Notater


Match 4,601 til 4,700 fra 4,708

      «Forrige «1 ... 43 44 45 46 47 48 Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
4601 var 1314 paa Viborg Landsting med at dømme de oprørske Adelsmænd og 1316 nærværende i Nykøbing, da Kongen sluttede Forbund med de Holstenske Grever, var 1326 nærværende ved Danehoffet i Nyborg og forseglede her Kong Valdemars Haandfæstning, var ifølge Slægtebogsangivelser gift med Ellen Limbek Henriksdatter. Strangesen, Starnge Esgesen (I579)
 
4602 Var 1315 og 1318 blandt medloverne for Greverne Gerhard og Henneke af Holstens Fredsslutninger med Greve Johan og og Staden Kiel, og forekommer endnu 1326 sammen med moderen. Rantzau, Johan (I76813624)
 
4603 var 1327 Medudsteder af et Vidne af Vendsyssel Ting, var den anden af Udstederne, idet kun Ove Nielsen (Panter) nævnes før ham, beseglede 1331 Hr. Laurens Jonsen (Panter)'s Overenskomst med Greve Gert og fører Korset i sit Sigil, pantsatte 1341 Gods i Ladagermagle og Kolby (Ramsø H.) til Henneke Sylow, var s. A. Forlover for Kong Valdemar, havde 1344 forstrakt Hr. Peder vendelbo med en Sum Penge, som da blev ham betalt af Johannes Kaas, levede endnu 1360 Stenbrikke, Anders Aagesen (I550)
 
4604 var 1340 Lensmand på Aalborghus og Rigens Marsk. Falden under Holstenernes indfald i Sjælland 1345. Banner, Erik Nielsen (I516)
 
4605 var 1356 Ridder og forseglede til Vitterlighed mod sin Svoger Tideke Fos, nævnes 1364 ?i Svenstrup" (Ramsø Herred) i et Pantebrev fra Sorø Kloster, var 1365 som Ridder og Rigsraad nærværende ved Forliget i Kolding og 1377 paa Danehoffet i Nyborg, var død 1383. Basse (Gamle), Ridder Steen (I60)
 
4606 var 1370 Vidne for Brødrene Eler og Henrik Kales Afhændelse af Scharfstorf til Preetz Kloster, s. A. Medlover for Markvard Barsbeke (Grove Reventlo), kaldes 1376 Grove Reventlow, da han og hans Broder Gotskalk var Vidne for Iven Hartvigsen Reventlow; 1380 Medlover sammen med Eler Kale, ligeledes 1383 for dennes Skøde til Klostret Preetz paa Bramhorst og Barsbek i Schöneberg Sogn (Hinrik Reventlo andets geheten Grove), forpligtede sig 1384 sammen med Broderen Gotskalk at indløse for Grev Henrik Godset og Byen to der Koden (Kohn), som de havde pantsat, var 1388 sammen med Eler Kale, Markvard og Godske Barsbeke Formyndere for Schöneberg Gilde ved Preetz (Hinrik R., de de grove heten is).
Var beslægtet med Hr. Erik Krummedige og beseglede 1391 dennes Svoger Henriks Afkald paa Runtoft, beseglede 1397 (Grove Reventlo, knape) Landsdelingen i Bornhöved mellem Hertug Gerhard og hans Broder.
Fik 1399 Gods i Forlening af Preetz Kloster, var 1404 Ridder (Hinricus Reventlo alias dictus Grove miles) og siges da at have ejet Koden, var s. A. Medlover for Wulf Pogwisch og Vidne ved Delingen mellem Hertuginde Elisabeth og Bisp Henrik af Osnabrück, 1406 Vidne ved Forliget med de samme; var død 1410, da hans Enke, Fru Tzile (Cecilie, af Slægten Split?) nævnes med sine tre Sønner (Hern Groven Reventlowen wedewe unde ere dre sones Hartich, Luder unde Ywen), levede endnu 1430. 
Reventlow, Henrik Grove (I11354225)
 
4607 Var 1377 til Stede paa Lund Herredsting (Johannes Holmgerfz), skrives 1387 til Ugerup (Joannes Holmgeri de Ugarp), medforseglede s. A. en Overenskomst mellem Peder Aagesen (Baad af Halland), afg. Hr. Aage Ingversens Søn og Peder Munk for sin Hustru Fru Anne, forh. i Ægteskab med Hr. Aage. Urup, Jens Holgersen (I38)
 
4608 var 1386 Enke, holdt 1390 Skifte med sine Børn, var død 1397. Uldsax, Ingeborg Saxesdatter (I479)
 
4609 Var 1390 til Vitterlighed for Grev Claus og Hertug Gerhards Stadfæstelse af Kiels Privilegier, nævnes 1392, var 1410 Medlover med Henrik Pogwisch for Hr. Reimert Sehested, nævnes 1412 blandt Hertuginde Elisabeths Medlovere ved Forliget med Kongen og blandt dem, der 1415 ved Krigens Genopblussen gik over til Kong Erik, vidnede 1421 om Slesvigs Samhørighed med Danmark, hvorimod hans Søn af samme Navn (filius Nicolaus von der Wisch), som det fremgaar af Lensprocessen af 1424, hørte til dem, der havde øvet Fjendtligheder mod Kongens Tilhængere. Wisch, Claus (III) von der (I44865121)
 
4610 var 1399 Væbner, kaldes Hr. Nicolausson og Fætter til Detlev Rauen og Henneke Kreyge Rønnow, var s. A. under Navnet Timmen Reynow Vidne med Hertug Gerhard, var siden Formynder for og Raad hos denne Hertugs Enke og deltog i Overfaldet paa Dronning Margrethes Tilhænger Bispen af Slesvig, beseglede 1411 paa Hertuginde Elisabeths Side Forliget i Kolding og blev s. A. sagsøgt med sin Broder Markvard for Bispens Tilfangetagelse, gik 1413 over til det danske Parti, blev Høvedsmand paa Fresenbnborg, men maatte 1416 under Frisernes Angreb flygte fra Borgen, siges at have mistet meget Gods 1417 bl. a. Nybøl i Angel, som Holstenerne tog, var 1419 Høvedsmand paa Ærø, angives urigtig at være falden 1420 ved Immervad, thi 1421 beseglede han ligesom Hr. Eler Rønnow Vidnet af Viborg Landsthing om, at Sønderjylland hører til Danmarks Rige, og først 1422 faldt han under de Danskes Angreb paa Borgen i Tønder. - See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I18737&tree=2#sthash.v87g8HWh.dpuf Rønnow, Væbner Tønne (I56502225)
 
4611 var 1402 og 1404 Medudsteder af Vidner af Viborg Landsting, 1408 nærværende paa Kongens Retterting paa Ørum og kaldes da Væbner, kaldes 1413 Borger i Viborg, var atter 1416 Udsteder af et Vidne af Viborg Landsting, er vel den Schadlande, som 1424 nævnes i Holstenernes Klageskrift, tilskødede St. Hans Kloster i Viborg Solbjerg Toft i Rødding og 1426 Eskild Jepsen en Gaard i Sjørring, Lindum Sogn, som han arvede efter Iver Nielsen og Mikkel Kruse havde i Pant. Skadeland, Niels Jensen (I3004862)
 
