Notater
Match 2,101 til 2,200 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 2101 | Ingen Kirkebog for død før 1738 | Bircherod, Jens Jensen Præst og Biskop (I2864)
|
| 2102 | Ingen kirkebog fra Sakskøbing 1731 ? | Blich, Sindel Marie (I1413)
|
| 2103 | Ingen Kirkebog før 1692 | Bircherod, Erik Pedersen (I2884)
|
| 2104 | Inger af Vindrup, Ingerd Jensdatter. | Kalf, Ingegerd Jensdatter (I577)
|
| 2105 | Inger blev gift med Friederich August Schorse, (Urmager) efter Christens død. | Harboe, Inger Kirstine Hansdatter (I2161)
|
| 2106 | Inger Kirstine Glahn f. i Ullensvang Prstgd. Norge 21/6 1772, død i Nykjøbing F. 27/12 1843, g. i Nørre Vedby K. F. 21/10 1798 Carl Ludvig Julius Budtz, Fæster af Elysium, f. p. Frisenvold, Randers 30/7 1775, død paa Elysium 30/7 1816, Søn af Birkedommer Michael Budtz og Hustru Johanne Dorothea Wedege. | Glahn, Inger Kirstine (I2576)
|
| 2107 | Ingild's parents are unknown | INGILD (I92092082)
|
| 2108 | Ingrid Ylva, född på 1100-talet (födelseår okänt), död omkring 1251, var en medeltida svensk högättad kvinna, mor till regenten Birger jarl och gift med Magnus Minnisköld. Olaus Petri hävdade att Sune Sik, son till Sverker den äldre var Ingrid Ylvas far, en uppgift som varken motsägs eller bekräftas av tillgängliga källor.[1] Uppgiften saknas hos Johannes Bureus avskrift av samma källa som Olaus Petri utnyttjade. Bland andra Nils Ahnlund och Markus Lindberg har dock satt tilltro till uppgiften.[2][3] Modern är helt okänd. Åke Ohlmarks har på lösa grunder antagit att namnet "Ylva" indikerar en härstamning från den gamla östgötska stormannaätten Ylvingarna. Det namnet är en kvinnlig form av Ulv (Ulf) och betyder varginna, och i källorna får Ingrid även det latinska tillnamnet Lupa.[4] Ingrid Ylva gifte sig första gången med Magnus Minnisköld till Bjälbo. Med honom hade hon sonen Birger jarl, möjligen också biskoparna i Linköping Bengt och Karl. Eftersom en Elof uppträder i brev som bror till Birger jarl, men hans ättlingar förde ett vapen med en vingad pil istället för folkungalejonet, har man antagit att hon fick honom i ett andra gifte med en okänd man.[5] År 1234 blev hennes son Birger svåger till kungen Erik Eriksson, och 1250 blev Ylvas sonson Valdemar kung och hennes son Birger blev regent. Hon dog enligt Gråbrödradiariet år 1251 och begravdes år 1252. Ingrid Ylva var känd för sina påstådda magiska förmågor; hon ansågs vara en så kallad "vit" magiker, som använde trolldom för det godas skull, och det finns många historier om dessa bedrifter. Hon ansågs också vara synsk. Enligt en sentida sägen förutspådde hon, att hennes familj skulle ha makten över tronen så länge hennes huvud hölls högt, och sonen Birger lät då begrava henne upprättstående i en stenpelare i Bjälbo kyrka.[1] Hennes gravplats eller kvarlevor har dock aldrig återfunnits. | Ylva, Ingrid (I39638912)
|
| 2109 | Insidder af Vigerslev. Menig ved 15. Infanteri Bataljon. Død I Helsingør. | Larsen, Peder (I2096)
|
| 2110 | Inspektør og mønsterskriver på Frederikshal i Norge | Dørcher, Halvor (I1655)
|
| 2111 | Inspektør over Viborg domkirkes gods på Læsø 1530-, kompastor ved Sortebrødre kirke i Viborg 1541. | Hvass, Morten Mortensen (I97177871)
|
| 2112 | Inspektør på Lindenborg | Rosenbech, Ludvig Christian (I2546)
|
| 2113 | Institutbest. Svendborg | Schwartz, Frederikke Louise Caroline (I850)
|
| 2114 | Introduceret i Kirken 21 Trinitatis | Hansdatter, Kirsten (I1016)
|
| 2115 | IV. - Linjen Sierhagen. - [von Buchwald] - [komplet linje]. til Sierau og Hasselburg (Ksp. Altenkrempe), nævnes 1413 morans in Syraue og var da Vidne med Greve Henrik, besegler 1418 sammen med Lemeke von B. Hr. Volrades Søn til Vitterlighed med Henneke Rathlou, kaldes s. A. Detlev van B. Snoten Sone og var Forlover for Lemmeke van B. Volrads Søn, beseglede 1419 Hertug Henriks Gavebrev til Helliggeisthuset i Lybæk, var 1421 Forlover for Ludeke van B. og hans Sønner og kaldes Lange Detleff van B. to der Syrowe, blev 1424 af samme Hertug afæsket en Erklæring om Hertugdømmet Slesvigs Forlehningsforhold, deltog 1425 med sin Broder Lemeke alias dictus Snote i de Bokwolders Trætte med Bispen af Lybæk om jus patr. til Kirken i Ratkau, var s. A. Forlover for Hinrik van B. Ludeken Sone, var 1428 Ridder og nærværende, da Greverne Adolph og Gert pantsatte Tørning til Hr. Hinrik Ahlefeldt, var 1435 Raad hos Hertug Adolph, skulde 1439 med Hinrik van B. have Kong Albrechts Ridderorden, var 1444 sammen med Hinrik van B. Forlover for samme HHertug til Greverne af Hohenstein, og 1445 var han med Scheie Detlev van B. i Kiel Vidne med Hertugen, deltog 1447 i Hertugens Forhandlinger med Ditmarskerne i Lybæk, pantsatte s. A. Byen Loheberg til Hospitalet i Neustadt, var 1448 Hertug Adolfs Raad, besad 1454 Hasselburg, var 1460 kongl. Raad. | Buchwald, Detlev von (I52260432)
|
