Notater
Match 2,301 til 2,400 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2301 | Kirkebogen brændte sammen med Præstegården i 1813 | Karlsen, Rasmus (I942)
|
| 2302 | Kirkebogsside mangler | Bering, Mette Cathrine Pederdatter (I3304)
|
| 2303 | Kirkebogsside mangler Pagina 181 er meldt | Familie: Henrik Jensen Stampe, Præst / Marie Larsdatter Witløff (F1158)
|
| 2304 | Kirkebogsuddrag. St.Heddinge Dåb St.Heddinge 1675 14 Trin (1-493-1-2/4) Døbt Hans Madsens Barn Mads af Sierslev Kirsten Jensen bar det, Faddere: Peder Jørgensen, Niels Jørgensen (vielse ses ikke) Dødsfald: 1726 begr. Onsd. d. 1. Maj Mads Hansen i Zierslef Børnenes dåb 1. ca 1703 Hans Madsen (ses ikke) 2. ca 1710 Ole Madsen (kirkebog: fødsler ikke ført 1706-14) 3. 1715 Dom Rem. (=17. Marts) Døbt Mads Hansens Barn Søren af Sierslev Hans Olsens Hustru bar det Faddere: Dignis (?) Hansens Hustru Mette Peder Knudsens Pige Mette Hans Møller, Erling Mortensen, Henrik Hansen 4. 1719 2.p Epiph (= 15 Jan) Døbt Mads Hansens Barn Anne af Zierslef Jørgen Bødkers Hustru bar det Faddere: Niels Larsen, Christen Rasmussen, Ole Juncker Dignis Hansens Hustru Mette, Hans Møllers Datter Birthe Peder Knudsens Pige Mette 5. 1722 Fred. 9. okt. Begravet Mads Hansens Datter Kirsten af Zierslef note. Dignis=værdig | Hansen, Mads (I28071210)
|
| 2305 | Kirkebogsudskrifter St.Heddinge Vielse: 1733 6 Trin ( = 12 juli ) Ole Madsen af S. og Ane Marie Jensdatter af Renge Dødsfald 1755 7 Aug (film 493 - 3 pag 287) Ole Madsen af S. (alder ikke oplyst) Børnene 1. Ane 1734 Dom Jud ( = 5 S i F = 22 marts ) Døbt Ole Madsens Barn Ane Faddere: Hans Madsen, Jens Persen, Niels Jacobs Datter Kirsten Begravet 1734 3 p Paaske ( = 26 april ) Ole Madsens Barn af Sierslev 2. Maren 1735 Dom 4 Adv ( = 18 dec ) Ane Cathrine Oles bar det Faddere: Hans Madsen, Ane Nielsd. Hans Knudsen Landsoldat Lars Rasmussen, Peder Hansen (Begravet 1736 4 Jan ) 3. Mads 1737 1.Trin ( = 23 Juni ) Mette Niels Jacobs bar det Faddere: Hans Madsen, Lars Nielsen, Bodil Marie Eskesdtr Karen Mikkel Sørensen fra Renge (Begravet s.å. Dom 4 Trin ( =14 Juli ) 4. Cidse 1738 8 Trin ( = 27 juli ) Karen Jensd. Fra Renge bar det Faddere: Hans Madsen, Peder Jensen og Broderen Christen Jensen Karen Hansd. Karen Nielsd. 5. Jens 1742 25 Trin ( = 11 Nov ) Karen Lorensens fra Helsted bar det Faddere Hans Madsen, Christen Spitting, Trine Olesd. Peder Pedersen i Tomstrup 6. Mads 1745 Dom Reminesces ( = 2 S i F = 14 marts ) Ane Jens Hansens bar det Faddere: Mads Mortensen, Christen Spetting, Niels Frandsen 7. Ane 1747 25 Trin ( = 19 nov ) Susc.: Karen Lorensens af Helsted Faddere: Anna Jensdatter, Anders Bødker, Jens Larsen Landsoldat Peder Rasmussen, Lars Persen, - - . Begravet 1747 Dom 1 Adv ( = 3 Dec ) 8. Niels 1749 15 Febr (film 868 A,3,82) Ole Madsens Barn Niels af Sierslev Susc. Anna Jens Frederiksens Testes Lars Nielsen, Peder Rasmussen, Jens - - - Lise Nielsdtr, Lucie Henricsdtr. 9. Ane 1751 19 Dec Susc Margrethe Christian Sorterups Test Niels Pedersen Løve, Ole Andersen 10.Lars 1754 Daab 14 Dec Susc. Mikkel Sørensens Datter Karen Test.: Jens Løve, Niels Løve Begravet 1755 6 Jan 1 md gl | Madsen, Ole (I812)
|
| 2306 | Kirkebøgerne brændte sammen med Præstegården i 1813 | Ströybjerg, Johanne Georgine Karoline (I944)
|
| 2307 | Kirkehist. Saml. 3. R. IV, 800 ff. Suhms Nye Samlinger III, 300. Blicher, Peder, 1683-1746, Præst, blev født 11. Febr. 1683 i Bælum (Aalborg Amt), hvor Faderen, Jens Ove B., var Sognepræst. Han blev Student fra Aalborg Skole 1700, tog Attestats 1703 og var derefter Dekan paa Kommunitetet. 1708 tog han Magistetergraden. Sin Præstegjerning begyndte han som Feltpræst 1709 og var med baade i Brabant og Skaane; men fra 1715 til sin Død, 14. Juni 1746, var han Sognepræst i Stokkemarke paa Laaland, «endskjønt han for sit excellente Hoved og Gaver havde vist ventet at bære en af de bedste Bispehætter» (Danske Saml. IV, 77). Han var bekjendt som en lærd Mand, men tillige myndig og stridbar, hvorfor Herredspræsterne heller ikke vilde have ham til deres Provst, skjønt Biskop Ramus havde udnævnt ham dertil. Foruden nogle Disputatser har han kun udgivet en Ligprædiken over sin ældre Broder, Mag. Diderik B., der døde 1721 som Præst ved Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. | Blicher, Peder Jensen Præst (I66815638)
|
| 2308 | Kirsten Madsdatter og Jens Pedersen i Horsens, der jf. Aalborghus lens jordebog 1617-18 var fæster af en gård der. | Pedersen, Jens (I66882808)
|
| 2309 | Kirstine Dorthea Jensdatter Bircherod, dbt. 11. Aug. 1685 i Værløse, begr. 1. Dec. 1732 i Vallø, 47 Aar, 3 Mdr. gi. (under sin Moders Navn); g. m. Præsident i Fredericia Jens Hansen Duche til Villerup, f. ca. 1673 paa en af Kommunitetets Gaarde i Merløse Herred, f 13. Nov. 1743 paa Villerup, begr. 29. s. M. i Skallerup, 70 Aar, 6 Mdr., 12 Dage gi. | Bircherod, Kirstine Dorthea Jensdatter (I2928)
|
| 2310 | Kjorsen, Kjørsen eller Kjørsing | Kjørsing, Kirsten (I455)
|
| 2311 | Kjøbenhavn. No 603. Kongelige Confessionarier eller øverste Hofpræster. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 34. Vist 11/4 1766. Ludvig Johansen Harboe, tillige Biskop over Sjællands Stift, af Broager, f. 13/8 el. 16/8 90; St. pr. t. Rostock og Wittenberg, Jena, Helmstädt og Kiel; C. i Lyksborg 13/2 32; Cap. i Citadellet Frederikshavn 14/7 38, o. 23/7; Sp. ss. 9/1 39; Generalvisitator p. Island 41 (i 4 Aar); Biskop i Trondhj. 24/6 43 (tiltraadte Embedet 46); adjungeret Biskop over Sjællands Stift 48; virkelig Biskop ss. 57; Rang med Cons.-Rd. 69; ~ 11/9 48 Frederikke Lovise Pedersdtr. Hersleleb af Christiansbg. Slotsk., f. Hillerød 20, † 80 el. 81; F. Mag. P. Christophersen H., senest Biskop over Sjællands Stift; M. Bolette Hansdtr. Hjort af Steenstrup-L.; 5 B.; see N. E. Balle i Kjetterup-G.; [† 15/6 1783; hans Virksomhed hæderlig; havde store Fortjenester som Generalkirkeinsp. p. Isld.; vandt Alle ved sin forekommende Venlighed; var klog, velvillig, stille, tilbageholdende (H. d. Khist. 2/251); Portrait i Roesk. Dk.; W. 1/397; N. 225]. DanKir bd. 3, s. 1741-42 (Roskilde domkirke). | Harboe, Ludvig Biskop (I2802)
|
