Notater
Match 2,501 til 2,600 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2501 | Magister og Præst | Thestrup, Oluf Frandsen Præst (I2388)
|
| 2502 | Magnus (kaldet »den Stærke«, målte 195 cm), født ca. 1106. Konge af Vastergotland. Gift i Ribe med Richiza, datter af hertug Boleslav af Polen. Magnus faldt ved Fotevig d. 4. juni 1134. | Magnus (den Stærke) Konge af Västergötland (I59375612)
|
| 2503 | Magnus III Berrfott King of Norway 1095-1103 Magnus vokste opp hos sin slektning Tore Ingeridson på østlandet. Da faren Olav Kyrre døde i 1093 overtok Magnus makten sammen med sin fetter Håkon. Men Håkon døde kort tid etter (1095), og Magnus ble konge over hele Norge. Magnus beskrives som en meget stor mann. Håret var lyst og falt ned på skuldrene. Store deler av sin regjeringstid lå han i krig for å øke Norges makt. Han regnes som den siste viking av de norske kongene. "En konge har man til ære, ikke et langt liv", sa han en gang. Han foretok hærtokter i Vesterhavet for å befeste Norges råderett over Orknøyene, Hebridene og Man (1098). Da han kom hjem vendte han nesen østover. Etter strider i Västergötland deltok han i fredsmötet i Kungahälla (1101) sammen med svenskekongen Inge og danskekongen Erik Ejegod. I den anledning giftet han seg med kong Inges datter Margareta, som etter dette ble kalt "Fredkulla" (fredskvinnen). | Barfod, Konge af Norge Magnus III (I59009740)
|
| 2504 | Magnus Minnisköld Magnus Minnisköld eller Minnesköld, möjligen död 31 januari 1208 eller 17 juli 1210, var en svensk lagman och Birger jarls far. Tillnamnet betyder mindre sköld.[1] Magnus Minnisköld är omnämnd i två samtida diplom (DS 70 och 116) som bror till jarlen (det vill säga Birger Brosa), samt av kung Magnus Birgersson som i ett brev 1280 kallar honom farfar. Han är även omskriven som far till Eskil Magnusson i Västgötalagens lagmanslängd och Hakonarsagan. Även den senare utpekar honom som far till Birger jarl. Han var bosatt på släktens gods Bjälbo, i nuvarande Mjölby kommun, Östergötland, var son till Bengt Snivil och uppges i olika källor som död 31 januari 1208, i slaget vid Lena. Andra uppgifter säger att han stupade i slaget vid Gestilren 17 juli 1210. Endast en hustru till Magnus, Ingrid Ylva, är känd till namnet, men eftersom hans son Eskil, lagman i Västergötland, uppträder så mycket tidigare (senast 1190-talet) än sonen Birger jarl (tidigast nämnd på 1230-talet, och enligt osteologiska unddersökningar född omkring 1210) så har man utgått från att han varit gift med en okänd kvinna innan henne. På heraldiska grunder har en till namnet okänd dotter, gift med Sigtrygg Bengtsson (Boberg), föreslagits ha fötts i det första äktenskapet, och sonen Bengt, biskop i Linköping, död 1237, i det andra. Han hade dessutom sonen Karl, Bengts företrädare på biskopsposten i Linköping, stupad 8 augusti 1220 i slaget vid Leal i Estland.[2] Fiktion Magnus förekommer i Jan Guillous romaner om Arn Magnusson som Magnus Månesköld. Där sägs han vara son till den fiktive Arn Magnusson och Cecilia Algotsdotter samt far till Birger jarl och Eskil Magnusson. Birger Brosa däremot sägs vara farbror till Arn och alltså Magnus farfars bror, istället för verklighetens bror. Källor Lars O. Lagerqvist & Nils Åberg (den yngre) i Öknamn och tillnamn på nordiska stormän och kungligheter ISBN 91-87064-21-9 s. 19: "Namnet betyder 'mindre sköld' (minni = mindre)." Hans Gillingstam. ”Folkungaätten”. Svenskt biografiskt lexikon. Läst 25 november 2012. | Minnesköld, Magnus (I99434043)
