Notater
Match 3,501 til 3,600 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 3501 | Nævnes 1352 med Faderen, 1360—62 ældste Væbner, var 1368 Raadssendebud fra Lybek hos Kong Valdemar, sad 1373 paa Ravnsborg; 1374 udstedte Erkebispen til Kirken i Ellested Indulgens for dem, der bad for de fra Holsten fordrevne Hartvig Hummersbiittel og hans Hustru Alheid. | Hummersbüttel, Ridder Hartvig (I49468431)
|
| 3502 | Nævnes 1362, kom til Laaland, hvor han 1394 med sin Svoger Jens Jakobsen Skave, holdt Skifte om deres Hustruers Gods, og tilfaldt der da ham Hovedgaarden Ugestorp (Udstolpe, Musse H.), solgte 1398 Gods i Aasmose i Fyn til nævnte sin Svoger, var 14 Okt. s. A. Ridder og nærværende paa Kongens Retterthing paa Ingestofte, levede endnu 1422, da han beseglede et paa Søborg udstedt Dokument. | Godov, Henneke (Johan) (I42496812)
|
| 3503 | nævnes 1374 med sin fornævnte Broder, 1383 med sine Fætre Herding, Markvard og Kønicke, kaldes 1390 „Clawes Stake, en hoftman" og kvitterede med Henning Ketelberch Hertug Gert af Sønderjylland og Grev Claus af Holsten for 100 Mark lybsk, som disse var dem skyldig, fører i sit Skjold Fjerviften, var 1397 Medudsteder af et Vidne om Hertug Gerhards Opgivelse af visse Arvekrav hos Hertuginde Elisabeth, død 18 Okt. 1401, begr. med sin Hustru Jutta i Cismar Kloster, hvor han stiftede et Vikari, og deres Ligsten med Fjerviften i Skjoldmærket endnu ses. | Stake, Claus (I18654720)
|
| 3504 | nævnes 1383 med sin Broder Kønicke og deres Fætre, ligeledes 1390 med begge sine Brødre, besegler da med det tværdelte Skjold, var 1402 endnu kun Væbner, men beseglede 1404 som Ridder Arvedelingen mellem Hertuginde Elisabeth og Greve Henrik, besskyldtes 1409 af Kong Erik for at have beskattet en Borger i Assens for 24 Mark, er vel den „Hartvig" Stake, Ridder, som 1411 beseglede Vaabenstilstanden i Kolding; var 1410 Forlover for Hertuginde Elisabeth og Greve Henrik, fortrædigede 1412 med Hr. Nicolaus van Bocwolde og Hr. Detlevus Rixstorpe St. Johannes Klostret i Lybek. Ejede 1415 Pølitz i Oldesloe Sogn, boede 1426 i Oldesloe og oplod da med sine Sønner Gerd, Otto, Vivian og Eventin og sine andre Børns Samtykke Abbed og Konvent i Reinfeld sin Andel i Byen Sefeld, havde 1432 Steinhorst i Pant, klagede 1434, at Hertug Erik af Sachsen-Lauenburg havde afbrændt Byen Oldesloe, som Hr. Herding havde i Pant, og dennes Hus i Byen, var død 29 Aug. 1435. | Stake, Ridder Herding (I4136003)
|
| 3505 | Nævnes 1397 og var 1411 nærværende ved Forliget i Kolding, levede 1424 og havde da med sin Broder Henneke i ni Aar oppebaaret Skatten af Aarhus By | Gjordsen, Eggert Gørse (I24873320)
|
| 3506 | nævnes 1410 blandt Bispen i Slesvig Johannes' Uvenner, kaldes Marquard Stedeke, beseglede 1411 Forliget i Kolding, var 1419 Forlover for Hertug Henrik, 1428 Ridder, 1432 Forlover for de holstenske Grever ved Forliget i Horsens med Kong Erik af PPommern, kaldes 1434 Marquard van Gherwitze ånders geheten Stake og solgte da med sine Sønner Claus og Hinrik og sin Broder Johan Stake, Ridder, Gods i Kabelhorst (Lensahn S.), var 1448 Hertug Adolfs Raad, skrives 1450 til Gartze inderne kerspele to Oldenborch og beseglede sammen med sin Søn Henneke og Clawes Stake Ottenzone, Ottenzone, Otto Stake to Pøltze og Vivian Stake som Forlover for Erik Mistorp og fører Fjerviften i sit Segl, ejede 1457 et Hus i Haderslev, kaldes 1491 vormals zelige Marquart Stake anders genhomet Gherwetze, knape. | Stake, Markward (I79009307)
|
| 3507 | nævnes 1410, bekræftede 1413 Johan Stakes Afkaldsbrev paa Lussee, afstod 1414 med sine Brødre Lyder og Iven al Fordring paa Gnissow og Katskrog paa deres afg. Farbroders Vegne, forpagtede 1421 med sin Hustru Ghese Gaarden Holm i Schöneberg Sogn af Preetz Kloster, fik 1431 af Hertugerne Adolf og Gerhard Tønder Slot, Herreder og Fogderi i Pant og kaldes da Hr. Henrik Groves Søn, var 1432 Sendebud for Hertug Valdemar og Grev Gerhard. Medbeseglede 1440 næst efter Drosten Wulf Pogwisch blandt Hertug Adolfs Hofsinder og Benedikt Ahlefeldts Venner, da denne sidstnævnte af Hertugen fik Pantebrev paa Lundtofte Herred, var 1443 Medlover for Henneke Rautzau og boede da paa Schmoel (Hertich Reventlo, hero Groven sone to Smolde wonende in deme kerspele Ghickow), lovede 1445 at holde Godset og Landsbyerne Bentvelde i Giekow Sogn og Honnigsee og Barkau i Barkau Sogn til tro Haand for Klostret i Preetz, beseglede 1447 sammen med Henrik Reventlow til Vitterlighed for Eggert Muggele. | Reventlow, Hartvig (I67565845)
|
| 3508 | Nævnes 1418 som Medlover for Lemmeke Buchwalds Orfejde til Raadet i Lybeck, 1427 Medlover for Betemann Zagels Afhændelse af en Rente i Eichede, førte 1434 Klage over Hertugerne Erik og Bernhard af Sachsen-Lauenburgs Plyndringer i Landsbyen Bunningsted, boede 1439 og 1445 i Sülfeld. | Hummersbüttel, Johan (I55959568)
|
| 3509 | Nævnes 1426, var 1430 Forlover for Hans Karlows Orfeide til Lybek, forekommer 1432 med sine Brødre og fører det tværdelte Skjold, skrev sig 1450 til Pølitz og beseglede til Vitterlighed med Eler Mistorp. | Stake, Otto (I68390800)
|
