Notater
Match 4,501 til 4,600 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 4501 | Trolovet 31 okt. 1777. | Familie: Christen Henrik Jensen Jagd / Kirsten Nielsdatter (F18958141)
|
| 4502 | Trolovet 4 februar 1743 | Familie: Hans Larsen / Anna Olsdatter (F529)
|
| 4503 | Trolovet 4 Januar 1797 | Familie: Niels Pedersen / Kirsten Hansdatter (F6048476)
|
| 4504 | Trolovet 4 Marts 1806 | Familie: Niels Hansen / Karen Christensdatter (F883)
|
| 4505 | Trolovet 5 juni 1767 Ungkarl Poul Ottesen og Enken Kirsten Hansdatter fra Rågelunde | Familie: Povel Ottesen / Kirsten Hansdatter (F518)
|
| 4506 | Trolovet 5 maj 1741 | Familie: Jens Friderich Bircherod / Kirstine Andersdatter Resen (F1303)
|
| 4507 | Trolovet 5. Februar 1788 | Familie: Hans Hansen / Karen Pedersdatter (F521)
|
| 4508 | Trolovet 6 Januar ( Epiphania = Hellig tre Konger ) Corpuleret Dom 5 ab Epiphania ( 5 Søndage efter Hellig tre Konger ) | Familie: Jørgen Hansen / Maren Rasmusdatter (F451)
|
| 4509 | Trolovet 6 mar 1812 | Familie: Rasmus Hansen Lund / Bodil Pedersdatter (F915)
|
| 4510 | Trolovet 6 November | Familie: Peder Larsen / Anna Pedersdatter Suhr (F975)
|
| 4511 | Trolovet 6 november 1752 | Familie: Niels Pedersen / Maren Laursdatter (F67437533)
|
| 4512 | Trolovet 6 sep 1793 | Familie: Hans Justesen Høegh / Birthe Sørensdatter (F802)
|
| 4513 | Trolovet 8 Oct 1779 | Familie: Hans Boesen / Maren Pedersdatter Suhr (F1004)
|
| 4514 | Trolovet 9 Aug 1743 | Familie: Hans Bai / Karen Rasmusdatter (F991)
|
| 4515 | Trolovet 9 oct 1774 | Familie: Lucas Jahn / Anne Helvig Hansdatter (F683)
|
| 4516 | Trolovet 9 Sep 1796 Forlovere Hans Larsen og Hans Andersen | Familie: Hans Pedersen / Maren Hansdatter (F94026117)
|
| 4517 | Trolovet Dom 11 p Trin ( 26 Aug 1770 ) | Familie: Anders Rasmussen / Anne Hansdatter (F840)
|
| 4518 | Trolovet Dom Oculi, 4. søndag før påske, 25 jan 1764 Corpuleret Dom 14 p trin | Familie: Povel Corneliussen / Nille Povelsdatter (F486)
|
| 4519 | Trolovet Dom. Reminiscere = 2 søndag i Fasten = 15 mar 1767 | Familie: Peder Jensen / Pernille Andersdatter (F364)
|
| 4520 | Trolovet i flg Forordning af 4 Jan 1799 | Familie: Hans Andersen / Trine Clausdatter (F756)
|
| 4521 | Trolovet i Halk Kirke. Formodentlig viet i Øsby Kirke. Ingen Kirkebog. | Familie: Bertel Hansen Gerdes / Mette Ludvigsdatter Harboe (F1256)
|
| 4522 | Trolovet Onsdagen d. 21 juni 1769 | Familie: / Maren Hansdatter (F624)
|
| 4523 | trættede 1260 med Sorø Kloster om Gods i Gydemath og Windethorp, kaldes Hr., var 1261 med sin Broder Hr. Oluf Ranisen Exekutorer af deres Frænde Peder Olsen af Kalveris' Testamente, havde før 1267 givet Gods til St. Clare Kloster i Roskilde, men Hr. Peder Olsen havde tilegnet sig det. | Rani, Johannes Ranesen (I524)
|
| 4524 | Trættede 1279 med Bisp Tyge i Ribe om en Gaard i Herreskov og 1283?85 med Abbeden i Løgum Kloster, bl. A. om Gods i Bjolderslev Mark og Byen Urne, som Hr. Knud Snubbe havde testamenteret til Klosteret, gjorde 1288 med tre Andre Markeskjel mellem Løgum Kloster og Eieren af Kummerlov. | Urne, Johannes Mattisen (I28178564)
|
| 4525 | Tugthusporten; (tidligere varianter: Tugthusstræde og Tugthusgade) havde navn efter det tugthus, som Christian IV 1606 lod indrette i Helligånds Hospitals bygninger. Dette tugthus, der afløste tugthuset i Tyge Brahes gamle gård ved Farvergade, blev nedlagt 1650. | Danchel, Folkmar Poulsen Præst (I3280)
|
| 4526 | Turebygaard Svanerne med udgangspunkt i Ripenserne Hans Svaning & Marine Stage 2 piger, Marine Svane og Ingeborg Jensdatter Svane, deres børn, Dorothea børn og Jens Svanes børn. Ingeborg Jensdatter Svane Hun er født omk. 1592, opvokset i Ribe hos Dorthea Svane og Rådmand og Tolder Jens Laugesen, men af ukendte årsager bosat i Sydsjælland, formentlig på Turebygaard/Bregentved Gods og senere i Næstved eller Slagelse. | Svane, Ingeborg Jensdatter (I55844)
|
| 4527 | Tvilling | Jacobsdatter, Kirsten (I1050)
|
| 4528 | Tvilling | Jacobsen, Jacob (I1051)
|
| 4529 | Tvilling | Povelsen, Nyfødt Datter (I2102)
|
| 4530 | Tvilling | Povelsen, Nyfødte Søn (I2101)
|
| 4531 | Tvilling | Hendricksen, Ib (I1811)
|
| 4532 | Tvilling | Hendricksdatter, Karen Maria (I1807)
|
| 4533 | Tvilling: Jacob Christian | Rosenberg, Johanne Dorothea Christiandatter (I2746)
|
| 4534 | Tvillingsøster Bodil | Povelsdatter, Birthe (I866)
|
| 4535 | Tvivl om årstal for Ellen Pedersdatter's 3. ægteskab. Anne Jensdatter fødte et uægte barn i 1751, hvor Jens Jacobsen blev udlagt til barnefader: DÅBSNOTATER: (Kirkebog s. 231). Født Sletten ca 5 april 1751 døbt fer 3 pasch. d. 13/4 Ellen, Peder Olsens datter fra Sletten, et med Jens Jacobsen ibid. i løsagtighed avlet og u=ægte barn kaldet Anne. Barnet blev foreholdt af Anne, Peder Olsens paa Sletten, huen af hendes datter Kirstine. Ingen Faddere. BEGRAVELSESNOTATER: Død Sletten ca. 26 december 1761 døbt fest circumis Jesu Christi d. 1/1 kirkebog s. 124b Ellen Pedersdatters lidet uægte pigebarn paa Sletten nemlig Ane Jensdatter 12 aar gl. | Familie: Jens Jacobsen / Ellen Pedersdatter (F467)
|
| 4536 | Tvivlsom | Olufsdatter, Malene (I97655052)
|
| 4537 | Tysk konge 1038. Romersk kejser 1046. Hertug af Schwaben 1038. Konge af Burgund. | Emperor of the Holy Roman Empire, Heinrich III (I664)
|
| 4538 | Tysk konge som 3-årig 1056. Riget opløses i feudale enheder. Slog fyrsterne ved Hohenberg 1075. Afsatte pave Gregor VIII jan. 1076. Bodsgang til Canossa jan. 1077. Fyrsterne vælger Rudolf af Schwaben som modkonge. Slået ved Zeitz 1080 og afsat. Friedrich von Staufen belønnes med Schwaben. Romersk kejser 1084. Gjorde Böhmen til kongerige 1086. Nedlagde kronen 1105. | Emperor of the Holy Roman Empire, Heinrich IV (I662)
|
| 4539 | Tømmermand | Jess, Andreas Johansen (I42282090)
|
| 4540 | Tønne Bloch Glahn, f. i Riserup F. 2/12 1788, Generalkrigskommissair, (III3.), R*, tidligere Major i det kgl. Artilleri og Udskrivningschef i Veile, død i Kbhvn. 12/2 1874, g. i Steenmagle Sjæll. 1/1 1823 Elisabeth Maria Salomine Fischer, f. i Norup Prstg., Mariager 11/8 1796, død i Kbhvn. 22/8 1870. | Glahn, Tønne Bloch (I2582)
|
| 4541 | Udalrich I., Graf 947-970 | Graf, Ulrich I (I661)
|
| 4542 | Uddannelse ??? 1621, København by, Sokkelund h., Københavns a., Danmark. 1623, Wittenberg, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. 1625, Helmstedt, Niedersachsen, Tyskland. 1627, uddannelse .... | Lerche, Hans Madsen (I1348)
|
| 4543 | Uddrag af Arkivfuldmægtig E.A.Thomle: "Derimod udnævntes Adam Levin Grønvold 15.08.1718 til Capitaine og Compagnichef i 1 ste Akerhusiske nat. Inf.reg. og det må følgel | Grønvald, Adam Levin (I1636)
|
| 4544 | Udlagt Barnefader Hans Lund, Underforvalter på Tybjerggaard. | Christensen, Marie Christine Hansine (I33530296)
|
| 4545 | Udlagt barnefader. Af Tybjerggard. Tybjerggård er en af landets ældste storgårde, som nævnes første gang i 1291. Tybjerggaard ligger i Tybjerg Sogn i Næstved Kommune. Den nuværende hovedbygningen er opført i 1763, og er en enetages bygning i rokokostil som stadig eksisterer i næsten uændret skikkelse. Den blev opført af forfatteren og embedsmanden Tyge Rothe, som lod den daværende hovedbygning i bindingsværk nedrive. [1] Tybjerggård Gods er på 1030 hektar med Fuglsang | Lund, Underforvalter Hans (I89212496)
|
| 4546 | Udlagt som barnefader. Også udlagt som barnefader til: Kirsten Nielsine Jensen, født 8. feb 1893 Assens Landsogn. Uægte. Ugifte Maren Kirstine Jensen, 24 år, Møllerhuse. Udlagt Barnefader Tjenestekarl Frits Jørgensen. Pastor G Knudsen i Hjemmet den 22. marts. I kirken den 22. maj. Anmeldt til Fattig udvalget 22/3 93. noteret i Gamtofte Kirkebog 25/4 93. Kirsten Nielsine Jensen dør 21. juni 1893 5 måneder gammel i Assens Landsogn. | Jørgensen, Fritz (I74300320)
|
| 4547 | Udmærkede sig i krig i Italien. Belønnes med hertugdømmet Bayern 1180. | Wittelsbach, Otto I von (I370)
|