| 2312 | Kjøbenhavn. No 603. Kongelige Confessionarier eller øverste Hofpræster. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 37. 7/3 1800, tillige Hofp., Dr. th. Nicolai Edinger Balle, tillige Biskop over Sjællands Stift; see Kjetterup-G. | Balle, Nicolai Edinger Præst og Biskop (I2671)
|
| 2313 | Kjøbenhavn. No 604. Danske Hofpræster og Hofprædikanter. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 11. 11/5 1774. Dr. th. Nicolai Edinger Balle, tillige Prof. th.; siden Biskop over Sjællands Stift; [7/3 1800 kgl. Confessionarius; see Kjetterup-G.]. | Balle, Nicolai Edinger Præst og Biskop (I2671)
|
| 2314 | Kjøbenhavn. No 606. Danske Præster til Christiansborg Slotskirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 25. 22/4 el. 30/4 1725 [Frederiksborg-H.-H. 28/11 18] Mag. Peder Christophersen Hersleb, f. Stod, Trondhj. St., 25/3 89; (Bdr. t. Oluf C. H. t. Kbh. Vartov K.); F. Mag. C. Jacobsen H., Sp. i Stod (Bdr. t. Regitze J. H., Moder til J. L. Brøndlundd, r. Cap. t. Hels Olai K.); M. Sophie Pedersdtr. Borch; St. Trondhj. 03, Bacc. 04; C. 27/1 07, l.; Mag. 13; Fp. 25/3 14; Sp. Gundslev 8/6 18; ~ 25/10 19 Bolette Hansdtr. Hjort af Steenstrup-L., f. 12/4 90, † 10/5 67; 10 B.; see Ludvig J. Harboeoe, kgl. Confessionarius; Peder Jespersen P. H. i Nykjøbing-R.; [24/11 1730 Biskop over Aggershuus Stift; 26/10 37 over Sjællands Stift; Etrd. 28/5 35; Conf.-Rd. 7/1 47; † 4/4 57. Roses for en ualmindelig dygtig Virksomhed som Biskop; var heftig; vilde raade ene i sin Kreds og kunde ikke finde sig i Kirke-Inspectorernes(2) Indblanding (Helveg: Den d. Kirkes Hist. 2/88); Eptph. og hans og Hustrus Kisteplader i Holmens K., Portrait i Roesk. Dk.; W. 1/434; N. 248]. KUM II, s. 285, 291 (»Petrus Hersleb«, 16 år gl.); STD s. 124-125; STD Em2, s. 113-114; DBL; DanKir bd. 1-2, s. 149-151, 204, 206 (Holmens kirke), bd. 3, s. 1740-41, 1743 (Roskilde domkirke). I Tiden fra 1730 til 41 var ingen Slotspræst ansat, da Kong Christ. VI. istedetfor det gamle Slot opbyggede det pragtfulde Christiansborg Slot i Aarene 1733 til 40. Kirken, en særskilt Bygning ved Slottets nordre Side, indviedes 27/11 40. | Hersleb, Peder Præst og Biskop (I2804)
|
| 2315 | Kjøbenhavn. No 606. Danske Præster til Christiansborg Slotskirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 5. 1613 [r. Cap. Frederiksborg 26/9 11] Saxo Jensen; [1615 Ramløse-A.; see der]. | Jensen, Saxe Præst og Provst (I2871)
|
| 2316 | Kjøbenhavn. No 608. Sognepræster til Vor Frue Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1631. 28. 2/2 1720 [Kbh. Hel. G. K. 6/9 09] Mag. Morten Clausen Reenberg, f. Vibg. 18/6 60; (Bdr. t. P. C. Reenberg t. Aalbg. Bud. K., t. Margrethe C. R. ~ H. J. Hjermiin i Hjerm-G.-V., t. Cathrine C. R. ~ C. M. Lerche Oure-V., t. Mette C. R. ~ P. J. Mørk, r. Cap. t. Aalbg. Frue K. og Farbdr. t. Mette C. J. Reenberg ~ P. H. Curtz i Darum-B., Claus P. R. i V. Aaby-Aa., Christian P. R., ø. Cap t. Kbh. Nic. K., Mette K. P. R. ~ J. Mørk, r. Cap i Holbæk-M., Claus F. R. i St. Bjergby-M., Christtian C. F. R. i Finderup og t. Anna Christine F. R. ~ M. C. H. Hessel i Simested-H.-H.); F. C. Christensen, Bgmstr.; M. Mette Pedersdtr. af Vibg. Dk.; St. Vibg. 77; C. 17/12 81, l.; udenlands til 90; P. og Pr. ved Tropperne i Braband, o. 15/2 93; Sp. Stege og Pr. 24/6 93; Mag. 94; Cons.-rd. 16/3 17; ~ F. E. i Stege: Maria Margrethe Olufsdtr. Bagger, Søster til Biskop B., † 2/5 39; u. B.; [† 23/2 1736. Lærd og dygtig; god, medlidende mod Fattige; virksom i at fremhjælpe Skolevæsenet. „En snurrig Særling“ (H. d. Khist. 2/20). Mistede ligesom Biskop Worm alt sit Gods og sine Bøger, medens han var til Landemode, ved Branden 1728. W. 3/630; N. 486; Eptph.]. KUM II, s. 75 (»Martinus Claudii Renberg«); Sixhøj nr. 588; SJHT 2:3 (1891-93), s. 181-185 (Reenberg); E. Brejls skifteuddr.: Viborg byfoged nr. 277; DanKir bd. 1-1, s. 146-147 (se nedenfor). | Reenberg, Morten Clausen Præst (I90005)
|
| 2317 | Kjøbenhavn. No 608. Sognepræster til Vor Frue Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]; Kbg. 1631 14. 1625, o. 18/1 26 [Informator for de unge Gyldenløver 17] Mag. Jens Dinesen Jersin af Jersi-S., f. 28/9 87 el. 88; St. Hlh. 05; Hør ss. 06; Wittenberg 07–09; Mag. Kbh. 15/10 10; Rtr. Sorø 30/3 11; # 29/3 15; igjen udenlands som Hovmstr. for Mogens Krabbe 15; St. Giessen 17; Tugtemstr. for Chr. Ulr. Gyldenløve 3/4 17; Prof. i Methaphysik 21/4 19; tillige Tugtemstr. for Hans Chr. Gyldenløve 24; Prof. i Physik s. A.; 1 ~ Anna Hansdtr. Wolf, † P. Sorø 30/5 25; 1 S., 2 D.; 2 ~ 26 Margrethe Fiuren, f. Kbh. 2/12 12, † 19/3 28; F. Hans F.; M. . . . Vibe; 1 S.; 3 ~ Ribe 22/8 30 Cathrine Jacobsdtr. Outzen, F. J. O., Bgmstr. i Haderslev; M. Maren Bertramsdtr.; 2 S.; see H. Poulin i Hellested; Hans J. J. i Stege; Dines J. J. i Hunseby; C. J. Wibe i Aastrup; Jacob J. J. i Kallundborg; [9/7 1629 Biskop over Ribe Stift, o. 19/7; Dr. th. 28/9 30; † Nyborg paa en Reise til Kbh., for at tale sin Sag, 25/10 34. Ligesaa bekjendt for Lærdom som for sit dybe religiøse Sind. Da han søgte Præsteembedet her, skal Biskop Brochmand have yttret: „Hvad skulle vi med den Atheist“; men der var rimeligviis foregaaen en pludselig og overordentlig Rørelse i han Indre, som bestemte ham til, at hellige sit Liv i Evangeliets Tjeneste. Saameget er vist, at han prædikede med en Ild og Varme, der rystede mange forhærdede Hjerter, og som vidnede om den indre Kamp, han bestandigt fornam hos sig selv (see H. d. Khist. 1/298). Fik som Biskop et Ørefigen af en Mand i Medolden, med hvem han paa en Visitats kom i Trætte, og det var i den Anledning, at han vilde til Kbh.; W. 1/498; N. 79 og 291; 1. Hustrus Lgst. i Sorø K.; 2. Hustrus Lgst. i Kbh. Frue K.; Lgst. i Ribe Dk.]. NST 17 (1960), s. 115 ff.; Helk I, s. 268; PT 8:6 (1927), s. 189; DanKir bd. 1-1, s. 88 (se nedenfor), bd. 5, s. 94 (Sorø kirke), bd. 19, s. 641-42 (Ribe Domk.). | Jersin, Jens Dinesen Præst og Biskop (I3845)
|
| 2318 | Kjøbenhavn. No 613. Øverste (fra 1767 til 1841 Ene-) Capellaner ved Trinitatis Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1660.3. 23/1 1697 Folkmar Poulsen Danchel; [30/10 1706 Kbh. Frue K. 1 r. Cap.; see Kbh. Hel. G. K.]. | Danchel, Folkmar Poulsen Præst (I3280)
|
