Notater


Match 501 til 600 fra 4,708

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 48» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
501 BESIDDELSER: Søbo og Krengerup (Baag H.)

BIOGRAFI: Udstedte 1429 kvittering til Ratlof Friis for noget gods, denne havde overdraget ham på hans broderbørns vegne. Mødte 1438 på Fynbo Landsting for Eggert Christiansen, stadfæstede 1444 det af moderen 1432 udstedte skøde, beseglede 1446 Lollands vilkår, 1448 til vitterlighed m. sin brodersøn Ove Tagesøn, var 1451 ridder, levede 1459. 
Reventlow, Joachim Henriksen (I53440262)
 
502 Beskrivelse fra Trap (1957), Svendborg amt, side 852ff.:
Hesselagergård. Heslaker nævnes 1183 i ValdemarJordebog. Hæsleakær, men om der allr. da var tale om en hovedgård, er uvist. 1419 nævnes Jakob Ottesen Bild i Hesselagergård. Hans datter Maren Bild bragte ved ægteskab Hesselagergård til Henrik Friis (+tidligst 1468?), som nævnes dertil fra 1446 og fulgtes af sønnen Otte Friis (+1503), der skrives til Hesselagergård fra 1495.
Efter hans død må Hesselagergård formodes at være overtaget af broderen Jesper Friis til Lundbygård (+tidligst 1505), hvis søn, kansler Johan Friis (+ugift 1570) blev Hesselagergårds berømteste ejer. Han forøgede den betydeligt både med jordegods og herligheder. 1527 fik han patronatsret til Hesselager kirke, og 1532 gav biskoppen ham al sin biskoppelige rettighed af den og præsten. Samme år fik han alle sine bønder i Hesselager sogn fritaget for al kongeskat og kongeægt og 1539 fri biirkeret for sognet. Han opførte den nuværende hovedbygning og fik 1548 som kronen på værket med kongens og rigsrådets tilladelse Hesselagergård med alt sit tilliggende i Gudme herred oprettet til et stamhus (det første her i landet oprettede) for sin slægt. Efter hans død overtog brodersønnen Niels Henningsen Friis (+1610) Hesselagergård, men hans medarvinger rejste indsigelse mod stamhuserektionen, som da også 1572 blev dømt ugyldig som stridende mod loven og "forhvervet ved vrang unddervisning". For at undgå konfiskation indgik arvingerne på at betale kronen 50.000 rdl. til endelig afgørelse. På det derefter følgende skifte beholdt Niels Friis Hesselagergård. Han fulgtes af sønnen Tønne Friis (+1642) og denne af sønnen Niels Friis (+1658), hvis enke Ingeborg Vernersdatter Parsberg (+1679) derpå ejede Hesselagergård, men stærkt forgældet solgte den til sin ridefoged Palle Jensen Hegelund. Købekontraktens gyldighed blev imidlertid omtvistet, og den blev formentlig aannuleret. På skiftet efter hende 1682 blev boet erklæret insolvent og Hesselagergård udlagt til en kreditor, proviantforvalter i Nyborg, senere amtsforvalter over Nyborg og Tranekær amter, KAMMERASSISTENT, POUL ZACHARIASSEN GRØNNEVAL (+1701) som 1684 fik kgl. tilladelse til at nyde den med alle adelige friheder, forudsat at den havde 200 tdr. hartkorn bøndergods inden for 2 mils afstand. Efter hans død købtes Hesselagergård ved auktion 1702 af hans svigersøn og efterfølger som AMTSFORVALTER NIELS RASMUSSEN BUCHHOLTZ gift med Inger Margrethe Grønneval. Han ruineredes ved uforsigtige kautioner, og efter hans død blev Hesselagergård ved auktion for 19.300 rdl. tilstået Odense skole og hospital, til hvem han gennem en årrække vavar kommet i restance med de hertil på gården fra Johan Friis' tid hæftende 2 tdr. smør årlig. Skolens direktion afhændede dog allerede 1726 igen Hesselagergård til Buchholtz' svigersøn og efterfølger som amtsforvalter, KOMMERCERÅD LAURITZ JENSEN BAGGESEN (+1750), hvis ENKE, ØLLEGAARD GRØNNEVAL BAGGESEN, F. BUCHHOLTZ (+1764) derpå ejede den til sin død. 1766 skødedes Hesselagergård (470 tdr. hartk.) af medarvingerne for 58.524 rdl. til den ældste søn, KOMMERCERÅD NIELS BAGGESEN (+1800), som 1798 for 80.000 rdl. skødede den til overkrigskommissær Johannes Fr. Friis (+1808), der 1802 for 114,000 rdl. skødede den til kancelliråd, senere etatsråd Simon Andersen Dons (+1828). Han afstod 1819 Hesselagergård til sønnen, senere etatssråd Andreas Dons (+1868), der fulgtes af sønnen, stutterikommissær Simon Andersen Dons (+1886), hvis enke, Laura Christine Petrine, f. Schaumann, 1888 ægtede sognepræst i Føllenslev-Særslev Hans Hartvig Møller, som af hustruens medarvinger købtbte Hesselagergård for 1.300.000 kr 1904 solgte hans stedsøn Andreas Dons den for 1.050.000 kr. til kmh. Carl. Vilh. Behagen Castenschiold (+1919), der købte den til sin datter Bertha Henriette Marie Castenschiold (+1951), gift med Vilh. C.A.O.G.G. Axel baron Blixen Finecke (+1942). Hun overdrog 1944 Hesselagergård til sønnen Carl August baron Blixen Finecke (+1954), som siden 1930 havde haft den i forpagtning. Sidstnævntes enke overdrog 1955 gården for 1.5. mill. kr. til sine børn Anna Elisabeth Møller, f. Blixen Finecke og Gustaf Fr. baron Blixen Finecke. Godsarkiv. LAO 
Grønvald, Poul Zachariassen (I1630)
 
503 Bessiddelser: Brolykke, Bjerge herred, Fyn Urne, Margrethe Jørgensdatter (I13922520)
 
504 betænkes 1334 i Erkebisp Karls Testamente, afstod ca. 1343 med sine Medarvinger Arven efter Jons Due til Kong Magnus, mod at denne frafaldt al Tiltale til Arvingerne efter Hr. Morten Due og Fru Inger, havde i sin Tid pantsat Gods i Dalby (Faxe H.) til Hr. Offe Pedersen, hvilket Bispen af Roskilde 1407 indløste. Due, Bonde Jensen (I224)
 
505 BIOGRAFI: Conrad Reinfeld var først våbendragger, siden hofmand hos kejser Frederik den Første. Han fødtes i Østrig.
Nobiliteredes af bemeldte kejser, der gav ham et våbenskjold til tegn på at han havde tjent i krigen mod tyskerne og til erindring om at han på en glentejagt havde reddet bemeldte kejsers liv og navnet von Moth fik han for sin tapperhed.
Bemeldte våben er senere i Danmark blevet formeret og prydet med tillæg. Fra navnet Conrad Reinfeld nedstammer Johan von Moth. 
Reinfeld, Våbendrager Conrad (I47320015)
 
506 BIOGRAPHY
Hildegardis was born between 2 May 757 and 30 April 761, the daughter of Gerold I, Graf in Kraichgau und Vintzgau, and his wife Imma/Emma, the daughter of Nebi, duke of The Allemans, count in the Linzgau.
On 30 April 771 Hildegardis became the second wife of the future Emperor Charlemagne, son of Pippin 'the Short', king of the Franks, and his wife Bertrada. They had nine children, of whom Pippin I, Louis I, Rotrud and Bertha would have progeny. 
Hildegardis (I32372160)
 
507 Birger Brosa eller Birger af Bjälbo (død 9. januar 1202 på Visingsö) var jarl af Sverige i 1174-1202 og en af Sveriges største statsmænd .
Birger Brosa var søn af Bengt Snivil, og han giftede sig før 1170 med kongedatteren Birgitta Haraldsdatter, datter af kong Harald Gille af Norge. Birgitta havde tidligere været gift med Magnus Henriksson, som havde regeret i Uppsala i 1160-1161. Birger Brosa bar en lilje som våben. Tilnavnet Brosa betyder, ifølge islandske kilder fra 1300-tallet, den smilende.
Han var sin tids mægtigste mand i Östergötland og ejede foruden Bjälboslægtens hovedgård også andre gårde i Östergötland, Närke og Värmland. Det er også sandsynligt, at han havde gårde i Sörmland; han havde visse privilegier, såkaldt patronatsret, til Sankt Eskils kirke i Sörmland, og han var også en stor velgører for Riseberga kloster, hvor Birgitta tilbragte sine tre sidste år, efter at Birger døde.
Han synes at have været en særdeles stærk og samtidig stabil lederskikkelse, som det med store politiske evner lykkedes at holde fred i en lang periode i Sverige. Karakteristisk nok udbrød der store og blodige magktkampe næsten umiddelbart efter, at han døde.