| 4548 | Udnævnt til admiral 1696. Chef for flådeeskadren i Køge Bugt 1710.Gyldenløve støttede Tordenskjold ved flere lejligheder. Gyldenløve, Ulrik Christian, 1678-1719, Søofficer, var en naturlig Søn af Christian V og Sophie Amalie Moth og yngre Broder til ovennævnte Christian G. Han fødtes 24. Juni 1678 og fik Titel af Greve af Samsø og (1699) Friherre til Marselisborg . Allerede tidlig bestemtes han til Sømand, 18 Aar gammel udnævntes han til Admiral og Vicepræsident i Admiralitetet (1696), efter at han Aaret forinden havde erholdt Elefantordenen. Hans første Rejse synes at være falden 1696 med Fregatten "Svenske Falk", hvor Chefen, Kapitajn Chr. Thomesen Sehested, blev beordret at gaa ham til Haande; paa dette Togt kom han til Frankrig og benyttede der Lejligheden til at sætte sig ind i dette Lands Søtaktik. 1697 udnævntes han til Admiralitetspræs ident og Generaladmiral-Lieutenant, i det dog samtidig Niels Juels Broder Generaladmiral, Baron Jens J. adjungeredes ham. Wikipedia: Ulrik Christian Gyldenløve (1678, Samsø ? 1719, Køge Bugt) var søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. Han delte navn med sin farfars halvbror. Ulrik Christian Gyldenløve blev født i 1678 på Brattingsborg på Samsø. Hans far var kong Christian 5., og hans mor var grevinde af Samsø, Sophie Amalie Moth. I 1693 tog han til Holland, hvor han fik en meget dyr og grundig uddannelse i søofficersgerningen (selve det at blive uddannet søofficer var noget forholdsvis nyt, uddannelsen var kunstartet i 1650 og den eneste dansker før ham var Niels Juel). Efter opholdet i Holland tog han på yderligere et studieophold i Frankrig og her suppleredes uddannelsen med forelæsninger i navigation. Da han vendte tilbage til Danmark i 1696, blev han udnævnt til admiral i den danske flåde. I 1698 blev Ulrik Christian udnævnt til greve af Samsø og fik også titlen som junker af Jægersborg. I 1701 blev han udnævnt General-Admiralløjtnant og modtog han kommandoen over hele flåden. Kort tid efter indsendte han, på baggrund af erfaringerne fra Holland og Frankrig et forslag til kongen om oprettelse af et såkaldt Søe-Academi, hvor unge mænnd kunne modtage egentlig undervisning i sømandskab, militær træning, taktik og navigation (hidtil var søofficerer enten uddannet ved lærlingeprincippet eller havde modtaget graderne gennem f.eks. adling). Da Danmark under Den Store Nordiske Kriig i 1709 erklærede Sverige krig, drog den svenske flåde af sted for at belejre København, men admiral Gyldenløve formåede at holde stand og besejrede den svenske flåde adskillige gange. Dog tabte han tilsidst og måtte flygte, eftersom en af hanns kaptajner koordinerede forkert og fik sendt Gyldenløves skib i krydsild mellem den hollandske og den svenske flåde. Gyldenløve bordede fem skibe, indtil han blev angrebet af en svensk soldat, der skød ham i brystet, og derefter stødte en anden svensker en pike, et langt spyd, i ryggen på ham. Men Gyldenløve formåede at dræbe dem og overlevede selv. I 1713 tog han nordmanden Peder Wessel til sig og oplærte ham i søkrig. Peder, der senere blev kendt som Tordenskjold, blev udnævnt til kommandør under admiral Gyldenløve. I 1719, kort før krigens slutning, døde Gyldenløve, da han i et søslag i Køge Bugt blev skudt i nakken af en svensk snigskytte under en skibskamp. Ulrik Christian Gyldenløve blev 41 år gammel. (Han blev begravet i sit kapel på godset på Samsø). Kilde: - Danmarks Adels Aarborg 2000-2002. Er begravet i det Gyldenløveske kapel i Vor Frue kirke, København. | Gyldenløve, Ulrik Christian (I88611168)
|
| 4549 | Udskrift af Ribe byfogeds tingbog 1626, B 85A-56 19/12 1626. Peder Baggesen, på vegne af sin mor Margrethe, afdøde Bagge Pedersens, erklærer at hans mor er blevet forligt med Marin, afdøde Jon Sørensens, om de 2 parter af den halve arv, som afdøde Jon Sørensens arvinger er tilfalden efter afdøde Jon Sørensen, som Margrethe selv og Rasmus Kiersing har købt af Anne, afdøde Mads Jonsens, udi Varde, og hun først havde købt af Niels Hansen i Hyllerlsev, på sin mor Elle Hanskones vegne, som hendes søn Niels Hansen var værge og formynder for. Ribe byfogeds tingbog 1636, B 85A-58 12/3 1636. Peder Baggesen, på mor Margrete Bagges vegne, solgte til dr. Christen et stykke jord uden Nørreport ved Saltgaden. 12/10 1636. Hans Nielsen, på afdøde Hans Kjærgaards arvingers vegne, og Laurits Baggesen på hans mor Margrete Bagges vegne. Undtaget deres tvistagtig sag med bevilling på begge sider, må opstå til lensmanden hjemkommer. Ribe byfogeds tingbog 1637, B 85A-59 28/11 1637. Afkald imellem afd. Margrethe Baggers arvinger. Laurits Baggesen, Bagge Baggesen og Lambert Baggesen på egne vegne, Laurits Lauritsen rådmand, Søren Lauridsen og Thomas Lauridsen af Ålborg på deres hustruers vegne, Peder Olufsen Roed på hans hustrus vegne, Oluf Jensen rådmand i Ringkøbing på hans hustrus vegne gav Peder Baggesen afkald og vice versa for afd. Bagge Pedersen rådmand og afd. Margrethe Lauridsdatter. Ved fordeling af ejendomme nævnes også Ingeborg Baggesdatter. | Lauridsdatter, Margrethe (I1538)
|
| 4550 | Udskrift af Ribe byfogeds tingbog 1636, B 85A-58 12/10 1636. Hans Nielsen, på afd. Hans Kjærgaards arvingers vegne, og Laurits Baggesen på hans mor Margrete Bagges vegne. Undtaget deres tvistagtig sag med bevilling på begge sider, må opstå til lensmanden hjemkommer. Ribe byfogeds tingbog 1637, B 85A-59 28/11 1637. Afkald imellem afd. Margrethe Baggers arvinger. Laurits Baggesen, Bagge Baggesen og Lambert Baggesen på egne vegne, Laurits Lauritsen rådmand, Søren Lauridsen og Thomas Lauridsen af Ålborg på deres hustruers vegne, Peder Olufsen Roed på hans hustrus vegne, Oluf Jensen rådmand i Ringkøbing på hans hustrus vegne gav Peder Baggesen afkald og vice versa for afd. Bagge Pedersen rådmand og afd. Margrethe Lauridsdatter. Ved fordeling af ejendomme nævnes også Ingeborg Baggesdatter. Ribe byfogeds tingbog 1639, B 85A-61 23/2 1639. Laurits Baggesen skylder dr. Johan Borchersen og Morten Lime borgm. 500 rdl. Ribe byfogeds tingbog 1651, B 85A-70 50b 21/4 1651. Mads Jensen af Ringkøbing stævner sin svoger Laurids Baggesen for sin fædrene arv 951 sldl.. Mange andre beløb inddrages som mellemværende. Ribe byfogeds tingbog 1654-1655, B 85A-73 87 (1654) Laurids Baggesen har pantebrev af 4/9 1643 på 3987 rdl. 22 sk., som Gregers Krabbe har udstedt. Laurids Baggesen har betalt det ?? kræver Niels Sørensen?. Efter Laurids Baggesens regnskab resterer der 99 rdl. 3 ort, som er i fælles regnskab med Kirsten, afd. Mads Lassens. Indviklet forklaret. Ribe byfogeds tingbog 1641, B 85A-63 40 14/8 1641. Anders Jensen Guldsmed, på Ingeborg, afdøde dr. Chresten Bordums, vegne, Laurits Bordum og Anders Bordum på deres egne vegne, Laurits Baggesen på Marine og Kirsten Bordums vegne, tog Peder Persen byfoged i hånd, på mester Anders Randrups [Romdrup?] vegne og erkendte, at være kirken 300 sldl. skyldig. Ribe byfogeds tingbog 1642, B 85A-64 9/7 1642. Hr. Jens [Johannes?] Tausen, præst til Cathrine og Seem, sælger hus i Puggårdsgade til Laurits Baggesen. Ribe byfogeds tingbog 1643-1645, B 85A-65 3 4/2 1643. Anders Jensen Guldsmed, på vegne af Ingeborg, afd. dr. Christen Bordums, og hendes sønner Laurits og Anders. Laurits Baggesen, på vegne af Karen og Kirsten Bordums, sælger hus. 3b 4/2 1643. Laurits Baggesen køber arvepart. 3b 4/2 1643. Laurits Baggesen tilforhandlet ved Hermand Gaardmand, kgl. majsts. toldskriver udi Bergen, en arvepart af Jacob Buch [Busch], sorenskriver udi Sundhorlen udi Bergenhus len, som hans hustru Line Jacobsdatter var tilfalden efter hendes afd. farbror Knud Jensen Als, fordum borger her. Laurits Baggesen sælger nu til Hans Jensen Maler [kaldes senere Maller], borger her. Hans Jensen Malers hustru havde tilforn Knud J. Als til ægte. 33b 17/4 1643. Bagge Iversen, på vegne af husbond Laurits Baggesen, tog dom på Hans Jessen, Jes Opsneums søn, 64?? 67 17/7 1643. Laurids Baggesen tog dom på Karen Jensdatter i Skoleslippe for 34 dl. 2 mk. 75 5/8 1643. Anders Jensen guldsmed, på vegne af Ingeborg, afd. dr. Christens, Laurids Baggesen, på vegne af Maren og Kirsten Christensdøtre, Laurits Christensen Bordum på egne og bror Anders Christensen Bordums vegne, sælger til borgm. Peder Sørensen jord ved Papøt? og Saltgade. Mere side 88. 