Notater
Match 301 til 400 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 301 | af Sverige | Fredkulla, Margrethe (I74441664)
|
| 302 | af Særslev | Grubbe, Herluf Jakobsen (I95)
|
| 303 | Af Særslev | Grubbe, Herlufsdatter (I86)
|
| 304 | af Tolstrup | Kabel, Anna Nielsdatter (I53)
|
| 305 | af Tubetorp | Due, Niels Andersen (I59498255)
|
| 306 | af Tulstrup | Galskyt, Inger Pedersdatter (I47612577)
|
| 307 | af Tystofte | Saltensee, Arine Olufsdatter (I208)
|
| 308 | af Vårstgård | Roed, Anna (I433)
|
| 309 | af Vesterris, Testrup Sogn | Bertelsdatter, Maren (I20343621)
|
| 310 | af Vidsköfle | Kyrning, Kirten (I115)
|
| 311 | af Vippernitz & Methling, Lage | Mosteke, NN von (I63264914)
|
| 312 | af Volkenrode | NN, Helenburg (I271)
|
| 313 | af Waiblingen | Franken, Agnes von (I634)
|
| 314 | af Wattmannshagen & Rahden, Lage | Kettelhodt, Salburg (I70008832)
|
| 315 | af Weimar-Orlamünde | Carniola, Richardis von (I379)
|
| 316 | af Weimar. Markgreve af Istrien. | Weimar, Ulrich I von (I388)
|
| 317 | af Weimar. Markgreve i Krain. | Weimar, Poppo II von (I389)
|
| 318 | af Østergaard | Krabbe, Charlotte Amalie (I2236784)
|
| 319 | Afdød Grm. Lars Christensens Enke i Holtug 61 | Nielsdatter, Maren (I2100)
|
| 320 | Afdøde var Enke efter pensioneret Lærer Jens Peter Larsen Grønborg, der døde 2 dage forud i Vestergade, sidste fælles bopæl. Ægteparret begravedes samme Dag i samme Grav. | Bagger, Caroline Christine (I763)
|
| 321 | Afskrift af 27 Februar 1842 fra Pullich. Fundet Skudt i Skoven, og da det blev antaget at Han var kommet af dage med ulyksaglig hændelse blev Liget Begravet med Formentlig … ifølge omtalte Resolution af 25 Februar 1842, … | Benecke, Johan Ludvig Joachim (I931)
|
| 322 | Afskrift dåb Voldum KB Festo Circumcis: Chr: Blev Peder Nielsen Koks og Anne Dorthe Peders Datters Jerns Datter Mette af Voldum Døbt, blev baaren af Søren Thyges Hustru i Vold: Fadderne vare Laurs Kok, Peder Rasmusen Kok, Niels Perk og Anne Christens Datter af Voldum. | Kock, Mette Marie Jern (I1310)
|
| 323 | Afskrift viede i gentofte 1. juli 1785 I mit Huus viede efter Kongebrev af 29 Junij Velædle Hr Hans Michael Arnkiel, Foged over Saltens Fogderie i Trondhiems Stift og Jomfrue Mette Marie Jern fra Randers, med skriftlig Caution af Hr Frørup i Kiøb(enhavn) og Hr Knudsen paa Jægersborg, om anden Præst og Kirkebetientere giorde Prætension paa Vielsen, (da af fornøye) Cop(ulations) Seddel paa 4 rdl. (rigsdaler) dat. (dateret) d. 20d Junij fra Kiøb(enhavns) Amtstue | Familie: Foged Hans Michael Arnkiel / Mette Marie Jern Kock (F69607404)
|
| 324 | Afskrift viede i Nysted 1751 For Hr Poul Grum Arnkiel Capellan her i Nysted og ?Madame Sophia Amalia Bugge Sal. Arnkiels effterleverske forsickrer Vj (vi) Tvende underskrevne atintet(?) hindrer deres forehavende Ægteskab Nysted d. 20 ? September. | Familie: Poul Grum Hansen Arnkiel, Præst / Sophia Amalia Bugge, Præstefrue (F20408432)
|
| 325 | Afstod 1304 til Aarhus kapitel sine besidelser i Skramsholm Mark, var 1314 medarving med Brødrene Johannes og Henrik Offesen (Neb), og maa vel derfor være dattersøn af Hr. Offe Nielsen, var 1318 Ridder og beseglede da forbundet mellem Hertug Christoffer og den svenske Hertuginde Ingeborg | Hvide, Anders Stigsen (I25174404)
|
| 326 | Aftægtskone af Freerslev | Hansdatter, Maren (I53997762)
|
| 327 | Ahrenkiel: Noter : Viede i Vindblæs Kirke 1710 Hans Jessøn og Anne Povelsd. Trolovede d. 12 Martij lyst 2.3.4. Søndag efter Trinit Ægteviede d. (5) Septbr | Grum, Anne Poulsdatter (I43930481)
|
| 328 | Ahrenkiel: Noter : Dansk Adels årbog 1900, side 217: Krummedige. ?. Denne gamle Slægt, en af de ældste og berømteste i Holsten har sit Navn af Borgen Krummendik ved Itzehoe, der alt i det 13. Aarhundredes Midte tilhørte Slægten, men 1410 blev afhændet til Rantzow'erne. Dog synes det, at Slægtens egenlige Hjemstavn var Ottenbüttel i Aspe Sogn, og at den oprindelig har baaret Navn herefter, men en enkelt Linie kaldte sig alt i det 13. Aarhundredes Begyndelse "Busche", maaske efter Vaabnet, som var et Lindetræ, der oftest angives grønt i Sølv-Felt, men efter en fra 1445 stammende Tegning var hvidt i blaat Felt. Det tilhørende Hjelmtegn var to Vædderhorn, dog førte Hr. Henrik Krummedige til Valden to Vesselhorn, Hr. Erik Krummedige, ?1541, snart