Notater
Match 3,601 til 3,700 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3601 | På rettertinget i Århus (sagen starter d. 1. februar 1406 LINK) fraskriver Godskalk Rostrup og hans hustru Jakob Begeres datter, sønnen Jakob Godskalksen (Rostrup) og svigersønnen Niels Hvas sig al ret til Jakob Begeres gods overalt i Danmark. Jakob Begere blev allerede henrettet 1365 og hans gods konfiskeret, heriblandt formentlig hovedgården Vedbygård i Løve h. | Begere, Jepsdatter (I55860017)
|
| 3602 | på Østrupgaard | Ströybjerg, Johanne Georgine Karoline (I944)
|
| 3603 | Paaskedag ? | Familie: Palle Iversen / Karen Pedersdatter (F799)
|
| 3604 | Palne Jonsen | Juul, Palle Jensen (I559)
|
| 3605 | Pantherre Rambow | Schack, Detlev von (I91616259)
|
| 3606 | pantsatte 1292 og 1295 til St. Peders Kloster i Næstved sit Gods i Gavnø, fik 1338 Gods i Ulkestrup i Merløse tilskjødet. | Neb, Niels Hemmingsen (I258)
|
| 3607 | Pantsatte 1302 Gods i Ølby og Vidskølle til St, Clare Kloster for den Gjæld, hans Moder og Broder og han stod i for hans to Søstres Indtagelse i Klostret, beseglede 1316 til Vitterlighed med Oluf Fleming, fik s. A. tildømt Gods i Kjelleklinte, Saltofte osv., som var ham pantsat af Anders Nielsen og Hr. Svenning Truelsen, var 1321 Medudsteder af et Vidne af Sjællands Landsthing. | Lunge, Oluf Olufsen (I93639641)
|
| 3608 | Pantsatte 1321 Jakob Urnes Børns Gods i Flakkebjerg Herred til Laurids Jonsen. | Urne, Johannes Johannesen (I96605512)
|
| 3609 | Pantsatte 1349 Tjørneskovgaard m.m., som han havde arvet efter sin Fader Hr. Abel, Ridder, til Hennikinus Barnfatther, fik 1300 Vidne af Vester Herredsting paa Før, at Lodsejerne af Vadersum og Blegsum havde paa Rettertinget tilskødet ham den Jord, hvorpaa han havde anlagt sit "Castellum" i Før og sin Ladegaard, tilskødede 1364 sin kjære Broder "dno. Waldemaro Zappyi militi" sit Gods Øster- og Vester "Garthnasholm", sit Gods i Soldorp Mark, Eping, Hostrup, Rørkjær m.m., hvilket Gods tiilhørte hans Stifdøtre Gunner og Elsiif, var død 1381, da hans Enke Cathrine Eriksdatter Urne pantsatte til sin Frænde Christiern Astradsen Urnegaard m. m. i Gaarslev Sogn, hvilket Pantebrev hendes Broder Christiern Urne beseglede, pantsatte 1389 samme, da øde Urnegaard til Væbneren Niels Jensen Tennyk, pantsatte endnu 1400 Gods i Gaarslev til Herman Iversen Pennow, Sønner. | Rynd, Ridder Erik Abelsen (I13096640)
|
| 3610 | Pantsætter godset | Bugge, Jens (I490)
|
| 3611 | Parforhold (1): Sømand Christian Holm i Jan. 1763 Parforhold (2): Fisker Peder Jensen den 30 Jun. 1765 i Asminderød Kirke Parforhold (3): Jens Jacobsen den 1 Jul. 1750 ....... Begivenheder i hendes liv: 1. Brev: Brev til Biskoppen, 24 Aug. 1764. Høyædle og høyærværdige aller høystærede hr. Biskop Med disse linier Deres høyærværdighed at besvære anledigre mig et qvinde menniske fra Slettens fisker leye her i sognet, navnl. Ellen Pedersdatter som for en deel aar siden her i menigheden har ladet sig besvangre, og derfor da udstod kirkens didisiplin. Samme var atter i afvigte aar bleven besvangret, efter angivelse af en matros fra Kiøbenhafn hvor beboerne fra Sletten imellem med fisk og tørv tager ind, hvilken matros nu siges at være udrejst til ost eller vestindien ved afvigte julule tider, da intet om hendes besvangrelse var mig bevidst rejste hun til Kiøbenhafn, og kom efter en maaneds tiid tilbage med eet endnu levende uægte barn, hvormed hun efter angivelse har givet barsel paa det saa kaldede priviligerede jordemodeder huus, og derom har medbragt indlagte seddel, begiærende derefter paa sædvanlig maade at antages til skrifte og altergang hun har baade før og siden stedse opholdt sig her i sognet, og der communiceret. Endskiønt jeg nu vel har hørt, at de sosom paa bemeldte huus har aflagt skulde være priviligerede til frihed for kirkens disiplin, saa ved jeg dog ikke om ogsaa slig frihed skulde strække sig til dem som fra landet reiste didind, og ey lade børnene