4612 Var 1436 nærværende paa Hindsted Herredsting, men betegnes ikke som Væbner. Hørby, Christiern Jensen (I29492855)
 
4613 Var 1460 (»Otto Benedictus sone«) Vidne, da Reimer Sested solgte en Rente af sine Gaarde i Angeln til Kapitlet i Slesvig, fik 1477 (Otte Sestede Benedictessone) af Dronning Dorothea Tolden af Gottorp i Pant sammen med Sivert Brockdorf og Otto von Ahlefeldt for en Gældsfordring paa 16,500 Mark lybsk, beseglede 1469 Adelsforbundct (»Otto Seestede Benedictus son«), skrives 1472, 1476 og 1479—80 til Kohoft (»Otto Zestede Benedictus son wanhaftig to Kohovede«), var 1480 i Omslaget endnu i Live, maa være død s. A., da hans Enke nævnes i Omslaget det følgende Aar (7—13 Jan.). Sested, Otto (I1587176)
 
4614 Var 1460 hofsinde, beseglede 1470 sin moders skøde til hr Engelbrecht, var 1485 og endnu 1496 høvedsmand på Annisse. Synes endnu at have levet 1532. Viffert, Tønne Palnesen (I81107368)
 
4615 Var 1461 nærværende paa Hindsted Herredsting, kendte sig 1467 at have Gods i Hørby i Leje af Viborg Bisp, levede 23 Sept. 1473, men var død 12 Marts 1481. Hørby, Bertel Christiernsen (I7525124)
 
4616 var 1476 Medvidne ved Hr. Hans v. Ahlefeldts ægtepagt, fik 1479 af Kongen en aarlig Rente i Pant i Haderslev Amt, var 1480 Raad i Slesvig og Holsten, 1482-85 Hamborgs Raad i Steinburg, atter 1493-97; 1487 ved Hamborgs Hylding, 1490 ved Landsdelingen, 1493 ved Forleningen af Holsten, død 1497. Rantzau, Henrik von (I94413770)
 
4617 Var af slægten som førte et Mandehoved.

Nævnes tidligst 1406 (Fru Ide af Asdal), derefter 1408 (Ide Luders dotter) og var 1425 gift med Hr. Lyder Kabel til Fuglsang, der 1426 kundgjorde, at hun havde skænket sit Gods Gudumslund til Viborg Bispedømme for Sjælegave. 
Holck, Ide Lydersdatter (I538)
 
4618 Var Bedstemoder til Hr. Johan Rantzau Hummersbüttel, Magdalene (I96425760)
 
4619 var død 1379, da børnene skiftede hendes i Skåne liggende gods imellem sig Lagesdatter, Gyde (I182)
 
4620 Var død, da skiftet efter moderen påbegyndtes d. 15. aug 1695, men begravelsen er ikke noteret i Nakskov kirkebog. Blich, Anna Margrethe (I2188)
 
4621 var Enke 1338 og pantsatte da med sin Faders Samtykke en Gaard i Mørkhøj til en Borgerske i København. Grubbe, Kirstine Pedersdatter (I2108)
 
4622 var enke 1401 og pantsatte da al sin Arv efter sin Datter Margrethe Holgersdatter til Axel Pedersen Brahe, forhøiede 1403 det Pant, Bispen af Roskilde havde af Hendes Moder, Fru Inger af Skjersø
omtales 1388 med sin anden mand hr. Otte Jensen [Markmand af Falster] som medlem af Kristi Legmesgilde i Lollands Søndre Herred, 1401 som enke efter denne, 1403 som datter af fru Inger af Skærsø og i 1407 skal hun skifte gods i Jylland med Ove Lunge. Hendes årtid holdtes i Lunds Domkirke den 18. okt. Det fremgår inddirekte at hun tidligere havde været gift med hr. Holger Gregersen [Krognos] død 1383. 
Steeg II, Margrethe Ovesdatter (I103)
 
4623 Var fra 1513 katolsk sognepræst i Resen og Humlum, hvilket embede han beholdt efter reformationen, tog 1543 paa Skodborg herredsting lovhævd paa Resen præstegaard, 1545 kgl. bevilling paa at beholde Dalgaard, Stabeldal og et bol i Alstrup, Navr sogn (måske hustruens gods?) for den landgilde, som var svaret før grevefejden, 1558 fik han paa Skodborg herredsting vidne paa, at kirketoften i Resen by laa under præstegaarden.
(dødsår anslås i anetavler for berømte danskere s. 211 til ca. 1576)
.... 
Vedel, Hans Andersen Præst (I96943266)
 
4624 Var først Høvidsmand i Strelitz og senere Lehnsman på Møen.
Han har 1323 underskrevet det Lehnsbrev, som Kong Christopher II udstedte i Nykjøbing på Falster, og hvorved han overlod Hertug Henrik af Meklenborg nogle distrikter ved Rostock.
Han døde Sct. Francisci dag 1326 og blev begravet i Kjeldby Kirke på Møen, hvor hans monument endnu findes og fredes som et af vore bedste historiske Mindesmærker. 
Moltke, Lehnsmand Henning (I34616693)
 
4625 var g.m. Janderup, ridefoged i Gram herred i Haderslevhus amt. Buchholtz, Cathrine Marie (I1582)
 
4626 Var hos hertug Valdemar i Flensborg 1284 Grubbe, Johannes I. (I71)
 
4627 Var i 6-7 Aar Ridefoged paa Christiansholm paa Lolland og blev senere Byfoged i Nysted, exam. jur. Aagaard, Mads Byfoged (I3434)
 
4628 var iflg. Thale Ulfstands Slægtebog gift med Gert Minckwitz "fra dem stammer de Ulfstander"
Forbehold: Måske anden mor 
Urup, Kirstine Jensdatter (I37)
 
4629 var næppe en Krummedige, men snarere af den Sønderjydske Slægt Rød, der førte samme Vaaben som Krummedigerne. Hun var med Esge Friis og en Fru Kirstine Ejer af Godset Tønde i Hostrup Sogn; Hendes Moder var en Emmiksen Rød, Anne Eriksdatter (I91518680)
 
4630 Var sikkert død 1468, g. m. Anne Pouls-datter Ritzerow eller N. N. Benedict Ahlefeldts Datter, hvis Moder var en Svave. Stake, Claus (I37217261)
 
4631 Var, 1251?82, dog vist med nogen Afbrydelse, Gjældker (Præfectus) i Lund, men kaldes 1283 fordum Gjældker, tog afgjort Parti for Kongen i Feiden mellem denne og hans Broder Erkebispen, hvem han 1259 tog til Fange, blev derefter sat i Ban, var 1285 en af de Adelsmænd, som udstedte et Vidnesbyrd om, at Als hører til Danmark, fører Galen-Vaabnet i sit Segl; g. m. Elisabeth Pedersdatter, Datterdatter af Esbern Snare. Galen, Niels Erlandsen (I46151503)
 
4632 Varde Købstad Skiftebrev 1695
B 82D - 22
42A Laurids Lauridsen Baggesen, rådmand i Varde. 23.4.1695.
E: Maren Clausdatter Glyssing, der døde 8.8.1695. LV: Jacob Madsen købmand i Varde. B:
1) Maren Lauridsdatter, enke efter Samuel Wieland, byfoged i Varde
2) Mette Lauridsdatter 25, der ægter Anders Nielsen Bollerup
3) Else Lauridsdatter 24
4) Claus Lauridsen Baggesen 17
5) Ingeborg Lauridsdatter 12
6) Mads Lauridsen Baggesen 9.
FM:
1 farbror Peder Lauridsen, rådmand i Ribe
2 farbror Jens Lauridsen i Varde.
Afdøde døde 23.3.1695. 
Glyssing, Maren Clausdatter (I1555)
 