et Lindetræ, snart to Lindekviste. Mærkeligt er deet, at Hr. Nicolaus Meseke Krummedige og hans Broder Borkvard ikke førte Lindetræet i deres Skjold, men derimod de to Vædderhorn og derunder en siddende Fugl. Forøvrigt gav Vaabenmærket Anledning til en bekjendt Strid mellem Hr. Henrik Krummedigige og Erkebiskop Birger i Lund. Betegnende for Slægtens Talrighed ere de mange til den knyttede personlige Tilnavne: Engel, Mildehand, Meseke, Leueselle, Stauerby, Blokesberg, Wittekop, Storm, Brøger, Krumkop, Tolner, Stiper, Weerd o.s.v. Kun af disse, nemlig Wittekop, blev et fast Slægtnavn. Aspe Sogn og Kirke vedblev at være Centrum for Slægten til dens Uddøen. I Kirken skal dens fleste Medlemer ligge begravne. Da der for Tiden f'ør 1450 kun haves de faa, usikre og spredte Angivelser om Slægtskabsforholdene, som kunne uddrages af samtidige Dokumenter, maa nærværende Stamtavles ældre Halvdel kun opfattes som et første Forsøg paa at samle denne talrige Slægt genealogisk. Det vili alt Fald neppe overalt vise sig at være vellykket. | Krummedige, Foged Henrik (I10696655)
|
| 329 | Ahrenkiel: Væbner, Ejer af Hjerndrupgård i 1334, Haderslev amt | Nielsen, Væbner Iver (I38292695)
|
| 330 | AKA Anna Dorthe Cathrine Winstrup, Anna Catharina Winstrup | Winstrup, Anna Catharina Pedersdatter (I42825)
|
| 331 | Alberth Olesen Sadolin | Sadolin, Albert Olufsen Præst (I3691)
|
| 332 | Alder opgives til 65 år ved død, men iflg Folketælling fra 1787 og 1801 opgives fødselsår til 1747. | Larsdatter, Maren (I1818)
|
| 333 | Alderen opgives til 6 år, men det må være en fejl, da Mads Krogh ikke står som far til nogle af sine mange børn i 1798. | Krogh, Søren Madsen (I998)
|
| 334 | Alfred den Store, 849-26.10.899, konge af Wessex fra 871. Alfred reddede England fra fuldstændigt at falde i vikingernes hænder og lagde grunden til landets samling. Han efterfulgte 871 sin far som konge af Wessex. Samme år angreb vikingerne Wessex, og Alfred måtte tilkøbe sig fred med dem. I 878 besejrede han vikingerne ved Edington og tvang dem til fred og dåb. Derefter iværksatte han et omfattende program til landets genrejsning. Alfred opførte, sandsynligvis efter karolingisk forbillede, en række borge og befæstede byer i Wessex, som blev et effektivt værn, da vikingeangrebene fornyedes i 892. Desuden gennemførte han en række administrative reformer og et stort lovgivningsarbejde. Størst betydning fik hans åndelige reformarbejde. Den engelske kirke var i forfald, og vikingernes overfald ansås for en guddommelig straf herfor. Alfred hentede derfor en række lærde til Wessex og igangsatte en stor plan med oversættelse af værker, fx Gregor 1. den Stores Cura Pastoralis og Boëthius' Consolationes. Også de verdslige embedsmænd tilskyndede han til at uddanne sig. | Den Store, Alfred (I59627424)
|
| 335 | Alice af Burgund. | Bourgogne, Aelis de (I339)
|
| 336 | Alle Helgen Dag | Arnkiel, Anna Henriette (I63353856)
|
| 337 | Alle Helgens Dag | Junior, Cathrine Elisabeth (I1427)
|
| 338 | Also called Laurenz Baggerus, Laurentius Olai Baggerus. -------------------- Son of O. Baggerus born 1607 in Odense. Source: Göteborgs Stifts Herdaminne 1948 -------------------- Prosvt præst over vigen i Bahuus- Lehn Source: Lengnich genealogier over borgerlige og adelige familier 1851 - 1865 ------------------- | Bagger, Lars Olufsen (I70236)
|
| 339 | Also Known As: Ermengarde du /Maine/ Sources: RC 53, 91, 154; Kraentzler 1152, 1401; AF; A. Roots 108, 118. Roots: Irmegard/Ermengarde de Anjou, died 21 March 1076. d.s.p. RC: Ermengarde de Anjou, Countess of Gastinois. RC 91 says died 18 or21 March 1076, Fluery-sur-Ouche. RC 154 says it was the 18th. K: Hermengarde de Anjou, Heiress de Maines.Also Ermengarde de Anjou. Sources: Ancestral Roots 118, 129-24; RC 53, 152,313; AF:Kraentzler1062, 1067, 1146, 1333. Roots: Erembourg, died 1126. Daughter of Helias, Count of Maine. RC: Countess and heiress of Maine (Mans). Firstwife of Fulk V. K: Eremburge (Geberga), Contessa du Mans (Maine), and ErmentrudedeMaines. -------------------------------------------------------------------------------------------------------- The following is excerpted from a post to SGM, 30 Jul 2000, by Todd A Farmerie: From: Todd A. Farmerie (farmerie@interfold.com) Subject: Re: Adelaide d'Anjou (was Tiburge