Notater
Match 401 til 500 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 401 | Arvemarskal Meklenborg Kendt 1359 | Lützow, Ridder Lüder II von (I87168264)
|
| 402 | Arvemarskal Meklenborg Kendt 1470 Kendt 1501 | Lützow, Joachim von (I1047548)
|
| 403 | Arvemarskal Meklenborg. Landråd. | Lützow, Claus II von (I73167567)
|
| 404 | Arvemarskal Meklenborg. Ridder 1342. | Lützow, Arvemarskal Lüder I von (I22738390)
|
| 405 | Arver Castillien. Hendes ægteskab med Fernando forenede Castillien, Leon, Galicien & Asturias | Leon, Prinsesse af Lèon Sancha af (I92752068)
|
| 406 | Arving 1/5 til Crivitz & Mecklemburg | Stralendorff, Lene von (I68488928)
|
| 407 | Arving til Braunschweig | Northeim, Richa von (I75828844)
|
| 408 | Arving til Gleiberg | Gleiberg, Ermantrude Von (I17135733)
|
| 409 | Arving til Sachsen | Billung, Eillika (I279)
|
| 410 | Arving til Suckwitz | Bellin, NN von (I13452627)
|
| 411 | Arving til Weimar-Orlamünde | Orlamünde, Adelheid (I315)
|
| 412 | Asbjørn, eng. Osbern, d. 1086 (?), jarl. Asblørn blev 1049 med mange andre danske fordrevet fra England af Edvard Bekenderen. Han deltog som en af lederne i broderen Sven Estridsens store men resultatløse generobringstogt til England 1069–70. Ifølge Knytlingesagas sene – og næppe troværdige – efterretninger skal han have støttet Harald Hens valg til konge 1074 samt ledet oprøret mod og drabet på Knud den Hellige 1086. På denne kilde bygger tillige dødsdateringen. Adam af Bremen, 1968 161. Den angelsaksiske krønike. Knytlinge saga. Familie Forældre: Ulf Jarl og Knud den Stores søster Estrid. | Sprackling, Jarl Asbjørn Ulfssøn (I73913452)
|
| 413 | Askanierne. Slægtsnavn efter stamborgen Aschersleben (Ascharia) | Ballenstedt, Adalbert I (I318)
|
| 414 | Åslov was the son of Gudrun and Skule, på Rein. Rein was a large estate in South Trodheim's Amt, (District), Åslov was married to Tora Skoftesdatter. Her father was Skofte Agmundson på Giske, an island near Ålesund, in Söndmö. These families were wealthy and influential people in Norway at this time. | Rein, Åslov Skulesson På (I10026383)
|
| 415 | Assistens Kirkegaard, Odense, Danmark | Winther, Laurentine Caroline Margrethe (I904)
|
| 416 | Assistens Kirkegaard, Odense, Danmark | Iwers, Niels Frederik (I1456)
|
| 417 | Athalia Schwartz (1821 - 1871) Schwartz, Athalia Theophilia 1821-71, skolebestyrer, forfatter. *22.2.1821 i Kbh., †2.11.1871 smst. Forældre: sekondløjtnant, senere major Claus Conrad S. (1796-1879) og Karen Rasmine Baggesen (1796-1863). AS voksede op i et usædvanligt hjem, hvor ikke blot den ene søn, men også de fem døtre blev opdraget og uddannet til selvstændige mennesker. AS gik i de bedste kbh.ske pigeskoler, som datter af en uformuende embedsmand havde hun i seks år friplads i Frk. Lindes Institut, og hun fik samtidig supplerende undervisning fra et par af sin faders officerskammerater. Da hun var knap 16, blev faderen amtsbranddirektør i Hjørring med bopæl i Frederikshavn, fra 1838 i Ålborg, og det blev nu AS, dder som den ældste i børneflokken overtog sine søskendes undervisning. Fra 1843 holdt hun en mindre pigeskole, hun søgte ved selvstudier at videreuddanne sig og påvirkedes varigt af bl.a. Rousseau. Mod familiens ønske tog hun en lille forældreløs pige til sig. I 1847 rejste AS til Kbh. for at forberede sig til institutbestyrerprøven, som hun aflagde året efter. Hun medbragte barnet og bosatte sig sammen med sin studerende broder, og, efter hans død af tuberkulose i 1849, to yngre søstre, som hun underviste. Hun drev indtil 1853 en lille pigeskole, men hendes vigtigste undervisningsindsats var manuduktion af vordende institutbestyrerinder. I samme tidsrum debuterede hun som lærebogsforfatter, som skønlitterær forfatter og som debattør i aviser, tidsskrifter og pjecer. Hendes hovedemner var nu som senere pigeopdragelse og -undervisning og kvindeemancipation. Det har været turbulente og hektisk aktive år for AS. Treårskrigen 1848-51 berørte hende dybt og bragte hende endnu en personlig sorg, i 1849 faldt hendes forlovede ved Fredericia. Blandt de pædagogiske værker må Haandbog i Underviisningskunsten for unge Lærere og Lærerinder, 1850, nævnes. AS lægger vægt på udviklingen af lærerpersonligheden, vurderer brugen af “det levende ord” højt og forventer, at det unge demokrati vil bringe skolevæsenet til blomstring. AS blev en populær skønlitterær forfatter i samtiden, med tiden blev hendes værker oversat til tysk og svensk ved udgivelsen. Størst lykke gjorde Livsbilleder, hvis første bind kom i 1852. Det er novelleagtige skitser, hverdagshistorier, med gode naturbeskrivelser, masser af gys og gru og en tydelig morale. Forfatterskabet er stort og genremæssigt varieret, fra dramatik, opført på Det Kgl. Teater, fx skuespillet Ruth, 1854, med ?Johanne Luise Heiberg i titelrollen, over religiøst farvet poesi til den sidste af de store romaner Enhver sin Mission, 1870. Heri diskuteres med en for sin tid sjælden åbenhed sociale og religiøse spørgsmål, og bogen konkluderer, at enhver alvorligt tilkæmpet overbevisning fortjener respekt. Romanen brød med den dogmetro, som AS tidligere havde givet udtryk for, og den nævnes med rette som et af de få prosaværker, der indvarslede naturalismen. Størst er ASs indsats som polemiker, hun fløj hastigt og ofte i blækhuset. Hendes debut var to små pjecer i 1851, indlæg under pseudonymet Hieronymus i Clara Raphael-fejden, Betragtninger over den grasserende Emancipationsfeber og En Contravisitte hos Clara Raphael. Heri angreb hun ?