76 5/8 1643. Samme sælger stald til Laurits Baggesen i Saltgade. 78b 5/8 1643. L. Baggesen, på vegne af mester Christen Friis, har tilgode af Anders Nielsen skrædder 140 sldl. 78b 5/8 1643. L. Baggesen, på vegne af hr. Jens Tausen, solgte til Niels Olufsen knivsmed et hus i Puggårdsgade. 87 22/8 1643. Peder Hansen Dall, Niels Sørensen og Laurits Baggesen tiltales for Mads Lassens gæld til toldkassen 2312 rdl. 7 sk. + 1675 rdl. 15 sk., som mangler i toldkisten. Ribe byfogeds tingbog 1646, B 85A-66 25/3 1646. Side 31. Lauge Andersen, på vegne af Else, afd. Morten Limes, fordeler Hans Hansen i Allerup for 12 sldl., og flere andre. Ved denne tid mange indlæg om Laurits Baggesens (påståede) handel med svenskerne og Iver Vind til Nørholm 14/4 1646. Side 48. Maren Christensdatter, afd. Jens Laursens, sælger til Peder Baggesen 5 boder i Mester Mads Højnesgade. 2 boder sælges straks videre til Hans Hansen 29/4 1646. Side 66b. Laurits Baggesen m.fl. og Kirsten, afd. Mads Lassens, om Mads Lassens toldgæld. 8/8 1646. Side 107b. Niels Olufsen solgte til Laurits Baggesen sit øde hus i Stenbogade mellem den kannikegård, som Mads Limes døtre ibor på nørreside, og afd. Jep skrædders børns hus på sønderside. 14/11 1646. Side 152b. Laurids Baggesen, med landstingssævning over Jørgen Johansen Strip?, født i Randers, 300 rdl. efter brev af 26/5 1642. 28/11 1646. Side 158. Vurdering af afdøde Jep Skrædders hus i Stenbogade mellem afdøde Mads Roeds hus på sønderside og Laurits Baggesens hus på nørreside. 64b 19/5 1647. Laurits Baggesen lavbød Kirstens, afdøde Mads Lassens, adelhus ved Nørreporten, hun bor i. 92 6/7 1647. Jens Vandel tog dom på disse efterskrevne, efter Laurits Baggesens bog og breve: Alle andre steder optræder en Jens Vallund på Laurits Baggesens vegne. Side 91b kaldes han Jens Nielsen Vallund. 113b 17/8 1647. Laurids Baggesen er dømt af Kongen og Rigens ret at betale tolden. 121b 23/8 1647. Sagen om Laurits Baggesen og Niels Sørensen kontransgæld? for Mads Lassen. 160 10/11 1647. Carsten Olufsen, på vegne af Kirsten, Mads Lassens, begærer kopi af Laurits Baggesen af det regnskab dem imellem er. 160b 10/11 1647. Laurits Baggesen og Niels Sørensen fordeler Kirsten, Mads Lassens, for 793 sldl. 2 mk. 7 sk., som er rest på de oprindelige 1062 rdl. 2 mk. 7 sk. 1 alb. Ribe byfogeds tingbog 1660-1662, B 85A-77 36 20/12 1660. Peder Nielsen på Bramming, på vegne af Thomas Jensen i Amsterdam, fremlægger store krav til boet efter afd. Laurids Baggesen og hans afd. hustru Mette Jensdatter. Formyndere lover at betale. En Claus Klysing er arving, og bl.a. formynder for børnene. | Baggesen, Laurids (I1519)
|
| 4551 | Udskrift af Ribe byfogeds tingbog 1642, B 85A-64 16/11 1642. Bagge Baggesen tog dom på Christoffer Kruse for 68 sldl. efter brev, og 18 sldl. efter regnskabsbog. Christoffer Kruses kone MarineJensdatter siger, at han er rejst til Tyskland = mester Lauge Andersens stævning, Skarius Christoffer Kruse? Ribe byfogeds tingbog 1643-1645, B 85A-65 12b 28/2 1643. Peder Olufsen og Bagge Baggesen at gøre udlæg i Christopher Krauses løsøre for gæld. Kaldes også Kruse. Ribe byfogeds tingbog 1649-1650,B 85A-69 26/8 1650. Bagge Baggesen opsagde arv og gæld efter afd. Line Bertelsdatter, afd. Hans Laursens, tidligere rådm.. Laurids og Lambert Baggesen ligeledes. Lisbeth Andersdatter ligeledes. 15/10 1650. Mester Anders Nielsen Heeboe, sognepræst i Thisted, giver Bagge Baggesen, på vegne af afd. Hans Friises arvinger, afkald for det værgemål, som afd. Hans Friis havde for hans hustru Anne Hansdatters mødrene arv. | Baggesen, Bagge (I1547)
|
| 4552 | Udskrift af: Ribe byfogeds tingbog 1626, B 85A-56 19/12 1626. Peder Baggesen, på vegne af sin mor Margrethe, afd. Bagge Pedersens, erklærer at hans mor er blevet forligt med Marin, afd. Jon Sørensens, om de 2 parter af den halve arv, som afd. Jon Sørensens arvinger er tilfalden efter afd. Jon Sørensen, som Margrethe selv og Rasmus Kiersing har købt af Anne, afd. Mads Jonsens, udi Varde, og hun først havde købt af Niels Hansen i Hyllerlsev, på sin mor Elle Hanskones vegne, som hendes søn Niels Hansen var værge og formynder for. Ribe byfogeds tingbog 1636, B 85A-58 12/3 1636. Peder Baggesen, på mor Margrete Bagges vegne, solgte til dr. Christen et stykke jord uden Nørreport ved Saltgaden. 17/5 1636. Cort Hauborgh, boende i Hoffstad i Norge, sælger til Peder Baggesen sin arvepart efter sin morbror afdøde Magnus Grave. 27/8 1636. Borgm. Morten Lime, på vegne af Margrethe, afdøde Jens Mogensens, solgte til Peder Baggesen den arvepart, som hun tilfalder efter sin afdøde farbror Mogens [Magnus?] Grave. Ribe byfogeds tingbog 1642, B 85A-64 5/5 1642. Peder Pedersen havde solgt et pantebrev på 600 rdl. for 400 dl. til Peder Baggesen. Ribe byfogeds tingbog 1643-1645, B 85A-65 119 14/11 1643. Oluf Simonsen erkender skyld til rådm. Peder Baggesen for 80 sldl., pant i hus i Clostergade. 124 21/11 1643. Peder Baggesen rådm. tog dom på Jørgen Kjeldsen Møller. 14/4 1646. Side 48. Maren Christensdatter, afd. Jens Laursens, sælger til Peder Baggesen 5 boder i Mester Mads Højnesgade. 2 boder sælges straks videre til Hans Hansen. 20/5 1646. Side 76. Hans Mulvad, på vegne af jomfru Vibeke og Anne Langes?, tog dom på Peder Baggesen rådm. for 62 rdl., som er rest for 8 øksne. Ribe byfogeds tingbog 1647, B 85A-67 71b 1/6 1647. Peder Lassen, på vegne af Peder Baggesen, lavbød Maren og Dorette Hansdøtres parter i Porsborg. | Baggesen, Peder (I1539)
|
| 4553 | Udstedte 1388 et Vidne i en Drabssag, hvorunder hendes Sigil er bevaret, pantsatte 1389 Gods i Voldborg Herred til Kalentegildet i Roskilde. Levede Enke 1389. | Panter, Sophie Pedersdatter (I56478824)
|
| 4554 | Udvandret til Amerika | Blicher, Steen Steensen (I1255)
|
| 4555 | Udvandret til Amerika | Blicher, Laurits (I1253)
|
| 4556 | Ugift | Arnkiel, Sophia Amalie (I50424074)
|
| 4557 | Ugift. Hospitalslem | Pommer, Dorthea Cathrina (I775)
|
| 4558 | Ugift. København. | Michaelsen, Julie Wilhelmine Henriette (I2376)
|
| 4559 | Ukendt forfader | Stenbrikke, Åge (I177)
|
| 4560 | Ulf Jarl (født omkring 988 ? myrdet 31. december 1026 i Trefoldighedskirken, Roskilde) var en dansk jarl, vikingehøvding, statsholder og rigsforstander af Danmark under Knud den Store, han var gift med Knuds søster Estrid og far til kong Svend Estridsen og til vikingen Asbjørn Jarl. Biografi Ulf er søn af Thorgils (Styrbjørnsson) Sprakeleg, og nedstammer (ifølge en længe forfægtet men ej bekræftet teori) fra den svenske kongefamilie, hans bedstemor skulle således have været Tyra, datter af Harald Blåtand. Han sluttede sig til Knud den Stores vikingetogter til England, og omkring 1015 gifter han sig med Knuds søster. Ulf får også titel af jarl i England. Omkring 1024 dør Thorkild den Høje, der indtil da var kong Knuds statholder i Danmark. Herefter indsætter Knud Ulf som Jarl af Danmark, og tillige som foster-far for sin søn Hardeknud. Da den norske kong Olav den Hellige og svenske kong Anund Jakob angriber Danmark i 1026 var den danske konge i England, og Ulf udråber kongens søn som konge af Danmark, ifølge ham selv for at give danskerne en konge at samles om i en svær tid, hvor andre har konspireret i kupforsøg mod riget. Da Knud finder ud af, hvad der foregår i Danmark, skynder han sig hjem med en stor flåde. Svenskerne bliver jaget ud af Sjælland og over til Sverige, og det ender med slaget ved Helgeå, hvor Ulf meget behjælpeligt kommer kongen til undsætning og er med til at jage fjenden på flugt. Men Knud er meget vred på Ulf over den måde han har styret landet og udnævnt hans søn som konge. Den 30. december 1026 sidder kongen og Ulf i Roskilde og spiller skak. Under dette spil kommer det til skænderi imellem de to, efter Ulf har væltet brættet og går mod udgangen råber kongen efter ham "Flyr du nu, du rædde Ulf?", Ulf vender sig om i døren og svarede "Længere vilde du være flygtet ved Helgeaa, om du havde kunnet. Dengang kaldte du mig ikke den rædde Ulf, da jeg kom dig til hhjælp, fordi svenskerne havde banket eder som hunde!". Dette gjorde imidlertid ikke hadet fra kongen mindre, og næste morgen bad han en skosvend om at gå hen og dræbe Ulf, denne kom tilbage uden at have gjort Ulf noget, da han havde søgt tilfluggt i Trefoldighedskirken ville skosvenden ikke gå ind og slå ham ihjel, men det lod Knud sig ikke slå ud af og befalede i stedet nordmanden Iver Hvid at gøre det, og han løb straks over i kirken hvor han ved koret fandt Ulf og myrdede ham med sit sværd. Knud måtte efterfølgende sone mordet med mandebod, dels til sin søster og dels til Trefoldighedskirken. Ekstern henvisning Jarl Gallén: "Vem var Ulf jarl, Sven Estridsens far?". Scandia 58, 1992. (ss. 13-30). | Thrugilson, Jarl Ulf Sprakaleg (I88518080)