| 3510 | nævnes 1427 tilligemed sin Frue som mediindbefattede i de af Fru Cathrine Kistesdatter stiftede Sjælemesser, forseglede 1433 det af Faderen udgivne Sjælebrev, omtales 04 Dec 1467 at være nylig død. | Bjørn, Jachim Bjørnsen (I78395798)
|
| 3511 | Nævnes 1443 som Amtmand i Lille Tønder, var 1446 Raad hos Hertug Adolf, da han bekræftede Lutke Schinkels Pantebrev paa Gaarden Brunsholm, 1447 Medlover for Hertugens Kompromis med Ditmarskerne, medforseglede 1448 Kong Christierns Haandfæstning, købte 1450 Ellenberg (lige overfor Kappeln) af Volf Pogwisch, var 1455—57 Høvedsmand paa Haderslevhus, skænkede til Haderslev Kapitel en Pligtafgift i Vilstrup, mod at der skulde læses Sjælemesser for ham og Hustru Beke, senere forbedret af hans Søn Henneke; var 1455 blandt dem, for hvilke Priorinden i Preetz aflagde Regnskab, købte 1457 Rypel (Rykkebøl) i Uggel (Jørl S.) og tilbyttede sig Gods i Ørby ved Haderslev, bekræftede som Kong Christierns befuldmægtigede Lybekkernes Privilegier og var 1460 nærværende ved Forhandlingerne mellem Kongen og Greverne af Schauenburg i Oldesloe, medbeseglede 1461 Staden Hamborgs Privilegier, og 1462 Privilegierne for Trefoldighedsgildet i Slesvig, overtog 1463 efter Pogwischerne Hvervet som Verbitter for Klostret Bordesholm, købte 1465 Runtoft for 700 rhinske Gylden af Hr. Eggert Frille, dennes Frue Anne Iversdatter Juel og hendes Søster Beate Hr. Niels Manderups, bekræftede s. A. Forliget med Sverige, var 1466 en af Kongens 6 Kautionister ved Mødet i Kolding, maatte 1468, for at skaffe sig og sine Sønner Claus og Henneke Fred, afstaa Runtoft til Grev Gerhard af Oldenborg, men fik det 1470 tilbage, dog kun som Pant, medbeseglede 1469 Adelsforbundet og 1470 Segeberger Konkordaterne, fik 1476 nyt Pantebrev paa Runtoft, og vistnok død ikke længe efter, senest 1480, da Sønnerne Otto og Volf fik et nyt Pantebrev paa Godset. Gift m. Beke von Ahlefeldt (F.: Godske v. A. til Lindau og Beke Stake) død 23 April 1461. Paa deres Ligsten, i Bordesholm Kirke, læses følgende Indskrift: ANNO • DOMINI • MCCCCLX [OBIITl WVLFE • VAN • DER • WISCH• / ANNO • DOMINI • MCCCCLXI • P • S • O • DIE • BEATI • GEORIIJ • OBIIT • VOR • BEKE • VXOR • EIVS • / ORATE • PRO • EIS. I Stenen er indhugget begges Skikkelser; ved Mandens Fødder det von der Wisch'ske, ved Hustruens det Ahlefeldt'ske Vaaben. | Wisch, Volf von der (I32362931)
|
| 3512 | nævnes 1446, skrives 1448 til Borstel, solgte 1452 til Hertug Adolf en skov mellem Sülfeld og Nertze, kaldes 1454 hartvig Johans Søn til Borstel, Skrives endnu 1457 til dette Gods, da han til Raadet i Hamborg afhændede sin Landsby Oldenstede i Bergstedt S. | Hummersbüttel, Hartvig (I19002072)
|
| 3513 | Nævnes 1449 som Ditlevs søn, havde 1459 Haneau i forlening, 1468-69 Amtmand i Flensborg, beseglede 1469 Adlens forbundsbrev, 1483-88 Amtmand i Segeberg | Walstorp, Amtmand Henneke (I71226692)
|
| 3514 | nævnes 1453 og 1460 m. ægtefællen. | Parkentin, Adelheid (I87408488)
|
| 3515 | Nævnes 1469, kaldes 1470 "des olden hern Siverdson", Foged paa Svavsted. | Sested, Foged Otto (I65734144)
|
| 3516 | Nævnes 1489 og endnu 1523, da han var medunderskriver af Unionen. | Oldenburg, Ewald von (I91257240)
|
| 3517 | Nævnes 1503, fik 1520 mod sin Frue Livsbrev paa Krønge Birk, var s. A. og endnu 1532 Forstander for St. Clare Kloster i Roskilde, som Enken beholdt til 1545, beseglede 1524 Adelens Forbund mod Lutheranismen, skulde 1528 ledsage Kongen ud af Riget, deltog 1529 i Skiftet paa Bønnet efter Hr. Oluf Holgersen (Ulfstand), var 1534 Sendebud fra den fynske Adel til Adelen i Sjælland og Skaane, deltog s. A. i Hyldingen i Hjallese Kirke, nævnes 1536 i Recessen, skønt han vistnok da alt var død paa Brolykke. | Viffert, Tønne Tønnesen (I28)
|
| 3518 | Nævnes 1602 - 1610 | Moltke, Claus von (I36172815)
|
| 3519 | nævnes af Dyrskjøt 1470. »Hand eigede Aslund, fogetgaard och megit gods«. Dyrskjøt omtaler ham ikke som Foged i Kjær Herred, men han anføres dog som saadan 1485, da der Tirsdag næst efter St. Knuds og Kjeldsdag blev udstedt Tingsvidne om, at der denne Dag af Hr. Niels Pedersen, Sognepræst i Vester Hassing, var bleven fremlagt og forlangt tinglæst et Skelbrev angaaende V. Hassing og Gandrup Marker, hvilket Brev velb. Thorlef Hwal 1460 havde erhvervet ved 8 Sandemænd1. Ligeledes var Anders Kjærulf Herredsfoged 1494, da der udstedtes Tingsvidne af Kjær Herreds Ting om, at Birkelse i 4 Biskoppers Tid havde ligget til Børglum Bispestol upaatalt af Vidskølkloster. | Kjærulf, Foged Anders Andersen (I71168194)
|
| 3520 | Nævnes fra 1271 hos Fyrst Valdemar af Rostock. 1274 hos Fyrsterne Nikolaus og Henrik af Werle. Ridder 1280-1282. | Moltke, Ridder Johann von (I23632024)
|
| 3521 | nævnes i DAA 1982-84 som datter af bedsteforældrene Claus Stake og Jutta, hvilket næppe kan passe da disse dør omkring år 1400. | Stake, Beke Markvardsdatter (I53930200)
|