4633 Ved berigtigelse Familie: Emil Frederik Bencke Olsen / Villia Axela Christiansen (F78873166)
 
4634 Ved folketællingen 1787 boede han hos stifmoderen i Sakskøbing og betegnedes som koffardistyrmand, fik borgerskab som købmand i Saks­købing 19. aug 1788, som købmand i Maribo 7. juli 1789.
Jochum Blichs købmandshandel var stedse af mindre omfang.
Ved samfrændeskifte efter Anna Marie Wærløs var boets overskud 800 rdl. 
Blich, Jochum (I1405)
 
4635 Ved FT 1787 boede hun Nybrogade 23 og 24, København sammen med døtrene Ane Henrica (26) og Johanne Vilhelmina (24), samt sønnesønnen Poul på 11 år Bugge, Sophia Amalia Præstefrue (I81198728)
 
4636 Ved FT 1787 bosiddende hos hos moderen(enke) i København
Ved FT 1801 bosiddende hos søsteren og svogeren i Ulbjeg
Ved FT 1845 bor hun på Lerkenfeldt mølle sammen med søsterdatteren Catrine Blich
Hun døde ugift. 
Arnkiel, Anna Henriette (I63353856)
 
4637 Ved FT 1787 købmand i København
Noter : Han var handelsmand og skipper inden han blev præst.
 
Blich, Laurits Høy Præst (I64708870)
 
4638 Ved FT-1840 Naalemagerarbeider Amundsen, Christopher (I736)
 
4639 Ved landemødet i Aarhus, Århus Wedege, Peder Johansen Præst og Provst (I2791)
 
4640 Ved sit første ægteskab kom Jochum Blich i nær forbindelse med flere Nakskov-købmænd, idet to andre døtre af købmand Hans Rasmussen Holm var gift med købmænd: Karen med Claus Samuelsen (d. 1713) og Dorthe med Hinrich Diderichsen. Også sønnen, Peder Hansen Holm (d. 1707) var købmand (25).
Ved skiftet efter første hustru var boets overskud 800 sletdaler, ved skiftet efter anden hustru var det 2280 sletdaler og ved skiftet efter Jochum Blich 1093 rdl. Han har ikke hørt til byens største købmænd, men dog - som købmand - til den bedrdre stillede del af borgerskabet. Dette viser listerne over påligning af bidrag til det grønlandske kom­pagnis lotteri 1725 og til Københavns genopbygning efter branden i 1728. Ved begge disse lejligheder betaltes halvdelen af byens bidrag af deden tiendedel af skatteyderne, som betalte mindst 4 rdl. til lotteriet og mindst 10 rdl. årlig i 3 år til Københavns genopbygning. Jochum Blich hørte til denne tiendedel, men betalte kun 4 rdl. 4 mark til lotteriet og 10 rdl. årlig til Københavns genopbygning. Andreas Riegelsen, Peder Hansen Holms svigersøn, byens største skatteyder, betalte til genopbygningen 72 rdl. årlig, Hinrich Diderichsen 45 rdl., Jochum Blichs svigersøn Anders Poulsen (B 9) 17 rdl. og hans svoger, købmand og skipper Hans Tollesen 14 rdl. 
Blich, Jochum (I1418)
 
4641 Ved skiftet 1773 arver kun Mads, Christen og Anne Elisabeth. Mystik ved Hans Madsens barn Hans' død 13 jan 1754!
Der er muligvis en anden H.M., fader til Christen 1756 
Madsen, Hans (I15621553)
 
4642 Ved skiftet d. 25. juni 1650 efter Peder Baggesen opgjordes gælden som ca. 1.500 rdl. større end godsets værdi og den visse indgæld; den uvisse indgæld beløb sig til 1.044 rdl. Hans enke Marine Lauridsdatter lovede at betale gælden, således at det ikke kom børnene til skade. Hun dels solgte, dels pantsatte flere af hendes mands ejendomme. Desuden fik hun hjælp at Kongen, som d. 2. maj 1652 tilstod hende den særlige begunstigelse, at hun for livstid måtte være fri for al "borgerlig og bys skat, så at hendes andel i de kongelige skatter, som herefter påbødes, måtte afdrages i byens skat til Kongen". Lauridsdatter, Marine (I1540)
 
4643 Veipikeur. Inspektør ved vejvæsenet Bech, Veipikeur, Inspektør Jens Peter Friderich (I95783406)
 
4644 Velleius blev student i Soro 1615, studerade utomlands 1616-1620 och tog magistergraden vid Ko penhamns universitet 1621 13/5. Konrektor i Odense 1621 10/7, rektor 1622 11/12, professor vid Odense gymnasium 1623, pra st i Vejle och Hornstrup 1624 25/1, hovpra st i Kpenhamn 1627 24/1, teologie professor vid Ko penhamns universitet 1629 och kunglig konfessionarius 1630 10/1. Ipitafium i Vor Frue Kirke i Ko penhamn. Veile, Christen Jensen (I54935)
 
4645 Venderfyrste af Rügen, Ratze (I77240420)
 
4646 Vends herred, Gejstlig skifteprotokol 1748-1779
126 Henrik [Knudsen] Werchmeister, præst i Føns og Ørslev. 5.2.1779, fol.274.
E: Elisabeth Winding. LV: Rasmus Rasmussen, forpagter på Tybrind. B:
3) Emerentse Margrethe Sofie Werchmeister 21
4) Rasmus Ezekiel Werchmeister 20
5) Herluf Frederik Werchmeister 16
6) Knud Martin Werchmeister 16
7) Sofie Dorthe Castorine Werchmeister 15
8) Laurids Baggesen Werchmeister 12
9) Øllegaard Laurine Silke Herbst Werchmeister 7.
FM:
1 Willemoes, forvalter på Wedellsborg
2 fars søstersøn Riisbrich, professor.
Første ægteskab med [Margrethe Nielsdatter Buchholtz, skifte 15.9.1755 lbnr.92]. B:
1) Casta Magdalene Werchmeister g.m. [Herman Poulsen] Landt, præst i Hesselager
2) Gotharda Christiane Petronelle Werchmeister 23. 
Werchmeister, Hendrich Knudsen Præst (I1651)
 
4647 Vends herred, Gejstlig skifteprotokol 1748-1779
92 Margrethe [Nielsdatter] Buchholtz i Føns. 15.9.1755, fol.91.
E: Henrik [Knudsen] Werchmeister, præst i Føns og Ørslev. B:
1) Christiane Elisabeth Werchmeister 20
2) Inger Margrethe Werchmeister 18
3) Øllegaard Werchmeister 6
4) Lene Werchmeister 4
5) Christiane Petronelle Werchmeister 3.
FM:
1 Herluf Werchmeister i Middelfart
2 Christian Mølmark, borgmester og byfoged i Fåborg.
Arv i boet efter enkemandens bror Christoffer Werchmeister, der døde 1738 på St. Thomas i Vestindien, til dennes barn B:
1) Margrethe Kirstine Christoffersdatter Werchmeister.
Arv efter enkemandens stedmor Silke [Andersdatter] Herbst, der døde i Middelfart, skifte 5.12.1737, [enke efter enkemandens far Knud Henriksen Werchmeister, præst i Vejlby, skifte 9.5.1729 lbnr.44]. 
Buchholtz, Margrethe Nielsdatter (I1643)
 