|
| 4561 | Ulfstand, Jens Holgersen,-1523, Lensmand paa Gulland, Søkriger, var Søn af Holger Henriksen (Ulfstand) til Glimminge i Jerrestad Herred og Birgitte Jensdatter (Rosensparre). Efter Faderen, der døde i Tiden 1485-86, arvede Ulfstand Glimminge og bbyggede her senere det mærkelige Stenhus, hvortil han 1499 lagde Grundstenen, og som endnu er bevaret. Ulfstand var Lensmand paa Lindholm 1486 og fik 1487 for Livstid Pantebrev paa Kronens Gods i Jønested i Skaane, som hans Fader ogsaa havde hafft i Pant. En mere betroet Stilling opnaaede han dog senere i 1487, da Kong Hans efter at have vundet Gulland tilbage fra Iver Axelsen Thott (XVII, 329) satte J. H. til Lensmand paa Øen. At der overdroges ham en saa vigtig Post paa en Tid, da han endnu maa antages at have været en yngre Mand, vidner om, at Kongen allerede da har næret en ikke ringe Tillid til ham. Ulfstand svigtede da heller ikke denne Tillid for saa vidt, som han altid bevarede Troskaben mod Kongen. Ulfstand var gift først med Holmger Axelsdatter Brahe, der døde 19. Nov. 1495 Paa Visborg, og derefter (fra 29. Juli 1498) med Margrethe Arvidsdatter Trolle; selv døde Ulfstand 6, Febr. 1523. Danmarks Adels Aarbog 1896, S. 437 f. | Ulfstand, Jens Holgersen (I30)
|
| 4562 | Ulrich Christian Boesen, f. 7. Dec. 1769 i Rynkeby, privat undervist af Faderen i Hjemmet, kom et Par Aar før sin Dimission i Huset hos Mosterens Mand, Universitetsboghandler Saxtorph i Kjøbenhavn og fik Manuduktør, 1787 Student privat, 1788—90 Hovmester hos Kancelliraad Simonsen paa Elvedgaard paa Fyn for hans Søn, den senere Digter og Historiker Vedel Simonsen, 18. Jan. 1792 cand. theol., 6. Juli 1793 Alumnus paa Elers’ Kollegium, 14. Nov. 1794 residerende Kapellan i Faaborg, 29. Dec. 1794 ordineret, oprettede her 1798 et Institut i den nuværende Frimurerloge i Faaborg, hvori han med Hjælp af to Lærere og en Underlærer underviste i de samme Fag som i Latinskolerne, stiftede ogsaa et »frit, offentlig Læsebibliotek« og en Søndagsskole for Haandværkerdrenge, der undervistes i Regning og Skrivning, ligesom han omkring 1800 holdt Møder rundt om, endog i Sønderjylland, 29. Sept. 1804 tilkendegivet Danske Kancellis Agtelse og Tilfredshed, 18. Dec. 1807 Sognepræst til Seest, 26. Feb. 1817 til Vordingborg og Kastrup, hvor han omgikkes med Planer om at skrive Slottets og Byens Historie og i den Anledning 1820 søgte Amtets Tilladelse til at gennemgaa Byens Arkiv, 1827 bevidnede Provsten ham ved en Visitats sin Tak for den utrættelige Iver, han viste Ungdommens Oplysning og den heldige Anvendelse, han gjorde af den indbyrdes Undervisning, 29. Nov. 1833 Sognepræst til Eltang og Sønder Vilstrup, t 23. Nov. 1840 i Eltang, har leveret adskillige Bidrag til det af hans Broder udgivne evangeliske Magazin og udgav 1792 Bemærkninger ved Procurator Hansens Tanker om den danske Bondes Oplysning, var stærkt religiøst greben, særlig i hernhutisk Retning og stiftede sammen med 4 andre Præster det fynske Selskab til Evangeliets Udbredelse (»den fynske Bevægelse«); g. 11. Maj 1795 i Kjøbenhavn (Nicolai Kb.) m. Maria Kirstine Schjøtt, f. 1776, f 15. Jan. 1849 i Kolding, begr. i Eltang. Kilde: Stamtavle for Slægten Boesen | Boesen, Ulrik Christian (Uldric) Præst (I4357)
|
| 4563 | Ulrich Sechmann Boesen, f. 22. Juli 1797 i Faaborg, undervist i Hjemmet, 1812 Elev i Kolding lærde Skole, 1815 Student dærfra, Huslærer paa Egelykke paa Langeland, hvor han 1818 paadrog sig en Sygdom, som medførte, at han opholdt sig et Aars Tid i Hjemmet i Vordingborg, 17. Juli 1823 cand. theol., underviste bl. a. hos den russiske Minister, Baron v. Nicolay, 14. Feb. 1826 Sognepræst til Nørre Lygum i Sønderjylland. Som Prædikant og Sjælesørger øvede han her stor Indflydelse. »Paa Grund af sit danske Sindelag og sin herrnhutisk farvede Orthodoxi havde han mange Kampe i sin Præstegjerning, men han var en Viljens Mand, og naar han tog, hvad han kaldte »Amtsgesichtet« paa, forstummede Modstanden imod ham«. 21. Jan. 1834 Sognepræst til Oxenvad og Jels, 2. Nov. 1846 til Fjelstrup, 3. Aug. 1848 afsat af Oprørerne, fordi han nægtede at lyde den provisoriske Regering, og med Paalæg om at rømme Præstegaarden inden 24 Timer, tog først Ophold i Kolding, siden i Assens, men fulgte 1849 General Rye tilbage til Fjelstrup, som han dog snart igen maatte forlade, opholdt sig om Sommeren i Assens, men blev i Nov. 1849 genindsat i sit Embede, 10. Jan. 1850 konst. Provst i Haderslev Provsti, og da 17 slesvig-holstensk sindede Præster i Provstiet sendte ham et Mistillidsvotum, svarede han med et lille Skrift: »Hvem stifter Forargelse og Samvittighedsforvirring i Kirken og Menighederne?« (kom i 2 Oplag), 6. Okt. 1851 R.*, 1851 Formand for Haderslev Præstekonvent, 10. Maj 1852 Medstifter af og Formand for Haderslev Bibelselskab (kgl. stadfæstet 1857), 14. Aug. 1853 kongevalgt Medlem af Sønderjyllands Provinsialstænderforsamling, mødte i Flensborg samme Aar og holdt den danske Prædiken ved Aab ningshøjtideligheden, ligesom han med Laurids Skau kraftigt deltog i Drøftelserne af Sprogsagen, 11. April 1854 Biskop over Hertugdømmet Slesvig (med Bolig i Flensborg), 19. Maj samme Aar gejstligt Medlem af den kgl. Appellationsret for Hertugdømmet Slesvig, samme Aar Medlem af den teologiske Eksamenskommission, 6. Okt. samme Aar D.M., 29. Okt. samme Aar under Kongens Ophold i Flensborg K.*, efter 10 Aars dygtig Virksomhed under de urolige politiske og kirkelige Forhold 8. Marts 1864 afsat af Prøjserne, men blev dog et Aars Tid boende i Flensborg indtil Biskop Godts Udnævnelse, bosatte sig derpaa i Vejle, død dær 11. Feb. 1867, »en ægte dansk Mand og en nidkjær Biskop«, udgav 1844 sammen med sin tidligere Nabopræst Pastor G. W. Meyer i Vilstrup en Salmebog, der ved kgl. Resolution 26. Feb. 1847 autoriseredes til frivillig Indførelse i de Kirker og Skoler, som ere underlagte den sønderjyske Generalsuperintendentur, hvor Kirke- og Skolesproget er dansk (udkom i 2. Oplag 1852, i 3. Oplag 1853, i 5. Oplag 1861). Hans Broder E. Boesen udgav 1868 U. S. Boesens Liv og Virke. Efter Genforeningen skænkede hans ældste Sønnesøn en ny Kirkeklokke (den gamle var under Verdenskrigen blevet ødelagt og fjernet af Tyskerne) til Fjelstrup Kirke med Inskriptionen: »Til Minde om Biskop Ulrich Sechmann Boesen, tidligere Præst i Fjelstrup«. G. 25. April 1826 i Kjøbenhavn m. sit Søskendebarn Anna Johanne Boesen, f. 5. Sept. 1805 i Kjøbenhavn, f 21. Dec. 1877 i Vejle, Datter af forannævnte Justitsraad, Renteskriver Johannes B. og Sophia Friederica Hammerich. Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen | Boesen, Ulrich Sechmann Præst og Biskop (I4365)
|
