Notater
Match 2,601 til 2,700 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2601 | Moderen er Eleanor|Ainor|Judith de Normandie gift med Baudouin IV Graaf van Vlaanderen. http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I17564&tree=2 | Vlaanderen, Judith van (I19990707)
|
| 2602 | Mogens Degn Barn Døbt Jacob | Thune, Jacob Præst (I2761)
|
| 2603 | Mogens Thomsen Bircherod, f. 20. Juli 1692 i Odense, dbt. 23. s. M. (St. Knud), Student 1712 fra Odense, begr. 8. Jan. 1716 i St. Knuds Kirke. Ugift. | Bircherod, Mogens Thomsen (I2918)
|
| 2604 | Moltke, mecklenburgsk uradelsslægt, der tidligst forekommer med de to brødre, ridderne Friedrich Moltke (nævnt 1254 og 1265) og Johann Moltke (nævnt 1255 og 1270), der blev stamfædre til talrige uddøde og endnu levende linjer. Om slægtens oprindelse er slavisk eller tysk, er stadig uvist. Den sikre stamrække for alle nulevende slægtsmedlemmer begynder med mecklenburgsk råd Otto Moltke (nævnt 1441 og 1486) til Strietfeld. Slægtens godser, ægteskabsforbindelser og panteerhvervelser fra dde mecklenburgske fyrster og hertuger gav den stor politisk indflydelse i 1300- og 1400-t. Et stort fødselsoverskud i slægten i 1500-t. medførte opsplitning af godserne og forringede dens økonomiske grundlag, Trediveårskrigen gav den et økonomisk knæk, og sidst i 1700-t. sad den ikke mere på godser i Mecklenburg. Linjer udvandrede til Württemberg, Preussen og Østrig og knyttede sig især til hæren og det politiske liv. I 1300-t. kom en linje til Danmark, hvor den især under Valdemar 4. Atterdag og Oluf 2. fik stor politisk indflydelse. I 1400-t. fik denne linje lavadelig status, men uddøde ca. 1520. Dansk overhofmarskal og gehejmeråd Adam Gottlob lensgreve Moltke til grevskabet Bregentved tilhørte en endnu levende, ubetitlet linje, der i 1600-t. kom til Danmark. Han blev stamfader til en række linjer og kunne i kraft af sin rigdom medgive dem godser, hvoraf flere som Bregentved, Jomfruens Egede, Lystrup, Espe og Glorup endnu er i slægtens eje. Linjen til Glorup fik i 1843 kgl. patent på at føre navnet Moltke-Hvitfeldt. Mest bemærkelsesværdigt for disse linjer er deres engagement i det politiske liv i 1700-, 1800- og 1900-t. både i Danmark og i Hertugdømmerne. Ellers har de danske linjer især været knyttet til hæren, civiletaten og borgerlige erhverv. | Familie: Ridder, Godsejer Johann Moltke / (F39609539)
|
| 2605 | mon den, der var død 1320, da Sønnen Johannes Mogensen pantsatte noget efter ham arvet Gods til Niels Brok. | Grubbe, Mogens Jensen (I69)
|
| 2606 | mon identisk med den 1401 nævnte Lille Niels Munk i Havbro (Aars H.)? Se nedenstående ->>> Niels Nielsen Lille Munk - beseglede 1391 et Vidne i Gislum Herredsthing, sammen med Johannes og Christiern Nielsen (Munk) og fører et delt Skjold, hvis l. Felt er 3 Gange tværdelt, men i 2. Felt to over hinanden stillede Roser, hører maaske alligevel til Vinranke-Munk'ernes Slægt, thi 1394 besegler han atter sammen med disse Brødre et Vidne af Aars Herredsthing og 1401 paa Gislum og Rinds Herredsthing, og skrives da Lille Munk af Havbro, hvilken Gaard ellers tilhørte hin Slægt. [2] | Munk, Nielsen Lille (I31817984)
|
| 2607 | Mordet på Børglum-bispen |wikipedia] Hvidbjerg Kirke er særlig kendt for, at biskop Oluf Glob fra Børglum blev dræbt af sin nevø, Jens Glob, foran alteret i 1260. Motivet var, at biskoppen efter sin broders død havde frataget enken og de to børn store jordbesiddelser. Kirken blev llyst i band, og sagnet fortæller, at bandet kun kunne løses, hvis et menneske blev levende begravet ved kirken. Man lokkede da et forældreløst barn ned i en grav ved hjælp af sukkermad, og på den måde løstes bandet. Ved kirkeskibets nordvestlige hjørne på soklen ses et stenhoved, og det fortælles, at barnet blev lokket i graven hér. Der udviklede sig i det hele taget en rig sagntradition om disse begivenheder, og H.C. Andersen skrev historien Bispen paa Børglum og hans Frænde om begivenhederne. | Glob, Jens (I587)
|
| 2608 | Morten Boesen, døbt 4. Nov. 1698 i Kjøge, var først i Latinskole i Kalundborg og antaget af en Hører til Opvartning, medens nogle Borgere gav ham nogle Dages Kost hos sig, oplevede Pesten dær, var saa et halvt Aar i Lære hos en Urtegaardsmand; men Arbejdet var for strengt for ham, der var lille og spædlemmet, derpaa i 7 Aar hos en Kirurg, arbejdede som Kirurgsvend dels i Slagelse, dels i Kalundborg, kom i denne Stilling i Berøring med og fik senere privat Undervisning af Sognepræst Eilert Hagerup i Kalundborg, 1721 Student fra Kalundborg, optaget i Sognepræst Thue Froms Hus i Refsnæs, hvor han forlovede sig med sin senere Hustru, der var en Broderdatter af Thue Froms Hustru Anna Schreil, var et Aar Præceptor hos Kaptajn Mehrn i Raklev ved Kalundborg, cand. theol. (paa Biskop Lintrup’s Bekostning, men er forglemt ind ført i Eksamensprotokollen), omtrent i 4 Aar Informator paa Pastor Hagerups Rekommendation hos Regimentsskriver i Frederiksborg, senere Etatsraad Erich Torm, der 1726, da Boesen søger Nykjøbing og Systofte Sognekapellani, siger om ham, at han »er af megen god Lærdom og haver alle Tider opført sig som et retsindig Menneske«, fik i Frederiksborg ofte Lejlighed til at prædike i Stedet for Slots præsten, den senere Biskop Hersleb. Kong Frederik IV, der gerne hørte Morten Boesen prædike, skal have sagt om ham, at han kunde blive Biskop, dersom han ikke var saa lille af Vækst. 1727 søger Morten Boesen Nordrehoug Præstekald og anfører, at han i mange Aar har været »Studenter«. 18. Aug. 1727 residerende Kapellan til Kjerteminde og Drigstrup, hvor han bidrog til Opklaringen af det paa Sognepræsten Hornemann af dennes egen Hustru og hendes Elsker Student Mørch forøvede Mord (se Fynske Saml. III, 1, S. 19), søgte hurtig Forflyttelse, saaledes 1730 Højrup Præstekald og be klager sig dels over det store Arbejde, der falder i Kjerteminde, idet han ugentlig maa gøre 4 Prædikener, dels over Indkomsterne, der ikke er tilstrækkelige til hans fornødne Underhold, endvidere Oxbølle, Kippinge og Brarup, Everdrup, og siger da, at han er en svag Mand, og at højsalig Kongen har tilsagt ham et bedre Kald, samt Rise, 1732 Kalundborg og har et meget godt Skudsmaal fra Sognepræsten i Kjerteminde, 1733 Tingsvold Præstekald i Trond- hjem Stift og Vestby i Aggershus Stift og beretter da, at det er den 80. Supplikation, han har indgivet om Forfremmelse, ligesom han ved forrige Ansøgninger har forevist gode Attester fra kgl. Konfessionarius Frawen og Sognepræsten i Kjerteminde, endvidere Thorslundemagle og 1734 Herslev og Viuf, 1. Aug. 1738 Sognepræst til Æbeltoft og Draaby, maatte før sin Kaldelse ifølge kgl. Ordre tage til Kjøbenhavn og prædike for Kong Christian VI, han omtales som »en sær gudfrygtig Mand« og »en sand Herrens Tjener, hvis ægte evangeliske Foredrag og hele christelige Embedsførelse var paa den Tid til stor Velsignelse«, og hans Biskop (Hygom i Aarhus) kalder ham »en saa trofast Ven og Broder og Medstrider i Herren«; f 28. Jan. 1742 i Æbeltoft af »den grasserende Sprinkel- og Flækfeber«, begr. i Æbeltoft Kirke; g. 27. Okt. 1727 i Kjerteminde m. Johanne Cathrine Schreil, f. 1698, opdraget først hos sin Moster Fru Koefoed paa Bornholm, siden i Biskop Lintrups Hus, opholdt sig senere paa Birkendegaard og var tilsidst Husjomfru hos Etatsraad Torm, begr. 22. Sept. 1760 i Æbeltoft, Datter af Sognekapellan til Rønne og Knudsker, Rektor ved Rønne Skole Christian S. og Catharine Ditlevsdatter Lind. Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen | Boesen, Morten Præst (I4282)
|