4648 Vennergård Skifteprokol 1774-1793
73A [Jacobine Dorthe Johansdatter Koch] i Velling Kirkeby. 20.12.1779, side 21.
Enke efter [Mads Jacob Mikkelsen] Vogelius, præst i Vorgod og Nørre Vium, [skifte Bølling herred gejstlig 1766 lbnr.73]. B:
1) Johan Christoffer Vogelius, præst i Hjortshøj
2) Jacob Vogelius, student i Rind præstegård
3) Fichen [Madsdatter] Vogelius.
Desuden nævnes afdødes søster Madam Fischer.
[Afdøde blev begravet Velling 26.11.1779]. 
Koch, Jacobine Dorothea Johansdatter Præstefrue (I3612)
 
4649 Vester Horne herred. Gejstlig skifteprotokol 1719-1757 C 43C-2
13 Margrethe Lauridsdatter i Ho præstegård. 15.8.1729, fol.113.
Enke efter Niels [Nielsen] Holstebro, [død 12.10.1692]. B:
1) Bagge Nielsen Hoberg, kaptajn i Rendsborg
2) Thomas [Nielsen] Ho (Hoberg), degn i Brøndum i Skads herred
3) Mette [Nielsdatter Ho], enke efter David Brygmann i Rendsborg
4) Vibeke [Nielsdatter Ho], enke efter Clemen Vejle, præst i Torstrup og Horne, [skifte Øster Horne herred gejstlig 31.3.1728 lbnr.19]
5) Jens Nielsen Ho, præst i Ho og Oksby, død. 7B:
a Margrethe Ho 30
b Ingeborg Dorthe Ho 28
c Niels Jensen Ho 26, cand. theol.
d Casper Ho 23, stud. theol.
e Carsten Ho 22, kollega i Fredericia latinskole
f Christine Ho 20
g Mette Kirstine Ho. 
Baggesen, Margrethe Lauritsdatter (I1526)
 
4650 Vestfrankisk modkonge Robert I (I10824215)
 
4651 Vestfrankisk modkonge 920. Faldt, men sejrede mod Karl. Robert I (I10824215)
 
4652 Viborg. No 1315. Sognepræster til Sortebrødre Kirke eller Søndresogn. [Nørlyng Herred, Viborg Amt og Stift] Kbg. 1656.
9. 21/1 1791 [Asfærg-F. 14/11 88] Henrik Christian Zahrtmann af Tisted-B., f. 28/2 62; St. pr. Vibg. 75; Cand. philol. 31/3 79, l.; Alumnus p. Borchs Coll. 81–86; Cand. th. 4/4 86, l.; P. t. Viborg Tugt o.s.v. Huus 18/8 86, o. 29/9; ~ Hors. 28/10 91 Bodil Jochumine (el. J. Bodillene) Tetens af Ribe Dk. (F. blev Biskop i Vibg.), d. Hors. 20/5 71; † Vibg. 24/2 46; 6 S., 4 D.; see Johan H. Z. i Hatting-T.; [† 6/9 1826; var i flere Aar c. Stpr. og Pr. i N. Lyng Herred; N. 684; E. 3/6 624 og S. 3/708].

KUM III, s. 339 (»Henricus Christianus Zahrtmann«, 14 år gl.); Borchs K. nr. 389. 
Zahrtmann, Henrich Christian Præst (I3370)
 
4653 Viborg. No 1315. Sognepræster til Sortebrødre Kirke eller Søndresogn. [Nørlyng Herred, Viborg Amt og Stift]; Kbg. 1656.
5. 6/10 1726 [r. Cap. Viborg Dk. 7/4 94, o. 6/6] Ole Albertsen Sadolin af Nestelsø-M., f. 3/11 63; St. Hlh. 82; C. 20/12 84, illum.; Bacc. 86; Hør Vibg. 89; (Borum-L. 10/10 04*); ~ 7/3 99 Margrethe Christensdtr. Friis af Boddum-Y.-H., f. c. 755, b. 30/6 38; 4 S., 1 D.; see Etm.; Hans Ch. O. S. i Strandby-B.-M.; Albert O. S. i Blære E.; Knud H. O. S. i Haderup; J. J. Graa i Grundfør-S.; [† 28/3 1731. Der fortælles, at Kongen ved sin Nærværelse i Vibg. tabte sin Handske, hvilken Sadolin tog op og overleverede ham den. Paa Kongens Ord: „Dette befordrer ikke“, havde S. det Svar tilrede: „Det gaaer ikke saa tit paa“].

KUM II, s. 117, 144 (»Olaus Alberti Sadalinus«); PT 1985, s. 175, 176; FAaW s. 24. 
Sadolin, Ole Albertsen Præst (I3693)
 
4654 Viconte af Rodez, Gevaudun, Carladet og Millau.
Dræbt. 
Berenguer III, Ramon I (I50679432)
 
4655 Vidne for Dr. Margrethe 1401.
Segl kendt 1366. 
Dosenrode, Ridder Sigfred (I12824850)
 
4656 Viede Hornbech Enkemand Hans Bjørnsen og Maria Christiansdatter Dom: 1 Adv Familie: Hans Bjørnsen / Maria Christiansdatter (F482)
 
4657 Vielse Hornbæk die martins d. 15 december 1761 Kirkebog s.593
Engelbrecht Cornelisen og pige Gundel Jensdatter
caut: Ole Ynsen fra Aalsgaard, Cornelius Svensen fra Hornbech 
Familie: Engelbrecht Corneliussen / Gundel Jensdatter (F483)
 
4658 Vielse:Kirkebog s.451, den 22 Jun. 1798, i Hornbæk Kirke. Familie: Peder Andersen / Kirstine Hansdatter (F1306)
 
4659 Viet af Hendes Fader som var Præst i Kølstrup Kirke Familie: Bendix Sontum / Barbara Maria Jahn (F700)
 
4660 viet efter kgl tilladelse Familie: Christian Frantzen Holst / Anna Kirstine Lindholm (F933)
 
4661 Viet i Huset Familie: Adam Vilhadt Glahn, Præst / Andrea Bredenberg (F1143)
 
4662 Viet i Huuset efter Kongebrev dateret 17 Octob. 1820 Familie: Ole Pommer / Dorthea Lund (F380)
 
4663 VII. Godske von Ahlefeldt og hans efterslægt til Bossee og Lindau - [von Ahlefeldt].
Til Bossee og Lindau, nævnes først 1418 som yngste af hr. claus' 5 sønner i skødet til klostret Itzehoe på Lussee, medforseglede 1423 hertugerne Henrik, Adolf og Gerhards erklæring om voldgiftskendelse i deres strid med kong Erik og 1428 den mellem hans broder Benedict og hertugerne Adolf og Gerhard indgåede overenskomst om Søgård, afhændede 1443 til klostret Preetz gård og gods Grote Lubbetin (Löptien), som hans fædre havde ejet før ham, og samme år til klostret Cismar landsbyen Priwitz med adelsgården Dorne, var 1444 medlover for hertug Adolfs forskrivning til greve Ernst af Hohenstein, beseglede 1448 kong Christian I's danske håndfæstning, nævnes 1458 som amtmand i Flensborg (vistnok til sin død), erhvervede før 1460 Lindaau i Denschwold med landsbyerne Reversdorf, Niendorf, Bliksted, Köningsförde og Habichhorster Hütten, ... beseglede 1469 ridderskabets forbundsbrev og recessen iSegeberg, nævnes senest 1475 som medlover for Marianerstiftelsen i Flensborg, er vist død kort efter. 
Ahlefeldt, Godske von (I17705724)
 