| 2116 | IV. Linjen Krummendiek. - [Rantzau] - (komplet linje). angives at have ejet Krummendiek. der dog endnu 1465 indehavdes af Lyder Krummendiek, bekræftede 1428 Hertugerne Adolfs og Gerts Pantebrev til Henrik v. Ahlefeldt paa Tørning, 1430 Hertugernes Privilegier for Flensborg og 1432 Hertug Gerhards Morgengavebrev til Markgrevinde Agnes, købte 1441 Landsbyen Seltzing af Ludolf Schack, beseglede 1443 Hertug Adolfs Livgedingsbrev til Markgrevinde Margrethe af Hohenstein, 1444 hans Gældsbrev til Grev Ernst af Hohenstein og 1445 Pantebrevet for Ahlefeldterne paa Tørning, indstiftede 1456 et Alter i St. Laurentii Kirke i Itzehoe, forbedret af hans Sønner Herman, Markvard, Henrik og Paul, og af ham selv i 1459 bekræftet af hans da hjemmeværende Sønner Cai, Markvard og Henrik, var endnu 1456 Hertug Adolfs Raad, da han af Staden Lübeck blev beskikket til Amtmand over Femern paa 2 Aar, død omkring 1460. | Rantzau, Breide (I75415231)
|
| 2117 | IV. Linjen Olpenæs-Fresenhagen. - [von der Wisch] Til Olpenæs 1495, Kaldes 1470 Unge Ditlev v. d. W., kvitterede 1481 Provst Enevold Sovenbroder for 200 Mk., 1490 til Vitterlighed, solgte 1494 Vraagaard og Sallingvraa i Løgumkloster, skrives 1496 til Fresenhagen, 1495 paa Riseby Herredsting, udstedte 1497 med Volf v. d. Wisch til Foldevraa som Medlover et Gældsbrev til Emeke Sehested, og 1500 (i Omslaget) (Wulvesson) med sin Hustu Fru Lene et Gældsbrev, falden 17 feb. 1500 ved Hemmingstedt. | Wisch, Ditlev von der (I81150159)
|
| 2118 | J. PEDER JENSEN HOSBOND, døbt 18. december 1690 i Gunderup, død 22. august 1711 i København [af pest]. Ingen af de fire præstesønner Mads, Peder, Morten og Søren ses at have studeret. De tre sidstnævnte må ligesom søsteren Else Marie have tjent i København. Hun betænkes i skiftet af sin mor med en ekstra arvepart, fordi hun under livsfare og under tilsidesættelse af sin egen tjeneste har plejet sine syge brødre. | Husbond, Peder Jensen (I3295)
|
| 2119 | Jacob Christiansen Bircherod, dbt. 19. Okt. 1705 i Særslev, Student 1724 pr., død i Nov. 1731 i København. | Bircherod, Jacob Christiansen (I2926)
|
| 2120 | Jacob Christiansen Bircherod, dbt. 22. Jan. 1703 i Særslev, begr. 21. Febr. 1704 smst. | Bircherod, Jacob Christiansen (I2924)
|
| 2121 | Jacob Flindts Datter | Flindt, Anne (I1316)
|
| 2122 | Jacob Jensen Bircherod, f. 30. Sept. 1624 i Varberg i Halland under Forældrenes Besøg hos hans Morbror, Sognepræst Christopher Jacobsen Berg, Student 1642 fra Herlufsholm, 1644 Baccalaur, 1646-48 Hører ved V. Frue Skole i København, foretog derefter en Udenlandsrejse, studerede østerlandske Sprog i Amsterdam og Leiden (imm. 6. Nov. 1648), 8. Maj 1649 Magister, kort efter Hovmester for Erik Juels to Sønner Jens og Melchior paa Soro Akademi, ledsagede den ene, Jens Juel, 1651-55 paa en UUdenlandsrejse til Tyskland, Østrig, Italien (imm. 19. April 1653 i Padua), Frankrig, Schweiz og Holland, 25. Maj 1655 Professor ved Gymnasiet i Odense, 1. Dec. 1662 tillige Sognepræst til Aasum, ord. 25. Febr. 1663, 10. Juni 1675 Dr. theol., 1111. Juli 1682 Rang som Assessor Consistorii (se Dansk biogr. Leksikon og Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), f 13. Juni 1688 i Odense, begr. 3. Juli i St. Knuds Kirke; g. 21. Sept. 1656 paa Raadhuset i Odense m. Sille Thomasdatter Riisbrich, f. 24. April 1637 i Odense, f 9. Maj 1708 smst., begr. 31. s. M. i St. Knuds Kirke (D. af överste Borgmester Thomas Brodersen Riisbrich og Birgitte Ottesdatter Seeblad). Børn: Fjerde Slægtled II. | Bircherod, Jacob Jensen Præst (I2856)
|
| 2123 | Jacob Thomsen Bircherod, dbt. 23. Dec. 1693 i Odense (St. Knud), Student 1712 fra Odense, rejste 1714 til Udlandet, blev i Halle (imm. 29. Aug. 1714) af en Jøde bedraget for sine Penge, hvorefter han maatte forlade Universitetet, førte derefteter en omtumlet Tilværelse, indtil han 1716 kom til Paris, hvor han blev Sekretær hos den danske Minister Chr. Wernicke, vendte 1719 hjem, 1720 Sekretær hos P. V. Løvenørn paa dennes Rejse til Stockholm i Anledning af Fredsslutningen, 23. Dec. s. A. Sekretær i Danske Kancelli, 9. Juli 1725 Vicelandsdommer med Successionsret i Fyen og Langeland, 1735 (efter Chr. Schouboes Død 22. Jan.) virkelig Landsdommer, 22. April s. A. Justitsraad (se 9. Rk. 2. Bd. S. 214-30, Dansk biogr. Leksikon og Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), død 27. Marts 1737 i Odense, begr. 1. April i St. Knuds Kirke. Ugift. Hans Samlinger til Slægtens Historie findes i Det kgl. Bibliotek, Kaliske Saml. 130, Fol. | Bircherod, Jacob Thomsen (I2919)
|
| 2124 | Jacob Thomsen Bircherod, født 25. Maj 1690 i Odense, dbt. 27. s. M. (St. Knud), død i Aug. 1693. | Bircherod, Jacob Thomsen (I2917)
|
| 2125 | Jakob Flint Hustru DØD | Greve, Kirstine Caspersdatter (I91625404)
|
| 2126 | Jarl af East Anglia ca. 1045. Jarl af Wessex, Kent og Hereford. Konge af England 1066. Faldt ved Hastings. | Harold II (I16548304)
|
| 2127 | Jarl af Northumbria, Northampton og Nottingham ca 1055-65. | of Northumberland, Jarl Tostig Gudinsson (I44402395)
|
| 2128 | Jarl af Sverige | Brosa, Birger (I63604279)
|
| 2129 | Jarl af Sønderjylland | Lavard, Knud (I70326208)
|