|
| 2505 | Magyarisk høvding Magyarerne røvede og plyndrede i Tyskland | Hungary, Taksony Prince of (I397)
|
| 2506 | Magyarisk høvding | Hungary, Almos of (I403)
|
| 2507 | Magyarisk høvding | Hungary, Zoltán Prince of (I399)
|
| 2508 | Magyarisk høvding | Hungary, Arpád Prince of (I401)
|
| 2509 | Maiordomus i Austrasia 719-741. Standsede araberne ved Poitiers 732. Merovingerkongerne har formelt magten. Frankernes hertug 737, regent 714. | Martel, Karl Kristoffer (I38784472)
|
| 2510 | Maiordomus i Neustria, Provence og Bourgogne 741-751. Merovingerkongerne afsat 741. Regent 741, konge 751. Wikipedia: Pipin den Lille, også Pipin den yngre eller Pipin III (fr. Pépin le bref) (ca. 715 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store. Ved sin faders død i året 741 fik Pipin i sin egenskab af major domus styret over Neustrien, Burgund og Provence, mens rigets tyske dele tilfaldt broderen Karloman (ca. 706/716 – 17. juli eller august 754 i Wien). Sejre i krige mod akvitanere, alemannere, bayrere og saksere befæstede hans stilling, og da Karloman 747 blev munk, samlede Pipin hele frankerriget i sin hånd. Han ville da også antage kongetitlen, og med sine stormænds bifald indhentede han pavve Zacharias 1.'s velsignelse til tronbestigelsen. Zacharias siges at have givet det kendte svar, at kongetitlen hellere burde tilhøre den, der havde magten, end den, der savnede kongemyndighed. Det var et verdenshistorisk øjeblik, da Pipin på en rigsforsamling i Soissons (751 eller 752) hyldedes som frankernes konge og den sidste merovinger indsattes i et kloster. Til gengæld for pavens hjælp styrkede den nye konge pavestolen i to felttog mod langobarderne (755-756) og garanterede dens første verdslige besiddelser, hvorfor han er blevet kaldt Kirkestatens grundlægger. Af pave Stefan III fik han titlen Patricius romanorum. Også andre folk end langobarderne lærte Pipins styrke at kende: araberne tabte i 759 deres sidste besiddelser nord for Pyrenæerne, saksere og bayrere led nederlag, den urolige hertug Waifar af Akvitanien tabte efter en ni år lang krig både hertugdømmet og sit liv (768). Kong Pipin fandt tid til at organisere forvaltning og den almindelige orden i sit rige, og også videnskaberne beskæftigede ham sig med. | Lille, Pipin den (I43665328)
|
| 2511 | Majordomus af Austrasia | Austrasia, Ansegisel d' (I96615317)
|
| 2512 | Majordomus for Dagobert I af Austrasia | St. Arnulf (I97920546)
|
| 2513 | Maltzan Trechow-linjen | Maltzahn, Frederich I von (I68766600)
|
| 2514 | Marcus | Hvass, Marius Pauli (I91555)
|
| 2515 | Marcus Glahn, f. i Taaderup Prstg. F. 2/1 1781, Generalmajor (kgl. Artilleri) II 5, C.1, D.M., død i Kbhvn. 1868, g. i Kbhvn. 20/11 1804 Karen Johanne Laurentze Schjøth, f. i Kbhvn. 29/10 1784, død i Kbhvn. 26/12 1873. | Glahn, Marcus (I2579)
|
| 2516 | Maren (f. 1649) fik en datter i 1683 som formentlig hed "Elisabeth Svane". Faktisk ved vi ikke hvad hun hed, for hun var en "horeunge" og som sådan refereret til i kirkebogen. Som den gode sognepræst Peder Rasmussen Rytter d. 23. november 1683 skrev i Horsens kirkebog "Hyrdens datter og Oluf SVANEs datters horeunge døbte" Hvad Elisabeth navn virkelig var kan kun skønnes. Hun kunne have fået moderen navn men der er nok mere sandsynligt at hun fik bedstemoderens navn "Elisabeth", i hvert fald er det dét navn vi anvender her, for ligesom at give hende en identitet . Maren Olufdatter Svane døde tidligt - 37 år - i 