derinde men føre dem med sig, som eet levende og forargeligt beviis for menighed om deres uterlighed helst da, mig vitterlig, ingen kongl. dispensation derom skriftlig og formaliter er communiceret. Altsaa skulde hermed aller tienestligsthos Deres Høyærværdighed ydmygst forespørgge mig, om, og hvor viit bemeldte qwinde kand føyes i hendes begiæring eller ey og, om hun skulde være befriet for publique absolution, om da ey aarsagen for menigheden /: fra hvilke forargelsen er bekiendt :/ af prædikestolen skulde kundgives og leyermaalet til bøders erlæggelse for øwrigheden anmeldes, heldst da det er andet beviislig leyermaal. 2. Skriftemål: Kirkebog s. 388, 9 Dec. 1764, Asminderød Kirke. Skriftemaal Asminderød 2 adv. Publice Absolveret. Ellen Pedersdatter fra Sletten for andet leyermaal dette sidste efter hendes angivelse, begaaet paa en foretagen reise til Kiøbenhavn, med en enrulleret matros som angives at hede Christian Holm, og at være nu paa de lange reiser til skibs. Ellen blev gift med Sømand Christian Holm, søn af Jacob Holm og Hellene Stadesdatter, i Jan. 1763. (Sømand Christian Holm blev født den 21 Apr. 1736 i Rungsted og dåb den 29 Apr. 1736 i Birkerød Kirke.) Ellen blev derefter gift med Fisker Peder Jensen, søn af Jens Olufsen og Johanne Jensdatter, den 30 Jun. 1765 i Asminderød Kirke. (Fisker Peder Jensen blev født den 25 Jan. 1732 i Sletten, dåb den 2 Feb. 1732 i Asminderød Kirke, døde den 2 Apr. 1795 i Sletten og blev begravet den 6 Apr. 1795 på Asminderød kirkegård.) Deres ægteskab: 1. Vielse: kirkebog s. 107, 30 Jun. 1765, Asminderød Kirke. Trolovelse og Vielse Asminderød 1765 8 feb. kirkebog s. 107 Enkemand Peder Jensen paa Sletten Ellen Pedersdatter ibid. Forlovere: Niels Jensen Ole Pedersen begge fra Sletten copul. 4p. trin. Ellen blev derefter gift med Jens Jacobsen, søn af Tømmermand Jacob Rudolph Poulsen og Ingeborre Jørgensdatter, den 1 Jul. 1750. (Jens Jacobsen blev født den 30 Nov. 1726 i Sletten og dåb den 8 Dec. 1726 i Asminderød Kirke.) | Pedersdatter, Ellen (I1071)
|
| 3612 | Parret avlede 9 børn, hvoraft det første barn blev avlet inden ægteskabet. De sidste 8 blev avlet i ægteskabet. De levede sammen i 52 år. Peder Nielsen Fogh døde 83 år gammel. Han boede først i Wolbye og siden ved Farre, Århus. (Stamtavle over slægterne Stampe og Thestrup af Hans Andreas Møller) | Fogh, Peder Nielsen (I2458)
|
| 3613 | Paul Detlefsen fra Niebüll bliver den 3. jul. 1786 udlagt som barnefader af Maren Nisses i Sverdrup i Øsby. | Dithlefsen, Poul (I871)
|
| 3614 | Pauline Marie Amalia Glahn, f. i Ullensvang 9/1 1774, f i Nykjøbing p. F. 11/11 1865, g. i Riserup Prstg. 18/8 1805 Lars Bagger Ørbech, kgl. Forstskriver, f. i .... / 1770, død paa Christiansminde 2/10 1812, Søn af Skolelærer Jørgen Ørbech og Hustru. | Glahn, Pouline Maria Amalia (I2577)
|
| 3615 | Paulus Hals blev i 1698 adlet von Moth. -------------------- Poul Hals Moth was nobled in 1698 Poul Hals Moth son, Frederik Christian Moth 1694-1746, was Governor in the West Indies. His son Frederik Christian Moth 1730-1808 was "public trustee" on St. Croix, Chamberlain . His grandson was Major Frederik Christian Patrick Moth 1791-1851 | Hals Von Moth, Paulus (I92853)
|
| 3616 | Peder Børgesen ? | Byrgesen, Peder Præst og Provst (I3580)
|
| 3617 | Peder Jensen Bircherod, f. 1626 i Birkerød, Student 1645 fra Roskilde, 1646 Baccalaur, 1647 pers. Kapellan hos sin Svoger, Sognepræst til Ramløse og Annise Saxe Jensen, ord. 28. Febr. 1648, 26. Okt. 1649 Sognepræst til Værløse, 13. Maj 1651 Magister (se Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), død 22. April 1673, begr. 26. s. M. i Værløse Kirke; g. m. Kirsten Andersdatter Stillinge, død 17. April 1673, begr. 26. s. M. i Værløse Kirke, iflg. Ligstenen, der blev lagt 1688 af deres Sønner Jens og Erik, „forenede i en behagelig Død" (D. af Provst for Løve Herred, Sognepræst til Stillinge Anders Eriksen og Anna Christensdatter). | Bircherod, Peder Jensen Præst (I2857)
