Notater


Match 3,801 til 3,900 fra 4,708

      «Forrige «1 ... 35 36 37 38 39 40 41 42 43 ... 48» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
3801 Sindsvag Nielsdatter, Karen (I2039)
 
3802 Sjifte efter Faderen
2. Skifte: Skifte eft. Ole Andersen, 6 Jun. 1768, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1765-73.
ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 13.04.2005

NUMMER : 28R -768 ARKIVALIEDATO : 06.06.1768
BESKRIVELSE : Skifte eft. Ole Andersen
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1765-73

OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR :
Ole Andersen 28R
Skifte, ARVINGER :
Lauritz Olsen B28R
Niels Olsen C28R
Anders Olsen E28R
Hans Olsen F28R
Ellen Olesdatter G29R
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1765-73 fol. 367

Anno 1768 den 6 juny dito dato skifttet eftter huusmanden afg. Ole Andersen paa Hornebech til deeling imellem den afdødes eftterladte børn der ere.

1) en søn Lars Olsen 40 aar

2) en søn Niels Olsen 31 aar

3) en søn Anders Olsen 26 aar

4) en søn Hans Olsen 25 aar

5) en datter Ellen Olsdatter 20 aar

Alle paa Hornebech, ved forretningen var nærværende paa egne og øvrige arvingers veigne og tillige som formynder for den umyndige, den ældste broder Lars Olsen. Skifttet forrettede de forhen tilførdte rættens betiente udi overværelse af fogderne
Niels Jensen og
Niels Jørgensen begge af Borsholm som forhen har registreret boet hvorom de nu fremlagde deres forretning saalydende no. 10

et gl fyrre bord -,2,-
en fyrre benk -,1,-
et gl. fyrre skab -,2,-
2 træe stoele -,2,-
en gl. eege kiiste 1,2,-
et gl. sengested med omhæng 1,-,-
en rødstribet olmerdugs overdyne 4,-,-
en blaastribet linned underdyne 3,-,-
en ditto 2,-,-
2 blaastribede hovedpuder 1,2,-
2 trække puder 1,-,-
et par blaargarns lagen -,5,-
et lidet gl. fyrre bord -,1, 8
en fyrre benk -,1, 8
en gl. træe stoel -,-, 8
et senge teppe -,2,-
et gl. speil -,1,12
en gl. benk og et senge teppe -,1,-
et tabolet -,-, 8
et gl. skab -,2,-
2 brykker kar 1,1,-
en øre ballie -,-,12
2de vand spande -,-,12
en stripper -,-, 4
4 sille fierdinger -,1, 8
3 ottinger -,-, 6
en øll halvtønde og en fierding -,5,-
en mælke kande og en kierne -,1,12
6 sie bøtter -,1, 8
et gl. deige trug -,1,-
4 true -,-, 8
en skeppe og en skeppe kurv -,2,-
et gryn sold -,-,10
1 rød koe 10,-,-
en gl. haand qvern 1,-,-
en kobber kiedel væg 10 pund 2,2,-
en ditto væg 5 pund 1,1, 8
en liden messing kiedel -,3,-
en kobber potte -,4, 8
en ildfadding og en rist -,3,-
2de tin fade 1,-,-
½ dusin tintalerkener -,4,-
en jern pande og en ildtang -,3,-
en gl. kakkelovn 4,1,-
en ris øxe -,1, 8
en øll flaske -,1,-
en liden fisker baad 20,-,-
12 sille manser 3,-,-
3 nerringer 1,-,-
8 smaa garn 4,-,-
en brun klædes kiol 2,-,-
en ditto 1,-,-
2 ditto trøyer 1,-,-
en trøye og en brystdug -,5,-
2 par buxer -,4, 8
et par støvler 1,-,-
et par skoe -,3,-
1 par tøvler -,1, 8
8 lerreds skiorter 4,-,-
4 hals klude -,1, 8
2 tørklæder -,2,-
en forred hue og en natt hue -,2, 8
22 sække 5,3,-
en bibel 2de smaae bøger 1,-,-
et par lærreds lagen 3,2,-
et par blaargarns ditto 1,-,-
2de hand klæder -,-,12
2 bord due -,2, 4 _____________
Hvorefter boets gandske formue bedrager 96,1, 4

Og som ej viidere forefandtes boet til indtægt at
bereigne saa anføres hermed gielden der er følgende.

1) Den afdødes begravelse som har kostet 10,-,-

2) Huusets brøstfældighed 8,-,-

3) Skiftets omkostninger 5,4, 6
_______________
Summa udgift 23,4, 6

Som naar fratages boets indtægt skyder til overs 72,2,14

Hvoraf en hver søn tilkommer 16,-,10 2/4
og datteren 8,-, 5 4/9

Hvilke arvedeele for saa vidt de myndiges lodder angaar de selv deelede imellem sig ligesom og Lars Olsen imodtog sin umyndige søsters deel hvorfore hand i tiden skulle og ville giøre hende reede og rigtighed og som ej viidere forefaldt at erindre men vedkommende lovede at holde skifte rætten uden ansvar saa er denne forretning hermed sluttet og tilendebragt.
Datum ut supra
paa egne og øvrige arvingers vegne og som formynder
Lars LOS Olsen 
Olsen, Hans (I1131)
 
3803 Sjællandsk Jarl. Lod sig døbe omk. 1040. Hvide slægtens første kristne mand.
Hvideslægten
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Da Hviderne dukker frem af ukendtheden, kommer de fra Jylland. De første, sparsomme kilder omtaler stormanden Toke Trylles voksendåb i 1000-tallet, men senere bliver der mere at hente om slægten, der omfatter så kendte personer som Asser Rig, Absalon, Esbern Snare og Sune Ebbesen. Slægten fortaber sig omkring år 1300 i andre adelsslægter, men mange nulevende danskere med adelsbaggrund kan føre anerne tilbage til denne berømte slægt. 
Trylle, Jarl Toke Skjalmsøn (I33968020)
 
3804 Sjællandsk uradelsslægt, som kendes med ridder Johannes Sjællandsfar junior (Jens den yngre) 1303. Han nævnes i forbindelse med Agnete kloster i Roskilde 1310 og er gift med Cecilie Herlugsdatter. En Jens Sjællandsfar den ældre nævnes imidlertid også (1316). Sidst kendte af slægten er kannik i Roskilde Johannes Bosen (nævnt senest 1392). Sjællandsfar, Johannes (I191)
 
3805 Skånelandsk konge i 1140 Haraldsen, Oluf II (I14509028)
 
3806 Skifte
1351 Jochum Blich, købmand i Nakskov. 19.7.1731, fol.452B.
E: Sindel Marie Tollesdatter. LV: Jochum Struch, toldforvalter. B:
2) Jochum Blich junior, kræmmer i Sakskøbing
3) Elisabeth Jochumsdatter Blich g.m. Anders Poulsen på Glostrup [i Købelev sogn].
Første ægteskab med [Birgitte Hansdatter Holm, skifte 27.5.1689 lbnr.712].
Andet ægteskab med Anne Ludvigsdatter, [skifte 15.8.1695 lbnr.799]. B:
1) Birthe Jochumsdatter Blich g.m. Christoffer Wulff på Pramholmen.
Desuden nævnes afdødes moster Anne, enke efter Peder Hansen. 
Blich, Jochum (I1418)
 
3807 Skifte
697 Jørgen Jensen, rådmand i Nakskov. 3.10.1687, fol.31B.
E: Elisabeth Pedersdatter [Vedsted]. LV: Anders Krag, byfoged i Nakskov. B:
1) Anne Jørgensdatter, født 13.6.1675
2) Peder Jørgensen, født 25.7.1676
3) Abigael Jørgensdatter, født 21.9.1679
4) Johanne Sofie Jørgensdatter, født 4.5.1685
5) Georgia Elisabeth Jørgensdatter, født 1.8.1687.
FM:
1 farbror Mads Jensen på Strømsø
2 [fars halvbror] Gert Treschow, tolder i Christiania i Norge
3 Peder Pedersen, kræmmer i Nakskov
4 Henrik Helbech i Nakskov
5 Hans Clemensen i Nakskov
6 Tolle Guttormsen.
Desuden nævnes:
1 afdødes [halv]søster [Dorthe Gertsdatter Treschow] g.m. Gregers Andersen Sidelmann, præst i Gloslunde og Græshave
2 [afdødes halvbror] Rasmus Gertsen Treschow, præst [i Keldby] på Møn
3 enkens bror Johannes [Pedersen] Oberberg.
Afdøde døde 21.2.1687. 
Wiel, Jørgen Jensen (I42873092)
 
3808 Skifte
701 Elisabeth Pedersdatter [Vedsted] i Nakskov. 17.6.1688, fol.234, protokollen 1693-1696 fol.182B.
Enke efter Jørgen Jensen, rådmand, skifte 3.10.1687 lbnr.697. B:
1) Anne Jørgensdatter, født 13.6.1675
2) Peder Jørgensen, født 25.7.1676
3) Abigael Jørgensdatter, født 21.9.1679
4) Johanne Sofie Jørgensdatter, født 4.5.1685, der døde. Skifte 19.1.1693
5) Georgia Elisabeth Jørgensdatter, født 1.8.1687.
FM:
1 morbror Johannes Pedersen Oberberg, ugift student
2 Mads [Madsen] Bjørnsen, præst i Maribo, g.m. [afdødes søster Abigael Pedersdatter]
3 Ejler [Christian] Hansen Wulff, præst i Hillested g.m. [afdødes søster Karen Pedersdatter]
4 Gregers Andersen Sidelmann, præst i Gloslunde og Græshave g.m. [afdødes mands halvsøster Dorthe Gertsdatter Treschow]. 
Vedsted, Elizabeth Pedersdatter (I70866548)
 
3809 Skifte
712 Birgitte Hansdatter Holm i Nakskov. 27.5.1689, fol.399.
E: Jochum Blich, kræmmer. B:
1) Hans Blich 6 mdr.
FM: morfar Hans Rasmussen Holm, købmand i Nakskov. 
Holm, Birgitte Hansdatter (I1424)
 
3810 Skifte
799 Anne Ludvigsdatter i Nakskov. 15.8.1695, fol.468B.
E: Jochum Blich, købmand. B:
1) Jochum Blich 3
2) Birgitte Blich 2.
FM: morfar Ludvig Christensen, bager i Odense på Fyn. 
Ludvigsdatter, Anna (I1425)
 
3811 Skifte
Onsild herred, Gejstlig skifteprotokol, 1734-1809, C 25C-3

Cecilie Cathrine [Andersdatter Samsing] i Hvornum præstegård. 26.2.1795, fol.359B.
Enke efter Bonde [Samuelsen] Jahn, præst i Øls, Hørby og Døstrup, [død 22.12.1782].
Testamente af 28.5.1755.
Hans A:
0) forældre Samuel Jahn, rådmand i Slagelse og [Maren Bondesdatter]
1) bror Frederik Jahn, præst i Kølstrup og Agedrup på Fyn, [død 12.4.1785], var g.m. Margrethe Vilhelmine Samsing, død [4.6.1766], (hendes arving 1). 7B:
a Barbara Marie Jahn, enke efter kammerråd Sontum i Bergen i Norge
b Karen Jahn, død, var g.m. [Rasmus] Baggesen, byskriver og rådmand i Kolding, [død 7.9.1784]. 5B:
1 Laurids Baggesen, kapellan i Skive, død [26.2.1793] uden børn
2 Frederik Baggesen, præst i Oure og Vejstrup på Fyn
3 Herman Baggesen, prokurator i København
4 Regina Baggesen i Svejstrup præstegård, nu g.m. [Johan Gotfred] Nietzsche, [farver] i Horsens
5 Inger Margrethe Baggesen hos faster [Susanne Baggesen] i Ribe, der er enke efter [Peder Nielsen] Ussing, præsident i Ribe
c Andreas Samuel Jahn, fabrikant og kattuntrykker i Ålborg
d Lukas Jahn, fuldmægtig på Eidsted jernværk i Norge
e Adam Gottlob Jahn, præst i Ulbjerg og Lynderup
f Alhed Jahn i Christiansfeld
g Anne Cathrine Jahn g.m. [Alexander Henrik] Floch, kirurg i Horsens
2) bror Jens Jahn, død. 1B:
a Cecilie Marie Jahn, enke efter Lassen
3) bror Johannes Frederik Jahn, degn i Øsløs i Vester Han herred
4) søster Cathrine Jahn, død, var g.m. Søren Linderup i Slagelse. 4B:
a Jens Linderup, i København
b Samuel Jahn Linderup i Hobro
c Maren Linderup g.m. Hans Hagensen, kornmåler i København
d Else Linderup g.m. Schinmeier, gartner på Sjælland
5) søster Karen Jahn, død 19.12.1773, var g.m. Halvor Dørcher, inspektør og mønsterskriver på Frederikshald i Norge. 1B:
a David Dørcher 51, i Hjerting, mønsterskriver i Vestre Jyske distrikt.
Hendes A:
0) forældre Anders Pedersen Samsing, præst i Kølstrup og Agedrup, [død 13.3.1751] og Barbara Sørensdatter Ballov, [begravet 12.3.1725]
1) søster Margrethe Vilhelmine Samsing, død [4.6.1766], var g.m. Frederik Samuelsen Jahn, præst i Kølstrup og Agedrup, [død 12.4.1785], (hans arving nr.1. Børn se der)
2) søster Anne Marie Samsing, [begravet 4.8.1745], var g.m. Johan Reimer [død 15.4.1769], præst i Stenløse og Fangel på Fyn. 2B:
a Frederik Johansen Reimer. Første ægteskab med Kirsten Frandsen. Andet ægteskab med Else Pedersdatter, nu g.m. Ammund Ammundsen. I begge ægteskaber 4B:
1 Barbara Reimer Frederiksen
2 Helene Christiane Reimer på Alrø.
3 Peder Ulrik Reimer
4 Jochum Frederik Reimer
b Barbara Johansdatter Reimer, død, var g.m. Rasmus Bech. 2B:
1 Peder Bech, apotekersvend i Viborg
2 Anne Marie Kirstine Bech på Fyn.

 
Samsing, Cicel Cathrine Andersdatter (I1599)
 
3812 Skifte
Ringsted herred, Gejstlig skifteprotokol, 1775-1808
(62) Alexander [Poulsen] Grønvald, præst i Boeslunde. 25.10.1724, fol.568B, næste protokol fol.178B.
E: Anne [Didriksdatter] Grubbe. LV: Holger Olivarius, præst [i Ørslev og Sønder Bjerge]. B:
1) Didrik Grønvald 10
2) Poul Zacharias Grønvald 8
3) Holger Grønvald 7
4) Niels Grønvald 6
5) Ove Grønvald 5
6) Øllegaard Grønvald 4
7) Anne Lisbeth Grønvald 3.
FM: Jacob Heerfordt. 
Grønvald, Præst Alexander Poulsen Præst (I1634)
 
3813 Skifte
Ringsted herred, Gejstlig skifteprotokol, 1775-1808
77 Anne Didriksdatter Grubbe i Boeslunde. 20.4.1733, fol.79B, 114, 134B, 266.
E: Jacob [Johansen] Heerfordt, præst i Boeslunde. B:
8) Sofie Margrethe Heerfordt 7
9) Johannes Heerfordt 5
10) Alexander Heerfordt 4
11) Christian Heerfordt 5 mdr.
Første ægteskab med Alexander [Poulsen] Grønvald (Grønvold), formand i Boeslunde, [skifte 25.10.1724 lbnr.62]. B:
1) Didrik Grønvald 19
2) Poul Zacharias Grønvald 17
3) Holger Grønvald 16
4) Niels Grønvald 15
5) Ove Grønvald 14. Afkald 13.11.1738 for arven, der skal finansiere hans kinesiske rejse
6) Øllegaard Grønvald 13. Ved afkald 11.3.1748 g.m. Peder Torp, skriver ved Nørrejyllands landsting
7) Anne Lisbeth Grønvald 12, der døde 19.3.1734.
FM:
1 Christian Ørsted, slotspræst i Antvorskov og præst i Slagelse Peder og i Slagelse Hospital
2 Hans Kjep, præst i Hejninge og kapellan i Slagelse Mikkel
3 Henrik Herman Røeder, præst i Vemmelev og Hemmeshøj.
[Afdøde begravet 10.12.1732].
Litteratur: Didrik Grubbes efterslægt af Erling Petersen i: Personalhistorisk Tidsskrift 1964-65 side 154-162. 
Grubbe, Anne Elisabeth Didriksdatter (I1635)
 
3814 Skifte eft. Anders Olsen Hornbæk, 25 Aug. 1792, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1773-1807 fol. 404b.

ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 20.02.2009
NUMMER : E28R -792 ARKIVALIEDATO : 25.08.1792
BESKRIVELSE : Skifte eft. Anders Olsen Hornbæk
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1773-1807 fol. 404b

OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :

Skifte, FOR :
Anders Olsen E28R
Skifte, ARVINGER :
Johanne Marie Svensdatter G1305
Hans Olsen F28R
Ole Nielsen 668VC
Peder Nielsen 668VH
Jens Nielsen G668V
Anders Nielsen K668V
Christian Nielsen L668V
Kirstine Nielsdatter A668V
Ole Larsen HB28R
Ingeborg Larsdatter AB29R
Pernille Larsdatter EB29R
Cathrine Larsdatter IB29R
Kirstine Larsdatter JB29R
Cidselle Larsdatter LB29R
Ellen Olesdatter G29R
Anders Larsen D74R
Anna Larsdatter C75R
Ingeborg Larsdatter BX47
Skifte, ANDRE PERSONER :
Sven Jensen 756V
Anders Nielsen Jyde EU12

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1773-1807 fol. 404b

Anno 1792 den 25 augusty blev efter forhen skeete tillysning ved Cronborg Amt Birketings Ret foretaget skifte her paa Hornbeck udi stervboet efter afg. Anders Olsen kroemand, til deeling imellem enken Johanne Marie Svendsdatter og den afdødes efterladte brødre og søstre saa og deres efterladte børn som er.

1) Broderen som er en heel broder nemlig
Hans Olsen paa Hornbeck 45 aar gl.

2) Heel broderen
Niels Olsen som er død og har efterladt sig 6 børn nemlig.
Ole Nielsen 23 aar gl.
Peder Nielsen 19 aar gl.
Jens Nielsen 17 aar gl.
Anders Nielsen 11 aar gl.
Christian Nielsen 8 aar gl.
Kirstine Nielsdatter 25 aar gl. ugift

3) Halv broderen Lars Olsen som er død og har efterladt sig 6 børn neml.
Ole Larsen 19 aar gl.
Ingeborg Larsdatter gift med Rasmus Olsen paa Gilleleje
Pernille Larsdatter enke i Horserød
Chatrine Larsdatter 18 aar ugift
Kirsten Larsdatter 14 aar gl.
Sidse Larsdatter 7 aar gl.

4) Heel søsteren
Ellen Olsdatter gift med Svend Jensen paa Hornbeck

5) Halv søsteren
Karen Olsdatter død og efterladt sig 3de børn naunlig
Anders Larsen 36 aar paa Hornbeck
Ane Larsdatter 40 aar gl. ugift
Ingeborg Larsdatter gift med Anders Nielsen paa Hornbeck

Skiftet forrettede hr. regimentsskriver Badstuber ved fuldmægtig Hans Langsted udi overværelse af hr. Birkedommer Frørup. Ved forretningen mødte enken med laugværge Peder Hansen paa Hornbeck, og paa de umyndiges vegne som formynder Hans Olsen paa Hornbeck saa og var tilstæde de 2de vitterligheds og vurderingsmænd
Lars Andersen i Haureholm
Niels Andersen i Hornebye
hvor da blev fremlagt den under 12te july 1791 passerede annetions og forseglings forretning saa lydende 2 den under 21de july 1791 passerede registrerings og vurderings forretning saalydende 3 den under 22 augusty 1791 passerede auctions forretning saalydende efter hvilken forretning det registrerede og vurderede gods er efter afdrag af auctions omkostningerne udbragt til ialt
1019,4, 1
Viidere beregnes til indtægt de udi stervboet
forefundne reede penge saasom
De ved registrerings forretningen enken leverede 171,4,-
De laugværgen Peder Hansen leverede 894,3,14

Hvilke reede penge for det første forblev i
enkens og laugværgens bevaring til endelig
skifte slutning
Fremdeles beregnedes boet til indtægt den
efter herved under no. 4 fremlagde optegning
udestaaende uvisse gield 232,1,13
___________________
Tilsammen boets indgield og formue 2218,1,12

Hvilket var alt det de tilstædeværende paa skifte rettens tilspørgende vidste at angive og som boet til bedste kunde beregnes, altsaa anføres dets udgield og besværing, men da arvingerne anmeldte at stervboets huus var fæste bygninger, saa kunde skiftet for denne side ey viidere fremmes forinden der paa huusets bygninger bliver efter forordningen taget lovligt syn i hvilken anledning dette skifte blev udsat til den 20 september førstkommende om formiddagen kl. 10 slet.
Datum ut supra paa skifteforvalterens vegne
paa rettens vegne H. Langsted
Frørup
enkens navn laugværgens navn
Johanne IMSD Marie Peder Høyer
Svendsdatter ( Hansen )

som arving og formynder de myndige arvinger
Hans Olsen Rasmus Olsen
paa Gilleleje
Sven Jensen paa Hornbeck


Anno 1792 den 20de septb. blev atter foretaget skifte samling udi stervboet efter afdøde Anders Olsen kroemand paa Hornbeck udi overværelse af de ved sidste samling tilførte vedkommende arvinger og formynder hvor da blev fremlagt det paa afdødøde Anders Olsens faste huus vægen syns tingsvidne af 29de f.m. som er saa lydende no. 5 og som der efter sammes udviisende ey forefantes nogen brøstfældighed paa bemt. huuses bygninger, saa anføres allene dette boe til besvær den derpaa hæftende giæld saaledes nemlig.

1) Den afdødes begravelse var af enken bekostet og efter hendes specielle opregning beløb sig som mod her paategnet qvittering blev hende herpaa skiftet gotgiort og betalt med 45,1, 8

2) Hvorimod hun paastod vederlag til sin egen
begravelse med lige derimod som ligeledes blev
hende betalt med 45,1, 8

3) Bager Smidt i Helsingøer fordrede for leverede
brød til kroeholdet efter regning af 17de septb.
1791 som hannem ved enken er bleven betalt og
hvilket hende nu igien blev gotgiort og betalt med 19,3,-

Bemelte regninger er saalydende no. 6
Sr. Gradman brygger i Helsingøer for leverede
Øl og Brændevin til kroeholdet efter regning
af 17de septb. 1791 som hannem af enken er
betalt og hvilke hende nu igien blev gotgiort
og betalt med 24,4,-

5) Hr. Andreas Erlandsen borger og brygger i
Helsingøer var af enken betalt efter regning
af 17de septb. 1791 som tilgode kommende penge
for levered brændevin til kroeholdet hvilket
igien blev gotgiort og betalt med 55,-,-

6) Ligesaa fremviste enken 2de qvitteringer
dateret 29de decbr. 1791 og 22 feb. 1792
hvorefter hun har betalt i Helsingøer den
bye og nærings skat hendes nu afdøde mand
som skipper sammesteds resterede med og
hvilke igien blev hende gotgiort og betalt med 7,3,-

7) Peder Jensen paa Hornbeck indleverede en
regning af 25de augusty sidst saa lydende no. 91
hvorefter han tilgode kommer som til hannem imod
herpaa tegnet qvittering blev betalt 6,-,-

8) Langsted fremlagde en regning af dags dato
paa hans tilgode havende i dette boe som af
enken og arvingerne blev samtykket og ham
tilstaaet hvilke regning er saa lydende no. 10
hvorefter samme beløb blev ham herpaa skiftet
udbetalt med 33,-,-

9) Bekostningen paa syns forretningen over
huusets bygninger var betalt af enken og som
hende igien blev gotgiort og betalt med 2,2,-

10) Peder Hansen paa Hornbeck som fordrede
tilgodehavende skovbøde som paa den afdødes
vegne har betalt til Forst advocatens fuldmægtig
Sr. Bensen og hvilke ham igien blev gotgiort
og betalt med 20,-,-

11) Vurderingsmændene Cornelius Poulsen,
Peder Jensen og Ole Øhnsen paa Hornbeck som
har vurderet de bortsolgte fiske redskaber
fordre for 2 dages sinkelse 2,-,-

Saa blev dette skifte optaget til repartion
og endelig skifte slutning at foretage paa regiments skriver stuen førstkommende 25de septbr. om formiddagen kl. 10 slet, til hvilken tiid dette skifte saaledes beror.
Datum ut supra paa skifteforvalterens vegne
paa rettens vegne H. Langsted
A. Frørup
enkens navn som laugværge
Anne AMSD Marie P. Hansen
Svendsdatter
som arving og formynder
Hans Olsen
de øvrige myndige arvinger
Rasmus ROS Olsen
paa Glleleje
Svend Jensen
paa Hornbeck
Anders ANS Nielsen
paa Hornbeck
til vitterlighed
Lars Andersen
N. Andersen

fol. 407
Anno 1792 den 25de septbr. blev atter foretaget her paa Esserom regimenstskriver stue skifte samling efter afdøde Anders Olsen Kroemand paa Hornbeck udi overværelse af de ved forrige skifte samlinger tilførte vedkommende hvor da passerede som følger. Da ingen flere end de med første creditorer anmeldte sig og giælden altsaa allene efter andførselen beløber sig 260,-,-
Saa anføres dette skiftes bekostning saaledes 65,1, 9
_______________
Summa boets udgiæld 325,1, 9

Som naar fradrages boets indgield og formue
overskyder de ialt den summa 1892,3, 3
Hvorudi afgaar
Den til indtægt beregnede uvisse giæld 232,1,13
hvoraf til dato er indkommen efter herved
fremliggende specification no. 11 145,1, 9½
Og altsaa bliver boets visse indgiæld 1805,2,15½

Hvoraf enken nyder det halve som hendes
hoved lod saaledes
1) af boets visse midler 902,4, 7 3/4
2) af dets uvisse midler 43,3, 1,3/4
___________________
Tilsammen 946,1, 9½

Og arvingerne det andet halve 946,1, 9½

Efterat der udi først er deconteret de deres
mandatornis Jens Christensen paa Hornbeck
tilgode kommende her paa deres vegne hafte
reyser med viidere som blev betalt med 26,4,-
Bliver igien til deeling 919,3, 9½

Hvoraf enhver af arvingerne tilkommer saasom.
( ud for hver er der specifiseret visse og
uvisse midler, dette har jeg ikke medtaget
men hele brutto arven )

1) Heel broderen Hans Olsen paa Hornbeck 282,5,11½

2) Heel broderen Niels Olsens efterladte børn
a) Ole Nielsen 23 aar gl. 51,2,10 117/143

b) Peder Nielsen 19 aar gl. 51,2,10 117/143

c) Jens Nielsen 17 aar gl. 51,2,10 117/143

d) Anders Nielsen 11 aar gl. 51,2,10 117/143

e) Christian Nielsen 8 aar gl. 51,2,10 117/143

f) Kirsten Nielsdatter 25,4, 5 118/286

3) Halv broderen Lars Olsens efterladte børn
a) Ole Larsen 19 aar gl. 40,2, 8 46/91

b) Ingeborg Larsdatter gift med Rasmus Olsen
paa Gilleleje 20,1, 4 23/91

c) Pernille Larsdatter enke i Horserød nu
gift med smeden Anders Pedersen ibid. 20,1, 4 23/91

d) Chatrine Larsdatter 18 aar gl. ugift 20,1, 4 23/91

e) Kirsten Larsdatter 14 aar gl. 20,1, 4 23/91

f) Sidse Larsdatter 7 aar gl. 20,1, 4 23/91

4) Heel søsteren Ellen Olsdatter gift med
Svend Jensen paa Hornbeck 141,2,13 11/13

3) Halv søsteren Karen Olsdatters børn saasom
a) Anders Larsen 36 aar paa Hornbeck 35,2, 3 23/52

b) Ane Larsdatter 40 aar ugift 17,4, 1 75/104

c) Ingeborg Larsdatter gift med Anders Nielsen
paa Hornbeck 17,4, 1 75/104
_____________________
Som udgiør forestaaende 919,3, 9½

Af hvilke arveparter straxen her paa skiftet blev udbetalt.
Ligesaa blev til enken udbetalt hendes tillagde
halve boes lod 902,4, 7
Saavelsom og dem under no. 1,2,3,4,5,6,7,8,9,
10 og 11 andførte gield som hun og laugværgen
lovede at afgiøre med vedkommende creditorer, og hvorefter hun og laugværge indleverede her i skifte retten det øvrige af de hos dennem i forvaring hidend til værende reede penge, og som de anførte arvinger der her paa skiftet imodtog deres arveparter lovede med forderligst at ville derfore meddele skifteforvalteren vedbørlig afkald saa qvitterede b. ad interim for samme udbetaling her paa skiftebrevet de øvrige arvingers arveparter blev deponerede hos skifteforvalteren for om muligt at faa samme paa rente udsat. Hvorefter da ey viidere forefandtes at erindre men enhver for sig af tilstædeværende lovede at holde skifte retten kravesløs og uden ald andsvar saa er dette skifte saaledes sluttet og tilendebragt.
Datum ut supra paa skifteforvalterens vegne

A. Frørup H. Langsted

Enkens navn som qvittering for de til hende udbetalte
halve boes lod og andførte giælds fordringer
Johanne IMSD Marie
Svendsdatter som laugværge
P. Hansen
som formynder
Hans Olsen

For de os udbetalte arveparter bliver herved qvitteret
Hans Olsen Ole Nielsen Rasmus ROS Olsen
paa Hornbeck Hornbeck paa Gilleleje

Anders APS Pedersen Svend Jensen Anders Larsen
i Horserød paa Hornbeck paa Hornbeck

Anders ANS Nielsen
paa Hornbeck 
Olsen, Anders (I1895)
 
3815 Skifte eft. Anders Sønnesen, 20 Jun. 1754, Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1749-57 fol:549b.

ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 20.02.2009

NUMMER : EU8 -754 ARKIVALIEDATO : 20.06.1754
BESKRIVELSE : Skifte eft. Anders Sønnesen
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1749-57 fol:549b

OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :

Skifte, FOR :
Anders Sønnesen EU8
Skifte, ARVINGER :
Ukendt person
Sophie Andersdatter AU19
Anna Chatrina Andersdatter BU19
Gundel Andersdatter CU19
Anders Andersen C38U
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1749-57 fol: 549b

Anno 1754 dend 20 juny blev af velædle hr regimentsskriver Plum ved fuldmægtig ieg underskreven Johan Friderich Lottrup eftter foregaaende tillysning udi overværelse af velædle hr. birkedommer Jensen foretaget endelig skiftte og deeling eftter huusmanden paa Hornebeck Anders Sønnesen imellem encken Bendte Svendsdatter paa dend eene og hendes med dend afdøde udi ægteskabet sammen aflede 4 børn og arvinger der ere.

1 søn Anders Andersen 1/4 aar gammel

1 datter Sophie Andersdatter 5 aar

Anna Catherina Andersdatter 1½ aar

Gundel Andersdatter 1½ aar

alle paa dend anden side. For hvilke umyndige var ordineret formynder nemblig.
Jens Olsen paa Hornebeck for sønnen Anders Andersen
Jens Svendsen ibid. for Sophie Andersdatter
Peder Svendsen ibid. for Anne Catrine
Cornelius Svendsen for Gundel Andersdatter
hvilke observere hver sin myndlings bædste ved skifttet saa er encken med laugværge selv tilstæde samt de 2de vurderingsmænd som boen forhen har registreret og vurderet da er forefunden og passeret som følger.