| 2319 | Kjøbenhavn. No 613. Øverste (fra 1767 til 1841 Ene-) Capellaner ved Trinitatis Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1660 2. o. 7/6 1665. Poul Andersen Holm; St. Aarh. 60, Bacc. 64; ~ Anna Mogensdtr.; 3 S., 2 D.; see F. P. Danchel t. Kbh. Hel. G. K.; Jacob P. H. i Skibsted-L.; [† 1697]. KUM I, s. 282, 322 (»Paulus Andreæ Holmius«). | Holm, Poul Andersen Capellan (I3282)
|
| 2320 | Kjøbenhavn. No 621. Sognepræster til Helliggeistes Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] Kbg. 1702 28. 7/9 1730 [Vordingborg-K. 22/11 27] Christian Melchiorsen Ramus, f. Trondhj. 1/2 87; F. Mag. M. Danielsen R., Lect. th. ss.; M. Anna Kyhn; St. Trondhj. 07, Bacc. 09; Alumnus p. Borchs Coll. 11/12 09 – 11/10 11; C. 10 med største Berømmelse; D. p. C. . . . ; Interimspræst v. Kbh. d. Garn. under Pesten 11; Kbh. Holmens K. 2 r. Cap. 14/11 s. A.; Pr. og Cons.-Ass. 28; 1 ~ 11/1 12 Cathrine Marie Gosbruch, f. c. 84, † 17/2 13; F. Bygger i Kbh.; u. B.; 2 ~ 20/9 13 Elisabeth Jacobsdtr. Holst, † Vdbg. 24/8 30; F. J. Nielsen H., Tøihuusskrvr.; M. Maria Holst; 11 S., 1 D.; 3 ~ 8/6 35 Sophie Hansdtr. Seidelin, E. e. J. D. Brinch t. Kbh. Nic. K., f. 92, † 13/8 41; u. B.; see Jacob C. R. t. Od. St. Knuds K.; Christian C. R. i Stokkemarkke; Cosmus C. R. i Assens-Kj.; M. Jensen i Vestenskov-K.; [18/1 1732 Biskop over Fyens Stift, o. 25/3, og forestod Stiftet i 31 Aar med megen Berømmelse; især bekjendt for sit kjærlige Sind og store Godgjørenhed; var i nogen Tid ganske blind; men kom dog til at see med det ene Øie; † som Jubellærer 14/12 1762; Lgst. og Begr. i Od. St. Knuds K.; G. 1, 514–24; Hist. Aarbgr. 2/131; W. 3/623; N. 478]. KUM II, s. 325, 337 (»Christianus Ramus«, 20 år gl.); Borchs K. nr. 93; STD, s. 42; EM bd. 6, s. 393-394; DanKir bd. 9, s. 812, 828, 899, 902 (Od. S. Knuds kirke). | Rasmus, Christian Melchiorsen Præst og Biskop (I2949)
|
| 2321 | Kjøbenhavn. No 621. Sognepræster til Helliggeistes Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1702. 25. 6/9 1709 [Stege 24/6 93] Mag. Morten Clausen Reenberg; [2/2 1720 Kbh. Frue K.; see der]. | Reenberg, Morten Clausen Præst (I90005)
|
| 2322 | Kjøbenhavn. No 621. Sognepræster til Helliggeistes Kirke.[Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1702. 26. 2/2 1720 [Taarnby 10/11 11] Mag. Folkmar Poulsen Danchel af Kjøbelev-V., f. 24/12 72; St. Nykjøb. p. F. 91; Mag. 98; Kbh. Trin. K. 1 r. Cap. 23/1 97; Kbh. Frue K. 1 r. Cap. 05; Pr. i Sokkelunds Herred . . . ; ~ 15/7 96 Anna Margrethe Poulsdtr. Holm af Kbh. Trin. K. 1 r. Cap., † •/11 38; 8 S., 4 D.; (see F. D. Kruse, r. Cap. i Emmerlev); [† •/7 1726; „En Engle-Mand saavel af Ansigt som Væsen; meget sinderiig, kløgtig og fuld af Paafund; af hans nervøse, nette og aanderige Prækener kkand man noksom slutte hans Theol. Studia; af hans ugemene Poesie hans Philologiske; han forstod desuden baade Kobbestikker- og Dreyer-Konsten; meget exemplarisk i sit Levnet — ligesom profeterede sin Død forud i en Præken; hans Ligemand var ikke her i Byen paa den Tid“ (D. S. 3/84)]. KUM II, s. 183 (»Folchmarus Pauli Danchelius«); PT 4:5 (1902), s. 197; 11:6 (1945), s. 18, 24 (Poul Danchels Optegnelser). | Danchel, Folkmar Poulsen Præst (I3280)
|
| 2323 | Kjøbenhavn. No 625. Res. Capellaner til Vor Frelsers Kirke paa Chrhvn. 7. 20/6 1696 [Rtr. (90) og p. Cap. Nakskov-B. 26/9 91] Mag. Jørgen Mikkelsen Huulbech; [18/10 1709 Stege; see der]. | Huulbech, Jørgen Mathias Mikkelsen Præst (I2493)
|
| 2324 | Kjøbenhavn. No 631. Præster til Frederiks Hospital og Fødselsstiftelsen. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1757 6. 14/4 1784, o. 21/4, Christian West Hertel; [20/3 1789 Ørslev-S.; see Ø. Tørslev]. | Hertel, Christian West Præst (I3801)
|
| 2325 | Kjøbenhavn. No 632. Præster til Vartov Hospitalskirke (Helligaands Hospital). [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 8. 1/3 1726. Oluf Christophersen Hersleb, f. Stod, Trondhj. St., 14/5 95; (Bdr. t. Mag. Peder C. H., t. Christiansborg Slotsk.); F. Mag. C. Jacobsen H., Sp. ss.; M. Sophie Pedersdtr. Borch; St. Trh. 13; C. 18/6 15, h.; ~ Hjørlunde 24/9 37 Birthe Nielsdtr. Rafn; [# 1733. Faldt i Samvittighedsskrupler og havde Betænkelighed ved, at sidde i Skriftestolen; tærede siden Naadensbrød først i Hernhut, derpaa i Kbh.; † 60 el. 61; N. 248; H. d. Khist. 2/25]. KUM II, s. 368 (»Olaus Hersleb«, 19 år gl.); STD s. 124-125; OST s. 43; DBL. Anm. Kong Chr. IV. oplod og bevilgede 1616 den Gd. Vartov, beliggende udenfor Østerport ved Strandkanten (hvor endnu „Gamle Vartov“ ligger), til et Sygehuus og (en) Hospitals-Vaaning for de Fattige. Siden blev „Ny Vartov“ bygget imellem Peblingge Sø og Sortedam. Dette blev 1659, efter at de Fattige vare flyttede ind til en Gaard i Pilestræde, brugt til Blokhuus. Lemmerne bleve 1662 flyttede ud paa Chrhvn., hvor siden Børnehuset var; 1662 kom de til Farvergade i Kbh. Kirken indviet 11/6 1755. | Hersleb, Ole Christophersen (I2842)
|
| 2326 | Kjøbenhavn. No 638. Sognepræster til St. Nicolai Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] Kbg. 1658 (÷ 1722-32) 22. 5/1 1711 [Kbh. Holmens K. 1/4 02] Mag. Iver Dideriksen Brinch, f. p. Volderhoug, Sundmørs Provsti, 14/11 65; F. D. B., Insp. i Nordlandene og Finmarken; M. Helene Hansdtr.; St. Christiania t. Upsala 81; t. Kbh. 82, Bacc. 83; Fp., o. 20/9 89; P. ved den danske K. i London 91; Mag. Kbh. 4/5 92; Pr. 02; reiste med Kong Fred. IV. som Confessionarius 08; tiltraadte igjen 25/7? 09; 1 ~ Ambrosia Henriksdtr. Michelsen, † 25/7 09; F. H. M. i London; mindst 2 S., 2 D.; 2 ~ 3/9 10 Sophie Hanansdtr. Seidelin, f. 92; F. Cfrrd. H. de S. til Hagestedgd.; M. Drude Margrethe Ravn; 4 S., 1 D.; 2 ~ C. M. Ramus t. Kbh. Hel. G. K.; see D. F. Seidelin i Gamtofte; H. H. Hagerup, r. Cap. t. Kbh. Holmens K.; J. P. Kjærup t. Kbh. Holmens K.; S. J. Stenlos i Haarlev-H.; M. F. Bircherod i Høielse-L.; Iver J. B. i Kundby; [† 25/6 1728; en stor Statsmand; W. 1/165; N. 90; hans Navn paa bagsiden af Altertavlen i Holmens K.]. KUM II, s. 112, 120, 186 (»Ivarus Dieterici Brinchius«); DanKir bd. 1-1, s. 577 (se nedenfor), bd. 1-2, s. 79 (Holmens kirke). | Brinch, Ivar Præst og Provst (I2934)
|