•Mathilde Fibigers idé om det åndelige ægteskab og påpegede, at et flertal af kvinder allerede var emanciperet, det havde “Nøden og Armoden” forlængst sørget for. De senere debatindlæg, alle under eget navnn, fx Skal jeg sætte min Datter i Skole?, 1859, beskæftigede sig bl.a. med forholdene i de private kbh.ske pigeskoler, og AS rettede i stigende grad sit skyts mod Kbh.s skoledirektør, ?J. Holbech, for mangelfuldt tilsyn med dem. I 1862 gik hun så vidt som til at antyde, at han ikke var sit embede voksen. Hun tabte den efterfølgende injuriesag og fik en ublid behandling i pressen, hun opgav at være vejleder til institutbestyrerprøven, men underviste i stedet vordende lærerinder og sprogstuderende. Samtidig ernærede hun sig som journalist, hun var tilknyttet Berlingske Tidende som teateranmelder og skrev fra 1859 fast i forskellige af ?Meïr Goldschmidts skandinavistiske blade, senest som redaktionsmedlem af Norden. I 1862 gjorde hun som den første kvinde herhjemme opmærksom på det udemokratiske i, at det offentlige pålignede de selverhvervende kvinder skat, uden at de havde indsigt i ligningen eller pengenes anvendelse. Det sidste store værk om pigeopdragelse Den nationale Pigeskole, 1867, behandlede især udenlandske forhold. AS var blevet klog af skade og koncentrerede sig i øvrigt stadig mere om de dårligst stillede kvinder i samfundet. ?H.C. Andersen skaffede hende Det Anckerske Legat, og hun gennemrejste 1866-67 Storbritannien, Holland og Belgien for at undersøge, hvad der førte kvinder ud i prostitution, og hvad der blev gjort for at hjælpe dem på ret køl igen. Studierejsen resulterede i værket OOm Stiftelserne til Sædelighedens Fremme, 1867, en alvorlig kritik af de frie vestlige samfunds “sociale Demoralisation” og “Dans om Guldkalven”. På rejsen pådrog hun sig en øjenlidelse, der gjorde hende næsten blind. Hendes sidste år blev svære, men gode venner, bl.a. institutbestyrerinden ?•Louise Westergaard og søsteren, Frederikke S., i hvis skole AS ofte underviste, hjalp hende, så hun kunne fortsætte med at skrive til det sidste. AS var en højt begavet kvinde, hvis usædvanlige udviklingshistorie kan aflæses i hendes forfatterskab. Fra holdninger, der lå den konservative kreds om ?J.L. Heiberg nær og førte til periodisk omgang med Johanne Louise Heiberg, bevægede hun sisig mod venstre, båret af social indignation over udviklingen efter 1849. Hun var en fremragende pædagog, en ilter sjæl, kontroversiel i sin samtid, men altid trofast i sin kamp for kvindernes sag. En af de få, der allerede omkring 1870 indså det demokratisk uværdige i den manglende ligestilling. Mal. fra ca. 1845 af A.H. Hunæus. Træsnit fra 1871. Adda Hilden: Lærerindeuddannelse, 1993. Adda Hilden: Skal jeg sætte min datter i skole?, 1987. Optaget i Dansk Biografisk Leksikon. | Schwartz, Athalia Theophilia (I853)
|
| 418 | Axel Brahes svigerdatter Berete Bondesdatter Thott forsvarede 1487 sin gård Vittskövle tappert mod kong Karl Knutssons hær, som hun sluttelig drev på flugt ved hjælp af et kartovestykke. (Kartove, (platty. kartouve), gammel betegnelse for kanon, især skibskanon). | Thott, Berete Bondesdatter (I51)
|
| 419 | b. Dorothea-Kierstina Pedersdatter Bering, f. 2? februar, hjemmedøbt 8. februar, dbkonf. 13. februar 1705 i Gunderup kirke, død 29. januar 1741 i Gunderup. 1. Gift 6. oktober 1729 m. sognepræst Thomas Mogensen Gjørup, f. 28. januar 1698/1699? paa Lykkesholm, død 24. marts 1732 i Gunderup. 2. Gift 22. april 1733 i Gunderup m. sognepræst Ole Nielsen Hvidberg, døbt 11. april 1697 i Aalborg (Bud.), død 19. april 1754 i Gunderup. | Bering, Dorothea Kirstine Pedersdatter (I3122)
|
| 420 | b. Jacobe Christensdatter Schytte, døbt 9. febr. 1634 i Aalborg, gift 1. gang 1660 med Bagge Lauridsen Suur, rådmand i Aalborg (t 1678), med hvem hun havde en søn og to døtre, 2. gang 1679 med Jørgen Jacobsen Møldrup, sognepræst i Vadum, der døde kort tid efter. | Schytte, Jacobe Christensdatter (I3387)
|
| 421 | b. Karen Madsdatter Schytte, døbt 10. nov. 1661 i Karby, begr. 1. sept. 1697 i Boddum. Hun blev 16. juni 1680 gift med sognepræst i Boddum Christen Friis, der døde 1695. De efterlod sig 8 umyndige børn, 3 sønner, hvoraf 2 blev præster, og 3 døtre. Karen Schytte var 2. gang gift med den efterfølgende præst Saxo Ascanius, med hvem hun ingen børn havde. Pastor Ascanius var 2. gang gift med Vibeke Christensdatter Schytte af slægten Schytte i Thy (årbog 1967, side 412). | Schytte, Karen Madsdatter Præstefrue (I3376)
|
| 422 | b. Mette Cathrine Winther, f. ca. 1720 (måske som tvilling med a.), begravet 23. juni 1739 i Aalborg (Vor Frue), 19 år 5 mdr. 17 dage gl. | Winther, Mette Cathrine (I3328)
|