|
| 3618 | Peder Jensen Winther (Provst og Præst) Han tog studentereksamen 1670 fra Århus Kathedralskole samt 1672 teologisk embedseksamen fra København Universitet. I 1673 blev han kapellan for sognepræsten i Føns og Orslev sogne, hr. Poulsen Rosenvinge, men da denne egentlig ikke behøvede hans hjælp, rejste han sydpå og studerede en tid ved universiteterne i Rostock samt Kiel. I 1675 fik han imidlertid besked på at vende tilbage, og den 10 november 1675 indfandt han sig påny i præstegården i Føna, få timer efter sognepræsten døde, og han selv skulle overtage dennes embede. Den 26 november blev han ordineret som sognepræst, og han virkede som sådan til sin død samtidig med, at han var provst i Vends Herred. Efter Peder Jensen Winthers død blev der i overværelse af 3 præster og 2 af sognets bønder som vurderingsmænd holdt skifte mellem enken og børnene Rasmus, Mette Cathrine, Christian Henrik og Laurids. Værge for enken var hendes broder professor Laurids Luja, medens sønnen Rasmus var værge for sin søster Mette Cathrine. Af skiftet fremgår iøvrigt kun, at præstegården vurderedes til 325 slettedaler. I den Wintherske slægtsbog skrevet af Peder Jensen Winthers søn Rasmus, skildrer denne sin far således: Han bør på det alle rærbødigste hædres i mit hjerte, fordi han ikke alene var min fader, men en hæderværdig fader, at alle har de som har kendt ham har sagt til mig: Du er en ærlig og god mands søn. | Winther, Peder Jensen Præst (I2427)
|
| 3619 | Peder kaldes ofte af Borup i fremstillinger, måske pga. Knytlinga sagas beskrivelse af flugten, hvor man drager fra Ramsø til Borup. Ifølge Saxo aktiv for Valdemar-partiet efter blodgildet i 1157. | Pedersen, Peder (I15624154)
|
| 3620 | Peder Madsen Skomagers Hustru i Terslóv ... 67 aar | Hansdatter, Maren (I713)
|
| 3621 | Peder Siersen/Ziersen | Sursen, Peder (I2263)
|
| 3622 | Peder Skomagers Søn Johan i Terslev ... 10 år | Pedersen, Johannes (I1937)
|
| 3623 | Personalhist. Tidsskr. 2. R. IV, 209; V, 69 ff. Mecklenburg, Vilhelm, 1615-77, Kommissarius, Søn af Borgmester i Haderslev Carsten M. (d. 1618) og Margrethe Schnell (d 1647). Han fødtes 20. Marts 1615 i Haderslev, kom 1627 paa Grund af de kejserlige Troppers Indfald i Danmark med Moderen tiil Christiania, hvor Halvbroderen Niels Toller var bosat. 1630 sendtes han til London og andre udenlandske Stæder, i 1636 var han i Kjøbenhavn og 1642 i Dünkercken som dansk Agent eller Resident. Hjemkaldt 1648 blev han s. A. Krigskommissarius og det følgende Aar Zahlkommissarius i Norge; 1651 kaldes han Landkommissær og fik 1652 Sem Gaard og Eker Len i Forpagtning. 1657 blev han tilforordnet Krigskommissær søndenfjælds og 1658 virkelig saadan nordenfjælds. 1661 sattes han ind i den da oprettede Landkommission, udnævntes 1663 til Assistensraad, 1665 til Admiralitetsraad, 1666 til Assessor i Overhofretten, fik 1672 Rang med Højesteretsassessorer i Danmark og 1677 med Kommerceraader. I flere Aar havde han Fossesholm paa Eker i Forpagtning af Kronen, drev betydelig Trælasthandel og Skibsrederi og var en formuende Mand, der 1676 sattes i 3. Klasse ved Udredelsen af Krigsstyret til den Skaanske Fejde. Han var en i sin Samtid veel anset og meget anvendt Mand og afgik ved Døden paa Strømsø 3. Nov. 1677. Medens han opholdt sig i Dünkercken, blev han 1644 der gift med Isabella de Brière, der var Enke efter en Spanier, Don Julian de Plaça, Kommandant paa Fortet Mardijk. Hun angives at være af fornem Slægt i Antwerpen, hvor hun var født 28. Okt. 1619, og døde paa Strømsø 16. Nov, 1676, efterladende en talrig Efterslægt i Norden af begge sine Ægteskaber. H. J. Huitfeldt-Kaas. | Mechlenburg, Højesteretsassessor Wilhelm (I76612190)
|