| 2327 | Kjøbenhavn. No 651. Sognepræster til Holmens Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift]. Kbg. 1617.11. 3/1 1718 [Kbh. Nic. K. 2 r. Cap. 10/3 05] Mag. Corfits Henriksen Schurmann af Brahetrolleborg-K., f. 16/4 78; St. Od. 96; Rtr. Faabg. 04; ~ Johanne Thomasdtr. Fischer; (Moster t. Karen F. H. ~ C. Høst i Helsinge-D. og t. Peder F. H. i Magleby-H., Faster t. Ambrosia F. ~ P. M. Orsleff t. Hels. Olai K. og t. Ferdinand A. L. F. i Strøby-V.); F. Th. Jansen F., Vintapper i Kbh.; M. Johanne Lorenzdtr.; (30) 2 S., 3 D.; see J. J. Rehling i Hasle-B.; Anders C. S. i Besser-O.; (C. S. J. Bang i Laurbjerg-L.); [† 26/4 1728]. KUM II, s. 219 (»Cornificius Henrici Schurman«); E. Brejls skifteuddr.: Københavns byting nr. 286. | Schurmann, Corfits Henriksen Præst og Provst (I3903)
|
| 2328 | Kjøbenhavn. No 653. Nederste residerende Capellaner ved Holmens Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 16. 14/11 1711 [D. p. C. og Interimspræst v. Kbh. d. Garn.] Christian Melchiorsen Ramus; [22/11 1727 Vordingborg-K.; see Kbh. Hel. G. K.]. | Rasmus, Christian Melchiorsen Præst og Biskop (I2949)
|
| 2329 | Kjøbenhavn. No 657. Danske Sognecapellaner til Garnisons- el. den Herre Zebaoths Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 14. 19/5 1824 [Ulsø-B. 2/9 08] Poul Egede Glahn af N. Vedby-A., f. Ullensvang, Bergens St., 28/10 78; St. Rand. 97; C. 13/5 03, h.; p. Cap. Roesk. Dk. 13/4 08, o. 22/4; her tillige Lærer v. Landcadetacad. 1/8 39; R.* 30/5 42; ~ Kbh. 15/5 08 Bodil Maria Elisabeth Blicher af Gundslev, f. 10/4 83, † Sorø 21/2 63; 3 S., 2 D.; see Diderik N. B. G. paa Strynø; Henrik C. G. i Sorø; Hans E. G. t. Aalbg. Bud. K.; P. C. Kjerkegaard t. Pedersborg-K.; C. A. Winther i S. Bjergby-S.; [† 15/7 1846; særdeles brav og retskaffen, jevn, godmodig, fredelskende og fordringsløs. I fem Aar Formand for Asylselskabet. B. D. G. 1/197; E. 1/497og S. 1/567]. | Glahn, Poul Egede Præst (I2210)
|
| 2330 | Kjøbenhavn. No 660. Tydske Sognecapellaner til Garnisons- el. den Herre Zebaoths Kirke. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 9. 14/7 1738, o. 23/7, Ludvig Johansen Harboe; [9/1 1739 Sp. i Citadellet; men vedblev som Cap. her, indtil han 1741 blev Generalvisitator p. Isld. (i over 4 Aar); see kgl. Confessionarier]. | Harboe, Ludvig Biskop (I2802)
|
| 2331 | Kjøbenhavn. No 661. Præster til Citadellet Frederikshavn. [Sokkelunds Herred, Kjøbenhavns Amt, Sjællands Stift] 1. 9/1 1739. Ludvig Johansen el. Hansen Harboe, tillige tydsk Cap. v. Garnisonskirken; [1741 Generalvisitator p. Isld.; see kgl. Confessionarier]. Citadellet Frederikshavn = Kastellet, er et fæstningsanlæg i København, der udgør den nordligste Del af Byens gamle Voldterræn, fuldført under Frederik 3. i 1662. Kastelskirken ligger inde i selve Fæstningen og er baade en helt almindelig Sognekirke og Forsvarets Kirke. | Harboe, Ludvig Biskop (I2802)
|
| 2332 | KNUD DEN HELLIGE CA. 1042-1086 Knud den Hellige var konge af Danmark 1080-1086. Han blev født omkring 1042 og var søn af Sven Estridsen og en ukendt elskerinde/frille. Han giftede sig med Edel, datter af grev Robert I af Flandern (i det nuværende Belgien). Med hende fik han bl.a. sønnen Karl, der senere blev greve af Flandern. Mest kendt for at være den første dansker, der blev kanoniseret som helgen, og for det oprør imod ham, der kostede ham livet. Første gang vi hører om Knud er i forbindelse med et vikingetogt til England i 1069/70, hvor han sammen med sin onkel Asbjørn og broderen Harald (Hén) anførte ledingsflåden. Han var i England igen sammen med sin bror Harald i 1074/75. Kongevalgeet efter faderen Sven Estridsens død faldt ud til fordel for hans storebror Harald Hén, hvorpå Knud gik i eksil. Noget tyder på, at han siden sammen med nogle af sine brødre startede et oprør mod Harald. Dog blev han efter dennes død i 1080 valgt til hans efterfølger. Knuds regering Det er under Knud og i litteraturen om ham, at vi finder de første sikre skriftlige vidnesbyrd om en egentlig kongelig administration. Således indsatte han hirdmænd som forvaltere på de forskellige kongsgodser, hvor de stod for opkrævningen af kongelige indtægter. Desuden hævdede han retten til forskellige afgifter og bøder såsom fredkøbsbøden og ledingsbøden, som han krævede af henholdsvis drabsmænd og folk, der havde forsømt deres ledingspligt, dvs. krigstjeneste. Roskildekrøniken beretter desuden, at han opkrævede ”nefgjald”, som lader til at have været en skat, der skulle betales af alle. Knud arbejdede for at forbedre retssituationen for fremmede gejstlige og købmænd samt for frigivne trælle og virkede generelt for indførelsen af kirkelig inspireret lovgivning. Derudover gav han store gaver til kirken, hvis stilling han i mangt og meget søgte at forbedre. Blandt andet forsøgte han at indføre tiendeafgifter til kirken. Hans gavebrev fra 1085 til domkirken i Lund er det ældste danske (konge)brev, hvis ordlyd er bevaret. Englandstogt og oprør I 1085 planlagde Knud at invadere England med hjælp fra sin svigerfar i Flandern og således atter hævde det gamle danske herredømme over England. Af den årsag gav han den danske ledingsflåde ordre til at samle sig i den vestlige del af Limfjordeen. Men kongen kom aldrig til Limfjorden, da han hele sommeren opholdt sig ved sydgrænsen, som var truet fra tysk side. Ledingsflådens mandskab blev mere og mere utålmodigt og gjorde kongens bror Oluf (Hunger) til talsmand for deres utilfredshedd. Knud opfattede Olufs handlemåde som forræderi, lod ham gribe og sendte ham som fange til sin svigerfar i Flandern. Da høsten nærmede sig, drog mange ledingsbønder hjem. De blev herefter afkrævet bøder af kongens fogeder som udeblevne og rømte. Resultatet blev et oprør, der startede i Vendsyssel. Kongen flygtede først til Slesvig og siden til Odense, hvor han den 10. juli 1086 blev dræbt i Skt. Albani kirke sammen med sin bror Benedict og 17 hirdmænd. Oluf blev nu hentet tilbage fra sit fangenskab og udråbt til konge. Men landet blev de følgende år plaget af dårlig høst, og mange anså det for at være Guds straf for drabet på Knud. Endnu i Olufs regeringstid søgte man at få Knud ophøjet til helgen, og allerede i år 1100 lykkedes det for Knuds bror Erik Ejegod at få pavens godkendelse af dette. Knud den Hellige blev tilsyneladende aldrig en populær helgen i den brede befolkning, men han havde stor betydning for kongeslægten, der med ham havde fået et guddommeligt skær kastet over sig. Desuden kunne hans helgenværdighed bruges som argument for at gå videre ad de veje, som Knud havde forsøgt sig med i sin regeringsvirksomhed. Begge dele fremgår bl.a. af den helgenbiografi om Knud, som den engelskfødte munk Ælnoth forfattede i 1120’erne. Dele af Knud den Helliges helgenskrin og skelet kan sammen med hans bror Benedicts endnu den dag i dag beses i Skt. Knuds kirke i Odense. Knud den Helliges alterfigur fra St. Peters Kirke i Næstved, befinder sig nu på Nationalmuseet. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907). | den Hellige, Konge af Danmark Knud II (I3951328)