| 423 | Baadsmand ved 1 Division, overbådsmand ved 3 division Folketælling 1801: København, København (Staden), Hof & Militæretaten, Hof- & Militæretaten, Kamelgaden 21, 1977, FT-1801, A5020 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested: Søren Nielsen 49 Gift Husbonde Baadsmand i Compagniet Juliane Maria [Nielsen] 48 Gift hans Kone Niels Andersen 16 Ugift deres Søn Compagnie Dreng ved 1 Division Jacob Berndt Sørensen 3 Ugift deres Søn Juliane Maria [Nielsen] 10 Ugift deres Datter Edele Kirstine [Nielsen] 8 Ugift Logerende | Nielsen, Søren (I15527808)
|
| 424 | Bagger, Hans, universitetslärare, biskop. Född i Lund 1646. Son till lektor Olof Bagger vid Lunds domskola. Student vid akademien i Greifswald 1663, ingick B. följande året vid Köpenhamns universitet, företog därefter studieresor till flera utländska lärosäten och inskrefs 1667 som student vid den nybildade högskolan i Lund, hvarest han 1670 vid den första magisterpromotionen erhöll den filosofiska graden. Strax därefter utnämndes han till e. o. professor i teoretisk filosofi och konrektor vid Lunds skola. B. undfick 1674 fullmakt som stiftsprost och pastor vid Frue kirke i Köpenhamn. Följande året promoverad teologie doktor utnämndes han, blott tjugunio år gammal, till teologie professor och biskop öfver Själlands stift. Såsom innehafvare af detta ämbete åtnjöt han ett stort anseende och var en af Danmarks mera betydande män. Död d. 30 aug. 1693. Gift 1: 1674 med Margaretha Schumacher och 2: 1691 med Söster Svane. Källa: Svenskt Biografiskt Handlexikon http://runeberg.org/sbh/baggerha.html -------------------- Danska Wikipedia: '''Født i Lund mens Skåne endnu var dansk''' Bagger blev født i Lund, hvor faderen, Ole Bagger, dengang var lektor ved gymnasiet og senere blev professor teologiæ ved det nyoprettede universitet. Moderen, Maria Lauridsdatter, døde, da han var fire år gammel. 1656 blev han sat i latinskolen i Lund. 1663 sendte faderen ham til Københavns Universitet, men efter opfordring af biskop Peder Winstrup i Lund lod han sig kort efter indskrive som student ved Greifswald Universitet, der dengang hørte under den svenske krone. '''Studier i Rostock, Wittenberg, Oxford, Cambridge og Holland''' Efter et halvt års forløb rejste han til Rostock, hvor han fortsatte sine studier under de bekendte teologer August Varenius og Johann Qvistorp, og 1664 vendte han tilbage til København, hvor han blev bakkalavr, bachelor. Her synes han at havave været særlig begunstiget, enten fordi han som skåning holdt fast ved sit gamle fædreland, eller fordi han - hvad der er den naturligste forklaring - havde en god støtte i sit søskendebarn, professor Hans Wandal, og med rejseunderstøttelse fra universitetet drog han 1666 til Wittenberg, hvor den lærde teolog Abraham Calovius tog ham i sit hus. Han havde lagt planen til en længere studierejse, da faderen kaldte ham hjem, for at han kunne være tilstede ved indvielsen af det Skånske Universitet 1668. Men han trak tiden ud og kom først 1669 tilbage til Lund, hvor han tog magistergraden. Hans kæreste forbindelser var dog i Danmark, hvor han søgte ansættelse ved universitetet. Men alle lærerposter var dengang besat, og den svenske regering gjorde alt for at få ham knyttet til Lund. Han blev kaldet til professor philosophiae oaae og konrektor ved katedralskolen i sin fødeby, men søgte så hurtig som muligt at frigøre sig for denne virksomhed, og da der 1672 sendtes et svensk gesandtskab til England, fik han tilladelse til at følge med for at studere de orientalske sprog i Oxford og Cambridge. '''Biskop over Sjælland som kun 29-årig, 1675''' Året efter fik han befaling til at vende tilbage og optage sin embedsgerning. Han trak dog atter tiden ud og kom først hjem 1674 efter et længere ophold i Holland, men allerede 4. april samme år blev han af Christian 5. kaldet til sognepræst ved Vor Frue Kirke i København, stiftsprovst og provst for Sokkelund Herred. Hans slægtning Hans Wandal var dengang Sjællands biskop. 12. november 1674 ægtede han sin forgængers, Jac. Fabers, unge enke, Margrethe Schumacher, Peder Griffenfelds søster. Han blev således svoger til Danmarks dengang mest formående mand, hvem han også skylder sin sidste mærkelige forfremmelse: 1. maj 1675 døde biskop Hans Wandal, og Bagger blev udnævnt til hans efterfølger, kun 29 år gammel. Efter at han var bleven kreeret til dr. theol., ordineredes han 27. juni i Vor Frue Kirke. '''Familieforhold vender medvind til modvind''' Hidtil havde Bagger haft en mærkbar medvind. Fra nu af blev hans stilling vanskelig. Satiren skånede ham ikke, uvilje og misundelse fra gejstlighedens side hæmmede hans virksomhed, og førend hans første embedsår var udløbet, blev Peder Griffeenfeld styrtet. Skønt Bagger under de daværende forhold ikke kunne støtte sig til det herskende hofparti, forstod han dog at hævde sin stilling. Han kunne ikke gøre sig gældende ved lærdom eller veltalenhed, for i ingen af disse henseender ragede han frem over sine standsfæller; men han var i besiddelse af en sjælden administrativ dygtighed, og til en sådan stilledes der netop særlige krav på en tid, da der på kirkens område fremkom en række forslag til administrationens omordning. '''Administrativ dygtighed, kirkeritual, store bededag''' Han deltog i den sidste revision af Danske Lovs 2. bog. Hans navn er særlig knyttet til et forbedret kirkeritual, der udkom 1686, og 27. marts samme år udgik forordningen om ophævelsen af de mange enkelte bededage, der samledes i den almindelige bededag, store bededag, på 4. fredag efter Påsken. I denne forandring havde Bagger en væsentlig del, og han udarbejdede selv bededagsbønnen, der giver et smukt vidnesbyrd om hans evne til at tale til menigheden i et jævnt og ligefremt sprog. 