| 2130 | Jarl af Wessex og Kent 1020. Døde af slagtilfælde Winchester Castle. Ifølge Roskildehistoriee Gift med Thyra Svendsdatter, datter af Svend Estridsen. | Earl of Wessex, Jarl af Wessex Godwine (I1494820)
|
| 2131 | Jarl of the Uplands Glumra Also Known As:Eystien "The Noisy" Glumraof The /Uplanders/ | Noisy" Ivarsson, Eystein (Glumra) "The (I12897170)
|
| 2132 | Jarl på Sjælland, Høvedsmand på Rügen. Noter : C.F.Bricka: Dansk biografisk lexikon, bd. VIII, side 194: Hvide, Skjalm, -1102- Høvding, hørte til en mægtig sjællandsk Stormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle; stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om Ættens Nedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidt omkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaet det Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid. Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fra Sjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Uden at ty til Kongens Hjælp samlede S. H. da paa egen Hand en sjællandsk Hær, drog til Julin og tvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte under de grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog mod Venderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik og Dronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlode de deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledes Fosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd. For øvrigt sendte han nogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og det er tvivlsomt om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være død o. 1113, i høj Alder. Han blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard. Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. Som S. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfader til den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbe og Asser Rig, var ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstammede mange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon, Esbern Snare og Anders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.s Efterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne; men da Venskabet forvandleledes til Fjendskab, voldte "Hvide-Ætten" ogsaa de største Ulykker over Folk og Land. Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre: Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø; Margrethe blev ogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i Roskilde Nonnekloster. Hans Olrik. __________ Første gang omtalt, da han kæmpede en drabelig kamp i striden mellem Svend Estridsen og den norske konge Harald Hårderåde ved Nivås udmunding på Hallands kyst i 1062. Nævnt igen i 1095, da han er på hævntogt til Juhlin for at hævne broderens ( Auden) død, som følge af sørøveres overfald på broderen under sejllads mellem Sjælland og Falster. I 1101 bliver Skjalm udnævnt til høvedsmand over hele Sjælland og Rügen. Lod kirken i Jørlunde bygge. Skjalm Hvide Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Skjalm Hvide, født før 1062, død ca. 1113 var Sjællandsk høvding med store jordbesiddelser omkring Sorø. Han anses for at være stamfader til den mægtige Hvide slægt. Søn af Toke Trylle (Hvide). Sammen med Svend Estridsen deltog han i slaget ved Niså i 1062 hvor han blev taget til fange af Harald Hårdråde. Flygtede senere. Rejste omkring 1100 sjællænderne til hævntogt mod venderne, der havde dræbt hans broder. Skjalm Hvide var nært knyttet til Erik Ejegod, hvis søn Knud Lavard fra 1102 i nogle år blev opfostret sammen med hans egne sønner Asser Rig og Ebbe Skjalmsøn (Hvide). Fik desuden børnene Cecilie Skjalmsdatter (Hvide) og Toke Skjalmsøn (Hvide). Alle med hustruen Signe. ------------------------------ Hvideslægten: Skjalm Hvides Herkomst Normalt regnes Skjalm Hvide for Hvideslægtens stamfader, idet det er vanskeligt at komme længere tilbage i slægten. 11589 skrev Morten Pedersøn som nævnt om Hvideslægten. Han kom i den forbindelse også ind på Skjalm Hvides herkomst, men oplysningerne må betragtes som mere end tvivlsomme. Men lad os alligevel dvæle et øjeblik ved sagnene om Skjalm Hvides herkomst. Morten Pedersøn skrev om Hvideslægten, at "den første mand af denneslægt finder vi at være Hr. Slau, en dansk hedning, meget ypperlig. Denne ypperlige danske hedning og herre byggede Slagsby, Slagsbo og Slagslille ved Sorø Kloster. Fra ham har mange byer, steder og skove i Danmark sine navne, ister på Sjælland. Han ligger begravet i en høj ved sin by Slagsby, der nu hedder Slagelse". Slau havde angiveligt to sønner, Toke og Outhe (eller Autho). Toke, Skjalm Hvides far, tjente hos Harald Blåtand og blev den første kristne mand i Danmark af Hvideslægten. Han må have levet sidst i 900tallet og i første halvdel af 1000-tallet. Det er om denne Toke, at Saxo beretter det kendte sagn om æblet og pileskydningen. En dag, hvor Toke havde fået lidt for meget at drikke ,skulle han prale med, hvor god han var til bueskydning. Han hævdede, at han på lang afstand kunne ramme et lille æble, der var placeret Øverst på en stok - og det endda med den første