Jensen Vælling Præst (I3334)
|
| 831 | Den ældre meklenborgske Linje. - [Reventlow] | Reventlow, Ridder 1236 Ditlev (I43248744)
|
| 832 | Denne gamle meklenborgske, ogsaa paa Rygen og i Pommern forekommende Adelsslægt har sit Navn af Landsbyen Zernin sydøst for Colberg. Sine Besiddelser her afhændede Hr. Johannes de Sernin før 1302 til Staden Bützow. Navnet skrives Gernin, Cernhyn, Tzernin, Zernin, Sernin, Scharnin, Zarnin etc, i Danmark ogsaa Serlin. Dens Vaaben var oprindelig to Vinger, hvilket førtes af nysnævnte Hr Johannes og hans Sønner af 1. Ægteskab, men hans Sønner af 2. Ægteskab og disses Efterkommere førte en oprejst Løve. Vaabnets Farver angives at være en af Guld og Rødt skaktavlet, stundom kronet Løve i Sølv Felt, paa Hjelmen en halv rød Løve, vel snarere skaktavlet som i Skjoldet, men Fru Jytte Gyldenstierne angiver en Sølv Løve i blaat Felt. Slægten uddøde i sin Hjemstavn ved Midten af det 15. Aarhundrede, i Danmark ved Aar 1500. | Hinricus I. de Ziarnin, (Serlin I) (I48426648)
|
| 833 | Der blev givet kongelig tilladelse til vielse mellem Poul Zachariassen Grønvald og Øllegaard Povldatter Corneliussen d. 21. juli 1676 | Familie: Poul Zachariassen Grønvald / Øllegaard Poulsdatter (F688)
|
| 834 | Der er 2 slægter med navnet Sjællandsfar | Sjællandsfar, Johannes (I191)
|
| 835 | Der er en anden pommersk slægt, som hedder Flemming | Flemming, Oluf (I213)
|
| 836 | Der Rostocker Familienstamm, von dem alle heutigen Quistorpsabstammen, beginnt mit dem nach Rostock ausgewanderten WeißgerberJo(a)chim Quistorp, gefolgt von einer Reihe namhafter Theologen, dieüber beinahe 200 Jahre bedeutende Ämter mit umfangreicher politischerund gesellschaftlicher Verantwortung wahrnahmen[1]. In diesemFamilienstamm begründete sich Anfang des 17. Jahrhunderts einebesondere Wertschätzung der Aneignung von Bildung und der christlichenLebensführung. Wappen: Ein Renaissanceschild, in dem sich ein mit einem Kranzbelegtes Krückenkreuz befindet. Auf dem Helm mit Decke das Schildbild. | Quistorp, Joachim (I78564814)
|
| 837 | Derwig III "den ældre". Kendt 1318 | Oertzen, Landråd Derwig von (I8696203)
|
| 838 | Det bedste indicium, vi har for, at Niels Bugge var gift to gange, hænger sammen med Niels Bugges erhvervelse af Hald i Dollerup sogn nær Viborg i 1345-46. Først fik han 2/3 af det i pant af Peder Ludvigsen, siden erhvervede Peder sin søster, Margrethe Ludvigsdatters andel, dvs. den sidste tredjedel, og så skødede han godset med dets store tilliggende til Niels Bugge. Det ligner påfaldende noget med medgift/arveforskud og indicerer i så fald, at Niels Bugge da var gift med Peder Ludvigsens datter. Og så har vi igen fat i det absolutte toparistokrati. Peder Ludvigsen og søster var af den tyske greveslægt von Eberstein. Et medlem af denne, deres farfar grev Albert, bosatte sig i Danmark ca. 1250; givetvis fordi han var beslægtet med den danske kongeslægt. De to søskendes far, hr. Ludvig Albertsen, var marsk i et par omgange og sammen med sin bror nok de mest frfremtrædende