1688 udgav han en alterbog, der skulde tjene som håndbog for præsterne. Fortalen, hvormed han indledede den, indeholder et udførligt forsvar for den kirkelige ritus. Den blev oversat til engelsk og vandt fortjent anerkendelse i udlandet. Han forberedte desuden udgivelsen af en forklaring til Martin Luthers lille Katekismus til vejledning for præster og skolelærere, men døden afbrød dette arbejde. Bagger står som ordfører for en tid, hvis særkende var religiøs ufordragelighed, og hans nidkærhed for den lutherske ortodoksi drev ham ofte til yderligheder, særlig over for de reformerte, som regeringen indrømmede en begrænset religionsfrihed, dels fordi de var Dronning Charlotte Amalies trosfæller, og dels af statsøkonomiske hensyn. Også katolikernes forsøg på at vinde indgang mødte alvorlig modstand fra hans side og fremkaldte en brevveksling imellem ham og kardinal Albani, den senere pave Clemens XI. Den førtes dog med stor humanitet fra begge sider og fortsattes igennem en længere årrække. Bagger døde 30. august 1693, kun 47 år gammel. Efter Margrethe Schumachers Død (1690) havde han 30. april 1691 ægtet Søster Svane, datter af ærkebiskop Hans Svane og enke efter kancelliråd Chr. A. Walter. Zwergius: Siell. Clerisie I, 308 ff. Nyt theol. Bibl. XVI, 133 ff. S. M. Gjellerup. [redigér] Litteratur * Møller, A. Egelund (1995). Stemmer fra Øst-Danmark. Søllested : Skovlænge. 94 sider. DK5=95.63. ISBN 87-89475-11-9 Indhold: Før Roskildefreden (Den hveenske Krønike ; De gullandske Membraner ; Historikeren Jon Venusinus ; Digteren Lyskander ; En skånsk katekismeforfatter) ; Efter Roskildefreden (Biskop Hans Bagger fra Skaane ; Matthias Schacht fra Gulland ; Matthias Werner fra Halland). [redigér] Eksterne henvisninger * Denne artikel bygger på S. M. Gjellerups Biografi i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, Udgivet af C. F. Bricka, 19 bd, Gyldendal, 1887-1905 Bagger, Hans, 1646-93, Biskop. Han blev født 23. Avg. 1646 i Lund, hvor Faderen, Ole B., den Gang var Lektor ved Gymnasiet og senere blev Professor theologiæ ved det nyoprettede Universitet. Moderen, Maria Lauridsdatter, døde, da han var 4 Aar gammel. 1656 blev han sat i Latinskolen i Lund. 1663 sendte Faderen ham til Kjøbenhavns Universitet, men efter Opfordring af Biskop Vinstrup i Lund lod han sig kort efter indskrive som Student ved Greifswalde Universitet, der den Gang hørte under den svenske Krone. Efter et halvt Aars Forløb rejste han til Rostock, hvor han fortsatte sine Studier under de bekjendte Theologer Varenius og Qvistorp, og 1664 vendte han tilbage til Kjøbenhavn, hvor han blev Bakkalavr. Her synes han at have været særlig begunstiget, enten fordi han som Skaaning holdt fast ved sit gamle Fædreland, eller fordi han – hvad der er den naturligste Forklaring – havde en god Støtte i sit Søskendebarn, Professor H. Vandal, og med Rejseunderstøttelse fra Universitetet drog han 1666 til Wittenberg, hvor den lærde Theolog A. Calovius tog ham i sit Hus. Han havde lagt Planen til en længere Studierejse, da Faderen kaldte ham hjem, for at han kunde være tilstede ved Indvielsen af det Skaanske Universitet 1668. Men han trak Tiden ud og kom først 1669 tilbage til Lund, hvor han tog Magistergraden. Hans kjæreste Forbindelser vare dog i Danmark, hvor han søgte Ansættelse ved Universitetet. Men alle Lærerposter vare den Gang besatte, og den svenske Regering gjorde alt for at faa ham knyttet til Lund. Han blev kaldet til Professor philosophiae og Konrektor ved Kathedralskolen i sin Fødeby, men søgte saa hurtig som muligt at frigjøre sig for denne Virksomhed, og da der 1672 sendtes et svensk Gesandtskab til England, fik han Tilladelse til at følge med for at studere de orientalske Sprog i Oxford og Cambridge. Aaret efter fik han Befaling til at vende tilbage og optage sin Embedsgjerning. Han trak dog atter Tiden ud og kom først hjem 1674 efter et længere Ophold i Holland, men allerede 4. April s. A. blev han af Christian V kaldet til Sognepræst ved Frue Kirke i Kjøbenhavn, Stiftsprovst og Provst for Sokkelund Herred. Hans Slægtning H. Vandal var den Gang Sjællands Biskop. 