| 3624 | Peter Bodilsen (død tidligst 1142) var en af Sjællands rigeste mænd og sammen med sin mor og sine brødre samt biskop Eskild oprettede han Skt. Peders Kloster i Næstved, et Benediktinerkloster. Peter havde sin egen kapellan: Nothold. Peter var så mægtig, at Nothold blev biskop af Ribe efter slaget ved Fodevig. Peter Bodilsen stod 1123 bag kravet til præsterne på Sjælland om, at de skulle leve i cølibat. Han og hans allierede for ret voldsomt frem: Smed gifte præster ud af præstegårdene, tvang tinget til at vedtage ordningen. Han var en magtfuld herre. En anden rigmand i samtiden, Skjalm Hvide, var måske rigere end Peter Bodilsen (men han var i hvert fald rigere, end Skjalms sønner hver for sig, som delte rigdommen efter Skjalm mellem sig). Der var ondt blod mellem hviderne og Peter Bodilsen. I hvert fald påstår Saxo, at Peter på Sjællands landting - uden held - prøvede at få fradømt hviderne deres ejendom i 1136. | Bodilsen, Peder (I533)
|
| 3625 | Peter Thiels Hustru Maren Pallesdatter | Juel, Maren Pallesdatter (I1843)
|
| 3626 | Peter Valentin Winther gifter sig først med Anne Marie Pommer, men efter hun dør i 1878 gifter han sig med søsteren Thora Martine Pommer i 1879 | Winther, Peter Valentin (I68819120)
|
| 3627 | Petronella | Svensdatter, Pernille (I1140)
|
| 3628 | Pfaltzgreve af Bayern. | Wittelsbach, Otto I von (I370)
|
| 3629 | Pfalzgreve af Bayern 1110-20. Greve af Scheyern. Greve af Wittelsbach 1115. Residerede på borg ved Aichab, Wittelsbach | Wittelsbach, Otto I von (I374)
|
| 3630 | Pfalzgreve i Italien under Otto I. | Alberto Azzen I Pfalzgreve i Italien (I81572512)
|
| 3631 | Philipp. Pat: Johanes Harboe Past. Broach D: 29 Novembr. | Harboe, Philipp Præst (I2807)
|
| 3632 | Poet Robert Frost is a descendant | Ragnarsson, BJORN "Ironside" (I73619836)
|
| 3633 | Polen et udstrakt land mellem Elben og Djenpr | Ziemonysl, NN (I589)
|
| 3634 | Politiets Registerblade Registrators kommentar: Noteret gift 01-05-1916 (?-3-16) | Familie: Albert Christen Theodor Olsen / Mary Christine Jørgine Christensen (F829)
|
| 3635 | Politiets Registerblade Registrators kommentar: Noteret gift 01-11-1914 | Familie: Niels Emil Clausen / Inger Kirstine Josefine Olsen (F830)
|
| 3636 | Politiets Registerblade: Hovedperson: Jens Frederik Olsen, 1-3-1860, Holtug. Stillinger: Arbmd. Ægtefælle: Johanne Marie Dorthea Benke Olsen, 25-5-1863, Vigerslev Barn: Albert Christen Theodor Olsen, 30-9-1888 Barn: Inger Kirstine Josefine Olsen, 14-5-1890 Barn: Bertha Marie Pouline Olsen, 20-3-1893 Barn: Emil Frederik Bencke Olsen, 24-3-1896 Barn: Valdemar Olsen, 14-12-1902 Adresser 1-5-1901: Vigerslev 1-5-1903: Remisevej 113 , 1. 1-5-1904: Gammel Jernbanevej 9 1-5-1905: Skolegade 5 , 2. 1-11-1906: Nygade (Valby) 9 , 1. 1-5-1907: Skolegade 13 B , 4. 1-11-1907: Toftegaards Allé 2 , 3. 1-5-1908: Kirstinedalsvej 2 , 2. 1-11-1913: Kirstinedalsvej 2 , 2. hvor han boede til sin død ... | Olsen, Jens Frederik (I45868859)
|
| 3637 | Polsk Hertug 963 | Dagon, Mieszko I (I483)
|
| 3638 | Polsk hertug 992. Underlægger sig Pommern* og Preussen. Krones i Gniezno/Gnesen som konge 1025. Erobrer Böhmen 1003 ~ Indlemmer fra Böhmen Lillepolen med Krakow. Slås af Henrik II af Tyskland. | Chroby, Boleslaw I (I480)
|
| 3639 | Polsk Konge 1025 | Lambert, Mieszko II (I136)
|
| 3640 | Polsk Konge 1080 | Herman, Wladyslav I (I592)
|
| 3641 | Pommeren løsriver sig. Nedlægger kongetitel 1033. Sværger lensed til Konrad II. | Lambert, Mieszko II (I136)
|
| 3642 | Poul Egede Glahn, f. i Ullensvang 28/l0 1778, Cand. theol. 13/5 1803, Spr. til Ulsø Braaby 2/9 1808, res. Kap. til Garnisons K. Kbhvn .19/5 1824, R* 30/5 1842, død i Kbhvn . 15/7 1846, (se Erslevs Forf.-Lexikon), g. i Kbhvn. 15/5, 1808 Bodil Marie Elisabeth Blicher f. i Gundslev Prstg. 10/4 1783, død i Sorø 21/2 1862, Datter af Sgnpr. Diderik Nikolai Blicher og Hustru Meta Poulsen. | Glahn, Poul Egede Præst (I2210)
|
| 3643 | Povel Ziirsen | Sursen, Povel (I2290)
|
| 3644 | Prefekt der Ostlandes | Werner I (I679)
|
| 3645 | Premier Lieutenant og Kaptajn ved Kronens Regiment. Postmester i Rudkjøbing. | Baggesen, Frederik Vilhelm Magert (I1477)
|
| 3646 | Premierløjtnant i København | Blicher, Henrich Kop (I1442)