d'Orange) Newsgroups: soc.genealogy.medieval Date: 2000/07/30 TatjanaAV wrote: > > >Blanche appears to have been more of a nickname. She is better known as > >Adelaide, wife of Stephen of Gevaudan, Raymond of Toulouse, Louis V of > >France, and William of Provence. > > So... This Adelaide was indeed married to Raymond de Toulouse? I've seen this > in only one account - all others do not have Raymond in the genealogy at all > (Guillaume III is recorded as the son Raymond III Pons de Toulouse and Garsinde de Rouergue). Yes. This was only recently rediscovered. There is a surviving charter in which Guillaume names his wife Emma and mother Adelaide, and there is every reason to think this was the same Adelaide, known to have married "Count Raimond". The chronology is aufully long to have William a son of Raymond Pons as well, and the near-contemporary Roda Codex gives Raymond Pons no son William, but does give him a son Raymond. These make it evident that a reworking is in order. > When were Adelaide's parents married? I've seen it as 937, when > she was supposedly born in 930, and has Guillaume III in 947. I don't think there is enough information to provide such a date. Certainly both of them you give are nothing more than guesses, and need to be adjusted. As to William's birth, this date is wrong, based on his mistaken placement as son of Raymond Pons. A more recent guess is about 975. > Who are ALL of her children (with the correct fathers)? Stasser gives her the following: by Etienne de Brioude: 1. Pons de Gevaudan 2. Bertrand de Brioude 3. Etienne de Brioude 4. Ermengarde/Humberge, Countess of Auvergne 5?. daughter, wife of Herbert of Troyes by Raymond: 6. Guillaume Taillefer 7?. Toda/Adelaide, Countess of Besalu (I question this one) 8?. Letgarde by Guillaume II of Provence: 9. Guillaume III 10. Constance, Queen of France | D'Anjou, Adelaide (Blanche Adele Arsinde) (I11330823)
|
| 340 | Alt 1817 | Tetens, Jacob Pedersen (I2634)
|
| 341 | Alt navn : Else Andersdatter Vedel Omtales som streng og alvorlig. 2 unge sønner dør af pest i Malmø, samme år som faderen. 2 sønner og 1 datter overlevede forældrene. | Vedel, Zidsel Andersdatter (I41552559)
|
| 342 | alt Reinmodsen | Reymote, Jon (I187)
|
| 343 | Alt. navn: Gunhild Wikipedia: Gyrid Olavsdatter var ei svensk kvinne som etter tradisjonen var av kongelig blod. Hennes far var Olav Bjørnsson, bror av Erik Seiersæl, som han var samkonge med før han døde. Hun var søster av Styrbjørn Sterke. Etter at Styrbjørn blle uvenner med sin onkel og dro landflyktighet ble hun øyensynlig med eller tilkalt ved en senere anledning. Da Styrbjørn inngikk i en dynastisk forbindelse med den aldrende danske kongen Harald Blåtann rundt 985 ved å gifte seg med dennes datter Tyra Haraldsdatter ble likeledes Gyrid gift med danskekongen. Antagelig var det ikke noe heldig gifte for Gyrids vedkommende. Danskekongen var en gammel mann og døde antagelig kort tid etter. Hans sønn Svein Tjugeskjegg hadde neppe noe til overs for farens siste gifte, og broren Styrbjørn døde også kort tid etter at hun ble gift i et slag ved Fyrisvall mot onkelen Erik Seiersæl. Hva som siden skjedde med Gyrid er ukjent. | Olavsdatter, Dronning af Danmark Gyrid (I45065732)
|
| 344 | Alt. Odone | Savoie, Otto Comte de (I682)
|
| 345 | Alt.navn : Lave Steffensen Stilling : Rådmand i Ribe ca. år 1544 Børn: Hans Laugesen, 1530-1594 biskop i Ribe Søren Laugesen, død som ung Steffen Laugesen, 1546-1575 skolemester i Ringkøbing Jens Laugesen, rådmand i Ribe Kristen Laugesen, handelsmand i Ribe. Mads Laugesen, bosat i Flensborg, død i Vejle Købmand og rådmand i Ribe. Gift med Mette. Begge døde 1554. Deres børn lod i 1569 opsætte et epitafium for dem i Ribe domkirke. Det er det ældste bevarede borgerlige epitafiumportræt i Danmark. Det er uden tvivl lavet af en udenlandsk maler, evt. en hollænder. | Steffensen, Rådmand og Købmand Lauge (I56525740)
|
| 346 | Alt: Edmund (Bjorn "a Haugi") | Gamle, Konge af Sverige Björn IV (I55081737)
|
| 347 | Alt: Edmund Eriksson | Eriksson, Konge af Sverige Asmund (I77232214)
|
| 348 | Alt: Erik Edmundsson | Vejrhat, Konge af Sverige Erik VI (I31187025)
|
| 349 | Alternativt navn Wulkinus | Oldenburg, Wullf II von (I96442307)
|
| 350 | Amts- og Proviantforvalter i Nyborg | Buchholtz, Niels (I1577)
|