4664 VII. Linjen til Kohöft. - [Sested - Sehestedt - Sehested] .
til Kohöft (»antiquus Sifridus Zeestede miles qui habitabat In Kohovede«, »oldo her Sivert«), var 1404 Ridder og da paa Kong Eriks Vegne Formynder for Hertuginde Elisabeth af Sønderjylland, Hertug Gerhard af Holstens Enke, og 1411 Medlover for hende ved Fredsslutningen i Kolding sammen med Hr. Reimer Sested, bekræftede 1416 sammen med Hr. Otto Sested en af Fru Abel Gert von der Herberges Enke til førnævnte Hr. Reimer udstedt Gældskvittering, medbeseglede 1417 Vaabenstilstanden mellem Kong Erik og Hertug Henrik, Hertuginde Elisabeths Søn, blev som dennes Tilhænger sammen med Hr. Otto Sested 1424 stævnet af Kong Erik, var død 1436, overlevet i mere end 30 Aar af sin Enke Catharine, Datter af Claus von der Wisch til Gelting. (Katherina relicta quondam dni Sigfridi Seesteden de Kohoveden), der 1467 til Kapitlet i Slesvig solgte en Rente i Landsbyen Hummelfeld (Kosel S.), bekræftet af Væbneren Reimer Sested. 
Sested, til Kohöft Sivert (I67865428)
 
4665 Vinhandler i Viborg Skriver, Hans Christensen (I61517360)
 
4666 Visitatio Mariæ = Mariæ besøgelse = 2 Juli Hansen, Anders (I1249)
 
4667 vist en Datter af Niels Tuesen (Huitfeldt) til Hørby, "thi denne kalder ham (N.U.) sin Søn". Huitfeldt, NN Nielsdatter (I45011518)
 
4668 Vistnok en søster til Væbneren Gerlak Skelmsen Skelmsdatter, NN (I123)
 
4669 vistnok slægtens sidste mand - [Lunge] Lunge, Oluf Olufsen (I466)
 
4670 Vognsen Stenshede til Hjermeslevgård Vognsen, Ide Mortensdatter (I437)
 
4671 Volf og Markvard (Wulvekinus et Marquardus filii Wulwoldi de Rantzow), der 1387 afhændede deres Landsby Gothendorf i Eutin Sogn.

1442 solgte Markvard og hans Søn Volf, der var Ejere af Mestorf (Preetz S.) til deres Fætter Domherre i Lübeck Volf Rantzau Gods og Landsby Preetz. Den førstnævnte Volf er muligvis Fader til den Schack Rantzau, Volfs Søn, der er Stamfader til Linjen Siggen 
Rantzau, Markvard (I51755984)
 
4672 Volrad Schrøder (ell. Snider)
Borgemester og skrædder i Flensborg 
Scröder, Volrad (I89372888)
 
4673 von Calw von Sindelfingen Calw, Uta von (I420)
 
4674 von der Ostmark Meissen, Adelheid of (I638)
 
4675 Væbner hos Greverne af Schaumburg 1387
Ridder 1397
(Hr. Wolmer de Breyde van Rantzow geheten Sone).
Vist af Hr. Breides andet Ægteskab. Sandsynligvis ham der 1387 nævnes som væbner hos Greverne af Schaumberg ved deres Arveforlig med Greverne af Holsten, 1397 yngste Ridder ved Landsdelingen, 1401 ved Forhandlingerne med Kong Erik, og 1404 med Hertuginde Elisabeth Hertug Gerhards Enke, der overdrog ham Slottet Kiel efter Grevinde Annas Død, deltog 1416 som Hertug Henriks Mand og Raad i Erobringen af Femern.
1424 et af de hertugelige Vidner ved Lensprocessen, 1428 som Hertugerne Adolf og Gerhards Raad til Vitth. for deres Pantebrev paa Søgaard, 1438 i Plden ved Hertugens Forlening med Holsten, fik 1439 af Kong Sigismund Lindormens Orden, repræsenterede 1443 Klostret Preetz, som han 1397 og 1423 betænkte med Sjælegaver, endnu 1445 som den ældste af Ridderne til Vitt. ved Hertug Adolfs Pantebrev til Ahlefeldterne paa Tørning, vist død kort efter.

Schack Rantzau var gift 2 gange. Navnet på ægtefællerne kendes ikke. 
Rantzau, Ridder Scack von (I26717326)
 
4676 Væbner i Jylland Stenbrikke, Anders Aagesen (I550)
 
4677 Væbner, Ejer af Rundhof i 1315, Slesvig Skram, Væbner Peder (I81077682)
 
4678 Væbner. Kammermester. Vieregge, Væbner Grubo von (I62483952)
 
4679 Wiberg Præstehistorie
No 1096. Sognepræster i Stokkemarke
25/3 1715 [Fp. 09] Mag. Peder Jensen Blicher af Bælum-S., f. 11/2 83; St. Aalbg. 00; C. 29/11 03, l.; D. p. C.; Mag. 08; 1 ~ F. E., † 38; 2 ~ 23/2 41 Bodil Marie Collin, E. e. 1) R. H. Lundt i Halsted-A., 2) Tolder Rahr i Nysted, og † 14/6 66; 2 S., 1 D.; see Jens M. P. Blicher i Søllerød; Diderik N. B. i Gundslev; [† 14/6 1746; lærd og streng; for sit excellente Hoved og Gaver havde han vist ventet, at bære en af de bedste Bispehætter (D. S. 4/77); anklaget 39 af Grevinde Knuth, fordi han havde forbigaaet Een af hendes Folk ved Sacramentets Uddeling; men han sagde uforfærdet, at han havde gjort det, fordi Bonden ei havde kunnet sin Christendom, og Sagen hævedes; W. 1/120; N. 70; Pg. br. 20/11 33 og 10/4 43]. 
Blicher, Peder Jensen Præst (I66815638)
 
4680 Wiberg Præstehistorie
No 1238. Ulbjerg (Uldbjerg) og Lynderup,
Rinds Herred, Viborg Amt og Stift.
9/5 1798 [r. Cap. Vraa-E.-S. 20/4 92] Laurits Høi Blich; [2/5 1823 Vesterbølle-Ø.; see der].
 
Blich, Laurits Høy Præst (I64708870)
 
4681 Wiberg Præstehistorie
No 1309. Vesterbølle og Østerbølle samt til 1569 Svingelbjerg og fra 1/7 1859 Testrup, (St. Karens),
Rinds Herred, Viborg Amt og Stift.
21/3 1823 [Ulbjerg-L. 9/5 98] Laurits Høy Blich, f. Saxkjøb. 29/10 56; F. Jens B., Kbmd.; M. Bodil Kirstine Høy; St. pr. Kbh. 77; C. 23/10 81, n.; Lærer v. Chrhvns. Frisk. 89; r. Cap. Vraa-E.-S. 20/4 92, o. 3/10; ~ 84 Christiane Arnkiel af Saxkjøbing-M., f. 63, † Lerkenfeldt Mølle 10/1 46; 2 S., 3 D.; see L. Blicher i Sønderholm-N.-F.; [† 23/7 1827; havde været Handelsmd. og Skipper, før han blev Præst. Engang, da han kjørte til Annexet, væltede han og fik sit Been brækket. Forinden han lod Karlen hente Hjælp, lod han ham først stoppe sin Pibe og tænde den for ham; laa saa ganske gemytligt og rygede, indtil Karlen kom tilbage med Hjælp]. 
Blich, Laurits Høy Præst (I64708870)
 