|
| 2333 | Knud Foged | Hansen, Knud (I2275)
|
| 2334 | Knud Fogeds lille Søn 9 aar Raagelunde | Knudsen, Claus (I2282)
|
| 2335 | Knud Hansens hustru i Raagelunde 50 år | Clausdatter, Maria (I2278)
|
| 2336 | KNUD LAVARD CA. 1096-1131 Knud Lavard var hertug af Slesvig 1115-1131 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29-1131. Han blev født omkring 1096 og var søn af Erik Ejegod og dronning Bodil. Knud Lavard giftede sig med Ingeborg, datter af Mstislaw af Nowgorod, med hvem han fik flere døtre samt sønnen Valdemar (den Store). Han var mest kendt for sin rivalisering om magten med fætteren Magnus og for sin helgenkåring i 1170, der skulle styrke Valdemar den Stores efterkommeres krav på tronen. Hertug af Danmark og præfekt i Slesvig Efter at hans far og mor var draget på pilgrimsfærd til det hellige land, blev Knud som barn sat i pleje hos den sjællandske stormand Skjalm Hvide. Som ung gik han i tjeneste hos den saksiske hertug Lothar, den senere kejser Lothar III. Omkring år 1115 fik han af kong Niels overdraget hvervet som kongelig præfekt i Slesvig, et embede, der især havde som opgave at stå for forsvaret af rigets sydgrænse. Knud forsvarede med succes sydgrænsen og den rige handelsby Slesvig mod overfald fra venderne. Han omtales også i nogle kilder som hertug af Danmark; en titel hvis indhold ikke er helt klart. Der eksisterede endnu ikke noget hertugdømme Slesvig på dette tidspunkt. Hans tilnavn ”Lavard” (der svarer til det engelske ”lord”) og som betyder ”brøduddeleren”, fik han pga. sin gavmildhed overfor sin hird. Obodritternes fyrste Knud Lavard gjorde i årene 1127-1130 en nærmest kometagtig karriere. Obodritterfyrsten Henrik, der herskede over dele af det senere Holsten og Mecklenborg, døde i 1127, hvorpå der udspillede sig en magtkamp mellem hans arvinger, der alle omkomom. Knud trådte nu til som den nye stærke mand og aflagde lensed til den tyske konge. Med hans billigelse fik Knud overdraget fyrsteværdigheden over obodritterne, en position han i de følgende år sikrede ved at undertvinge de vendiske stammer med militær magt og øge sin indflydelse i fyrstendømmet Pommern. Dette kunne lade sig gøre, fordi der ikke på dette tidspunkt var andre stærke magter i det nordtyske område. Denne udvikling vakte bekymring hos kong Niels og dennes søn Magnus. Den sidstnævnte så sin mulighed for at blive faderens efterfølger truet af fætteren Knud. Kongevalget var op til stormændene, og der kunne være grund til at tro, at disse ville fortrække den mere erfarne og succesrige Knud Lavard frem for den unge Magnus. Mordet i Haraldsted Skov og hvad deraf fulgte Den 7. januar 1131 dræbte Magnus Knud Lavard i Haraldsted Skov udenfor Ringsted, muligvis under tvekamp. Denne aktion medførte et oprør fra Knuds halvbror Erik (Emune) og flere fremtrædende stormandsslægter. Oprøret udviklede sig til en borgerkrig, der endte med Magnus død i slaget ved Fodevig i pinsen 1134, hvorefter kong Niels blev myrdet og Erik Emune kunne overtage magten i riget. Allerede i 1135 begyndte Erik Emune at gøre propaganda for en helgenkult for sin halvbror Knud Lavard ved at indstifte et kloster for Benediktinermunke i kirken i Ringsted. I hans regeringstid så også det første helgenskrift om Knud dagens lys. En sådan helgenkåring ville styrke slægtens legitimitet og krav på tronen og i 1146 forsøgte Knud Lavards søn Valdemar (den senere kong Valdemar den Store) den Store sammen med fætteren Sven Grathe at foretage en egenmægtig helgenkåring af Knuds levninger. Dette blev dog forhindret af ærkebisp Eskil, da de som lægmænd ikke var berettigede til at kåre helgener. Da Valdemar den Store blev enekonge, tog helgenkåringsbestræbelserne atter fart og i 1169 lykkedes det at få pavens godkendelse. Ved en storstilet kirkefest 25. juni 1170 i den nybyggede Skt. Bendt kirke i Ringsted, hvor Valdemars søn Knud (VI) samtidig blev kronet til medkonge og faderens efterfølger, blev Knud Lavard helgenkåret. Faderens helgenværdighed blev et vigtigt led i Valdemar den Stores bestræbelser på at udelukke de andre grene af kongeslægten fra tronen og indføre et arvekongedømme. Som helgen blev Knud Lavard skytshelgen for de mange Skt. Knudsgilder, som var sammenslutninger af danske købmænd rundt om i Østersøområdet og i danske byer. | Lavard, Knud (I70326208)
|
| 2337 | Knud Ludvig Johansen døbt 14 may 1753 i Vor Frue Kirke, København | Flechtner, Johannes Mehler (I2306)
|
| 2338 | Knud, hertug, Knud Valdemarsen, d. 15.10.1260, hertug. Begravet i Ringsted Kirke. Valdemar yndede denne frillesøn; han gav ham vidtstrakte godser i Sverige hvor Knud også må have haft rigt modrenegods, og efter Estlands erobring 1219 gjorde haan ham til hertug over dette land og skænkede ham meget gods i provinsen Harrien, hvoraf Knud overlod en del til cistercienserklostret Gudvalla på Gotland. Knud opholdt sig i hvert fald i Estland 1222?23, da danskerne i Lyndanise sejrrigt udholddt to hårde belejringer af oprørske estere og med dem forbundne russere. I de følgende år under Valdemars fangenskab kunne Knud dog ikke holde stillingen, og da de danske 1227 blev helt fordrevet af de tyske sværdriddere, havde Knud dermed mistetet sit hertugdømme, om han end bevarede hertugtitlen. En fortælling hos den danske historiker Pontanus (fra 1600-tallet) om, at Knud sammen med sin halvbror Abel efter Estlands genvinding 1238 gjorde et togt til Estland og erobrede Pieskov, står ikke til troende. Ved denne tid synes Knud derimod at have vundet et nyt hertugdømme i Blekinge. Sammen med Abel og Christoffer rejste han sig mod Erik Plovpenning 1246, men blev taget til fange og indespærret på Stegeborg hvor han dog atter blev udfriet af lybækkerne (1247 el. 1248). Senere ombyttede han Blekinge med Lolland. Til tak for Sorømunkenes venskab skænkede han dem sit gods i Sørninge på Sjælland (1250), og s.å. stadfæstede han sin halvsøster Ingeborgs gaver til Sorø kloster. Knud havde to sønner: Erik der blev dansk drost og hertug i Sønderhalland, og Svantopolk (død 1310) der ved at arve faderens godser i Sverige blev en af dette riges mægtigste mænd. Knud's datter Cæcilia ægtede Philip, der vistnok tilhørte folkungeætten og blev henrettet 1251. | Skarsholm, Knud Valdemarsen (I204)