| 2609 | Morten Jepsen er født ca. 1580 i Vedsted, Aaby sogn, Kær herred, Aalborg amt, død 1654 i Vedsted, begravet i Aaby. Nævnt 28.2.1621 som fæstebonde i Vedsted (T. S. Perg. Hvertbo Herred, Nr. 24). Gift ca. 1610 med Karen Jensdatter. Oplysningerne om dem og deres efterkommere stammer hovedsagelig fra F. Hjort, Beretning om Slægten Thura og dens Oprindelse gennem 400 Aar, Eget Forlag, Otterup 1925. Her kan man læse om Morten Jepsen: "Den 28. Januar 1647 blev Morten Ibsens Bo vurderet og regegisteret i Anledning af Hustruens Død. Vurderingen blev foretaget af 5 Mænd og overværedes af Ridefogden fra Birkelse, Jesper Pedersen Havgaard, med 2 tiltagne Mænd, og af Tingbogen for 1648 erfares lidt nærmere desangaaende, dog er Bogen en Deel makuleret, saaledes at en Del af Skiftet ikke kan læses. Morten Ibsen maa paa den Tid have været en gammel Mand, idet den ældste Søn maa være født noget før 1614, da en yngre var født, og Størstedelen af Gaardens Brug havde han da overladt til sin Søn (antagelig den ældste) Jep Mortensen, saaledes at han selv kun havde 1 Hest og 1 Plag, 3 Stude, 5 Køer, 1 Kvie, 1 Tyr, 8 Faar og 3 unge Væddere samt 12 Smaagrise. Af Indboet nævnes bl.a.: 3 Tinfade, 1 Kaffekjedel, 1 Messingbækken, Messing Lysestager, 1 (!) Par lagner, 1 egetræs Skab, 1 egetræs Bord, 1 lang egetræs Bagstol, 1 egetræs Jernbundet Skrin, 1 Himmelseng, 1 Rejsevogn, 1 halv Staalharve og 1 halv Træharve (formodentlig har han været fælles med Sønnen om 2 Harver), 1 SStaalgryde, 2 Væve osv. – Hele hans Ejendom blev vurderet til godt 173 Daler, og herfra gik 13 Dalers Gæld, foruden hvad hans Hustrus Begravelse havde kostet. Sønnen Jep Mortensen havde formedelst sin Faders Alderdom og Skrøbelighed foranstaltet Begravelsen og foreløbig afholdt Bekostningen. Morten Ibsen døde 1654 (Tingbogen 1655. 20. Oktober). Det mest mærkelige ved disse Bønderfolk er den Maade, hvorpaa de har forstaaet at faa deres store Børneflok opdragne og forsørgede i saa betydelige og udmærkede Stillinger. Mærkeligt er det ogsaa, at saa mange – 4 – ere havnede i den modsatte Ende af Landet, helt ovre paa Lolland, og én paa Fyn, medens 2 forblev i Hjemegnen. Der var altsaa mindst 7 Børn (en Udtalelse i Slutningen af Afkaldet (se nedenfor) kunde tyde paa, at der levede flere i "Hjemlandet."" 1.9.1654 fik ældste søn Jep Mortensen afkald af sine søskende på arv fra forældrene. Afkaldet, der er udfærdiget i Nakskov, lyder: "Vi efterskrevne Mester Laurits Mortensen, Sognepræst i Nakskov, Peder Mortensen, Borgmester samme Sted, Jens Mortensen, Ridefoged til Krænkerup, Christen Mortensen, forrige Ridefoged til Hvedholm, og Hr. Knud Christensen, Sognepræst i Rødby, kjkjendes og herved vitterliggjør, at eftersom vor kjære Moder og Hustrus Moder Sl. Karen Jensdatter, som boede i Vedsted, for nogen Aar siden ved den timelige Død er salig udi Herren hensovet, og da Boen efter hendes dødelige Afgang ikke blev delt efter skifter imellem vores kjære Fader Morten Ibsen og os samtlige hans Børn, og det formedelst bemelte vores kjære Faders høje Alderdoms Skyld. Men eftersom det nu og haver behaget den gode alvidende Gud, bemelte vores kjære Fader til sit himmelske Riges Glæde og Herlighed, ved den timelige Død at bortkalde, og vi med Sandhed maa bekende, at vores kjære Broder Jeppe Mortensen og hans kjære Hustru Maren Bertelsdatter haver som gode, lydige Børn været vor bemelte vores kjære Sl. Fadeder meget tjenstagtige udi i hans høje Aar og Alder, saa de kan med Sandhed siges at have været hans Alderdoms Trøst og Støtte, som han (helst udi os andre hans Børns langt Fraværelse) kunde holde og støtte sig ved, hvilket vi stedse imod dem soom gode, trofaste Søskende, saa længe Gud sparer os Livet, vil erkjende, og at de og ellers skulde fortjene vores Affection imod dem, da haver vi foræret alt, hvis vi efter vores bemelte kjære Sl. Forældre, fader og Moder arveligen kunde holde og tilfalde ... intet undtaget i nogen Maade. Forhaaber og, at vores kjære Søskende og Hustrus Søskende, som er landet hos dennem (i.e. i Vendsyssel) ogsaa efterkommer det samme og sig kristelig og tilbørligt imod dem betjene. Vi for vores Personner, for os selv, vores Hustruer, Børn og alle vores Arvinger giver herved bemelte vores kjære Broder Jep Mortensen og hans Hustru Maren Bertelsdatter, deres Børn og Arvinger fuldkommen uryggeligt og uigjenkaldendes Afkald og Kvittants for al den Arv, som os kunde lodde eller arvelig tilfalde ... Og dersom det vores kjære Broder saa behager, skal han og hermed have fuldkommen Fuldkommen Fuldmagt at tage et uryggeligt Tingsvidne efter dette vores Afkald foruden nogen Kald eller Varsel til os i nogen Maade ..." Afkaldet sendte Borgmester Peder Mortensen i Nakskov til Ridefogden i Birkelse, Ove Pedersen i Hovgaard tilligemed en Skrivelse, hvori han næst efter at bringe sin gode Ven samt Broderen Jesper Pedersen i Hovgaard sin venlige Hilsen, anmoder om, at han vilde foranstalte Arveafkaldet givet ved Tinget, om Jep Mortensen begærede det, hvilket derefter skete." F. Hjort, Beretning om Slægten Thura, s. 12-14. Sources F. Hjort, Beretning om Slægten Thura og dens Oprindelse gennem 400 Aar, Eget Forlag, Otterup 1925 | Jepsen, Morten (I26247454)
|
| 2610 | Moth, Matthias, o.1647-1719, Oversekretær, Lexikograf, var Søn af Poul Moth og er vistnok født i Odense. 1665 blev han privat dimitteret til Universitetet, hvor han valgte den berømte Thomas Bartholin til sin Præceptor. Under hans Vejledning begyndte han at studere Medicin, tog Bakkalavrgraden 1666, men drog saa Aaret efter til Udlandet for at søge videre Uddannelse. Rejsen gik først til Leiden, hvor han immatrikuleredes 1667 som studerende Medicin, men i øvrigt vide vi ikke meget om hans Ophold i Udlandet; 1670 var han i Paris, da han kaldtes hjem ved Faderens Død. Siden er han dog atter rejst ud, og 1673 træffe vi ham igen i Leiden, stadig studerende Medicin. Det blev dog ikke som Læge, at han skulde vinde sig et Navn. Da han paa ny vendte hjem til sit Fædreland, valgte han som saa mange unge Mænd af den højere Borgerstand at træde ind i Statens administrative Tjeneste. Moth havde desuden en ganske særlig Grund dertil; hans Søster Sophie Amalie (s. ndfr.) var bleven Kong Christian V?s anerkjendte Mætresse, og han kunde haabe ved Hendes Hjælp at stige højt og hurtig. Lige i Begyndelsen af Aaret 1675 udnævntes han til Assessor i Skatkammerkollegiet og senere hen paa Aaret tillige til Stempelpapirsforvalter, 1676 til Assessor i danske og tyske Kancelli og 1680 til Kancelliraad og Kammersekretær for de norske Sager. 1688 blev han Oversekretær i danske Kancelli, foreløbig dog kun for de norske Sager, men da Bolle Luxdorph (X, 487), der samtidig med Moth var bleven Oversekretær for de danske Sager, i 1690 faldt i Unaade, overtog Moth tillige hans Forretninger; ganske vist blev Luxdorph taget til Naade igjen Aaret efter, men Moth vilde nu ikke af med Forretningerne, og Luxdorph blev herefter brugt som Diplomat. 1694 blev Moth tillige Deputeret i Land- og Søetatens Kommissariat. Ydre Udmærkelser bleve ogsaa i rigeligt Maal Moth til Del: 1679 fik han Ret til at føre adeligt Vaaben, 1684 blev han virkelig Etatsraad, 1692 Justitsraad med Ordre til efter Tilsigelse at møde i Højesteret, s. A. tillige en af Patronerne for det kongl. Ridderakademi i Kjøbenhavn, 1693 Ridder af Danebrog og 1695 Gehejmeraad. Selv om Søsteren har haft nogen Indflydelse paa Moth's Avancement, kan det dog ikke kaldes paafaldende hurtigt for den Tid, end mindre i nogen Maade ufortjent. Moth var sikkert en af de dygtigste Embedsmænd paa den Tid, og han var i Besiddelse af en overordentlig Arbejdsevne. Hans Forretninger som Oversekretær maatte i høj Grad lægge Beslag paa hans Tid og Kræfter, men ved Siden deraf var han Medlem af et stort Antal Kommissioner; særlig var han et af de mest brugte Medlemmer i Kommissmissionerne i Raadstuen for Slottet, og hans Betænkninger her høre altid til de bedste Indlæg. Desuden fik han overdraget en hel Mængde forskjellige Bestillinger; saaledes blev han 1694 en af Direktørerne for Kjøbenhavns Vandvæsen, 1696 Deputeret i Politikommissionen og Medlem af Inspektionen med Brand- og Belysningsvæsenet i Kjøbenhavn og 1697 Meddirektør for Børnehuset. I en Række af Aar styrede han tillige det danske Postvæsen. Dette var 1685 overdraget til Christian Gyldenløve, Christian V?s Søn med Sophie Amalie Moth, men da han naturligvis ikke selv kunde styre det, indsattes der Direktører til at lede det i hans Navn. Som saadan fungerede Moth fra 1688-99, først i Forening med Jens Rosenheim og efter dennes Død 1690 alene. Han havde meget store Fortjenester af Postvæsenets bedre Ordning og synes i Modsætning til en senere Tid at have holdt særdeles god Orden. Moth var en alsidig dannet Mand med mange Kundskaber og stor Interesse for Videnskaben. Som Oversekretær støttede han den paa mangfoldige Maader, og mange af dens Dyrkere stode i stor Taknemmelighedsgjæld til ham, saaledes Peder Syv, den yngre Thomas Bartholin, Peder Kylling og Arne Magnussen; den sidste boede i lang Tid i hans Hus og blev ved hans Indflydelse udnævnt til Arkivsekretær i Gehejmearkivet, hvorover Moth som Oversekretær havde den øverste Ledelse. Moth var dog ikke alene Videnskabens Ynder, men han fik trods sine mange Embedsforretninger ogsaa Tid til selv at dyrke den; han oversatte saaledes Ovids Metamorfoser, men det gik med denne Oversættelse som med hans store Ordbog, den kom aldrig ud, men findes i Haandskrift paa det store kongl. Bibliothek. Moth var en stor Bogven og samlede et betydeligt og udsøgt Bibliothek. Moth havde i høj Grad været Kong Christian V?s betroede Mand og haft en stor Indflydelse paa Statens Styrelse i denne Konges sidste Leveaar, men med Christian V?s Død var ogsaa hans politiske Rolle udspillet. Han havde skabt sig mange og mægtigge Modstandere og altid staaet i spændt Forhold til Kronprins Frederik; dertil kom, at Søsteren, der tidligere havde været ham en stærk Støtte, nu ganske naturlig kom til at blive det modsatte. Kort efter Tronskiftet (1699) fik Moth sin Afsked og levede nu som Privatmand til sin Død, 19. Marts 1719, ivrig beskæftiget med Arbejdet paa sin Ordbog. ? Moth ægtede 23. Jan. 1676 Kirstine Aagaard, der døde 6. Febr. 1698. F. Olsen, Det danske Postvæsen til 1711 S. 135 ff. 189 f. L. Laursen. | Moth, Oversekretær Mathias (I96241016)