1786, da datteren "Elisabeth" var 3 år gammel. Elisabeth blev formentligt adopteret af broderen, Skolelære Hans Olufsen Svane og levede sin barndom og unge år på Tamdrup Bisgaard eller der omkring. Det er nok tvivlsom at hun (som horeunge) boede hos stedmoderen, Oluf Svanes enke "Elise Eisenberg" - Hun var for øvrigt blevet gift igen med borgmester Peder Hansen Benzon og igen blevet enke på daværende tidspunkt i 1686. Men uanset hvor hun havde sin barndom, finder vi hende igen i Ølholm, et par kilometer fra Langskov og Uldum | Olufsdatter, Maren (I54926)
|
| 2517 | Maren (f. 1649) fik en datter i 1683 som formentlig hed "Elisabeth Svane". Faktisk ved vi ikke hvad hun hed, for hun var en "horeunge" og som sådan refereret til i kirkebogen. Som den gode sognepræst Peder Rasmussen Rytter d. 23. november 1683 skrev i Horsens kirkebog "Hyrdens datter og Oluf SVANEs datters horeunge døbte" Hvad Elisabeth navn virkelig var kan kun skønnes. Hun kunne have fået moderen navn men der er nok mere sandsynligt at hun fik bedstemoderens navn "Elisabeth", i hvert fald er det dét navn vi anvender her, for ligesom at give hende en identitet . Maren Olufdatter Svane døde tidligt - 37 år - i 1786, da datteren "Elisabeth" var 3 år gammel. Elisabeth blev formentligt adopteret af broderen, Skolelære Hans Olufsen Svane og levede sin barndom og unge år på Tamdrup Bisgaard eller der omkring. Det er nok tvivlsom at hun (som horeunge) boede hos stedmoderen, Oluf Svanes enke "Elise Eisenberg" - Hun var for øvrigt blevet gift igen med borgmester Peder Hansen Benzon og igen blevet enke på daværende tidspunkt i 1686. Men uanset hvor hun havde sin barndom, finder vi hende igen i Ølholm, et par kilometer fra Langskov og Uldum. Elisabeth var nemlig blevet gift med en smedesvend - formentlig "Jens Christian Smed" i Ølholm. Hun blev formentlig 92 år gammel og døde i 1786 i Ølholm. Hvor mange børn hun fik i sit ægteskab er ikke kendt, men med sin smedesvend har jeg identificeret 4 mulige emner. En af dem var hendes søn, der var kendt under navnet "Christian Smed i Langskov". Hvad hans virkelige navn vides ikke, men et muligt gæt er "Oluf Christian Rudolfsen eller lign. Christian Smed i Langskov blev i hvert fald gift med Abelone (f. 1716) i Ølholm - hvornår vides ikke, da der ikke er fundet en registrering om giftermålet, men det må antages at være omk. 1735. For sønnen Christian Rudolf Olufsen (Svane) - er født i 1736 og moderen må antages at være Abelone. Ser vi i Langskov kirkebog (1746-1814) er der her registreret 6 døbte personer efter 1746 med Christian Smed som faderen. Der er formentlig født børn også i perioden 1735-1745, men hvor mange ligger i det uvisse, da man dengang ikke havde registreringer før 1746 | Svane, Elisabeth (I70225)
|
| 2518 | Maren Jensdatter, f. ? levede endnu i 1691, g. m. rådmand Jens Nielsen i Varde, søn af borgmester Niels Thomsen i Varde og Maren Rasmusdatter. En taksering af Vardes gårde og huse i 1661 viser, at Maren Jensdatter salig Jens Nielsens var den rigeste i Varde. Maren Jensdatter og borgmester Stefan Nielsen ejede tilsammen over en femtedel af hele byen. Jacob Bjørnsen var den fjerde rigeste. De var blandt de 10, der handlede med stude. | Jensdatter, Maren (I1716)
|
| 2519 | Maren Madsdatter 1 uægte søn ... | Madsen, Mads (I2320)
|
| 2520 | Maren Pedersdatter døde den 6. april 1855, og hun blev begravet i Gudbjerg Kirkegård den 13. april 1855. Hun var gårdmand Hjerik Hansens enke i Lindegård. | Pedersdatter, Maren (I2176)