pil. Da Harald Blåtand hørte dette, gav han ordre til, at forsøget skulle gennemføres. Som straf for sit praleri skulle æblet dog ikke placeres på en stok, men derimod på hovedet af Tokes egen søn. Og hvis Toke ikke kunne ramme æblet med den første pil, skulle han bøde med sit eget liv. Toke måtte derfor stille drengen op - med ryggen til for at han ikke skulle blive bange. Drengen fik ordre til at stå helt stille og holde Ørene stive. Derefter tog Toke tre pile i sit kogger og lagde an med den første, som han heldigvis ramte æblet med. Harald Blåtand spurgte Toke, hvorfor han havde taget tre pile, når han nu kun havde et forsøg. Toke svarede, at det var for at tage hævn over kongen, hvis den første pil ikke havde ramt. Han havde altså ikke i sinde at lade kongens eksperiment gå ud over sit eget liv. Tilsyneladende havde Toke ikke lært ret meget af denne hændelse. Kort tid efter fortalte Harald Blåtand, hvor god han var til at løbe på ski. Toke, der ikke ville stå tilbage for nogen, pralede nu med, at han da løb meget bedre på ski end kongen. Harald gav ham da ordre til at løbe på ski ned ad Kullen. Det blev en halsbrækkende skitur, som Toke kun med nød og næppe overlevede. Nu var det dog blevet Toke for meget, og han forlod kongens tjeneste.I år 985 fik Toke så endelig hævn over Harald Blåtand. Ifølge Saxo blev Harald Blåtand dræbt af en pil afskudt af Toke, der havde følt sig uretfærdigt behandlet af kongen. Harald Blåtands søn, Svend Tveskæg, overtog nu tronen i Danmark. Ifølge Morten Pedersøn fik Toke tre sønner: Auden, Othinger og Skjalm Hvide. Auden blev dræbt af vendiske eller slaviske sørøvere på en sejlads fra Sjælland til Falster, idet han hellere ville lade sig dræbe end at blive taget til fange. Othinger var biskop i Ribe, og blev dermed den første biskop i Hvideslægten. Som nævnt er det tvivlsom, om den nævnte Toke virkelig var far til Skjalm Hvide. Hvis sagnet om Toke er rigtigt, må han være født senest omkring år 960. Han må da havde været omkring 80 år i 1040, hvor Skjalm Hvide menes født! En mulighed kunne være, at der mangler et slægtsled mellem Toke og Skjalm Hvide, men der er også andre dunkle punkter i Morten Pedersøns beretning. At en mand med navnet "Slau" skulle have grundlagt Slagelse passer dårligt med, at navnet Slagelse kan føres meget længere tilbage i tiden end Slaus levetid, ligesom mandsnavnet Slau ellers ikke optræder på den tid. Konklusionen må derfor være, at vi stadig ikke rigtig ved noget med sikkerhed om Skjalm Hvides herkomst. Skjalm Hvide Skjalm Hvide blev født omkring år 1040, og i sin ungdom tjente han kongen Svend Estridsen. Som 22-årig deltog han således sammen medSvend Estridsen i slaget ved Niså ud fra Hallands kyst, hvor kongen led et nederlag i et søslag med den norske konge Harald Hårderåde. Ved denne lejlighed blev Skjalm Hvide såret og taget til fange. Skjalm Hvide var høvedsmand over Sjælland, og han blev beskrevet som en mand med et speciel fromt rygte hos alle folk. Han blev gift med Signe, men om hende findes ingen oplysninger. Hun fødte ham dog 4 sønner og 3 døtre. Hvidernes slægtsgård lå ved Fjenneslev Kirke, vest for Sorø på Sjælland. Her levede Skjalm sammen med sin kone Signe og deres børn. Formodentlig var det Skjalm Hvide, der opførte den oprindelige gårdkirke af træ lige ved gården. I dag er der kuun få spor tilbage af gården nord for kirken, hvor Hviderne boede, men man har dog fundet et fundament af kampesten, der tilsyneladende har båret en enkeltstenbygning, mens resten af gården må have været af træ. I dag har man markeret omridset af dette stenfundament og rejst en mindesten over Hvideslægten på stedet, hvor gården har ligget. Omkring 1080, i en alder af ca. 40 år, fik Skjalm Hvide sønnen Ebbe Skjalmsøn, og fem år senere, ca. 1085, blev sønnen Asser Skjalmsøn, også kaldet Rig, født. Begge vil blive beskrevet nærmere efterfølgende. Derudover fik Skjalm Hvide sønnerne Toke og Sune samt døtrene Cecilia af Pedersborg, Magda og Margrethe. De to sidstnævnte endte deres dage som nonner ved Klosteret i Roskilde. Sønnen Toke ejede det meste af Jørlunde ved Slangerup og blev far til Skjalm Bang, der muligvis er stamfader for en af Bangslægterne. Toke Skjalmsøn døde mellem 1150 og 1161, og han overlod sine hovedbesiddelser og 16 mark guld til Sorø Klosters opførelse. Foruden sønnen Skjalm Bang blev Toke også far til Stig Tokesen, der bl.a. var gift med Knud Lavards datter, Margrethe. Stig Tokesen menes at være stamfader til de såkaldte jydske Hvider, en anden fremtrædende Hvideslægt. Han faldt på Svend Grathes side i slaget ved Viborg 1151. Skjalm hvides anden søn, Sune, blev stamfader for Gralenslægten. Datteren Cecilia blev gift med Peder Torstensen, som i 1100-tallet byggede en borg på en bakketop ved Sorø, hvorfor borgen fik navnet Pedersborg. Borgen lå på den bakketop i Pedersborg, hvor i dag Pedersborg kirke ligger. Efter en periode med stor hungersnød under kong Oluf - derfor kaldet Oluf Hunger - blev Olufs storebror, Erik Ejegod, konge i 1095. Der