Fiktion
I Jan Guillous roman-trilogi er Birger Brosa farbror til Eskil Magnusson og hans fiktive bror Arn Magnusson ved at være en yngre bror til deres far Magnus. 
Brosa, Birger (I63604279)
 
508 Birger Jarl til Bjälbo. Riksforstander 1250 - 1266. Grundlagde Stockholm.
Wikipedia:
Birger Jarl (egentlig Birger Magnusson) (ca. 1210 – 21. oktober 1266), regerende rigsjarl 1248–1266, blev formentlig født omkring 1210, men er først omtalt 1237. Blev jarl år 1248, formynderregent år 1250, død 21. oktober 1266, begravet i Varnhem Kloster. Han var søn af Magnus Månesköld til Bjälbo og Ingrid Ylva. Han grundlagde Stockholm ifølge Erikskrøniken. Birger Jarl var også bygmester for Tavastehus slot år 1250.
Jarlen Birger Magnusson tilhørte Folkungaslægten (også kaldet Bjälboätten). Birger Magnusson var den sidste i Sverige, som bar embedstitlen jarl.
Birger Magnusson giftede sig mellem år 1237 og 1241 med Ingeborg Eriksdotter af Sverige, søster til kong Erik Eriksson, kaldet Erik den læspe og halte. De fik fire børn, to af dem blev regenter: Valdemar Birgersson af Sverige, som Birger Jarl blev formynderregent for 1250, og Magnus Ladulås. 1247/1248 dør Ulf Fase, og Birger bliver rigsjarl med al magt over Sverige.
1261 giftede han sig igen med enkedronning Mechtilde af Holsten, enke efter Abel af Danmark, som kom til at overleve ham med mange år. Birger Jarl døde den 21. oktober 1266 på Jälbolung i Västergötland. I Varnhems Klosterkirke findes hans gravsten med billeder af jarlen selv, hans anden kone Mechtilde og sønnen Erik. 
Magnusson, Jarl Birger (I69376664)
 
509 Birgitte Blich, dbt. Nakskov 1. sep 1693, bgr. sst. 22. dec 1752, g. 1) sst. 23. april 1725 m. Christopher Wulff (s. af herredsfoged i Lollands sønder herred Holger Wulff), dbt. Nakskov 1. maj 1683, bgr. sst. 23. juli 1732. Christopher Wulff var herredsskriver i Lollands sønder her­ red, birkedommer ved Juellinge birk, prokurator samt færgemand ved Pramholms færgested uden for Nakskov imellem nørre og sønder her­ red, boende på Pramholmen. Han viste sig ved skiftet efter sviger­ faderren som en meget besværlig person. Men vi kan takke ham for vort kendskab til skiftet; de øvrige arvinger ville skifte privat. (Han var gift 1) med Birgitte Andreasdatter Federmann (26), bgr. Nakskov 10. jan 1725). G. 2) Nakskov 17. marts 1734 m. selvejergårdmand og færgemand ved Pramholm Søren Tønnesen Bay (s. af tolder i Nak­ skov Tønne Rasmussen og Else Sørensdatter Bay), dbt. Nakskov 30. maj 1697 (kaldes da Søren Bay Tønnesen), bgr. sst. 5. feb 1768. Såvel ved Christopher Wulffs som ved Birgitte Blichs død var boet insol­ vent (27). Blich, Birte (I2189)
 
510 Birgitte Jacobsdatter Bircherod, f. 5. April 1660 i Odense, dbt. 11. s. M. (St. Knud), f 21. April 1742 smst., begr. 30. s. M. i St. Knuds Kirke; g. 1 (Tilladelse til Vielse uden Trolovelse og Lysning 15. Maj 1678) 17. Sept. 1678 i Huset smst. (St. Knud) m. Borgmester i Odense Willum Jensen Rosenvinge, f. i i. Marts 1619 smst., f 13. Juni 1684 smst., begr. 26. s. M. i St. Knuds Kirke (S. af Raadmand Jens Mogensen Rosenvinge og Margrethe Didriksdatter Grave) (g. 2 m. Kirsten Pedersdatter Balslev); 20 17. Okt. 1688 smst. (St. Knud) m. Professor theol. ved Odense Gymnasium, Magister Knud Hansen Landorph, f. 17. Sept. 1649 smst., f 9. Sept. 1711 smst., begr. 17. s. M. i St. Knuds Kirke (S. af Stiftsskriver i Fyen Hans Brodersen og
Mette Willumsdatter) ; hun stiftede ved Fundats af 11. Juni 1747 et Legat med 200 Rdlr. til Fordel for fattige Enker. 
Bircherod, Birgitte Jacobsdatter (I2894)
 
511 Birkedommer Hald, Hans Peter (I2669)
 
512 Birthe Hansen
Fattiglem, opholdt sig hos hsmd. Hans Henriksen i Østofte. (Sønnen). 
Hansdatter, Birthe Cathrine (I1245)
 
513 Birthe Rasmusdatter blev Gift med Anders Jørgensen den 30 jul 1851 Rasmusdatter, Birthe (I2294)
 
514 Bisat fra Frederiksberg Kirke Schwartz, Frederikke Louise Caroline (I850)
 
515 Bisat fra Frederiksberg Kirke Stockholm, Maren Præstefrue (I1444)
 
516 Bisat fra Sankt Andreas Kirke Bisted, Herman Peter (I4236)
 
517 Bisat fra Sankt Lukas Kirke Grundtvig, Johan Diderik Nikolai Blicher (I2641)
 
518 Bisat fra Sankt Matthæus Kirke Mulvad, Harald Ferdinand (I972)
 
519 Bisat fra Sankt Nikolaj Kirke, Kolding Clausen, Henrik Nikolai Præst (I2370)
 
520 Bisat Gethsemane Kirke, København Johnsen, Amanda Emilie (I916)
 
521 Biskop af Semgallen Lippe, Bernhard II Edler (I85266879)
 
522 Biskop i Lund då universitetet grundades och Olof Bagger blir Rector Magnificus.


Peder Winstrups dotter är gift med Olof Baggers systerson Hans Wandal. Olof Bagger har undervisat den unge Hans i mors/mormors hem.



--------------------



der af Kongen af Sverig blev adlet med Navnet Himmelstierne



From Wikipedia:



Peder Winstrup the younger studied at the universities of Rostock, Wittenberg, Leipzig and Jena in Germany and graduated from the University of Copenhagen in 1633. In 1635 he was appointed royal chaplain in the household of King Christian IV. He was awarded a doctorate in Theology in 1636 and made bishop of Lund in 1638.


After Scania and the other provinces included in his diocese had been ceded to Sweden through the Treaty of Roskilde in 1658, Winstrup's loyalty shifted to his new sovereign, Charles X Gustav of Sweden, and he was ennobled under the name Himmelstjerna, a name he never actually used. In 1658, he suggested that a new university should be founded in Lund, but received little response from the King. When the Swedish authorities moved to found a university a few years later, at least some of the initiative lay with a subordinate priest in the diocese, Bernhardus Oelreich, and Winstrup turned to oppose the idea. After the University of Lund was established in 1668, Oelreich was appointed the prokansler ("pro-chancellor"), despite the statutes giving this position to the Bishop. Winstrup was nevertheless appointed to this position in 1671. Despite rumours accusing him for lack of loyalty to the Swedish crown, he remained bishop until his death in 1679.


WIKIPEDIA:


Peder Pedersen Winstrup (1605-1679) var biskop i Lund 1638-79. Han var unik på den måte at han virket under to danske konger og to svenske. Winstrup var dansk, men viste ingen større bitterhet over at Skåne i 1658 kom under den svenske krone. Han var straks parat til å samarbeide med sin nye herre. Det betalte seg. Da Karl X Gustav den 5. mars 1658 gikk i land i Helsingborg og for første gang betrådte sitt nyerobrede land, ble han mottatt på kaien av Winstrup og en delegasjon av stiftets prester i fullt ornat. Med svulstige vers på latin ble erobreren budt velkommen. Winstrup hadde ikke tatt lignende ord i sin munn siden han ti år tidligere var med og hyldet Frederik III i København.

Karl X Gustav forstod å lønne en landssviker efter fortjeneste og overrakte straks ved det første møte en svær guldkjede og adlet ham under navnet Himmelstierna. Winstrup påbød stiftets prester å skifte alle danske navn ut med svenske i dereees forbønn for det kongelige hus. Og da Karl X Gustav det følgende år angret at han hadde tatt til takke med Danmarks østensundske landsdeler og besluttet å ta hele landet, påla biskop Winstrup prestene å kreve lydighet mot svenske myndigheter av deres sognebarn, og velsignet uten å nøle de svenske våpen. Han bad herskernes herre om å lykksaliggøre den

«højvigtigste krigsekspedition den kongelige majestæt til et højpriseligt navn og det ganske rige til velstand.»