1 jern kakkelovn 8,-,-

Fiskeredskaber
Dend halve baad som de tvende brødre havde sammen
er vurderet for 12,-,-
12 sildegarn 4,3,-
4 flyndergarn 2,-, 8
2 torske garn -,5,-
1 makrail dito -,3,-
tvende ruser 2,4,-
Desuden indbo jeg ikke har afskrevet ________________
Boens beløb 71,5,-

Bortskyldig gield
Summa boens udgift 37,4, 6

Bliver til deling imellem enken og arvingerne 39,-,10
(her må der være en fejl beløbet passer ikke)
Halvdelen til enker 19,3, 5
Enken giver sin lod til børnene
og det bliver saaledes
Anders Andersen 15,3,13 3/5
Sophie Andersdatter 7,4,14 4/5
Anne Catrine 7,4,14 4/5
Gundel Andersdatter 7,4,14 4/5

Som enken med laugverge lovede at betale til formynderne
Skiftet slut. 
Sønnesen, Anders (I1154)
 
3816 Skifte eft. Anna Hansdatter, 7 Jul. 1712, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1712-21 fol: 45b.

ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 10.02.2009

NUMMER : A17Z -712 ARKIVALIEDATO : 07.07.1712

BESKRIVELSE : Skifte eft. Anna Hansdatter

MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1712-21 fol: 45b

OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :

Skifte, FOR :
Anna Hansdatter A17Z
Skifte, ARVINGER :
Jens Ingelsen A16Z
Inger Jensdatter 35R
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1712-21 fol: 45b

Anno 1712 d. 7 july blef eftter loulig giorde tillysning skiftte og deeling foretagen paa Hornebeck eftter Sal. Anna Hansdatter. Imellem hendes eftterlatte hosbonde Jens Engelsen og deres tilsammen auflede datter Inger Jensdatter 4 aar gl.
Hvis formynder er faderen som paa hendes og egen vegne paa skifttet var tilstede.
Skiftet blef forvaltet af Amtsforvaltere Lorents Juhl. Vurderings mændene vare.
Hendrick Seyer i Bursholm
Mads Poulsen paa Hornebeck
Hvor da blef forevist og vurderet som følger

8 gl. mandser fleder og reb 2,1,-
2 gl. kuller garn -,2,-
2 flynder garn -,1,-
Desuden indbo jeg ikke har afskrevet ________________
Boets formue 21,-,12
Boets besværing var skifteomk 2,2,-

Liqvideret blifuer til deeling imellem faderen
og barnet 19,-,12

Er saa til huer part 9,2, 6

Hvilken arvepart faderen Jens Ingelsen til sig tog og dertil i alle maader skal være ansvarlig eftter loven.

Skiftet sluttet. 
Hansdatter, Anna (I1893)
 
3817 Skifte eft. Biørn Pedersen Hornbæk, 26 Sep. 1794, Kronborg Amtstue Skifteprotk 1773-1807 fol. 509.

ARKIVALIE: SKIFTE
NUMMER : BU68 -794 ARKIVALIEDATO : 26.09.1794
BESKRIVELSE : Skifte eft. Biørn Pedersen Hornbæk
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk 1773-1807 fol. 509
OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR : Biørn Pedersen BU68

Skifte, ARVINGER :
Ane Pedersdatter BU69
Jens Biørnsen 82S
Hans Biørnsen G706V
Peder Biørnsen E706V
Kirstine Biørnsdatter A706V
Petronelle Biørnsdatter I706V
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1773-1807 fol. 509

Anno 1794 den 26de septbr. dito dato blev efter forhen skeete tillysning ved Cronborg Amts Birketings Ret foretaget skifte her paa Esseroms regimentsskriver stue efter afgangne Biørn Pedersen paa Hornbeck til deeling imellem enken Ane Pedersdatter og den afdødes efterladte børn nemlig.

Jens Biørnsen 25 aar

Hans Biørnsen 16 aar

Peder Biørnsen 14 aar

Kirstine Biørnsdatter 23 aar

Peternille Biørnsdatter 13 aar

Skiftet forrettede hr. regimentsskriver Badstuber ved fuldmægtig Hans Langsted udi overværelse af hr. Birkedommer Frørup. Ved forretningen mødte enken med laugværge Niels Andersen paa Hornbeck og paa de umyndiges vegne som formynder Niels Pedersen paa Hornbeck, ligesaa var og tilstæde de 2de fogder
Niels Andersen af Hornebye
Lars Andersen af Haureholm
som begge forhen havde registreret og vurderet den afdødes efter laden skaber hvilken forretning de nu herved fremlagde som blev læst og er saa lydende. Hvorefter boets indgiæld og formue beløber sig til den summa 45,1, 4
Hvortil endvidere bringes boet til bedste for
en halv deel fiskebaad som er bortsolgt for 10,-,-
_____________
Summa boets formue 55,1, 4

Hvilket var alt det de tilstædeværende vidste at andgive og som boet til bedste kunde beregnes, altsaa andføres dets udgiæld og besværing neml.

1) Bortskyldig giæld til hr. regimentsskriver
Badstuber efter pante obligation tillige med
27 aars rente ialt 93,3,15

2) Skiftets omkostning -,1, 6
__________________
Summa udgiælden 93,5, 5

Som altsaa overstiger boets indgiæld og formue, følgelig bliver ey noget at angive hvorefter da ey viidere forefaldt at erindre er dette skifte saaledes sluttet og tilendebragt.
Datum ut supra paa skifteforvalterens vegne
paa rettens vegne H. Langsted
Frørup

enkens navn laugværge
Ane APD Pedersdatter Niels NAS Andersen

formynderen
Niels Pedersen 
Pedersen, Bjørn (I1089)
 
3818 Skifte eft. Cornelius Svendsen, 19 Feb. 1765, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1757-65 fol. 705.

ARKIVALIE: SKIFTE

NUMMER : FR56 -765 ARKIVALIEDATO : 19.02.1765
BESKRIVELSE : Skifte eft. Cornelius Svendsen
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1757-65 fol. 705
OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR : Cornelius Svensen F1304

Skifte, ARVINGER :
Bente Sønnesdatter AU9
Cathrine AU9D
Engelbrecht Corneliusen 742V
Poul Corneliusen B32R
Anne Corneliusdatter D33R
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1757-65 fol. 705

Anno 1765 den 19de february blev forrettet skiftte eftter huusmanden Cornelius Svendsen paa Hornebeck til deeling imellem encken Benthe Sønnesdatter paa den eene og deres udj ægteskab sammen avlede 4 børn neml.

Engelbrecth Corneliusen 25 aar huusmand paa Hornebeck

Poul Corneliusen 23 aar huusmand paa Hornebeck

Cathrine Corneliusdatter hiemme i stervboen

Anne Corneliusdatter tien Engelbrecht Corneliusen paa Hornebeck

Ved forretningen mødte encken Benthe Sønnesdatter med laugværge Niels Jensen foged paa Hornebeck paa egen vegne og Povel Corneliusen paa egne og sine 2de søstres vegne som deres formynder ligeledes var tilstæde de 2de vurderings mænd.
Niels Jensen og
Niels Jørgensen begge fogder i Borsholm
som fremlagde den over boens formue passerede registrering og vurderings forretning saaledes lydende no. 7

1 kakkelovn 7,-,-
Fiskeredskab
1 par sille garn -,5,-
1 par ditto -,4,-
2de manse garn 1,4,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
2de do. 1,-,-
4 flynder garn 4,-,-
3 do. 2,4,-
2 do. 1,3,-
3 do. -,4,-
5 do. 1,3,-
2de torske garn 1,4,-
1 nyt reeb -,3,-
2 reeb med flæder 3,-,-
2de makrel garn 1,-,-
3 gl. næringer -,5,-
3 ruser 3,-,-
2 dræg med behør 6,-,-
1 næringe dræg med behør 1,2,-
1 nøgen dræg 1,-,-
1 do. -,5,12
Desuden indbo jeg ikke har afskrevet
________________
Hvor eftter stervboens indgield og formue ialt
beløber sig til den summa 234,5, 8
Stervboens udgield og besværing 46,1, 6

Som naar tages fra boets indgield og formue overskyder altsaa som kommer til deeling imellem encken og børnene den summa 188,4, 2
deraf encken nyder den halve deel 94,2, 1
og børnene den øvrige halve deel 94,2, 1

Da nu saa vidt var behandlet erklærede encken at hun af sin egen deel ville tillægge saa meget at arven i alt kunde blive 100 rd. hvor af een hver af sønnerne tilfalder 33 rd. 2 mk. og enhver af døttrene 16 rd. 2 mk. hvilken anpart encken lovede ved hendes hiemkomst saa vel de myndige arvinger som de umyndige deres formyndere at se udbetalt
Datum ut supra. 
Svendsen, Cornelius (I1125)
 
3819 Skifte eft. Gundel Jensdatter, 16 Dec. 1738, Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1737-41 fol: 287b. ARKIVALIE: SKIFTE

NUMMER : 17Z -738 ARKIVALIEDATO : 16.12.1738
BESKRIVELSE : Skifte eft. Gundel Jensdatter
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1737-41 fol: 287b
OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR : Gundel Jensdatter 17Z

Skifte, ARVINGER :
Inger Jensdatter 35R
Anne Jensdatter 79R
Sidsele Jensdatter CA17Z
Anders Jensen DA16Z
Sidse Ingelsdatter U9
Bente Ingelsdatter C17Z
Skifte, ANDRE PERSONER :
Peder Hansen D66T
Niels Olsen CA16Z
Sønne Andersen U8
Peder Nielsen 34T

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1737-41 fol: 287b

Ao. 1738 den 16 decembr. blev holdet loulig skifte og deeling efter Sal. Gundel Jensdatter Ingel Olsens enke paa Hornebech. Imellem hendes efterlevende børn og arvinger nembl.

en søn Jens Ingelsen, død og efterladt sig 4 børn
nafnlig,
Inger Jensdatter, gift med Peder Hansen paa Aalsgaard

Anne Jensdatter, gift med Niels Olsen paa Hornebech

Sidsell Jensdatter 19 aar gl.

Anders Jensen 44 aar gammel

en datter Sidse Ingelsdatter, gift med Sønne Andersen paa Hornebech

og en datter Bendte Ingelsdatter, Peder Nielsens enke paa Aalsgaard

Skiftet forvaltede Kongl. Mayts regiments skriver Otto Christian Rasch, birkedommer Søren Michelsen i Niverød tillige med de tiltagne vorderings mænd
Lars Olsen i Bidstrup og
Niels Jensen i Borsholm
Da boets formue befantes at hvære efterskrefne.

1 gl. bord -, 1, 8 1 jern oun 6, -, -
1 gl. firkiste -, 1, 8 1 kaaber kiedel
2 gl. kister -, 4, - væg 12 pund 3, -, -
2 gl. stole -, 1, 4 2 gl. messing kiedler -, 1, -
1 halftønde -, 1, - 1 gl. malm gryde -, 1, -
1 sengested -, 2, 8 1 par lysestager -, 2, -
1 gl. olmerdugs 4 gl. hynder ? ? ?
overdyne -, 3, - 3 gl hovedpuder -, 1, 8
2 gl. lagner -, 1, 8

Summa 13, 1, 4

Derimod er besværingerne som følger

Christen Sønnesen paa Hornebech fordrede udlagde
penge til hans Sal. mormoder dend afdøde
Gundel Jensdatters begravelse som blev tilstaaet 8, 4, -

Og fordrede desuden som hand hafde forstragt hende
i levende live til lefnets ophold 8 rdl. mens kunde
ej tilstrække at gotgiøre videre end 4, 3, 4

Giør indtægtens summa 13, 1, 4

Og falder da ej noged imellem arvingerne til deeling
Det registrerede gods annammede Christen Sønnesen for
hans anførte fordringer og er saa dette skifte hermed sluttet
Testerer skiftestedet ut supra

O.C.Rasch Søren Michelsen

Christen Sønnesen Niels N.J.S. Jensen
Lars Olsen 
Jensdatter, Gundel (I1167)
 
3820 Skifte eft. Inger Sønnesdatter, 16 Apr. 1763, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1757-65 fol. 525b.

ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 18.02.2009

NUMMER : CU9 -763 ARKIVALIEDATO : 16.04.1763

BESKRIVELSE : Skifte eft. Inger Sønnesdatter

MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1757-65 fol. 525b

OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :

Skifte, FOR :
Inger Sønnesdatter CU9
Skifte, ARVINGER :
Jens Larsen 76R
Peder Jensen C76R
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1757-65 fol. 525b

Anno 1763 den 16 apriil blev eftter foregaaende skeede tillysning og bekiendtgiørelse foretaged lovlig skiftte og deeling eftter huusmanden Jens Larsens afdøde hustrue Inger Sønnesdatter som boede og døde paa Hornebeck til erfahring om noget fra boets paahæftende gield og besværing maatte kunde overskyde at komme til deeling imellem enckemanden bemt: Jens Larsen paa den eene og deres udi ægteskabet sammen avlede eeneste barn nemlig.

Peder Jensen 14 aar gammel
opholdende sig i stervboen paa den anden side; ved denne forretning mødte enckemanden bemt: Jens Larsen paa egen og sin umyndige søsn vegne, og blev tillige som tilsyns værge anordnet fogden Niels Jensen i Borsholm. Skifttet forvaltede regimentsskriver Plum ved fuldmægtig Gotlob Badstuber i overværelse af hr. birkedommer Lottrup fra Friderichsborg paa rettens vegne samt de 2de mænd
Niels Jensen og
Niels Jørgensen
begge fogder i Borsholm, som forhen havde registreret og vurderet boets formue hvorom de nu fremlagde deres forretning, som blev læst og lyder saaledes no. 14

1 kakkelovn 6,4,-
12 flyndergarn 6,-,-
12 manser 6,4,-
4 næringer 2,-,-
Desuden indbo som jeg ikke har afskrevet _____________
Summa ialt 48,4,-

Boens udgield og besværing nemlig

Fæld paa huuset stue huuset 6 fag 1 fag
i den vestere ende ansadt for 4,-,-

Den afdødes begravelse 6,4,-

Enckemanden fordrede herimod 6,4,-

Peder Hansen paa Hornebeck fordrede laante penge
som enckemanden tilstoed 6,-,-

Mogens Pedersen ibid. ligeledes som blev tilstaaed 2,-,-

Povel Larsen ibid. ligeledes som enckemanden tilstoed 2,4,-

Hans Olsen ibid. ligesaa blev tilstaaet 1,-, 8

Videre anmeldte enckemanden at være skyldig til
Sidse Sønnesdatters stervboe laante penge 5,4,-

Skifttets bekostning 4,3, 6
_____________
Sum stervboens udgield og besværing 39,1,14

Som naar tages fra boets indgield og formue overskyder altsaa som kommer til deeling imellem enckemanden og barnet den summa
9,2, 2

Deraf enckemanden nyder den halve deel 4,4, 1
og barnet den øvrige halve deel 4,4, 1

Hvilke arvepart hos enckemanden i boen under tilsyns værgens opsigt bliver indestaaende indtil hand med tiid og leilighed samme kand see udbetalt.
Enkemanden lovede at betale gælden
Slut. 
Sønnesdatter, Inger (I1152)
 
3821 Skifte eft. Jens Ingelsen, 15 Nov. 1735, Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1733-37 fol: 184 Ingelsen, Jens (I1168)
 
3822 Skifte eft. Kirsten Sørensdatter, 7 Maj 1767, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1765-73 fol. 113b.

ARKIVALIE: SKIFTE
NUMMER : U69 -767 ARKIVALIEDATO : 07.05.1767
BESKRIVELSE : Skifte eft. Kirsten Sørensdatter
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1765-73 fol. 113b
OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR : Kirsten Sørensdatter U69

Skifte, ARVINGER :
Peder Hansen U68
Biørn Pedersen BU68
Niels Pedersen CU68
Inger Pedersdatter AU69
Skifte, ANDRE PERSONER :
Sven Sørensen 650V
Ukendt person

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1765-73 fol. 113b

Anno 1767 den 7de may er eftter forhen skeete tillysning foretaget lovlig skiftte og deeling eftter huusmanden gl. Peder Hansens afdøde hustrue Kirsten Sørensdatter af Hornbeck foretaget lovlig skiftte og deeling imellem enckemanden fornævnte gl. Peder Hansen paa den eene og hands med den afdøde i ægteskabet sammen avlede børn der ere.