| 4564 | Ulvhild Håkansdotter av Thjottaätten, född 1095, död 1148, (även Ulfhild) var drottning av Sverige och Danmark (1117 - 1125), dotter till den norske stormannen Håkon Finnsson av Thjottaätten. Genom sin börd och sina äktenskap kom Ulvhild att få ett betydelsefullt kontaktnät och stora tillgångar. Hon var vän med ärkebiskop Eskil i Lund, vilken i sin tur stod Bernhard av Clairvaux nära. Kontaktnätet hade hon med sig in i äktenskapet med Sverker den äldre, och det var hon som tog initiativ till att bjuda in cistercienserna till Östergötland och tillsammans med Sverker låta grunda Alvastra kloster.[1][2] Ulvhild var känd för sin fromhet och kristna nit i flera källor. I andra framställningar har hon utmålats som extremt ondskefull i yngre år, men from i sin ålderdom. Under hennes tid som drottning grundades även klostren i Nydala och Varnhem. Giftermål och barn Ulvhild var gift tre gånger, med tre olika kungar: Inge den yngre, Nils av Danmark samt Sverker den äldre. Hennes två första äktenskap var barnlösa. Efter kung Nils bortgång lämnade Ulvhild Danmark för Sverige (vissa källor anger att hon gjort ssig omöjlig i Danmark och lämnade honom redan innan). Hon övertygade den östgötska hövdingen Sverker om att han skulle ha större utsikter att bli accepterad även i Västergötland om han tog henne till maka vilket även skedde; Sverker blev år 1130 hyllad som hela Sveriges konung. Barn Johan (ihjälslagen efter att ha förövat kvinnorov) - tveksamheter kan råda om Johan var son till Ulvhild liksom brodern Karl - årtalen för giftermål och födslar kan vara felaktiga. Karl Sverkersson (kung av Sverige 1161–67) dotter (Helena?[3]) som år 1156 gifte sig med Knut V av Danmark, son till Magnus Nilsson av Danmark Sune Sik (egentligen osäkert vem hans mor var) Ingegerd, abbedissa i Vreta kloster (egentligen osäkert vem hennes mor var) Källor Ulfhild, drottning i Nordisk familjebok (2:a upplagan, 1920) ^ Lejon, Kjell O. 2005. Diocesis Lincopensis: historik över Linköpings stift. Skellefteå. (ss 50ff) ^ France, James. 1992. The Cistercians in Scandinavia. Kalamazoo. (ss 27-32) ^ engelska Wikipedia: Helen of Sweden | Häkonsdotter, Dronning af Sverige Ulvhild (I11666521)
|
| 4565 | Ulykkeligt ægteskab. Skilt. Mange oplevelser. (Mikrofilm 30018) Anst-Jerlev-Slavs herreders tingbog 1703-05 1704 - 111b: I Jesu Christi Hellige Navn begyndes først at Holdes Ting og Ret Her På Anst, Jerlev og Slaugs Herreders Ting udi dette nye år 1704 Fredag den 31. oktober 1704: 215: Regimentskriver Andreas Rasks fuldmægtige Søren Hacksen Skovgaard har stævnet kaptajn Leegaards frue med hendes pige Margrethe samt Markus Nissen i Bønstrup for at vidne om, hvorledes Søren Hacksen fredag den 17/10 i kaptajn Leegaards eget hus i Skanderup med ærerørige skældsord, hug, næsepust og hårryk pludseligt og voldeligt skal være overfaldet af kaptajn Leegard og hans løjtnant ved navn Buge. -Stævning til Leegaard og Bugge. Markus Nissen: Var med Søren Hacksen kommet ind i kaptajn Leegaards hus med en missiv fra regimentskriveren og generalkommissariatet angående fjorten mark danske, som hver af landdragonerne til deres mundering kjortel nu sidst forgangne Michaelis selv skulle betale. Løjtnant Bugge var også derinde i stuen. Blandt andet blev der i venlighed talt om en tvistighed mellem provst Anders Horne i Nagbøl og løjtnant Buge, hvor Søren Hacksen Skovgaard på høfligste måde rådede løjtnanten til forrlig og derhos sagde, at efter hvad der var kommet ham for øren, da, om de på begge sider ville føre vidner, da blev muligvis provstens vidner bedre og snarere anset end løjtnantens. Da sagde løjtnanten, "Om du er provstens prokurator, må du værære en kanalje, ingesmachter (?) hundsfot. Vil du kanalje sætte dig op imod en oberofficer". Søren Hacksen svarede, "jeg er så god en ærlig karl som enten I eller en anden". I det samme slog løjtnanten med sin næve til Søren Hacksen i hans ansigigt og greb ham tillige i håret. Da som Søren Hacksen måtte gøre nødværge, trådte kaptajn Leegaard til og hjalp løjtnanten, greb Søren Hacksen i håret og sleede ham hid og did, så både kaptajnens frue og hendes pige med deres grædende tårer måtte råbe og bede kaptajnen og løjtnanten, at de dog skulle spare Søren Hacksen. Og efter Markus Nissens råd måtte Søren Hacksen undfly fra dem. Derefter sagde kaptajnen, at en anden gang, når regimentskriverens knægte og tjenere oftere kom med breve, da skulle de levere brevene fra sig og stå uden for døren. Søren Hacksen tilbød sin ed til bekræftelse, eftersom han til idag ej har kunnet skaffe flere vidner, idet kaptajnens frue og pige vel er blevet stævnet, men ikke har villet møde. -Kaptajnen og løjtnanten var ikke mødt. - Sættefogeden Anders Hansen Risbøl tilstod Søren Hacksen at aflægge eden. 216b: Herredsfoged Bertel Pedersen betjente ikke selv retten i efterfølgende sager. Provst Anders Horne i Nagbøl fremstillede to stævningsmænd med en skriftlig memorial: Som æren er så kær som livet, da er jeg højligen forårsaget -- at indstævne eder velædle kaptajn Leegaard og eders velædle frue samt regimentskriver Rasks fuldmægtige Søren Hacksen og Markus Nissen af Bønstrup,, at vidne ang. ærerørige ord, som løjtnant Buge d. 17/10 har talt. Stævning også til løjtnant Bugge og tilvidner. Markus Nissen: (omtrent samme forklaring som på fol. 215). Løjtnant Bugge sagde lydeligt 3 gange, at hr. Anders Horne var en ungesmachter(?) skælm, og før end hr. Anders Horne skulle omvende løjtnanten, da måtte han omvende djævelen. Søren Hacksen bekræfter. Fredag den 21. november 1704: 221b: Hr. Anders Horne i Nagbøl har stævnet adskillige (navngivne) til at vidne om søndagsexercitsen ved Skanderup kirke: om eder og banden, om gudstjenesten, om prygl, som nogle dragoner er blevet trakteret med, og om årsagerne til, at nogle karle er bortrømt. Stævning til kaptajn Leegaard og løjtnant Buge (Bugge), korporal Henrik Garselev af Skanderup samt mange (navngivne) dragoner. Vidner: Om de ikke før mikkelsdag mange gange har set løjtnant Buge og korporalen at have mønstret dragonerne før gudstjeneste, og at de (løjtnant, korporal og dragoner) mange gange er kommet ind i kirken, når sangen før prædiken næsten var udsunget, og undertiden når præsten var kommet på prædikestolen. Og om ikke de nogle gange er gået ud af kirken uden at lade sig undervise af degnen i deres saligheds lærdom, men i stedet har stået i deres fulde exercits på mønstringspladsen, når sognefolket kom ud af kirken? Jens Andersen af Skanderup: Ved nok, at de nogle gange før Mikkelsdag har exerceret ved kirken før prædiken og er kommet ind i kirken under sangen før prædikenen og er gået ud igen under sangen straks efter prædikenen. - Adspurgt af regimentskriver Korck på vegne af løjtnanten svarer han, at han ikke ved, om det er efter befaling af officererne. Siden løjtnant Buge var kommet til at exercere dragonerne, da var dragonerne ej blevet så længe til stede i kirken, at de af degnen i kirken kunne overhøres efter prædiken. Dette til trods for, at præsten fra prædikestolen havde advaret, at ungdommen, så mange som efter kongens forordning ved burde, skulle blive til stede. Efter afhøring af et par vidner tilstod regimentskriver Christian Albrecht Korck (på vegne af Bugge) for at spare tid alt, hvad vidnerne havde fortalt. Og Bugge tilstod selv, at han 18. søndag efter Trinitatis havde pryglet en karl ved navn Iver Madsen. Horne spurgte Jens Andersen, om han ikke har set, at kaptajnen og løjtnanten, først en og så den anden, nævnte tid meget ynkeligt begge pryglede Iver Madsen, skønt han aldrig var præsenteret for amtmanden eller kommissionen, langt mindre undervivist i nogen exercits, og om han ikke hørte, at kaptajnens frue bad for Iver Madsen, at de ikke skulle slå ham længere. - Svar: Har set, at Bugge slog Iver Madsen nogle slag, indtil Jens (!) Madsen græd og klagede sig, at han ikke kunne exercere, fordi han havde ondt i sin ene arm. Så bad kaptajnens frue løjtnanten om ikke at slå ham mere, og kaptajnen sagde, at Iver Madsen skulle aftrække sin kjortel og lade se, hvad hans arm fejlede, og da han havde afdraget den, pryglede kaptajnen ham på samme arm, som løjtnanten før havde pryglet ham på, og kaptajnens frue bad for karlen. Derefter brugte Iver Madsen sit gevær til exercits, som han kunne, eftersom han var nødt til det. - Løjtnant Bugge tilstod vidnet. Anders Horne tilspørger vidner (bl.a. Iver Madsens broder Jens og fader Mads Hunderup), hvad der var årsagen til Iver Madsens rømning. -Faderen: Da Iver var kommet hjem efter at være blevet pryglet, klagede han sig, og faderen sagde, han skulllle gå i sin tjeneste igen; det blev vel bedre. Sønnen svarede, at hellere end han ville således, som sket var, blive pryglet og slagen, da ville han hellere give 20 rdl. ud, og hvis han ikke kunne blive fri for penge, da skulle han hellere