Under Karl XIs formynderregjering ble han på tross av denne innstilling sterkt mistenkt for å være en «dårlig svensker». En av årsakene var hans protester mot den svenske okkupasjonsmakts kamp mot det danske språg i Skåne. Winstrup var også mistenkt for å stå i hemmelig forbindelse med danskene og i 1666 var det ikke langt fra at en plan for å avsette Winstrup ble gjennomført. Winstrup var en av dem som stod bak grunnleggelsen av Lund universitet. Det var ham som fikk overbevist Karl X Gustavs efterfølger, den nye konge Karl XI, om det formålstjenlige i å opprette et universitet i Lund. Tro mot vanen fortsatte Skånes unge med å dra til universitetet i København, men hvis Skåne skulle være svensk, måtte landsdelen utdanne sine egne prester, mente biskop Winstrup. Intet ble så betydningsfullt for de følgende årtiers forsvenskning som universitetet i Lund, da de fjerntliggende læreanstalter i Uppsala og Stockholm ikke ville ha trukket mange skåninger til seg.



Winstrups kiste i Lund domkirke


Han ble i 1671 prokansler ved universitetet og hadde denne stilling frem til den Skånske krigs utbrudd. Winstrups troskap mot de nye svenske herrer var utenfor all tvil, men Karl XI hadde allikevel sterke betenkeligheter ved Winstrups lojalitet, og det var alltid mange svensker som virket for å avsette Winstrup fra biskopsembedet. Det mislykkedes imidlertid og den gamle danske biskop beholdt sitt embede til sin død den 28. desember 1679.

Kjente verk [rediger]



Oratio synodica de academiis …a Petro Winstrupio". London 1668



Skriven av Åsa Storck


Faktamaterial inlämnat av Göran Larsson




Biskop Peder Winstrup hade svårt att somna den här kvällen. I morgon var det ingen vanlig dag. Han, den danske biskopen i Lund, skulle svära trohetsed till den svenske kungen. Skulle han kunna foga sig?


Det var kallt i kväll, tänkte biskop Peder och drog den fodrade kappan tätare omkring sig i det dragiga rummet. Det var en dyster kväll, som gjord för begrundan och mörka tankar. Snåla vindar blåste också kring hans biskopsämbete. Nu när Skånåne blivit svenskt krävdes det all hans skicklighet för att hålla sig kvar som biskop. Gud hade en gång velat att han skulle bli biskop. Då var det hans plikt att så förbli. Guds vilja kunde väl inte förändras bara för att Lunds stift lydde under Sverige?


Om bara någon dag skulle han svära trohetseden. Livet var ändå märkligt. Trohet till den svenske kungen… Nåja, det skulle nog gå. Om Gud krävde att han skulle vara den svenske kungen trogen, så kunde Peder foga sig. Kung som kung, han visste nog hur både dansk och svensk regent skulle hanteras. Den gåvan hade Gud gett honom.


Kanske kunde alltihop ändå vändas till det bästa. Mötet med kungen måste utnyttjas till det yttersta. Två viktiga ting skulle han nämna en första gång, liksom så ett frö inom kungen som sedan fick växa och kunde skördas vid senare tillfälle. Det ena fröet var tanken på ett universitet i Lund. En storslagen tanke, svindlande men inte ouppnåelig. Tänka sig ett universitet i hans stift, med all ära som skulle följa med det. Något att sträva mot, det var självklart.


Det andra gällde Halland, som måste återföras till stiftet. Hans inkomster som biskop hade minskat sedan Halland förlorats till Sverige några år tidigare. Lönen i himlen var viktigast, men de jordiska tillgångarna inte betydelselösa de heller. Gud ville inte att hans kyrka och kyrkans män skulle leva i armod, det trodde inte Peder.


Dansk eller svensk. Peder visste var han hade sitt hjärta. Det skulle aldrig förändras. Svenskarna var oberäkneliga och gick inte att lita på. Det hade de tydligt visat 1643 då danskarna överfallits utan förvarning. Han blev fortfarande arg när han tänkte på det. Svekfullhet kunde han inte tåla.


Av allt elände kriget fört med sig var det en sak han hade svårt att komma över. Plundringen av biblioteket. Det hade varit hans stolthet och glädje. De ovärderliga skrifter han samlat under årens lopp och haft förvarade i domkyrkan. Alltihop hade de eländiga svenska soldaterna lagt beslag på under sitt plundringståg i Lund.


Han visste inte var böckerna fanns nu och hyste inget hopp om att någonsin mer få återse sina dyrbarheter. Aldrig att han skulle förlåta detta, det var bara för mycket att begära.



Men den som har makt, har också makt att ge fördelar åt vem han vill. Svenskfödda präster skulle inte ha mycket att hämta i hans stift, det hade Peder redan klart för sig. Inget skulle få honom att svika sina danska kyrkobröder. Och den som ville ta ifrån honom det jordiska välstånd han fått sig givet genom sitt ämbete, gjorde bäst att bereda sig på hård kamp.


Biskop Peder reste sig upp och gick för att ta sig något att dricka innan sänggåendet. I morgon var det dags att möta den svenske kungen och biskop Peder var redo.

 
Winstrup, Peder Pedersen Biskop (I42824)
 
523 Biskop i Ribe, Lektor

Gunver Kofoed:
Da han valgtes til Biskop, undskyldte han sig til Kongen med, at han fandt sig selv for ringe og svag. Kongen ville ikke høre det. Sørgede ivrigt for kirken og skolens bedste. Blev en formuende mand.

Noter : Dansk biografisk Lexikon:
X. Bind. Laale - Løvenørn / 131 (1887-1905)
Laugesen, Hans, 1530-94.
Biskop, var født i Ribe, hvor Faderen, Lauge Steffensen, hvis smukke Billede endnu findes i Ribe Domkirke, var Raadmand (d. 1554); Moderen, Mette, skal have været en Borgmesterdatter fra Varde.
Fra Ribe Skole afgik H. L. til Kjøbenhavn, hvor han studerede under Dr. Niels Hemmingsen. Ved en Lejlighed har han her holdt en i Haandskrift endnu bevaret latinsk Tale om sin Fødeby. 1552 gik han til Wittenberg, hvor han studerede nogle Aar. Efter at have taget Magistergraden der begav han sig 1555 paa Hjemrejsen og blev strax efter sin Hjemkomst til Ribe Lektor ved Domkirken og Præst i Vester Vedsted, senere tillige Kannik. 17. Okt. 1557 ægtede han Dorothea, datter af Biskop Hans Tausen i Ribe. Selv blev han 1569 Biskop sammesteds, skjønt han havde søgt at unddrage sig Valget, da han ikke vurderede sine egne Evner højt. Han synes at have været en vennesæl og retsindig Mand; men hans Bispevirksomhed har ikke efterladt sig betydelige Spor. 1588 betegnes han af en fremmed, der kom til Ribe, som «en from gammel Mand». Han døde 16. Avg. 1594. Hans Hustru overlevede ham til 1601. 2 af deres af 3 Børn vare døde før Faderen, dog ikke Datteren Mette, der var gift med Historieskriveren Anders Sørensen Vedel.

Gravsten i Ribe domkirke:
M. Johannis Lagonis, Episcopi
Salig M. Hans Laugesen fordom læsemester i den hellige scrift her i Riber domkirke XIV år, siden canick samme steds, og biscop over Riberstift XXV år, hen sof udi Herren her udi sin fødeby den XVI augusti, år MDXCIV, udi hans alders LXV år.
Hans hustru Dorothe S.M. Hans Tausens fordom biscop her i Ribe hansdatter. Med hvilcken hand lefde i egteskaf XXXVIII år. Døde i hendis alders LXIII år, den XV. dag Aprillis, år MDCI.
Deres sjæle hviler hos Gud. Legomerne under denne sten. 
Laugesen, Biskop Hans Præst (I17822715)
 
524 Biskop i Ribe, Reformator, Salmedigter

Gunver Kofoed:
1515 Munk i Johannitterklosteret i Antvorskov ved Slagelse.
1523 i Wittenburg blev han påvirket af den Lutherske forkyndelse.

www.danskekonger.dk
Hans Tausen blev født på Fyn i 1494 og døde i 1561.
Dansk gejstlig. Fra johanitter klosteret i Antvorskov ved Slagelse tog Hans Tausen på studierejse til København, Tyskland og Holland. Underet ophold i Wittenberg i 1523-24, sluttede Hans Tausen sig til Reformationen. Efter sin tilbagekomst til Antvorskov blev han upopulær for sine lutheranske synspunkter og forvist til Viborg ? hvor han fik Frederik 1.s tilladelse til at tale lutherdommens sag. Stridighederne med katolikkerne i Viborg fik kongen til at udnævne Hans Tausen, til sin personlige kapellan. Hans prædikener på dansk vakte stor begejstring, og efter at have skaffet Viborg en evangelisk kirkeordning, fortsatte Hans Tausen fra 1529 sine lutheranske prædikener ved Sct. Nikolaj kirke i København.
Det var under Hans Tausens ledelse at reformationen blev gennemført i Danmark. I 1536 foranledigede Christian 3., at flertallet af de danske katolske bisper blev arresteret, og fik deres ejendomme beslaglagt. Hermed var vejen banet for lutherdommens endelige overtagelse af Danmark.
Hans Tausen fungerede fra 1538-42 som lærer for præsterne i Roskilde og var fra 1542 biskop i Ribe. Han oversatte Bibelen til dansk, forfattede en prædikesamling og skrev nogle salmer, hvoraf enkelte stadig findes i salmebogen.