|
| 2339 | Kokkegade (bag Helligåndskirken) ændrede i 1859 navn til Store Helliggeiststræde og igen i 1881 til det nuværende Valkendorfsgade. | Blicher, Steen Steensen (I1254)
|
| 2340 | Kolding Kirkegaard i Krogen | Jahn, Karen (I91060782)
|
| 2341 | Kom fra Holsten. Nævnt 1244 | Godov, Peder (I60907761)
|
| 2342 | Kom i Kassemangel... .... ligesom den i 1793 afdøde Kammerraad Sontum, der ved sin Død var i en Underballanse af over 20,000 Rdl. Det var saaledes i det attende Aarhundrede næsten en Undtagelse, at en Stiftamtsskriver i Bergen ikke var i Underballanse. | Sontum, Bendix (I1656)
|
| 2343 | Kom til Danmark 1315 | Moltke, Eberhard (I99797088)
|
| 2344 | Konen opgives til Birthe Hansen. Må være en fejl i den originale kilde i folketællingen. I kirkebogen opgives moderen til de 4 børn som Birthe Marie Sørensdatter. Jacob kan selvfølgelig være gift igen, men det er ikke lykkedes mig at finde et nyt giftermål eller at Birthe Marie Sørensdatter er død. | Ditlevsen, Jacob (I1731)
|
| 2345 | Konfirmation, 15 Apr. 1787, Valsølille Kirke, Valsølille S, Ringsted H, Sorø A. 1 Konfirmation: KB-Jystrup, Ringsted, Sorø (1748-1814): s , 1787, No 18: Kilde: arkivalieronline.dk (opslag 292 af 339) Konfirmeret: 1787: Dca Qvasomodog: [15 apr 1787] confirmerede i Walsøelille Kirke. Navn: Karen Alexanders Dtr. Skoleholder Alexander Johansens Dtr: i Mortenstrup. | Alexandersdatter, Karen (I1761)
|
| 2346 | Konfirmeret 2. søndag efter Mikkelsdag 1864 i Gentofte Kirke med karaktererne g+ i kundskab og mg i opførsel. Hendes fader var død på det tidspunkt. | Meyer, Ane Marie (I1040)
|
| 2347 | Konge af Polen 1138-1146. Fyrste af Krakow. | Wladyslaw II (I5675416)
|
| 2348 | Konge af Aquitanien 781-814. Romersk kejser 814. Ludvig den fromme (fransk Louis le Débonnier) (778 – 20. juni 840), var den tredje søn af Karl den store og hans tredje gemalinde Hildegard. Han blev indsat af sin far som konge i Aquitaine i 781 og efterfulgte ham som enehersker over frankerne i 814 efter at have været medregent i et år. Han fjernede straks sin fars dygtigste minister – Karl Martells barnebarn Mala, og lod sig krone på ny i Reims af pave Stefan IV. Hans nevø, Bernhard af Italien, som følte sig tilsidesat ved ved delingen af riget i 817 og gjorde oprør, lod han blinde. Det år havde han indsat sin ældste søn Lothar som medkejser. Ludvig den Fromme førte i 815 et felttog i Jylland, hvor han støttede en kong Harald, der var blevet fordrevet af Godfredsønnerne. De trak sig tilbage til Fyn, og frankerne trak sig hurtigt tilbage, efter at være blevet angrebet i baglandet. Under rigsdagen i Worms år 829 opsøgtes Ludvig af to sendebud fra kongen i Svealand, som mente at hans land skulle overgå til den kristne tro. Ludvig udpegede Ansgar og hans hans medhjælper munken Witmar til at rejse til Birka. Af hans to yngre sønner blev Pippin konge over Aquitaine, mens Ludvig fik tildelt Bayern. Senere ændrede han imidlertid dette til fordel for en søn, han havde med sin anden gemalinde, Judith. Hun fødte ham en fjerde søn, Karl den Skaldede, og han blev i 829 indsat som hersker over Allemain. Dermed fik han sine tre ældste sønner mod sig. De gjorde oprør og fratog ham al magt. Da Ludvig i 832 overlod Aquitain til sin søn Karl, sendte de tre ældre sønner faren til Coiffons, efter at have besejret ham på Rotfeld ved Colmar. I Coiffons blev han i oktober 833 tvang Lothar ham til offentlig kirketugt (pønitens). Denne skammelige behandling af faren gjorde Pippin så forbitret, at han slog sig sammen med Ludvig mod Lothar, og 1. marts 834 blev faren indsat som hersker igen. Lothar fik kun lov at beholde sin del af Italien. Da Ludvig efter Pippins død i 838 ville foretage en ny deling af magten, så hans søn Ludvig af Bayern fik sit herredømme indskrænket, drog denne i hærtog mod sin far. Men allerede før slaget, døde Ludvig og blev gravlagt i den kirke, hvor også Arnulf af Metz var bisat. | den Fromme, Ludwig (I95671667)
|
| 2349 | Konge af Bøhmen 1086 - 1092 | Duke of Bohemia, Wratislaw II (I596)
|
| 2350 | Konge af Castillien 1035-1065. Besejrer svogeren Bermudo III af Lèon og erobrer Lèon 1037. Gør grevskabet Castillien uafhængigt af Lèon. Konge af Lèon 1037-1065. | Fernando I Gonzales Konge af Castillien (I82577538)
|
| 2351 | Konge af Danmark | den Store, Valdemar I (I13935852)
|
| 2352 | Konge af England | Den Store, Alfred (I59627424)
|
| 2353 | Konge af England | Egbert (Albert) (I4870030)
|
| 2354 | Konge af Frankrig | den stammende, Louis (Ludwig) II (I33480288)
|
| 2355 | Konge af Frankrig | den Enfoldige, Charles III (Karl) (I60016960)
|
| 2356 | Konge af Frankrig 855-877 | den stammende, Louis (Ludwig) II (I33480288)
|
| 2357 | Konge af Frankrig 936-945 | "d'Outremer", Louis IV (I350)
|
| 2358 | Konge af Frankrig 987 | Capet, Hugo (I13255179)
|
| 2359 | Konge af Frankrig 996 | "The Pious", Robert II (I26495629)
|
| 2360 | Konge af Frankrig 996. | "The Pious", Robert II (I26495629)
|
| 2361 | Konge af Kent & Wessex | Aethelwulf (I76387608)
|
| 2362 | Konge af Lèon. Tager del af Navarra 1076. Indlemmer Toledo (Nycastillien). Slået af Maurerne 1086. | Alfonzo VI Konge af Castillien 1072 (I95682086)
|
| 2363 | Konge af Norge | Veidelkonge, Gudrod Halfdansson (I296)
|
| 2364 | Konge af Norge | Hårfager, Harald (I292)
|
| 2365 | Konge af Norge 1016 | Haraldsøn, Olav II (I284)
|
| 2366 | Konge af Norge 1069-1093 | Kyrre Yngling, Konge af Norge Olav III (I22870368)
|
| 2367 | Konge af Norge 1130. Kom fra Irland. Dræbt i Bergen af Sigurd Slembe. | Magnusson, Konge af Norge Harald IV (I78211420)
|
| 2368 | Konge af Portugal 1185 | Martino, Sancho I (I19386995)
|