drage så langt bort, at ingen skulle høre eller spørge ham. Han ved ikke, hvor sønnen er. Jep Buch den yngre af Nagbøl: Havde Iver Madsen i sin tjeneste. Da Iver Madsen blev borte fra tjenesten, gav Jep Buch det til kende for amtmanden. Men dagen efter kom Iver tilbage, inden han forsvandt. Jep Buch havde talt med kaptajnen om at frikøbe ham. De havde aftalt 10 rdl. og 4 tdr. havre. Men da han kom for at aflevere betalingen, nægtede kaptajnen at modtage den; Iver Madsen skulle selv komme med sin fader og andre mænd. Ebbe Clausen af Geising og Hans Poulsen i Bidem blev spurgt om årsagen til Christian Poulsens rømning. - 14 dage før mikkelsdag kom dragon Jacob Lassen med en seddel fra løjtnant Bugge til Christian Poulsen, at han skulle næste søndag forføje sisig til mønstring og exercits ved Skanderup kirke. Da svarede Christian Poulsen, at dersom han ikke måtte blive fri i den enkekones tjeneste, hvor lejet til, efter sessionens friladelse, men endelig skulle være dragon, da ville han være under hr. kaptajn Vosses (?) kompagni. Men hellere end han ville være dragon og exerceres ved Skanderup kirke, da ville han hellere lade sig partere eller rømme ind i Tyrkiet. Dog talte han hverken om pryglen eller andet. Jens Jeremiassen Degn forklarer, at hans søn Søren Jensen rømte, fordi han frygtede den hårde pryglen. Søren Møller i Rolles mølle om, hvorfor hans karl Peder Jepsen rømte: Karlen havde af løjtnanten fået at vide, han skulle være dragon. Karlen havde sagt til Søren Møller, at hvis han ikke kunne få ham fri, så tjente han ham ikke mere. Niels Møller af Lunderskov: Har set løjtnanten slå en dragon med et spanskrør, så det sprak. Anders Horne til Skanderup mænd: Har de ikke hørt, hvorledes løjtnanten mange gange har bandet dragonerne og bedt djævelen regere deres hjerter, og hvorledes han har trakteret dem med hug og slag, fordi de ikke kom så tidligt til mønstringspladsen, at de kunne exercere før gudstjenesten? - Jo. - (Nogle vidner om heste på en toft). Præsten spurgte vidnerne, om korporal Garsløf ikke havde pryglet deres vangmand, så han lå i sin seng et par dage, fordi han havde indtaget korporalens svin i folden. - Jo. - Og de bekræfter, at det er alle dem, der skal holde folk, til stor skade, at karlene blev behandlet med banden og pryglen. Markus Nissen af Bønstrup har hørt løjtnanten sige, at alle bønder var skælme, men han sagde det i ralderi (?). Anders Horne bad om et skudsmål fra Skanderup vidner. De svarede, han havde levet så ærligt, kristeligt og skikkeligt og lært Guds ordretteligt etc. Dragon Niels Kaalback: Løjtnanten slog sin kæp i stykker på ham. Han vidste ikke hvor mange slag. Kæppen gik ikke midt over, men en splelter gik løs. Og han havde ikke ondt deraf videre, end han ømmede sin arm dagen efter. Dragonerne: De har vel hørt løjtnanten ved exercitsen bande, og de har fået nogle slag af ham, hvis de kom for sent. Dragon Christen Nielsen: Har givet kaptajn Leegaard 6 slettedaler for sin copulationsseddel. Dragonerne giver præsten godt skudsmål. Herimod fremstod regimentskriver Chritian Albret Borck på vegne af løjtnant Buge. Som spørger Skanderup mænd, om de kendte løjtnant Buge. - Jo, han logerede i Skanderup byg og er kommanderende overofficer ved kaptajn Leegaards kompagni. Han har logeret her siden sidste høbjergning. - Har han ført et uskikkeligt levned i den tid, som de mener at være Gud til vanære og kongen til skade? - De svarer, at de vedstår alt, hvad de tidligere har vidnet i denne sag, og i øvrigt vidste de intetet at beskylde ham for. - Har nogen af dragonerne klaget over løjtnantens pryglen? - De har ikke klaget for dem, men de har nok hørt nogle af dem tale derom. - Knud Jessen svarede, at han havde hørt af en dragon, som tjente ham i sommers, at der havde undertiden vanket hug. - Har de begæret af hr. Anders Horne, at han dem ville antage og deres nød på behørige steder andrage? - Jep Iversen, Niels Kielde, Jep Vedstesen, Oluf Buck, Esben Knudsen og Knud Jessen, alle af Skanderup: De havde begæret af Anders Horne, at det kunne forhidres den pryglen, som passerede ved Skanderup kirkes exercerplads, som var dem alle til stor skade. - De øvrige tilstod det samme. - Korck spurgte dem, hvorfor de ikke havde andraget det for amtmanden. - Svar: De vidste ingen anden vej end at andrage det for deres præst og sjælesørger. -Om de ikke i andre tilfælde søgte deres verdslige øvrighed, når de skete noget for nær? - Jo, når noget vedkom deres gårde og grund. De havde også givet amtmanden til kende både, hvad der var vidnet om korporalen og andet.. Dragonerne blev spurgt, om løjtnanten havde trakteret dem ubilligt. -De svarede, at de ikke havde noget at klage over andet end hvad de tidligere havde vidnet om, men takkede Gud og kongen for ham som en god officer og gerne ville leve og dø med ham, tilmed havde han også formanet dem i rette tid at søge i kirken og Guds hus og i alle måder at leve kristeligt og ingen tid at forsømme Guds tjeneste, enten at komme for sildigt i kirken eller at gå for tidligt af kirken. Og ellers tilstod dragonerne, at Iver Madsen sagde ej at kunne exercere, fordi han havde skade i sin arm, og derudover måtte afdrage sin kjortel, da ingen skader på ham blev set, så som han havde skjorten på.- Anlangende den bortrømte Christian Poulsen sagde løjtnant Bugge aldrig at have set ham, men han skal være bortrømt, fordi han i sin tjeneste skal have belagt og forlokket en kvindeperson. På Anders Hornes spørgsmål svarede dragonerne, at de ikke for deres genstridighed, men vel på andre måder kunne have fortjent straf. To svarede, at de ikke vidste, om de havde fortjent sådan straf eller ikke. Fredag den 5. december 1704: Anders Hansen Risbøl af Asbo på vegne af hr. Anders Horne i sagen ctr. officererne. - Vidnet Las Andersen af Roved mødte ikke sidste gang, og Jep Buch den ældre og Jep Buch den yngre har været beskikket til at modtage hans vidnesbyrd. Idag er de til stede alle tre. - Las Andersen vedstod, at han havde foræret kaptajn Leegaard 4 tdr. havre og korporal Henrik Gorslev 2 får, for at de skulle hjælpe ham fra dragonvæsenet, hvorfra han i nogen tid har været forskånet. Efterløjtnant Bugges fforslag har han lovet kaptajnen at betale, når han fik sit pas og afsked. Efter at han var blevet stævnet til tinget af Anders Horne for at vidne, da har kaptajnen og korporalen den 27/11 betalt ham både havren og fårene. - Sådan har Las Andersen vidnet forde to mænd, og det bekræfter han nu i retten, bortset fra at han ikke egentlig kan huske datoen, da han fik havren og fårene tilbage. Fredag den 12. december 1704: 233b: Forlig mellem hr. Anders Horne og løjtnant Frederik Christian Bugge. Denne erklærer sig om de æreskældsord, som han ubetænksomt har udtalt. Nu har de i venlighed oprettet et skriftligt forlig: Da Anders Horne er blevet toucheret på sin ære, så bekender jeg hermed, at ordene i hastighed og uden tilbørlig betænksomhed er udsagt og skrevet. Fortryder nu ordene, som i hastighed af munden og pennen er udfaldet. Erklærer provsten for en ærlig og brav mand etc. Lover at afholde sig fra sådanne ord. Ellers skal provsten have alle sine prætentioner imod ham forbeholden. Herimod forpligter provsten sig til ikke at føre processen imod ham videre. ------ | Bugge, Ritmester Frederik Christian (I25170977)
|
| 4566 | Ulæselig Kirkebog | Glahn, Marie Magdalene (I2766)
|
| 4567 | Ulæselig Kirkebog | Olsdatter, Inger (I6073100)
|
| 4568 | Ulæselig kirkebog | Blicher, Peder Daniel Præst (I7732249)
|
| 4569 | Ulæselig Kirkebog | Kaalund, Wilhelm (I2383)
|
| 4570 | Ulæselig kirkebog | Hansen, Daniel (I42120068)
|
| 4571 | Ulæselig Kirkebog | Hansen, Anders (I831)
|
| 4572 | Ulæselig Kirkebog | Hackenborg, Barbara Catharina (I2384)
|
| 4573 | Under påvirkning af den herrnhutiske bevægelse nægtede han at give syndstilgivelse i skriftestolen. Han blev derefter suspenderet, nedlagde sit embede og fik sin afsked, hvorefter han i nogle år opholdt sig i Tyskland, før han vendte tilbage til Danmark, hvor han førte et stille og fattigt liv. | Hersleb, Ole Christophersen (I2842)