kendes kun lidt om hans kongeperiode fra 1095 til 1103, men hungersnøden forsvandt dog, og det var sikkert grunden til, at Danmark igen havde energi til at drage på togt udenlands. Under Oluf Hunger havde Danmark været særdeles sårbar, og især venderne fra Østersøkysten havde plaget Danmark. Rundt om i det østlige Danmark gik de i land, røvede, plyndrede og brændte landsbyer af. Oluf havde ikke haft mulighederne (eller evnen) til at gøre noget ved dette, men da Erik Ejegod kom på tronen, blev skeen taget i den anden hånd. Nu begyndte man ikke alene at forsvare sig, men drog også selv på togter i Østersøen. Det var på dette tidspunkt, at Skjalm Hvides bror, Auden, som tidligere nævnt blev dræbt af sørøvere syd for Sjælland. Skjalm Hvide beklagede dette på tinge og opfordrede til et angreb på Julin ved Oderflodens munding. Det var bl.a. herfra, at de indfødte sammen med forviste danskere drev sørøveri. Saxo beskrev, hvordan Julin blev belejret og til sidst måtte udlevere alle sørøverne. Sørøverne led en gruelig død: De blev bundet på pæle, hvorefter deres maver blev sprættet op til indvoldene flød ud. Som Saxo selv siger, "det var et sørgeligt skue" Senere drog Erik Ejegod og Skjalm Hvide sammen på togt til øen Rügen nord for Venden, og i et skjaldekvad roses Erik Ejegod for at have tugtet venderne. Rügen blev erobret og holdt besat en tid, og i denne periode blev øen gjort skatteskyldig til Skjalm Hvide. På dette tidspunkt var Skjalm Hvide omkring 50 år. I 1103 besluttede Erik Ejegod og hans dronning Bodil sig for at rejse til Jerusalem på en pilgrimsrejse. Ifølge Saxo var det som bod for et raserianfald, hvorunder Erik Ejegod havde dræbt fire af sine egne mænd. Han følte sig så skyldbetynget, at han aflagde løftet om at besøge det hellige land for på den måde at opnå tilgivelse. Erik Ejegod bestemte, at hans søn Harald Kejsa skulle passe på riget, mens han var væk. Sønnen Knud Lavard besluttede han at lade opdrage og beskytte hos Skjalm Hvide, der på dette tidspunkt var høvedsmand over både Sjælland og Rugen. Knud Lavard kom dog aldrig tilbage til sine forældre, idet både Erik Ejegod og Bodil blev dræbt under pilgrimsrejsen. Skjalm Hvide døde omkring år 1113 og blev først begravet i Fjenneslev Kirke, hvor også hans søn Toke blev begravet. Senere flyttede Absalon dog begge kister til Sorø Kirke, hvor de blev muret ind i skillevæggen mellem de 2 sydlige østkapeller. Her blev de genfundet i 1774 under noget reparationsarbejde. 11947 blev gravene og skeletterne igen undersøgt, og fra dette kunne man slutte, at Skjalm Hvide var 172 cm høj og led af betændelse i fodleddene. Det samme gjorde hans søn, Toke, der var 178 cm høj og meget kraftig bygget. Han havde desuden et helet sår efter en pil eller et spyd i højre side af pandebenet. Efter Erik Ejegod blev kongetronen overtaget af endnu en søn til Sven Estridsen og bror til Erik Ejegod, Niels, der kom til at regere frem til år 1134. Dette blev også starten på en magtkamp mellem efterkommerne efter henholdsvis Erik Ejegod og den ældre bror Niels. Modsætningerne mellem disse to grene af kongefamilie kom til at præge kampen om tronen gennem mange årtier - en kamp som også Hvideslægten fik en væsentlig andel i. Specielt var der en strid mellem Knud Lavard (søn af Erik Ejegod) og Magnus (søn efter Niels). Knud Lavard var som nævnt blevet opfostret i Skjalm Hvides hus, og da han blev ældre, blev han sendt til Lothar af Sachsen for, at han kunne lære riddergerningen. Knud Lavard var et oplagt emne som arvtager til kongetronen efter Niels, men også kongens egen søn, Magnus, stræbede efter tronen. Striden mellem Knud Lavard og Magnus fik en dramatisk ende. Efter at have holdt jul i Roskilde blev Knud Lavard tilsagt til et møde i Haraldsted Skov den 7. januar 1131. Mødet var et baghold, hvor Knud Lavard blev hugget ned af Magnus. | Hvide, Jarl Skjalm Tokesøn (I63779772)
|
| 2133 | Jaroslav den Vise | Grand Duke of Kiev, Jaroslav I Vladimirovitch (I613)
|
| 2134 | Jaspar van Bokwolde til Borstel, Sierhagen og Jersbek (Ksp. Sülfeld), f. ca. 1528, nævnes 1540, da han havde undsagt Johan og Otto Gadendorf, dræbte 1543 i Duel en kursachsisk Adelsmand von der Heyde, blev 1544 tiltalt for at have udskældt Jenens og Gregers Truidsen (Ulfstand) for Lurere, var 1545 forlovet med Hr. Johau Rantzaus Broderdatter Anna, laa s. A. i Proces med sin Broder Detlev, blev 1547 af Kurfyrsten af Brandenborg sigtet for et begaaet Drab, fik s. A. af Kongen Tilladelslse til med sine Heste at maatte tjene Keiseren, blev 1548 anklaget af sin Søster Emerentia, red med syv Heste paa det bekjendte Brudetog til Sachsen, gjorde 1550 Testamente til Fordel for sin Hustru og sine to Døtre, hvilket mødte Indsigelse frfra Broderen Detlev, sluttede s. A. Forlig med sin Svoger Jørgen Svave om hans Hustrus Medgift, men allerede 1551 klager Jørgen Svave over sine stridbare Svogre, tjente 1559 paa Ditmarskertoget, var 1564 Hertug Johans Hoftjener, trættede 1585 med Hans Rantzau til Hasselburg om Kirken i Alten Krempe, død 24 Febr. 1587, begr. i Alten Krempe. | Buchwald, Jespar (Jasper) von (I16098670)