|
| 2521 | Margrethe var søster til kong Christian den Femtes livlæge. Af hendes 7 børn levede 4 | Moth, Margrethe Kirstine Præstefrue (I2408)
|
| 2522 | Maria Boesen begravet på St. Olufs Kirkegaard | Rosendal, Marie Margrethe Nielsdatter (I4320)
|
| 2523 | Marie Elisabeth Christiansdatter Bircherod, dbkf. 21. Juni 17151 Særslev; g. 30. Juni 1745 i Herringe m. Anders Cheldorph Christensen (antagelig Søn af Sognepræst til Pjedsted og Gaarslev, Magister Christen Christensen og Anna Cathrine Edinger). | Bircherod, Marie Elisabeth Christiansdatter (I2927)
|
| 2524 | Marie. Pat. Sr. Joh. Harboes D.... D. 7 Maii | Harboe, Marie (I2811)
|
| 2525 | Maries alder opgives til 68 år ved begravelsen | Schrøder, Maria Elisabeth (I1393)
|
| 2526 | Marine Hansdatter Svane ble født den 20 Feb. 1562 i Ribe, Danmark. Hun døde den 28 Juli 1578 i Ribe. Hun var datter av Hans Svaning og Marine Sørensdatter Stage. MarineHansdatter giftet seg den 30 Juni 1577 i Ribe med Anders Sørensen Vedel (således ikke med Søren Andersen Vedel). De fik datteren Marine Andersdatter Svane (omstridt). Marine døde i barselseng. | Svane, Marine Hansdatter (I1932)
|
| 2527 | Marine, g. m.1. Per Galskjøt til Øland, der nævnes 1471 - 75; g. m.2 Jens Andersen før 1495 (se Brun af Kongstedlund) af Movtrup, der ogsaa skrev sig til Øland ; de havde Børn. Han udgav 1495 m. Henrik og Mogens Stampe, Claus Jensen og Niels Jepsen et Skiftebrev. (DAA, Stampe, s. 487) g. m.3. Niels Fynbo ; | Stampe, Marine Ottesdatter (I68496792)
|
| 2528 | Markgräfin of Susa, Herrin of Torino | Susa, Adelaide de (I683)
|
| 2529 | Markgrebe i Bayriske Nordgau | Nordgau, Markgreve Berthold I (I12435104)
|
| 2530 | Markgreve 1062 | Weimar, Otto Graf von (I320)
|
| 2531 | Markgreve af Flanderen 965 | of Flanders, Arnulph II (Arnold, Arnoul) (I29356986)
|
| 2532 | Markgreve af Flandern 1036 | Flanders, Baldwin V (I5703653)
|
| 2533 | Markgreve af Flandern 862 | Of Flanders, Baudoin I (I63947708)
|
| 2534 | Markgreve af Flandern 958 | Of Flanders, Baudoin III (I18473525)
|
| 2535 | Markgreve af Flandern 988 | Flanders, Baudouin IV "The Bearded" of (I13945096)
|
| 2536 | Markgreve af Flandern og Artois 879 | of Flanders, Baldwin II (I7283298)
|
| 2537 | Markgreve af Flandern og Artois 918 | Of Flanders, Arnold I (I72921084)
|
| 2538 | Markgreve af Frisien, Greve of Brunswick, Derlingau og Gudingau. | Braunschweig, Liudolf von Brunswick (I657)
|
| 2539 | Markgreve af Ivrea | King Of Italy, BERENGER II De Ivrea (I66595272)
|
| 2540 | Markgreve af Nederelben | Billung, Hermann (I57869037)
|
| 2541 | Markgreve af Ostmark og Bayern. Faldt mod Magyarerne ved Enns, | Luitpold Markgreve (I37970731)
|
| 2542 | Markgreve af Østrig 1055 - 1075 | Ostmark, Ernst von der (I637)
|
| 2543 | Markgreve af Østsachsen | Braunschweig, Markgreve Liudolf von (I21716882)
|
| 2544 | Markgreve af Østsachsen 864. Forlenet med Friesland. Oprettede Brunsvik på vendisk område. Faldt under angreb på Danmark ved Hamburg. | Braunschweig, Markgreve Brun von (I4359584)
|
| 2545 | Markgreve i Lombardiet | Alberto Azzen II Markgreve (I34259160)
|
| 2546 | Markgreve Ostmark (Østrig) 1018 - 1055 | Ostmark, Adalbert I (der Siegreiche) von der (I639)
|
| 2547 | Markgreve Ostmark (Østrig) 976 - 994 | Ostmark, Leopold Luitpold) von der (I641)
|
| 2548 | Markgreve Østrig 1075 | Ostmark, Leopold II von der (I635)
|
| 2549 | Markgreve Østrig 1075 | Ostmark, Leopold III von der (I633)
|