|
| 3647 | President George Washington, George Herbert Walker Bush, George W.Bush and Gen. Douglas MacArthur, are descendants. | Vermandois, Alce Adele (Alix) de (I4330948)
|
| 3648 | President Rutherford Hayes is a descendant | Sigurdsdatter, Aslaug (I66084455)
|
| 3649 | Prince of Polatsk | Polatsk, Ragnvald (Rahvalod) Olavson (I622)
|
| 3650 | Prinsesse af England | Wessex, Eadgyth of (I681)
|
| 3651 | Prinsesse af Roma | NN, Adelaide (I60479286)
|
| 3652 | Priorinde i Skt. Agnete Kloster i Roskilde. Gav gårde i Hjulebæk & Olstrup til Agnete Kloster. | Galen, Cecilie Herlugsdatter (I358)
|
| 3653 | Professor i Jura ved Københavns Universitet | Lindemann, Thomas (I9553380)
|
| 3654 | Professor i Matematik | Hee, Christen Christensen Justitsråd (I3187)
|
| 3655 | Profilfoto: Kilde: Nygaards Sedler. | Hvass, Ane Cathrine Sabine Amalie (I91560)
|
| 3656 | Project Runeberg, Dansk biografisk Lexikon. Wøldike, Andreas, 1687-1770, Biskop, var født 26. Avg. 1687 i Sommersted i Haderslev Amt og Søn af Præsten Peder W. (d. 1725). Moderen Cathrine Magdalene Buch (d. 1749) var Præstedatter fra Sommersted. Gjennem sin Farmoder nedstammede W. fra den bekjendte Hussiterfører J. Ziska. Faderen, der var en velstuderet Mand, forberedte selv sine Sønner til Universitetet. W. blev indskrevet som Student i Kjøbenhavn 1702. Men efter at have taget Bakkalavrgraden 1703 rejste han ud for ligesom sine Brødre at studere i Wittenberg - Tysk var deres Modersmaal. 1707 opholdt han sig i kort Tid i Hamborg og studerede orientalske Sprog og deres Litteratur. 1708 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og tog s. A. theologisk Examen. 1709 blev han Kapellan ved den tyske Menighed i Helsingør og ved Kronborg Slotskirke, og samtidig dermed tjente han tillige som Feltpræst for de syge og Saarede tyske Soldater, der overførtes fra Skaane til Helsingør. 1711, da Pesten havde bortrevet begge Byens Sognepræster, blev han Sognepræst ved St. Olai Kirke og kom saaledes til ganske alene at udføre alle gejstlige Forretninger i den haardt hjemsøgte By, hvor han ufortrøden færdedes ved Dag og Nat med Trøst for syge og døende – en Virksomhed, som synes at maatte overstige en Mands Kræfter. Først da Pesten var i stærk Aftagende, fik han sendt 2 Vikarpræster til Hjælp. 1732 blev han Viceprovst i Lynge-Kronborg Herreder og 1733 Præst ved Holmens Kirke i Kjøbenhavn og Provst ved Land- og Søetaten. Men hans Standpunkt over for Pietisterne var meget uklart, og disse betragtede ham som deres Modstander. Dertil kom, at han var uheldig som Prædikant, da han ikke havde let ved at udtrykke sig paa Dansk. Christian VI ønskede ham derfor fjærnet og udnævnte ham 1735 til Biskop i Viborg. Her mødte han de samme Vanskeligheder som hans Formand, J. Trellund (XVII, 490). De vare begge lige upraktiske og havde samme ihærdige Modstander i Stiftsprovst Chr. Tychonius (XVII, 610), der ansaa sig som selvskreven til at beklæde Viborg Bispestol. Over for ham fandt W. dog en god Støtte i Generalkirkeinspektionen, som han ellers ikke stod i noget godt Forhold til. Den tildelte ham ret skarpe Irettesættelser paa Grund af hans Optræden først over for Støttruperne (XVI, 547) og senere over for Præsten B. Taulov (XVII, 98). W. har faaet det Vidnesbyrd, at han sørgede omhyggelig for, at Menighederne bleve forsynede med duelige Lærere, at han var en flittig Visitator og i Stilhed viste megen Godgjørenhed mod faderløse og trængende; men de mange Vanskeligheder, han havde at kæmpe med i Viborg, fremkaldte dog hos ham Ønsket om at kunne ombytte Bispestolen med et Præstekald. 1754 søgte han Præsteembedet ved Helliggejstes Kirke i Kjøbenhavn, men Forsøget mislykkedes. 1769 fik han Stiftsprovst V. A. Worsøe til Vikar i Embedet. W. døde 13. Okt. 1770. 1712 havde han i Kjøbenhavn ægtet Anna Marie Christophersdatter Kruse (f. 1688 d. 1748). | Wøldike, Andreas Biskop og Præst (I3934)
|