|
| 2135 | Jens Christensen Friis, født 28/8 1646, død 27/8 1702, Skifte 5/3 1703, Student fra Aarhus 1666, cand. theol. 1668, Huslærer paa Trudsholm 1673, Sognepræst i Feldballe-Nødager 22/4 1682,ordineret 9/6, gift 14/5 1683 med Anna Jespers datter Huttfeld, død 28/10 1714 i Feldballe, begr.7/11. Datter af Assessor Jesper Hutfeld i Aarhus og Sidsel Clementin (gift 2. G. 1703 med Eftermanden Niels Pedersen Galthen). (S .V.Wicerg: „Dansk Præstehistorie,, - Randers Amts Aarbøger 1925 Side 114 - Vahl: „Efterkommere af Chr. Nielsen,, Side 170 og 171 - (Sdr.Dyrs Herreds gejstlige Skifteprotokol 1686-1768 - Personalh. Tidsskrift 5.R.6/163, 7.R.2/142) | Friis, Jens Christensen Præst (I3358)
|
| 2136 | Jens Christian Blich (født 28. november 1786, død i Fredrikstad 29. juni 1857) var oberst og kommandant på Fredrikstad festning fra 1850 til 1857. Han ble født på Jylland som sønn av sogneprest Lauritz Høi Blich og Christiane Frederikke Arnkiel. Han ble gift første gang i 1820 med Juliane Marie Bjerregaard, født 1784, død 1819. Han ble gift på nytt i 1820 med Severine Elisabeth Nicoline Heedahl, født 1802, død 1862. Blich var volontær-elev ved det Norske Militære Institut i Oslo fra 1804 til 1806, da han ble fenrik a la suite ved Oplandske nasjonale infanteriregiment. Han ble sekondløytnant den 9. januar 1807 og premierløytnant ved Lomske kompani den 30. oktober 1807. Den 8. september 1812 ble han kaptein og sjef for Løitenske jegerkompani, for så å overta 5. gevorbne musketerkompani i 1814. Ved innføringen av den nye hærordningen fra 1. januar 1818 ble han sjef for 3. kompani av Norske Jegerkorps. Den 11. oktober 1825 ble han major ved 2. Akershusiske infanteribrigade og fra den 9. mai 1829 ble han oberstløytnant ved 1. Akershusiske infanteribrigades Romerikske Musketerkorps. Han ble utnevnt til oberst 26. januar 1843, og ble kommandant i Fredrikstad den 10. september 1850. Blich deltok i trefningen ved Onstadsund 9. august 1814, han var ordonnansoffiser hos kongen fra 24. juni 1825 og ble adjutant hos kong Karl Johan fra 28. august 1832. Fra 1827 til 1833 var han lærer i taktikk ved Den Kongelige norske Krigsskole. Blich var ridder av Sverdordenen, og ble ridder av St. Olavs Orden den 21. august 1849. Blich var også en av stifterne til Christiania Militære Samfund, som ble etablert 1. april 1825. Blich innehadde stillingen som kommandant til han døde 29. juni 1857, 71 år gammel. Han ligger begravet på Krigskirkegården. | Blich, Jens Christian Høj (I54233303)
|
| 2137 | Jens den ældre. | Sjællandsfar, Johannes (I191)
|
| 2138 | Jens Frederik Boesen, f. 3. Sept. 1765 i Rynkeby, privat undervist i Hjemmet af Faderen, kom et Par Aar før sin Dimission i Huset hos Mosterens Mand, Waisenhusboghandler Sax- torph i Kjøbenhavn og fik Manuduktør, 1782 Student privat, 21. Juni 1787 cand. theol., samme Aar Huslærer hos Kancelliraad Vedel Simonsen paa Elvedgaard for dennes Søn, den senere Historiker, Konferensraad Vedel Simonsen og en Kammerat, den senere Sognepræst Vilhelm Østrup i Longelse, 16. Juli 1788 Faderens Eftermand som Sognepræst til Vigerslev og Veflinge, 13. Aug. ordineret, havde her 1790—92 den unge Vedel Simonsen i Huset og gav ham Smag for Videnskaben, 5. Okt. 1791 Provst i Skovby Herred, 6. Sept. 1815 tillagt Rang med Amtsprovster i 5. Klasse Nr. 8, 16. Juli 1838 R.* (ved sit 50 Aars Embedsjubilæum), f 23. Aug. 1839 i Vigerslev. Hans præstelige Virksomhed, navnlig hans Indflydelse paa Konfirmanderne, sporedes længe efter hans Død. Hans Katekisationer om Søndageftermiddagen besøgtes af mangfoldige i flere Miles Omkreds. Han, hans Broder Ulrich Ghr. Boesen, Kapellan i Faaborg, og hans Hustrus Søstersøn Pastor Knudsen i Gislev hørte til de 5 troende, saakaldte »hellige« Præster paa Fyn, der holdt sammen mod Rationalismen og stiftede det fynske Selskab til Evangeliets Udbredelse, hvoraf opstod »den fynske Bevægelse«. Vedel Simonsen betegner ham som Videnskabsmand (ypperlig Naturhistoriker). Hans Naturaliesamling købtes af Professor Forchhammer til Latinskolen i Odense, hans Physisk, oeconomisk og historisk Beskrivelse over Wigerslev og Weflinge Sogne i Aaret 1831, I—II, 4to, 1863 kom fra Vedel Simonsens Bo til Nationalmusæet og Vedel Simonsen anvendte 500 Rdl. til et af Bissen udført Mindesmærke over ham. Paa Mindesmærket staar: »Han var en Hyrde efter Korsets Orden. Til Golgatha hans Stav hen viste Hjorden. Nu har han mødig nedlagt Hyrdestaven Og Menighedens Tak og Taarer følger ham til Graven.« Han har udgivet: En liden Samling af evangelisk-christelige Vers og Sange med nogle Forandringer uddragne af adskillige forhen trykte danske Psalmebøger (1800), Evangelisk Magazin for danske Sandhedselskere (1801—04), fortsat 1805—06 under Titelen Christe- ligt Maanedsskrift, endvidere Christendommens Trøst i mørke og mødefulde Timer (1835, 2. Oplag 1849), Herrens Omsorg for sin Kirke. Prædiken paa Jubelfesten 1836, Christelige Raad og Formaninger til sand Gudfrygtigheds Fremme (1839, 2. Oplag 1846). G. 14. Sept. 1792 i Hviding m. Cathrine Ewald, f. 4. Maj 1774 i Hvi- ding, f 15. Dec. 1841 i Vejle, Datter af Sognepræst til Hviding Joachim E. og Esther Stemann. Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen | Boesen, Jens Frederik Præst (I4278)