12. Nov. 1674 ægtede han sin Formands, Jac. Fabers, unge Enke, Margrethe Schumacher, Griffenfelds Søster. Han blev saaledes Svoger til Danmarks den Gang mest formaaende Mand, hvem han ogsaa skylder sin sidste mærkelige Forfremmelse, 1. Maj 1675 døde Biskop Vandal, og B. blev udnævnt til hans Efterfølger, kun 29 Aar gammel. Efter at han var bleven kreeret til Dr. theol., ordineredes han 27. Juni i Frue Kirke. Hidindtil havde B. haft en mærkelig Medbør. Fra nu af blev hans Stilling vanskelig. Satiren skaanede ham ikke, Uvilje og Misundelse fra Gejstlighedens Side hæmmede hans Virksomhed, og førend hans første Embedsaar var udløbet, blev Griffenfeld styrtet. Men skjønt B. under de daværende Forhold ikke kunde støtte sig til det herskende Hofparti, forstod han dog at hævde sin Stilling. Han kunde ikke gjøre sig gjældende ved Lærdom eller Veltalenhed, thi i ingen af disse Henseender ragede han frem over sine Standsfæller; men han var i Besiddelse af en sjælden administrativ Dygtighed, og til en saadan stilledes der netop særlige Krav paa en Tid, da der paa Kirkens Omraade fremkom en Række Forslag til Administrationens Omordning. Han deltog i den sidste Revision af Danske Lovs 2. Bog. Hans Navn er særlig knyttet til et forbedret Kirkeritual, der udkom 1686, og 27. Marts s. A. udgik Forordningen om Ophævelsen af de mange enkelte Bededage, der samledes i den almindelige Bededag paa 4. Fredag efter Paasken. I denne Forandring havde B. en væsentlig Del, og han udarbejdede selv Bededagsbønnen, der giver et smukt Vidnesbyrd om hans Evne til at tale Menigheden til i et jævnt og enfoldigt Sprog. 1688 udgav han en Alterbog, der skulde tjene som Haandbog for Præsterne. Fortalen, hvormed han indledede den, indeholder et udførligt Forsvar for den kirkelige Ritus. Den blev oversat paa Engelsk og vandt fortjent Anerkjendelse i Udlandet. Han forberedte desuden Udgivelsen af en Forklaring til Luthers lille Katekismus til Vejledning for Præster og Skolelærere, men Døden afbrød dette Arbejde. B. staar som Ordfører for en Tid, hvis Særkjende var religiøs Ufordragelighed, og hans Nidkjærhed for den lutherske Orthodoxi drev ham ofte til Yderligheder, særlig over for de reformerte, som Regeringen indrømmede en begrænset Religionsfrihed, dels fordi de vare Dronning Charlotte Amalies Trosfæller, og dels af statsøkonomiske Hensyn. Ogsaa Katholikernes Forsøg paa at vinde Indgang mødte alvorlig Modstand fra hans Side og fremkaldte en Brevvexling imellem ham og Kardinal Albani, den senere Pave Clemens XI. Den førtes dog med stor Humanitet fra begge Sider og fortsattes igjennem en længere Aarrække. B. døde 30. Avg. 1693, kun 47 Aar gammel. Efter Margrethe Schumachers Død (1690) havde han 30. April 1691 ægtet Søster Svane, Datter af Ærkebiskop H. Svane og Enke efter Kancelliraad Chr. A. Walter. Zwergius, Siell. Clerisie I, 308 ff. Nyt theol. Bibl. XVI, 133 ff. S. M. Gjellerup. (Bricka) | Bagger, Hans Olufsen biskop Själland (I70233)
|
| 425 | Baggesen, Carl Harald v. , 3die Linie-Infanteri-Bataillon , Capitain, 25 jul, bog 1850, side 50 | Baggesen, Carl Harald (I1486)
|
| 426 | Baldwin I (probably 830s – 879), also known as Baldwin Iron Arm (the epithet is first recorded in the 12th century), was the first count of Flanders. At the time Baldwin first appears in the records he was already a count, presumably in the area of Flanders, but this is not known. Count Baldwin rose to prominence when he eloped with princess Judith, daughter of Charles the Bald, king of West Francia. Judith had previously been married to Æthelwulf and his son (from an earlier marriage) Æthelbald, kings of Wessex, but after the latter's death in 860 she had returned to France. Around Christmas 861, at the instigation of Baldwin and with her brother Louis' consent Judith escaped the custody she had been put under in the city of Senlis, Oise after her return from England. She fled north with Count Baldwin. Charles had given no permission for a marriage and tried to capture Baldwin, sending letters to Rorik of Dorestad and Bishop Hungar, forbidding them to shelter the fugitive. After Baldwin and Judith had evaded his attempts to capture them, Charles had his bishops excommunicate the couple. Judith and Baldwin responded by traveling to Rome to plead their case with Pope Nicholas I. Their plea was successful and Charlees was forced to accept. The marriage took place on 13 December 862 in Auxerre. By 870 Baldwin had acquired the lay-abbacy of St. Pieter in Ghent and is assumed to have also acquired the counties of Flanders and Waasland, or parts thereof by this time. Baldwin developed himself as a very faithful and stout supporter of Charles and played an important role in the continuing wars against the Vikings. He is named in 877 as one of those willing to support the emperor's son, Louis the Stammerer. During his life Baldwin expanded his territory into one of the major principalities of Western Francia, he died in 879 and was buried in the Abbey of St-Bertin, near Saint-Omer. | Of Flanders, Baudoin I (I63947708)
|
| 427 | Barnet var hjemmedøbt, ingen dato angivet. | Pommer, Ingeborg Marie (I1657)
|
| 428 | Barnet var hjemmedøbt, ingen dato opgivet. | Pommer, Hans Frederich Rosenberg (I778)
|
| 429 | Bayersk hertug 1126. Forlenes med Sachsen af svigerfaderen 1137. Kunne ikke opnå kejservalg 1138. Trodsede Konrad III og mistede sine hertugdømmer. | The Proud, Heinrich (I24964759)
|