1) søn Biørn Pedersen 25 aar paa Hornbeck

1) dito Niels Pedersen 16 aar paa Snekersteen

1) datter Inger Pedersdatter giftt med Peder Hansen ? paa Hornbeck

Alle paa den anden side.
Ved forretningen var nærværende enckemanden paa egne og som født værge for sin søn Niels Pedersen, Biørn Pedersen paa egne vegne og Peder Henrichsen paa sin hustrues vegne.
Skifttet forvaltede hr. regimentsskriver Badstuber ved fuldmægtig C.Rehfeldt udi overværelse af hr. birkedommer Lottrup paa rettens vegne samt de 2de mænd
Niels Jensen
Niels Jørgensen begge fra Børsholm
som har taget dette boe under registrering og vurdering hvorom de nu fremlagde deres forretning saa lydende

1 jern Kakkelovn 6,-,-
Baade Redskab
1 baad med behør 34,-,-
1 liden dito 14,4,-
18 silde manser med reeb 10,-,-
2 dito 1,-,-
8 gl. busmer uden reeb 1,4,-
2 nye busmer uden reeb 1,-,-
18 flyndergarn 9,4,-
5 næringer 2,5, 8
1 næringe dræk 2,-,-
Desuden indbo som jeg ikke har afskrevet
________________
Summa 157,3,12
og som ingen paa skiftte rettens tilspørgende
vidste noget videre at angive som kunde komme dette
boe til beste thi anføres dets Gield og Besvær
Som er

1) huuset som bestaar i 4 fag anseet i fæld 2,-,-

2) angav enckemanden at hands Sal. kones begravelse
havde kostet ham hvorimod hand paastoed vederlag
til sim med 10,-,-

3) skifttets bekostning 8,3, 6
____________
Summa udgift 20,3, 6

Som naar lignes imod indtægten fornemmes at blive
til deeling imellem enckemanden og arvingerne
den summa 137,-, 6

Hvoraf enckemanden tilfalder det halve med 68,3, 3
og arvinderne den øvrige halve deel med lige saa
meget, hvilket igien deeles i 2de broder og
1 søster lod, da altsaa en broder tilfalder 27,2, 7 3/5
og datteren 13,4, 3 4/5

Hvilke arvelodder for saa vidt de myndiges vegne anlovede enckemanden med forderligst og lige saa snart som det var ham mueligt at betale, hvormed vedkommende fandt dem fornøiet, og hvad Niels Pedersens deels angaaer, da forblev samme i boet inddtil videre indestaaende, under morbroder Svend Sørensen af Hornbeck hands opsigt og ansvar og som intet videre forefaldt at erindre men enckemanden lovede for dette skifttets holdelse at holde skifteforvalteren og alle andre vedkommende for dets rigtige holdelse uden ansvar i tiiden saa er samme saaledes sluttet og tilendebragt
Datum ut supra Lottrup C.Rehfeldt

enkemanden som arvinger
Peder PHS Hansen Biørn BPS Pedersen
Peder PHS Henrichsen 
Sørensdatter, Kirsten (I1092)
 
3823 Skifte eft. Mette Jensdatter, 5 Maj 1767, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1765-73 fol. 105b.

ARKIVALIE: SKIFTE

NUMMER : U139 -767 ARKIVALIEDATO : 05.05.1767
BESKRIVELSE : Skifte eft. Mette Jensdatter
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1765-73 fol. 105b
OPBEVARINGSSTED : Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR : Mette Jensdatter C9Æ

Skifte, ARVINGER :
Søren Nielsen CU276
Sven Sørensen 650V
Biørn Pedersen BU68
Niels Pedersen CU68
Inger Pedersdatter AU69
Skifte, ANDRE PERSONER :
Peder Henriksen D4U

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1765-73 fol. 105b

Anno 1767 den 5te may skifttet eftter Søren Nielsens afg. hustrue Mette Jensdatter af Hornbech imellem enckemanden fornævnte Søren Nielsen paa den eene og hands med den afdøde udi ægteskabet sammen avlede fælles børn der ere.

1) en søn Svend Sørensen gl. 40 aar boende paa Hornbech

2) en datter Kirsten Sørensdatter som har været gift med Peder Hansen paa Hornbeck, som er død og har eftterladt sig 3de børn

1) een søn Biørn Pedersen 25 aar
2) een søn Niels Pedersen tien paa Snekesteen
3) een datter Inger Pedersdatter giftt med Peder Henrichsen paa Hornbeck

Alle paa den anden side, ved forretningen mødte enckemanden item. Svend Sørensen paa egne vegne. Datter sønnen Biørn Pedersen paa egne vegne og Peder Henrichsen paa sin hustrues Inger Pedersdatters vegne, og faderen gl. Peder Hansen som fød værge og curator paa sin datter søn Niels Pedersens vegne.
Skifttet forrettede foranførte rettens betiente udi overværelse af forbenævnte 2de mænd som har registreret dette boe hvorom de nu fremlagde deres forretning saalydende.

1 kakkelovn 8,-,-
Fiskeredsakb
1 fiske baad med behør 26,4,-
2 silde manser med behør -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,3,13
2 silde manser -,3,13
2 næringer uden behør -,4,-
2 flynder garn -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,4,-
2 dito -,4,-
2 torske garn -,4,-
2 dito -,4,-
Desuden et stort indbo jeg ikke har afskrevet

Hvilket gods dereftter ved offentlig auction ere bortsolgt vide auctions forretningen saaledes.
Denne er indført men jeg har ikke afskrevet denne

Summa 209,-,10

Hvoreftter stervboets effecter eftter auctions omkostningernes fradrag er udbragt til den summa 189,4, 6

Dernest angav enckemanden at have leveret sin søn
Svend Nielsen i forvaring som her kommer boet til
beste den summa 480,-,-

Og at hand havde solgt een baad og derfore bekommet 46,4,-
__________________
Summa indtægt 716,2, 6

og som ingen paa tilspørgende vidste noget videre at angive som kunde komme dette boe til bedste altsaa anføres sammes gield og besvær der allene er.

1) han ønsker lige imod konens begravelse 20,-,-
2) skifttets bekostning 20,1, 6
__________________
Summa udgift 40,1, 6

Som naar samme lignes imod indtægten erfahres at
overskyde den summa 676,1,-

Hvoraf enckemanden tilkommer det halve med 328,-, 8
og arvingerne den øvrige halve deel som er lige
saa meget da altsaa sønnen Svend Sørensen
tilkommer paa sin lod 225,2, 5 1/3
og datteren Kirsten Sørensdatters børn 112,4, 2 2/3
som igien deeles udi 2de broder og 1 søster lod
hvoraf een broderlod tilfalder 45,-, 7 7/15
og datteren Inger Pedersdatter 22,3, 3 1/15

Da saavidt var paseret blev til enckemanden de oppebaarende auctions penge eftter at skiftte omkostningerne var fradragen udbetalt. Hvorimod hand lovede at vilde udbetalle arvingerne deres i dette skiftte tilfaldne arve parter og det inden aatte dage imod behørig afkald, og som alle vedkommende dermed fandt dem fornøiede og intet videre ved dette skiftte faldt at erindre saa er samme under anlovende at holde skiftte retten og alle vedkommende for dette skifttes holdelse uden ansvar og tiltale i fremtiden hermed sluttet og til endebragt.
Datum ut supra
J.F. Lottrup C.C. Rehfeldt

Enckemandens navn hvor ved ieg qvittere for de mig udbetalte auctions penge
Søren Nielsen
Som værge og curator for min søn Niels Pedersen underskriver
Peder PHS Hansen
arvingernes navne
Svend SSS Sørensen Biørn Pedersen Niels NPS Pedersen
Peder PHS Hansen ?
paa min hustrues vegne

Som vitterligheds og vurderings mænd
Niels Jensen Niels Jørgensen 
Jensdatter, Mette (I1094)
 
3824 Skifte eft. Peder Nielsen 16 Dec. 1738 i Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1737-41 fol: 289. Nielsen, Peder (I1172)
 
3825 Skifte eft. Svend Nielsen, 15 Dec. 1742, Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1741-45 fol: 148.

ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 23.02.2009
NUMMER : R56 -742 ARKIVALIEDATO : 15.12.1742
BESKRIVELSE : Skifte eft. Svend Nielsen
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1741-45 fol: 148

OPBEVARINGSSTED :
Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR :
Svend Nielsen 1304
Skifte, ARVINGER :
Peder Svendsen C1304
Jens Svensen 652
Cornelius Svensen F1304
Pernille Svendsdatter A1305
Ingeborg Svendsdatter 1305D
Lauritz Olsen B28R
Karen Olsdatter A29R
Ide Svendsdatter D1305
Johanne Marie Svensdatter G1305
Pernille Svensdatter H1305
Ukendt person
Skifte, ANDRE PERSONER :
Lars Poulsen Æ60B
Povel Nielsen D22Æ

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1741-45 fol: 148
Ao. 1742 d. 15 decembr. blev eftter foregaaende tillysning skiftte og deeling eftter afg. Svend Nielsen som boede og døde paa Hornebech imellem enken Bente Pedersdatter med laugværge Rasmus Knudsen paa Hornebech paa dend eene, og dend Sal. mands eftterladte børn som ere.

1) Peder Svendsen bor ibid. selv møndig
2) Jens Svendsen bor ibid. selv møndig
3) Cornelius Svendsen ligeledes boende ibid. gift og selv møndig
4) Pernille Svendsdatter gift med Lars Povelsen ibid.
5) Ingeborg Svendsdatter som boede og døde paa Hornebech og efterlod sig 2de børn.
....1) søn Lars Olsen 13 aar
....2) datter Karen Olsdatter 15 aar.
6) Ide Svendsdatter gift med Povel Nielsen ibid.
7) Johanne Marie Svendsdatter 19 aar
8) Pernille Svendsdatter 15 aar
9) Bente Svendsdatter 13 aar

Disse 3de yngste børens formynderskab paatog enken med laugværge sig at forestaa. Thi blev beskiket som deris tilsiuns formynder deris broder forbemt: Peder Svendsen i Hornebech, som alle ved skiftet var tilstæde paa dend anden side.
Skifttet forvaltede Kongl. Mayts. regiments skriver Otto Christian Rasch og paa rættens veigne var overværende Birke Dommeren Christian Koch af Esseroms Mølle med vurderings mænd
Lars Olsen i Bidstrup
Niels Jensen i Borsholm
Hvor da blev forrettet som følger

1) Blev fremlagt og oplæst dend i sterfboet d. 21 novembr. sidst holdte registrerings og vurderings forretning.
Ao. 1742 d. 21 novembr. møtte Kongl. Mayts. regiments skriver Otto Christian Rasch ved fuldmægtig Lars Marchuessen i afg. Sven Nielsens boe af Hornebech for at tage under vedbørlig registrering og vurdering hans eftterladte formue ved hvilken forretning var tilstæde enken Bente Pedersdatter med tiltagen laugverge Rasmus Knudsen ag Hornebech og dend Sal. mands børn Naunl.

1) Pernille Svendsdatter paa hendes veigne hendes mand Lars Povelsen ibid.
2) Ingeborg Svendsdatter død thi var tilstæde paa hendes 2de børns veigne hendes eftterladte mand Ole Andersen ibid.
3) Peder Svendsen
4) Ide Svendsdatter mand Povel Nielsen ibid.
5) Jens Svendsen
6) Cornelius Svendsen

og paa de 3de umyndige børns veigne var tilstæde Sønne Andersen paa Hornebech
Som vidnere og vurderings mænd var ved forretningen tilstæde
Lars Olsen i Bidstrup
Niels Jensen i Borsholm
Hvor da blev forrettet som følger.

Reede penge fandtes i boet 16,-,-
Povel Nielsen i Hornebech møtte og tilstod at
være skyldig til stervboet laante penge 24,-,-
Jens Svendsen ligesaa 7,5, 8
Niels Christensen ibid. 1,1, 4
Peder Skrædder 3,-,-
Isack Iversen ibid. -,2,-
Fiskeedskab
12 silde mandser a 3 mk. 6 sk. 6,4,-
12 dito a 2 mk. 4 sk. 4,3,-
9 fløndergarn a 3 mk. er 3,-,-
6 dito 4,4,-
silderedskab og behør for 14,1,-
noget gl. toug værk 1,1, 8
1 fiske ruuse -,2,-
4 silde næringer 2,4,-
2 macrelgarn -,5,-
7 torske garn 4,4,-
1 dræge 1,-,-
1 stor baad 13,2,-
1 dito 24,-,-
1 dito 13,2,-
1 koe 8,-,-
1 brun hest 8,-,-
1 gl. dito 1,2,-
3 stk. faar 7,-,-
7 svin 5,2,-
10 td. sæd 10,-,-
Desuden indbo som jeg ikke har afskrevet ________________
Summa boets formue ialt 314,-, 2

Derimod befindes boet med følgende gield og besværing beheftet

Huusets brøstfældighed eftter taxation 16,-,-
Bortskyldig løn saa som til
Knud Pedersen 8,4,-
Anders Svendsen 8,2,-
Enken paastod til sin begravelse 20,-,-
Skiftets bekostning 10,3, 2
Enken skyldte for mandens begravelse 7,3,-
_________________
Summa boets besvær 71,-, 2

Bliver da til deeling imellem enken og arvingerne 243,-,-
Hvoraf enken tilkommer 121,3,-
og arvingerne lige saa meget neml. 121,3,-
Saaledes deelis imellem samtlige arvingerne
neml.
1. Peder Svendsen 20,1, 8
2. Jens Svendsen 20,1, 8
3. Cornelius Svendsen 20,1, 8
4. Pernille Svendsdatter 10,-,12
5. Ingeborg Svendsdatters søn
Lars Olsen 6,4, 8
og datteren
Karen Olsdatter 3,2, 4
6. Ide Svendsdatter 10,-,12
7. Johanne Marie Svendsdatter 10,-,12
enken tillagde hende af sit eget formedelst hendes svaghed 10,-,12
bliver hendes arvelod 20,-, 8
8. Pernille Svendsdatter 10,-,12
9. Bente Svendsdatter 10,-,12

Hvad nu disse arvelodder angaar da lovede enken med laugværge nu straxen at betale de 3de sønner deres arveparter i reede penge hvormed de og er fornøyet og som deris formyndere og laugværger som alle møndige ved skifttet er tilstæde bliver de ttilholt arven straxen at annamme, som og skeete at de samme arvelodder nu antog mens hvordan gaar de 3de ugifte datters tilskreven arvelodder da forbliver samme i boet under enkens og laugværgens formynderskab. Enken som fremdeles beholder huuset til anboelse lover med laugværge at betale kreditorene.
Skiftet sluttet.