|
| 2139 | Jens Frederik ell. Frederiksen Bircherod, havde været i Vestindien, kom senere i Tjeneste hos sin Farbror Justitsraad Bircherod og andre, nedsatte sig derefter i Aalborg for at begynde Købmandskab, men det vilde ikke gaa, hvorfor han 1734 søgtgte om Kontrolørtjenesten i Grenaa, men forgæves, 31. Aug. 1736 Herredsskriver i Odense-Skovby Herreder, 3. Febr. 1741 tillige i Lunde-Skam Herreder, 1. Marts 1748 (konf.) tillige i Langesø Birk, havde et Hus under Langesø Gods i Særslev i Fæste, død 13. Sept. 1760, begr. 18. s. M. i Særslev (er muligvis identisk med den hos Hundrup nævnte J. B., f. 4. Jan. 1697 i København (?), Student 1715 fra Aalborg, 13. Maj 1717 Baccalaur, 20. Sept. s. A. teol. Examen, h. ill., Dec. 1719 til Maj 1722 Hører i 5. Lektie ved Aalborg Skole); g. 1° 27. Okt. 1732 i København (V. Frue) m. Maren Sørensdatter Munch, begr. 3. Aug. 1736 smst. (V. Frue); 2° 9. Juli 1741 i Rolfsted m. Kirstine Andersdatter Reesen, f. ca. 1700, begr. 19. Juni 1780 i Kerteminde (D. af kgl. Strandinspektør i Jylland Anders Poulsen Reesen og Dorthea Sørensdatter Wandal). Børn: Sjette Slægtled III. | Bircherod, Jens Friderich (I2914)
|
| 2140 | Jens Jacobsen Bircherod, f. 15. Jan. 1658 i Odense, dbt. 20. s. M. (St. Knud), Student 1674 fra Odense, 6. Juni 1676 Baccalaur, 4. April 1678 paa Studierejse til tyske Universiteter, men paa Grund af Sygdom maatte Rejsen afbrydes, var en Tid knynyttet til Universitetsbiblioteket og arbejdede i Konsistoriums Arkiv, 1. Juli 1682 Magister, s. A. Viceprovst og 1684 Provst paa Regensen, holdt 1683—87 juridiske Forelæsninger ved Universitetet, 25. Nov. 1684 Professor i Hebraisk, 13. Dec. 16887 adj. og 29. Aug. 1692 Professor theol., s. A. tillige Professor ved det nyoprettede ridderlige Akademi i København, 28. Okt. 1693 Biskop over Aalborg Stift, idømtes 1698 ved Højesteretsdom en Bøde paa 1.000 Rdlr. for sit Forhold med Hensyn til den Thisted'ske Besættelsessag, trods sin ganske fornuftige Optræden mod det hysteriske Uvæsen, s. A. Dr. theol. per bullam (se Dansk biogr. Leksikon og Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), 16. Dec. 1708 i Aalborg, 11. Jan. 1709 „indsat i Studercammer" (Budolfi Kbg.), efter Hustruens Død „strax derpaa fra Aalborg hidført og nedsat" i St. Knuds Kirke i Odense; g. 4. Nov. 1690 i København (V. Frue) m. Søster Bartholin, f. 14. Dec. 1659 i Hillerød, begr. 14. April 1717 i St. Knuds Kirkke i Odense (D. af Professor, Rektor for Frederiksborg Skole Albert Bartholin og Karen Bartholomæusdatter Haagensen), stiftede ved Testamente af 24. Febr. 1713 et Legat med 200 Rdlr. til Fordel for Budolfi Kirke i Aalborg, ved Fundats af 28. Juni 1717 et Legat med 200 Rdlr. til Fordel for en fattig Discipel i Frederiksborg lærde Skole, ved Fundats af 23. Dec. s. A. det Bircherod-Bartholin'ske Familielegat med 2.000 Sldlr., og ved Fundats af s. D. et Legat med 200 Rdlr. til Vedligeholdelse af deres Gravsted. Epitafium. Ingen Børn. | Bircherod, Jens Jacobsen Provst og Biskop (I2892)
|
| 2141 | Jens Jensen Bircherod, dbt. 28. Febr. 1721 i Tikøb, død "i Ungdommen". | Bircherod, Jens Jensen (I2929)
|
| 2142 | Jens Jensen Bircherod, dbt. 3. Febr. 1664 i København (V. Frue), Student 1679 pr., 15. Juni 1680 Baccalaur, paa Udenlandsrejse til Tyskland, Holland og England (imm. 30. Okt. 1685 i Oxford), 28. Juni 1688 Magister, 8. April 1690 Sognepræst til Gladsaxe og Herlev, 26. Okt. 1705 Biskop over Kristiansand Stift (se Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), død 25. Jan. 1720; gift 11. Okt. 1690 m. Ellen Dorthea Lemvig (D. af Sognepræst til Borup og Kimmerslev Søren Christensen Lemvig og Bodil Wolfgangsdatter Rhumann). | Bircherod, Jens Jensen Præst og Biskop (I2864)
|
| 2143 | Jens Jensen Bircherod, født 3. Aug. 1691, Student 1710 fra København, 23. Okt. 1714 teol. Examen, h., s. A. Magister, imm. 13. Dec. 1716 i Oxford, 17. April 1719 Sognepræst til Tikøb og Hornbæk, død 23. Aug. 1723; g. 8. Maj 1720 m. Else Maria Sørensdatter Sevel, begr. 21. Marts 1729 (D. af Sognepræst til V. Frue Kirke i København, Magister Søren Knudsen Sevel og Marie Lauritsdatter Trane) ; han efterlod sin Hustru frugtsommelig, der tog til København for hos sine Venner at afvente sin forestaaende Barselseng (g. 2° m. Konsistorialraad, Provst for Lynge-Kronborg Herred, Sognepræst til Tikøb og Hornbæk, Magister Rasmus Henriksen Garboe). | Bircherod, Jens Jensen Præst (I2899)
|
| 2144 | Jens Jensen død 28 sept fisker af Sletten enkemand 79 år | Jensen, Jens (I1659)
|
| 2145 | Jens Jensen, rådmand og borgmester i Ringkøbing, f. ? begr. 2/11 1664 i Ringkøbing, g. 3/9 1650 m. Ingeborg Pedersdatter Baggesen, dbt. 2/9 1630 i Ribe, begr. 16/5 1689, datter af rådmand og kgl. tolder i Ribe Peder Baggesen en bror til Laurids Baggesen. | Jensen, Jens (I1721)