af de indenlandske spillere om magten i Danmark i 1320 erne. Hr. Ludvig grundlagde sammen med sin mor og broderen franciskanerklostret i Viborg, hvor de alle tre blev begravet, så tilknytningen til Viborg og dermed vel også til Hald, gik et par generationer tilbage. Hr. Peder Ludvigsen var eneste søn og efterlod sig udover en hypotetisk ægtefælle til Niels Bugge kun en datter, der synes at have levet og haft sit gods på Sjælland. Det mest sandsynlige bliver således, at Niels Bugge var gift to gange; om begge ægtefæller hed Ingeborg, må vi hellere lade henstå i det uvisse, og nøje os med at fastslå, at den seneste i hvert fald hed sådan. Med sin(e) kone(r) fik Niels Bugge i hvert fald tre børn. [2] til Vosborg (Ulvborg H.), Hald (Nørlyng H.), Støvringgaard (Støvring H.), Estrup (Hellum H.), Aastrup (Vennebjerg H.), Spøttrup (Rødding H.), Rolstrup på Mors, hvilken sidste han gav hr. Saxe Pedersen i medgift med sin søsterdatter Cathrine, og Lundholm ved Skagen, nævnes 1333 i et vidne af Viborg Landsting og kaldes da endnu ikke ridder, var måske 1342 ridder, fik 1345 Hald i pant af Peder Ludvigsen (Eberstein) og året efter skøde derpå, var 1350 med kong Valdemar i Tyskland, men slluttede sig snart efter til kongens modstandere, og forgæves søgte kongen året efter i Kalundborg at komme til forlig med ham, beseglede 1355 til vitterlighed med sin "broder" hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), blev hjemrejsen fra herredagen dræbt i Middelfart, hvorfor denne by til straf fik pålagt en årlig afgift, som først 1874 blev ophævet. | Bugge, Niels (I557)
|
| 839 | Det dominikanske kloster i Ribe dedikeret til Katharina af Alexandria, blev grundlagt i 1228 af dominikanske munke på jord, som blev doneret af Biskop Tuve af Ribe. Klosterkirken er bygget i romansk stil. I 1246 var den dominikanske orden i Ribe blevet så stor og indflydelsesrig, at regionale møder for den dominikanske orden blev afholdt i byen. I løbet af det 14. århundrede blev klosteret ombygget og udbygget med en større kirke og en kvadratissk tilbygning, med værelser til munkene der tillod privatliv. De nye tilbygninger var i gotisk stil, Desuden udvidede man med en større kælder. Den dominikanske orden bestod af munke, som havde valgt et liv i kyskhed, afholdenhed og fattigdom, og blev etableret i byer hvor munkene kunne gå ud og tigge til det daglige brød fra de lokale beboere. Deres regler forbød dem at eje noget individuelt, men over årene blev der doneret ejendomme og jord, der kunne være med til at forsørge klosteret. Kong Christian den 1. gav et større beløb til klosteret i 1480. I løbet af det 16. århundrede fortsatte byggeriet af kirken, og den blev udvidet. Kirken brændte, men blev genopbygget på opfordring af paven. | Vedel, Lauge Andersen Præst (I1512)
|
| 840 | Det er ikke sikkert Hr. Amundsen er far til Charlotte og Martha. | Familie: Johan Christophersen Amondsen / Johanne Dorothea Gjerlach (F373)
|