3. Bevilling: Sjællands Stiftamt Kroer på landet, 3 Aug. 1731, Hornbæk. Kongelig bevilling til krohold 4 Rd årlig
vare fra nærmeste købstad 
Nielsen, Svend (I1135)
 
3826 Skifte efter Faderen

Ålborg Byfoged, Originale skiftebreve, indbundet i protokol 1675-1678, B 37-546
801 Bertel Wolch, bogbinder i Ålborg. 10.10.1677, fol.483, no.38.
E: Margrethe Ewertz. B:
1) Dorthe Bertelsdatter, enke efter Niels Mathiassen, sadelmager, [skifte 26.7.1677 lbnr.793]
2) Anne Bertelsdatter g.m. Ulrik Hansen Schnell, præst i Sønderup og Nordrup på Sjælland
3) Cathrine Bertelsdatter
4) Hans Bertelsen, bogbinder i Viborg
5) Margrethe Bertelsdatter
6) Lisbeth Bertelsdatter.
Litteratur: Provst, Mag. Uldrich Schnell i Sønderup, af Paul Hennings i: Personalhistorisk Tidsskrift 1923, side 255-266. 
Wolck, Anne Bertelsdatter Præstefrue (I3217)
 
3827 Skifte efter Faderen

Skifte eft. Poul Larsen Hornbæk, 19 Dec. 1796, Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1773-1807 fol. 568.
ARKIVALIE: SKIFTE
Dato : 16.02.2009

NUMMER : B62R -796 ARKIVALIEDATO : 19.12.1796
BESKRIVELSE : Skifte eft. Poul Larsen Hornbæk
MYNDIGHED : Kronborg Amtstue Skifteprotk. 1773-1807 fol. 568

OPBEVARINGSSTED :
Skifteprotokol

REGISTREREDE PERSONER :
Skifte, FOR :
Povl Larsen B62R
Skifte, ARVINGER :
Poul Larsen E586V
Nille Povelsdatter A79R
Jens Andersen A934V
Skifte, ANDRE PERSONER :

INDHOLD :
Kronborg Amtstue Skifteprotokol 1773-1807 fol. 568

Anno 1796 den 19 decbr. dito dato blev efter forhen skeete tillysning ved Cronborg Amts Birketings Ret foretaget skifte her paa Esseroms regimentsskriver stue efter afgangne Poul Larsen paa Hornbeck til deeling imellem den afdødes efterladte børn og børnebørn som er 1 søn nemlig.

Lars Poulsen er død og har efterladt sig en søn nemlig.
Poul Larsen 20 aar gl.

en datter nemlig
Nille Poulsdatter enke efter Poul Corneliusen paa Hornbeck

og endelig en datter navnlig
Marie Poulsdatter som er død og har efterladt sig en søn
Jens Andersen 14 aar gl.

Skiftet forrettede hr. regimentsskriver Badstuber ved fuldmægtig Hans Langsted udi overværelse af hr. Birkedommer Frørup. Ved forretningen var tilstæde arvingen Poul Larsen fra Hornbeck saa og enken Nille Poulsdatter ibid. ligesaa var og mødt paa de umyndiges vegne som formyndere Cornelius Poulsen og Christian Jensen begge paa Hornbeck og endelig var overværende de 2de vitterligheds vidner.
fogden Lars Hansen af Haureholm
tingmanden Jens Jensen af Harritzhei
hvor da blev fremlagt den over den afdødes efterladen skaber skriftlig forfattede registrerings og vurderings forretning som blev læst og er saa lydende hvilket registrerede og vurderede gods ved offentlig auction er bortsolgt saaledes som efterstaaende auctions forretning udviser der er saa lydende. Hvorefter boets indgiæld og formue beløber sig efter afdrag auctions omkostningerne i alt til den summa 174,2,-
Hvortil med videre beregnes boet til bedste de
forefundne rede penge som formynderen
Cornelius Poulsen indleverede skifteretten 24,2, 9
_______________
Summa boets indgiæld og formue 198,4, 9

Hvilket var alt det de tilstædeværende vidste at angive og som boet til bedste kunde beregnes, altsaa andføres dets udgiæld og besværing nemlig.

1) Den afdødes begravelse var bekostet og betalt
af arvingerne og hvorfore ingen af dem fordrede
noget vederlag

2) Indestaaende børnepenge efter skifte af
10 marty 1775 efter afgangne Poul Corneliusen
paa Hornbeck tilfalder myndlingen Pernille
Poulsdatter 13,2,-
og rente for 21 aar til 11 dec. 1796 11,-,15

Skiftets omkostninger 12,4,14
__________
Summa udgiælden 37,1,13

Som naar fradrages boets indgiæld og formue
overskyder til deeling den summa 161,2,12

Som kommer saaledes til deeling neml.

1 sønnen Poul Larsen 20 aar gl. 80,4, 6

2 datteren Nille Poulsdatter enke 40,2, 3

3 datteren Marie Poulsdatters søn
Jens Andersen 14 aar 40,2, 3
Som udgior forestaaende 161,2,12

Af hvilke arveparter straxen blev udbetalt Poul Larsens lod imod afkald og med hans curators samtykke, ligesaa blev enke Nille Poulsdatters lod hende udbetalt imod afkald. men de indestaaende børnepenge tilhørende myndlingen Pernille Poulsdatter saaog da myndlingen Jens Andersen ved ette skifte tillagde arv som begge sammen tilsammen lagt udgiør 64,5, 2
Blev for det første deponeret her paa regimentskriver stuen hos ober formynderen hvorefter da ey viidere forefaldt at erindre men enhver for sig af tilstædeværende lovede at golde skifte retten kravesløs og uden ald ansvar saa er dette skifte saaledes sluttet og tilendebragt.
Datum ut supra paa skifteforvalterens vegne
H. Langsted
paa rettens vegne
Frørup

som overværende arvinger
Poul PLS Larsen Nille NPD Poulsdatter
Cornelius Poulsen Christian Jensen 
Povelsdatter, Nille (I1128)
 
3828 Skifte efter Kirsten Ollesdatter i Hornbæk 16 October 1714. opslag 205
Efterladte husbonde Jens Nielsen og deres sammen avlede børn:
Olle Jensen 20 år, Jens Jensen 12 år og Mette Jensdatter 17 år
(døbt i hhv 1694, 1702 og 1697 i Hornbæk) 
Ollesdatter, Kirsten (I1903)
 
3829 Skifte efter Moderen.
88 [Navn mangler] Christiansdatter Johansen Piper i Mørke præstegård. 11.8.1766, fol.256.
Enke efter Hans Hansen Guldager.
B:
1) Hans Hansen Guldager i Århus, [skifte Århus 8.6.1767 lbnr.2071]
2) [Helene Sofie Guldager], død, var g.m. Rasmus Pedersen Storm, præst i Mørke og Hvilsager. B: Knud Storm, præst i Feldballe [og Nødager på egne og søskendes vegne. (Se Århus skiftet).
Afdøde, der havde haft ophold i Mørke præstegård i 30 år, var datter af Christian Johansen Piper, regimentsfeltskær og postmester i Randers. 
Guldager, Helene Sophie (I3885)
 
3830 Skifte Odense by 19 FEB 1783
 
Holst, Maren Frandsdatter (I36463709)
 
3831 Skifte:
Musse herred, Gejstlig skifteprotokol, 1744-1768
Frederik Christian Nielsen Buchholtz, præst i Vester Ulslev. 8.3.1746, fol.114B.
E: Sofie Elisabeth Suter. LV: afdødes svoger Mathias Johansen Reimer i Maribo. B:
1) Ida Margrethe Buchholtz 7
2) Frederikke Ulrikke Magdalene Buchholtz 5.
FM:
1 Laurids Jensen Baggesen til Hesselager på Fyn g.m. faster [Øllegaard Buchholtz]
2 mors søskendebarn Frands Luplau i Herritslev.
Desuden nævnes
1 afdødes søster g.m. Boesen, assessor i København
2 afdødes søster g.m. Hr Ridefoged i Haderslev
3 afdødes søster g.m. Henrik Knudsen Werchmester, præst i Føns og Ørslev under grevskabet Wedellsborg ves Assens på Fyn.
Afdøde var værge for David Davidsen Kørner, søn af David Kørner, købmand i Rødby, [skifte Rødby 1735 lbnr.130] og Øllegaard [Grønvald] Monrad, skifte Rødby 14.1.1738 lbnr.149 ved stedfar Mathias Reimer, købmand i Rødby. 
Buchholtz, Frederik Christian Nielsen Præst (I1581)
 
3832 Skifte:
Musse herred, Gejstlig skifteprotokol, 1768-1788
Sofie Elisabeth [Suter] i Sakskøbing. 5.1.1774, fol.83.
Enke efter [Frederik Christian Nielsen] Buchholtz, præst [i Vester Ulslev, skifte 8.3.1746 lbnr.76]. B:
1) Ida Margrethe Buchholtz, på Hesselager på Fyn
2) Frederikke [Ulrikke Magdalene] Buchholtz. 
Suter, Sophie Elisabeth (I1640)
 
3833 Skifte: Anders Borchhorst, Andreas Jacobsen Præst (I3653)
 
3834 Skifte: Peder Mortensen og Abigael Knudsdatter Lerche, 10 Jan. 1670, Nakskov Kbst, Lollands Nørre h., Maribo a., Danmark Vedsted, Johannes Pedersen Oberberg (I1358)
 
3835 Skifter efternavn til Jarof. Jensen, Hans Sofus (I991)
 
3836 Skiftet efter Bente Andersdatter findes i Skifteprotokol for Københavns Amts Nordre Birk:
”Aar 1847 d. 9 Novb anmeldte Fisker Anders Jacobsen af Skovshoved, at hans Svigermoder
Niels Johansen Fernstrøms Enke Bente Andersdatter af Skovshoved er død igaar. Compten
foreviste det som af Afdøde ……….(ulæseligt) Skjøde paa hendes forhen eiede Grund ved
Skovshoved, tinglæst 11 Novb 1840, hen ……….(ulæseligt) Afdøde ……….(ulæseligt) ……….,
ligesom han bemærkede, at han i dag har ……….(ulæseligt) Liigdragt i Kjøbenhavn: 50
…(ulæseligt) til Afdødes Begravelse, som han besørger. Boet udsat. (sign.) Anders Jacobsen.”
“Aar 1847 den 31 Decbr blev Kjøbenhavns Amts Nordre Birks Skifte sat paa Birkekontoret I
Overværelse af neden anførte Vidner. Gjorde. Blev foretaget Boet efter afg. Bente
Andersdatter Enke efter Fisker Niels Johansen Fernstrøm af Skovshoved. Som
……….(ulæseligt) mødte Fisker Anders Jacobsen af Skovshoved, der opgav Afdødes Arvinger
saaledes:
en Søn Johannes Nielsen, Fisker i Skovshoved, myndig
en Søn Svend Nielsen, ligeledes, do.
en Datter Ane Nielsdatter, gift med Fisker Poul Johnsen, Skovshoved
en do. Kirsten Nielsdatter, gift med Ole Nielsen ibid.
en do. Inger Nielsdatter, gift med Jens Nielsen ibid.
en do. Dorthe Nielsdatter, gift med Compt.
….. (resten af teksten er svært læselig og ret omfangsrig).” 
Hansdatter, Bente (I1031)
 
3837 Skiftet efter Dorthea Nielsdatter og Anders Jakobsen findes i Skifteprotokol for Københavns Amts Nordre Birk:

”Aar 1853 den 1 August anmeldte Fisker Anders Jacobsen af Skovshoved at hans Hustru Dorthea Nielsdatter igaar ved døden er afgaaet alene efterladende sig følgende i Egteskab med Compt. sammenavlede Børn, nemlig:

en Søn Peder Andersen 14 Aar gl.
en do. Niels Andersen 12 Aar gl.
en do. Jesper Andersen 10 Aar gl.
en do Anders Andersen, 7 Aar gl.
en do. Jacob Andersen 4 Aar gl.
en Datter Johanne Andersdatter 17 Aar gl.
en do. Marie Andersdatter 1½ Aar gl.
med hvilke Compt. ønsker at forblive hensiddende i uskiftet Boe.

Enkemanden hensidder saaledes i uskiftet Boe i Overensstemmelse med Ford. 21 Mai 1845 paragraf 18.
(sign.) Anders Jacobsen
m.f.P. “ 
Nielsdatter, Dorthea (I1030)
 
3838 Skiftet efter Dorthea Nielsdatter og Anders Jakobsen findes i Skifteprotokol for Københavns Amts Nordre Birk:

”Aar 1888, den 1e Mai blev Kjøbenhavns Amts Nordre Birks Skifteret sat … etc. Boet efter Fisker Anders Jacobsen af Skovshoved, død 12de Marts d.A. Fremlagt blev en den 26e f.M. dateret Anmeldelse om, at afdøde Fisker Anders Jacobsen hensad i uskiftet Bo efter sin den 30 September 1853 afdøde Hustru Dorthea Nielsdatter, at ingen af disse Ægtefolk har været i tidligere Ægteskab og at de ikke efterlader sig andre Livsarvinger end efternævnte:

1 en Datter Ane Kirstine Andersen, gift med Fisker Lars Jensen af Skovshoved, fuldmyndig
2 en afdød Søn Peder Andersens uægte Barn: Sømand Andreas Andersen, født 12 December 1864
3 en Søn Niels Andersen, Fisker i Skovshoved, fuldmyndig
4 en do. Jesper Andersen, Høker i Kjøbenhavn, fuldmyndig
5 en do. Anders Andersen, Fisker i Skovshoved, fuldmyndig
6 en do. Jacob Andersen, Fisker ibidem, fuldmyndig
7 en Datter Marie Andersdatter, gift med Arbejdsmand Jørgen Pedersen, Ordrup Jagtvei, fuldmyndig

Af disse Arvinger havde de under No. 1, 3 til 7 incl. anførte fremsat begjæring om, at Boet overlades dem til indbyrdes Skifte og Deling uden Skifterettens Mellemkomst. Arvingen Anders Andersen mødte og forklarede, at den mindreaarige Arving Andreas Andersen ikke har kunnet tiltræde den indgivne Begjæring om Boets Overtagelse til indbyrdes Skifte og Deling, da han, der er Sømand, fortiden er paa Reise til Island, men at hans Erklæring skal blive produceret hurtigst muligt efter hans HjHjemkomst, idet Compt. lover at være ansvarlig for Efterladenskabernes Tilstedeblivelse indtil endelig ordning kan finde Sted. Det er derfor hans Begjæring, at Intet videre foretages i Boet forinden den anmeldte fraværende Arving kommer tilstede. Da Boets Eiendele kun bestaar i et Hus og nogle helt ubetydelige Løsøregjenstande vedtages det at udsætte Boet indtil videre saa omhandlede Arvings Erklæring kan fremskaffes.” 
Jacobsen, Anders (I1029)
 
3839 Skjalm Hvides efterslægt II - EBBE-LINJEN.

Arenkiel: Stilling : Godsejer i Knardrup, og fra 1146/47 Høvedsmand over Roskilde.

Noter : C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. XVI, side 45:
Skjalmsen, Ebbe, o. 1090-1151, sjællandsk Høvding, Søn af Skjalm Hvide, optræder første Gang i Historien, da han sammen med sine Brødre fik Knud Lavards Lig ført fra Haraldsted til det anseligere Ringsted og rejste Sjællænderne til Hævn for Fosterbroderens Drab (1131). I den efterfølgende Borgerkrig stod han paa Erik Emunes Side, og han var ogsaa blandt Erik Lams mest betroede Mænd, dernæst tro Tilhænger af Svend Grade, der gjorde ham til Høvedsmand i det nybefæstede Roskilde. Ved en vvis Sune søgte Svends Medbejler Knud Magnussen at lokke Roskilde Borgere til Frafald, men ved List fik E. S. Sune i sin Magt, og Planen blev afværget (1148). Senere lykkedes det dog Knud at overrumple Roskilde; E. S. undkom i rette Tid, men kunde ikke hindre, at Knud dernæst hærgede og brændte hans Gaard. I Følge Saxo havde E.S. saa stor Indflydelse paa Svend, at denne i Krig som i Fred, i offentlige som private Forhold altid rettede sig efter hans Raad, og Efterretningen om hans Død (1151) overvældede den unge Konge, saa at han afbrød et Krigstog mod Knud; rimeligvis havde Svends Skæbne ogsaa formet sig lykkeligere, om han fremdeles havde haft den erfarne Raadgiver ved sin Side. Sammen med sine Brødre Toke og Asser Rig grundlagde E. S. Sorø Kloster. E. S. var først gift med Gyda, dernæst med Ragnhild, sammen med hvem han opførte en Trækirke ved deres Gaard i Bjernede. Deres Søn Sune byggede i dens Sted den smukke Rundkirke af Sten, men mindede i en Indskrift om Forældrenes fromme Gjerning. Ragnhild overlevede E. S. over 10 Aar og skjænkede Sorø Kloster Sacerbro Mølle; de jordedes Side om Side i Klosterkirken. Kort efter Ragnhild døde E. S.s ældste Søn, Toke, efter at have givet Halvdelen af sin Hovedlod til Sorø. En anden af E. S.s Sønner, Fin, døde ved samme Tid. En tredje Søn, Peder, levede meget længer. Berømtest af Sønnerne er dog Sune, Fader til de 7 Sunesønner. Saxo, Hist. Dan. Løffler, Danmarks ældre Kirkebygninger. Hans Olrik
__________

Omk. 1140 med til at planlægge og grundlægge klostret i Sorø.
Ebbe Skjalmsøn og hans hustru Ragnhil, byggede før 1151 den første Rundkirke af træ i Bjernede mellem Sorø og Ringsted.
Ebbe fik med Ragnhil 5 børn:
Peder Ebbesen
Sune Ebbesen, arvede Knardrup og var stenrig. Udskiftede trækirken med en rundkirke ca. 1170. I dag er Bjernede kirke den eneste bevarede middelalderlige rundkirke på Sjælland. Døde 1186 og testamenterede halvdelen af sin formue til Sorø Kloster, blev begravet i Sorø kirke i munkekoret.
Fin Ebbesen
Toke Ebbesen
Gyda Ebbesdatter
Sune Ebbesen var derefter gift med Cecilia og fik 2 sønner Anders og Peder Sunesen.