4682 Wibergs dåbsdato er ikke korrekt. Der er dåben på en datter Christiania Fridericia ???  Bang, Christian Frederik Præst (I4128)
 
4683 Wibergs Præstehistorie
No 1088. Steenløse (St. Clemens’s K.) og, efter Rescr. 18/12 1631, fra 1632 Fangel, Odense Herred og Amt, Fyens Stift.
19/8 el. 19/9 1738** [p. Cap. Maribo-H., o. 8/12 34] Reimer Johansen, f. Maribo 15/7 09; F. Johan Reimer, Kbmd. i Maribo; M. Sidsel Sørensdtr.; St. Helsing. 29; C. 8/10 31, h.; ~ Kjølstrup 7/10 38 Anna Marie Andersdtr. Samsing af Kjølstrup-A., d. 5/8 16, b. 4/8 45; 2 S., 4 D.; 2 ~ Svendbg. 6/10 46 Kirsten Thorbjørnsdtr., f. c. 6/2 26, † Steenløse 24/7 02; F. T. Andersen, Kbmd.; M. Johanne Olufsdtr.; 6 S., 5 D.; see Etm.; [† 15/4 1769]. 
Johansen, Reimer (I1621)
 
4684 Wibergs Præstehistorie
No 935. Sognepræster til Domkirken el. St. Lucie Kirke.
[Sømme Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]
b. Anden Række Compastorer el. Lectorer i Theologie ved Domcapitlet.
•/2 1538 [Kbh. Nic. K. 29] Mag. Hans Tausen „Danmarks Luther“, f. Birkende v. Od. 94; F. Hans . . ., Bde.; M. Karen Tausen; Munk i Antvorskovkloster . . . ; St. i Rostock 15, i Kbh. 21, studerede i Wittenberg (23); Mag. i Rostock 24; ved sin Hjeemkomst kastet i Fangetaarnet af Klosterets Prior; sendt til Vibg. 25, hvor Prioren for Johanniter-Klosteret, Peder Jensen, skulde omvende ham fra Lutherdommen; ogsaa der fængslet, men prædikede den evangeliske Lære fra sit Fængselsvindue for deen udenfor sammenstimlede Mængde; fik senere Tilladelse til, at prædike i Klosterkirken; 1526 Leidebrev af Kong Fred. II. samt Tilladelse som Kongens Capellan, at prædike offentligt i Viborg; Præst i Vibg. 29; 1 ~ Dorothea Jensdtr. Sadolin, Sstr. til Biskop Jørgen J. S.; F. Sadelmager; 4 B. (1 S., 2 D.); 2 ~ 38 Anna Andersdtr., † 20/8 70; F. Bgr. i Kbh.; 9 B., hvoraf 3 D.; see Mag. H. Foss og J. R. Ydsted t. Od. St. Knuds K.; H. Laugesen i V. Vedsted; H. Madsen i Horsens; (M. A. Pors t. Ribe Dk.); Sønnen Jørgen var Sp. i Medelby i Slesvig; [Biskop over Ribe St., o. 20/4 1542, hvor han tillige fungerede som Lect. th.; † 11/11 61; virkede som Biskop med Nidkjærhed og Trofasthed i Evangeliets Tjeneste, som tidligere; under et stærkt bevæget Liv var han saa forsøgt i Modgang, at han pleiede at sige: „Hvilken Dag jeg ikke har en ny Sorg, frygter jeg for, at min Gud er fortørnet.“ „Lingvam vernaculam artificiosa facundia, quæ in variis ipsius scriptis clucet, ornavit et mirifice locupletavit“ (H. Laugesen i Gravskriften; see Rørdam: Kbhs. Univ. Hist 1/481); Mindetavle i Birkende K., afsløret 13/1 1867; W. 2/461; N. 598]. 
Tausen, Biskop Hans (Markvarsøn) (I54940928)
 
4685 Wikipedia:
Christian Vest Hertel (født 1. maj 1748 i Vester Mariæ Sogn på Bornholm, død 9. juli 1817) var en dansk præst og historisk forfatter.

Hertel blev student fra Aarhus Katedralskole 1769. Han dyrkede så ivrig litteraturhistorien, at han nær havde opgivet teologien, men 1774 tog han dog attestats. Efter et par år at have været amanuensis hos Stiftsprovst Monrad i Aarhus var han fredagsprædikant i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn og var samtidig huslærer hos bogtrykker Ernst Henrich Berling. I 1784 blev han præst ved Frederiks Hospital og giftede sig samme år med Mette Kirstine Riise, en præstedatter fra Nimtofte. I 1789 kaldtes han til sognepræst i Ørslev, 1798 til residerende kapellan ved Aarhus Domkirke og 1811 til Øster Tørslev, da de dyre tider ikke gav tilstrækkeligt udkomme i det ham så kære Aarhus. Hertel har i tidsskrifter meddelt en del afhandlinger, der er af mindre betydning; derimod udgav han 1809-11 Forsøg til en antikvarisk-historisk Beskrivelse over Aarhus Dom- og Kathedralkirke, der er et med stor flid samlet arbejde med righoldige oplysninger i mange retninger. Han ender det vemodig med, at hans næste arbejde skal være en auktionskatalog over hans i bedre tider samlede bøger, skilderier og kobbere. 
Hertel, Christian West Præst (I3801)
 
4686 Wikipedia: Bodil (død 1103) var dronning af Danmark. Hun var datter af jarlen Thrugot Fagerskind (og således søster til Svend Thrugotsen). Efter Saxos beretning må hun allerede have været gift med Erik Ejegod ved begyndelsen af Oluf Hungers regering, da hun skal have fulgt ham i landflygtighed til Sverige. Deres eneste barn var, så vidt vides, den senere hertug Knud Lavard. Saxo priser så vel hendes skønhed som hendes karakter, især hendes overdrevne overbærenhed med hendes mands udsvævelser. Hun fulgte sin mand på hans rejse til det hellige land, nåede efter hans død der til, men skal være død af sygdom på Oliebjerget i 1103. Knytlingesagas fortællinger om hende må anses for upålidelige.
Oliebjerget: På dette bibelske højdedrag øst for Jerusalem døde Erik Ejegods dronning, Bodil, i 1103.
Højdedraget var med sine landsbyer Betfage og Betania samt Getsemane Have Jesu opholdssted den påske, da han blev forrådt. På Oliebjerget fandt endvidere himmelfarten sted.