|
| 2611 | Munch blev ca. 1722 skriver hos højesteretsprokurator Dines Leth i København. Ved Leths udnævnelse til landsdommer søgte Laurids Munch egen prokuratorbevilling. 19. marts 1728 blev Munch prokurator for Højesteret i begge riger. Han var kendt som prokurator og var ikke blot en meget dygtig sagfører og administrator, men havde også ambitioner. Det kan bl.a. aflæses af den pragfulde begravelse, som han arrangerede ved moderens død i Sct. Nicolai Kirke i 1747. 9. marts 1736 blev han virkelig kancelliråd og fik 6. september 1737 tilladelse til at vedblive med sit højesteretsadvokatembede, indtil hans vilkår bliver således, at han kan tiltræde et ham lovet embede som assessor i Hofretten uden løn. 27. januar 1741 blev Munch virkelig justitsråd og 18. februar 1746 tilforordnet i Højesteret. 29. januar 1749 blev han etatsråd. | Munch, Laurids (I2847)
|
| 2612 | Musse herred, Gejstlig skifteprotokol 1768-1788 164 Sara Cathrine [Caspersdatter] Greve i Nysted. 30.5.1769, fol.27. Enke efter Ludvig [Jacobsen] Reus, kapellan i Nysted, [død april 1742]. B: 1) Jacob Reus, møller i Radsted 2) Anne Marie Reus i København. [Første ægteskab med Gregers Baltsersen Maschwedel, præst i Sakskøbing og Majbølle, død 21.2.1731]. | Greve, Sara Katrine (I1322)
|
| 2613 | Myrdet | Ballenstedt, Adalbert II (I314)
|
| 2614 | Myrdet | Lambert, Mieszko II (I136)
|
| 2615 | Myrdet i Middelfart | Bugge, Niels (I557)
|
| 2616 | Møllersvend | Baggesen, Ludvig August Bergmann (I1482)
|
| 2617 | Møllersvens, nu Fattiglem på Arbejdsanstalten | Bagger, Joachim Godske (I761)
|
| 2618 | N. F. S. Grundtvig fortæller1, at han blev gift med en datter af Erik Lynow af Ørslev | Grundtvig, Niels Hansen Præst (I2683)
|
| 2619 | N.N. I. Basse., var g. m. Fru Kirsten, der havde Part i Aars- marke (det nuværende Knuthenborg). | Basse (Gamle), NN I. (I64)
|
| 2620 | Nakskov Byfoged Skifteprotokol 1598-1806 1157 Nikolaj Høpner, borgmester i Nakskov. 14.5.1720, fol.14B. E: Maren Lundt, der døde, skifte 4.8.1721. LV: svoger Hans Pedersen Top. B: 1) Lorents Høpner, student og klokker i den danske menighed på Trankebar 2) Peder Høpner, apoteker i Randers. Nævnes ikke som arving efter sin mor 1721, [begravet Randers 14.3.1721] 3) Carl Hans Høpner, fuldmægtig hos landfogeden på Færøerne 4) Magdalene Kirstine Høpner g.m. Offe Schade [Ditlevsen Friis], præst i Sandby 5) Sofie Høpner g.m. Herman Cortsen, guldsmed i Nakskov 6) Christence Høpner, [skifte 6.3.1719 lbnr.1096]. E: Peder Kahl, rådmand, [skifte 3.1.1721 lbnr.1151]. B: a Frederik Christian Pedersen Kahl b Engel Pedersdatter Kahl c Marie Sofie Pedersdatter Kahl 7) Marie Sybille Høpner, enke efter Didrik [Jensen] Blicher, kapellan i København Trinitatis, [død november 1719] 8) Gunder Høpner 9) Malene Sybille Høpner 10) Bodil Cathrine Høpner, [skifte 12.6.1717 lbnr.1107]. E: Henrik Jochumsen Frobøse, købmand. B: a Marie Magdalene. KILDE: http://www.brejl.dk/nakskov.html | Høpner, Marie Sybille (I895)
|
| 2621 | Nakskov Byfoged Skifteprotokol, 1712-1716 992 Tolle Guttormsen, skipper i Nakskov. 6.5.1713, fol.190B. E: Anneke Jochumsdatter. B: 1) Sinne Marie Tollesdatter g.m. Jochum Blich 2) Anne Tollesdatter, enke efter Peder Pedersen Munch, [skifte 20.10.1711 lbnr.982] 3) Jochum Tollesen 4) Hans Tollesen 5) Engel Tollesdatter g.m. Hans [Hansen] Rostrup, præst i Aggersborg i Jylland. Testamente af 22.2.1713. | Tollesdatter, Cindel Maria (I1419)
|
| 2622 | Nakskov Byfoged Skifteprotokol, 1736-1743 1527 Else Sørensdatter Bay i Nakskov, der døde 3.5.1739, fol.491B. Enke efter Tønne Rasmussen, tolder. B: 1) Rasmus Tønnesen, tolder i Nakskov g.m. Charlotte Amalie Suhr 2) Søren Tønnesen Bay 3) Kirsten Tønnesdatter Bay g.m. Hans Didriksen 4) Ellen Tønnesdatter g.m. Ditlev Schiøll, rådmand 5) Anne Tønnesdatter g.m. Jørgen Just 6) Cecilie Tønnesdatter 7) Maren Tønnesdatter, død. E: Didrik Didriksen. 4B: a Tønne Didriksen b Hans Didriksen c Didrik Didriksen d Anne Didriksdatter. | Bay, Søren Tønnesen (I2193)
|
| 2623 | Name: Hildr Name: Ragnhild Name: Rognhild | More, Hilda Ragnhild Hrolfsdatter Countess of (I5986522)
|
| 2624 | Navn efter våbenet | Drefeld, Mogens (I83872005)
|
| 2625 | Navn i kirkebøgerne: Corpuleret: Jørgen Dugweiter Død: Jørgen Dukweiter Barfields Genealogy: Bidrag til Duchwaider slægten Duchwaider slægtsnavnet kan føres tilbage til Christian Duikweiter, der optræder fra ca 1810 i Hørsholm – Søllerød området som farversvend og dugmager ved Usserød Værk. Navnet kunne stamme fra en profession, d.v.s. tuch og waid'er – klæde og (farven fra) vajd planten. Der er 17 Duchwaider'e i dagens Danmark, så vidt vides alle fra denne slægt. Navnet forekommer tilsyneladende ikke udenfor Danmark, så Christian har nok konstrueret navnet selv. Stamfaderen til slægten, Christian Duikweiter blev født o. 1786. Fødested og -land er ukendt. Navnet kunne tyde på, at han kommer fra Tyskland, men det er rent gætteri. Der er i samtiden ikke fundet andre Duikweiter'e, end ikke som faddere eller forlovere. Søgninger i diverse databaser og registre for alle optegnelser globalt giver ikke væsentlige oplysninger. Det kan tyde på, at Christian er kommet hertil uden anden familie, få år efter år 1800. En grundig søgning i den komplette database for Folketællingen 1. februar 1801 for Danmark har ikke givet resultat. Sandsynligvis er han, som så mange andre, kommet til Danmark i den urolige periode under Napoleonskrigene. Om han er flygtning, deserteret soldat eller almindelig lykkerider, har vi ingen indikation af. Han synes dog at ville slette alle spor af sin oprindelse incl. sit familienavn. Stavemåden for navnet er ikke fast : Formerne Dugveiter, Dugweiter, Dugvater, Dukveiter, Duikwaiter, Dukweiter, Duckweiter, Duckwaiter og senere Duchwaider er set. Det bruges i vore dage kun i Duchwaider formen, og kun i Danmark. Det er derfor nærliggende at antage, at alle personer med dette efternavn er efterkommere (eller tilgifte) af Christian Duikweiter. Det må også antages at han selv har opfundet navnet, altså indledende brugt det som kaldenavn, formentlig som besskrivelse af hans erhverv. Et blødt tysk T lyder som et dansk D, så Duikweiter kan være Tuchwaider (Tuch = dug eller klæde; Waid = vajd, en blå plantefarve). Så det er altså Christian "klædesfarver", ganske nærliggende ud fra hans erhverv o. 1810 til 1815. | Dugweiter, Cristian (I1681)
|
| 2626 | Navn: Hr. Sifridus de Bokwolde Var 1303 Ridder og med Timmo de B. miles, Otto de B., Lambertus de B., Timmo de B. og Dhetlevus filius dni. Dhetlevi de B. Vidne, da Sifridus de Plone og Otto de Plones Sønner forpligtede sig til at stille 100 Væbnede til Staden Lybæks Tjeneste. | Buchwald, Ridder Sifridus von (I54751506)
|
| 2627 | Navn: Lange Sifridus de Bokwolde Kaldes 1325 Siffridus Siffridi filius dictus de B. og solgte med Hr. Otto og flere af Slægten Ruppersdorf, Offendorf og Techow, skrives 1337 in Malekendorp (Ksp. Curau) og var Forlover for Otto og Sifridus de B. og 1338 Forlover for sidstnævnte. | Buchwald, Lange Sifridus von (I22787852)
|
| 2628 | Navn: Sifridus de Bokwolde Nævnes 1233 som Vidne med Greve Adolf af Holsten. | Buchwald, til Buchwald Sifridus von (I14910231)