Pastor Ove Vandel:
Når man som lægmand vil søge oplysninger om et emne er der flere steder man vil søge, et af de første er sikkert i et leksikon. l Lademann's står følgende om Hans Tausen:
(1494 - 1561) Dansk teolog. Munk l Antvorskov; 1523 indskrevet ved universitetet l Wittemberg, hvor han blev lutheraner. Prædikede fra1525 lutheranismen l Viborg og 1529 præst ved Nikolaj Kirke l København. Kom 1533 l strid med biskop Rønnow, der imidlertid måtte opgive en planlagt kætterproces mod ham. 1537 professor ved Københavns Universitet og 1542 - 61 biskop l Ribe. Oversatte 1535 Mosebøgerne og skrev en kirkepostil (prædikesamling). Anses for Danmarks betydeligste reformatorskikkelse.
Når man tænker på at der her skulle være tale om betydeligste reformatorskikkelse l landet, var det ikke meget som kom for dagen her. Altså måtte der søges andre steder, herigennem kom jeg bl.a. frem til følgende:
Hans Tausen blev 1494 født l landsbyen Birkende mellem Nyborg og Odense, som søn af Markor (Markus, Markvard) og hustru Karen (Catarina Tausen) Opfattelsen af at faderen skulle have heddet Tave, som det antydes l B.S. Ingemanns digt "på Tave bonondens ager" holder sikkert ikke stik, idet navnet Tavsen er et slægtsnavn og ikke et familienavn, dannet efter faderens navn (et såkaldt patronymikon}. Til underbyggelse af dette ligger også at han selv ikke kaldte sig Tagonis (Tages søn} i sine latinske tekster, men Tuasanus, samt det at hans efterslægt bar navnet Tausen. Desuden kaldte rigsråd Knud Bille ham mester Hans Markorsen.
Faderen tilhørte formentligt de lavadelige slægter som dengang hovedsageligt levede som bønder og var derudover sikkert også smed. Lavadelen var en samfundsklasse som var beliggende mellem den højere middelstand og højadelen (havde sæde i rigsrådet}
I denne forbindelse findes der et par sagn om faderen, der som nævnt både var bonde og smed, var tillige en klog mand som blev dræbt af sognemændene, fordi han forstod at udvinde jern af myremalm (myremalm er en uren form for brunjernsten, ofte indeholdende indtil 20% manganoxid) Dette kan godt have sin rigtighed, idet man l lang tid havde kendt til udvinding af jern heraf. Det andet sagn fortæller at Hans Tausen engang under pløjning blev slået af faderen og at han derefter løb hjemmefra. Dette er formentligt ikke sandt, så her er nok nærmere tale om et såkaldt vandresagn, f eks fortælles det samme om andre bl.a. forfatteren Morten Brørup.
Hans Tausen må have været omkring 12 år gammel da han kom til at gå i skole i Odense, dette skete antageligt på den af Johanniterne i 1447 oprettede latinskole og herfra videre til Antvorskov Kloster, hvor han blev munk og modtog videre belæringng. Det bør nok nævnes, at Johanniterne var en katolsk ridderorden og at Hans Tausen selvfølgeligt blev oplært i den katolske lære. Det at Hans Tausen blev optaget på det rige og fornemme Antvorskov Kloster støtter formodningen om hans lavadelige herkomst. Klosterets prior magister Eskil Thomesen, havde øje for hans evner og sendte ham l november 1516, til videre uddannelse på universitetet i Rostock, hvilket skete på Antvorskov Kloster's bekostning.
Universitetet i Rostock var selv for den tid et gammeldags universitet, her var de skolastiske metoder stadig herskende, (starten på den skolastiske metode blev lagt i den tidlige middelalder og klart udformet i det 12.årh. Til grund for skolastikken lå et par teser hvoraf den ene var fra "Anseælm af Canterbury: "Jeg tror for at jeg kan erkende" og en anden af Abélard: "Sådan og ikke ") Universitetet var i samtiden meget søgt af danske studerende og her blev Hans Tausen så l 1517 baccalaur, dette var en akademisk titel for en person som havde bestået enten studentereksamen eller en lavere universitetseksamen og senere i 1519 magister, dette var en grad ved de filosofiske fakulteter Han har dog næppe udmærket sig synderligt ppå disse filosofiske kurser, l alt fald står han langt nede l rækken af promoverede baccalaurer og som den sidste blandt de promoverede magistre. (Promoverede = ophøjet til en akademisk værdighed.} Samme år, 1519, hvor han blev magister havde han op nået den kanoniske (anerkendte) alder for at kunne blive ordineret som præst.
Som præst måtte han føre titlen dominus (herre), og som sådan begyndte han i 1520 at holde forelæsninger i Aristoteles' filosofi på universitetet l Rostock. Kort efter i forbindelse med et ophold l Danmark, blev han ordineret af biskop Lave Urne.
I oktober 1521, blev han indskrevet (immatrikuleret}, på listen over studerende ved Københavns Universitet, for at studere teologi, men allerede 12. september 1522, immatrikuleredes han ved universitetet i Louvain (Löwen) der dengang havde ry for at være Europas bedste universitet for sprogstudier, her studerede han især hebraisk. Da den da afsatte Kong Christian II opholdt sig i nærheden af Louvain, blev Hans Tausen af Antvorskovs prior beordret til at forlægge sine studier til univeriversitetet l Köln. Det er muligt han har studeret her, dog er der ikke fundet bevis for at han var immatrikuleret her. Derimod vides det at han den 16. maj 1523 blev immatrikuleret ved universitetet l Wittenberg, hvor han fortsætter sine studier l græsk og hebraisk, samtidig studerer han "med utrolig læselyst" Luthers skrifter.
Efter sin hjemkomst til Antvorskov kloster holdt han skærtorsdag 1525 i klosterkirken en prædiken med klar tilslutning til Luthers lære om retfærdiggørelse - ved troen alene. Prior Eskil Thomsen blev herved så betænkelig at han sender Hans Tausen til Johanniterklosteret l Viborg, prioren her den lærde og højt ansete magister Peder Jensen, skulle forsøge at bringe Hans Tausen på bedre tanker. Efter nogen tids forløb fik Hans Tausen tilladelse til at prædike offentligt l Viborg ved aftentensangen (Vesper} og gennem flere måneder prædikede han under stor tilslutning fra borgerne. Imidlertid gav hans lutherske opfattelse sig efterhånden så utvetydige udtryk, at prioren i Viborg måtte skride ind, dette også fordi flere ordensbrødre l Viborg var blevet påvirket af Hans Tausen opfattelse.
Da Hans Tausen ikke ville fravige sin reformatoriske opfattelse, skulle han efter Johanniterens da gældende regler have været hensat i fængsel i klosteret på livstid, for som det hedder i Juan de Cardunas brev af 29. juni 1464 til den daværende prior af Antvorskov, om medlemmer som forbrød sig mod ordenens love: "på livstid på smertens vand og brød beklage og sørge over sine synder". At man ikke anvendte den strenge fængselsstraf skyldtes formentlig, at prioren var klar over, at en sådan afstraffelse ville vække så stor harme blandt byens borgere, at det ville true klosterets eksistens. Senere, vist nok i 1526, blev han udstødt af Johanniterordenen. Hans Tausen har selv senere stærkt understreget, at han ikke var "en forløben munk", som katolikkerne havde kaldt ham, "men meget mere forviist og fordreven"
Den 23.oktober 1526 blev Hans Tausen udnævnt til Kong Frederik den l's kapellan med tilladelse til foreløbig at forblive og prædike i Viborg, og det blev samtidigt pålagt byens borgere at værne ham imod alle gejstlige såvel som verdslige, der ville overfalde ham med.
Nogle år senere, l 1529 blev Hans Tausen af kongen kaldt til København, her prædikede han i Nikolaj kirke, disse prædikener vakte et sådant røre, at København i løbet af et år blev overvejende luthersk. På herredagen (?) i København i juli 1533 anklagede samtlige biskopper ham for rigsrådet for kætteri og injurier og han blev dømt 14. juli 1533. Det originale domsbrev kendes desværre ikke mere og dommen kendes kun gennem indbyrdes afvigende afskrifter. Hans Tausen er dog sikkert blevet kendt skyldig i alle anklagepunkterne, hvilket efter gældende lovgivning betød, at han havde forbrudt sit liv og gods. Af hensyn til de københavnske borgeres truende holdning, nøjedes man med "for GUDs skyld og dannemænds forbøns skyld" at foorvise ham fra Sjællands og Skånes stifter. Da dommen rygtedes, vendte borgernes vrede sig mod den udvalgte Roskilde biskop, Joachim Rønnow (død 1544} og kun ved Hans Tausens mellemkomst slap Rønnow helskindet tilbage til Bispegården l København. Den tyske historiker Reimar Kock (død 1569), som overværede optrinnet fortæller, at såfremt der var blevet krummet et hår på Hans Tausens hoved, var Joachim Rønnow ikke kommet levende derfra. Kort efter den 16. august 1533 fik rigshofmester Mogens Gøye (død 1541}, der tidligere var lutheraner, et forlig i stand og Hans Tausen fik tilladelse til at vende tilbage til hovedstaden mod at forpligte sig til at prædike "uden al skældsord".
l de følgende år under Grevens Fejde (1534 - 36), hvorunder København blev belejret l et helt år (fra 24. juli 1535 til 28. juli 1536), udførte Hans Tausen sin præstegerning ved Nikolaj kirke og påbegyndte her sin oversættelse af Det Gamle Testamente, hvoraf de 5 Mosebøger udkom 1535 i Magdeburg. Han blev medlem af den kommission (generaleconsilium), der udarbejdede den latinske kirkeordinans af 2. september1537 og blev den 9. I samme måned tillige udnævnt til lektor l hebraisk ved Københavns universitet, som den første der herhjemme underviste l dette sprog.
l januar 1538 blev han efter begæring af magistraten l Roskilde beskikket til lektor og prædikant ved Roskilde Domkirke og her holdt han daglige forelæsninger for stiftets gejstlighed. Universitetet tildelte ham herfor i juli 1538 baccalaurgraden i den hellige skrift. Den 12. oktober 1541 stadfæstede kongen hans valg til biskop over Ribestift og 30. april blev han ordineret af dr. Johannes Bugenhagen (død1558), Luthers ven og skriftefader.
Foruden er række småskrifter, tildels af polemisk art og den ovenfornævnte oversættelse af de 5 Mosebøger, der "vidner om hans udmærkede Sprogkundskaber" har Hans Tausen udgivet en salmebog, dog er denne gået tabt, men en del af salmerne findes optaget i den såkaldte Malmøsalmebog fra 1633. Desuden har han skrevet en postil til allesøndagenes evangelier og epistler (1539). Danmarks første evangeliske prædikensamling karakteriseret som "den største og originaleste af Reformationstidenens Litteratur", en håndbog for sognepræster (1527, udarbejdet sammen med andre københavnske præster) en forbedret salmebog 1544, den danske kirkes første fælles salmebog, som heller ikke er bevaret, samt flere andre skrifter, af hvilke nogle kun titlerne kendes.
Den 9. marts 1533 fik han privilegium på udgivelse af en bibeloversættelse, men dette arbejde udkom ikke og håndskrifterne synes at være gået tabt. At denne oversættelse ikke udkom, skyldes antageligt at regeringen på daværende tidspunkt forberedte udgivelsen af en bibeloversættelse ved Christian Pedersen, den såkaldte Christianden III's Bibel, der blev fuldført i 1543, men først udkom 1550 efter at have været gennemset af en kommission af teologer.
Hans Tausen døde den 11. november 1561, 67 år gammel og blev begravet i Ribe Domkirke. Han var gift to gange. Første gang i 1537(?) med Dorothea, der var en slægtning af hans ven og kampfælle Jørgen Sadolin og som døde kort efter Københavns beleejring, anden gang i 1538 med en københavnsk borgerdatter Anne Andersdatter, denne døde i 1570. Der findes statuer og andre mindesmærker af Hans Tausen rundt om l landet, bl.a. statuer ved Marmorkirken i København og i 1891 rejstes ved Antvorskov en mindesten for ham. 
Tausen, Biskop Hans (Markvarsøn) (I54940928)
 