| 3657 | Prokurator i Randers Ugift | Blich, Poul Høj (I38251989)
|
| 3658 | Propr., siden Bedemand i Aalbg | Winther, Christen Jensen (I3323)
|
| 3659 | Prost i Skytts kontrakt, Kyrkoherde i Trelleborg ------------------------ Bagger Johan (1642-1722), prost i Trelleborg och Maglarp, 1719. Sköld: Ett lågande hjärta överlagt två korslagda pilar. Hjälmprydnad: En duva med olivkvist i näbben. Eder 32. (Kungl Maj:ts kansli, Eder (volymnummer). Riksarkivet.) enl Gröna stubbens belägg på äldre ofrälse släktvapen i Sverige http://hem.passagen.se/gronstub/vapendk.htm ---------------------- | Bagger, Johan Olufsen (I70238)
|
| 3660 | Provst Barthlings Hustru begravet 84 år | Bagger, Ida Malene Pedersdatter Præstefrue (I2495)
|
| 3661 | Provst for Holbo Herred, Sognepræst til Ramløse og Annise Saxe Jensen, f. 11. Sept. 1584 i Ejby, Ramsø Herred, død 1651 (S. af Sognepræst til Ejby Jens Saxesen og Maren Pedersdatter) Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Saxe Jensen (11. september 1584 i Ejby ved Roskilde – 1651) var en dansk præst. Han var søn af sognepræst til Ejby Sogn Jens Saxesen (gift 1. gang med Karen Jacobsdatter) og Karen Pedersdatter. Han var præst i Ramløse og Annisse Sogn fra 1615 til sin død og provst over Holbo Herred. Udnævnt til hofprædikant. Gift 30. juni 1642 med Kirsten Jensdatter Bircherod (efter 1617 - 25. september 1696 i Ramløse), datter af Jens Hermansen Bircherod og Maren Jacobsdatter Berg. Mindetavler Døbefonten i Annisse Kirke er prydet med bland andet hans våben samt indskriften: "Saxe Jensen 1637". Koret i Ramløse Kirke rummer en mindesten for ham i form af en stor granittavle, som oprindeligt har ligget i gulvet, hvilket tydeligt fremgår af, at stenen er voldsomt slidt på midten. Desuden er der samme sted en lille plade til minde om et legat, som Saxe Jensen donerede til uddeling efter sin død. | Jensen, Saxe Præst og Provst (I2871)
|
| 3662 | Provst for Holbo Herred, Sognepræst til Ramløse og Annise, Magister Hans Madsen Kyse, død 29. April 1688. (Søn. af Sognepræst til Karlslunde og Karlstrup Mads Johansen Wessel og Anne Hansdatter Kyse) | Kyse, Hans Madsen Præst og Provst (I2872)
|
| 3663 | Provst Meyer fra Gelsted | Meyer, Peder Caspersen Præst (I2157)
|
| 3664 | Provst Winthers Enke 75 år | Franck, Helene Sophie Lambertsen (I2431)
|
| 3665 | Provst, Sognepræst i Aastrup, Vester Starup. Var en sammensat natur. Voldsom stribar. "Af et lystigt humør". Et vist storslået sving. Som ægte søn af Renæssancen sørged han for at udstyre sine kirker smukt, delvis af egne midler. I 1753 skænkede han en sølv alterkalk. | (Grum), Morten Poulsen Præst (I47236133)
|
| 3666 | Provst, Stud på Lund 1640. Baccalau 1640. Sognepræst i Vilsted-Vindblæs fra 1649. Havde et voldsomt temperament. Mange stridigheder. 1649 var han i strid med Præsten i Hjardemål. 1655 i strid med Degnen i Løgsted om tiende. 1663 optrådte han på sin svigerinde Enkebispinde Rosenbergs vegne i en retsag. | Grum, Provst Hans Poulsen Præst (I38230912)
|
| 3667 | Provster i Bjerge Herred, Odense Amt, Fyens Stift 1748-1761 Schack Mathiesen Thestrup i Dalby-S. | Thestrup, Scack Mathiasen Præst (I2507)
|
| 3668 | Provster i Bjerge Herred, Odense Amt, Fyens Stift 7. 1660-1672 Poul Olufsen Bagger i Kjølstrup-A. | Bagger, Poul Olufsen Præst (I2503)
|
| 3669 | Provster i Bjerre Herred, Vejle Amt, Århus Stift. 16. 1814-1832 Niels Gudme Blicher i Gauerslund-V. (Amtsprovst) | Blicher, Niels Gudme Præst (I1282)
|
| 3670 | Provster i Hassing Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. 1723-1758 Frederik Mathiesen Thestrup i Harring-S. | Thestrup, Frederik Mathiasen Provst og Præst (I2513)
|
| 3671 | Provster i Hassing Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. 1758-1765 Peder Jørgen Rasmussen Winther i Harring-S. | Winther, Peder Jørgen Præst (I2449)
|
| 3672 | Provster i Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Lolland-Falsters Stift. 1685-1698 Mag. Frants Olsen Thestrup i Nakskov-B. | Thestrup, Biskop Frantz Olsen Præst (I2454)