| 2369 | Konge af Portugal 1185. Kaldet bondevennen. Portugals tredje konge, Alfonso II, den Fede, fortsatte kampagnen med at skubbe maurerne tilbage, som blev indledt af hans fader, Sancho I, og bedstefader, Alfonso I. I 1217 angreb den portugisiske hær den mauriske fæstning ved Alcácer do Sal i Estremadura mod sydvest. Alfonsos tropper slog fjenden på flugt og drev muslimerne længere sydpå. | Martino, Sancho I (I19386995)
|
| 2370 | Konge af Svealand 620-630 | Tratalja, Olaf I (I304)
|
| 2371 | Konge af Svealand ca. 936 | Bjørn III den Gamle Konge af Svealand (I64838568)
|
| 2372 | Konge af Sveer og Göter 994. Støttede Danmark i slaget ved Svold(er). | King of Sweden, Konge af Sveer og Göter Olof III (Skötkonung) (I615)
|
| 2373 | Konge af Sveer og Göter 995-1022 | King of Sweden, Konge af Sveer og Göter Olof III (Skötkonung) (I615)
|
| 2374 | Konge af Sverige 1060 | Reagnvaldson, Konge af Sverige Stenkil (I26446120)
|
| 2375 | Konge af Sverige 1060-1066. | Regnvaldson, Konge af Sverige Stenkil (I47378080)
|
| 2376 | Konge af Sverige 1080 - 1090 og 1099 - 1112 | Stenkilson, Konge af Sverige Inge (I9319364)
|
| 2377 | Konge af Sverige 1080 - 1090. Konge af Sverige 1099 - 1112. | Inge Konge af Sverige (I43058560)
|
| 2378 | Konge af Sverige 1150. Konge Vestergötland 1155. Dræbt af Magnus Henriksen og derfor helgen. Erik den helige, Erik Jedvardsson, Erik IX, Sankt Erik, räknas som kung av Sverige i slutet av 1150-talet. Inte mycket är känt med säkerhet om honom. Erik skall ha gravsatts i Gamla Uppsala och hans utpekade kvarlevor överfördes senare därifråån till Uppsala domkyrka. Han vördades lokalt som helgon, även om han aldrig kanoniserades av påven. Under medeltiden sågs hans regeringstid av allmogen allmänt som den gamla goda tid då skatter och lagar var rättvisa. En osteologisk undersökning av kvarlevor från hans relikskrin har visat att en av personerna vars ben låg i skrinet dog av yttre våld, troligen halshuggning. Han var far till kung Knut Eriksson. | Erik IX den Hellige Konge af Sverige (I70165547)
|
| 2379 | Konge af Sverige 1173-96. Knut Eriksson, född senast på 1140-talet, död 1195 eller 1196, var kung av Sverige från 1167, samt son till Erik den helige och Kristina Björnsdotter av Danmark. Knut Eriksson tog brutalt makten genom att först döda Karl Sverkersson (överfallet 1167 på Visingsö). Sen tog han livet av dennes halvbröder Kol och Burislev. 1173 erkändes han som kung, och regerade i 23 år. En av hans insatser som fått stor beetydelse är hans envetna strävan att få sin far Erik helgonförklarad. Svearna tog legenderna om Erik den helige till sitt hjärta och trodde på de sagor som spreds om honom. Men att få honom kanoniserad var en hopplös idé, eftersom påven Alexander III var mycket upprörd över att Stefan, ärkebiskopen i Uppsala, hade tvingats fly för sitt liv när Knut Eriksson tagit makten. Erik Jedvardsson hade inte lidit någon martyrdöd, menade han, utan blivit ihjälslagen av ett fyllo under ett supkalas. Knut Erikssons andra insats var att han satte igång myntningen igen – den hade av någon anledning legat nere i trettio år. Knut var gift med Cecilia Johansdotter, om vilkens släktförhållanden man endast vet att hon hade en bror som hette Knut. Genom ett påvebrev från 1193, som bevarats i avskrift, vet man att hon under en livshotande sjukdom avlade avhållsamhetslöfte och gick i kloster efter att ha tillfrisknat. Kung Knut ansökte senare hos påven om att hon skulle befrias från löftet. Barn: Tre till namnet okända söner, döda 1205 i slaget vid Älgarås Erik, svensk kung 1208-1216 Sigrid, gift med Magnus Broka Efter att hans far dödats omkring 1160 besegrades Knut av sina motståndare och tvingades fly från riket. Enligt en långt senare krönikeuppgift (från 1400-talet) uppehöll han sig tre år i Norge. Denna uppgift saknas dock i de norska kungakrönikorna och beror troligen på att krönikeförfattaren förväxlat Knut med hans son Erik. Knut återkom 1167 och dödade då (enligt Västgötalagens kungalängd) kung Karl Sverkersson på Visingsö. Därefter hade han en tid att utkämpa strider med Karl Sverkererssons släktingar Kol och Burislev, vilka för den sverkerska ätten gjorde anspråk på kronan med understöd från Danmark. Efter att konkurrenterna besegrats och dödats (cirka 1172-1173) var Knut under tjugotre år (enligt Västgötalagens kungalängd) obestridd herre över Sverige. Från Knut Erikssons tid härrör det första kända svenska handelstraktatet med ett annat rike – i detta fall Lübeck. Det ingicks genom hans jarl Birger Brosa mellan Knut Eriksson och hertig Henrik Lejonet av Sachsen. Knut upprättade också omkrining 1185 diplomatiska förbindelser med England och fick i det sammanhanget bland annat en rustning som gåva av den engelske kungen Henrik II. Enligt Sverres saga fick Knut (och de övriga nordiska konungarna) 1195 ett brev med anhållan om militärt bistånd av den bysantinske kejsaren Alexios III Angelos. Knut upprätthöll även goda förbindelser med den norska kungen Sverre Sigurdsson som 1185 gifte sig med Knuts syster Margareta, men relationerna med de danska kungarna var mer spända. Enligt medeltida annaluppgifter anfölls och brändes Sigtuna 1187 under Knuts regeringstid av sjörövare, enligt Erikskrönikan från Karelen, men arkeologiska utgrävningar har numera fastslagit att det inte finns något brandlager i Sigtuna som kan knytas till denna uppgift. Enligt samma källor blev ärkebiskopen vid samma tillfälle dödad vid Almare-Stäket. De äldsta bevarade originalbreven av en svensk kung är utfärdade av Knut. Av de nio bevarade originalbreven gäller åtta Viby kloster vid Sigtuna. Det förekom även en omfattande myntning under Knuts tid. Knut dog en naturlig död 1195 (eller 1196) och begravdes i Varnhems klosterkyrka, där Magnus Gabriel De la Gardie flera hundra år senare lät resa en gravsten över honom. En sammantagen bedömning ger vid handen att Knuts långa regeringstid kan ses som den tid då den svenska statsmakten på allvar börjar etablera sig efter kontinentalt mönster med en skriftlig centraladministration och dokumenterade diplomatiska förbindelser med andra riken. Hur förtjänsten för detta ska fördelas mellan kung Knut och hans jarl Birger Brosa är dock inget som källorna kan ge besked om. Han efterträddes som kung av sin företrädares son, Sverker den yngre. Fiktion Knut Eriksson är en viktig person i Jan Guillous trilogi om Arn Magnusson, där han är en nära vän till Arn. Även hans drottning är en viktig person i trilogin. I verkligheten känner man inte längre till hennes namn, men i de här böckerna heter hhon Cecilia Ulfsdotter och är bästa vän till Arns älskade, Cecilia Algotsdotter. Cecilia Ulfsdotter fick i Gudhems kloster namnet "Cecilia Blanka", då hon var blond till skillnad från sin rödhåriga väninna Cecilia Algotsdotter, som i stället fick heta "Cecilia Rosa". I filmerna och TV-serien, som baseras på de här böckerna, spelas kung Knut och drottning Blanka av Gustaf Skarsgård och Fanny Risberg. Den unge Knut Eriksson spelas av Johan Arrenius. Källor ^ Litet lexikon över Sveriges regenter ISBN 91-87064-43-X s. 15 Denna artikel är helt eller delvis baserad på material från Nordisk familjebok, Knut, 1911. | Eriksson, Konge af Sverige Knut (I6735662)