| 2550 | Marquis af Toscana 931 | Arles, Greve af Arles 923 Boson of (I1650980)
|
| 2551 | Marsk 1255-1272. Lægbroder ved Sorø Kloster. Ridder, var 1255 Marsk, men fratraadte denne stilling ved 1272, fik 1274 af en Fru Lucie tilskjødet Vinderup (Ginding H.) mod at bekoste en ugentlig Messe for hende i Stubberup Kloster. | Kalf, Ridder Jens (I4242688)
|
| 2552 | Måske - Da Hustruens navn ikke er opgivet ? | Rasmussen, Dorothea Christine (Jensen) (I2526)
|
| 2553 | Måske 1701 - opgives til 53 år ved sin død | Moltke, Sophie Amalie (I60156411)
|
| 2554 | måske datter af den Markvard Svave (I.) der nævnes med broderen Henrik Swawe DAA 1926:II:61 | Svave, Abel Markvardsdatter (I82318216)
|
| 2555 | Måske datter af. - af samme slægt som ovennævnte Lyder, men if. datoer måske nærmere af samme generation som denne. | Holck, Ide Lydersdatter (I538)
|
| 2556 | måske den Johann M. den Unge, der 1307 (9. okt.) i Hørsholm beseglede Cecilie, Jon Jonsen Lilles datters testamente, 1310 (10. marts) m. brødrene Matthäus og Eberhard medstifter af Kuhlrade K., mon den Henneke M., som 1319 (20. juni) i Eckernförrde solgte sit gods i Jejsing, Rørkær, Hestholm og Tidsholm (Hostrup S., Slogs H.), til Abel Valdemarsen, mon den Henneke M., hvis enke Christine Pedersdatter 1338 (5.nov.) pantsatte sin gård i Mørkhøj i Gladsaxe S. til fru Aleke og hendes svoger Ulf, borgere i Kbh. | Moltke, Johann (Henneke) (I2107)
|
| 2557 | Måske ikke den fader der er opgivet - se Wikipedia Germany | Paris, Adelheid de (I99384768)
|
| 2558 | Måske ikke denne Niels - undersøges nærmere ... | Frandsen, Niels (I709)
|
| 2559 | Måske ikke skovshoved | Johannesdatter, Ane Marie (I1048)
|
| 2560 | Måske søn af Hermann | Kardorff, Radolf von (I571)
|
| 2561 | Mathias Jacob | Vogelius, Maths Jacob Michelsen Præst og Provst (I3608)
|
| 2562 | Matilda's surname refers to Ringelheim, where her comital Immedinger relatives established a convent about 940. | Germany, Matilda von Sachsen Of Ringheim (I64682388)
|
| 2563 | Matrikelnummer 25 (gl. 109) Torvet, et hus på 5 fag og baghus på 5 fag. Ejere: 1766 Jens Blich, købmand. Født i Saxkjøbing, borgerskab 1776, død 1786, købesum 80 rigsdaler. Ved købet bestemmes det at Købmand Niels Fallentins enke skal bebo huset så længe hun lever, uden at betale leje. http://www.aabne-samlinger.dk/lasa/fortaellinger/sakskoebing/hushist.asp | Blich, Jens (I16987926)
|
| 2564 | MATROS | Olsen, Ole (I856)
|
| 2565 | matros 1D. 6 C (og 5C) | Nielsen, Niels (I56397550)
|
| 2566 | Matthias Bloch (født 24. oktober 1682 i Odense, død 27. november 1729) var en dansk præst. Faderen, Anders Mortensen, var degn ved Odense Hospital; hans moder hed Kirsten Hansdatter. Tidlig forældreløs gennemgik han i såre trange kår Odense Skole og dimitteredes fra denne 1702. For at have livsopholdet nødtes han til som student at tage plads som huslærer i Fyn; men ved hjælp af kommunitet og Borchs Kollegium lykkedes det ham dog at fuldende sine eksaminer 1708. Et par år efter tilbød konsistorium ham andet kapellani ved Frue Kirke i København; men han ønskede ikke embedet og havde sit ophold ved privatinformationer og manuduktion, indtil han 1711 blev udnævnt til lektor teologi i Kristiania; men dette embede tiltrådte han aldrig. Han tog den teologiske licentiatgrad og rejste derpå over til Odense for at tage afsksked inden sin afrejse til Norge. Men så udvirkede stiftsprovsten i Odense, magister Jørgen Carstens, ved personlig henvendelse til kongen, at han måtte blive hjælpepræst