------------------------

HVIDESLÆGTEN:
Om Ebbe Skjalmsøn vides ikke så meget som om broderen, Asser Rig. Ebbe Skjalmsøn blev født omkring 1080 som søn af Skjalm Hvide og hustruen Signe.
Ebbe Skjalmsøn var høvedsmand over Roskilde og godsejer i Knardrup, hvor ruinerne af den gamle slægtsgård er blevet fundet. Man må tro, at han som den ældste af Skjalm hvides sønner deltog i uroen på Sjælland efter drabet på Knud Lavard i 1131.
Efter at Kong Erik Lam i 1146 opgav kongetitlen, blev Danmark som tidligere nævnt kastet ud i en kamp om tronen mellem Svend Grathe, Knud den 3. (Magnussen) og Valdemar. Svend Grathe fordrev i 1146 eller 1147 ved et blodigt slag ved Slangerup Knud den 3. fra Sjælland. Svend drog derefter videre til Skåne, men havde inden da befæstet Roskilde og indsat Ebbe Skjalmsøn som høvedsmand der.
Ebbe Skjalmsøn og hans hustru byggede før 1151 den første gårdkirke af træ i Bjernede mellem Sorø og Ringsted. Kirken blev senere omkring 1170 udskiftet med den endnu stående rundkirke af sønnen Sune Ebbesen. Stenkirken blev bygget af kampesten fra skove og marker, og dens mure er fra 1,50 til 1,70 meter tykke. Dog blev den Øverste del bygget af mursten, en teknik, der netop i 1160 blev kendt på Sjælland. I dag er Bjernede kirke den eneste bevarede middelalderlige rundkirke på sjælland.
Ebbe Skjalmsøn var gift to gange, først med Gyda og siden med Ragnhild. Med Ragnhild fik han 5 børn: Sønnerne Peder Ebbesen, Sune Ebbesen, Fin Ebbesen og Toke Ebbesen samt datteren Gyda Ebbesdatter. Gyda Ebbesdatter blev ligesom Esbern Snare en af anerne til Hundevadslægten; en slægtslinie. der vil blive beskrevet nedenfor.
I 1151 døde Ebbe Skjalmsøn. Svend Grathe erfarede dette på vej over Fyn på vej til et angreb på Knud den 3. Eftersom Ebbe Skjalmsøn var en nær ven og rådgiver, besluttede Svend at gøre holdt og udsatte sit angreb på Knud en tid.
Sønnen Sune Ebbesen arvede Knardrup og var stenrig. Ved sin død i 1186 testamenterede han Sorø Kloster så meget som loven tillod (halvdelen), hvilket var en betragtelig del jord på Sjælland. Han blev også selv begravet i Sorø kirke i munkekoret.
På trods af sin formue skyldte han Absalon 130 mark sølv ved sin død. Denne gæld blev derefter overtaget af sønnerne, Anders og Peder. At forhale tilbagebetaling af gæld var også en vej til rigdom, og sønnerne nåede ikke at få gælden indløst inden Absalon døde i 1201. I sit testamente eftergav Absalon sønnerne gælden.
Sønnerne Anders Sunesen og Peder Sunesen fik Sune Ebbesen med hustruen Cecilia.
Sønnen Anders Sunesen blev formodentlig opdraget af Absalon, og han studerede i sin ungdom teologi og jura i Frankrig, Italien og England. Ved sin tilbagekomst blev Anders Sunesen kansler for Knud den 6.
Tilsvarende blev den anden søn, Peder Sunesen, opdraget af Absalon, hvilket fremgår af en række breve til Absalon fra den unge Pedersabbed i klosteret i Paris, hvor han studerede i mange år. Peder Sunesen var gift med Inger og blev i 1192 biskop efter Absalon i Roskilde.
Dermed havde Absalon fået manipuleret de to Sune-sønner på plads til fremtidige toppositioner. Da Absalon døde i 1201 overtog Anders Sunesen ærkebispesædet i Lund, og samtidig overtog Peder Sunesen kanslerembedet efter Anders.
Peder Sunesen var i 1198 leder af den hær, som blev sendt af sted til Pommern for at komme landet til undsætning over for en tysk hærstyrke. Iler blev de slået og Peder blev taget til fange af Grev Otto, mens hans broder Torben blev dræbt. Året efter undslap Peder dog fangenskabet.
I 1208 deltog Peder igen i et slag, denne gang det såkaldte Lena-slag. Ved denne lejlighed blev i øvrigt et antal personer fra Hvideslægten dræbt, herunder hans egne brødre Lauritz, Ebbe og Johannes.
Peder Sunesen døde selv i 1214 i Brandenborg. Forinden havde han dog omkring år 1200 erstattet domkirken i Roskilde med den kirke, der endnu står i dag.
Anders Sunesen drog til Estland, og det var ved denne lejlighed i 1219, at historien beretter om Dannebrogs fald fra himlen. I 1221vendte han hjem fra Estland som en syg mand. Året efter trådte han tilbage som ærkebiskop, og plaget af gigt eller spedalskhed tilbragte han sine sidste år på sit gods Ivøhus i det Østlige Skåne. Han døde sankthansdag 1228 omkring 60 år gammel. 
Hvide, Ebbe Skjalmsøn (I70815172)
 
3840 Skjoldet førtes fra 1230 af forskellige personer. Udsen, Vogn (I28513286)
 
3841 Skoglar Toste or Skoglar Tosti (there are several variations) was a chieftain from the Swedish province of West Götaland. According to Snorri Sturluson, he was the father of Sigrid the Haughty. For some time he gave refuge to Harald Grenske, who later came back to woo Sigrid, only to be killed by her for his persistence. Toste is mentioned in several sagas, such as Heimskringla, and is said to have been the first to demand danegeld when he led a Viking army to England in 970. It is said that he collected great riches in England. Toste's great-grandson Stenkil became the King of Sweden in 1060.
His name skoglar, skauglar or skagul is due to his experience in battle (skagul is one of the many names for battle in Old Norse).
At Vallentuna, near Stockholm, the runestone of Orkesta (U 344) says:
in ulfr hafir onklati * Þru kialtakat Þit uas fursta Þis tursti * Þa ---Þurktil * Þa kalt knutr
Translation: "But Ulf has taken three danegelds in England. The first one was with Toste, the second one with Thorkel and the third one with Canute the Great".
Children according to the sagas
Ulf Tostesson, a jarl.
Sigrid the Haughty, queen of Sweden.
 
Skogul-Toste (I618)
 
3842 Skoglar-Teste.
Vikingehøvding. 
Skogul-Toste (I618)
 
3843 Skoleholder Hvass, Erich Christian Grave (I91540)
 
3844 Skolelærer og Kirkesanger Hansen, Cornelius (I2953)
 
3845 Skomager, Almisselem Pommer, Rasmus Holst Johansen (I769)
 
3846 Skovfoged Nielsen, Rasmus (I38945394)
 
3847 Skovridder i Vantore Mejer, Johan (I3275)
 
3848 Skrev til Bredau (Brieselang, Havelland, Brandenburg). Deltog i kampene mod venderne. Bredow, Angelus (I34089622)
 
3849 Skrives 1511 til Krummendiek (solgt efter 1525 til Henneke Sehested), skrives med Broderen Hartvig til Krummendiek, da de som Medlovere sammen med Benedict Rantzau til Quarnbek for Henrik v. Ahlefeldt solgte Schönhorst, boede 1544 og 1564 i Neustadt. Rantzau, Volmer (I67553536)
 
3850 Skrædder Scröder, Volrad (I89372888)
 
3851 Skrædder, husmand og skolelærer Jagd, Christen Henrik Jensen (I2075200)
 
3852 Skule Tostesson (född 1052 i Wessex, England, död 1090 i Norge) var jarl av Norge. Kallas också Skule konungafostrare. Son till jarl Toste. Gift med Gudrun Nevsteinsdotter, dotterdotter till Sigurd Syr, som var styvfar till Olav den helige.
Eftersom Skule hjälpte kung Olav Kyrre med många beslut fick han flera stora gods i Norge, bl.a. den stora gården Rein utanför Trondheim (nuvarande Reins kloster). Där tog han även sin hustru.
På grund av sitt gods och vänskapen med den norska kungen var troligtvis orsaken till att han skötte gränsdragningarna vid Haverö som också blev hans död.
Det berättas att en norsk gränskommission under Skule Jarls befäl höll på med gränsdragningar vid Haverö. Då norrmännen denna gång var ute i fredliga ärenden tänkte de besöka gudstjänsten i Haverö kyrka, och när de anlände till kyrkan överfölls de av Haverös bönder och under striden som följde dödades Skule Jarl.
"Han dog hastigt vid Haffra häll" enligt böndernas uppgift.
Haffra häll låg bara något tiotal meter från kyrkan och omnämns som riksgränsmärke i Hälsingelagen.[1]
När den nya kyrkan byggdes på 1840-talet användes den gamla kyrkan som sakristia. Under golvet där altarbordet stått hittades det balsamerade liket av en man med vita handskar, vilken man tror var Skule jarl. Han begravdes utan vidare undersökning på kyrkogården. Idag är också en staty rest över honom vid Haverö kyrka. 
Rein, Jarl Skule Tostigsson på (I23796304)
 
3853 skødede 1391 en gård i Salten til Børglum Kloster, men den blev 1396 tildømt Niels Ingvorsens arvinger Eberstein, Margrethe Henriksdatter (I453)
 
3854 skødede 1507 en Gaard i Vennebjerg H. til Hjørring Kirke Banner, Karen Nielsdatter (I467)
 
3855 Slog Richilde ved Cassel 1071. Greve af Hainault 1051 † ca. 1049. Greve af Holland 1062. Markgreve af Antwerpen ~ 1063. Flanders, Markgreve Robert I of (I37424016)
 
3856 Slotsfoged Stockholm 1376. Jobbet gik videre til hans bror. Königsmarck, Slotsfoged Ivar (I31974726)
 
3857 Slotspræst og udnævnelse til biskop
Han var imidlertid bleven kendt ved hoffet, da han adskillige gange havde prædiket for kongerne både på dansk og latin, og 1649 udnævntes han til slotspræst på Antvorskov og hospitalspræst i Slagelse; 1665 blev han præst i Køge samt provst oveer Ramsø Herred, og 1673 kaldedes han til biskop i Trondhjem. 1675 tildeltes ham den teologiske doktorgrad, men allerede 12. juni 1678 døde han, efterladende en enke, Catharine Valentinsdatter Køler, hvis fader var præst i Kalundborg, og hvem han havde ægtet 1653; hun blev 1681 gift med professor Jens Jensen Bircherod. Der var i Pontoppidans ægteskab kun ét barn, en søn Valentin, som blev dansk resident i Venedig og adlet med navnet Lillienkrantz, men med hvem slægten og navnet uddøde.
[Wikipedia] 
Pontoppidan, Erik Eriksen Præst og Biskop (I2880)
 
3858 slotsskriver pa Riberhus Friis, Søren (I41669)
 
3859 Slottskriver i Ribe.DK Friis, Søren (I41669)
 
3860 SLÆGTEN BLICHER - NOGLE PSYKOLOGISKE IAGTTAGELSER af C. Klitgaard
Jens Blicher født 1787 i Vium. Han blev Student og 1808 ansat ved 3. jyske Infanteriregiment, hvor han 1812 blev Premierløjtnant, men afgik ved Hærreduktionen 1814, og efter at have søgt forskellige Stillinger blev han 1815 Degn i Ørting eller rettere Skolelærer; thi Degneinstitutionen ophævedes jo ved Skoleloven 1814. Han var yderst fattig og dertil noget drikfældig; død Ørting 1835. Var gift med Katrine Vilhelmine Berg, f. 1788, d. 1837; Søster til St. St. Blichers Hustru og Datter af The- og Tobakshandler i København, Peter Frederik Berg og Charlotte Ernestine Frederikke Hartwig, senere Lotterikollektør s.s.
Jens Blicher havde 6 Børn, hvoraf dog nogle døde som Børn, og tre af dem kom efter Forældrenes Død i Huset hos Steen Steensen Blicher, men nærmere om dem er mig ubekendt ud over at den yngste Søn Emanuel Blicher, født 1830, døde 1867 som Fattiglem i Ørting. 
Blicher, Jens (I2598)
 
3861 SLÆGTEN BLICHER - NOGLE PSYKOLOGISKE IAGTTAGELSER af C. Klitgaard
Niels Blicher, født i Starup 21. Aug. 1748, død i Spentrup Præstegaard 10. Marts 1839, Sognepræst i Vium-Lysgaard 1779-95, i Randlev-Bjerager 1795-1822. Gift 10. Maj 1780 med Kirstine Marie Curtz, født 1753, død. 29. Jan. 1820, Datter af Sognepræst i Darum Hans Curtz og Anne Steensen.
Kirstine Marie Curtz var i en lang Aarrække sindssyg, og Niels Blicher var paa adskillige Omraader en mærkelig Person. Han var blottet for økonomisk Sans og derfor hele sit Liv yderst fattig, hvortil kom, at han var ganske uden Ordenssans, saa hhan endog i Kirkebøgerne indførte, hvad der faldt ham ind af poetiske, religiøse, polemiske, landøkonomiske og antikvariske Forestillinger. Han var i mange Aar ivrig efter at faa Folk til at lade sig vakcinere mod Kopper og vakcinerede over 5000 Personer gratis. Som topografisk Forfatter vil hans Navn blive bevaret gennem hans „Topografi over Vium Præstekald" (1795), men desuden publicerede han en Del Digte og landøkonomiske Arbejder i forskellige Dagblade. Efter at have taget sin Afsked 1822 var han i tre Aar Hjælpepræst hos sin Broder Jørgen Gantzel Blicher i Vorning, indtil denne 1825 tog sin Afsked paa Grund af Svaghed, og Niels Blicher boede derefter hos sin Søn Steen i Spentrup Præstegaard.
Niels Blicher havde 4 Børn, af hvilke en Søn Hans Christian Blicher døde 3/4 Aar gammel og en lille Datter døde faa Dage gammel som Følge af lukket Endetarm. De to overlevende var Digteren og Præsten Steen Steensen Blicher og Degnen Jens Blicher, der var født 1787 i Vium.

http://runeberg.org/dbl/2/0379.html
Avtobiografi i hans Topographie over Vium S. 278 ff. Erslew, Forf. Lex
Blicher, Niels, 1748-1839, Præst, Søn af Jens Nielsen B. (f. 1711 d.1765) og Pouline Thomasine f. Gantzel, er født 21. Avg. 1748 i Starup i Vejle Amt, hvor Faderen var Præst; denne døde saa uformuende, at hver af Børnene kun fik 10 Rdl. i Arv; Farbroderen, Laurids Blicher i Bjerregrav, tog sig da af deres Opdragelse. Niels Blicher gik i Odense Skole, hvor han især viste Anlæg til en stærk og levende Imagination. Han blev Student 1770, Kandidat 1773. Efter at have været Huslærer hos Kammerherre Lüttichau paa Tjele blev han 1779 af Etatsraad Steen de Steensen kaldet til Sognepræst for Vium og Lysgaard i Aarhus Stift, og det følgende Aar ægtede han Christine Marie Curtz (f. 1753 d. 1820), en Datter af Præsten Hans C, i Darum; foforuden 3 andre Børn fødte hun ham 11. Okt. 1782 Sønnen Steen Steensen B. (se ndfr.). I Vium havde han 1793-94 »et Miskjendelsens Aar«, da adskillige Uvenner søgte at trække ham ind i den ene Proces efter den anden, og selv hans Venner miskjendte ham. 1796 forflyttedes han til Randiev og Bjærgager, ligeledes i Aarhus Stift. Her var Sønnen Steen Steensen Forpagter af Præstegaardsjorden 1811-19. I Aaret 1822 tog han sin Afsked; men da den ældre Broder, J. G. Blicher i Vorning, var svagelig, fungerede han for ham i 3 Aar, til ogsaa han tog sin Afsked. Der fra flyttede han til Sønnen, der var bleven Præst i Spentrup og Gassum, hvor han døde 10. Marts 1839.