|
| 4574 | Underskrev unionsbrevet 1523 | Lützow, Claus III von (I41652138)
|
| 4575 | Undersøges Roskildehistorier | Toulouse, Guidenilde of (I23516543)
|
| 4576 | Ungarsk konge 1046 - 1061 | Hungary, Andreas (András) I of (I612)
|
| 4577 | Unge Markvard til Seilstrup (Børglum H.), beseglede 1335 til Vitterlighed et Mageskiftebrev mellem Vrejlev Kloster og Hr. Henrik Nielsen Panter, fik s. A. paa Framlev Herredthing tilskjødet Gods i Skjørring Sogn af Anders Knudsen, var 1340 Grevreve Johan af Holstens Foged paa Skanderborg, og s. A. bestemtes i Forliget mellem Kong Valdemar og de holstenske grever, at Kongen skulle lade Markvard og Hans Arvinger beholde deres Gods i Nørrejylland, indtil han blev Udløst, nævnes atter 1353 i Vinningaa-Forliget. | Ratzstorp, Markvard (I35100111)
|
| 4578 | Uradel fra Lüneburg. Kendt 1162-69. | Schack, Scaccus de Bardowiek (I77328352)
|
| 4579 | Uradel fra Vendsyssel med godser i Estland | Stenbrikke, Åge (I177)
|
| 4580 | Uradelsslægt fra Brandenburg | Winterfeld, Henning von (I22110792)
|
| 4581 | Uradelsslægt fra Mecklenburg indvandret i Danmark i tre omgange uden at efterlade sig afkom her i landet Det oprindelige navn Uritz er slavisk Betyder manden med havudsigt eller ankermand Urits blev til Oritz, Ordessen og endelig Oertzen | Oerdessen, Uritz (I17)
|
| 4582 | Urtekræmmer. Bud ved Fattigvæsenet. | Fischer, Tycho Johan (I1488)
|
| 4583 | Usikkerhed om nogle af børnene, dog ikke Peder. Der er flere Christen Han- sen: tre i Sierslev og en i Bjælkerup, foruden i andre sogne. Gamle C.H (1722-1812)g.m.Anne Jørgensdtr, Unge C.H.som her, Yngste C.H. gift 1781 m Sidse Jørgensdtr (f.1756), i Bj. C.H.g.m.Maren Pedersdtr (g.1783) (1755-92).Især bemærkes Mads født enten 23 jan 1785 eller 14 nov 1784,eller 1787.Der ligger stadig en opgave i at udrede trådene, da skifterne ikke er til megen hjælp og flere børnenavne går igen. Før 1800 betegner man i Store Heddinge kirkebog de samtidige tre Christen Hansen som 1) Unge C.H. eller yngste C.H. (dvs nr 2505) 2) Mellemste C.H. (dvs nr 792) (dog også som Unge C..H. ?) 3) Ældste C.H. (dvs nr 6467, som er udenfor slægten) efter conferering af faddere af andre børn, og med folketælling denne C.H.: Dåb 1785 23 jan Christen Hansens søn Mads Susc Hans Jensens Birte, S. Test: Rasmus Hansen, Lars Frantzen, Mads Olsen Jørgen Jørgensens H. S. 1796 6 marts blev dåben confirmeret over Christen Hansen og H. Marie Nielsdtr af S.(ierslev) deres Søn Pol, som skal være fød d. 29. og hjemmedøbt d. 30 jan, men ej før frembåren af Rasmus Nielsens H. Faddere: Mathias Hansen fra Gjorslev, Mændene Hans Christensen, Hnas Olsen og Hans Christensen Tømmermand, alle af S.(ierslev) Folketælling 1787 Sierslev, fam 30 Christen Hansen 53 gift husbond, Bonde og gårdbeboer Maren Nielsdatter 45 gift hans kone Niels Christensen 22, Karen C. 18, Mads C. 14, Peder C. 8, Poul Christensen 5 deres børn Fkt 1801 Sierslev fam 30 Christen Hansen 53 gift husbond Bonde og gårdbeboer Maren Nielsdatter 45 gift hans kone Niels Christensen 22 ugift deres barn Karen C. 18, Mads C. 14, Peder C 8, Poul C. 5 dres børn død 1846 25/ 3 81 år gl (lig født 1746 mystisk!) | Hansen, Christen (I96669977)
|
| 4584 | Uægte Barn af Kirstine Nielsdatter og Rasmus Hendriksen | Rasmusdatter, Maren (I2164)
|
| 4585 | Uægte barn. Udlagt barnefader Morten "Caltrup". | Mortensdatter, Johanne Magrethe (I943)
|
| 4586 | Vads Sedler | Meyer, Peder Caspersen Præst (I2157)
|
| 4587 | Vads Sedler | Sibbern, Abel Jørgensdatter (I2143)
|
| 4588 | Vads Sedler | Sibbern, Christen Caspersen (I2160)
|
| 4589 | Vads Sedler | Familie: Christen Caspersen Sibbern / Inger Kirstine Hansdatter Harboe (F935)
|
| 4590 | Valdemar 1. den Store, 1131-1182, konge af Danmark fra 1157, søn af Knud Lavard. Valdemar voksede op hos Asser Rig. Under borgerkrigen efter 1146 støttede han først Svend 3. Grathe, senere Knud (5.) Magnussen. I 1157 deltes riget mellem de tre kongsemner. Ved Blodgildet i Roskilde samme år undslap Valdemar Svends attentat i modsætning til Knud. Han ægtede derpå Knuds halvsøster Sophie og besejrede Svend i Slaget på Grathe Hede, hvormed han blev enekonge. I 1158 sikrede han sin fostbroders, Absalons, valg til biskop af Roskilde. En hovedopgave for Valdemar og Absalon blev kampen imod venderne, som kulminerede med erobringen af Rügen i 1169. Vendertogene tjente samtidig til at samle riget omkring kongemagten, som især i de første år under Valdemar mødte kraftig modstand fra flere stormænd. I forholdet til Tyskland stod Valdemar svagt. I 1162 måtte han aflægge lensed til kejser Frederik 1. Barbarossa og følge dennes politik i forhold til pavedømmet. Det bragte ham i strid med ærkebiskop Eskil i Lund. Eskil måtte forlade landet, men kirkepolitisk vandt pavedømmet og dermed ærkebiskoppen. Valdemar, som undervejs skiftede side i den pavelige strid, opnåede imidlertid reelt en stor gevinst ved Eskils hjemkomst: I 1170 skrinlagde Eskil i Sankt Bendts Kirke i Ringsted Knud Lavard som helgen og kronede kongens søn, Knud 6. Valdemarsen, som konge. Valdemar bekæmpede i hele sin kongetid mulige tronkandidater. Blandt modstanderne var Buris Henriksen, Erik 3. Lams uægte søn Magnus samt brødrene Karl (d. 1176) og Knud (d. 1176), der tilhørte Thrugotslægten og var efterkommere af Knud 4. den Hellige; bortset fra Karl, som blev dræbt i et slag, endte de alle deres liv i Søborgs fangekældre. Valdemars magt byggede især på de sjællandske stormænd, herunder Hvideslægten med bl.a. brødrene Esbern Snare og Absalon. Da Eskil trak sig fra sisit embede, lykkedes det Valdemar at få Absalon valgt som ny ærkebiskop fra 1177. Skåningerne ville imidlertid ikke regeres på sjællandsk, og der udbrød et oprør, som konge og ærkebiskop kun med besvær fik kontrol med. Både ved denne lejlighed oog ved flere af vendertogene måtte kongen opgive at få de jyske stormænd med. Valdemar den Stores regeringsperiode sikrede ikke desto mindre rigsenheden; året 1157, da han blev enekonge, markerer således både afslutningen på den lange urolige tid efter 1131 og indledningen til det, som i Danmarkshistorien kaldes Valdemarernes storhedstid. | den Store, Valdemar I (I13935852)
|
| 4591 | Valdemar 4. af Slesvig Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Valdemar Eriksøn (d. 1312) var som Valdemar 4. hertug af Sønderjylland. Ved faderens, Erik Abelsøns død 1272, var Valdemar kun ca. 10 år gammel, og i de følgende 10 år tilbageholdt Erik Klipping forleningen af Slesvig. Først på Danehoffet i 1283 tvang stormændene kongen til at forlene Valdemar med det. Snart kom det dog atter til ufred mellem ham og kongen, og i 1285 blev Valdemar taget til fange, og han slap først ud næste år på ret hårde betingelser. Mange anså Valdemar for at være medskyldig i mordet på Erik Klipping (november 1286). Dog turde enkedronning Agnes ikke andet end gøre Valdemar til formynder for den lille tronarving, Erik. Allerede i 1289 bristede tilliden mellem hende og Valdemar, og han sluttede sig åbenlyst sammen med den norske konge. Valdemar fik dog ikke større succes, for han led et nederlag i Grønsund, og 1297 sluttede han forlig og opgav bl.a. sin fordring på Als. I de følgende år var Valdemars forhold til Erik Menved i det store og hele ret godt. | Erikssøn, Valdemar IV (I55636184)
|