| 3522 | Nævnes i Gavebrevet som Medlover med Broderen Lambert som Hr. Hartvigs Arvinger, solgte s. A. et Bol til Kirken i Ulensiek, solgte 1310 med Broderen atter et Bol til samme Kirke, er vel den Hinricus (Henneke), der med Brødrene „Lambertus et Conrradus de H. dicti Struz" afhændede et Bol i Landsbyen Hummersbüttel, nævnes 1320—21, beseglede 1322 Grev Adolfs Forlig med Grev Johan, nævnes 1324 med Broderen Lambert, alene 1327 og 1329: indgik 1330 et Forlig med Domkapitlet i Hamborg, fik 1331 i Pant af Grev Gert Hindsgavl med hele Hælvten af Fyen, var 1332 Medlover ved Forliget mellem Greverne Gerhard og Johan og Kongerne Erik og Christopher, havde Halvdelen af Fyen og Hindsgavl i Pant, indgik 1333 Forlig med Grev Gert, hvem han lover at tilbagegive, hvad han i Fyen og Jylland havde oppebaaret af Tiende og Kontributioner udover hvad der tilkom ham; 1333 betegnes han som Lambert Struz' avunculus, var 1336 Grev Johans Vasal, stiftede s. A. et Vikari i Klostret Reinbeck af sin Landsby Borchfeld (Sülfeld S.) samt skænkede Klostret Reinfeld 16 Mark Rente af Landsbyerne Ober- og Nieder-Bocberg, nævnes 1342 som Johan H. de oldere, Foged hos Grev Johan, med sin Søn Henneke, solgte s. A. med sine Sønner Henneke og Hartvig til Klostret Reinbeck Landsbyen Todendorpe i Sognet Radelfstede (Rahlstedt), som de havde købt af Nicolaus af Wedel kaldet Kohoved, forekommer 1343—44, indgik 1346 med sine Sønner Henneke og Hartvig en Forpligt til Grev Johan, Junker Gert og Junker Alf om at indløse flere til dem bortpantede Godser, Byen Oldesloe, Kremper Marsk og Steinburg, at udlevere alle i Hænde havende Gældsbreve og at aabne sit Slot Stegen for Greverne. | Hummersbüttel, Henneke (I20252288)
|
| 3523 | Nævnes i Holsten 1343 og 1344 | Gjordsen, Eggert van Gortze (I74909084)
|
| 3524 | nævnes i Thüringen i Aarene 1170 - 86 | Gleichen, Erwin greve von (I266)
|
| 3525 | Nævnes i Thy 1259. Kaldes "Hårde Jens Glob" Dræbte ifølge savnet om Hvidbjerg onklen Bisp Oluf | Glob, Jens (I587)
|
| 3526 | nævnes med Farbroderen 1330 (Marquardus filius fratris Alberni), kaldes oftere Rorlant eller Rorelant (Ordet dannet af ror = Siv, analogt med rörbrök (Sivsump), vel en forsvunden Lokalitet i de side Enge, der var de v. d. Wischers Hjemstavn); 1332 Voldgiftsmand i en Strid mellem Biskop Helimbert og Greverne Giselbrecht og Gerhard, 1334 nærværende, da Hertug Valdemar gav Kiel Privilegium paa dets Havn (Dn. Marq. de Wisch al. dictus Roreland), 1338 bl. Hertug Valdemars Raader (Marq. Roreland), sluttede 1343 et Forlig med Biskop Henrik af Slesvig om Indløsningen af Slottet Svavested, som han havde i Pant for 3000 Mk. (Hr. Marq. v. d. W. gen. Rorelant), 1344 sammen med Fætteren Markvard (samme Betegnelse, s. o.), var 1350 til Vitterlighed for det af Hr. Marquard Glüsing udstedte Vidnesbyrd om at Greverne Henrik og Claus havde udleveret det til ham bortpantede Rendsborg (her Marquard Rorelant); nævnes senest 1355 som Vidne ved Rendsborg Borgmester og Raads Brev paa en Præbende (Marquardus de Wisch dictus Rorelant, miles). | Wisch, Markvard (III) von der (I98622912)
|
| 3527 | Nævnes på skiftet 1419. | Thott, Christence Axelsdatter (I469)
|
| 3528 | Nævnes sammen med Bent Bille 1316 og 1317. | Bille, Niels Jonsen (I167)
|
| 3529 | Nævnes sammen med broderen Henrik 1314, beseglede 1326 i Nyborg ligesom sin broder grev Gerts forlening med Sønderjylland, var 1328 en af de adelsmænd, som påny sluttede sig til kong Christoffer, nævnes året efter i forliget mellem kong Christoffer og grev Johan, på hvis side han og indbefattes i forliget med grev Gert 1332 i Kiel, beseglede 1341 til vitterlighed med ovennævnte hr. Peder Lauridsen og året efter den af kong Valdemar Atterdag ved hans regeringstiltrædelse udstedte forpligt, var 1343 en af kongens forlovere ved forhandlingerne i Varbjerg, levede 1347. | Panter, Ove (Åke) Nielsen (I10409249)
|
| 3530 | nævnes tidligst 1321 og atter 1328 (de Jærpælstorp), 1346 til samme Gods, var 1351 Ridder, dræbt før 2. Juli 1355 da hans sønner Jens Nielsen, kaldet Löcke og Erik Nielsen, om hvilke ellers intet vides, lover kong Valdemar, dennes Søn Christopher og Farbroder Grev Adolf af Holsten fuld Sone og Orfeide for de navngivne Riddere og Væbnere, der har været meddelagtig i Faders Død. | Banner, Niels Eriksen (I514)
|
| 3531 | Nævnes tidligst 1333, Kongelige Raad. Døde af pest. | Ahlefeldt, Benedict II von (I4280564)
|
| 3532 | Nævnes tidligst 1343, derefter 1348 og 13,50 (s. o.); var 1359 Medlover for Hertug Albrecht og hans Søns Gældsbrev til Greverne Henrik og Adolf, 1361 Medlover for de Gadendorpers Udsoning med Staden Rendsborg. 1366 Medlover ved Salget af Sucksdorf, tilskødede 1375 Grev Henrik »more danico« sin Ejendom i Bunstorf (Bondestorf) S. | Wisch, Ridder Claus (II) von der (I16456496)
|
| 3533 | Nævnes tidligst 1348 med faderen som ridder og søn af hr. Benedict d.