525 Biskop i Ribe.

Kilde: Wikipeida: https://da.wikipedia.org/wiki/Stephan_Tetens: Stephan Tetens (3. maj 1773 i Horsens – 5. januar 1855 i København) var en dansk biskop.

Han var søn af biskop Peder Tetens og hustru. Han dimitteredes fra Viborg Katedralskole 1789, tog 1792 teologisk embedseksamen og 1794 skoleembedseksamen, hvorefter han rejste udenlands.

Han tog til Göttingen og sluttede sig her begejstret til Christian Gottlob Heyne, der blev hans velynder og vejleder; især lagde Tetens sig efter græsk litteratur og samlede i Paris stof til en udgave af den græske lærer i retorik Hermogenes. Udgaven kom aldrig, men 1797 disputerede han i København for den filosofiske doktorgrad med et arbejde om denne taler. Afhandlingen bærer vidnesbyrd om godt kendskab til antik retorik og var – som alle hans latinske arbejder – skrevet i klar og elegant stil.

Samme år blev han konrektor i Ribe. 1804 blev han sognepræst ved Trinitatis Kirke i Fredericia og 1811 ved Sankt Knuds Kirke i Odense og stiftsprovst for Fyens Stift, i hvilken egenskab han bl.a. konfirmerede H.C. Andersen. 1813 blev han Ridder af Dannebrog, og 1819 udnævntes han til biskop i Ribe Stift, men blev endnu samme år biskop for Als og Ærø. 1826 blev han Dannebrogsmand og udnævntes 1836 til Kommandør af Dannebrog. Han entledigedes 1847 og døde i København 5. januar 1855.

Tetens har udgivet en oversættelse af Plutarch i fire bind (1800-11) samt oversættelser af enkelte andre skrifter fra den græske oldtid samt nogle mindre teologiske og opbyggelige skrifter. Endnu 1837 udsendte han en tale af Demosthenes, og i begge tilfælde var han den første som indførte disse forfattere i dansk litteratur.

Han tilhørte nærmest den rationalistiske åndsretning, således som denne fremtrådte hos hans samtidige, og han har medunderskrevet biskoppernes hyrdebrev ved Tusindårsfesten for kristendommens indførelse 1826, ved hvilken lejlighed han også skrev en lovtale over Ansgar. Han var også biblicist

Som biskop påskønnedes han i høj grad af sine præster. Allerede 1841 ville han tage sin afsked, men han opgav dette, da samtlige præster bade ham blive i embedet, en bøn, der tillige understøttedes af regeringen. 1844 holdt han under stor deltagelse fra præsternes, lærernes og hele menighedens side sit 50 års jubilæum som præst. Derimod kom han ikke godt ud af det med hertugen af Augustenborg og dennes broder. Allerede 1821 kalder hertugen ham "en hul, listig gejstlig, som søger at tililtrække sig saa megen Magt som muligt", og prinsen ønsker 1825, at han kunne give Tetens et ørefigen, så han døde af det: "Die Welt sollte sehen, dass man einen Lump mit einer Ohrfeige todt schlagen konnte". Tetens modsatte sig dengang hertugens forsøg på at få rådighed over skolevæsenet på sine godser, og hertugen tog ham ilde op, at han på egen hånd havde gennem præsterne foranstaltet en indsamling til dem, der var skadelidte ved den store vandflod. Siden blev stridspunkterne af større betydning, og hertugen havde stedse en årvågen modstander i Tetens.