|
| 2629 | Navn: Volradus de Bokwolde Nævnes 1347 sammen med Detlevus de B. til Detlev Wensin Hr. Bertolds Søns tro Haand, pantsatte 1353 en Rente af Byen Malekendorp til Albert Bryggemann, en Borger i Lybæk, og da lovede for ham Syfridus Parkentin, Otto de B. og Lambertus de B. famuli. | Buchwald, Volradus von (I10987670)
|
| 2630 | Navneforandring fra Jakobsen til Østergaard | Østergaard, Eleonora Nicoline Kirstine Dagmar (I999)
|
| 2631 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Andersen, Jens Jørgen (I1308)
|
| 2632 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lauritsen, Barlo Krag (I706)
|
| 2633 | Navnet blev senere til Bodil | Pedersdatter, Boel (I2011)
|
| 2634 | Navnet Kercthorp kommer af Kircthorp, kirkegård * Adolf af Schaumburg gav landsbyen til Lübeck | Kardorff, Radolfus de Kercthorp (I91730100)
|
| 2635 | Navnet Nymann er iflg. Kirkebog 1 april 1905 blevet legalt familienavn | Nymann, Christen Poulsen (I588)
|
| 2636 | Navneændring 26 feb 1912 fra Nielsen til Brøndal | Brøndal, Kristian Frederik (I1191)
|
| 2637 | NB Cicilia. Pat: Joh. Harboe. Past. Broacker D: 21 Februar | Harboe, Cicilia (I2808)
|
| 2638 | ndrømmede, at han havde slået Margrethe ihjel | Herluf (I28714243)
|
| 2639 | Nebel er nu en del af Tyskland | Brorson, Andreas Brodersen Præst (I3706)
|
| 2640 | Nebsager og Bjerge Bjerge Herred, Vejle Amt, Aarhus Stift. 17. 5. Okt. 1882. Frederik Theodor Jacobsen, f. 21. Nov. 1821 i Odense, S. af Justitsraad, Overlæge Jac. Chr. J. og Magd. Elisab. Siemssen. St. Odense 38, Kand. 5. Nov. 46 h. (I.T.), var 46-53 Huslærer paa Vadgaard, Vilsted, og senere paa Dampgaaard Skovridergaard v. Hillerød, en kort Tid underviste han ogsaa v. kbh.ske Kommuneskoler, Førstelærer v. Frederiksværk Sk. 1. Mai 53, pers. Kapl. Sønderholm-N.-F. 3. Mai 57, ord. 1. Juli, Sgpr. Tjele-V. 7. Okt. 65, Gjerlev-E. 30. Aug. 75, entl. 30. Nov. 91, t 8. Feb. 92 i Nebsager. Han hørte til "de Stille i Landet"; meget sjælden saa man ham udenfor hans Hjem uden netop der, hvor hans Embedsvirksomhed krævede hans Nærværelse; men denne røgtede han med stor Troskab og Punktlighed. Haan mødte overalt nøjagtig paa Klokkeslaget, saa ingen kom til at vente paa ham, og han gik altid vel forberedt til sin Gjerning. Da han endnu var i Besiddelse af Legemskræfter og Helbred, var han ogsaa en afholdt Prædikant, der altid samlede godt Kirkebesøg, og Enhver kunde mærke, at han talte, hvad han selv troede, og at han med største Omhu havde lagt alt til Rette. Han var ved Siden deraf en sjælden medgjørlig og hensynsfuld Mand, der modtog Enhver, Rig eller Fattig, der henvendte ssig til ham, med den samme Venlighed. Han sluttede sig nærmest til den saakaldte "kirkelige" Betning og var meget frisindet; men han var en altfor fredelig Mand til nogensinde at fremsætte udæskende Tanker, ligesom han ogsaa gerne tillod andre aat have deres egne Meninger. Paa Grund af det noget tilbagetrukne Liv, han førte her i sine sidste Leveaar, blev han ikke kjendt af nogen stor Kreds; men den lille Kreds, der stod ham nærmere, vil altid mindes ham i Kjærlighed og skatte hans ædle og trofaste Sindelag. (Horsens Avis 11. Feb. 92). G. 28. Juli 54 i Sønderholm m. Pauline Elisabeth Cathrine (Trine) Blicher, f. 20. Feb. 27 i Vilsted, D. af Konsistorialraad, Sgpr. Laur. B. til Sønderholm-N.-F. og Soph. Amalie Blich. Broder Sgpr. C. S. Jacobsen til Borre. Fætter og Svoger Sgprpr. C. P. Jacobsen til Rødby-R. Hustrus Broder Kapellan D. C. Blicher til Louns-A., Søster Pastorinde Wesenberg paa Norderø, Brodersøn Sgpr. B. Blicher til Elsted-E. Se Staml. av. de t. Brødrene Petersens Jomfrukloster adkomstberett. Fam., S. 29. Vahl's Afk. af Chr. Nielsen, II. 13, S. 9. | Jacobsen, Frederik Theodor Præst (I55359636)
|
| 2641 | Niels Bosen, var 1317 Foged i Slagelse, solgte 1320 Gods i Thorslunde til Bispen af Roskilde. | Griis, Foged Niels Bosen (I78431689)
|
| 2642 | Niels eller Nils (1064-25. juni 1134) var konge af Danmark fra 1104-1134. Kong Niels efterfulgte sin bror Erik Ejegod, der døde på Cypern under en pilgrimsrejse. I sit fravær udnævnte Erik frillesønnen Harald Kesja som sin stedfortræder, men da stormændene trådte sammen, valgte de i stedet den femte af Svend Estridsens sønner, den ca. 40-årige Niels. I 1104 giftede Niels sig med Margrete, datter af kong Inge af Sverige. Hun var tidligere gift med Magnus Barfod af Norge. Tilnavnet Margrete Fredkulla fik hun, da hun var blevet gift med Magnus som en del af det forlig, der kom ud af trekongemødet ved Kongahella i 1101. De første 25 år af Niels' regeringstid var fredelige, og kongemagten og kirken ved ærkebiskop Asser fandt deres plads i forhold til hinanden. Niels indførte tiendebetaling til kirken. Som den første danske konge kaldte Niels sig "konge af Guds nåde". Niels indskrænkede også antallet af hirdmænd, der fungerede som hans livvagter. I stedet blev hirdmændene placeret rundt om i riget som en slags embedsmænd, der kunne opkræve bøder, lægge beslag på vrag samt inddrage arv, der tilfaldt kronen, hvis der ingen naturlig arving fandtes. Erik Ejegods søn, Knud, blev opfostret hos den mægtige sjællandske Hvideslægt. Senere var han hos hertugen af Sachsen, Lothar, der 1125 blev konge af Tyskland. I 1115 udnævntes Knud til jarl over det sydlige område og fik den udenlandske titel hertug med hædersnavnet Lavard, herren (engelsk Lord). Knud Lavard var åbenbart populær hos slesvigerne, der i ca. 1120 valgte Knud til deres skytsherre. Niels' søn, Magnus den Stærke, begyndte i Knud at se en farlig konkurrent til kongemagten. I begyndelsen af januar 1131 blev Knud inviteret til et venskabeligt møde med Magnus i Haraldsted Skov uden for Ringsted. Den 7. januar, dagen efter Hellilig tre konger, myrdede Magnus Knud Lavard. Dette mord blev indledningen til flere års borgerkrig mellem Niels og Magnus på den ene side og Erik Emune, Knud Lavards halvbroder, på den anden side. I 1134 ophævede pave Innocens 2. den danske kirkes selvstændighed og lagde den igen ind under Hamborg-Bremen. Dette fik ærkebiskop Asser til at slutte sig til Erik Emune, og det samme gjorde den mægtige Hvideslægt. Den 4. juni 1134 kom det til et slag ved Fodevig i nærheden af Lund i Skåne mellem de to parter. Slaget endte med et totalt nederlag til Niels og Magnus. Magnus faldt og med ham fem bisper, der havde taget parti for kongen. Niels flygtede til Slesvig, hvor borgerne hævnede deres kære Knud Lavard ved at myrde Niels den 25. juni 1134. Han blev dermed den sidste af Svend Estridsens sønner på den danske trone. | Niels I den gode Konge af Danmark (I46481053)
|
| 2643 | Niels Eriksen til Bratskov og Biersholm, var 1456 Medudsteder af et Vidne af Han Herredsthing, tog selv s. A. Vidne smst., at Mikkelshave Mark og Røgild Mark hører Bratskov til, afkjøbte 1462 Morten Nielsen (Vognsen) til Ellinggaard og Niels og Johan Mortensen den dem efter Hr. (?) Erik Nielsen tilfaldne Del i Bratskov, beseglede 1471 til Vitterlighed med Peder Eriksen (Løvenbalk) og fører Ib-skallerne, ?han lagde det først af i Skaane, at Kongens Fogeder skulde ikke gjæste gode Mænds Tjenere". | Rotfeld, Niels Eriksen (I460)
|
| 2644 | Niels Friis, født 1694, sognedegn i Spentrup-Gassum, hvor hans farbroder var præst | Friis, Niels Christensen (I3418)
|
| 2645 | Niels Jensen Bircherod, dbt. 31. Marts 1665 i København (V. Frue), Student 1683 fra København, 9. Juni 1684 Baccalaur, i Foraaret 1687 skrev han hjem til sine Brødre, at han havde Haab om at faa en god Kondition og Bestilling paa et hollandsk Skib, som skulde gaa til Algier for at indløse Fanger, naar han kun kunde faa en god Anbefaling til Admiralitetsherren Marselius i Holland, hvorfor hans Fætter den senere Biskop, daværende Professor Jens Jacobsen Bircherod 30. April s. A. henvendte sig til Baron Jens Juel, der gav den ønskede Anbefaling, død i Holland, „blev borte". | Bircherod, Niels Jensen (I2904)
|