æ. ligeså 1358, da han udstedte en gældsforskrivning til en borgerdatter fra Lübeck, medforseglede håndfæstningen af 1360 og 1362 hertug Albrecht og hans sønners kvittering på medgiften fra kong Valdemar, s. å. medlover for våbentilstanden i Rostock, var en af de 5 riddere og rigets rådgivere, hvem kongen under sit fravær havde givet hele magten, kaldes også hans råd, da han med sin frue Catharine ansøgte paven om syndsforladelse, 1365 medlover for forliget i Nykøbing mellem kongen og de 12 Hansestæder, sluttede sig til de jyske og holstenske adelsmænds frafald fra kongen og medbeseglede deres og de holstenske grevers forbund i Wismar 1368 mod kongerne Valdemar og Hakon, blev ved forliget i Flensborg 1373 mellem kongen og hans fjender indbefattet i de holstenske grevers zone, var 1376 blandt dem, der anerkendte hertug Albrecht som Danmarks konge, var 1386 på Danehoffet i Nyborg og siges at have ordnet hele handlingen, nævnes oftere 1391-92 som medlover for hertug Gerhard og greve Claus, således som den fornemste ved de holstenske grevers forlig med dronning Margrethe, fulgte 1396 hertug Gerhard til lenshandlingen i Assens, beseglede 1399 et forlig mellem hertug Gerhard og domkapitlet i Slesvig, senest 1404 som den første blandt ridderne ved arvedelingen efter grev Albrecht og betegnes da som den ældre hr. Benedict, havde betydeligt jordguds på de danske øer; fik 1360 af kong Valdemar og hans søn Christopher for 3000 Mark lødigt sølv al deres gods i Lolland i Skemminge, desuden det såkaldte hertugindens gods i Toreby, Flintinge m.v.; fik s. å. af hr. Otto og hr. Ditlev Wensin tilskødet Hagenskov for 3000 Mark lødigt ssølv, ejede også Krønge, fik 1363 af kongen tilskødet Næsborg og Egnæs på Falster, havde endvidere i pant af kongen Næsbyhoved, samt Grimstrup, der 1388 var pantsat til Carl Moltke og hans sønner, og udstedte 1398 med sine sønner ridderne Clauss, Henrik og Benedict samt væbnerne Carl og Volf kvittering til dronning Margrethe på en modtagen pantesum på 6900 Mark. Hans frue Catharine, der levede 1368, angives et steds at have været en datter af Drosten hr. Claus Limbek (gift med fru Ide, der måske var enke efter Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i pant), efter hvem hans ældste søn vel er opkaldt; andet steds nævnes som hans første hustru Ide, datter af Hartvig Krummedige og Sophie Stygge, der efter sin fader Peder Stygge arvede Kjærstrup, som Henneke von Ahlefeldt fik i mødrene arv. | Ahlefeldt, Ridder Benedict III von (I86981620)
|
| 3534 | nævnes tidligst 1440 (s. o.), 1445 til Vitth. for Anders Peetz, 1448 i Rolsø, medbeseglede for Knud Slet, 1450 (i Rolsø) for Knud Slet (Segl: S' MORTEN : NEILSEN), s. A. med Anders Peetz, var 1454 blandt de Adelsmænd, der beskyldtes for at havave røvet Gods fra Vikaren i Aarhus, 1459 Medvidne i et Kæremaal mod Thord Thomessen i Dalsgaard (Segl), 1462 (af Ellinggaard) solgte sammen med Sønnerne Niels og Johan Mortensen til Niels Eriksen (Rotfeld) af Bratskov al den Del af Bratskov, deder var tilfalden dem efter Erik Nielsen (Rotfeld) til Bratskov (Segl), 1465 af Ellinggaard, 1466 med Sønnen Niels Mortensen og Nis Vognsen Medvidne paa Elling Kirkegaard, 1467 i Ellinggaard, 1470 endnu i E., skødede 1472 (af Lengsholm) en Gaard i Snæbum til Mariager Kloster; 1475 (af Lengsholm) til Vitth. for Henrik Kalf. | Vognsen, Morten Nielsen (I442)
|
| 3535 | nævnes under sønnen Markvard: "1541 nævnes hans „Modder" Fru Catharine van B., Klosterjomfru i Itzehoe". | Cathrine van B Klosterjomfru (I18051544)
|
| 3536 | nævnt 1255, + 0. 1267; ridder, borgherre paa Gaadenbusch | Bülow, Ridder Heinrich Kolvenacke (der tapfre Ritter) von (I26930538)
|
| 3537 | nævnt 1255, + 0. 1267; ridder, borgherre paa Gaadenbusch | Bülow, Heinrich von (I48907317)
|
| 3538 | nævnt 1255, + 0. 1267; ridder, borgherre paa Gaadenbusch | Familie: Gottfried von Bülow / Margrethe (F36594236)
|
| 3539 | nævnt 1266 - 1310, ridder, borgherre paa Gadebusch | Bülow, Heinrich von (I1877888)
|
| 3540 | nævnt 1302-35, ridder og raad | Bülow, Gottfried von (I73925372)
|
| 3541 | Nævnt 1396-1407 | Krumpen, Esbern Pedersen (I30337894)
|
| 3542 | Nævnt 1397 | Graa, Iver (I256)
|
| 3543 | Nævnt 1417 | Holck, Lyder (I554)
|
| 3544 | Nævnt i Holsten 1237 | Breide, Markvad (I65673213)
|
| 3545 | Nævnt som Eckhard Schako 1200 | Schack, Ekkehard I von (I98291235)
|
| 3546 | O ver makarna finnes i Nyborg kyrka ett epitafium med fo ljande inskrift: "Her nedenfor hviler haederlig oc ho ilaerdt Mand Mag. Hans Mule Clausen, som do de Aar 1692 udi hans Alders 73 Aar, efter at hand havde vaered Sognepraest her i Nyborg udi 32 Aar, oc Proust i Vindinge Herred uid ... Aar, med tvende sine kiere Hustruer, den fo rste, den haederlige oc gudfrygtige Matrone Ellen Christensdatter, som vaar salig Doct. Christen Iensens, konge Mayest Hofpraedicantis Datter, som do de AaAar 1681 den 15 Novembr. , der hun var 52 Aar gammel. Efter at de havde lfvet tilsammen i et kierligt Ecteskab udi 28 Aar oc Vaare velsignet af Gud i samme deris Ecteskab med 5 Bo rn, 3 So nner oc 2 Do ttre; den ande Hustru vaar den haederlige oc Gudfrygtige Matrone Christentze Backer, som vaar salig Hans Hornemans efterladte Encke i Nestved, som do de Aar 1698, 1 August, i hendes Alders 62 Aar, efter at de havde lefvet tilsammen, uden Lifvesfruct, et kierligt Ecteskab i 8 Aar. Deris Siele ere hos Gud oc venter deris Legemers glaedelige Opstandelse paa den yderste Dag. Anno 1688". "Epitafiet, der er af marmor, var oprindelig anbrat i Koret, nord for Alteret, men findes nu paa den nordlige Mur i det nordlige Sideskib" | Wellejus, Ellen Christensdatter (I54937)
|
| 3547 | Obodriterfyrste 1130. Dræbt i kamp med Henrik Løve. Sachsen overtog området. | Prince Niklot of the Obotrites Herre til Schwerin (I62766658)
|
| 3548 | Obodriterfyrste 1160. Fik landet retur 1167. Greve af Mecklenburg 5/1 1170 - 1178. Tysk rigsfyrste. | Prince Przybyslaw of the Obotrites (I36328848)