Han ægtede 20. december 1797 den af J.P. Mynster[1] omtalte Karen Sophie Gaarder (13. oktober 1771 på gården Ågviken i Halse Sogn, Norge – 21. april 1844 i Ketting), datter af oberst Ole Gaarder (1732-1799) og Else Sophie Meldal (1746-1821). Han er begravet på Assistens Kirkegård, men en mindesten er rejst i Ketting på Als. Der findes et portrætmaleri fra 1813 af Andreas Ernst Fich (Ketting Kirke) og et portrætmaleri i Ribe Domkirke. 
Tetens, Stephan Pedersen Præst og Biskop (I2635)
 
526 Biskop over Ribe Stift Laugesen, Biskop Hans Præst (I17822715)
 
527 Biskop over Viborg Stift.
Våbenbrev 1679 
Glud, Biskop Søren (I1073581)
 
528 Biskoppelig schewerinsk høvedsmand. Schewerinsk marskal Vieregge, Otto II von (I54902754)
 
529 Biskopper i Aalborg (Vendelbo, Børglum) Stift
3. 1709-1735 Mag. Frants Olsen Thestrup* (1653-1735) Kbh. Hel. G. K. DBL Wikipedia 
Thestrup, Biskop Frantz Olsen Præst (I2454)
 
530 Bispefoged LEkkende Bjørn, Jachim Bjørnsen (I78395798)
 
531 Bispelensmand København Falk, Eskild Krage (I64263208)
 
532 Bjørnsdatter Ambjørnsdatter, Kirstine (I6889504)
 
533 Blenstrup Sogn (Horsens) Hellum Herred, Aalborg Amt Jensen, Niels (I58786504)
 
534 blev 1686 cand. theol. i Kbh., blev alumne på Valkendorfs Kollegium, dekan på Kommunitetet, huslærer, 1689-91 feltpræst for de danske hjælpetropper i Irland, 1692 magister, 1692-1702 præst for den dansk-norske menighed i London, 1702-11 provst og sognepræst ved Holmens k., fulgte 1708 som rejsepræst og konfessionarius Frederik IV på hans italienske rejse, og var 1711-28 sognepræst ved Skt. Nicolaj k. i Kbh., hvor han døde 1728.
I sit andet ægteskab m. Sophia Seidelin (1693-1741), datter af den 1731 adlede konferensråd Hans Seidelin (1665-1740), fik Iver Brinck 6 børn, hvoriblandt Hans Diderick Brinck(-Seidelin), adlet 1752. 
Brinch, Ivar Præst og Provst (I2934)
 
535 blev 31. dec. 1500 sammen med sine børn indskrevet i Helligaands Broderskab i Rom, gav 1511 to gårde i Skaberup til Maribo Kloster, havde Sirekøbing i Rønnebergs herred i pant, levede endnu 1520. Lunge, Maren Tygesdatter (I49)
 
536 Blev anklaget den 13. november og senere frifundet den 19. august 1641 i trolddomssagen mod Maren Spliid. (Kinch, bd.2, s. 362-364) Svane, Anne Jensdatter (I55849)
 
537 Blev begravet i sin svigerfars, Poul Holms begravelsesplads i Trinitatis Kirke 9. juli i den nordre gang. Danchel, Folkmar Poulsen Præst (I3280)
 
538 Blev dræbt af sit eget tyende. Hvide, Juris Stigssøn (I57907816)
 
539 Blev efter Didrik Jensen Blichers død gift med den efterfølgende Kapellan Peder Lauritsen Hunderup. Høpner, Marie Sybille (I895)
 
540 blev født efter faderens død og opkaldt efter denne, levede endnu 1452 og forsvarede da tappert Vidsköfle, gav som enke en gård i Barløse til St. Anne Kapel i Vidsköfle, begravet i Vidsköfle kirke. Krognos, Holger Holgersdatter (I102)
 
541 blev gift med høvdingen Pallig i England. Hun blev, sammen med sin mand og børn, dræbt d. 13. november 1002 under det blodige overfald på danskerne i England, kaldet »Danemordet«. Haraldsdatter af Danmark, Gunhild (I1293)
 
542 Blev gift med Niels Pedersen 6 Juni 1803 i Kettinge Kirke.
Niels Pedersen Dør 10 jun 1804 - 56 år gammel. 
Christensdatter, Maren (I2116)
 
543 Blev Gift med Tjenestekarlen Jørgen Hansen efter Poul Christensens Død. Christiansdatter, Maren (I44574486)
 
544 Blev Greve 678. Chrodobertus=Robert II Kansler for kong Clothar III (I41625026)
 
545 Blev i 1588 konrektor i Slesvig.
En konrektor var i tidligere tid en medforstander ved en (lærd) skole, men anvendtes også som embedstitel for den lærer, som i rang fulgte umiddelbart efter rektor[1]. En stedfortræder for rektor kaldes nu: prorektor. 
Rothfels, Virgilius (I22084352)
 
546 Blev i sin Ungdom sendt til Kjøbenhavn for at lære skikkelige Sæder og »at gøre Peruqver«, hvilket agtedes lige med at brodere og sy, og hun drev dette i sin Enkestand som Erhverv. Rosendal, Marie Margrethe Nielsdatter (I4320)
 
547 Blev Ringet Holst, Christian Frantzen (I2141)
 
548 Blev som faderen købmand i Haderslev. Den 23. dec. 1596 blev han valgt til rådmand, og han blev senere borgmester i Haderslev. Borgmester Carsten Meckelburg og hans hustru Margrethe fik 10 børn, 6 sønner og 4 døtre. De yngste af disse børn har været i alderen fra 23 til 10 år, da de ankom til Norge.
Brondsted: Stamfar til Østlandsgrenen af Mechelborg i Norge. 
Mechlenburg, Borgmester Carsten (I36603014)
 
549 Blev ved Skaanes Erobring i 1660 Svensk Undersaat. Stamfader for Familien Munthe i Sverige Munthe, Hans Arnoldsen (I71844)
 
550 Blev viet af Biskop Clausen fra Aarhus (Gommens Fader). Familie: Henrik Nikolai Clausen, Præst / Jenny Frederikke Blicher (F1046)
 
551 Blicher, Diderik Nicolai, 1746-1805, Præst, er født 10. Maj 1746 i Stokkemarke paa Laaland, hvor Faderen, ndfr. nævnte Peder B. (d. 1746), var Sognepræst. Moderen hed Bodil Marie f. Collin. Han blev Student fra Nykjøbing Skole 1765 og tog Attesttats 1771. Fra 1772-75 var han Hovmester hos Grev A. G. Moltke paa Bregentved og derefter 2 Aar hos Grev Schack i Sorø. I 4 Aar opholdt han sig i Kjøbenhavn og kaldtes 1781 til Præst i Gunslev paa Falster. Aaret efter ægtede han Mette Poulsen (f. 1751 d. 1826), en Skolelærer datter fra Sest ved Kolding. Han blev Provst 1797 og døde pludselig paa Landemodet i Maribo 27. Juni 1805. – B. og hans to Naboer og Venner, S. Ingemann i Thorkildstrup og H. C. Glahn i Riserup, ansaas med rette for tre usædvanlig dygtige Præster. B. bevarede bestandig den Anstand og fine Levemaade, han som Hovmester havde tilegnet sig; han var ogsaa særdeles anset som Provst, og hans administrative Dygtighed kom ligeledes hans Sogn til gode, i det han hjalp Bønderne med Raad og Daad, saa de ved Salget af Stangerup Gods 1785 bleve Selvejere. Ogsaa var han, som næsten alle dygtige Præster den Gang, en god Landmand.
Barfod, Falsterske Gejstligheds Personalhist. II, 81 ff.
L. Koch. 
Blicher, Diderik Nicolai Præst (I2352)
 
552 Blicher, Niels Gudme, 1755-1832, Præst, Søn af Jens Nielsen B. (f. 1711 d. 1765) og dennes anden Hustru, Gyde f. Gudme, er født 2. Maj 1755 i Starup i Vejle Amt, hvor Faderen var Præst. Han blev Kandidat 1780, Sognepræst for Harte og Bramdrup i Ribe Stift 1798 (1787 fik han Løfte paa Kaldet), for Vejerslev, Ajdt og Torsø i Viborg Stift 1792, for Søften og Folby i Aarhus Stift 1795 samt Provst for Vester Lisbjærg Herred 1796, for Brusk Herred 1804 og Amtsprovst 1814. Han forflyttededes til Gaverslund og Vinding 1817 og døde 20. Dec. 1832. Han var gift med Anna Marie Brøchner (f. 1775 d. 1845), Datter af Sognepræst H. P. B. i Spentrup. – Han var 1812 Medlem af en Kommission, der skulde forhandle med de saakaldte stærke Jydeder i Bjerre Herred, og som Amtsprovst misbilligede han i Aaret 1821, at H. G. Bechmann i Raarup tog deres Børn til Konfirmation (s. ovfr. S. 8). Det maa anses for en Mærkelighed, at han, der baade var en anset og dygtig Mand, og som kaldedes til Amtsprovst, et Embede, som der den Gang lagdes stor Vægt paa, aldrig vides at have ladet noget trykke.
L. Koch. 
Blicher, Niels Gudme Præst (I1282)
 
553 bliver taget med af moderen til Dagmars Gade No. 104 på 1st sal til gaden hos ... Meyers Enke. Amundsen, Christopher (I736)
 
554 bliver taget med af moderen til Kokkegade 132, 1.sal hos Schiönnings Enke. Amundsen, Martha Kirstine (I728)
 
555 bliver taget med af moderen til Skindergade 142, 2.sal, hvor hun bor til leje hos Contoirbetjent Broch. Amundsen, Charlotte Marie (I735)
 