| 2646 | Niels Jensen, Herrefoged 1630 - 1667 Født o. 1600-1610, begr. 17. jan. 1667 i Blenstrup. Stamfar til slægten Blicher. 1) Søn af Kirsten Madsdatter og Jens Pedersen i Horsens, der jf. Aalborghus lens jordebog 1617-18 var fæster af en gård der. Brødrene Niels og Christen Jensen i Horsens blev 7. juli 1630 stævnet på herredstinget af deres bror Peder Jensen i Bælum for arv efter deres mor Kirsten Madsdatter. 2) Gift med Maren Jensdatter, født o. 1610 i Gjerding, datter af Jens Andersen Resen, sognepræst i Gjerding-Blenstrup o. 1600-1640. 3) Han var jf. Klaus Gjerding fæster af den nordøstligste gård i Horsens i Blenstrup sogn under Aalborghus len og var herredsfoged 30. nov. 1630. Han havde fra o. 1631 af kronen fæstet nogle enge og kirkejorder i Horsens, som han havde viderefæstet til Knud Jensen i Horsens, som ikke var hans bror, som Klaus Gjerding beretter. 4) Da Margrethe Marsvin 1647 ville mageskifte med kronen, ville hun have herredsfogedens gård. Efter at kongen havde forhørt sig ved lensmand Gunde Lange, fik Niels Jensen 16. april 1647 løfte om at forblive under kronen. De omtalte enge og kirkejoorder i Horsens tog Margrethe Marsvin imidlertid fra ham og gav til sine egne tjenere. Niels Jensen klagede 24. marts 1649 til kongen og fik sikkert jorderne igen. Gården er sikkert den i Horsens by, fæster Niels Jensen, hartkorn 3-6-4-2 6/7, som nævnes i matriklen 1664. 4. aug. 1635 var Niels Sørensen dommer i en sag, hvor Knud Jensen i Horsens, skulle gøre ed, men ikke havde været med de øvrige 11 mænd. I 1635 æskede Niels Jensen sit skudsmål på herredstinget. Man svarede, at han havde skikket og forholdt sig som en ærlig, from og oprigtig dannemand og ydet ret og skel, som hans bestilling og embede udkrævede. Han fik 1648 herredstingets fuldmagt til at deltage i hyldning af Frederik 3. i København. 5) På herredstinget vidnede 7 mænd fra Horsens og Dollerup 1663, at ?Niels Jensen i Horsens i den sidste fejde blev meget ilde behandlet af de svenske og de kejserlige, ikke alene med stor og ulidelig kontribution og indkvartering, men endog med mamangfoldig og besværlige nattelejer, som de svenske officerer og gemene ofte tog hos ham og i synderlighed udi rapturen, da han blev overfaldet af 12 personer med 18 heste, da han skulle indhøste sit korn, så at hans korn og fuoring er blevet øde og hans heste og en del fæmon ham fratagen, så han ikke har kunnet drive sin avl og biering?. Børn: 1. Jens Nielsen, faderens eftermand som herredsfoged. 2. Jens Nielsen (Horsens), født i Horsens o. 1639, død i Bælum, begr. 25. okt. 1686. 3. Jørgen Nielsen Horsens, 1693 fændrik i nationalinfanteriet ved Det Oplandske Regiments Hadelandske kompagni i Norge. Afgik 12. juli 1698. 6) 4. Mette Nielsdatter, levede 1696 og var da ugift. 5. Kirstine Nielsdatter, gift 20. sept. 1696 i Blenstrup med Hans Frandsen Grise af Aalborg. 6. Dorthe Nielsdatter, gift med Niels Christensen Oustrup i Stenild. Noter: 1) C. Klitgaard, Slægten Blicher, Persh. Ts. 1955, s. 113. 2) Hellum herreds tingbog, s. 124a. 3) Hans H. fussing, Til Dansk Præstehistorie, Persh. Ts. 1940, s. 58. 4) Dette fremgår af 3 skifter i Hellum herreds tingbog, 6.7.1630, s. 124a, 14.2.1665, s. og 12.5.og 27.7.1665. 5) Hellum herreds tingbog. 6) Olai Ovenstad, Militærbiografier: Den norske hærs officerer 1628-1814. | Jensen, Niels (I58786504)
|
| 2647 | Niels Pedersens Hustru 38 år | Pedersdatter, Karen (I1861)
|
| 2648 | Ninne Chirstine, f. 9. Jan. 1736 kl. 3.30 om morgenen, levede ugift i sin faders hus indtil hans død; i en testamentarisk bestemmelse (af 28. Decbr. 1770) fastsætter hendes fader, at hun skal nyde forlods af boet 200 rdlr. »i henseende til, at hun i fulde 20 år med troskab og flid har forestået min husholdning . . . Hun har altid været hjæmme hos mig, og som et kærligt og omhyggeligt barn gået mig til hånde i min alderdom og skrøbelighed, så hun har været mig en trofast støttestav, hvorved anden lejlighed til hendes lykke er gåen forbi.« | Grundtvig, Ninne Christine (I2673)
|
| 2649 | No 1. Aaby og Bjergsted, Kjær Herred, Aalborg Amt og Stift. 6. 1588**. Laurits Justesen; ~ 91 Anna Thomasdtr. af Haverslev-B.; mindst 3 S.; vist 2 ~ Etm.; see O. L. Aabye, r. Cap. Slangerup-U.; T. L. Aaby i Vorning-K.-H.; J. L. Aabye i Gylling; [† 1614]. | Justesen, Laurids Præst (I77321818)
|
| 2650 | No 10. Budolphi K.; Sognecapellaner (fra 2/3 1742 residerende og fra 19/9 1818 tillige Hospitalspræster. 5. o. 11/6 1634. Mag. Jacob Hansen (Brunow); [17/4 1635 Sp.*, see der]. | Brunov, Jacob Hansen Præst (I1552)
|
| 2651 | No 10. Budolphi K.; Sognecapellaner (fra 2/3 1742 residerende og fra 19/9 1818 tillige Hospitalspræster. [Fleskum Herred, Aalborg Amt og Stift]. 18. 6/9 1833 [p. Cap. Aalbg. Bud. K. 23/12 25, o. 13/1 26] Jørgen Frederik Boesen; [13/12 1847 Saltum-H.; see der]. | Boesen, Jørgen Friderich Præst (I4366)
|
| 2652 | No 1000. Sjelle, Skjørring og til 8/6 1853 Laasby, Framlev Herred, Aarhuus Amt og Stift. Kbg. 1720. 8. k. 4/8 1679, o. 3/10, Christen Madsen Sommer*, f. c. 51; F. Mads Christensen, Kbmd. i Aarh.; M. Johanne Jensdtr.; St. Aarh. 71; Pr. 08 el. 1/5 09; 1 ~ Mette Pedersdtr. Bredal af Dover-V., † før •/5 84; 1 D.; 2 ~ 85 Ida Margrethe Ottosdtr. af Haslund-Ø., f. c. 54, b. 15/12 38; see Etm.; H. N. Hjersing i Skivholme-S.; S. O. Grønbech i Røgen-S.; [† 28/10 1720; 23/1 10 blev der fire Gange sat Ild paa Pgden. af en Røgterpige; Vaaningshuset frelstes; til taknemmelig Erindring gav han 100 Rdlr. til Fattige (see Hfm. 2/198)]. KUM II, s. 27 (»Christiernus Sommerus«); P-Aarh. f. 55a, opsl. 57; FAaW s. 20. | Sommer, Christian Madsen Præst og Provst (I3484)
|
| 2653 | No 1000. Sjelle, Skjørring og til 8/6 1853 Laasby, Framlev Herred, Aarhuus Amt og Stift. Kbg. 1720. 9. 23/3 1716**, o. 7/8, F. S. Otto Christensen Sommer*, f. 12/1 87; St. pr. Aarh. 04, Bacc. 05; C. 15/12 10, h.; ~ 20/9 17 Abelone Pedersdtr. Børkop, f. c. 82, † 13/5 66; 1 S., 2 D.; see P. J. Spliid i Tem; Christen O. S. i S. Vissing-V.; [† 6/7 1768]. KUM II, s. 298, 300 (»Otto Christian. Sommer«, 18 år gl.); FAaW s. 38. | Sommer, Otto Christensen Præst (I3489)
|
| 2654 | No 1006. Sjørring og Torsted, Hundborg Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. 8. 1704 [p. Cap. Hvidbjerg-Ø.-L. 03, o. i Vestervig K. 17/6] Anders Hansen Harding, f. Aarh. 76; F. H. Bendixen H., Bgmstr., Rdmd. og Postmstr.; M. Mette Jensdtr. Winther; St. Aarh. 95, Bacc. 99; C. 5/2 00, illum.; Sjørring-T. 21/4 03*; Pr. 11/4 14; ~ 25/6 25 Dorothea Kirstine Henriksdtr. Stampe af Hammer-H.-S.-A., f. 86; 1 S., 2 D.; 2 ~ Etm.; [† 6/5 1720; lod Torsted K. istandsætte og pryde 18]. KUM II, s. 220, 246 (»Andreas Iohannis Harding«); KlitVen s. 103. | Harding, Anders Hansen Præst (I2628)
|
| 2655 | No 1006. Sjørring og Torsted, Hundborg Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. 9. 24/5 1720, o. 10/7, Jens Mikkelsen Langballe, f. Nebel i Thy 14/8 76; Bdr. t. Gedske M. L. ~ P. Roaldsen i V. og Ø. Vandet; F. M. L., kgl. Fuldmægtig; M. Anna Mariche Bertelsdtr.; St. Aarh. 97; C. 16/4 14, n.; Pr. 13/10 23; ~ F. E, b. Thisted 22/1 59; 1 S., 1 D.; [† 2/10 1735]. KUM II, s. 229 (»Ianus Michaëlis Langballe«); Nygaards sedler: Enkens begr.. | Langballe, Jens Mikkelsen Præst og Provst (I2629)
|
| 2656 | No 1008. Residerende Capellaner til Skaarup og Tved. [Sunds Herred, Svendborg Amt, Fyens Stift]. Kbg. 1669. 1. 17/1 1812 [p. Cap. og Sem.-Lærer ss. 13/4 08, o. 20/7] Herman Peter Gudme; [29/8 1823 Allesø-B.; see Rerslev-Ve.]. | Gudme, Herman Peter Præst (I4260)
|
| 2657 | No 1011. Skallerup og Vennebjerg, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Aalborg Stift.; Kbg. 1719. 5. c. 1596. Hans Hansen Rosenberg, f. 67; F. Hans R., Bartskjær i Aalbg.; M. Barbara . . . ; ~ Birgitte Christensdtr., † 1/8 36; 2 D.; see C. Frandsen i Torslev-L.; [† 1640; gav 1600 Altertavlen til Kirken]. | Rosenberg, Hans Hansen Præst (I3617)
|
| 2658 | No 1012. Skamby, Skam Herred, Odense Amt, Fyens Stift. 13. 29/3 1743, o. 26/4, Niels Henriksen Zeuthen af Allested-V., f. 17/4 18; St. Od. 38; C. 21/9 41, n.; udenlands 41–43; 1 ~ 23/9 45 Anna Vilhelmsdtr. Fahrenhorst, f. 27, † 4/6 48; F. V. Frederiksen F. til Billeskov; M. Anna Johanne Hviid; 3 S., 1 D.; 2 ~ 5/3 49 Anna Sophie Henriksdtr. Topp, f. Svendbg. 30, † 26/7 74; F. H. Paulin T., Farver; M. Dorothea Elisabeth Bahnsen; 8 S., 2 D.; 3 ~ 22/9 86 Alhed Marie Wandal, d. 7/7 45, † Od. 9/4 09; F. Jacob Lauritsen W., Musicus i Nybg.; M. Anne Charlotte Pedersdtr. Top; u. B.; see Frederik B. Z. her; L. A. Engberg i Kullerup-V.; [† 4/6 1791; N. 685]. KUM II, s. 590 (»Nicolaus Zeuthen«, 18 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Stubbekøbing byfoged nr. 365; Gejstl. sk. i Odense amt, Odense hrd. nr. 250; PT 2:2 (1887), s. 60. | Zeuthen, Niels Henriksen Præst (I2533)
|