|
| 3549 | Obodriterfyrstinde | Obotrites, Obodriterfyrstinde Estrid (I616)
|
| 3550 | Odense. No 861. Sognepræster til St. Knuds Kirke (indtil 1618 Graabrødre K.). 14. 18/11 1699 [Haarslev 3/3 88] Mag. Jørgen Jørgensen Carstens (Karstens) el. Carstensen, f. Kbh. 28/7 60; F. J. C., kgl. Renteskriver; M. Anna Hansdtr. Lyng; St. Kbh. 78, Bacc. 80; C. 10/9 79, h.; Mag. •/6 82; Sp. Brenderup-O. 16/5 85, o. i Brenderup 21/6; Pr. Vends H. 85; Cons.-Ass. 01; 1 ~ F. E. i Brenderup: Mette Pedersdtr. Worm af K. Helsinge-D., f. 31/5 86, † 5/1 94; 1 D.; 2 ~ 21/9 99 Cathrine Magdalene Henriksdtr. Lundt, f. Kbh. 28/5 79, † 8/7 15; F. H. L., tydsk Secr. hos Stororkantsler Griffenfeldt; M. Kirsten Rasmusdtr. Lang; u. B.; see Etm.; [† 23/6 1717 („gaaende ind i Himlen med en besynderlig Andagt“); i Brenderup havde han adskillige Fortrædeligheder, idet en adelig Frue, formodentligt Anna Trolle, Erik Bildess, som havde kaldet ham, engang vilde have en Hund begraven paa Kirkegaarden, hvilket C. selvfølgeligt modsatte sig, hvorpaa hun blev fnysende vred og fik udvirket, at Kongen befalede ham og Helm i Haarslev, at bytte Kald; (C. vedblev dog at værære Provst i Vends Herred); havde ogsaa i Od. Uroligheder med Biskop, Dr. Kingo; han var bekjendt for sine ypperlige Præd. som for sine skjemtsomme Indfald i daglig Omgængelse og sin Hurtighed i, at besvare stiklende(4) Taler; Mange, endog af høhøi Stand, som vilde slaae sig til Ridder paa ham, kom gjerne maadeligt derfra; mange af hans fordums Fjender flyttede efter ham, endog til Od., for at høre hans Præd.; stor i Fuldkommenheder, men tillige omgiven af store Skrøbeligheder; redelig, velstuderet, en god Poet; men derimod haard og paastaaende; hidsig og fremfusende; derfor ikke Biskop; W. 1/211; N. 305; Eptph.; Begr. i K.; Kisteplader]. KUM II, s. 82, 99 (»Georgius Castanæus«); DanKir bd. 9, s. 800, 873, 878 (se nedenfor). | Karstens, Jørgen Jørgensen Præst (I2756)
|
| 3551 | Odense. No 861. Sognepræster til St. Knuds Kirke (indtil 1618 Graabrødre K.). 15. 30/9 1713**, o. 27/10, Lic. th. Mathias Andersen Bloch, f. Od. 24/10 82; F. A. Mortensen, Degn t. Hosp. og P.; M. Kirsten Hansdtr.; St. Od. 02, Bacc. 05; C. 16/1 08, l.; Alumnus p. Borchs Coll. 11/3 08 – 11/2 12; (Lect. th. i Christiania 22/12 11); Lic. th. 12; Pr. 17; ~ 28/2 15 F. D. Sille Jørgensdtr. Carstens, f. 28/2 90, † Od. 14/11 65; 5 S., 3 D.; see Jørgen C. M. B. til Christiansbg. Slotsk.; [† 27/11 1729; elsket af Alle, en Velynder af de Fattige; da 1717 et slet Gemyt ved en Angivelse uden Haand for Kong Fred. IV. beskyldte baade Biskoppen og Præsterne i Od. saa groveligt, at en Comm. blev nedsat, fik han det ypperligste Skudsmaal af hele Menigheden, som en flittig og frugtbar, vel intentioneret og opbyggelig Præstemand; var ærlig, ydmyg, fredsommelig, Alle og Enhver efter Evne tjenstfærdig; Begr. i K.; Kisteplader; hans Navn p. et Kalkmaleri i Faabg. K. 1725; W. 1/123; N. 71]. KUM II, s. 275, 300 (»Matthias Andreæ Bloch«, 20 år gl.); Borchs K. nr. 84; DanKir bd. 9, s. 878-79 (se nedenfor); bd. 10, s. 677 (Fåborg Helligåndskirken). | Bloch, Matthias Andersen Præst (I2743)
|
| 3552 | Odense. No 861. Sognepræster til St. Knuds Kirke (indtil 1618 Graabrødre K.). 8. 1617 [Cabp. p. Rosenholm 03] Mag. Jens Lauritsen Zeuthen af Søften-F., f. 73; St. i Kbh. (94); Rtr. Aarh. 02; Pr. . . . ; 1 ~ 04 Sidse Rasmusdtr., † 06; 2 B.; 2 ~ Abel Christensdtr., † Od. 24/1 60; 2 S., 2 D.; see Christen J. Z. i Brendekilde-B.; Peder J. Z. i Ollerup-K.; A. C. Riber t. Od. Hosp.-P.; H. C. Achthon og C. Arentsen i Frørup; L. C. Achthon i Lunde; [† 9/2 1628; W. 2/641; N. 685; i hans andet Embedsaar blev Albani Menighed forlagt fra Graabrødre til St. Knuds K.; Eptph.]. F-P s. 137 (»Johannes Laurentii Seuten«); DanKir bd. 9, s. 798 (se nedenfor). | Zeuthen, Jens Lauritsen Præst (I2540)
|
| 3553 | Odensedatabasen 18200611001 | Bech, Carl Adolf (I808)
|
| 3554 | Odensedatabasen 18240915001 | Bech, Joachim Gotche (I809)
|
| 3555 | Odensedatabasen 18510220003 | Pommer, Mathias Knudsen (I779)
|
| 3556 | Odensedatabasen 309103 | Pommer, Dorthea Cathrina (I775)
|
| 3557 | Odensedatabasen Personnummer 18180225001 | Bech, Eline Severine Justine Petrine (I23098648)
|
| 3558 | Odensedatabasen Personnummer 18400319001 | Pommer, Ane Marie (I75181889)
|
| 3559 | Odensedatabasen Personnummer 315025 (134008) | Pommer, Frantz Josias (I69427190)
|
| 3560 | Officer. Hofjunker hos Christopher af Bayern og Christian I. Kom til Danmark 1439. | Moth, Johan (I51932308)
|
| 3561 | Også en Mads Hansen i St Heddinge, kaldt Mads Kyse. (#2706) | Hansen, Mads (I28071210)
|
| 3562 | Også Kaldet Jens Peter Larsen Grønborg | Larsen, Jens Petter (I1682)
|
| 3563 | Også stavet Hans Rixber. 1582 var han Rådmand Horsens. Som Rådmand var han med til Hyldingen i Viborg 1584. Da han døde 1615 og i følge indskriften på Epitafiet, havde været borgmester i 25 år, må han være bleven det i 1590, forudsat, at han var borgmester lige til sin død, ellers er han måske allerede bleven det i 1586 efter Oluf Jørgensens død. Men i hvert fald var han det 1590, i hvilket år den 9de august han ægtede Anna Hansdatter Svane. | Riber, Hans Olufsen (I42817)