556 Bloch, Jørgen Carstens, 1717-73, Biskop, var Søn af nedenanførte Stiftsprovst Matthias B. og blev født
i Odense 12. Juni 1717. Han dimitteredes fra Odense Gymnasium 1736 og tog Attestats 1740. Af Mangel paa Understøttelse maatte han i nogen Tid paatage sig at være Korrektør i Høpffners Bogtrykkeri; derpaa virkede han ved Garnisonsskolen i Kjøbenhhavn, blev 1743 beskikket til Præst ved Søkvæsthuset og 4. Præst ved Holmens Kirke og tog 1746 Magistergraden. 1752 udnævntes han til dansk Præst ved Christiansborg Slotskirke og 1764 til Biskop i Ribe, hvor han virkede til sin Død, 8. Jan. 1773. Ved Christian VII’s Salving 1767 erholdt han den theologiske Doktorgrad. Han var en mild og elskelig Mand og bestyrede sit Bispeembede med Dygtighed. I Trykken har han kun udgivet nogle Disputatser og Prædikener; men han var en stor Samler. Han paatænkte en historisk Skildring af Ribe Stift i gejstlig Henseende og indsamlede i dette Øjemed Materialier hos Præsterne i sine første Bispeaar. Men af langt større Betydning ere hans Samlinger til Fyns Stifts Gejstligheds Historie. Disse, FFrugten af mange Aars Arbejde, vare for en Del ordnede til Trykken ved hans Død. Provst Næraae i Svendborg, der havde ydet B. betydelig Hjælp ved Samlingen og efter hans Død havde faaet Haandskriftet i Eje, begyndte Udgivelsen 1787, efter at han havde gjennemgaaet Værket paa ny med Forbedringer og Rettelser. I 3 Aar udkom 1. Bind, omfattende Odense, samt 2. Binds 1. Hæfte, indeholdende Aasum og Baag Herreder; da blev den 76aarige Mand blind og maatte standse Arbejdet. Haandskriftet gik da gjennem forskjellige Hænder, hvorved det ikke har faaet den blideste Behandling, indtil det havnede i Universitetsbibliotheket i Kjøbenhavn (Additam. Nr. 138, fol.), hvor det endnu venter paa sin Udgiver, selv om det delvis flittig er benyttet af Personalhistoriens Dyrkere. Biskop B. var gift med Artillerikapitajn Rosenbergs Datter, Johanne Dorothea R., som overlevede ham i 20 Aar og har faaet Plads i Schønaus «Samling af danske lærde Fruentimmer» S. 1240 ff.

Zwergius, Siellandske Cleresie S. 856 ff.
Frost, Efterretn. om Ribe Domkirke S. 90 ff.
A. Jantzen. 
Bloch, Jørgen Carstens Præst og Biskop (I2745)
 
557 Boas Boesen (posthumus), døbt 6. Jan. 1711 i Kalundborg, Sognedegn til Thoreby, begr. 26. Okt. 1742 i Thoreby, 30 Aar, 9 Maaneder, 2 Uger og 2 Dage gammel; g. (Vielser i Thoreby først fra 1754) m. Sophia Walschleben, Datter af Skovrider i Thoreby og Sosmark Anthon Gabriel Walschleben.
Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen 
Boesen, Boas (I4376)
 
558 Bodil Hansdatter, der d. 4. Febr. 1705 blev gift i sin fødeby med kaptajn Charles de la Bevry i det vestsjællandske regiment; han var enkemand. Grundtvig, Bodil Hansdatter (I2686)
 
559 Boe Anderssøn, f. c. 1661 i Udde Sundby, 25. Feb. 1696 Skrædder i Kjøge, Fændrik ved Borgerskabet, var før 1706 flyttet til Kalundborg, hvor han levede i smaa Kaar, begr. dær 3. Maj 1710; g. 3. Juni 1696 i Kjøge m. Marie Margrete Niels- datter, f. c. 1669, begr. 29. Marts 1754 i Kalundborg, blev i sin Ungdom sendt til Kjøbenhavn for at lære skikkelige Sæder og »at gøre Peruqver«, hvilket agtedes lige med at brodere og sy, og hun drev dette i sin Enkestand som Erhverv.
Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen 
Andersen, Boe (Boas) (I4319)
 
560 Boede 1416 paa Rygen og beseglede, da Vereslaf Bonowe solgte sit Gods i Ralswik til Bisp Peder af Roskilde. Serlin, Tetz Cernyn (I3707194)
 
561 Boede Crocodillegade 6 Johnsen, Emil Mathias (I917)
 
562 Boede Crocodillegade 6, Nyboder Johnsen, Laura Nicoline (I18689160)
 
563 Boede Crocodillegade No 15 Johnsen, Amanda Emilie (I916)
 
564 Boede Dagmarsgade 3, Ringsted Clausen, Johanne Christine Bolette (I65034912)
 
565 Boede Elefantgade 11 Johnsen, Laura Johanne Cathrine (I912)
 
566 Boede Elefantgade 12, Nyboder Johnsen, Christian Emil (I54783648)
 
567 Boede Elsdyrgade No 38 hos Plejefader Tømmermand Johan Martin Schmidt Lillie, Carl Johan Christian (I24563001)
 
568 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Familie: Barlo Krag Lauritsen / Iris Bencke Olsen (F361)
 
569 Boede hjemme hos Faderen Husmand Smed Jens Villadsen i Taagerup Jensen, Maren Sophie (I974)
 
570 Boede Hvolgård, Øland sogn, Hjørring amt
Jens Madsen Kusk er øjensynligt opkaldt efter ridder Jens Madsen Munk til Visborggård (se nærmere under hans far Lars Ovesen). Han boede på Hvolgård (Øland) (sHo-).
 
Kusk, Jens Madsen Laursen (I91324207)
 
571 Boede Krokodillegade 5 Lillie, Rosaline Antonette Amalie Cathrine (I39304096)
 
572 Boede Krokodillegade 5 Lillie, Capri Otto (I40102268)
 
573 Boede Nørrevoldgade 62, Nyborg.
Jordpåkastelse Udby Sogns Huskapel.
Ligbrænding Svendborg Krematorium.
Urnen nedsat Kettinge Kirkegård.
Indført i Nyborg Kirkebog. 
Winther, Hans Olaf (I74176973)
 
574 Boede omkring 1520 Engesgårde, Hune sogn, Hjørring amt
sHo-: Lars Ovesen, der beboede Engesgaard i Hune sogn, er født ca. 1480. Han var gift med Anne Lauridsdatter, der ifølge genealogen Peder Larsen Dyrskjøt var en søsterdatter til ridderen Jens Madsen (Munk) til Visborggaard. Dyrskjøt har utvivlsosomt hjemmel for denne oplysning i sin grandonkel Bertel Laursen Kjærulf's slægtsoptegnelser, og oplysningen må således formodes at stamme fra denne, der var oldebarn af Lars Ovesen og Anne Lauridsdatter. At der består et slægtsforhold, er der da heller ingen tvivl om. Således ses Lars Ovesen og Anne Lauridsdatter netop at have opkaldt deres søn med navnet Jens Madsen. Dyrskjøts påståede afstamningsforhold kan imidlertid ikke passe, idet Jens Madsen (Munk) til Visborggaard nævnes i 144445 som ridder, hvorfor han må være født ca. 1410-1420, og hans søster kan således vanskeligt have været mor til Anne Lauritsdatter, der må være født ca. 1490. Der må således være en anden forklaring på Anne Lauridsdatters slægtsskab med ridderen Jens Madsen (Munk). Nærmere studier af Danmarks Adels Årbog 1905 med Thisets stamtavle over Vinranke-Munk'erne fører da også til den konklusion, at slægtsskabet med Jens Madsen (Munk) går gennem Lars Ovesen og altså ikke dennes hustru Anne Lauridsdatter.
Ridderen Jens Madsen (Munk) havde nemlig en datter Julien, som var gift med Lars Ovesen (Lunow), der nævnes 1477-1495, medens hun nævnes 1503, antagelig som enke. Dette ægtepar kan rent kronologisk udmærket være bedsteforældre til vor Lars Ovesen i Engesgaard, utvivlsomt på mødrene side, og holder denne teori stik, bliver ridderen Jens Madsen (Munk) en direkte forfader, hvilket også synes mest rimeligt. Forholdet lader sig dog ikke direkte bevise. (sHo-).