Niels Blicher har skrevet adskillige mindre Skrifter og især en stor Mængde Artikler om de forskjelligste Æmner i Tidsskrifter. Han roses i Malthe Møllers Repertorium som en agtværdig religionslærer; men det er intet Under; thi han havde tilskreevet Udgiveren et Brev, hvori han glæder sig over, »at der i Repertoriet haves Overopsigt med Lærerne, og at der vækkes og rettes saa kraftigen ved vore snorksovende og forargeligen levende Brødre«. Selv hørte han ogsaa til de fremmeligste af sin Tids Præster; han vandt 1786 Landhusholdningsselskabets Guldmedaille, vaccinerede flere Aar igjennem og var en af de første, der sluttede en Tiendeakkord; men den var saa uheldig, at han maatte ansøge om at faa den omgjort igjen. Han søgte forgjæves at faa den evangeliske Salmebog indført i Randlev. Da han paaviste Sognefolkene det forargelige i den megen Omtale af Djævelen, om »at rives af ham« og »at kives med ham i Dødens Elende«, svarede de, at da Djævelen gaar omkring som en brølende Løve, søgende, hvem han kan opsluge, vil han vel ogsaa især holde sig til, naar vi skulle dø. Niels Blicher kunde ikke sætte sin Sag igjennem; men i »Iris og Hebe« 1802 gav han interessante Oplysninger om den evangeliske Salmebogs Hændelser i Nørrejylland. Som Forfatter hørte han til den i Slutningen af forrige Aarhundrede temmelig talrige Klasse, der mente, at et lyst Hoved og en god Portion Selvtillid vare tilstrækkeligt Grundlag for at kunne tale med om alle mulige Anliggenderer. Hans theologiske Anskuelser undergik som saa mange af hans samtidiges ikke liden Forandring i Tidens Løb; i Slutningen af sit Liv skrev han flittig i Grundtvigs og Rudelbachs theologiske Maanedsskrift og Lindbergs Maanedsskrift for Kristendom og Historie. Han har skrevet mange latinske Digte og udgivet en Topografi over Vium Præstekald (1795). 
Blicher, Niels Præst (I9173888)
 
3862 SLÆGTEN BLICHER NOGLE PSYKOLOGISKE IAGTTAGELSER af C. Klitgaard
Maren Jensdatter Blicher gift Bælum 3. Dec. 1718 med Enkemand, Prokurator Daniel Wolff, der 1706 og 1725 boede i Sæby, men hvis Skæbne senere er ukendt. Han blev 1717 dømt ved Viborg Landsting for at have skrevet falske Dokumenter. 
Wolf, Daniel (I1193)
 
3863 SLÆGTEN BLICHER NOGLE PSYKOLOGISKE IAGTTAGELSER af C.Klitgaard
Maren Blicher, f. 1680, d. 20. Juni 1748 i Viborg, gift 1711 med Melchior Christensen Hjardemaal, f. 1657, d. 1717, Sogne præst i Sæby.
Var 1724 forlovet med Enkemand, Kaptajn Johan Daniel Frich i Sæby, som døde 23. Oktober s. A., Natten før Brylluppet skulde staa. Frich havde 1722 ægtet Enken efter Infanteri-Kaptajn Andreas Sørensen i Sæby, Anne Jensdatter, f. 1652, og da hun døde i juli 1724, forlovede han sig kort efter med Maren Blicher, og Forudsætningen var, at hun skulde arve ham; men da han ikke havde faaet skrevet Testamente, opstod der Proces mellem hende og Kaptajnens Bo 
Blicher, Maren Jensdatter Præstefrue (I40814913)
 
3864 SLÆGTEN BLICHER- NOGLE PSYKOLOGISKE IAGTTAGELSER af C. Klitgaard
Niels Blicher, født 1809, død 1866, arvede over 10.000 Rdl. kur. efter Faderen. Han kom i Farver- og Købmandslære i Viborg, men var arbejdsky og tidlig drikfældig.
1831 lykkedes det ham at blive Kromand i Linaa ved at ægte Kroens Ejerinde Jomfru Christine Marie Sofie Møller, der var en halv Snes Aar ældre end han. Det lykkedes hurtigt for Blicher at faa Kroen sat overstyr, og han var 1833 Værtshusholder i Aarhus; men snart efter træffer vi ham som omvandrende Farversvend, der levede af Betleri.
Steen Blicher fik ham en Tid anbragt som Opsynsmand paa Bistrup Sindssygeanstalt, men han fik snart sin Afsked, da han pryglede Patienterne, og saa tog han atter fat paa at vagabondere, og fra Svendborg, Holbæk og Randers Kommuner hjemsendtes han som subsistensløs paa Spentrup Kommunes Regning. 1847 begik han Tyveri i Aarhus og blev straffet med Vand og Brød. Derefter fortsatte han sin forhutlede, betlende og brændevinsfyldte Omstrejfertilværelse, indtil han 1866 blev indlagt paa Amtssygehuset i Lemvig, hvor han døde 22. Juli. 
Blicher, Niels (I2602)
 
3865 Slægten fortsætter iflg. Finn Gaunaa til Radulf (Hrudi) - Hertug af Thüringen født ca 590 - død ca 641 Weimar, Wilhelm I Graf von (I328)
 
3866 Slægten Krognos ?
Denne ældgamle skaanske Slægt førte i Guld-Felt en sort Fjerham, der i de ældste Segl mest ligner en Ørnevinge, og paa Hjelmen 5, i det 16. Aarhundrede 13 Paafuglefjer; Hr. Mourids Olsen benyttede 1532 et Signet, hvori Hjelmtegnet er to Vesselhorn.
Den hosstaaende Vaabentegning er udført efter Axel Kjeldsens Segl fra 1397. Forøvrigt er det ældste kjendte Segl Provsten i Lund Holger Pedersens fra 1330; men dette og de fleste andre Segl fra det 14. Aarhundrede viser kun Skjoldmærket uden Hjelm.
Det berettes at der bag en Lade ved Krapperup findes en Sten med Runebogstaver og Krognosvaabnet, og at den første kristne Mand af Slægten hed Kjeld Krognos. Muligt er det at han kan have heddet Kjeld, men Krognos har han næppe kaldt sig, thi dette Navn synes aldrig at have været brugt af Slægten selv, hvorimod Slægten i alle Vaabenbøger og Slægtebøger betegnes dels med dette Navn, dels med Navnet Stigsen; saaledes kaldes endnu den sidste Mand stundom"Oluf Mouridsen, som kaldes Stigsen".

Samme Vaaben førtes af en svensk-skaansk Slægt af Navnet Ged (DAA 1993 side 181).
Væbneren Jep Tullesen i Brunestad (V. Gynge H.), der 1447 udstedte et Gjældsbrev til Tulle Tygesen (Sparre), førte ogsaa Krognos-Vaabnet.

Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1893 side 270 ff. 
Krognos, Holger (I28819006)
 
3867 Slægten Moltke er af vendisk Herkomst, men Navnet forekommer alt i det 13de Aarhundrede i den danske Historie se "De danske Moltker", af Ritmester H. H. Langhorn).

Af de her i Landet blomstrende Linier nedstammer den ældre fra Joachim Moltke, f. 1602, ? 1665, dansk Cornet, senere svensk Oberst, der blev gift: 1) 1633 med Adelheid Margrethe v. der Lühe, 2) 1652 med Catharine v. Strahlen­dorf.
- Den yngre Linie nedstammer fra Claus Joachim Moltke til Stridfeldt og Walkendorf, dansk Capitain 1644, gift med Christine Amalie Moltke.
Begge Linier have ud­bredt sig i mange Forgreninger.
Til den ældre Linie hører: Frederik Ditlev Moltke, f. 1750, ? 1825, der 1776 blev tysk Rigsgreve, Werner Jasper Andreas Moltke, f. 1755, ? 1835, der blev dansk Lehnsgreve, og Helmuth Carl Bernhard Moltke, f. 1800, Preussisk Generalfeltmarschal, der blev preussisk Greve. Til den yngre Linie hører Greverne af Bregentved. 
Moltke, Joachim von (I48334317)
 
3868 Slægten stammer fra Niedersachsen, en blev udbredt i Mecklenburg. Kettelhodt, NN Katel (I4916822)
 
3869 Slægten stammer fra Prignitz og Mark Brandenburg.
Opkaldt efter Quitzow - Slavisk landsby i Mark Brandenburg 
Quitzow, Konrad I von (I64084576)
 
3870 Smed. Maskinsvend på Orlogsværftet.
Efter faderens død i 1853 kommer Carl åbenbart i pleje hos Ane Pedersen i Kbh ?(FT1855)?.
Adr. FT 1885 og ved død: Krokodillegade 5 stuen 
Lilie, Carl Otto Valdemar (I25044768)
 
3871 Sognepræst i Gunderup og Nøvling,
Amtsprovst.
Ejer af Tvilumgaard

Børn: Gerhard Tetens, (1831-1878). Plantageejer, Farmer i Louisiane...
... Børn: Anna Constance Tetens, (1858-1907) gift med
... ... Hans Peter Vilhelm Petersen (1745-1907), Apoteker i Ulfsborg
... ... ... Børn: Hans Tetens (1895-1978). Direktør i Fængselsvæsenet

... Malthe Sehested Tetens (1834-1890), Urtekræmmer og Sukkerbager i København.
... ... ... Børn: Henrik Wederkinch Tetens (1866-1959), Missionær og Sognepræst i Hodde og Tistrup, Provst.
... ... ... Vilhelm Tetens (1871-1957). Maler.
... ... ... Laurids Tetens (1883-1966). Tegner. 
Tetens, Gerhard Præst og Provst (I2633)
 
3872 Sognepræst i Hagested og Gislinge sogne, senere i Kundby sogn. Brinch, Iver Iversen Præst (I2938)
 
3873 Sognepræst til Hammer, Horsens, Gulsted og Alstrup ved Ålborg
Hans moder døde, da han var 3 år gammel, og faderen et par år senere. Han kom da i huset hos en moster Anna Henriksdatter, der boede i Vejle, og her gik han i skole til 1653, da han kom på Sorø Akademi, hvorfra han blev student 1658. Præstekaldet i Hammer gav dets indehaver store indtægter, og Stampe blev da også efterhånden en meget rig mand og betydelig jorddrot.
Henrik var gift med Elisabeth som var 12 år yngre, præsteenke i Hammer, hvor han blev præst, og fik 10 børn. Efter hendes død giftede han sig med Marie som var 20 år gammel og 34 år yngre og fik 8 børn mere. Efter hans død blev en søn Jens præst i Hammer. 
Stampe, Henrik Jensen Præst (I2614)
 
3874 Sognepræsten i Egtved, Niels Madsen Buch, blev fars eftermand i 1584 i Egtved-Ødsted sogn, Jerlev herred, Vejle amt, Ribe stift.
Denne bror døde den 15. januar 1589 i Egtved-Ødsted, Jerlev h, Vejle amt og må ikke forveksles med sognepræsten i Vejle kirke. (jf. Bue Kaae, note i Hegelunds Almanak II s. 126). 
Buch, Niels Madsen Præst (I3035)
 
3875 Soldat ved Fredensborg Slot 1782 til 1785. Nivå i 1787. Gerlach, Gottfried (I737)
 
3876 solgte 1337 til Cismar Kloster den halve By Lendest (Grømitz S.) til Cismar Kloster for 650 Mark lybsk, og da lovede bl. a. for ham hans Broder Hr. Johannes og hans Søn Markvard. Stake, Otto (I26611372)
 
3877 solgte 1348 Gods iTubberød i Fauraas H. til Margrethe Nielsdatter, og fører da i sit Sigil de tre Søblade, var 1364 Ridder Kyrning, Niels (I128)
 
3878 solgte 1357 Gods i Langwedel til Ywanus Reuentlo, gjenløste 1358 paa Dalum Klosters Vegne Jersøre fra Eggerd Bitzere, kaldes 1363 Otto Schelen dictus Schinkell og beseglede da Fuldbyrdelsen af Markvard Skinkels Testamente, beseglede 1364 til Vitterlighed med Hasso Hwittensee, kaldes 1387 Otto Schynkel rector placiti generalis Feonie og beseglede da Hyldningsbrevet til Dronning Margrethe fra den fynske Adel, levede endnu 1398, var død 1410, da Iven Rathmanstrup tilstod Hr. Johan Olsen at beholde halv Jersøre Gaard og By, som han kjøbte af Hr. Hartvig Limbek og denne arvede efter Scheel Otto Schinckel. Skinkel, Otto (Scheele) (I11550162)
 
3879 solgte 1413 Gods i Færløf Sogn til Peder Kjeldsen Kyrning, der 1420 kjøbte Færløf Gaard af Hans Enke Cecilia
beseglede 1387 til Vitterlighed med Væbneren Gerlak Skelmsen, der vistnok var hans Morbroder, 1401 til Vitterlighed med Jep axelsen Thott, solgte 1408 til Fru Merete af Sibbarp en halv Mølle i Albo Herred, fører de tre Søblade i sit Sigil 
Kyrning, Niels (Jens) Mattissen (I120)
 
3880 Solgte Bollerup til Holger Peter Kronos 1340 Due, Morten (I238)
 
3881 solgte før 1398 med sin broder Benedikt og sin svoger Jes Alisen Kjærsgaard, Svinballe og Aakjær til bispen, ejede 1402 gods i Gylling, tilskødede 1403 Emkloster sit gods i Rode i Skjørring sogn, tilstod 1406 med sin søn Jep, at de ingen ret havde til hr. Jep Begeres Kronen tildømte gods, solgte 1407 Borg gård og gods (Hovlbjerg H.) til biskop Bo i Aarhus. Rastorp, Gotskalk (I68785014)
 