|
| 3564 | ogsaa kaldet Grubbe Jensen til Gunderslevholm, afstod 1398 til Skovkloster al sin ret til en Gaard i Holløse, Beseglede 1405 til Vitterlighed. | Grubbe, Jens (I65)
|
| 3565 | Olav den Hellige | Haraldsøn, Olav II (I284)
|
| 3566 | Ole Mortensens Enke 82 år | Larsdatter, Anne (I2053)
|
| 3567 | Oluf blev i 1629 sam-borgmester i Horsens med Ernst Ernstsen von Baden. Ligesom sin bror vidste han, at rigdom betød magt og indflydelse. Også han var en meget rig. Han var købmand og ejede store dele af Horsens. Og som sin bror var han en hård nyser i forhandlinger, men modsat sin bror var det ikke altid helt legalt det han gjorde, selv efter datiden målestok, men med sine gode forbindelse og frækhed overlevede han. | Svane, Oluf Hansen (I42821)
|
| 3568 | Oluf Haraldsen (død 1143) var søn af Harald Kesja. Han var blev udråbt til skånelandsk konge i 1140 som han regerede til sin død 1143. Han vandt ikke kontrol over resten af Danmark og medtages ikke i kongerækken i den Store Danske Encyklopædi eller kongehusets hjemmeside.[1] Da Erik Emune i 1135 overrumplede Harald Kesja i Skiping uden for Vejle var Oluf den eneste af Haralds sønner, der undslap med livet i behold. Da Oluf i 1137 forlangte sin ret til Danmarks trone blev han afvist som søn af en landsforræder. Han gjorde et forsøg på hævn ved at overfalde Erik, da han befandt sig i en kongsgård i det sydøstlige Skåne. Det mislykkedes imidlertid, og Oluf måtte flygte til Sverige, hvorfra han siden kom tilbage og indledte en blodig borgerkrig, der pågik i fire år og blev udkæmpet først på Sjælland og siden i Skåne. På det nordlige Sjælland vandt Roskildebiskoppen Rike et slag over Oluf ved Bydinge å, men Oluf vandt senere 1139 i et slag i Ramløse ved Arresø, hvor biskoppen blev slået ihjel. Det gjorde, at Oluf blev bandlyst af paven, og da Oluf siden gjorde et indfald i Skåne, forsøgte ærkebiskop Eskil at hindre ham med våbenmagt, men blev besejret og måtte overlade Lund til Oluf. Eskil flygtede til Erik Lam og forsøgte siden i spidsen for den kongelige hær at gøre landgang i Skåne, men måtte endndnu en gang se sig besejret. Ved det tidspunkt havde Oluf, som i 1140 var blevet hyldet på Sankt Libers høj som konge og nu regerede et selvstændigt Skåneland fra Lund, vundet skåningernes hjerter for sin sag, og beruset af sin succes lod han på egen hånd udnævne en ny ærkebiskop og opføre et kongepalads ved Dalby. Erik Lam havde dog ikke opgivet kampen, og ved Glumstrup (Glumstorp) øst for Lund lykkedes det ham endelig at vinde over Oluf. Krigen kulminerede i slaget ved Tudebro (Tjutebro) 1143 hvor Oluf faldt, og der blev fred over "hele det danske land". I Roskildekrøniken er Oluf betegnet som "et uhyre med mange hoveder", men i det østensundske Danmark så man helt anderledes på ham. | Haraldsen, Oluf II (I14509028)
|
| 3569 | OLUF HUNGER 1050-1095 Oluf Hunger var konge af Danmark 1086-1095. Han blev født ca. 1050 som søn af kong Svend Estridsen og en ukendt frille, født ca. 1050. Oluf var den tredje af Sven Estridsens sønner, der blev konge og er mest kendt for sin lederrolle i oprøret mod sin bror, Knud den Hellige og for den hungersnød, der plagede riget i hans regeringstid. Denne er også årsagen til hans tilnavn. Første gang kilderne omtaler Oluf er i 1085, hvor han opholdt sig ved ledingsflåden i Limfjorden, der var samlet til et erobringstogt mod England. Da kong Knud den Hellige imidlertid i længere tid opholdt sig i Slesvig for at beskytte sydgrænsen, opstod der utilfredshed i ledingsflåden, og Oluf gjorde sig til talsmand for de utilfredse. Knud lod derpå Oluf pågribe som forræder og sendte ham til sin svigerfar, grev Robert I af Flandern. Først efter oprøret i 1086, som førte til Knuds død, kunne Oluf vende hjem til Danmark, mens hans yngre bror Niels måtte drage til Flandern for at indtage hans plads som gidsel. Olufs kongedømme Vi ved uendeligt lidt om Oluf Hungers kongedømme, udover, at landet i hans regeringstid blev hjemsøgt af en længerevarende hungersnød, som man i samtiden anså for at være Guds straf for drabet på Knud den Hellige. Saxo skriver, at det kun var Danmark, der blev ramt af hungersnøden, men i virkeligheden var store dele af Europa ramt. Allerede i Olufs regeringstid begyndte bestræbelserne på at få Knud den Hellige helgenkåret. Roskildekrøniken beretter, at Oluf blev valgt til ”medregent over hele Danmarks rige”, hvilket kunne tyde på, at kongen kun har været den øverste blandt ligemænd, og at stormændene efter Knud den Helliges kongedømme har søgt atter at få større indflydelse på, hvordan landet blev regeret. Der er ikke bevaret vidnesbyrd om kontakt med hverken Rom eller ærkesædet i Hamborg-Bremen, hvilket måske kan skyldes, at den danske kirke ikke ønskede at engagere sig i de voldsomme stridigheder mellem pave og kejser, som foregik på dette tidspunkt. Sikkert er det, at Oluf i 1089 udnævnte Asser fra den jyske stormandsslægt, Trundslægten, til bisp i Lund, hvilket regnes som det første vidnesbyrd om, at stormandsslægterne stræbte efter at besætte de efterhånden velbeslåede bispedømmer. Oluf var gift med Ingegerd af Norge, som var datter af Svend Estridsens gamle fjende kong Harald Hårderåde, hvorfor dette ægteskab regnes for at være indgået som led i en fredsslutning efter den lange periode med krig mellem Svend Estridsen og Harald Hårderåde. Oluf synes ved sin død 18. august 1095 ikke at have efterladt sig børn. Hans begravelsessted kendes ikke. | Hunger, Konge af Danmark Oluf I (I41867936)