| 351 | Anden Pinsedag | Sparre, Svend Madsen Præst (I3475)
|
| 352 | Anders Rasmussen, Gaardmand i Hadstrup. ... 65 aar og samme dag Hans Hustru ... 35 aar | Rasmussen, Anders (I1022)
|
| 353 | Anders Rasmussen, Gaardmand i Hadstrup. ... 65 aar og samme dag Hans Hustru ... 35 aar | Hansdatter, Anne (I1949)
|
| 354 | Anders Rasmussens Fraskilte Hustru. I folketælling 1860 er Frederik Julius Christensen opgivet til Faderen til de 2 børn, men begge børn er uægte, født udenfor ægteskab. Frederik og Kirstine blev først gift i 13 april 1853 i Aversi Kirke. Begge 2det ægteskab. | Nielsdatter, Kirstine Marie (I707)
|
| 355 | Anders Thiset, Danmarks Adels Aarbog 1887 side 88 Slægten Bjørn ? Det er uvist, om den ældgamle, ansete Adelsslægt, som Genealogerne betegner med Navnet Bjørn, nogensinde har brugt dette Navn som et Slægtsnavn, thi hos alle de Personer der førte det, synes det snarest at være en Forkortelse af Bjørnsen eller BBjørnsdatter; ei heller vides det, om Navnet nærmest skal tilskrives det i Slægten idelig tilbagevendende Fornavn Bjørn, eller om det hidrører fra Vaabnet, som var en Sølv-Bjørnelab i blaat Felt og paa Hjelmen et Sølv-Enhjørningshorn, omvundet af et blaat Baand. Omtrent samme Vaaben føres af Slægten Munk paa Fjellebro, der ligesom Bjørn'erne syntes at høre hjemme paa Fyn, og af Slægten Størle i Halland, men en Forbindelse mellem disse Slægter lader sig ikke paavise. Slægten Bjørn uddøde 1596. | Bjørn, Oluf I. Bjørnsen (I90746368)
|
| 356 | Andreas Nicolai Hvass | Hvass, Anders Nicolai (I91554)
|
| 357 | angives af Lisbet Bryske at have havt Inger Nielsdatter (Due el. Glob), som siden fik eller først havde havt Erik Ged (eller Puke), men efter Peter Turesens Bjelkes Aner var han gift med en ukendt Drefeld | Kyrning, Peder (I126)
|
| 358 | Angives at være 79 år, født 30 may 1813 i Babberup, Dalby Sogn. Forældre Niels Nielsen og Hustru. Ikke korrekt. | Nielsdatter, Ane Marie (I1992)
|
| 359 | angives i DAA 1913 født 1440 og død 1530, men angivelserne i DAA 1930 er foretrukket da de forekommer mere realistiske. g. m. Hinrik Rantzau til Hanrau, f. 1437 d. 1497. Om hende berettes, at hendes Broder havde en Hustru, som ikke var adelig, og med hende havde en Datter, der ægtede en Kaptain Christoffer Rantzau, baade denne og hans Svigerfader havde tjent i Holland. | Buchwald, Øllegaard von (I7671375)
|
| 360 | Angreb Danmark (Jarmer) | von Rügen, Jaromar II (I74466166)
|
| 361 | Anmeldt hidkomne fra St. Knuds Sogn den 23. April 1849, men Barnets Fødsel er først samme Dag anmeldt. | Pommer, Dorthea Catharina (I772)
|
| 362 | Anna Catharina Stahl (1669 - 1736), datter af amtsskriver i Aabenraa, Sebastian Stahl og Catharina Hansdatter Callesen. Hun gift 2. g. med 1709 med præst i Nr. Løgum og Løgumkloster, Johan Roost (1676-1737) | Stahl, Anna Catharina Præstefrue (I3715)
|
| 363 | Anna Christiansdatter Bircherod, dbt. 22. Juli 1704 i Særslev, død ung. | Bircherod, Anna Christiansdatter (I2925)
|
| 364 | Anna Jacobsdatter Flindt, født 05.03.1719 i Nysted, Musse, Maribo; død 11.1754 i Aggerupgård; gift med (1) Lars Christensen Høy 26.07.1735 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født 1711 i Nykøbing F., Falsters Søndre, Maribo; død 1737 i Nysted, Musse, Maribo; gift med (2) Thomas Larsen Reimer 25.09.1737 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født før 1700 i Maribo, Musse, Maribo; død 1748 i Nysted, Musse, Maribo; gift med (3) Mathias Wederkinch 07.01.1750 i Nysted (Kirke), Musse Maribo; født 1719 i København, Sokkelund, København; død 18.05.1786 i Nibe, Hornum, Aalborg. Noter for Anna Jacobsdatter Flindt: bisat 29.11 Vaabensted Kirke begravet i Slemminge den 30. november 1754 | Flindt, Anne (I76233342)
|
| 365 | Anna var enke efter præsten i Vilsted Jens Olufsen som døde i 1649. | Rosenberg, Anna Nielsdatter (I35802864)
|
| 366 | Anne Cathrine Friis, født 1697, var 1734 ugift | Friis, Anne Cathrine Christensdatter (I3419)
|
| 367 | Anne Chatrine | Flindt, Anne Cathrine (I1320)
|