| 430 | Beate Ingeborg Moth 1646-97 1. marriage rural dean (Provst) (head of the priest of his church) Jens Andersen Hals, died. 1675(this is the two ancestors where the Klee family comes from), 2. marriage Kancelliraad Frederik Mecklenburg died 1689 and 3. marriage Judge Holger Parsberg died 1692 Beate Ingeborg Moth and Jens Andersen Hals had the son Poul Hals Moth Poul Hals Moth was nobled in 1698 Poul Hals Moth son, Frederik Christian Moth 1694-1746, was Governor in the West Indies. His son Frederik Christian Moth 1730-1808 was "public trustee" on St. Croix, Chamberlain . His grandson was Major Frederik Christian Patrick Moth 1791-1851 His daughter was Caroline Frederikke Sophie Nicoline Moth (1812-84) She was married to Counselor of Justice Frederik Alexander Gottlieb Klee 1808-1864; Caroline's sister,Laura Louise Josephine v. Moth was married to Jakob Henrik Bang Anna Elizabeth Caroline Klee, (1844-1922), the daughter of Caroline v Moth Klee, married Doctor Bernhard Laurits Bang (1848-1932), the son of Laura L J Moth Bang. Thus, all subsequent generations of Bangs and Klees in this line are partly descended from the von Moth family. A. Major Frederick Christian Patrick von Moth 1791-1851 g.m. Caroline Dorothea Elizabeth Bertram 1784-1833 Children; 1. Caroline Sofie Frederikke von Moth 7/14/1812 – 12/14/1884 g.m. Frederik Alexander G. Klee 11/26/1808 – 3/13/1864 2. Laura Louise von Moth 1814 - 1891 g. m. Jacob Henrik Bang 1809 – 1899 3. Pauline (Petrine?) von Moth 1816 – 1894 4. Frederik Peter Christian von Moth 1818 – 1894 g. m. Elisabeth Betsy Holm 1833 – 1912 5. Carl Ludwig von Moth 1820 -1906 g.m. Anna Helene Thune 1832 – 1918 6. Marie Alette Elise Charlotte von Moth 1822 – 1895 g.m. Andreas Arreboe Iversen 1814 – 1895 A2 Jacob Henrik Bang 1809 - 1899 g. m. Laura Louise von Moth 1814 – 1891 Childen a. Odine Bang 1846 – 1915 b. Bernhard Laurits Fredrik Bang 6/7/1848 – 6/22/1932 g.m. Anna Elisabeth "Elise" Caroline Klee 10/20/1844 – 11/2/1922 Children Edel, Jacob. Oluf, Axel A4 Frederik Peter Christian von Moth 1818 – 1894 g. m. Elisabeth Betsy Holm 1833 – 1912 Children a. Claus Frederik von Moth 1861 – 1927 b. Elisabeth von Moth 1864 – 1920 c. Julie Petrine von Moth 1866 – 1871 d. Louise von Moth 1868 – e. Thyra Caroline von Moth 1870 – 1872 f. Aage Hermann von Moth 1871 – g. Rudolf von Moth 1873 – h. Poul Otto Louis von Moth 1877 – 1880 A.5. Carl Ludwig von Moth 1820 – 1906 gm. Anna Helene Thune 1832 – 1918 Children a. Ellen Louise Natalie Julia (?) von Moth 1863 – 1925 b. Astrid Adda von Moth 1864 – 1920 Illinois, USA g.m. Dodge c. Axel Frederik von Moth 1867 – 1932 New York (?) A.6. Marie Alette Elise Charlotte von Moth 1822 – 1895 g.m. Andreas Arreboe Iversen 1814 – 1895 Children a. Ludwig Moth Inversen 1851 - Utah, USA b. Peter Iversen 1852 - Utah / California c. Andreas Iversen 1856 – d. Caroline E. Iversen 1859 – 1934 g.m. Owesen e. Henrik Iversen 1863 – 1888 f. Aage Christian Iversen 1866 - Australia , New Zealand Kilde http://letreb.com/1historyandgenealogy/webpage_moth_family.htm | Moth, Beate Ingeborg (I34229872)
|
| 431 | Bededag | Corneliusdatter, Anne (I1132)
|
| 432 | Begr. 1 adv. d. 2/12 Jacob Jacobsens datter paa Sletten Kiersten 1 aar og 10 uger gl. | Jacobsdatter, Kirsten (I1056)
|
| 433 | Begr. 10 sept. Blev Karen SAL: Niels Bendtsens paa Sletten begravet som var 42 aar gl. | Jensdatter, Karen (I1179)
|
| 434 | Begr. 12 aug. Karen Jacobsen, fisker Jens Jensens hustru paa Sletten 60 aar. | Jacobsdatter, Karen (I1058)
|
| 435 | Begr. 19 p. trin d. 10 okt. Lod Bendt Bendtsen sin hustru Birgithe Jensdatter begrave, som var 39 aar 9 mdr. og 5 dage gl. | Jensdatter, Birgithe (I1178)
|
| 436 | Begr. 20 dec. Blev gamle Bendt Bendtsen paa Sletten begravet, som var 54 aar og 6 mdr. gl. Bor i Landgildehus nr. 1/2 sammen med sin svoger Peder Olufsen. | Bendtsen, Bendt (I1181)
|
| 437 | Begr. 4 marts Jørgen Pedersens hustru Johanne Jørgensdatter 34 aar. | Hansdatter, Johanne (I1658)
|
| 438 | Begr. fra Hornbæk 4 adv. d. 18 december 1791 Kirkebog s.58 Bente, Cornelius enke 79 aar. | Sønnesdatter, Bente (I1126)
|
| 439 | Begr. fra Hornbæk Kirke 3 sept. 1823 Gudman Nielsen S. L. fisker paa Hornbæk 76 aar | Nielsen, Gudman (I1133)
|
| 440 | Begr. fra Hornbæk Kirke lætare/skærtorsdag 1825 kirkebog s. 68 Kirsten Hansdatter skipper Peder Andersens kone i Hornbæk 55 aar | Hansdatter, Kirstine (I2950)
|
| 441 | Begr. fra Hornbæks leje 4 S.e. paaske d. 3 maj 1795 Kirkebog s.152 Gunnild Jensdatter, Niels Jensen Sandhuus enke død den 1 maj 57 aar. | Jensdatter, Gundel (I1121)
|
| 442 | Begr. Hornbæk 15 juli 1791 Kirkebog s.57 Anders Olsen Kroemand 51 aar. | Olsen, Anders (I1895)
|
| 443 | Begr. Hornbæk 8 p. trin. d. 1 august 1773 Kirkebog s.230 Søren Nielsen 80 gl. | Nielsen, Søren (I1093)
|
| 444 | Begr. Hornbæk die minisca d. 13 marts 1767 Kirkebog s.58 Engelbrect Cornelies | Corneliussen, Engelbrecht (I17041035)
|
| 445 | Begr. Hornbæk dom 25 p. trin d. 19 november 1752 Kirkebog s.393 begravet Sønne paa Hornbech. | Andersen, Sønne (I1143)
|
| 446 | Begr. Hornbæk dom 26 p. trin 18 november 1742 Kirkebog s.215 begravet paa Hornbech den brave mand Sven kromand 80 aar. | Nielsen, Svend (I1135)
|
| 447 | Begr. Hornbæk dom miseric den 22 april 1683 Kirkebog s.4 Inger, Niels Sørensens datter blef hiemmedøbt som strax der eftter ved døden i Herren er bortfaret och denne dag begrafvet. | Nielsdatter, Inger (I1107)
|
| 448 | Begr. Hornbæk dom misericordia d. 3 maj 1767 Kirkebog s.61 Malene Andersdatter, Jens Ingels enke | Andersdatter, Malene (I1894)
|