| 4592 | Valdemar Sejr (Valdemar 2.), søn af Valdemar 1. den Store, dansk konge fra 1202-1241. Han efterfulgte sin broder, Knud, der døde barnløs. I 1188 blev han hertug af Slesvig. Den danske ekspansion, som Valdemar den Store påbegyndte, blev videreført under Knud og også under Valdemar Sejr. Først erobrede han Holsten, siden Ditmarsken, Lübeck og Hamburg. Den 15. juni 1219 kom Estland under dansk overherredømme. Paven havde opfordret Valdemar Sejr til at iværksætte et dansk korstog som hjælp i Palæstina eller føre korstog mod hedenske baltere, og kongen ville således hellere færdiggøre mange års erobringspolitik i Estland således at Sværdridderne (senere indlemmet i Den Tyske Orden) ikke blev for magtfulde på bekostning af den danske konge. Med i korstoget var også Johanniterordenen, som siden omkring 1130 havde haft pavens velsignelse til at føre et rødt-hvidt korsbanner. Ganske vist med et hvidt kors, der opdelte den røde dug i fire kvadratiske felter. Dannebrog har som bekendt tto kvadratiske og to aflange felter. Roskilde-munken Peder Olsen beskrev omkring år 1500 det dramatiske slag, hvor det længe ser ud til, at de kristne ville tabe slaget ved Lyndanise (i dag Tallinn) den 15. juni 1219. Den gamle ærkebiskop, Anders Sunesen knælede i bøn på en bakketop. Når han rakte armene mod himmelen, rykkede danskerne frem, når armene blev sænket på grund af træthed, veg de tilbage. Hjælpere sprang til for at støtte den gamle ærkebiskops arme. Da kampen var på sit højjeste, sendte Gud hjælp. Tegnet var et rødt flag med et hvidt kors, der faldt ned fra himlen. Dette ansporede danskerne yderligere, og de vandt en stor sejr. Kong Valdemar kundgjorde, at dette korsbanner, der gav danskerne sejren, herefter skulle være det danske rigsbanner. Under en jagttur til Lyø i 1223 blev Valdemar Sejr sammen med sønnen Valdemar taget til fange af grev Henrik af Schwerin, kaldet "Sorte Henrik". Greven afværgede de efterfølgende angreb, og i 1225 løskøbtes Valdemar for 45.000 mark, penge som hahan havde lånt af Henrik. Desuden skulle alle erobrede områder i Nordtyskland gives tilbage. Endelig måtte kongen sværge at afstå fra hævn. Alt håb om generobring af områderne bristede efter nederlaget ved Bornhøved i 1227, hvorefter Valdemar gik i gang med rigets indre opbygning. Kort før sin død stadfæstede han Jyske Lov. På grund af disse mange erobringstogter fik han tilnavnet "Sejr". Alle erobrede områder undtagen Estland gik imidlertid tabt igen allerede i hans egen tid efter konflikten med Grev Henrik. Som sin far søgte Valdemar Sejr at sikre den kongelige arvefølge ved at få kronet sin ældste søn til medkonge, og de andre sønner fik hver et landområde i arveligt len. Dette medførte en svækkelse af kongemagten og indeholdt kimen til den tronkamp, som sønnerne udkæmpede efter hans død. I 1205 giftedede Valdemar Sejr sig med Dagmar, datter af Ottokar 1. af Böhmen (Tjekkiet). Hun var ifølge traditionen elsket af befolkningen. Hun døde i 1212 og "hviler udi Ringsted". På sit dødsleje skulle hun efter overleveringen (folkevisen) have forsøgt at overtale Valdemar Sejr til at ægte Karl af Rises datter, Liden Kirsten og ikke den "beske blomme", Bengerd, som hun kaldes i folkevisen. I 1214 giftede Valdemar Sejr sig alligevel med Berengaria, der var datter af kong Sancho I af Portugal. Hun blev moder til Erik, Abel og Christoffer. [4] | Sejr, Konge af Danmark Valdemar II (I7725013)
|
| 4593 | Valgt Finn Gaunaa - Finn Holbek anderledes | Eberstein, Ludvig I (I79)
|
| 4594 | Vallby kyrka, Skåne Kyrkan är helgad åt Sankt Laurentius, samma skyddshelgon som Lunds domkyrka. Den byggdes under 1100-talet och välvdes under 1400-talet. 1782 förlängdes kyrkan österut och en korsarm byggdes i norr. 1870?1871 byggdes tornet, den södra korsarmen och en halvrund sakristia. Kalkmålningar från 1400-talet finns bevarade. Jens Holgersen Ulfstand är begravd i kyrkan. | Ulfstand, Jens Holgersen (I30)
|
| 4595 | Var 1280 Vidne med Bisp Herman af Schwerin, var 1282 med Hr. Bernhard af Werle i Danmark og nævnes i Roskilde som Vidne med Kong Erik Glipping, var 1283 Vidne ved Landefredsforbundet i Rostock, 1284 Vidne med Hertug Bugislav af Pommern, men var s. A. Hertugerne Henrik og Johan af Meklenborgs Raad, solgte 1287 med Nicolaus Hahn Byen Schlakendorf til Doberan Kloster og ejede Gr. og Klein Gornow, nævnes ofte som Hertug Henriks Vasal og næsten altid først blandt sine Standsfæller, pantsatte 1302 med sine Sønner Henrik og Werner to Bol i Eichelberg til Henrik Pilegrim, fører Vingerne i sit Segl, kaldes 1306 Hertug Henriks Secretarius og havde da med sin Hustru afhændet Gr. Gornow til Domkapitlet og beseglede med sine Sønner Hinricus miles og Wernerus armiger Hertugens Stadfæstelse paa Salget. Trættede 1307 med Bisp Gotfred af Schwerin om et af sin Fader stiftet Vikarie i Bützow Kirke, hvilken Trætte Hertugen forligte, beseglede 1308 med sine Sønner Hinricus miles, Wernerus og Conradus armigeri Hertugens Lensbrev til Domkapitlet i Lybæk paa Gr. Görnow, var 1309 Vidne, da Kong Erik Menved forlenede Brødrene Putbus med Wittow og Jasmund, beseglede 1310 med Pritbern (Putbus) van Wilmenitz og trættede med Domkapitlet i Lybæk om Tienden af Gr. Labentz, byggede ved denne Tid Borgen Eickhof, levede endnu 4 April 1313, vistnok gift to Gange. | Cernin, Ridder Johannes de Cernyn (I23175184)
|
| 4596 | var 1280 Vidne med Bisp Herman af Schwerin, var 1282 med Hr. Bernhard af Werle i Danmark og nævnes i Roskilde som Vidne med Kong Erik Glipping, var 1283 Vidne ved Landefredsforbundet i Rostock, 1284 Vidne med Hertug Bugislav af Pommern, men var s. A. Hertugerne Henrik og Johan af Meklenborgs Raad, solgte 1287 med Nicolaus Hahn Byen Schlakendorf til Doberan Kloster og ejede Gr. og Klein Gornow, nævnes ofte som Hertug Henriks Vasal og næsten altid først blandt sine Standsfæller, pantsatte 1302 med sine Sønner Henrik og Werner to Bol i Eichelberg til Henrik Pilegrim, fører Vingerne i sit Segl, kaldes 1306 Hertug Henriks Secretarius og havde da med sin Hustru afhændet Gr. Gornow til Domkapitlet og beseglede med sine Sønner Hinricus miles og Wernerus armiger Hertugens Stadfæstelse paa Salget. Trættede 1307 med Bisp Gotfred af Schwerin om et af sin Fader stiftet Vikarie i Bützow Kirke, hvilken Trætte Hertugen forligte, beseglede 1308 med sine Sønner Hinricus miles, Wernerus og Conradus armigeri Hertugens Lensbrev til Domkapitlet i Lybæk paa Gr. Görnow, var 1309 Vidne, da Kong Erik Menved forlenede Brødrene Putbus med Wittow og Jasmund, beseglede 1310 med Pritbern (Putbus) van Wilmenitz og trættede med Domkapitlet i Lybæk om Tienden af Gr. Labentz, byggede ved denne Tid Borgen Eickhof, levede endnu 4 April 1313, vistnok gift to Gange. | Johannes de Cernin, (Serlin I) (I58634600)
|
| 4597 | Var 1286 indblandet i drabet på Erik Klipping | Dyre, Offe (I232)
|
| 4598 | var 1310 Ridder, købte 1327 (22 Marts) af Klosteret Neumünster 42 Mark Indkomster af Landsbyerne Schönebek og Bissee, som han bestemte til gejstlige Øjemed, oprettede s. A. (25 Marts) Testamente, hvorved han skænkede 300 Mark til Bygning af en Kirke i Bordesholm, deraf 100 Mark til Glasvinduer, mindre Pengegaver til Kirkerne i Flintbek, Brokau, Elmschenhagen, Schönebek, Schlabbenhagen, Jelenbek (Krusendorf), Minoriterne i Kiel og Slesvig og de leprose smstds., ligesaa til flere navngivivne Søstre i Roskilde og Preetz, med Samtykke af sin Hustru Adelheid og sine Sønner Otto og Wulf en Sjælegave til Klosteret Neumünster (Vidner: Hr. Albernus de Wysch og dennes Søn Marquard, Wulf Brokow, Marquard de Wysch, Detlef Pogwisch, Conrad og Hartvig Wulf, Marquard Pogwisch, Albernus de Wysch, Johannes Brokow og Otto Warnow), og lovede Sønnerne at udbetale efter Faderens Død den af ham til Moderen og deres patrui Ditlev og Markvard Pogwisch udsatte Sum. | Pogwisch, Ridder Otto Ditlevsen (I78626599)
|
| 4599 | var 1310, da Ridder, til Vitterlighed for Markvard af Veldem og hans Sønners Afhændelse af deres Andel i Bissee, s. A. ogsaa ved Volf af Brokows Salg af hans Andel i Bissee, nævnes 1330 i Volf af Brokows og hans Sønners Skødebrev til Klostret Neumünster. | Wisch, Ridder Albernus (I) de Prato von der (I74889549)
|
| 4600 | var 1313 som alt under Broderen nævnt en af Dommerne over de oprørske Bønder, Aaret efter Forlover for Hr. Johan Offesen og 1315 for Kongen ved Forliget i Nyborg, da en anden Johannes Grubbe nævnes blandt Hertugens Forlovere, er maaske den Johannes Petri, som 1316 sammen med Peder Grubbe besegler Overenskomsten i Nykøbing, var 1320 Ridder, da Broderen Peder Grubbe pantsatte ham en Gaard i ?Lyngby" i Flakkebjerg H , hvilken hans Enke siden gav til St. Agnete Kloster i Roskilde, nævnes s. A. tilligemed sin Broder Peder og Hr. Jens og Anders Olufsen (Saltensee) blandt Greve Herman af Gleichens Frænder, var vistnok død 1326. | Grubbe, Johannes Mogensen (I67)
|