| 368 | Anne Christensdatter Friis, født ca. 1640, død 21/3 1704 i Aarhus, 64 Aar gml., begr. 25/3 i Aarhus Frue Kirke, gift 1668 med Jens Christensen Basballe, født ca.1637, begr. 13/2 1708 i Aarhus Frue Kirke, 71 Aar gml., Købmand i Aarhus, Borgerskab 20/5 1664, Raadmand 27/11 1667 »Borgmester 16/4 1695; Søn af Købmand og Raadmand i Aarhus Christen Jensen Basballe og Lisbeth Pedersdatter Basbal le (gift l.G. med Maren Jacobsdatter Winther). (J. Hoffmeyer: „Aarhus Bys Historie,, 1/437 * R.Berg: „Aarhus Frue Kirke,, Side 43 og 45 - Personalhist. Tidsskrift 9.R.4A45) | Friis, Anne Christensdatter (I3424)
|
| 369 | Anne Jensdatter, f. 1607, d. 9/3 1675 i Ulfborg, g. 1621 m. provst Kjeld Nielsen, sognepræst i Ulfborg, f. 1594, d. 14/2 1646 i Ulfborg, søn af sognepræst i Ulfborg Niels Pedersen. De blev begr. mellem de øverste kirkestole lige neden for kordøren, hvor der tidligere fandtes en ligsten på deres grav. De fik 12 børn, 1 søn og 11 døtre. Sønnen blev sognepræst i Ølstrup og Hover. | Jensdatter, Anne (I1718)
|
| 370 | Ansegisel (also Ansgise, Ansegus, or Anchises) (c. 602 or 610 – murdered before 679 or 662) was the son of Saint Arnulf, bishop of Metz, and his wife Doda. He served King Sigbert III of Austrasia (634-656) as a duke (Latin dux, a military leader) and domesticus. He was killed sometime before 679, slain in a feud by his enemy Gundewin. | Austrasia, Ansegisel d' (I96615317)
|
| 371 | antages død før 1316 hvor sønnen Palle Jensen optræder som forlover for Esger Juul | Juul, Jens Nielsen (I561)
|
| 372 | Anteckning från DIS forum: genom henne "vil du kunne spore slægten tilbage til kgl.historiker Hans Svanning, borgmester i Varde Christiern Nielsen, og slægterne Stage, Klyne og Burre, som rigtig mange stammer fra" | Rhumann, Bodil (I71848)
|
| 373 | April 2. Fisker paa Sletten Jens Jensen Død 2 April 76 ? aar. Samme dag som Svogeren Jacob Jacobsen. | Jensen, Jens (I1069)
|
| 374 | Arenkiel: Alt. navn: Hin Hwithæ | Tokesøn, Jarl Skjalm (I28682476)
|
| 375 | Arenkiel: Alt. navn: Rigmor Marie | Danmark, Ragnhil af (I11453102)
|
| 376 | Arenkiel: Alt.navn : Petrus Iwari von Juul Stilling : Væbner, Borgmester i Flensborg omk 1379 | Juel, Borgmester Peder (I64217367)
|
| 377 | Arenkiel: Ridder, Godsejer i Tersløse | Ulfeldt, Ridder Anders Grosen (I23996384)
|
| 378 | Arenkiel: alt. navn: Cæcilia. Dansk Prinsesse Noter : C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. IV, side 124: Cæcilia, -1131-, Knud den helliges og Edels Datter, blev født i Knuds Kongetid og mistede tidlig sin Fader ved Almuens Oprør (1086). Dronning Edel drog derefter til Flandern med sin lille Søn Carl og efterlod C. og hendes Søster Ingerd i Danmark. Det synes, som om Erik (Ejegod) og Bodil have været dem i Forældres Sted og have taget dem med til Sverige, da de flygtede for Oluf Hunger. I alt Fald blev begge Søstrene senere gifte med svenske Stormænd: Ingerd blev ved Folke Stammoder til Folkungerne, C. ægtede den gøtiske Jarl Erik. Med sin Mand kom C. atter til Danmark, hvor Erik blev Jarl over Falster; de omtales som boende paa Gaarden Haraldsted, nord for Ringsted. Her gjæstede C.s Søskendebarn Knud Lavard dem efter at have fejret Julen hos Kong Niels i Roskilde. C. anede, at Knuds Liv var i Fare, og søgte forgjæves at faa ham fra at mødes med Magnus; i Skoven ved deres Gaard blev han myrdet af denne troløse Frænde (7. Jan. 1131). C. og Erik havde Sønnerne Knud og Carl. H. Olrik: Knud Lavard S. 30. 230 ff. HansOlrik. | Knudsdatter, Dansk Prinsesse Cæcilie (I16903527)
|
| 379 | Arenkiel: C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. XV, side 575: Sigrid Storraade, -o. 1000-, Dronning, var en Datter af den mægtige og rige Bonde og Viking Skaagul-Toste i Gøtaland, efter hvem hun arvede mange Ejendomme. Sigrid ægtede den svenske Konge Erik Sejersæl, med hvem hun havde Sønnen Olaf (Skotkongee) og Datteren Holmfrid, der blev gift med Hakon Jarls Søn Svend. Efter at være skilt fra Erik drog hun til sine Besiddelser i Gøtaland og havde her mange Bejlere, saaledes den norske Konge Harald Grænske og en russisk Konge Vsevolod, men hun lod begge indebrænde "for at gjøre Smaa konger lede af at fri til hende". Et Giftermaal med Olaf Tryggvason blev aftalt, men da han forlangte, at hun skulde antage Kristendommen, afslog hun at forlade sine Fædres Tro, hvorfor Olaf haanende slog heende i Ansigtet med sin Handske og kaldte hende en hedensk Hund. Sigrid, der paa Grund af sine højtstræbende Planer havde faaet Navnet Storraade, ægtede derpaa Kong Svend Tveskjæg; hun havde med ham Datteren Estrid. Sigrid ophidsede sin Ægtefællle mod den norske Konge, der desuden havde taget Svends Søster Thyre til Ægte uden hans Samtykke. I Forening med sin Stifsøn Kong Olaf overfaldt Svend Olaf Tryggvason ved Svold, og denne faldt (1000). Vi vide intet om Sigrid's senere Skæbne eller hendes Dødsaar. I "Kong Valdemars Jordebog" nævnes endnu Sigridlef blandt den danske Konges Besiddelser i Sverige. Johannes C. H. R. Steenstrup. | Storraade, Dronning Sigrid (I93305922)