med successionsløfte hos ham og tillige bibeholde indtægterne af lektorateratet i Kristiania mod at holde vikar. Han blev derpå ordineret og, da magister Carstens døde 1717, hans eftermand. Som stiftsprovst i Odense virkede han til sin død 1729. Af skrifter har han kun udgivet nogle teologiske disputatser, men efterlod i håndskrift en række metriske betragtninger over adskillige bibelske bøger. Han var en særdeles dygtig præst, der nød den største agtelse og sin menigheds fulde tillid. hans hustru var formandens, magister Carstens' datter, Sille Carstens, der levede i Odense til 1775. Blandt deres børn er biskop Jørgen Carstens Bloch; en datter, Mette Kirstine Bloch, anføres i Schønaus Samling af danske lærde Fruentimmer, side 573 ff Fra Wikipedia, den frie encyklopædi | Bloch, Matthias Andersen Præst (I2743)
|
| 2567 | Matthias Frederiksen Bircherod, født 6. Juli 1697 (efter egen Opgivelse 17. Juli 1696) i Birkerød, Student 1714 fra Frederiksborg, 1715 Baccalaur, 1716 Alumnus paa Elers Kollegium, 5. Juli 1717 Hører ved Frederiksborg Skole, 1. Aug. 1718 teol. Examen, n., 15. Nov. 1720 Sognepræst til Højelse, ord. 27. Juni 1721, 1722 Magister, 30. Maj 1738 tillige Sognepræst til Lellinge, 1746 Provst for Ramsø Herred (se Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon og Kirkehist. Saml. 6. Rk. 2. Bd. S. 134), "død 20. April 1750, begr. 5. Maj i Højelse Kirke, Epitafium; g. 1° 29. Jan. 1722 i København (S) m. Birgitte Marie Kaalund, født 1704, død 26. Jan. 1743, 4. Febr. bisat i Højelse Kirke, 5. s. M. ført til sin fædrene Begravelse i Solrød Kirke (D. af Sognepræst til Jersie og Solrød Jens Kaalund og Elisabeth Maria Johansdatter Eggers) ; 2° 1745 m. Drude Margrethe Iversdatter Brinck, født 1713, død 6. Febr. 1786 (D. af Sognepræst til St. Nicolai Kirke i København, Magister Iver Dideriksen Brinck og Sophie Christiana Hansdatter Seidelin) (g. 10 m. Sognepræst til Haarlev og Himlingøje Samuel Johansen Steenlos, 30 m. Justitsraad, Amtsforvalter over Holbæk Amt og Borgmester i Holbæk Jochum Schougaard). Børn: Sjette Slægtled II. | Bircherod, Matthias Frederiksen Præst og Provst (I2913)
|
| 2568 | Matthias Johnsens mor hedder Ane Cathrine Josephsdatter iflg. kirkebogen. Magnus Johnsen bliver gift med Cathrine Christophersdatter iflg kirkebog. | Christophersdatter, Ane Cathrine (I63745396)
|
| 2569 | Mechtilde von Schwarzburg-Käfernburg | Schwarzburg, Mechtilde von (I8292480)
|
| 2570 | Mecklenborgsk adelsslægt | Barold, NN (I8614911)
|
| 2571 | Mecklenborgsk adelsslægt | Levetzow, Henricus (I69791688)
|
| 2572 | Mecklenborgsk uradelsslægt | Vieregge, Otto I von (I89783280)
|
| 2573 | Mecklenburgsk adelsslægt | Smecker, NN von (I34361696)
|
| 2574 | Mecklenburgsk uradelsslægt Forlenet med lübske Kuseretorp* | Kardorff, Radolfus de Kercthorp (I91730100)
|
| 2575 | Med Biskoppens Tilladelse | Blicher, Benjamin Præst (I2401062)
|
| 2576 | Med i jyske rejsning mod Valdemar Atterdag | Glob, Poul (I585)
|
| 2577 | Medforseglede 1326 Grev Gerts Lensbrev på Hertugdømmet Slesvig. I hans Segl læses: S'HELGERI NICOLAI. | Urup, Holger Nielsen I. (I40)
|
| 2578 | Medkonge af Svealand 935. Myrdet. | Olaf II, Hellig (I60649666)
|
| 2579 | Meklenborgsk slægt med flere forgreninger. | Hahn, NN Rothahn (I48128557)
|