Knud Lavart:
Født 10 mar 1096 - død 7 jan 1131.
Søn af Erik 1. Ejegod. Muligvis født på borgstedet Hagerup ved Slangerup, hvor hans fader blev født, da byen sammen med Dalby i Skåne var sæde for Svend Estridsens hof. Blev udpeget af kong Niels til jarl af Sønderjylland - en position han udnytyttede til at føre erobringskrig mod det vendiske folk Obodritterne i Holsten. Efter på denne vis at have pacificeret en kilde til uro i det tyske rige, blev han udnævnt til hertug af Holsten (i modsætning til de schauenburgske grever af Holstenen) og antog samme titel for sit danske len, der herefter kendes som Hertugdømmet Slesvig. Under et familiebesøg i Haraldsted blev han 7. januar 1131 myrdet af sin fætter, kong Niels' søn Magnus den Stærke, som så ham som en farlig konkurrent til tronen.
Knud Lavard har mere eller mindre indirekte været årsag til de stridigheder, der senere er opstået Slesvigområdet (1848 og 1864), da han samtidigt var underlagt den danske konge og den tyske kejser.
Han var også konge af Obodritterne, og hans tilnavn betyder herre på Saksisk og andre germanske sprog, men oprindelig = "brødgiver", jf. engelsk lord.
Knud Lavard var far til den senere kong Valdemar den Store der i 1169 fik Knud Lavard helgenkåret. 
Thorgunnasdatter, Bodil (I31399844)
 
4687 Wilhelm Worm Thestrup var købmand i Århus.
Udtog af Bythings Justitsprotokol. Vidneudsagn af Bertel Jensen Worm i Lindå.
Han vidnede at den 10 juni kl. 6-7 om aftenen ankom han til Wilhelm Worm Thestrup's hjem, hvor han fandt ham siddende sammen med Enevold Brochmand og forlystede sig sammen med ham med at spille på instrumenter. Så kom Jens Knudsen(byskriver) innd til dem og han var fuld. Wilhelm Testrup bød på mere vin. Jens Knudsen blev mere fuld og smed glasset på gulvet. Wilhelm Thestrup spurgte Jens Knudsen, hvorfor han gjorde det; ville han sidde i venlighed så var han en velkommen gæst, , men vaar han kommet for at lave klammeri, så måtte han hellere gå hjem. Jens Knudsen lovede at være rolig, og lidt efter gik de ud sammen fra Mejlgade over Torvet og blæste trompet. Som de nu stod der udenfor kom Jens Knudsen imod Enevold Brochmand med en dragen kårde, der trak blank og værgede for sig. Wilhelm Thestrup trak også blank for at hjælpe sin ven, men ved et uheld stak han Jens Knudsen ihjel. 
Thestrup, Wilhelm Worm (I2421)
 
4688 Witch persecution after the era of the Witch trials.
Gustav Henningsen
....
In 1710 an action for slander was brought at Nakskov City Court when Skipper Tolle Guttormsen charged Anders Krag, an attorney from Maribo, with having accused his wife of bewitching Jacob Krag, the attorney's brother, who had been "struck down with a strange weakness". The attorney resorted to various underhand tricks to hold up the course of justice. At length, however, after the Skipper had appealed to the King, the attorney was ordered to apologize for this accusations and pay the costs of the case.
(Haugner 1938, 222-223).
....
 
Guttormsen, Tolle (I2264)
 
4689 Wullinus Ulventinus.
Uradelsslægt fra Mecklenburg. 
Oldenburg, Wulff I de (I44477578)
 
4690 www.baskholm.dk
"Offvents Pedersdatter Hegelunds sønner: Morten Hegelund, rådmand, Peder Hegelund, borger i Viborg, Jens Hegelund, borger i Ribe og Søren Hegelund, gav i 1537 noget jord beliggende øst til bastue jord, kalledes "Alle Helgens boder", som Jess Mattisøn Sochfod, hendes morfar gav til messers opholdelse for Alle Helgens Alter i Viborg Domkirke".
Hegelund, Offven Pedersdatter:
Levde omkring 1500 i Viborg, Danmark. Offven oppgis å være datterdatter til Jess Mattissøn Sochfod.
Ifølge informasjon fra Bjarne A. Kofoed, Bornholm, og Norman Madsen, Toronto, het hun Agnes [kan være samme navn] Pedersdatter og var datter til Peder Jessen Sochfod. Peders far, Jess Mattison Sochfod ble født ca. år 1400.
Offven og Christen hadde følgende barn (minst): Ca. 1500: Morten, rådmann i Viborg. Peder, borgermester i Viborg 1550-1589, gift ca. 1561 med Marine Laugesdatter. Ca. 1500: Jens, rådmann i Ribe 1544 og borgermester samme sted 1554-1571, døde i Ribe 18.03.1571, gift med I. Anne Pedersdatter, II. Marine Christensdatter Klyne.
Søren, omtales i Diplomatarium Vibergense som sønn til Christen.
Sønnen Jens var far til biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe (1542 -1614) som skrev de kjente "Almanak optegnelser 1565 - 1613".
Peder, som i 1560-årene studerte ved universitetene i Leipzig og Wittenberg, begynte 24 år gammel å gjøre dagbokslignende notater og fortsatte med dette livet ut. Til notatene benyttet han et av tidens almanakkhefter i lommeboksformat, 10 x 7 cm, det ble ialt 49 almanakker. 
Pedersdatter, Agnes (I79777788)
 
4691 www.baskholm.dk
Viborg Købstads Historie angir under rådmenn: "Peder Christensen Hegelund, 1550-1589. afløste Jens Kat; Borgmester med Niels Andersen til 1571, derefter med Gunde Skriver. Nævnes i 1581, 1585. G. m. Karen Pedersdatter, Datter af Borgmester Peder Jensen Trane".
Chr. Bokkenheuser skrev 1931 i Viborg Folkeblad: "Christen Hegelund var i Christian den Andens Tid Borger i Viborg. Han havde med sin Hustru, der var Datterdatter af Jess Mattissøn Sochfod, 4 Sønner, Morten, Peder, Jens og Søren".
Biskop Peder Jensen Hegelund i Ribe skriver i sine "Almanakoptegnelser": 10.02.1565: "Jeg skrev til Kristen (Mortensen) Hegelund i Prag. Ifølge løse rygter, der stammer fra usikker hjemmelsmand, er der meddelt noget om, at Frederik II, konge af Danmark, skulle være død, ligeledes, at Bohus og Elfsborg skal være belejret af svenskerne, og at pesten raser i København. Ligeledes om en farlig ildebrand i det slot, hvor hertug Adolf af Holsten fejrede sit bryllup o.s.v."
Kommentar: "Kristen Mortensen Hegelund var søn af Morten Kristensen Hegelund, borger og rådmand i Viborg, en broder til Jens Kristensen Hegelund, borgmester i Ribe, Peder Hegelunds fader. 06.01.1561 blev Christianus Høgelius, Danus immatrikulert ved Universitetet i Wittenberg".
23.03.1565: "Det blev meddelt os om den umådelige skat, som skal udredes af vore landsmænd, at Ribe-borgerne alene skulle betale 8000 thaler i krigsskat og kannikerne 3000. Så også at hver tiende bonde er under våben, og at blomsten af Danmarks ungdom om kort tid skal sendes mod svenskerne. Det blev også meddelt, men med mindre sikre hjemmelsmænd, omen kamp, der havde fundet sted, i hvilken en ikke ublodig sejr var tilfaldet vore; thi af svenskerne var der faldet 18.000 og af vore 10.000. Jeg har skrevet til fader".
Kommentar: "Peder Hegelunds fader var Jens Kristensen Hegelund, søn af Kristen Hegelund, borger i Viborg, og dennes hustru Offens Pedersdatter. Sønner af dem var den allerede omtalte Morten Kristensen Hegelund, rådmand i Viborg, Peder Kristenseen Hegelund, borgmester i Viborg 1550-89, Jens Kristensen Hegelund, rådmand i Ribe 1544 og borgmester samme sted 1554-71, gift 1. gang med Anne Pedersdatter, datter af Peder Ibsen og moder til Peder Hegelund; hun døde 06.04.1562, gift 2. gang med Marine Kristensdatter Klyne, datter af Kristen Pedersen, borger i Ålborg, enke efter Jens Klyne, borger og storkøbmand i Ribe; hun blev 15.09.1566 gift med Jens Kristensen Hegelund".
30.01.1570: "Min farbroder Peder Hegelund kom til Ribe".
Kommentar: "Peder Kristensen Hegelund var borgmester i Viborg (1550-89), gift med Karen Pedersdatter, en datter af den højt ansette rådmand i Viborg Peder Jensen Trane".
16.11.1571: "Marine Peder Mortensen (Hegelunds) aborterede".
Kommentar: "Peder Mortensen Hegelund blev ca. 1561 gift med Marine Laugesdatter, datter af rådmand i Ribe Lauge Steffensen og søster til Ribebispen Hans Laugesen".
This database researched and compiled by Norman Lee Madsen,Toronto, Ontario, copyright 1990-2004. Afskrift fra Norman Madens hjemmeside.
 