| 841 | Didrik [Jensen] Blicher, kapellan i København Trinitatis, død [1719] 1707-1719 Blicher, Didrik Jensen Didrik Jensen Blicher blev født den 16. august 1677 I Bælum sogn, Viborg Stift, hvor faderen Jens Ove Poulsen (eller Nielsen) Blicher (eller Horsens), var sognepræst. Moderen var Maren Pedersdatter Tornsen Blücher ”Blicher”. Didrik Blicher blev student 1693 fra Ålborg, og kandidat 1697. I 1706 blev han magister, og den 25. januar 1707 blev han kapellan ved Trinitatis kirke. Den 14. februar året efter blev han gift med Marie Sybille Høppener (Høfner), som senere blev gift med P.L. Hunderup (se nedenfor). Didrik Blicher døde den 24. (eller 29.) november 1719, 42 år gammel. Wiberg beskriver ham på følgende måde: ”Bekendt for lærdom, gode gaver og skikkelighed.” | Blicher, Diderik Jensen Præst (I20580986)
|
| 842 | Die Parasceue: Langfredag | Høegh, Jørgen Justesen (I893)
|
| 843 | Diernisse Kirkegaard | Winther, Hansine Rasmine (I897)
|
| 844 | Dis-danmark: Lengnick har imellem alle sine stamtavler to omLindemann.( i Bind 1,2) Een om Jacob Lindemann, assistenshusforvalteri (1665-1738 og een nogetfyldigere om Dr. Thomas Lindemann, præst v. St Petri kirke,(1609-1654). | Lindemann, Thomas (I40239460)
|
| 845 | Distriktskirurg i Horsens | Flock, Alexander Henrik (I1576)
|
| 846 | dk-yeoman.dk Noter : Da hun blev enke indledte hun 1593 et forhold med borgmester Morten Mortensen Hvass. Hvass lovede hende ægteskab, men blev senere ked af hende og ville være hende kvit. Han indledte da et forhold til en af sine tjenestepiger som Mette imidlertid tilgav ham, - hun ville være bogmesterfrue og indledte en proces imod Morten Hvass, hvorefter Lehnsmanden på Hald befalede, at de blev gift (Skinnerup, gencircles.com / Om giftermålet: Kancel. Brevbehold. 1694-95). | Sørensdatter, Mette (I56927312)
|
| 847 | Dom 1 p Epiph = Hellig Tre Konger | Andersen, Jens (I1942)
|
| 848 | Dom 1 p Trin | Familie: Jens Andersen / Marie Pedersdatter (F839)
|
| 849 | Dom 10 p Trinitat | Andersen, Rasmus (I1947)
|
| 850 | Dom 13 post Trinitatis | Torstensen, Jens (I1173)
|
| 851 | Dom 13. Søndag efter Trinitatis | Hansen, Jens (I1236)
|
| 852 | Dom 14 Trin | Wiel, Georgia Elisabeth Jørgensdatter (I1392)
|
| 853 | Dom 16 p Trin Fader Lars Nielsen | Larsdatter, Kirsten (I1017)
|
| 854 | Dom 16 post Trinitatis lod Jørgen Jensen paa Humlebæk sin søn Jens Begrave, Alder 21 aar. | Jørgensen, Jens (I1077)
|
| 855 | Dom 16 Trinitatis | Hansdatter, Kirsten (I1016)
|
| 856 | Dom 17 p Trin | Bertram, Anne Rebecca (I1897)
|
| 857 | Dom 17 p trinitatis | Jagd, Christen Henrik Jensen (I2075200)
|
| 858 | Dom 18 Trin | Wiel, Abigail Jørgensdatter (I1390)
|
| 859 | Dom 18. p. Trinit: | Familie: Anders Rasmussen / Kirsten Jensdatter (F826)
|
| 860 | Dom 19 trinitatis | Hansdatter, Kirsten (I1016)
|
| 861 | Dom 2 advent | Borchhorst, Else Madsdatter (I3353)
|
| 862 | Dom 20 p Trin | Corneliusdatter, Anne Christine (I721)
|
| 863 | Dom 20 p Trin Viet på Hornbech Sven Sønnesen og Petronella Svensdatter | Familie: Sven Sønnesen / Pernille Svensdatter (F497)
|
| 864 | Dom 20 p Trinitatis | Pedersdatter, Karen (I1235)