| 449 | Begr. Hornbæk dom sexages. d. 20 februar 1718 Kirkebog s.85 Er Svend Nielsens hustrue fra Hornbech forløst med et dødfødt drengebarn, som i dag er begraven. | Svendsen, Dødfødt Drengebarn (I1137)
|
| 450 | Begr. Hornbæksleje 3 s. i faste 1797 s. 441 Ole Hansen død 16 marts | Hansen, Ole (I2951)
|
| 451 | Begr. i det Gyldenløveske kapel (VF), 1910 overført til Vor Frue K. (Krabbes kapel). | Krabbe, Charlotte Amalie (I2236784)
|
| 452 | Begravelse, 15 Mar. 1741, Valsølille S, Ringsted H, Sorø A. 1 Død og Begravet: KB-Valsølille, Ringsted, Sorø (1686-1749): s 187, 1741: Kilde: arkivalieronline.dk (opslag 191 af 269) Begravet: Den 15 Marty [15 mar 1741] blef Johan Tingskrivers Daatter Navn: Ingeborre af Walsøelille begravet i Walsøelille Kirke=gaard. . . Alder: 4 aar: 12 uger. | Johansdatter, Ingeborre (I1777)
|
| 453 | Begravelse, 26 Apr. 1724, Haraldsted S, Ringsted H, Sorø A. 1 Død og Begravelse: KB-Haraldsted, Ringsted, Sorø (1700-1814): s , 1724: Kilde: arkivalieronline.dk (opslag 227 af 277) Begravet: d 26de April Navn: Per Johansen af Haraldsted Alder: 20 1/2 aar gl. Kirken 3 (?). | Johansen, Peder (I1783)
|
| 454 | Begravelse, 28 Maj 1752, Valsølille S, Ringsted H, Sorø A. 2 Død og Begravet: KB-Valsølille, Ringsted, Sorø (1748-1814): s 351, 1752: Kilde: arkivalieronline.dk (opslag 173 af 339) Begravet: Dom Trinit [28 maj 1752] blev Navn: Johan Tingskriver begravet i Vals: K: G: - - Alder: 63 aar. | Hansen, Johan (I1767)
|
| 455 | Begravelse, 29 Maj 1727, Valsølille S, Ringsted H, Sorø A. 1 Død og Begravet: KB-Valsølille, Ringsted, Sorø (1686-1749): s 175, 1727: Kilde: arkivalieronline.dk (opslag 178 af 269) Begravet: Eodem Die (d: 29 May) [29 maj 1727] et loco (Wals:) blef Johan Hansen Tingskrivers Søn Navn: Ferdinand: af Wals: begravet i Wals. K. G. | Johansen, Ferdinand Anton (I1769)
|
| 456 | Begravet 1. søndag efter Trinitatis | Boesen, Bodild Madsdatter (I1204)
|
| 457 | Begravet Assistens Kirkegaard | Arentzen, Arent (I929)
|
| 458 | Begravet Assistens Kirkegaard, Odense | Andersen, Jacob (I1278)
|
| 459 | Begravet Assistens Kirkegaarden, Odense | Winther, Johanne Georgine Karoline (I896)
|
| 460 | Begravet Assistens Kirkegård, København, Danmark | Tetens, Stephan Pedersen Præst og Biskop (I2635)
|
| 461 | Begravet Fattig Kirkegaard Til de fattige anlagde man i 1700-tallet en kirkegård i Sankt Annæ Gade 35-37, på det sted, der i dag hedder Cul de Sac (fransk: endestation). Denne fattigkirkegård blev nedlagt i 1873. | Lillie, Hanne Marie (I926)
|
| 462 | Begravet i 1st Parts Jord | Sibbern, Casper Jørgensen (I1748)
|
| 463 | Begravet i 1st Parts Jord | Franzen, Josias (I1966)
|
| 464 | Begravet i 1st Parts Jord - Ringet. | Pommer, Jørgen Daniel Johansen Smalling (I765)
|
| 465 | Begravet i 1ste Parts Jord | Pommer, Hansine Frederica (I776)
|
| 466 | Begravet i 1ste parts jord | Sørensdatter, Dorthe (I2154)
|
| 467 | Begravet i 1ste Parts Jord og der blev ringet med Klokkerne | Holst, Søren Lucas Frantzen (I2152)
|
| 468 | Begravet i 1ster parts jord | Pommer, Hans Frederich Rosenberg (I778)
|
| 469 | Begravet i 2den Parts Jord | Bondosdatter, Dorthe Margarethe (I959)
|
| 470 | Begravet i 2den Parts Jord | Bondosdatter, Anna Hedevig (I957)
|
| 471 | Begravet i 2den Parts Jord | Bondo, Peder (I958)
|
| 472 | Begravet i 2den Parts Jord | Bondosdatter, Volborg Margrethe (I956)
|
| 473 | Begravet i Fri Jord. | Lillie, Frederik Ludvig (I924)
|
| 474 | Begravet i Første Parts Jord | Pommer, Frantz Josias (I69427190)
|
| 475 | Begravet i Kirken under sin stol i Koret. Barnebarnet Sofie Amalie Arnkiel arvede en liden formue. | Mechlenburg, Sophie Amalie (I30662000)
|
| 476 | Begravet Klosterkirkegården | Nielsen, Lars (I2092)
|
| 477 | Begravet med Klokker og Ligprædiken | Hansdatter, Kirsten (I1826)
|
| 478 | Begravet med Klokker og Ligtale | Larsen, Peder (I1827)
|
| 479 | Begravet mellem de øverste kirkestole lige neden for kordøren | Ulfborg, Kjeld Nielsen Præst (I1722)
|
| 480 | Begravet Nyborg Kirke, midtergangen | Lerche, Mads Jepsen (I13416344)
|
| 481 | Begravet paa Assistents Kirkegaard nr. 195 | Pedersen, Bondo (I751)
|
| 482 | Begravet samme sted som ægtefællen Henning Moltke | Moltke, Elsebeth (I2200990)
|
| 483 | Begravet under Koret | Wiel, Jørgen Jensen (I42873092)
|
| 484 | Begravet: Assistens Kirkegård, København, Danmark | Brøchner, Claus Matthias (I1499)
|
| 485 | Begravet: Assistens Kirkegård, København, Danmark | Blicher, Magdalene Barbara (I1498)
|
| 486 | Begravet: Nye Urtegaard. Den del af en kirkegård, der ligger tættest ved kirken, betegnes fra gammel tid urtegård. Den var den mest eftertragtede del af kirkegården (mest eftertragtet var en grav under kirkegulvet og jo tættere på alteret jo bedre), så derfor var området omkring koret – korurtegården (eller korsurtegården) – det fineste. | Munch, Øllegaard Catharina (I1394)
|
| 487 | Begravet: Urtegaarden. Den del af en kirkegård, der ligger tættest ved kirken, betegnes fra gammel tid urtegård. Den var den mest eftertragtede del af kirkegården (mest eftertragtet var en grav under kirkegulvet og jo tættere på alteret jo bedre), så derfor var området omkring koret – korurtegården (eller korsurtegården) – det fineste. | Wiel, Peder Jørgensen (I1389)