3882 Solgte Nislevgård til Rantzau i 1614 Mule, Claus Hansen til Nislefsgaard (I71841)
 
3883 Som enke St. Clara Kloster, Roskilde 1263 Galen, Margrethe Stigsdatter (I11)
 
3884 Som enke ægter hun Géza Poland, Adelheid of (I396)
 
3885 Som Fattiglem Holst, Casper Sibbern (I2153)
 
3886 Som udlagt barnefader blev anmeldt Ungkarl Hans Pedersen af Kværkebye. Hansen, Lars (I905)
 
3887 Sophia of Polock, Sofia (I51172216)
 
3888 Sophie, f. 1141, ca. 1141-5.5.1198, dronning. Begravet i Ringsted. Da Valdemar den Store og Knud Magnussen havde nærmet sig til hinanden aftaltes 1154 et ægteskab mellem Valdemar og Knuds halvsøster S. som også var i slægt med Valdemar, idet hans mor Ingeborg var en søster til Sophie's farfar fyrst Vestvolodod af Novgorod. Da Sophie ikke selv ejede gods i Danmark lovede Knud at udstyre hende med en tredjedel af sin egen fædrenearv. Endnu før Valdemars endelige sejr på Grathe hede fejredes hans og Sophie's bryllup i Viborg 1157. En datter hvis navn ikke kendes var på et tidspunkt da kongen søgte tilnærmelse til kejser Frederik I blevet trolovet med kejserens søn. Efter Valdemars død fortsatte Knud den Sjette denne politik idet han lod moderen gifte sig med kejserens betroede mand, grev Ludvig af Thüringen. Men senere da forholdet mellem kongen og kejseren blev mere spændt blev både Sophie og hendes datter forstødt af deres ægtemænd og sendt tilbage til Danmark. Sophie skal have været fuld af bitterhed over denne behandling efter hvad Arnold af Lübeck beretter; de danske kilder tier fuldstændig om denne pinlige episode.
Familie
Forældre: fyrst Volodar af Novgorod (død ca. 1141) og Richiza (født ca. 1104/ 08). Gift 1. gang 1157 med kong Valdemar den Store, født 14.1.1131, død 12.5.1182 i Vordingborg, s. af Knud Lavard (død 1131) og Ingeborg (-1130-). Gift 2. gang med grev Ludvig af Thüringen. ? Mor til Ingeborg (ca. 1175?1237), Knud den Sjette, Richiza (død 1220) og Valdemar Sejr. ? Halvsøster til Knud Magnussen. 
of Polock, Sofia (I51172216)
 
3889 Source: RC 339; AF.
AF calls her Geva of Jutland. Probably the same as RIN 8490. 
Saxons, Geva, of Westfold, (I44720071)
 
3890 Sources: RC 270, 312; AF; Kraentzler 1083,1172, 1219, 1241, 1244, 1258, 1259, 1272, 1303; A. Roots 149-22, 243A-22, 246A-22. RC: Elica of Schweinfurt. K: Eilica (Eilika) Babenburg von Schweinfurt. K: Eilika (Eilica) von Schweinfurt. Kraentzler in line 1083 says Elica is the mother of Ida von Sachsen, not Bertrade of Norway, as RC says.
Roots: Elica (or Eilika or Elicia) von Schweinfurt. Married about 1020. 
Schweinfurt, Princess Eilika of (I13384626)
 
3891 Stadfæstede 1381 (Hartwicus H., Søn af Hartwicus, fordum Besidder af Lykkesholm), sin Farbroder Hr. Johannes' og sin Fætter Hartvigs Skøde paa Lykkesholm til Everard Moltke og erklærede sig tilfreds paa sin Broder Hennekes og Hr. Johans og hans Søn Hennekes Vegne, nævnes 1386 og 1391, da han begik Røverier i Omegnen af Wismar. Hummersbüttel, Hartvig (I65845600)
 
3892 Stammor til Adelsslægten Flindt. "Hun siges at have haft mere end 150 børn, børnebørn og børnebørns børn, af hvilke hun havde holdt de fleste til dåben.
Anna Bergeshagen blev fulgt til graven af næsten alle sine efterkommere." 
Bergeshagen, Anna Hansdatter (I46896136)
 
3893 Stampe er en dansk adelsslægt, der føres tilbage til sognepræst i Nyborg Jesper Hansen Stampe (død 1641). Hans sønnesøns søn, provst i Kær Herred, sognepræst til Hammer, Sulsted og Aistrup, magister Jens Henriksen Stampe
(1682-1733), blev fader til den barnløse statsminister Henrik Stampe (1713-1789), til sognepræst i Slagelse Frants Thestrup Stampe (1715-1762) og til virkelig justitsråd Oluf Stampe til Skørringe på Falster (1717-1785). Den førstnævnte af dissse brødre fik 4. maj 1759 et "Adelsfornyelses-Patent", idet han påberåbte sig en, iøvrigt ganske uhjemlet afstamning "fra de ældgamle Stampers adelige Familie". En til Klarupgård i Jylland knyttet slægt Stampe synes at stamme fra Holsten, enkelte personer af samme navn boede på den sjællandske gård Gerdrup, ligesom en adelig slægt Stampe havde levet i Norge. Disse slægter kan dog ikke følges længere frem i tiden end ned i 16. århundrede. Sognepræst Frants Thestrup Stampes søn, kommandørkaptajn, kammerherre Holger Stampe (1754-1827), oprettede 11. februar 1809 Baroniet Stampenborg med hovedsædet Nysø og optoges derefter 1. september 1810 i den danske friherrestand. Hans søn, baron Henrik Stampe (1794-1876), blev fader til kammerherre, hofjægermester, baron Henrik Stampe (1821-1892) og til den friherrelige linjes sidste mand, kammerherre, baron Holger Frederik Christian Stampe (1822-1904), der efter at have tiltrådt det for Stamhuset Constantinsborg substituerede fideikommis ved patent af 28. oktober 1895 fik navnet Stampe-Charisius. Sidstnævnte baron Henrik Stampe blev fader til forfatterinden, fru Rigmor Stampe Bendix (1850-1923), hvis ægteskab med komponisten, professor Victor Bendix opløstes 1905. Hun udgav: Carlo Dalgas (1901), Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen (1912) og H.C. Andersen og hans nærmeste Omgang (1918). Hendes yngre søster var kvindesagsforkæmperen fru Astrid Stampe Feddersen (1852-1930). Efter, at den friherrelige linje var uddød, overgik baroniet til ovennævnte justitsråd Oluf Stampes sønnesøns sønnesøns søn, cand.phil. Henrik Stampe (1878-1925), der kun efterlod en datter. Hans oldefaders broder, gehejmelegationsråd, konferensråd Tyge Rothe Stampe til Valdemarskilde (1793-1878), var bureauchef i Udenrigsministeriet.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). 
Stampe, Jesper Hansen Præst (I2710)
 
3894 Stamtavle Roskilde ikke ajourført :
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/konger/1_Vikingetid/Lara.htm 
Castilien, Sancha af (I5003100)
 
3895 Stevns herred, Gejstlig skifteprotokol, 1713-1756
78 Else [Frederiksdatter] Bircherod i Hellested. 12.9.1752, fol.2.
E: Rudolf Bagger, præst i Hellested.
B:
1) Christiane Charlotte Bagger g.m. Valdemar Christian [Adolfsen] Herbst, præst i Vester og Øster Egede
2) Edel Margrethe Bagger, der ægter [Jørgen Albert Johansen] Rathenburg, præst i Lyderslev og Frøslev. Fars andet ægteskab med [Edel Margrethe Jensdatter Bircherod, skifte 28.6.1717 lbnr.37]. Arv til
B: 1) Anne Elisabeth Bagger g.m. Jens [Jensen] Buchhave, præst [i Herlufsmagle og Tybjerg]
2) [Else Marie Bagger] g.m. [Jacob Iversen] Bech, [købmand i Køge]
3) Peder Bagger, præst i Fuglse og Krønge
4) [Kirsten Bagger] g.m. [Jens Jensen] Mariager, præst i Magleby og Holtug, [skifte 17.1.1746 lbnr.63]. 
Bircherod, Else Frederikdatter Præstefrue (I2500)
 
3896 Stiftede 1334 og 1335 Sjælemesser for sine Forældre og Søskende og for sin Hustrus Forældre, 1334—45 Høvedsmand paa Bornholm, levede maaske 1356. Galen, Jens Eriksen (I55031882)
 
3897 Stifter 15.8.1128 Kloster Marienmünster. Schwalenberg, Wittekind I Graf von (I407)
 
3898 Stiftsskriver og Eier af Ussinggaard. og Merringgaard,
Stiftsskriver i Århus og Ribe, Herre til Ussinggaard. 
Jensen, Niels (I1559)
 
3899 Stig Andersen Hvide
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Stig Andersen (Hvide) (også kendt som Marsk Stig (? -1293)) hørte via ægteskab til den indflydelsesrige Hvideslægt. Han var blandt dem, der blev dømt fredløse for mordet på kong Erik 5. Klipping i Finderup Lade d.22. november 1286.
Han og andre fredløse bosatte sig på øen Hjelm ud for Djursland, hvor de bl.a. fremstillede falske mønter.

Slægt
Stig Andersen far kendes ikke, men det er sandsynligt, at familiens ejendomme især har ligget i Aabo Syssel i Østjylland. Hvideslægten havde i 1200-tallet stor indflydelse på Danmark, og andre berømte medlemmer er stamfaderen Skjalm Hvide, biskop Absalon, Esbern Snare og Asser Rig. Slægtens medlemmer har bortset fra Skjalm Hvide næppe brugt tilnavnet Hvide i samtiden, men er blevet tillagt det efter middelalderen.

Tjeneste under Erik Klipping
Stig Andersen førte den hær af ryttere og fodfolk, Erik 5. Klipping i 1275 sendte til Sverige for at hjælpe Birger Jarls sønner Magnus og Erik i deres kamp mod broderen kong Valdemar. Efter at Birger og Stig havde sejret over bondehæren ved Hofva i Västra Götaland, måtte Valdemar flygte og blev snart taget til fange. Samme år fik han stillingen som marsk for kongen, en stilling han overtog efter Jens Kalf.
Året efter 1276 viste Stig Andersen det første trodsige skridt mod kong Erik, idet han på danehoffet i Nyborg vægrede sig ved at aflægge ed til hans unge søn Erik, som de øvrige stormænd havde gjort. Imidlertid beholdt Stig Andersen sin stilling som marsk, uagtet han utvivlsomt var en af hovedmændene i det politiske parti, der de næste år søgte at aftvinge kongen forfatningsbestemmelser, som kunne sikre landet et mere lovbundet regimente.
Da spændingen var på det højeste i foråret 1282, gav kongen efter og udstedte de betydningsfulde Forpligtelsesbreve af 19. marts og 29. juli og to år senere yderligere anordninger. Det blev siden kendt som Erik Klippings håndfæstning.
Stig Andersen valgtes i 1284 til den ene af de to voldgiftsmænd, der skulle afgøre spørgsmålene om delingen af arven efter Erik Plovpenning.

Dømt for mordet på kongen
Kong Erik blev myrdet Skt. Cæcilie Nat (22. Nov.) 1286 af ukendte gerningsmænd i Finderup Lade.
På danehoffet i Nyborg ved pinse 1287 dømte et nævn på tre tylvter (3 gange 12 mænd) ? næsten enstemmigt ? at grev Jakob af Halland, Stig Andersen, Niels Hallandsfar, Peder Porse, Rane Jonsen og fire andre var skyldige i mordet. De blev erklæret fredløse og fradømt deres gods. Dommen blev stadfæstet af ærkebispen og samtlige bisper og senere af kong Rudolf af Habsburg.
Det er både udokumenteret og usandsynligt, at de, der blev dømt som kongemordere, virkelig var skyldige i drabet. Dommen skal snarest forklares på baggrund af den krig mellem Norge og Danmark, som allerede var i gang i 1286, og retsopgøret 1287 må forstås som en politisk udrensning.
Da dommen efter Stig Andersens død blev prøvet i 1305, blev det erkendt, at der ikke var bevis for, at han personligt havde været i Finderup Lade, men i øvrigt blev intet ændret i domsresultatet.

Norsk eksil og borgerkrig
Efter dommen i 1287 flygtede de dømte til Norge, hvor kongen Erik Præstehader tog dem under sin beskyttelse (1287). Med norsk hjælp og støttet af enkelte partifæller i Danmark begyndte Stig Andersen at deltage i krigen mod sit eget Land.
Middelfart og Hindsholm var de første steder, der stod i flammer, snart efter gik togtet til Jylland (1288). Erik Præstehader sejlede 1289 med en flåde ned i Øresund, brændte Helsingør og lagde sig ud for København; med en del af styrken drog Stig Andersen imidlertid herfra til Samsø, hvis borg han indtog, derpå til Storebælt, hvor han brændte Tårnborg og Skælskør. Også Nykøbing Falster blev hjemsøgt, og i forening med kongen plyndrede Stig Andersen de sydlige øer.
Stig Andersen kunne nu uhindret bygge sig et fast tilholdssted på øen Hjelm i (1290), og grev Jacob byggede en lignende borg på Hunehals i Nørrehalland. Begge besiddelser blev erklæret som norsk ejendom. Fra disse faste punkter førte de fredløse i en årrække krig mod Danmark. Men Stig Andersen døde allerede i 1293; i følge en tradition fra en senere tid skal hans lig i hemmelighed være ført til Stubberup kirke på Hindsholm.[1]

Kilderne[redigér
De historiske kilder fortæller ikke meget og er mærkeligt tavse om mange forhold, uagtet at begivenhederne var så betydningsfulde i landets historie, og at Stig Andersen indtog en hovedstilling i bevægelsen mod kongehuset.
Til gengæld har folketraditionen tegnet en levende skikkelse af den stolte marsk. Folkeviserne fortæller i stort tal om de tider, hvor "der var saa mange i Dannemark, som alle vil Konger være", da "Hjelm har fået Horn", og "Landet stander i Vaade". Disse folkeviser kaldes med et samlebegreb Marsk Stig-viserne.
De viser, som er loyale over for marsken, fortæller blandt andet, hvordan kongen voldtog hans hustru, mens Stig Andersen var i leding i udlandet. Ved marskens hjemkomst vover hun ikke at gå ham i møde, og hun tilstår, at hun er "bleven Dronning i Dannemark". Hun ægger ham til hævn, og han undsiger kongen.
Mordet i laden skildres levende, marsken drager derefter til kongsgården og forkynder åbent sin dåd, og det fører til dommen. I de historiske aktstykker, der omtaler mordet, og i andre samtidige kilder, nævnes der alene politiske grunde til sammensværgelsen, og der siges ikke noget om et personligt motiv for hævn.
Nogle viser fortæller om, hvorledes Stig Andersens unge døtre sørgmodige drager fra land til land for at søge beskyttelse; det nævnes ikke af andre kilder. Af en pavelig bevilling fremgår det i øvrigt, at en mand ved navn Johannes Esre for at udbedre en familietvist mellem sin og Stig Andersens slægt havde trolovet sig med en datter af Stig Andersen. Da hun døde, ikke mere end 12 år gammel, blev det Johannes tilladt at ægte Inge, en søsterdatter af Stig Andersen. Mulig har nordmanden Hakon Thoresen været gift med en datter af Stig Andersen. I 1309 gav kong Erik 6. Menved de fredløses hustruer og børn deres gods tilbage ? mod at det blev solgt, og at de selv opholdt sig uden for riget. 
Hvide, Marsk Stig Andersen (I35006292)
 
3900 Stig Tokesen, Stig Hvide Tokesen, d. 1151, høvding. Ifølge en langt yngre genealogi var T. søn af Toke Skjalmsen og således sønnesøn af Skjalm Hvide. T. er kendt som grundlægger af det anselige benediktinerkloster Essenbæk ved Randers. T. stod i kong Sven Grathes tjeneste og faldt i slaget ved Viborg 1151 hvor kong Sven sammen med sin unge frænde Valdemar overvandt Knud Magnussen. Han må være identisk med den Stig "Hvidlæder" der ifølge Knytlingasaga var gift med Valdemars ældste søøster Margrete. I dette ægteskab fødtes datteren Christina (Kirsten) som 1163 ægtede den svenske konge Karl Sverkersen og blev mor til Sverker II. Endvidere havde han og Margrete sønnerne Niels og Aage der udmærkede sig i en af Saxo skildret kamamp med estiske og kuriske sørøvere (1170). Senere var Aage fører for de stormænd der fulgte pavens opråb og drog på jorsalfærd (pilgrimsrejse) (1191–93). – Visen om "Ridder Stigs" fald som kongens bannerfører bygger utvivlsomt på svage minder om T.s fald ved Viborg 1151, men visen tør antages hen ved 100 år yngre, og dens enkeltheder er uhistoriske. Viserne om ridder Stigs runer og bryllup med kongens søster er rene digtninger uden spor af historisk præg. Tokesen Hvide, Stig (I10366464)
 

      «Forrige «1 ... 35 36 37 38 39 40 41 42 43 ... 48» Næste»