|
| 3570 | Oluf II, Konge af Danmark 1140-1143, - var den eneste overlevende af Harald Kesjas sønner - de øvrige havde Erik II Emune ladet myrde. Oluf var faktisk kun konge i Skåne. Han faldt i slaget ved Tjuteå i 1143. | Haraldsen, Oluf II (I14509028)
|
| 3571 | Oluf Jensen ejede den gård på torvet, som i dag er Hotel Ringkøbing. Dette hotels historie er beskrevet i forfatteren politiassesor Erik Westerbys bog “Hotel Ringkøbing” med undertitlen “Om et købstadhus og om by og folk i det 17. århundrede”. Heri omtales borgmester Jens Olufsens slægt, og det er netop i denne bog, at man får oplyst, at Jens Olufsens far er byfoged Oluf Thomsen. | Olufsen, Jens (I1714)
|
| 3572 | Oluf Jensen, rådmand i Ringkøbing, f.? d. 1648 i Ringkøbing, g. 1633 i Ribe m. Maren Baggesdatter, d. 7/2 1692 i Ringkøbing, datter af rådmand Bagge Pedersen i Ribe og bror til Laurids Baggesen, g. 2. gang m. slotsskriver på Bøvling slot og rådmand i Ringkøbing Poul Jensen og g. 3. gang m. rådmand Jesper Urbansen Skouboe, tidligere foged på Timgaard. Oluf Jensen ejede den gård på torvet, som i dag er Hotel Ringkøbing. Dette hotels historie er beskrevet i forfatteren politiassesor Erik Westerbys bog “Hotel Ringkøbing” med undertitlen “Om et købstadhus og om by og folk i det 17. århundrede”. Heri omtales borgmester Jens Olufsens slægt, og det er netop i denne bog, at man får oplyst, at Jens Olufsens far er byfoged Oluf Thomsen. | Jensen, Oluf (I2988)
|
| 3573 | Oluf Nielsen Baggers Børn Niels Olufsen Bagger ( Købmand)+ Oluf Bagger Claus Olufsen Bagger+ Maren Olufsdatter Bagger Else Olufsdatter Bagger+ Ane Olufsdatter Bagger Lisabeth Olufsdatter Bagger+ Jens Olufsen Bagger Oluf Olufsen Bagger *+ Erik Olufsen Bagger Hans Olufsen Bagger+ Anders Olufsen Bagger Anna Olufsdatter Bagger | Bagger, Oluf Nielsen Købmand (I2552)
|
| 3574 | Om skomagermester/oldermand Rasmus Sørensen Lucassen kan nævnes: at han iflg. Odense borgerskabsprotokol 30.11.1671 blev skomagermester i Odense, og at han blev begravet 18.01.1716 i Odense K, skifte Odense by 25.02.1716. Han var gift med Johanne Bertelsdatter, efter hvem der blev skifte Odense by 20.04.1725. Iflg. Sct. Kunds kirkeregnskab 02.06.1682, betalte Rasmus Sørensen Lucassen for stolestade i Sct. Knud til sin hustru Johanne Bertelsdatter. 27.09.1686 købte Rasmus Lucassen og hans hustru Johanne Bertelsdatter et 3-fags hus i Gråbrødre kirkestræde ved siden af hans egen gård. Huset blev købt af Søren Jensen, byskriver i Rudkøbing (Odense skøde- og panteprotokol). Det er bemærkelsesværdigt, at Lucassen IKKE er et patronym, men et slægtsnavn. Og navnet stammer formentlig fra Lucas Willumsen, og fra at være et patronym er det blevet et slægtsnavn, nemlig Lucassen eller Lucas. | Lucas, Rasmus Sørensen (I2082)
|
| 3575 | Omnium sanctorum festum = Alle Helgensdag = 1 Nov | Jacobsen, Jesper (I1060)
|
| 3576 | Omtalt 1038 | Hungary, Vazul (the Blind) of (I393)
|
| 3577 | Onsdag d 31 maj Mad. Thestrup - 64 år ???? | Aastrup, Maren Svendsdatter Præstefrue (I2508)
|
| 3578 | Onsdagen Post Judica | Grum, Sveder Poulsen (I2297)
|
| 3579 | Opgives i Kirkebog som Anders Hansens Enke, alder 41 år ? | Hansdatter, Karen (I830)
|
| 3580 | Opkøbte gods ved Ostheeren, Tangermünde 1408 | Königsmarck, Heinrich von (I88485642)
|
| 3581 | oplod 1321 sammen med Hr. Niels Tuesen af Hørby og dennes to Sønner til Gudhjems Kloster en Gaard Aaketorp, som Fru Ingeborg Mogens Skænkeres Datter havde givet til Klosteret, fik 1343 Gods i Magleby og Stigsnæs (Flakkebjerg H.) i Pant af Jens Skaaning og 1348 af Oluf Jensen af Tystofte Gods i Hesleby, pantsatte 1355 Gods i Tjustrup til Hr. Ture Knudsen (Dyre); vist g. m. en Datter af Hr. Niels Tuesen (Huitfeldt) til Hørby, thi denne kalder ham sin Søn. | Urne, Nicolaus Johannesen (I14553644)
|
| 3582 | Opretede Hagenrode kloster. | Ballenstedt, Adalbert I (I318)
|
| 3583 | Oprettede Ballenstedt Kloster | Ballenstedt, Esiko (I316)
|
| 3584 | Oprindeligt hed Johannes Hages Hus Nivaagaard Hospital. Godsejeren Johannes Hage oprettede hospitalet i 1891. Det lå på Byvejen, kun et stenkast fra den nuværende beliggenhed. Da hospitalet primært tog sig af plejekrævende kronisk syge, fungerede det i praksis som landets tidligste plejehjem, selv om det hed noget andet. | Johansen, Karen (I79119223)
|
| 3585 | optrådte 1201 som sekretær for sin døende oknkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som den, der skulle sørge for, at testamentets bestemmelser skulle føres ud i livet. Efter denne sidste store opgave hører vi ikke mere til Alexander, men han fik tre sønner. Kun den ene af dem fik efterkommere, og det er igennem hans døtre, vi får linjen kørt videre. | Galen, Alexander Pedersen (I87422550)
|