Afstamning kunne i givet fald se således ud:
Jens Madsen Munk født o. 1415.
Datter: Julien Jensdatter Munk (nævnes 1503 vist som enke) g.m. Lars Ovesen Lunow (nævnes 1477-95)
Datter(?) NN Larsdatter g.m. NN
Søn: Lars Ovesen Engesgård født ca. 1480 g.m. Anne Laursdatter ("søsterdatter til Jens Madsen Munk")
Søn: Jens Madsen Kusk Laursen g.m. Birgitte Jensdt Mørk i Hvolgård
Søn: Lars Ovesen Jensen g.m. Anne Bertelsdt Kjærulf af Aslund
Søn: Jens Madsen Laursen Ll.Kraghede g.m. NN

Den hos sHo- omtalte Lars Ovesen (Lunow): Dansk Adels Aarbog 1903 side 253ff, stamtavle over slægten Lunov:
Erik Lunov, beseglede 1432 et Skjøde til Hr. Esge Brok (21), var 1437 dennes Foged paa Essendrup, 1446 og 1450 Foged paa Kalø, fik 1455 tildømt SKivegaard (Ø.Lisbjerg H.), kjøbte 1458 en Gaard af Per Hind i Borup, levede 13 Nov. 1459 (22), ? g. m. N. N. Dyre. Børn:
a) Otte Lunov (...)
b) Las Lunov, var 1477 og 1481 Høvedsmand paa Aalborghus (23), skjødede 1488 en Gaard i Bendstrup m.m. til Mariager Kloster (24), tilbyttede sig i 1492 en Gaard i Bendstrup (Sønderhald H.) af Øm Kloster for sin Gaard i Hjelmager (25), var s. A. Forstander i Ring Kloster (26), fik 495 af Øm Kloster Skjøde paa en Gaard i Bendstrup (27); g. m. Julien Jensdatter (Munk) til Kollerup (Galten H.) og Rugaard (Sønderhald H.), der vel 1499, men ialfald 2. Aug. 1501 var Enke, da hun mødte paa Skiftet efter sine Forældre, gav 1503 en Gaard til Mariager Kloster for sit Leiersted (28).
c) Jesper Lunov (...)
d) Iver Lunov (...)
e) En Datter (...)
f) ? Jens Lunov (...)

Dansk Adels Aarbog 1905 side 302: stamtavle Munk (med Vinranken):
Hr. Jens Madsen til Visborg, Kollerup, Rugaard (Sønder H) og Havnø (Hindsted H.) (...). Børn:
1) Munk Jensen, skal egentlig have heddetNiels Jensen, men siges i Slægtebøgerne at ahve kaldt sig Munk efter son Moders Morbroder Hr. Niels Munk til Brugaard, til Visborg, (...)
2) Elne til Rugaard og Havnø, (...)
3) Benedicte til Kollerup, (...)
4) Marine, levede 1501; g. m. Jens Pedersen (Vognsen) til Boller. [Rettelse DAÅ 1911: 2. g.m. Jesper Lunov]
5) Margrethe, (...)
6) Julien til Kollerup og Rugaard, levede 1503; g.m. Las Lunov 1477-95.

Engesgaarde, der nu bestaar af 2 Gaarde og 1 Bol, var forhen 1 Gaard, der nævnes i Tingbogen 1634 3/3, da der afhjemledes et Syn over Gaardens Bygninger. Af dens 5 Huse vare de 3 Jordhuse, medens Rollingen og et Hus til havde Lervægge. Alle Husene vare tækkede med Fladtørv. 1662 var her 1 Halvgaard og 4 Gadehuse; Halvgaardens Udsæd var 1 Td. Rug, 1 1/2 Td. Byg og 2 Tdr. Havre, dens Høavl 30 Læs. 1690 stod Engesgaard for Lhk. 2 Tdr. og fik Ghk. ca. 1 7/8 Td. Den brugtes 1714 af 2 Fæstere og tilhørte Fæsteren af Toftegaard i Jetsmark, antagelig Jens Thomsen, hvis Datter Maren Jensdatter i Toftegaard ejede den 1771. Senere blev Gaarden delt i 2, hvilke ikke havde Markfællesskab med de øvrige Beboere i Hunetorp, hvortil Gaarden henregnedes. (CK12-). 
Ovesen, Laurs (I52525703)
 
575 Boede Præstegården Louns 1855 ved FT-1855 Blicher, Diderik Christian (I67037192)
 
576 Boede Skodborggade 9 A, København Olsen, Emil Frederik Bencke (I60134946)
 
577 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Benche, Finn Jørn (I41609832)
 
578 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Olsen, Thorbjørn Hugo Bencke (I700)
 
579 Boede Tordenskjoldgade 17 Svendsen, Olga Theodora (I973)
 
580 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Jens Jørgen (I1308)
 
581 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Hanne Gudrun (I1306)
 
582 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Sara Birgitte (I1307)
 
583 Bonde i Gørding Herred, Riberhus Len.
Formentlig Selvejerbonde i Ilsted, Gørding Sogn. Nævnt 1663.
Udstedte 26 feb 1463 sammen med Herredets Tingholder et tingsvidne på Gørding Herredsting. 
Grummesen, Selvejerbonde Peder (I91472497)
 
584 Bonsk Gårdejer Hansen, Christen (I96669977)
 
585 Bor Hjertensfrydgade 5, Nyboder Johnsen, Eduard Nicolai (I919)
 
586 Bor i De Gamle By Johnsen, Eduard Nicolai (I919)
 
587 Borger i Flensburg Lorentzen, Peder (I468817)
 
588 Borger i Viborg Hegelund, Morten Christensen (I82590335)
 
589 Borgerskab Odense, Gørtler, 24.4.1782 - 433 Pedersen, Bondo (I751)
 
590 Borgherre Osterburg 1307 Nortmann, Johannes von (I70025507)
 
591 Borgmester fra 1616-1646
Ernst Ernstsen von Baden var borgmester sammen med Anders Jørgensen til 1629 og derefter med sin svoger Oluf Hansen Svane. Ernst havde intet borgerligt erhverv, men dyrkede Embeds- og Ejendomsjorder. Fra 1629 var han Kgl. Renteskriver for Nørre Jylland. Fra 1637 var han Kgl. Tolder i Horsens. Fra 1638 fik han Kglt. Fæste på Kongens og Kronens Korntiende for hele Hatting Herred. Søgte i 1646 om fritagelse fra Borgmesterstillingen pga. alderdom. 
von Baden, Ernst Ernstsen (I33589)
 
592 Borgmester Güstrow Barold, Henning (Hans) von (I66949064)
 
593 Borgmester i Flensburg Haysen, Borgmester Magnus (I87328110)
 
594 Borgmester i Haderslev
Kilde: 2001 Simon Ellefsen
Oluf Jensen (Meckelburg) »den Ældre«
Oluff Jensen Meckelburg d. Ældre overtager borgmesterposten [i Haderslev] i 1546 efter sin svoger Hinrich. Oluff var født i Flensborg ca. år 1487, men man ved intet om hans forældre.
Som ganske ung rejste Oluff til Haderslev, hvor han etablerede sig som købmand med livlige handelsforbindelser til Norge. Han var blevet en velhavende og anset mand, da han giftede sig med borgmester Hinrich Meckelborch's søster, Margrethe med hvem han fik flere børn, hvoraf vi dog kun kender sønnen Peter Jensen Meckelburg.
Svogeren Johannes Oldendorph (1524-1566) skrev sine livserindringer kort tid før han døde. Af denne selvbiografi eller disse livserindringer fremgår bl.a.: »Olaus Jensen den Ældre blev borgmester i Haderslev i 1546. Han kaldtes også Oluff Meckellburg. Måske har han selv tillagt sig dette navn efter sin første hustrus familienavn, eller andre har gjort det. Hendes broder var Hinrich Meckelborch der nævnes i 1519 og blev borgmester i Haderslev i 1540.« »Før St.Andreasdag, år 1538, det vavar den 24. nov., fandt min søster Marinas bryllup sted med Olaus Jensen, som var født i Flensborg, men fik sin første hustru i Haderslev, nemlig borgmester Hinrich Mickelborchs søster, med hvem han havde et talrigt afkom. Da hun døde, bad han om min søster. Min far, overtalt dertil af sin fornuft for rigdoms skyld, gav sin datter til en ryggesløs mand, som til den dag i dag er gudløs. Denne min søster, fødte ham, i det Herrens år 1540, otte dage før St. Hansdag, det var omkring 15. juni, den førstefødte søn, som blev kaldt Olaus, og ved Guds nåde endnu er i live.«
At navnet Meckelburg ikke fra begyndelsen har været familiens egentlige navn, ved vi dels fra pastor Johannes Oldendorphs selvbiografi, og dels gennem det segl borgmesteren benyttede, for herer initialerne »O I«. 
Mechlenburg, Borgmester Oluf Jensen (I27744016)
 
595 Borgmester i Haderslev 1527-1646
Kvæg og Hestehandler 
Oldendorph, Jacob Pedersen (I66537782)
 
596 Borgmester i Ribe Rohde, Peder Olufsen (I1542)
 
597 Borgmester i Sorø Kattrup, Frederik Theodor (I1493)
 
598 Borgmester i Varde Baggesen, Laurits Lauridsen (I1528)
 
599 Borgmester i Varde 1504-1521 og anset handelsmand der stod i handelsforbindelse med Kong Hans.
Klæde og Studehandler. 
Nielsen, Borgmester Christen (I95560508)
 
600 Borgmester i Vejle Bertelsen, Borgmester Anders (I26046802)
 

      «Forrige «1 ... 2 3 4 5 6 7 8 9 10 ... 48» Næste»