|
| 488 | Bekræftede 1423 Forliget mellem Kong Erik og Gerhard VI.s Sønner, Greverne Henrik, Adolf og Gerhard og besegler da med et Vaaben, der viser den springende Hund, ligeledes i 1430, da han medbeseglede Staden Flensborgs Privilegier og i 1432 Vaabennstilstanden mellem Kong Erik og Hertug Adolf; var 1437 Medlover for Hertug Adolfs Pantebrev paa Øen Femern, bekræftede i 1438 et Forlig mellem Klostret Reinfeld og Henning Meinstorf om Retten til Stocksee og var da Ridder, var 1440 til Stede ved Forhandlingerne i Kolding og kaldes da Hertug Adolfs Raad og forekommer sidste Gang i 1447 som Vidne ved et mellem Grev Otto af Schauenburg og Klostret i Detersen sluttet Forlig. | Blome, Ridder Didrik II von (I21626896)
|
| 489 | Benedictus Johann Hvass | Hvass, Bendt Johann (I91545)
|
| 490 | Bengt Folkesson, känd som Bengt Snivil eller Bengt Snivel, var en svensk högreståndsperson tillhörande Folkungaätten som ska ha levat på 1100-talet. Enligt den danska historikern Saxo var han son till Folke den tjocke och prinsessan Ingegärd Knutsdotter av Danmark. Den svenska s.k. "Genealogia folkungorum", som är trehundra år yngre än Saxo men åberopar sig på en gammal uppteckning i Varnhem, är källan till tillnamnet Snivil och uppgiften att Bengt skall ha varit fader till Birger Brosa, Magnus Minnisköld och Karl Döve. Tillnamnet snivil kan enligt Lagerqvist och Åberg tolkas antingen som den lille eller som näsvis bängel eller ha syftat på snor. | Folkesson Snivil, Bengt (I87292360)
|
| 491 | Benjamin Blicher, f. 6. Jan. 1872 paa Femø, S. af Sgpr. Povl Høy B. til Kjettinge-B. og Thora Eudoxia Schwartz. St. Aalborg 90, Kand. 23. Juni 00 h. (*h.-h.), pers. Kapl. Kjettinge-B. hos sin Fader 25. Feb. 01 ord. 12. April, tjenstledig v. Faderens Død 23. Nov. 01, var derefter midi. ord. Medhj. hos syge Præster; g. 7. Aug. 06 i Nykjøbing, F., m. Kaja Vilhelmine Thorstensen, f- 19. Juli 72 i Nivaa, D. af Forstander f. d. katolsk-apostolske Menighed i Haslev Ludv. Vald. T. og Marie Petersen. Bedstefaders Fælter: Digteren St. St. Blicher. | Blicher, Benjamin Præst (I2401062)
|
| 492 | Bernhardus de Mulsan. Lensmand for bispen af Ratzeburg. Kendt 1194. | Molzan, Lensmand Bernhard I von (I87000264)
|
| 493 | beseglede 1331 med Greve Adolf, var 1339 Forlover for sin Fader, kaldes 1346 Make Stake og var med Henneke Stake Forlover for Hummersbüttel'ernes Orfeide til Greve Johan, pantsatte 1365 sammen med Johannes Stake deres Rettighed i Byen Winterhude, beseglede 1366 til Vitterlighed med Hartvig Westensee, fører 1369 det tværdelte Skjold. | Stake, Markvard (I37628315)
|
| 494 | beseglede 1334 ogsaa til Vitterlighed med Trugils Ingemarsen, pantsatte sit oven omtalte Gods i Kastelev til Hr. Peder Beger, der 1350 afstod det til Kongen, afstod 1352 til sin Svigersøn Oluf Olufsen Lunge al sin Arveret efter Fru Elne Nielsdatter Krok og efter sin Broder Niels Mogensen. | Drefeld, Gødike Mogensen (I474)
|
| 495 | beseglede 1339 til Vitterlighed med Peder Nielsen af Barsebek. | Due, Truid Nielsen (I135)
|
| 496 | Beseglede 1369 ligesom Gotschalcus og Eler Stampe, udsendte 1385 paa Sønderborg en Orfeide til Greverne Claus og Gert i Anledning af det ham overgaaede Fængsel. | Stampe, Thetlavus (I80686041)
|
| 497 | beseglede 1373 til Vitterlighed med Hr. Niels Eriksen Gyldenstierne | Rotfeld, Niels Ingvorsen (I452)
|
| 498 | Beseglede med Broderen 1469 Forbundsbrevet og 1470 Konkordaterne, skrives 1471 til Krummendiek , da han til Kapitlet Eutin solgte en Rente af sit Hus og Gods Krummendiek, ligeså 1476, da han solgte 28 Mk. af sit "Slot" K. | Rantzau, Otto (I56387699)
|
| 499 | Beseglede med Broderen, Jens Lauridsen, 1332 til Vitterlighed med Faderen og 1341 Kong Valdemars Forpligt, pantsatte 1342 Vilsted til Kongen, var 1352 Medlem af det af Kongens Fraværelse nedsatte Regjeringsraad og 1355 Kongens sendebud til Pavenn, ved hvilken Leilighed han fik Tilladelse til at forny det af hans Forældre grundede. men i senere Krigsuroligheder forgaaende Kanonikat i Ribe, beseglede s. A. det bekjente Vidne om Skagen og kaldes Justicarius regis (Rigskansler), var da, den 28 April Væbner men 11 Juni s. A. Ridder, kjøbte s. A. Nebbe (Sømme H.), skiftede 1356 med sine Medarvinger efter Hr. Anders Pedersen af Alnerup, var Aaret efter Høvedsmand paa Borgen i Randers, efter hvis Indtagelse af Oprørerne Kongen lod ham og Broder, Jens Lauridsen, fængsle og deres Gods beslaglægge, beseglede 1360 Hertug Cristoffers Haandfæstning. | Panter, Peder Lauridsen (I52834034)
|
| 500 | Besejrede Maurerne ved Orique 1139. Hertug af Portugal 1128. Tog kongetitel 1143. Alfons I, Erobreren (1110-85), konge af Portugal 1139-85, søn af rigets stifter grev Henrik af Burgund, blev 1112 ved faderens død greve af Portugal under formynderskab af moderen Theresia af Kastilien. 25. juli 1139 slog han maurerne ved Ourique og lod sig på valpladsen udråbe til konge. Paven anerkendte ham som sådan, og på rigsdagen i Lamego 1143 ordnedes landets første forfatning. 1147 erobrede han ved korsfarernes hjælp Lissabon og æredes efter sin død som en helgen. (HK1/1920) | Henriques, Alfons I (I78659084)
|