|
| 2380 | Konge af Vestfold | af Vestvold, Björn (I290)
|
| 2381 | Konge af Vestfold | Gränske, Harald (I286)
|
| 2382 | Konge af Wessex | Den Ældre, Edward I (I76082943)
|
| 2383 | Konge afUngarn 1061-1063 | Hungary, Béla I of (I391)
|
| 2384 | Konge i Hadafylke | Sigurdsson, Halfdan (I308)
|
| 2385 | Konge i Hadafylke | Hrise, Sigurd (I310)
|
| 2386 | Kongens forlover 1300 | Hvide, Peder Tygesen (I197)
|
| 2387 | Kongens Justiitar | Panter, Peder Lauridsen (I52834034)
|
| 2388 | Kongens Kammermester | Dyre, Offe (I232)
|
| 2389 | Konrector Viborg Kathedralskole. Landvæsenkommissær. Børn: Anania Mariane Bernsdorff Tetens (1802-1832) bliver gift med Fætter Peter Tetens - søn af Gerhard Peter Jacobsen Tetens (1797-1859) Stiftmand og Kammerherre | Tetens, Jacob Pedersen (I2634)
|
| 2390 | Konsumtionsforvalter, rådmand og byfoged i Nykøbing Boede i fjerdingen Grundvig | Grundtvig, Hans Jørgensen (I2653)
|
| 2391 | Krabbe af Østergaard? | Krabbe, Ingerd Pedersdatter (I511)
|
| 2392 | Kristi Himmelfartsdag | Blicher, Diderik Nicolai Præst (I2352)
|
| 2393 | Kristian Frederiks 1. søn: Axel Brøndal, Axel Christian Frederik Brøndal, 14.8.1900-12.5.1971, direktør i ØK. Født i Ordrup, død i Kbh., begravet sst. (Kat. Vestre). Efter at have taget præliminæreksamen i 1917 fik B. sin kontoruddannelse i assuranceforretningen C, A. Letth & Co. i København og lærte samtidig sprog på Købmandsskolen. 1920 søgte han ind til Det Østasiatiske Kompagni og blev året efter sendt til kompagniets kontor i Prag. Senere fulgte filialtjeneste i Østen, først i Surabaja på Java og i Singaporre og fra 1931 i Shanghai som filialbestyrer. Shanghai-filialen var oprettet allerede i 1900 som den anden af kompagniets filialer, og herfra drev man handel med Yangtze Kiangdalens mange produkter: te, silke, bomuld, kul, jordnødder og sesamfrø. Mens B. var i Shanghai var han 1941-46 formand for det danske handelskammer her og 1939-42 medlem af skoledirektoratet i Shanghai International Settlement. B.s arbejde i Shanghai faldt i en urolig tid, og udviklingen under og efter 2. verdenskskrig førte til indskrænkninger i kompagniets aktiviteter i Kina. 1948 blev B. kaldt hjem til en underdirektørstilling ved hovedkontoret i København. Fire år senere udnævntes han til administrerende direktør for regnskabs- og finansafdelingen, en stilling han havde til 1965. Desuden var han 1960-66 den første administrerende direktør for Det Østasiatiske Kompagnis Holding Selskab der blev oprettet 1960 for at beskytte de danske interesser i kompagniet mod udenlandske opkøb. Ved sin tilbagetræden som direktør i ØK 1965 indvalgtes B. i kompagniets bestyrelsesråd hvor han sad til sin død, og han bevarede yderligere forbindelsen til sit gamle selskab gennem bestyrelsesposter i flere af dets datterselskaber. Desuden sad han i bestyrelsen for en række andre firmaer, hvor ØK havde interesser, fx A/S Assurance-Compagniet Baltica (1961-71), A/S Baltica Liv (1961-71) og A/S Schiønning & Arve (1956-68). - B. var meget kunstinteresseret og havde en stor samling af kinesisk kunst som han havde erhvervet under sit lange ophold i Østen. Familie Forældre: restauratør Kristian Frederik B. (1878-1944) og Anna Marie Jensen (1876-1953). Ugift. | Brøndal, Kristian Frederik (I1191)
|
| 2394 | Kristina Stigsdotter Hvide (Danska: Christine Stigsdatter) född cirka 1145, död cirka 1200, var svensk drottning 1164-1167, gift med kung Karl Sverkersson och mor till Sverker den yngre. Christine Stigsdatter, i Sverige kallad Kristina Stigdotter, föddes som dotter till den danske stormannen Stig Tokesen, (död 1151) från familjen Hvide i Skåne, och prinsessan Margareta av Danmark. Hennes födelseår är inte bekräftat. Hon blev gift med Karl omkring 1164; hon antas ha hämtats till Sverige av jarlen Guttorm 1163, med bröllopsceremonin anses ha utförts 1164, då den nye biskopen installerats. Hon var drottning i omkring tre år och blev änka då maken mördades på Visingsö år 1167. Två år senare slöt hon sig till Vreta kloster.[källa behövs] År 1196 blev hennes son kung i Sverige. Kristina antas ha dött omkring år 1200, fyra år efter sonens tronbestigning. Hennes dödsorsak är okänd. Barn: Sverker den yngre Referenser Åke Ohlmarks : Alla Sveriges drottningar Herman Lindvist: Historien om alla Sveriges drottningar | Stigsdatter Hvide, Christine (I85735044)
|
| 2395 | Krzywousty = den skævmundede. Polsk konge 1102. | Krzywousty, Boleslaw III (I590)
|
| 2396 | KS3- s. 166: Lars Ovesen Jensen var søn af Jens Madsen Kusk (eller Laursen), der boede i Hvolgaard paa Øland, og som atter var søn af Lars Ovesen i Engesgaard i Hune og Anne Laursdatter, "Hr. Jens Madsen (Jens Madsen Munk, ridder) af Visborggaards Søsterdatter"; Jens Madsen Kusk var opkaldt efter denne fornemme slægtning, men om slægtskabet er paalideligt, skal jeg lade være usagt, dog er det nok Bertel Kjærulf i Aslund (f. om. 1582, død 1672), der har optegnet derom, og han havde jo atter sin viden fra sin fader (død 1638). Hansbroder var vist Peder Jensen i Hvolgaard [på Øland]. (KS3-). | Jensen, Lars Ovesen (I4)
|
| 2397 | Kunne være født Gauerslund, Vejle (www.Femoeskole.dk) | Gantzel, Pouline Thomasine Jørgensdatter Præstefrue (I18623310)
|
| 2398 | Kurfürstlich Brandenburgischer Rat | Putlitz, Busso Gans zu (I39632064)
|
| 2399 | Kurfyrste af Böhmen 1037 | Duke of Bohemia, Bretislaw I (I598)
|
| 2400 | Kurfyrste af Böhmen 1061. Fik kongetitel af Henrik IV 1086. | Duke of Bohemia, Wratislaw II (I596)
|