| 3586 | Optrådte 1201 som sekretær for sin døende onkel biskop Absalon, og blev indsat i hans testamente som den, der skulle sørge for, at testamentets bestemmelser skulle føres ud i livet. Efter denne sidste store opgave hører vi ikke mere til Alexander, men han fik tre sønner. Kun den ene af dem fik efterkommere, og det er igennem hans døtre, vi får linjen kørt videre. | Pedersen, Alexander (I530)
|
| 3587 | Otbertinerslægten. | Odelrich, Markgreve Torino Manfred II (I83138391)
|
| 3588 | Otte Limbek, var 1313 sammen med Markvard Limbek Forlover ved Forliget i Horsens. Lensmand Boller - for Gerhard af Sachsen. | Limbek, Lensmand Otto (I75563083)
|
| 3589 | Otto I den Store af Sachsen. Markgreve af Nederelben 936. Giver hertugdømmet til Hermann Billung 960. | Billung, Hermann (I57869037)
|
| 3590 | Otto I, Duke of Carinthia | Duke of Kärnten, Graf im Wormsgau, Otto (I669)
|
| 3591 | Otto Stampe til Klarupgaard (Fleskum Herred) som han dog kun havde i Pant af Viborg Bispestol, pansatte 1451 til Vestervig Kloster en Gaard i Eierslev, som han alt havde pansat til Fru Margrethe Nielsdatter, gav 1457 nogle Bol i Rold, Hesselholt til Per Nielsen af Langvad Marsbøl i Hjardemaal Sogn og det sammen med Ingered Lauridsdatter, der da forbød Per Nielsen at afhænde Ejendommen ; g. m. [...] Fru Inger Lauridsdatter (!) af Kellingbjerg (Hind Herred) der 1468 til Vestervig Kloster skødede den Gaard i Eierslev, som Fru Margrethe Claus Eriksens havde i Pant ; hun var efter Laurids Ebbesen Udsens Aner af Rekhals eller Glob. (Kilde: DAA, Stampe, side 487) | Stampe, Otto Foldradsen (I82626760)
|
| 3592 | Overdrog 1391 alle krav på Rundtoft til Erik Krummedige | Split, Heinrich (I25473623)
|
| 3593 | Overherre i Pommern 1122 som ganske vist germaniseres ~ Pommern og Rügen tyske len 1135. Deler landet mellen sine sønner. | Krzywousty, Boleslaw III (I590)
|
| 3594 | Oversekretær, Ordbogssamler. Styrede Postvæsenet under Christian V 20/3 1679 Våbenbrev | Moth, Oversekretær Mathias (I96241016)
|
| 3595 | Overtager kejserkronen efter Henrik II 1024. Romersk kejser 1027. Underlagde sig Burgund 1032. | Emperor of the Holy Roman Empire, Konrad II (I666)
|
| 3596 | P.O. Boisen, Peter Outzen Boisen, 22.6.1815-21.8.1862, præst, asylbestyrer. Født i Vesterborg, død i Kbh. (Holmens), begravet sst. (Holmens). B. blev student 1834 fra Borgerdydskolen på Christianshavn og to år efter lærer ved den senere dronning Caroline Amalies asyl; 1841 da han tog teologisk attestats blev han tillige lærer ved dronningens asylskole, og til disse stiftelser hvis opgave var, især ved bibelsk og fædrelandsk fortælling og sang at danne gode og glade mennesker var han kknyttet hele sit følgende liv, fra 1851 som deres bestyrer. Siden 1848 forestod han enkedronning Caroline Amalies uddeling af milde gaver. Fra sin ungdom så han med beundring og kærlighed op til N. F. S. Grundtvig, og 1854 blev han hans kapellan ved Vartov. B. var børnenes og de fattiges præst, og han holdt i mange år søndagsskole i Kbh. efter at denne virksomhed støttet af prinsesse Caroline Amalies levende interesse for sagen midt i 1830erne først var begyndt af de teologiske kandidater Gustav Schaarup, Peter Rørdam og J. H. Paulli. For det navnlig i 1840erne blomstrende Danske samfund var B. – ikke mindst ved sin sang – i en række år en hovedstøtte, og da den første slesvigske krig så mægtigt greb og løftede sindene bragte hans levende fædrelandsfølelse ham til at samle og udgive Nye og gamle Viser af og for danske Folk 1849 (9. udg. 1870) der vandt vid udbredelse, senere Hundrede Melodier til visebogen, 1852 (sammen med Chr. Bull). Også de af ham samlede Bibelske og kirkehistoriske Psalmer og Sange for Skolen, 1853 modtoges med bifald. Familie Forældre: biskop P. O. B. (1762–1831) og Anna Nannestad (1775–1853). Gift 29.10.1847 i Kbh. (Vartov) med Meta Cathrine Marie Bang Grundtvig, født 24.5.1827 i Kbh. (Frels.), død 24.8.1887 på Grevsen ved Kristiania, d. af N. F. S. G. (1783–1872) og Elisabeth C. M. Blicher (1787–1851). – Halvbror til Boie B. Bror til F. B. og L. N. B. | Boisen, Peter Outzen (I2644)
|
| 3597 | På daværende tidspunkt gift med Johan Frederik Petersen. og skiftet efternavn til Petersen. | Gjerlach, Johanne Dorothea (I734)
|
| 3598 | På grund af sin søster Sofie Amalie Moth, blev Beate og hendes søskende adlet. (Våben i Adelsårbogen). | Moth, Beate Ingeborg (I34229872)
|
| 3599 | På hendes grav der dækkes af en stor flad sten, findes følgende inskription: I det salige håb, at de døde skulle genopstå, hviler herunder de jordiske levninger af den i livet nu i døden salige madame Elisabeth Blegvad, en elskværdig datter af velærværdige og højlærde Jens Henriksen Stampe sognepræst til Hammer i Aalborgrg. i Aalborg stift. Moderen var Christine Amalie de Thestrup. Hendes levedage begyndte den 2 juli 1724. Et af Gud velsignet ægteskab med Chresten Blegvad Anno?, den 11 oktober, daværende købmand og handelsmand i Mariager. Han gjorde hende til en glad moder til 6 sønner og 6 døtre. Men en salig død opløste den kærlige ægteforening på Kragelund Anno 1783 den 17 august. Da hun overleverede legemet til forkrænkelighed, men sjælen i Guds hånd hvor ingen pine skal røre den. | Stampe, Else Elisabeth (I2720)
|
| 3600 | på Lolland | Kabel, Niels NNsen (I244)
|