| 2659 | No 102. Besser og til 29/5 1867 Onsbjerg, Samsø Herred, Holbæk Amt, Aarhuus Stift. Kbg. 1700. 6. 28/3 1635 [Rtr. Sorø 21/7 30] Mag. Hans Jensen Svaning, f. Ribe 28/5 00; F. J. Laugesen, Rdmd. og Toldr.; M. Dorthea Hansdtr. Svanning, en Datter af den berømte Historiograph; St. Lund 21; udenlands 24–30; Mag. 21/6 Kbh. 8/5 30; Pr. 35; ~ 31/7 36 F. E., † 16/9 71; [† 27/9 1676; W. 2/449; N. 590; hans Initialer på en Stolegavl i Tranebjerg K. 1655; Lgst.; Eptph.]. KUM I, s. 49 (»Iohannes Iohannis Ripensis«); Helk I, s. 394; SB s. 129-30; DanKir bd. 4, s. 2742-43, 2748-49 (se nedenfor); s. 2599 (Tranebjerg kirke). Anm. Besser skal i 1661 have været Annex til Onsbjerg, men blev Hovedkirke 1689, antagelig i forbindelse med Præstegaardens flytning. Indtil 1689 boede Præsten i Bisgaard. (DanKir bd. 4, s. 2671 og 2719, se nedenfor.) | Svaning, Hans Jensen Præst og Provst (I55847)
|
| 2660 | No 102. Besser og til 29/5 1867 Onsbjerg, Samsø Herred, Holbæk Amt, Aarhuus Stift. Kbg. 1700. 12. 24/10 1738 [Brahetrolleborg-K. 10/7 13] Frederik Henriksen Schurmann af Brahetrolleborg-K., f. 17/10 88; St. Nykjøb. 08; C. 14/4 12, h.; Pr. 13/5 39; ~ Anne Nielsdtr. Krogstrup, f. 01, b. 24/2 84; (Sstr. t. Hans N. K. i Espe-V., t. Herluf F. N. K. i Haslund-Ø., t. Sara N. K. ~ A. Jacobsen i Galten-V.-H. og t. Anne Cathrine K. ~ H. A. Godske i Tanderup); F. N. Hansen K., Skrvr. i Salling H., Forv. og Forp. paa Brahetrolleborg og Brendegd.; M. Gjertrud Winther; 1 D.; [† i Aarh. 13/5 1741; Begr. i Aarh. Dk.]. KUM II, s. 331 (»Fredericus Schurman«, 20 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Århus byfoged nr. 1584; DanKir bd. 16, s. 904, 928 (Århus Domk.). | Schurmann, Frederik Henriksen Provst og Præst (I3906)
|
| 2661 | No 1022. Skibet (Skibbet), Tørrild Herred, Veile Amt, Ribe Stift. Kbg. 1672 (÷ 1706). Anm. Pgden. laa først ved Haraldskiær, siden i Vilstrup. Pgden. er nu i Selde. 5. 25/8 1691. Hans Jørgensen Bang af Sandager-H.; St. Od. 80; ~ F. D. Kirsten Poulsdtr.; 2 S., 1 D.; see Jørgen H. B. i Deibjerg-H.; [† 1706]. KUM II, s. 100 (»Iohannes Georgij Bangius«). | Bang, Hans Jørgensen Præst (I4148)
|
| 2662 | No 1022. Skibet (Skibbet), Tørrild Herred, Veile Amt, Ribe Stift. Kbg. 1672 (÷ 1706). Anm. Pgden. laa først ved Haraldskiær, siden i Vilstrup. Pgden. er nu i Selde. 3. o. 20/7 1608 [Hør. Kold. (08)] Jacob Svendsen; 1 ~ . . . . . ; 2 ~ . . . . . ; med begge 24 B.; see Etm.; [† c. 1654; Pg. br. 36; hans Navn p. en Dørfløi i K. 1641]. KS 5:2 (1903-05), s. 559; 2:6 (1872-73), s. 550; Hegelund I, s. 503, II s. 274; DanKir bd. 17, s. 2728, 2735-36 (se nedenfor). | Svendsen, Jacob Præst (I4103)
|
| 2663 | No 1022. Skibet (Skibbet), Tørrild Herred, Veile Amt, Ribe Stift. Kbg. 1672 (÷ 1706). Anm. Pgden. laa først ved Haraldskiær, siden i Vilstrup. Pgden. er nu i Selde. 4. o. 29/4 1654. Poul Jørgensen (Aastrup), f. Hors.; St. Vibg. 47; ~ F. D. Anna Jacobsdtr., Skifte 10/12 05; 8 B.; see Etm.; [b. 11/6 1691]. KUM I, s. 207 (»Paulus Georgii Aastrupius«); Sixhøj nr. 208. | Aastrup, Poul Jørgensen Præst (I4101)
|
| 2664 | No 1022. Skibet (Skibbet), Tørrild Herred, Veile Amt, Ribe Stift. Kbg. 1672 (÷ 1706). Anm. Pgden. laa først ved Haraldskiær, siden i Vilstrup. Pgden. er nu i Selde. 9. 21/8 1776 [p. Cap. Deibjerg-H. 3/10 72, o. 26/2 73] Offer el. Olfert Jørgensen Bang af Deibjerg-H., d. Bredsten 28/5 38; St. Vibg. 64; C. 29/12 67, n.; ~ 14/11 80 Johanne Marie Jesdtr. Johnsen, † Christiansfeldt 2/7 25; F. J. Johnsen, Gdmd. i Balle; 5 S., 5 D.; [# 8/10 1817; † 24/9 18, b. 1/10]. KUM III, s. 246 (»Offerius Georgii Bang«, 26 år gl.); Sixhøj nr. 1308; Nygaards sedler: Død. | Bang, Offer Jørgensen (I4118)
|
| 2665 | No 1023. Skibsted og Lyngby, Hellum Herred, Aalborg Amt, Viborg Stift. Kbg. 1673. 5. 1642, i. 24/8 43 [Veirum 18] Mag. Peder Lassen Lime (Liim) el. Riber, f. Ribe c. 83; F. Las Hansen L., Kæmner; M. Karen Pedersdtr.; St. Ribe 03; St. i Rostock og Wittenberg 11; Mag. Kbh. 9/5 20; Pr. (61); 1 ~ . . . Christensdtr.; (Sstr. t. Ide C. ~ A. Pedersen i Hjerm-G.-V.); F. C. Olsen, Eier af Ausumgd. i Hjerm S.; M. Maren Mogensdtr.; mindst 2 D.; 2 ~ Anna Poulsdtr. af Astrup-R.-A., E. e. N. N. Riis, Cap. i Vive-O.-V., b. 16/1 84; 2 S., 1 D.; see N. P. Astrup i Veirum; [† 26/12 1669; blev udplyndret under under Torstenssonkrigen og var forarmet; (han er ikke identisk med Rektoren i Lemvig); Pg. br. 66]. PT 11:1 (1940), s. 57; 1990, s. 5-6, 8-9; F-P s. 200 og 250; Hegelund I s. 621, 624, II s. 294; Sixhøj nr. 61; KS 3:4 (1882-84), s. 517. | Lime, Peder Lassen Præst (I2976)
|
| 2666 | No 1023. Skibsted og Lyngby, Hellum Herred, Aalborg Amt, Viborg Stift. Kbg. 1673. 8. 12/3 1714 [Askø 26/3 01] Jacob Poulsen Holm af Kbh. Trin. K. 1 r. Cap.; St. pr. 93; Skp. . . ; ~ Maren Wolratsdtr.; E. e. Randorf?, overlevede ham; [† 1721]. KUM II, s. 193 (»Iacobus Pauli Holm«). | Holm, Jacob Poulsen Præst (I3284)
|
| 2667 | No 1023. Skibsted og Lyngby, Hellum Herred, Aalborg Amt, Viborg Stift. Kbg. 1673. 9. 21/3 1721 [Fp. 2/7 19, o. 7/7] Henning Arnisæus Jochumsen Irgens*, f. Trondhj. 13/5 95; F. Dr. med. J. I., Landphysicus; M. Gedske Skjelderup; St. Trondhj. 14; C. 9/5 18, l.; ~ 2/10 22 Mette Cathrine Pedersdtr. Bering af Gunderup-N., † 56; 2 S., 2 D.; see J. N. Hensemann i Vindblæs-D.; Jochum J. I. i Als; [† 29/9 1769; en retskaffen Lærer; en retsindig, munter Mand; en berømmelig Antiqvarius; gav 1500 Rdlr. til Opfostringshuset i Kbh.]. KUM II, s. 382 (»Henningius Arnisæus Iurgens/Irgens«, 21 år gl.). | Irgens, Henning Arnisæus Jochumsen Præst (I3305)
|
| 2668 | No 1025. Skjelby og Gjeddesby, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Lollands-Falsters Stift. 9. 19/5 1695 [Hillested 8/3 78] Eiler Christian Hansen Wolf, f. 37; F. H. Jacobsen, Toldskriver i Nakskov; M. Karen Mathisdtr.; St. Sorø 60; r. Cap. Maribo 30/7 75, o. 30/8; 1 ~ 76 Karen Pedersdtr., d. 4/4 48, † 92; F. P. Mortensen Bgmstr. i Nakskov; M. Abigael Knudsdtr.; 1 S., 2 D.; 2 ~ 21/6 93 Margrethe Pedersdtr., E. e. A. K. Bruun i Ryde, b. samme Dag som han; u. B.; see Etm.; [† 1711]. KUM II, s. 290 (»Hilarius Iohannis Wolphius«); SB s. 187. | Wolf, Ejler Kristian Hansen Præst (I1363)
|
| 2669 | No 1026. Skjellerup og fra 1555 Ellinge, Vinding Herred, Svendborg Amt, Fyens Stift. Kbg. 1660 (÷ 1717–1813). 9. 1/5 1697. Hans Philip Plesner, f. Veirupgd. 69; F. Johan Philip P., General Løwenhielms Forv. og Secr.; St. Nybg. 88; ~ 10/6 98 Else Mathiasdtr. Reutze af Ryslinge, f. 7/1 71; 7 S., 6 D.; 2 ~ Etm.; see David H. P. i Jyderup-H.; Henning C. H. P. i Søllested-V.; Mathæus H. P. i Ørsted-E.; Christian C. H. P. i Raarup; Johan P. H. P. i Elmelunde; E. H. Svane i Sorterup-O.; J. C. O. Guldberg i Karrebæk; (C. Gøtzsche i Ørsted-E.; H. P. Gøtzsche i Jyderup-H.); [† 14/3 1716; gav en Sølvæske]. KUM II, s. 162 (»Iohannes Philippus Plesnerus«); KS 5:3 (1905-07), s. 725; E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Sorø amt, Slagelse hrd. nr. 83; Strøm 1, s. 16. | Plesner, Hans Philip Præst (I4050)
|
| 2670 | No 1030. Skjern, Bølling Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift.; Kbg 1707. 13. 16/2 1870 [o. Kat. Ringkjøb. 28/3 63]. Iver de Hemmer Gudme af Rerslev-Ve., f. Allesø 18/8 27; St. Roesk. 47; Soldat i den 1. slesvigske Krig 49-52; C. 25/1 56, h.1; p. Cap. Østrup-H. 28/9 56, o. 22/10, # 16/2 60; Bestyrer af Lumby Høiskole 59-63; Pr. 26/4 70; ~ Østrup 26/8 60 Marie Kirstine Mathea Lassen af Østrup-H., f. 26/3 39; (68) 3 S., 1 D.; [2/4 1875 Ormslev-K.; Pr. 25/1 87; R.* 15/11 88; # 31/12 05; † Aarh. 6/4 1911]. Elvius s. 386-387; G-HF I, s. 798; Skjern Sogns Historie, s. 91 (se nedenfor). | Gudme, Ivar de Hemmer Præst (I4273)
|
| 2671 | No 1034. Skjolde, Bjerge Herred, Veile Amt, Aarhuus Stift. Kbg. 1688. 14. 23/3 1827 [Laurbjerg-L. 7/8 22] Christian Meyer Lund; [24/12 1830 Falslev; see der]. | Lund, Christian Meyer Præst (I3990)
|
| 2672 | No 1036. Sognecapellaner (fra 2/3 1742 residerende) i Skive og Resen. [Hindborg Herred, Viborg Amt og Stift] 15. 3/2 1792, o. 23/3, Laurits Baggesen, f. Nybg. 65; F. Rasmus Lauritsen B., siden Rdmd. i Kold.; M. Karen Frederiksdtr. Jahn af Kjølstrup-A.; St. Kold. 83; C. 10/10 87, h.; ~ Kbh. 2/3 92 Anne Margrethe Sentine Søllerød, f. Kbh. 28/11 69, † Heils 17/2 17; F. Isak Christiansen S.; M. Anne Margrethe Møller; u. B.; 2 ~ Falle E. Eisbøl i Heils-V.; [† 26/2 1793]. Nygaards sedler: Enken. | Baggesen, Lauritz (I1464)