|
| 380 | Arenkiel: Datter af Jarlen af Falster, Erik og hans kone Cæsilia. Cæsilia var datter af Knud den Hellige, som regerede Danmark fra 1080- 1086. Hvilket viser at der er mange relationer mellem den danske kongeslægt og Hvideslægten. Blev begravet i Fjenneslev Kirke og omk. 1285 sammen med Asser Rig henført til Sorø Kirke. | Eriksdatter, Inge (I20767644)
|
| 381 | Arenkiel: Engelsk Prinsesse, Dansk Dronning Datter af Engelsk konge og dronning. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Den mytiske Thyra Dannebod var gift med Kong Gorm og mor til Harald Blåtand og levede længere end sin mand. Modsat Harald Blåtands moder, som i virkeligheden hed Tove og døde før sin mand. Sagnet siger at hun byggende Dannevirke, selv om det er meget ældre, og at der ikke blev bygget på Dannevirke i hendes levetid. Den historiske Thyra Dannebod var datter af Kong Æthelred (d. 879) og gift med Gorm den Gamle, som var en dansk konge i Øst England omkrig år 900. | Danabod, Dansk Dronning Thyra (I34967924)
|
| 382 | Arenkiel: Godsejer i Bavelse, Kongelig mundskænk | Glug, Godsejer Oluf (I60895715)
|
| 383 | Arenkiel: Hendes far var Sven Håkonson, var fra ? - 1016, Norsk Jarl. Hendes mor, Holmfrid, var datter af Erik, Svensk konge. Gunhild, d. tidligst 1060, Svend 2. Estridsens ægteviede dronning, som han blev tvunget til at skille sig fra pga. sit slægtskab med hende. Hun var som Svend selv barnebarn af den polske prinsesse, som først var gift med Erik Sejrssæl, siden med Svend 1. Tveskæg; af Adam af Bremen kaldes hun Gunhild eller Gude. | Sveinsdottir, Gunhild (I20954808)
|
| 384 | Arenkiel: Jarl over Falster | Folke, Jarl Erik - af Götaland - (I65391204)
|
| 385 | Arenkiel: Noter : Noter af Hoger hertzum: Mette g. 1.g. m. N N. Juel, hvis Søn Iver Juel solgte sin Part i Løgismose til Jens Pedersen (Panter), 2.g.m. Hartvig Sehested, der 1388 kvitterede den ældre Erik Krummedige paa Segebod Krummediges Vegne for sin Hustrus Medgift. Hun er født ca. 1340 i ...., og døde ..... Hun nævnes i Trap bd. 12, side 500: Også Erik Krummediges broder (fader) Segebod Krummedige (senest 1397) havde en part [i Løgismose], som arvedes af datteren Mette Segesbodsdatter Krummedige, der 1. gang var g.m. en Jul, 2. gang med Hartvig Ottesen Sested. Hendes part arvedes af sønnerne af 1. ægteskab Iver (tidligst 1421), Troels (tidligst 1401) og Thomas Jul (ml. 1438-47) samt hendes svigersønner o.s.v. | Krummedige, Mette Segebodsdatter - Løgismose- (I41466778)
|
| 386 | Arenkiel: Noter af Holger Hertzum: Er det denne Cicilia Litle der år 1307, St. Dionysii Dag (d. 8.de april) gjorde sit testamente? Se J.Kinch: Ribe Bys Historie og Beskrivelse, bd.I, s. 137: År 1307, St. Dionysii Dag (d. 8de April) gjorde en adelig Dame i Sjælland, Fru Cecilia Litle til Hyrnixholm (det nuværende Hørsholm el. Hirschholm) sit Testamente, hvorved hun betænkte en stor Mængde gejstlige Personer og Stiftelser, ikke alene i Sjælland, men også i de øvrige Landsdele, og deriblandt også særdeles mange i Ribe. Hun gav således til Domkirken 4 Mk. Penge, til fattige Skolebørn 3 Mk. til Gråbrødrene 5 Mk., men til Sortebrødrene kun 3 Mk., til St. Hans og St. Klemens Kirker hver 1 Mk., til Helligåndshuset ligeledes 1 Mk., og til den i samme værende Fru Tyre, måske Forstanderinden for Søstrene, 10 Mk.1) 1) Pontoppidan: Kirchen-Hist. II, s.93. | Litle, Cæcilia Lagesdatter (I79255351)
|
| 387 | Arenkiel: Noter af Holger Hertzum: Grote Johan Krummedige, vistnok den Henneke K., som 1323 beseglede den holstenske Adels Forbund og 1342 i Lybækkernes Klager kaldes ,,Vorgeten Sone", ejede s. A. Brockdorff og Beidenfleth, vel den Johannes K., som 1348 med sin Broder Iven og Johannes Leueselle for deres Frænde Lyder Krummediges Sjæl gav Renter af dennes Søns, deres ,,Fætter" Eggert Krummediges Gods i Stelnow og Growel til Itzehoe Kloster, nævnes 1351 sammen med Iven Engel Krummedige. | Krummedige, Grote Johan (I62669858)