| 2580 | Men foruden disse embedsærgrelser fik Hans Jørgensen Grundtvig ogsaa en alvorlig sorg som familiefader. Tirsdag d. 9. Oktbr. 1694 stod pastor Hoffgård i byfogdens hus. Han var kommet for at hjæmmedøbe et uægte barn, som Anne Cathrine havde fået med en Hans Borchvad, borger og handelsmand i Holbæk. Det har sikkert været et ydmygende øjeblik for byfogden, mens præsten vel ikke har været fri for en vis triumferende følelse; Anne Cathrine havde jo også været med til at demonstrere i kirkrken. Da barnet den følgende Torsdag blev fremstillet til dåbsbekræftelse i kirken, forlyder der intet om, at nogen undlod at ofre; blandt fadderne var studiosus Niels Hansen Grundtvig, barnets morbroder. Barnet døde et par måneder efter, og Annnne Cathrine blev senere (9. Juni 1701) gift med »den velagtbare og fornemme mand Peter Andersen», købmand i Nykøbing. Men der hvilede som en ond skæbne over dette ægteskab. Deres første barn blev kun 3-4 år gammelt; 3 følgende børn nåede ikke at blive 1 år gamle (4 uger, 6 md. og 3 uger), og d. 4. Juli 1709 blev Anne Cathrine begravet sammen med et dødfødt pigebarn. Hun blev kun godt 37 år gammel, og alle børnene (1 dreng og 4 piger) af hendes 8årige ægteskab var døde. | Grundtvig, Anne Cathrine Hansdatter (I2685)
|
| 2581 | Merovingerkonge | Lille, Pipin den (I43665328)
|
| 2582 | Merovingerkonge | Martel, Karl Kristoffer (I38784472)
|
| 2583 | Merovingerkongerne har formelt magten. Maiordomus i Austrasia, Neustria og Bourgogne 680. Regent 687. | Heristal, Pippin II d' (I9966644)
|
| 2584 | Mette Arildsdatter Friis,døbt 23/11 1728 i Spentrup, død 25/6 1791, gift 14/7 1748 med Frederik Christian Sørensen Worsøe,født 20/9 1720 paa Waarsø ved Horsens,død 1/3 1791, Student fra Horsens 1740, cand.theol.4/9 1745, Sognepræst i Vejlby-H.30/6 1747, ordineret 18/8, Provst 1781; Søn af Forpagter paa Sødringholm Søren Larsen Testrup og Johanne Margrethe Møller. (S.V.Wiberg: „Dansk Præstehistorie,, - Adresseavisen 1791 Nr. 93 og 100) | Friis, Mette Arrildsdatter Præstefrue (I3431)
|
| 2585 | Mette Jensdatter, f. 1615, d. 4/9 1659 i Ribe under pesten (under samme pest døde to af hendes sønner), g. 1633 m. købmand og rådmand i Ribe Laurids Baggesen af den gamle Baggesenslægt, f. 1606, d. i København, hvor han deltog i herredagen på mamagistratens vegne, begr. 24/8 1655 i Ribe domkirke. Dødsboet blev opgjort til 10.057 slettedaler. I hans malerisamling var der foruden et portræt af ham selv og hustruen et billede med prinsen og prinsessen, et med hummer, et med en frugtkurv og et natstykke med en lygte. Inden for 20 år fødte Mette Jensdatter 16 børn. Familien boede i stenhuset lige over for domkirken på torvet. I dag er det ”Hotel Dagmar”. | Jensdatter, Mette (I1520)
|
| 2586 | METTE LUCASDATTER (kaldet Calov efter moderen ifølge skiftet), døbt 20.11.1661 i Aalborg Budolfi Sogn, død 1738, begr. 26.10.1738 i Aalborg Vor Frue Sogn, 76 år, 11 mdr., 7 dage gl. Hun var datter af tolder Lucas Hansen (død 26.8.1702, skifte) og 2. hustru Cathrine Calow (begr. 1.5.1713, 71 år). - Mette Lucasdatter blev gift anden gang 19.9.1702 (stuebryllup i Aalborg Vor Frue Sogn) - med ANDERS ANDERSEN BALLING, der druknede ca. 7.10.1704 ved et skibsforlis ved Helgoland. Efter hans død blev hun gift tredje gang 19.8.1705 (stuebryllup i Aalborg Vor Frue Sogn) - med Dr. med. MICHAEL FRIEDERICH CHEMNITZ DE STROMBERG født 29.5.1680 i Reichenweier/Riquewihr i Elsass/Alsace, begr. 26.6.1732 i Aalborg Vor Frue Sogn, 52 år, 21 dage gl. Han var søn af amtskasserer Philip Martin Chemnitz de Stromberg og hustru Anna Marie Salzmann. Mette Lucasdatter fik kun børn i sine to første ægteskaber, nemlig 7 levedygtige, 6 i første og 1 i andet ægteskab, alle født i den stadig eksisterende gård i Aalborg Vor Frue Sogn, genopbygget som “Svalegaarden” i Hasseris: | Lucasdatter, Mette (I3325)