|
| 2673 | No 1038. Skivholme og Skovby, Framlev Herred, Aarhuus Amt og Stift. Kbg. 1814. 10. 8/6 1711, o. 25/9, Hans Nielsen Hjersing*, f. Faurskov 30/7 82; F., den i sin Tid vidtberømte, brave Mand, N. Nielsen H., velbetroet Forv. ved Grevskabet Frijsenborg og Forp. paa Faurskov; M. Cathr. Hansdtr. Orbit, (Bdr. t. Jørgen N. H. i Lyngaa-S., t. Niels N. H. i Søften-F., Jens N. H. i Ørting-F., t. Dorothea N. H. ~ S. M. Sparre i Thorsager-B. og t. Anne Christence ~ S. J. Clementin i Hvorslev-G.); St. Aarh. 98; C. 13/2 10, h.; ~ 6/10 12 Mette Christensdtr. Sommer af Sjelle-S.-.-L., f. c. 93, † 16/7 63; 3 D.; see Etm.; J. J. Adslev i Borum-L.; J. A. Krogstrup i Sjelle-S.-L.; [† 6/5 1766; roses ganske særdeles i Aarh. M.; overordentligt kraftig; kunde endnu i sin høie Alder besørge alle sine Embedsforretninger, læse den allermindste Skrift uden Briller; var en stor Historiker og havde en fortræffelig Hukommelse]. KUM II, s. 238 (»Iohannes Nicolai Hiersingius«, 17 år gl.); FAaW, s. 39; Nygaards sedler: Søskende. | Hjersing, Hans Nielsen Præst (I3473)
|
| 2674 | No 1046. Skjørpinge og fra 1622 Faardrup, V. Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Sjællands Stift. Kbg. 1739. 17. 9/2 1827 [Cap. p. l. Hyllested-V.-H. 24/5 22] Søren Henrik August Raaschou; [25/7 1827 Søborg-G.; see der]. | Raaschou, Søren Henrich August (I3973)
|
| 2675 | No 1047. Skorup og Tvilum, Gjern Herred, Aarhuus (før Skanderborg) Amt og Stift. Kbg. 1684. 5. 1634 [Rtr. Rand. 32] Niels Thomsen Ferslew af Lyngaa-S., f. 10/8 07; St. Sorø 23; Hør. Aarh. 26; Pr. (45); ~ c. 42 Apelone . . . . (Enevoldsdtr.?), der overlevede ham; 2 S., 3 D.; see Etm.; R. J. Gylling i Randlev-B.; [† 13/12 1660; en god Mand og stor Ldmd.; Pg. br. 2 Gange (den ene Gang tillige Kirken); blev 2 Gange plyndret af Fjendtlige; paa Pulpituret findes et Malerie, forestillende det Indre af Kirken, hvor Kalken staaer paa Alteret og Luerne slaae op om den, allernederst stataaer: „To Gange gik han ud for Brand. To Gange for hans Fjender. — Dog gav Gud den prøved’ Mand Velsignels’ før hans Ende“; Han havde oprindeligt, ved en Kontrakt dateret Skorup Præstegaard 10/8 34, forpligtet sig til at ægte Præsteenken Johanne Hansdtr., men der oppstod Stridighed om Kaldelsen var lovlig, fordi han ikke vilde ægte hende; Prøveskrift for Biskop Gjødesen i Aarh. 1626]. KUM I, s. 62 (»Nicolaus Thomas. Liungaa«); KS 3:2 (1877-80), s. 754 (»Nicolaus Thomæ Ferslevius Ericafontanus (D. Thomæ de Liungaa fil., vocatus in collab. scholæ nostræ)«); P-Aarh. f. 35b, opsl. 37; FAaW s. 10-11, 18-19. | Ferslev, Niels Thomsen Præst (I3109)
|
| 2676 | No 1047. Skorup og Tvilum, Gjern Herred, Aarhuus (før Skanderborg) Amt og Stift. Kbg. 1684. 6. o. 7/3 1661. Niels Christensen Friis* af Aarh. Frue K., f. 37; St. Sorø 57; Pr. 92; ~ c. 61 F. D. Ingeborg Nielsdtr. Ferslev, f. 20/10 43, levede 1716; 6 S., 5 D.; see Niels N. F. i Mørke-H.; Christen N. F. i Karby-H.-R.; J. J. Müller i Dover-V.; Etm.; Arrild N. F. i Spentrup-G.; (C. N. A. Høyer i Tisted-B.); [† 1714; veltalende]. KUM I, s. 271 (»Nicolaus Christiani Friis Aarhusiensis«); P-Aarh. f. 18b, opsl. 19, 25 år gl.; SB s. 186; »See E. T. Aarhuus i Gjern-S.« udgår, se FAaW s. 18, 35-36; Sixhøj nr. 949. | Friis, Niels Christensen Præst og Provst (I3364)
|
| 2677 | No 1047. Skorup og Tvilum, Gjern Herred, Aarhuus (før Skanderborg) Amt og Stift. Kbg. 1684. 7. 13/5 1702**, o. 10/5, Jens Larsen Spliid* (Wejerslef), f. Aarh. •/5 69; F. L. Rasmussen Thøgersen (Wegerslef), Rdmd.; M. Ingeborg Christensdtr. Spliid; St. Aarh. 88; udenlands. . . ; ~ F. D. Karen Nielsdtr. Friis (d.y.), f. •/7 81, b. 14/2 18; mindst 1 S., 1 D.; see Etm.; Poul J. S. i Tem; [b. 18/8 1750; meget æret og elsket for redeligt og uanstødeligt Væsen; „en veltalende Mand, af stor Gravitet, vel lidt og agtet af Alle“ (Lkm.); T. 274]. KUM II, s. 164 (»Ianus Laurentij Spliid«); Helk I, s. 252; FAaW s. 36. | Spliid, Jens Larsen Præst (I3496)
|
| 2678 | No 1047. Skorup og Tvilum, Gjern Herred, Aarhuus (før Skanderborg) Amt og Stift. Kbg. 1684. 8. 8/7 1746*, o. 17/3 47**, Christen Eskilsen (Eskesen) Winding, f. Løvskal 11/8 23 (21?); F. E. W., Skovrider; M. Bodil Høgh; St. pr. 39; C. 2/8 42, h.; ~ 20/6 47 F. D. Ingeborg Jensdtr. Spliid; u. B.; [# 1788; b. Viby 13/4 98; mistede i Vinteren 57 ved en ulykkelig Vælten i Vand sit Helbred og maatte fra 64 holde Capellan; testamenterede 700 Rdlr. til Skolevæsenet og 500 Rdlr. til Fattigvæsenet i begge Sogne]. KUM II, s. 602 (»Christianus Winding«, 18 år | Winding, Christen Eskilsen Præst (I3501)
|
| 2679 | No 1049. Sognecapellaner til Skovlænge og Gurreby, samt fra 1688-1842 Søllested. Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Lollands-Falsters Stift. 19/2 1813. Jens Christian Blicher; [15/6 1818 Hersom-B.-K.; see Understed-K.]. | Blicher, Jens Christian Præst (I99423508)
|
| 2680 | No 1052. Skydebjerg og Orte, Baag Herred, Odense Amt, Fyens Stift. Kbg. 1689. 7. 28/7 1687*, o. 27/1 89, Oluf Jørgensen Bang af Sandager-H., f. •/9 65; St. Od. 82; ~ Christense Ingeborg Jensdtr. Rud el. Phil, f. Østergd., Holevad S., † Sandager 29/5 44; 3 D.; see K. H. Werchmeister i Veilby; J. H. Hvalsøe i Sandager-H.; Etm.; [† 22/2 1736]. KUM II, s. 114 (»Olaus Georgii Bangius«); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Odense amt, Båg hrd. nr. 2; PT 1:4 (1883), s. 292 (Bircherods Dagbøger). | Bang, Oluf Jørgensen Præst (I3533)
|
| 2681 | No 1052. Skydebjerg og Orte, Baag Herred, Odense Amt, Fyens Stift. Kbg. 1689. 8. 1733** [Allesø-B. 25/7 28] Hannibal Mathiesen Bolt, f. Bogense 1/7 90; (Morbdr. t. H. P. Melhof i Haarslev); F. M. B., Kbmd., siden Rdmd. i Middelf.; M. Sybille Meinertsdtr. Melhof; St. Od. 11; C. 17/11 13, n.; Skydebjerg-O. 15/9 17*; ~ 9/11 24 F. D. Axelia Olufsdtr. Bang, † 7/7 38; 6 S., 5 D.; see N. S. P. Juul, r. Cap. i Ærøskjøb.; Mathias H. B., Diak. i Tønder; [† 10/3 1751; en streng Huusholder]. KUM II, s. 356 (»Hannibal Bolt«, 21 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Bogense byfoged nr. 157, 127; Gejstl. sk. i Odense amt, Båg hrd. nr. 18. | Bolt, Hannibal Mathiesen Præst (I3555)
|
| 2682 | No 1054. Sognepræster til St. Mikkels Kirke i Slagelse og fra 1836 til 1862 til Heininge, Slagelse Herred, Sorø Amt, Sjællands Stift. 15. 22/7 1746 [Fp. 27/9 43, o. s. D.] Frants Thestrup Jensen Stampe af Hammer-H.-S.-A., f. 15/4 15; St. Aalbg. 33, Bacc. 34; C. 21/6 38, h.; udenlands 38-42; ~ Dorothea Maria Holgersdtr. Olivarius af Ørslev-B., f. 23, † 20/1 98; her 5 S., 1 D.; see C. U. v. Westen i Brendekilde-B.; [† 20/6 1762; W. 2/733]. KUM II, s. 544, 550 (»Franciscus Thestrup Stampe«, 17 år gl.); Helk II, s. 253. | Stampe, Frantz Thestrup Præst (I2703)
|
| 2683 | No 1056. Sognepræster til St. Peters Kirke og fra 4/3 1684 til Hospitalet i Slagelse. [Slagelse Herred, Sorø Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1645 6. k. 1/7 1627, o. 13/7 [Rtr. Helsing. 26] Mag. Anders Jensen Aalborg el. Hals, f. Aalbg. 91; F. J. Andersen Hals, Rdmd.; M. Johanne Pedersdtr.; St. Sorø 20; udenlands: St. i Wittenberg 21, i Leipzig 22; Mag. Kbh. 20/5 23; Rtr. Kjøge c. 23; Pr. 10/6 40; 1 ~ . . . . ; 2 S.; 2 ~ (30) Mette Jensdtr. Svane; E. e. 1) Knud Madsen Rdmd. i Veile, 2) Niels Frantsen i Veile-H.; F. J. Lagesen, Rdmd. i Ribe; M. Dorothea Hansdtr. Svane; 2 S., 1 D.; see J. A. Hals i Førslev-S.; [† 1654]. KUM I, s. 40, 60 (»Andreas Ioannis/Iani Alburgius«); Helk I, s. 233; SB s. 135; KS 3:2 (1877-80), s. 694; 4:3 (1893-95) s. 190, 193 (provst); PT 8:6 (1927) s. 189; SD 2016:2, s. 10-13, 15; Kopskatten 1645, opsl. 82. | Aalborg, Anders Jensen Præst og Provst (I71852)
|
| 2684 | No 1061. Sognepræster til Slangerup og Uvelse, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Sjællands Stift. Kbg. Slangerup 1725 og Uvelse 1637. 2. 1591 [Rtr. Hlh. 89] Mag. Jens Mortensen Pilt, f. Skaane c. 51; ~ c. 92 Margrethe Hansdtr. Rhuman, E. e. Hans Dahl fra Jylland, Rdmd. i Kbh.; F. Hans R., kgl. Hofskræder; M. Frauchen Olufsdtr. Krampe; 2 ~ Etm.; [† 26/9 1595; Lgst. og Eptph.; W. 2/13; N. 398]. Sundbo bd. II, s. 165-66 (se nedenfor); DanKir bd. 2, s. 2086 (se nedenfor). | Pilt, Jens Mortensen Præst (I3235)
|