|
| 388 | Arenkiel: Noter af Holger Hertzum: Hr. Eler de Ottenbüttel, Ridder, trættede 1236 med Provsten i Neumünster om Fogediet Horst, nævnes 1247 sammen med Volbrecht og Balduin Krummedige i et af Grev Johan udstedt Vidne, kaldes endnu 1257 Hr. Eler de Ottenbüttel, men 1261 Hr. Eler de Krummedige og sluttede da et Forlig med Provsten i Neumünster om en af ham opført Bolig i Sognet Horst og Breitenburg Sønner: a. Hr. Hartvig de Ottenbüttel, nævnes 1267, var 1279 Ridder og nævnes da sammen med sin broder Hr. Hasso de Ottenbüttel , var 1280 Vidne, da Grev Johan stadfæstede Hamborgs Privilegier, forlehnede 1281 med sine to brødre Kirken i Schenefeld med noget gods i Krummendik Sogn, levede 28. Januar 1286. | Krummedige, Ridder Eler de Ottenbüttel (I95140828)
|
| 389 | Arenkiel: Noter af Holger Hertzum: Hasso beseglede 1149 et af Hertug Henrik af Bayern til Klostret i Neumünster udstedt Gavebrev g. m.Sophie | Krummedige, Hasso (I29212783)
|
| 390 | Arenkiel: Ridder af Ottenbüttel og Foged Noter af Holger Hertzum: Henrik Busche, nævnes 1201 og 1208, da Grev Albert gav Gods til Kirken i Bergedorf | Krummedige, Ridder og Foged Henrik Busche (I41660863)
|
| 391 | Arenkiel: Ridder og Kongelig råd | Vognsen, Ridder Niels (I58683125)
|
| 392 | Arenkiel: Ridder, Hertug Abels Råd Noter : C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. VI, side 278: Gudmundsen, Lage, -o.1252, Ridder. Denne Adelsmand findes alt før Kong Valdemar Sejers Død blandt Hertug Abels Hofmænd og fulgte ham senere bestandig som en højt betroet Mand. Da Hertugen 1250 lod sin Broder Kong Erik fængsle og føre bort paa Slien af Tyge Bost, fulgte L. G. efter i en anden Baad ; Kongen gjenkjendte hans Stemme i Natten og sluttede af hans Tilstedekomst, at det vilde gjælde hans Liv. Skjønt Abel senere fralagde sig al Del i Drabet, beholdt han dog L. G. om sig; Ærkebebispen Johan Grand anførte senere dette som en formentlig Grund til ikke at forfølge nogen for Drabet paa Erik Glipping. Efter Abels Død forlod L. G. dog Riget og skal kort efter være bleven dræbt paa Slottet i Kiel, hvor han ved Brætspillet kom i Klammeri med en tysk Ridder. Han var gift med Ingeborg, en Datter af Anders Graasøn af Tersløse, der ligeledes nævnes blandt Hertug Abels Mænd, og Esbern Snares Datter Cæcilia. Han efterlod en Søn, Lage Lille. A. D.Jørgensen. | Litle, Ridder Lage Gudmundsen (I75025058)
|
| 393 | Arenkiel: Væbner og Godsejer til Mehlbeck, Holsten Noter af Holger Hertzum: Danmarks Breve fra Middelalderen, bd. II, side 223: 1380, Apr. 4. Ich her Erik Holk R. bekenne, dat ich eneme erlikenmanne Zeghe-boden Crummendike hebbe vorkoft de mølenstede to Rodorpeunde de wurth unde den stroem myt invløthe unde myt utvløthe unde mitaller vrigheith, alz ich unde mine voruaren dat hebben beseten. Mininghezeghel. Screuen unde ghuenen in Ambrosius daghe. Perg. (Plica mangler). (Gem. Arch. XXIV, 169.) Danmarks riges breve 2.rk., 9.bd., side 192 (år 1326 den 11.maj) nævnes brødrene Nikolaus og Johan af Krummendick som vidner. 3.rk., bd.5., side 299 år 1360 13/11: Ivan kaldet Witte og Eggert Krummedige kvitterer Segebod og Erik Krummedige for 180 lybske mark. Danmarks Riges breve 3.rk., 1.bd., side 54, år 1340, 23/6: Ingeborg, enke efter ridderen Jens Slæt, pantsætter sit gods i Jordløse sogn til Segebod Krummedige. 3.rk., 8.bd., side 232 år 1369 21/5: Rudolf Schyrennow, væbner, kvitterer Segebod Krummedige for 170 mark lybsk. 4.rk., 1.bd., side 350 år 1379 17/3: Brødrene Hartvig og Lyder Krummedige sælger deres tiende i Hackeboe til klostret i Itzehoe.Blandt garanterne Segebod og Erik, brødre, kaldet Krummedige. (Original i Kloster Itzehoe). 4.rk., 2.bd., side 10 år 1380 4/4: Ridderen herr Erik Holk sælger møllestedet i Rårup til Segebod Krummedige. 4.rk., 2.bd., side 11 år 1380 4/4: Hartvig Krummedige, kaldet Brøger, og Blixe Krummedige, brødre, sælger ejendomsretten over 6½ bol i Hohenwestedt, tienden i Peissen og Silzen og retten over 3½ bol i Hennstedt til Segebod Krummedige. (Original i rigsarkivet). 