Hegelund, Peder Christensen (I2830745)
 
4692 X - DEN YNGRE ADELIGE LINJE I DANMARK - [Moltke]
Var 1644 Kaptajn ved Ebbe Ulfelds Regiment, men gik senere tilbage til sine fædrene godser. 
Moltke, Claus Joachim von (I46819172)
 
4693 XXIX. Linjen Siggen
til Siggen, medbeseglede Adelsforbundet 1469 (Schacke Rantzouwe Vulves Sone), solgte 1479 til Kapitlet i Lübeck en Rente af sin Gaard, Landsby, Mølle og Skov i Siggen, hvilket Gods endnu indehavedes af Markvard van Siggen, svarede endnu 1507 Landskat af Siggen 
Rantzau, Schack (I75225936)
 
4694 Yngste søn af stiftsskriver Niels Jensen og Anne Baggesdatter Lauritsen, Ussinggård, Korning ved Horsens. Morfaderen Jens Lauridsen Baggesen var rådmand i Ribe. Ussing, Peder (I1575)
 
4695 Zier Pedersen Pedersen, Ziir (I2284)
 
4696 [jweber.ged]

Turton, page 8, has Bertha married, as her 2nd husband and his 2ndwife,to Raymond III Pons Count of Toulouse. Todd Farmerie, in a postto soc.genealogy.medieval, states that this is an error, and that shewasmarried to Raymond Count of Rouergue, as his third wife. 
Gascogne, Garsinde Bertha De (I89375232)
 
4697 [S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1930:II:14.

[S2] Danmarks Adels Aarbog, Thiset, Hiort-Lorenzen, Bobé, Teisen., (Dansk Adelsforening), [1884 - 2005]., DAA 1930:II:13-14-15.
 
Rantzau, Væbner Cai (I49008996)
 
4698 [† 1560; nævnt p. Sønnens Eptph.]. Vedel, Hans Andersen Præst (I96943266)
 
4699 © Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Abel Hansdatter Svane var født i Ribe og var datter af Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage.

Kinch skriver: ”Datteren Abel blev 1586 gift med en berømt Riber, den medicinske Professor, Dr. Anders Kristensen [1551-1606] i København, der blandt Andet er bekendt deraf, at han var den Første, der vovede at trodse sin Tids Fordomme ved et Forsøg på at indføre Anatomien ved Universitetet. Efter hans Død giftede hans Enke sig på ny med den rige [tolder] Hans Mechelborg i Helsingør.” (Kinch, Ribe Bys Historie II, s. 194.)

Kinch fortsætter i en note om Anders Kristensen/Christensen: "Denne verdensberömte Mand, som var født 1551, var en Sön af en Riber Borger, Kristen Sörensen, og hans Hustru, Karine Andersdatter. Hans Fader oppebar i flere År Madskatten i Riberhus Len. 1580 brændte hans Hus, og Kongen eftergav ham Halvdelen af den Fisk, som han havde oppebåret i Skat, og som var brændt. 1591 skjænkede Kongen ham 6 Td. Korn, rimeligvis af Hensyn til Sönnen. - Denne sidste havde gået 16 År i sin Fødebys Skole (R. C., S.605)."

Abel Svanings 1. mand død i Sorø 1606
Dr. Anders Christensen blev begravet i Sorø kirke: "22. Dr. Anders Christensen, Skolens Forstander, død 26. nov. 1606. Stenen lagt af hans Hustru Abigael Svaning. Latinsk fordybet Versaltværskrift på en Skrifttavle i Kartoucheramme, omfattet af en Arkade med tvedelt muslingskalprydet Bue. Foroven i Kartouchen Kranse med Ægteparrets Våbenskjolde. Rigt og omhyggeligt Arbejde af et Roskildeværksted. Sortblå, antagelig skånsk Kalksten, 227x133 cm. Midtskibet (Løffler: Sorø Akademis Landsbykirker, 1896, s. 12)"

Abel Svanings 2. mand død i Helsingør 1623
Hans Mechelborg (fra Haderslev?) var "hofmønsterskriver", der døde i 1623 i Helsingør og blev begravet i byens Skt. Olav kirke. Gravsten nr. 9, er afbilledet som fig. 138, ifølge Natmus værk om Danmarks kirker s. 252. Han var gift første gang med Marine Pedersdatter, der døde 23. aug. 1607 og anden gang med Abela, datter at provst i Ribe, mag. Hans Svaning.

Abela Svaning døde i Helsingør 1625
Hun blev begravet i Skt. Olai kirke under samme gravsten i hvid kalksten som hendes mand, Hans Mechelborg. Stenen måler 261x181 cm. De slidte indskrifter i kartouchefelterne over og under opstandelsesrelieffet er religiøse iflg. Natmus. Og som det sig hør og bør viser de kvadratiske hjørnefelter siddende evangelister. I det nederste felt er der to små børn med kranier, flankerede af 3 skjolde, hvor kun det venstre har bevaret sit mærke: en svane, for Abela Svaning, og man kan se den første hustrus initialer MPD for Marine Pedersdatter. Stenen blev fundet i 1938 ved 5. pille fra øst mellem midtskibet og nordlige sideskib, i nærheden af Rostgaards sten, fig. 140.
Gravstenen over Abela Svaning og hendes 2. mand er nu tildækket. 
Svane, Abel Hansdatter (I43295)
 
4700 © Lis Klarskov Jensens Svane-slægt og forskning

Den unge lærde Svane
Hans Svanings og Marine Sørensdatter Stages førstefødte blev døbt Frederik.

"Frederik Svanning, mag. Hans (Svannings) førstefødte søn, er født i Ribe år 1557 den 7. maj kl. 2 om eftermiddagen." (Kilde; Peder Hegelunds Almanakoptegnelser I, s. 93)

”Frederik, født d. 7de Maj 1557, var 1570 Skolens Majgreve, for hvilken Ære Faderen takkede ved at gjöre et flot Måltid for Lærerne og give 18 Mk. til Skolebörnenes Gilde, hvortil Moderen endnu lagde ½ Dr. (2 Mk.).
Allerede i sit 15de År studerede han i Tübingen (1: Alt efter Heg. Alm.), fik 1584 ved Faderens Død dennes Kanonikat i Ribe, på hvilket han 1580 havde fået Exspektance (2: Jy. Reg.: 8de Maj 1580.), men døde allerede d. 14de Januar 1587 under sine Studier i Wittenberg (3: Heg. Alm.).” (Noter, se Kinch).

Død 1587 i Wittenberg
Frederik Hanssøn Svane døde den 14. januar 1587 mens han var studerende i Wittenberg, Tyskland. (Kinch: Ribe Bys Hist.)

Frederik Hanssøn Svane var ugift. 
Svane, Frederik Hansen (I43286)
 

      «Forrige «1 ... 43 44 45 46 47 48 Næste»