| 2685 | No 1061. Sognepræster til Slangerup og Uvelse, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Sjællands Stift. Kbg. Slangerup 1725 og Uvelse 1637. 4. 1595. Mag. Christian Rasmussen Fabricius (Smidt), f. Kbh. c. 65; F. Smed; Mag. 02; ~ c. 96 F. E., levede endnu i Slangerup 18, b. sst.; mindst 5 S.; see Frederik C. F. i Steenløse-V.; [† 3/2 1615; Eptph. og Lgst.]. KS 2:5 (1869-71), s. 148; Sundbo bd. II, s. 166 (se nedenfor); DanKir bd. 2, s. 2086, 2100-01 (se nedenfor). | Fabricius, Christian Rasmussen Præst (I3233)
|
| 2686 | No 1064. Smidstrup og Skjærup, Holmans Herred, Veile Amt, Ribe Stift. Kbg. 1704. 11. 31/8 1774**. Jens Knudsen Storm af Egtved-Ø., f. 9/11 42; St. Fred. 64; C. 17/9 67, n.; 16/9 78* Emmerlev r. Cap.?; Cons.-Rd. . . ; ~ Fred. St. Mich. K. 16/3 79 Gyde Kirstine Bertelsdtr. Bruun, d. Fred. 13/5 59; F. B. Johnsen B., Tobaksfabrikant og Rdmd.; M. Kirsten Nielsdtr. Gudme af Herslev-V.; 5 S., 4 D.; see Knud S. i Egtved-Ø.; [† 6/5 1810]. | Storm, Jens Knudsen Præst (I4174)
|
| 2687 | No 1067. Snedsted og fra 3/6 1825 Nørhaa, Hassing Herred, Thisted Amt, Aalborg Stift. 6. 3/12 1734*, o. 31/8 36, Vilhelm Vilhelmsen Schmidt af Harring-S., f. 8/3 99; St. Kbh. 19; C. 11/9 24, l.; 1 ~ Hedvig Sophie Marcusdtr. Ulsøe, E. e. S. A. Hortulan i V. og Ø. Hassing, b. 23/3 54; 2 ~ 5/11 54 Anna Mariche Christensdtr. Hee af Søndbjerg-O., E. e. E. C. G. A. Hvass ss., b. Borup i Jydl. 5/12 75; u. B.; [b. 10/7 1769; havde faaet sine Been slaaet over af sine Heste og havde et svagt Helbred]. KUM II, s. 424 (»Wilhelmus Wilhelmi Schmidius«, 20 år gl.). | Schmidt, Vilhelm Vilhelmsen Præst (I2732)
|
| 2688 | No 1068. Sneibjerg og Tjørring, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift. Kbg. 1750. 1. 15 . . Niels Jensen; Pr. (84. 96); see J. N. Gjødstrup i Gjellerup; A. N. Gjødstrup i Vedersø; Etm.; [† 1602]. KS 3:2 (1877-80), s. 210; SKR I, s. 377. | Jensen, Niels Præst (I3200)
|
| 2689 | No 1068. Sneibjerg og Tjørring, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift. Kbg. 1750. 2. 1602 [Cap.* c. 84] F. S. Christen Nielsen, f. c. 54; Pr. (08); see S. C. Gjødstrup i Sevel; C. C. Gjødstrup i Bøvling-F.; G. C. Gjødstrup i Veien-L.; Etm.; J. C. Gjødstrup i Hee-N.; N. C. Gjødstrup i Verst-B.; M. C. Gjødstrup i Aulum; [† c. 1624]. KS 5:2 (1903-05), s. 557; 2:6 (1872-73), s. 546. | Nielsen, Christen Præst (I3194)
|
| 2690 | No 1068. Sneibjerg og Tjørring, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift. Kbg. 1750. 3. 1624. F. S. Niels Christensen; i Sorø Skole 13–18; St. Vibg. 21; see P. P. Sommer og H. H. Winkel i Skarrild-A.; [† 1658]. KUM I, s. 48 (»Nicolaus Christiani Giødstrupius«); SB s. 131. | Gjødstrup, Niels Christensen Præst (I3197)
|
| 2691 | No 1068. Sneibjerg og Tjørring, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift. Kbg. 1750. 7. 30/7 1734**, o. Eising 12/9 [Aman. Aalbg. . . .] Otto Lauritsen Lassen (Lasson) af Karby-H.-R., f. Ikast 6/6 06; St. pr. 25; C. 4/8 28, h.; 1 ~ F. Sstr. . . . Mogensdtr. Heide; 1 S.; 2 ~ Spentrup 22/10 38 Sidsel Cathrine Arrildsdtr. Friis af Spentrup-G., d. 17/4 21; 2 S., 4 D.; 2 ~ Etm.; see Mogens O. L. i Rind-H.; [† 22/12 1749]. KUM II, s. 468 (»Otto Lassonius«, 18 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Viborg amt, Hindborg hrd. nr. 40; Nygaards sedler: 2. hustrus dåb, 2. vielse. | Lassen, Otto Lauritsen Præst (I3435)
|
| 2692 | No 1068. Sneibjerg og Tjørring, Hammerum Herred, Ringkjøbing Amt, Ribe Stift. Kbg. 1750. 8. 16/2 1750, o. 15/4, Johan Joachim Henrik Johansen Koch, f. Burgeshoff 14/1 23; F. J. Christ. K., siden Forp. paa Lundenæs v. Varde; M. Sophie Dorothea v. d. Lühe; St. Husum t. Kbh. 46; C. 7/5 48, l.; ~ F. E., b. Rind 11/9 80; 1 S., 1 D.; see M. Lassen i Rind-H.; [b. 10/4 1754]. KUM III, s. 62 (»Ioh. Ioachim Henricus Koch, Holsatus«, 22 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Viborg amt, Hindborg hrd. nr. 40; Nygaards sedler: Begravelse, enkens begr.. | Koch, Johan Joachim Hendrich Præst (I3436)
|
| 2693 | No 1069. Snesere (Sneserød), Baarse Herred, Præstø Amt, Sjællands Stift. Kbg. 1697. Anm. St. Peders Capel ved Bækkeskov Strand indviet 15/9 1878. 12. 24/12 1745 [Slaglille-B. 1/5 44, o. 24/7] Peder Nielsen Agerbech, f. Varde 15; F. N. A., Hjulmand; M. Ane Andreasdtr.; St. Ribe 36; C. 4/4 43, h.; 1 ~ Anna Christine Nicolaisdtr. Brorson af Kbh. Nic. K., f. Bedsted i Sl., † 7/6 53; 2 S., 3 D.; 2 ~ 19/10 53 Elisabeth Sophie Aggerup af Magleby p. M.; 3 S.; 2 ~ D. C. Plum i Baarse-B.; see Hans A. P. A. i Skydebjerg-O.; [† 1/8 1760]. KUM II, s. 571 (»Petrus Agerbech«, 21 år gl.). | Agerbech, Peder Nielsen Præst (I4432)
|
| 2694 | No 1075. Soderup og Eskildstrup, Merløse Herred, Holbæk Amt, Sjællands Stift Kbg. Soderup 1645, Eskilstrup 1646 (÷ 1686-93). 10. 9/3 1716. Niels Bastiansen Banner af Ølstykke, f. 17/12 88; St. Fdbg. 06; C. 3/3 16, l.; ~ 16 Maren Christensdtr. Bagger af Faxe, b. Holbæk 9/2 54; [† 14/5 1727; Eptph.]. KUM II, s. 314 (»Nicolaus Bannerus«, 18 år gl.); E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Holbæk amt, Merløse hrd. nr. 46: DanKir bd. 4, s. 296 (se nedenfor). | Banner, Niels Bastiansen Præst (I3221)
|
| 2695 | No 1076. Solbjerg og Sundby, Nørre Herred paa Mors, Thisted Amt, Aalborg Stift. Kbg. 1719. 13. 5/1 1775 [Gjerlev-E. 12/9 66**; afsat 72] Johan Didrik Vilhelm Westenholtz; [3/7 1776 Seierslev-E.-J.; see der]. | Westenholz, Johan Diederich Wilhelm Præst (I3173)
|
| 2696 | No 1077. Sorterup og Ottestrup, Slagelse Herred, Sorø Amt, Sjællands Stift. Kbg. 1620. 13. 13/11 1761, o. 9/12, Cort Vassmer, f. Kbh. 7/12 36; F. Cort Helmer V., Klædekrmr.; M. Elisabeth Kellinghausen; St. pr. 52; C. 25/5 56, h.; ~ Edel Elisabeth Sparre af Thorsager-B., f. 31, † 22/5 05; u. B.; [† 8/6 1805; skal have været en nidkjær og dygtig Præst, ihvorvel han ikke slog Vrag paa verdslige Glæder, paa hvilke han havde faaet Smag i den Tid, han var Dragon; skjænkede 700 Rdlr. til Skolelærer-Enkekassen]. | Vassmer, Cordt Præst (I3522)
|
| 2697 | No 1081. Spentrup og Gassum, Nørre-Hald Herred, Randers Amt, Aarhus Stift. 1780 [p. Cap.* 7/10 78, o. 20/1 79] Peter Daniel Blicher af Gauerslund, f. Starup 53; St. Od. 73; C. 20/12 75, l.; 1 ~ F. E., † 98; u. B.; 2 ~ 9/7 01 Karen Marie Kruse, f. Nykjøb. p. F. 26/6 78, † 18/8 05; F. Cai Ditlev Pedersen K. af Tranekjær-T., Crtr., siden Crtr. Vibg.; M. Mette Marg. Jensdtr. Ferslev af Nebbelunde-S.; 1 D.; 3 ~ 20/9 08 Ernestine Juliane Berg, d. Fred. 4/1 83; F. „Skriverkarl“ Peder Fred. B.; M. Charlotte Juliane . . . ; 1 S.; 2 ~ S. S. Blicher her; [† 6/10 1809]. | Blicher, Peder Daniel Præst (I7732249)
|
| 2698 | No 1081. Spentrup og Gassum, Nørre-Hald Herred, Randers Amt, Aarhuus Stift. 12. 14/9 1825 [Torning-L. 20/10 19] Steen Steensen Blicher af Randlev-B., f. Vium 11/10 82; St. Rand. 99; C. 21/4 09, *l.; c. Adj. Rand. •/3 10; Adj. ss. 14/4 s. A.; # 11; Forp. i Randlev Pg.; ~ 10 Ernestine Juliane Berg, E. e. P. D. Blicher her, levede 68 i Rand.; 7 S., 3 D.; see Peter D. B. i Vinding-V.; [# 26/6 1847; † her 26/3 48; meget berømt som Digter, men havde neppe nogensinde et sandt indre Kald til præstelig Virksomhed; ulykkelige ægteskabelige Forhold joge ham ud, snart i Verdens vilde Tummel, snart paa de eensomme Hedejagter; see B. D. G. 1/209; E. 1/142 og S. 1/164]. | Blicher, Steen Stensen Præst (I1672)
|
| 2699 | No 1081. Spentrup og Gassum, Nørre-Hald Herred, Randers Amt, Aarhuus Stift. 6. k. 16/11 1655, o. 3/1 56 Søren Pedersen Asferg (Asserus) af Asfærg-F., f. c. 19; St. Slag. 42; Pr. 20/5 70; ~ Kirsten Eskesdtr., vistnok af Hjortshøi-E., f. c. 33, † 14; see Etm.; E. S. Spentrup i Kousted-R.; P. S. Spentrup i Gylling; N. C. Gjørding, r. Cap. i Mariager; [† •/1 1698; Eptph.]. KUM I, s. 172 (»Severinus Petri Asfergius«); P-Aarh. f. 6a, opsl. 7; f. 16b, opsl. 17; Nygaards sedler: Datters vielse. | Asferg, Søren Pedersen Præst (I2562)
|
| 2700 | No 1081. Spentrup og Gassum, Nørre-Hald Herred, Randers Amt, Aarhuus Stift. 7. 22/2 1687*, o. 4/4 90**, Hans Mortensen Brøchner, f. Rand. 20/1 60; F. M. Hansen Brüchner, tydsk Lærredshandler; M. Maren ..* Madsdatter *.. (Nielsdtr.) Tvede; St. Rand. 77; Pr. 99; ~ F. D. Anna Sørensdtr. Asferg (Spentrup), f. c. •/2 60, b. 23/9 40; 1 S., 3 D.; see Peder H. B. i Karby-H.-R.; Etm.; [† 24/1 1710; et Træ knuste engang hans Vogn i Skanderborg Skov, men han slap uskadt derfra; gav til Tak Altertavlen i Sp. K. 06]. KUM I, s. 77 (»Iohannes Martini Bruknerus«); P-Aarh. f. 59a, opsl. 61; Nygaards sedler: Børn, enkens død. * Danske Præstehustruer * | Brøchner, Hans Mortensen Præst (I2560)
|