|
| 865 | Dom 20 p Trinitatis | Krogh, Lars Madsen (I986)
|
| 866 | Dom 21 Hr Pastor Jacob H: Hustru | Baggesdatter, Ingeborg (I1551)
|
| 867 | Dom 21 Trinitatis | Familie: Hans Jørgensen / Mette Andersdatter (F365)
|
| 868 | Dom 22 p Trinitatis | Jørgensen, Hans (I712)
|
| 869 | Dom 22 p Trinitatis | Jahn, Lucas (I1613)
|
| 870 | Dom 22 Post | Bjørnsdatter, Peternille (I1116)
|
| 871 | Dom 23 Trin | Greve, Abigael Caspersdatter (I1336)
|
| 872 | Dom 23. Døbt paa Hornbech Niels Gudmands barn gudman. Pernille Lars Datter bar barnet. Fad. Jørgen Povelsen, Povel Nielsen, Jens Gudmansen, Ingeborre Larsdatter. | Nielsen, Gudman (I1133)
|
| 873 | Dom 24 p Trin | Andersdatter, Ane (I1946)
|
| 874 | Dom 25 p Trinitatis | Nielsdatter, Inger (I1295)
|
| 875 | Dom 25 post Trin Døbt fra Hornbech Björn Pedersens Barn Jens. Peder Henrichsens Kone bar Barnet. Faddere: Sven Sørensen, Peder Henrichsen, Niels Pedersen, Anne Svensdatter alle paa .... | Bjørnsen, Jens (I1112)
|
| 876 | Dom 25 Trinit | Madsdatter, Cathrine (I1729)
|
| 877 | Dom 25 Trinitatis | Engelbrechtsdatter, Ellen (I1123)
|
| 878 | Dom 3 Adv | Bjørnsen, Hans (I1118)
|
| 879 | Dom 4 p Epih = 4 Søndag efter Hellig Tre Konger | Andersen, Niels (I1945)
|
| 880 | Dom 4 p Epiph Begr. fra Hornbæk Jacob Geertsens hustrue Gunnild Sønnesdatter | Sønnesdatter, Gundel (I1158)
|
| 881 | Dom 4 p trinitatis | Christensen, Povel (I84897480)
|
| 882 | Dom 4 post Trinitatis | Hansen, Laurs (I1238)
|
| 883 | Dom 4. Advent. Min Søn Niels døbt aff H. Jacob i Starup | Harboe, Niels Ludvigsen Præst (I2817)
|
| 884 | Dom 5 p Trinit | Andersen, Niels (I1943)
|
| 885 | Dom 5. Søndag efter Trinitatis | Hansdatter, Ane (I1237)
|
| 886 | Dom Cantate - 4. Søndag efter Påske | Krogh, Christian Madsen (I96124996)
|
| 887 | Dom II. Adventus | Jespersdatter, Anne (I1055)
|
| 888 | Dom Jubilate = 3. Søndag efter Påaske | Boesen, Anne Madsdatter (I82590812)
|
| 889 | Dom p 3 Ephiphania = 3 søndage efter Hellig 3 Konger | Pilegaard, Lars Larsen (I1266)
|
| 890 | Dom P Pentecoste = Pinsedag = 7. søndag efter påske | Sørensen, Bjørn (I1101)
|
| 891 | Dom Rogate = 5 søndage efter påske = 23 Maj 1745 Opgives i Kirkebog til 30 Maj ??? | Familie: Hans Hansen / Kirsten Hansdatter (F778)
|
| 892 | Dom Trinitatis | Krogh, Hans Madsen (I1727)
|
| 893 | Dom. Cantate = 4 søndag efter påske Edom die, = samme dag eller dato | Hansdatter, Dorthe (I1015)
|
| 894 | Dom. Cantate = 4 søndag efter påske Edom die, = samme dag eller dato | Hansen, Jens (I1012)
|
| 895 | Dom. Esto Mihi = Fastelavnssøndag = 7. søndag før påske | Nielsdatter, Mette Catrine (I2006)
|
| 896 | Dom. Esto Mihi = Fastelavnssøndag = 7. søndag før påske | Nielsdatter, Birthe (I2033)
|
| 897 | Dom. Exaudi = 6. søndag efter påske | Andersdatter, Ellen (I1944)
|
| 898 | Dom. Exaudi = 6. søndag efter påske | Hansdatter, Dorthe (I1015)
|
| 899 | Dom. Exaudi = 6. søndag efter påske | Hansen, Jens (I1012)
|
| 900 | Dom. Exaudi = 6. søndag efter påske | Dødfødt Pigebarn (I1952)
|