4.rk., 5.bd., side 27 år 1393 1/5: Grev Claus af Holsten erklærer sammen med syv af sine mænd, at Segebod Krummedige med ære udløste sig af fangenskabet hos Valdemar 4. Atterdag. (Original på nedertysk irigsarkivet). Segebod Krummedige til Mehlbeck og Løgismose (Baag H.), fik alt 1340 Gods i Jordløse i Fyn i Pant af Fru Ingeborg, Hr. Jens Slets, kaldes 1360 ,,Farbroder" til Witte Iven og Eggert Krummedige, beseglede 1364 sammen med sin Broder Erik Forliget mellem Greve Claus og Hr. Henrik Reventlows Arvinger, fik 1377 Gods i Tranebüttel i Forpagtning af Domkapitlet i Slesvig, kjøbte 1380 Gods i Vedsted osv. af sine ,,Fættere" Hartvig Brøger og Blix Krummedige og kaldes da ,,Fætter" til Lyder Krummedige, 1393 udstedtes et Vidne om, at han i sin Tid med Ære udløste sig af dansk Fangenskab; g. m. Sidsel Pedersdatter Skram til Rundtoft, levede Enke 1397: Sergebod var ejer af Mehlbeck i Holsten, Løgismose på Fyn og Rundtoft i Angel. | Krummedige, Væbner og Godsejer Sergebod (I24107631)
|
| 394 | århus gejstlige skifte 19 Anne Sørensdatter [Skæg] i Moesgård i Trige sogn. 4.11.1806, fol.22. Enke efter [Hans Jørgen Christoffersen] Bøgh, præst i Trige og Ølsted, [skifte 9.7.1773 lbnr.9]. B: 1) Dorthe Cathrine Bøgh g.m. [Christen Jensen] Møller, degn i Hasle 2) ChChristiane Bøgh. FM: Rasmus Nielsen i Hæst 3) Frederikke Bøgh g.m. Rasmus Olufsen i Salling 4) Kirstine Marie Bøgh i Højen præstegård ved Vejle, enke efter Høgsbro, købmand i Kolding 5) Christoffer Bøgh, degn i Slaglille på Sjælland 6) Bodil Bøgh g.m. [Johan Henrik] Glahn, forpagter på Teglgård [i Skørping sogn] ved Ålborg 7) Marianne Bøgh på Teglgård 8) Nikolaj Bøgh, købmand i Christiania. | Skæg, Anna Sørensdatter (I2774)
|
| 395 | ARNOLD MUNTHE gifte sig 1622 med DOROTHEA JENSDATTER SVANING, som var dotter till rådmannen i Ribe Jens Laugesen och Dorothea Svaning. Dorothea Svaning tillhörde en av Danmarks främsta lärdomssläkter. Barn: DOROTHEA MUNTHE född 1627 i Lund, död i Kropp, Malmöhus 1. gift med Magistern, kyrkoherden i Kropp och Mörarp Rasmus Hoffgaard. I Kropps kyrka finns uppsatt ett epitaphium med Rasmus Hoffgaard, Dorothea Munthe och deras barn och där finner maan även Munthevapnet i ett hörn, samma vapen som farbrodern, Bergenbiskopen LUDVIG HANSSEN MUNTE (märk stavningen utan ”h” !) hade på en sängstolpe förmodligen från tiden då han var sognepräst i Borreby och Löddeköpinge i Skåne 1625-1634 där hans namn på en mässingtavla med alla präster från 1552 är uppsatt i kyrkan och där den stavas med ett ”H”. Sängstolpen finns på Bergens museum. Vapnet finns också i biskopens dödssköld från 1649 funnen i Bergens domkyrka och numera i Bergens museum. Detta vapen är detsamma som förlänades bröderna Adam och Hans van Munte i Antwerpen den 20 mars1509 och således samma som används idag. Denna text hämtad från: SLÄKTEN MUNTE/MUNTHES HÄRSTAMNING SAMMANSTÄLLT EFTER DE SENASTE RÖNEN MAJ 2007 AV GUNNAR S.H. MUNTHE MED BISTÅND AV SVEN VALLIN. | Munthe, Arnold Hansen (I71843)
|
| 396 | Årstal: 1583 - 1865 Bygningsændringer og ombygninger: Store dele af Ribe nedbrænder 1580. Ebbe Mogensen opfører et 16 fag gavlhus på hjørnet af Overdammen og Sortebrødregade 1583. Den nordøstlige grund mod Toldbodgården bebygges med et 13 fag dybt gavlhus 1583. Kun kælderen er bevaret. Mellen de to gavlhuse opførtes et syv fags langhus 1589. Det er helt forsvundet. Jens Lauridsen Baggesen samler de tre parceller 1680. Portlængen i Sortebrødregade opføres 1681. Bortset fra portfaget er denne bygning grundmuret 1857. Andreas Frausing Fridsch nedriver store dele af komplekset 1789 og opføres et nyt forhus mod Overdammen og et 15 fag sidehus i bindingsværk mod Toldbodgården. Et nyt tværhus afløser de to stokværk gamle hus i gården. Det eksisterer endnu. J. H Quedens etablerer købmandsgård og butik i komplekset 1836. Sidebygningen mod Toldbodgården får grundmur 1854, gavl 1857 og påbygget en overetage 1865. Komplekset istandsættes 1961-65. Forhus og længe mod Sortebrødregade tilbageføres i størst muligt omfang til de den oprindelige indretning. [3] | Baggesen, Jens Lauritsen (I1501)
|
| 397 | Arvede sammen med sønnen Jon gods i Lille Værløse (Kirke Værløse S., Smørum H.). | Hvide, Cecilie Ebbesdatter (I188)
|
| 398 | Arvede Schloss Osten**, Tollense 1330. Arvelandmarsk Pommern-Stettin. Arvelandmarsk Pommern-Stettin. | Molzan, Ludolf I von (I28792984)
|
| 399 | Arvemarskal i Werle-Güstrow | Levetzow, Heinrich von (I36075929)
|
| 400 | Arvemarskal Meklenborg Huset Eickhof | Lützow, Ridder Johann (Henning) von (I81994580)
|