|
| 3673 | Præst i Nyborg og Biskop i Kristianssand | Nyrop, Christopher Hansen Præst (I3051)
|
| 3674 | Præst i Sværdborg | Storm, Carsten Mikkelsen Præst (I3208)
|
| 3675 | Præst i Tjele-Vinge | Jacobsen, Frederik Theodor Præst (I55359636)
|
| 3676 | Præst i Vester Ulslev på Lolland | Buchholtz, Frederik Christian Nielsen Præst (I1581)
|
| 3677 | præst [i Udby og Ørslev] | Dam, Iver Arentzen Præst (I3212)
|
| 3678 | Præstegården i Spentrup blev opført i 1794-95 af sognepræst Peder Daniel Blicher, der blev kaldt den rige Blicher. Han ejede kirkerne i både Gassum og Spentrup. Af den anselige firlængede præstegård er i dag kun stuehuset bevaret. Det fremtræder til gengæld stort set i sin oprindelige skikkelse. Bygningen er fredet. | Blicher, Peder Daniel Præst (I7732249)
|
| 3679 | Præsten Gonsagers første år i Jelling Wiberg er tavs omkring hvorfor den unge magister overtog embedet i Jelling kirke 10 år før sognepræsten døde. I 10 år sørgede den unge præst med kaldet for den gamle præst med kone. Der var idel trætte om indkomsterne, og da præstegården brændte 3.4.1673, fik den gamle præst skylden, da han havde taget pigen fra arbejdet i deres fælles bryghus, skønt der var fyret stærkt op og lagt malt på køllen, og resultatet blev, at det hele brændte - undtaget det hus hvor den gamle præst boede. (Kilde: Søren Klarskov Larsen, gårdmand og slægtsforsker) Wiberg skriver, at den gamle høvdingborg brændte ved samme lejlighed. Men et nyt hus er ikke at foragte. I den nybyggede præstegård lod han indrette gæstekammer til kongen, når denne var på gennemrejse, med et vers på døren med forklaring over den forandring. Til efterretning om den skade, den gamle præst havde forvoldt ham, lod Gonsager indhugge et stykke træ og sætte på den nordre side af skorstenen med latinske efterligninger af den romerske forfatter Virgils (70-19 før Kristus) over kejser Augustus Søn "Sic vos non vobis nidificatis aves" ("Således har du ikke bygget fuglerede til dig selv"). (Kilde: Søren Klarskov Larsen, gårdmand og slægtsforsker) Men kun 6 år efter skete den næste brand efter et lynnedslag den 1.7.1679. Samtidig med den nye præstegårds beboelseshus brændte de 3 små huse, som havde været den gamle præsts bolig, men denne var kort forinden død. Kirken blev ødelagt sammen med halvdelen af byen. (Wiberg) | Gonsager, Laurits Andersen (I2908)
|
| 3680 | Præsten i Borup Diderik Christian Blicher død, gammel 52 år. Begraven 5 Juli. | Blicher, Diderik Christian Præst (I67694018)
|
| 3681 | Purificatio Mariæ Virginis = Mariæ rensesdag (Kyndelmisse) = 2 Februar | Svendsdatter, Karen (I1138)
|
| 3682 | Queen Of Franks | Ogive, Eadgifu (Ethelgild) (I54338573)
|
| 3683 | Raben | Ravn, Dorothea Jensdatter Præstefrue (I3043)
|
| 3684 | Radbart's parents are unknown | King Of Gardarige, Radbart (of Russia) (I8346848)
|
| 3685 | Råder manden til at indføre kristendommen for at undgå tyske "korsfarere". | Bohemia, Dubrava (Dobrawa, Dubrawka) of (I532)
|
| 3686 | Rådmand i Ålborg | Suhr, Thomas Lauridsen (I1546)
|
| 3687 | Rådmand i Ålborg | Suhr, Laurids Lauridsen (I1544)
|
| 3688 | Rådmand i Flensborg. 1466 valgt til borgmester i Flensborg. 1472 deltog han i det af Grev Gerhard (Gert) i Slesvig-Holsten iværksatte almueoprør imod Chr. I ved at åbne byens porte for grevens tropper. Oprøret mislykkedes og alle kongens fjender fik strenge straffe. Haying blev pågrebet og kastet i fængsel. Kun ved familiens og velhavende venners hjælp, bønner fra dronning Dorothea m.fl. lykkedes det at få ham benådet. For at fremskaffe strafpenge (2000 Mark) måtte han sælge eller pantsætte nogle af sine gårde. Senere synes han dog igen at været blevet rådmand i Flensborg, men ikke borgmester. http://michaeldupont.subnet.dk/_561806.html Haye Paysen, født o. 1425, død o. 1483, stilling borgmester i Flensborg. ... Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gældsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig." Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg byshistorie", bind I, s. 89 ... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhad blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept. 1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for llandenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hanans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig. Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg byshistorie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina .... | (Hayen), Borgmester Hans Paysen (I3214090)
|
| 3689 | Rådmand i Flensburg 1399-1400 Han menes i slutningen af 1300-tallet at have grundlagt det adelige gods Lytgenholm. Han var fra 1399-1400 rådmand i Flensborg og medlemaf det derværende Dragergilde, men ejede samtidig gården Arlevad vedHusum med tilhørende strøgods. Slægten Frese var Nordfrislands ældste og mest kendte adelsfamilie,der i midten af det sekstende århundrede, ligesom slægten Jul og andreslægter uddøde på mandssiden eller overgik til borger- ellerbondestanden. De Freser førte et af guld og blåt, fra venstre skrådeltvåbenskjold, på hjelmen to af samme farver delte vesselhorn, hverbesat med to påfjer, og er stambeslægtet med den sønderjydske adeligeæt Jul, der havde et skjoldmærke, der noget lignede Freesernes.Slægten Frese ejede i 1400-tallet det i Olderup sogn beliggende godsArlevad (borgen Arlevad tilhørte ikke Freserne). Den første Frese, derskrev sig til Arlevad og førte slægtsvåbenet, var antagelig JesseFrese, der 1373 forseglede et til kong Valdemar udgivet gældsbrev.Kilde http://www.olesenlarsen.dk/slgt feb. 02 | Vrese, Rådmand Henrik (I43326236)
|
| 3690 | Rådmand i Ribe | Baggesen, Peder Lauritsen (I1531)
|
| 3691 | Rådmand i Ribe | Baggesen, Bagge (I1547)
|
| 3692 | Rådmand i Ribe | Ibsen, Lambert (I1709)
|
| 3693 | Rådmand i Varde | Baggesen, Laurits Lauridsen (I1524)
|
| 3694 | Rådmand i Varde | Nielsen, Jens (I1717)
|
| 3695 | Rådmand og borgmester i Nykøbing Sjælland | Mortensen, Jørgen (I2655)
|
| 3696 | Rådmand, 1623-1650, Nyborg Kbst, Vindinge h., Svendborg a., Danmark. Fæstebrev på Nyborg og Hjulby kirkes korntiende, 1638, Nyborg Kbst, Vindinge h., Svendborg a., Danmark. Beskæftigelse: Kirkeværge ved Nyborg Kirke, 20 Apr. 1638, Nyborg Kbst, Vindinge h., Svendborg a., Danmark. Ejer Nordsiden af Nørregade, 13 Aug. 1638, Nyborg Kbst, Vindinge h., Svendborg a., Danmark. Beskæftigelse: Toldskriver, 10 Jan. 1639, Nyborg Kbst, Vindinge h., Svendborg a., Danmark. Ejer: jordebøgerne på Skenderup og Trellerup, 12 Nov. 1642, Nyborg Kbst, Vindinge h., Svendborg a., Danmark. | Lerche, Jacob Madsen (I1346)
|
| 3697 | Rainer I "Langhals" | Lorraine, Reginar I Duc de (I340)
|
| 3698 | Rani - våbenskjold (coat of arms) Slægten Ranis våben var et delt Skjold; 1. Felt en Guld-Hjortevie i rødt, 2. Felt fem Gange tværdelt af Guld og Blaat, paa Hjelmen Hjortevien og det tværdelte Felt, men det sidste nedadvendt. Dog angives ogsaa under Navnet Egeteside en rød Hjortevie i Guld og tre røde Bjelker i Sølv, paa Hjelmen to Sølv Vesselhorn, hvert med tre røde Bjelker; men Ekeside-Slægten synes ellers at have ført Hak-Vaabnet. Fru Jytte Gyldenstierne siger: en hvid Hjortevie i rødt og to sorte Bjelker i hvidt Felt. Vaabnet skal ogsaa være blevet ført af Esbern Snares Søn Niels Mule og ifl. Hamsfort af en vis Poul Jensen og Poul Petersen af "Annalikæ". Slægten uddøde alt i Midten af det 15. Aarh. og var udelukkende knyttet til Sjælland og Skaane. | Rani, Rane Esbernsen (I526)
|
| 3699 | Rani I. Rani | Rani, Rane Esbernsen (I526)
|
| 3700 | Rasmus Arctander Matthiessen, født 1851, var Kapellan fra Paaske 1886 til November 1887, hvorefter han blev Præst paa Strynø. Han blev den 10. April 1888 viet til Pastor Blichers Datter, Anna Maltheline Blicher. Søndagen derefter prædikede han i sin Kirke, men døde Dagen efter. Han var brystsvag. | Matthiessen, Rasmus Arctander (I2373)
|