|
| 2587 | Michael Frantzen Vogelius, (f. sept. 1671 i Åsted, d. 1731), sognepræst i Øsløs-Vesløs-Arup, på den smalle landtange mellem Vendsyssel og Thy, provst 1721, og døde 2. juli 1731 i embedet. Michael Frantzen Vogelius var som sin fader en lærd og særdeles flittig præst (Bircherods visitatsbøger). Michael blev den 21. august 1698 viet til Magdalene Sybille Nielsdatter Steenstrup (datter af forgængeren i embedet Niels Steenstrup). Hun døde 23. juli 1750. Bircherod skriver under 21/8 1698: "Hafde Hr. Michel Frandsen Vogelius, Sognepræst til Øsløs Bryllup ibid. Med sin Antecessoris Sal. Hr. Niels Steenstrups Daatter". Michael Vogelius og hans hustru lod prædikestolen smukt staffere. Begge deres navne findes endnu i felterne på prædikestolen. Hr. Michael har med smuk hånd ført kirkebogen. Efter tidens skik er hans hustru blevet introduceret i kirken efter samtlige hendes 11 fødsler, hvilket omhyggeligt er indført i kirkebogen ved hver lejlighed. De fik 5 døtre og 6 sønner: | Vogelius, Michael Frantsen Præst og Provst (I3592)
|
| 2588 | Mikkel Christensen Riber, f. 1610-19. feb. 1662 Taars. Præst i Ugilt og Taars,ved Hjørring, hvor han endte sine dage som herredsprovst. Han blev stamfader til Vogelius slægten. Han bar endnu efternavnet Riber, men han søn, der blev sognepræst i Åsted-Skærum tog, som det ofte var skik blandt den tids præster, navn efter sit fødesogn i dettes latiniserede form: Vogelius (af Ugilt). G. 26.6.1631 m. Kirsten Frantzdatter. I 1658 klagede Mikkel Christensen Riber sig over, at han måtte skaffe penge, klæder, hestefoder, øl og mad til mange eksekver-ryttere, som svenskerne udsendte til skatteopkrævning. De forvoldte præsten stor bekostning, uro og skade. Videre beklagede han sig over, at en af ham udrustet rytter og hest ikke kom tilbage fra Bremen. Erik Juel til Hundsbæk rejste 24/12 1654 på Børglum herreds ting tiltale mod præstegårdens tjenestepige, Mette Sørensdatter, der havde stukket karlen Jens Christensen Bak ihjel med et knivstik. Kvinden tilstod og bad kun om, at "hendis Legeme for Guds Skyld maatte blifue begrafuet udi Kierchegaarden". Hun dømtes til at miste livet ved et sværd. | Christensen, Mikkel Præst og Provst (I3596)
|
| 2589 | Miles (Ridder) 1251 | Bredow, Arnoldus de (I36240447)
|
| 2590 | Min datter Christina døbt af Provsten M. Bon, R .... | Harboe, Christina Ludvigsdatter (I2818)
|
| 2591 | Min datter Maren. Jesu Christi nåde være med hende altid Amen! | Harboe, Maren Ludvigsdatter (I2820)
|
| 2592 | min datter Margreta Catharina ... hans velsigne og ... | Harboe, Margreta Catharine Ludvigsdatter (I2819)
|
| 2593 | Min liden datter Anna Henningia Gud står hos hende oc raade. | Harboe, Anna Henningia Ludvigsdatter (I2821)
|
| 2594 | Min liden søn Hans | Rostrup, Hans Hansen Præst (I2337)
|
| 2595 | Min Søn Søren Ankersen ... dom Exaudi | Colding, Søren Anchersen Præst og Provst (I2970)
|
| 2596 | Minesterial 1237 | Schulenburg, Ridder Wenerus de (I74723197)
|
| 2597 | Moalda's parents are unknown | Kinriksdottir, Moalda (I78673552)
|
| 2598 | Moder Kirsten Hansdatter Udlagt Barnefader Jens Povelsen | Povelsen, Jens (I2028)
|
| 2599 | Moder Marie Andersdatter Udlagt barnefader Lars Christensen | Larsen, Peder (I2096)
|
| 2600 | Moder: Johanne Christine Denin født Linse 1816 i København | Denin, Christian August (I726)
|