|
| 2146 | Jens Mule, af Odense - 1703 Profession / Erhverv Præst til Vestenskov Died 1703 Father Hans Clausen Mule, af Odense, b. 28 Feb 1628, Nyborg , d. 01 Nov 1692 Mother Ellen Christensdatter Vellejus, (Velleius), b. 1629, d. 01 Aug 1698 Married 1653 http://skeel.info/getperson.php?personID=I18578&tree=ks | Mule, Jens Hansen (I70245)
|
| 2147 | Jens Nielsen af Od (Middelsom H.), var 1325 og 1333 Medudsteder af Vidner af Viborg Landsting, levede 21 Febr. 1344, men var død 3 April 1345, da hans Enke og Sønner udlagde Jens Brandsen Arvepart i Od m. m. Gods. - See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7532&tree=2#sthash.QGB5eG9W.dpuf | Galskyt, Jens Nielsen (I52407368)
|
| 2148 | Jens Nielsen Blicher el. Horsens | Horsens, Jens Nielsen Præst (I60939208)
|
| 2149 | Jens Olsen Schytte Janus Olaj Schytte | Schøtt, Jens Ollufsøn Præst (I460186)
|
| 2150 | Jens Pedersen Bircherod, f. 1662 i Værløse, Student 1678 fra Roskilde, 30. Nov. 1682 Sognepræst til Værløse, ord. 7. Febr. 1683, f 6. Jan. 1697; g. 1° (Tilladelse til Vielse uden Trolovelse og Lysning n.Sept. 1684) m. Edele Margrethe Christensdatter Spend, død ca. 1668, f i Barselseng 15. Aug. 1685, Gravsten i Værløse Kirke (D. af Provst for Baarse Herred, Sognepræst til Vordingborg og Kastrup, Magister Christen Nielsen Spend og Margarita Elisabeth Mese) ; 20 m. Else Jensdatter Mouritsen (D. af Byfoged i København Jens Mouritsen og Kirstine Andersdatter). Børn | Bircherod, Jens Pedersen Præst (I2869)
|
| 2151 | Jens Slagter 60 år 13 feb 1770 | Iversen, Jens (I1853)
|
| 2152 | Jens Sørensen Winther var rådmand i Århus. Han tjente som kirkeværge for sin kirke i 22 år I Vor Frue Kirke i Århus hviler agtværdige og fornemme mand Jens Sørensen, denne kirkes værge i 22 år. Han døde salig i Herren på St. Hansdag år 1670, 63 år gammel. Hans kære hustru ærlige og rig på dyder og Gudelskende kvinde Mette Rasmusdatter Thestrup som salig i Herren hensov den 13 april 1699 i sit alders 77. år. De levede sammen meget kærligt, ærligt og kristeligt i 27 år og Gud velsignede dem med 8 sønner og 4 døtre af hvilke 5 sønner og 4 døtre allerede er i Guds hænder og hviler her hos fædrene indtil Frelseren Jesu Christi Herligheds Åbenbarelse. Han var søn af Søren Jacobsen Winther, købmand i Århus og hustru Maren Jensdatter. | Winther, Jens Sørensen (I2415)
|
| 2153 | Jernskjæg - våbenskjold (coat of arms) Denne gamle sjællandske Slægts Vaaben, der i Vaabenbøgerne ogsaa gjenfindes under de med den besvogrede Slægter Grims og Gribs Navne, var en Sølv-Ibskal i blaat Felt, paa Hjelmen en lignende Ibskal eller to Vesselhorn, der i nogle Sigiller hver er besat med fire Ibskaller, i andre ikke. Andetsteds beskrives Hjelmtegnet at være en hvid "Rydser" Hat, eller en stor blaa Rytterhat med en bred Rand om Hatten, hvorover staaer femten flyvende Faner, blaa og hvide. Da enkelte af Slægtens Medlemmer have ført Navnet Grib, er det rigtigt nok, at dette Navn er knyttet til Jernskjæg-Vaabnet, mere uforklarligt er det, at Jernskjæg-Navnet alt i det 16. Aarh. er blevet knyttet til den norske Linie af Slægten Baden, Skjøndt disse Slægter, saavidt vides, ikke havde anden indbyrdes Forbindelse end en vis Lighed i Vaabenmærkerne. I Niels Vind til Grundets Ahner kaldes Slægten for Jernskjold, hvilket aabenbart skyldes en uforsætlig Forvanskning. Den indbyrdes Forbindelse mellem Slægtens forskjellige Linier kjendes ikke. | Jernskæg, Ove (I149)
|
| 2154 | Jochum Blichs Hustru ... | Holm, Birgitte Hansdatter (I1424)
|
| 2155 | Joh. Harboe .... Marie D. 27 i Oct. | Harboe, Marie (I2811)
|
| 2156 | Johan Diderik Nicolai Blicher Grundtvig (født 14. april 1822 i Præstø, død 25. marts 1907) var en dansk arkivar. Far til Elisabeth Grundtvig. Blicher Grundtvig var ældste søn af N.F.S. Grundtvig og Lise Blicher. Han blev født i Præstø, blev student 1842, teologisk kandidat 1848. Efter endt eksamen gik han frivilligt med i Treårskrigen og blev samme år sekondløjtnant og 1849 premierløjtnant (udtrådt 1863 af militærtjenesten med titel af kaptajn). 1850 blev han Ridder af Dannebrog. Efter krigen dyrkede han historiske studier, navnlig Danmarks historie i det 16. århundrede. 1860 ansattes Grundtvig ved Indenrigsministeriets arkiv for at iværksætte dets omordning, og året efter beskikkedes han til fuldmægtig i det da oprettede Kongerigets Arkiv, hvilket faktisk og fra 1865 også formelt var det samme som chef for dettes 2. afdeling (Rentekammerafdelingen). Virkelig kontorchef for hele arkivet blev han dog først 1874. Den omfattende opgave, som påhvilede Grundtvig, blev iværksat med stor kraft og udholdenhed i løbet af 7 år. Han havde også et åbent øje for nødvendigheden af statsarkivernes sammenknytning og fremkaldte en undersøgelse af statens embedsarkiver. Grundtvig har udgivet Bidrag til Grevefejdens Historie, der optager et helt bind af Danske Magazin (1871), og Meddelelser fra Rentekammerarkivet (5 hæfter, 1872-79); af andre arbejder kan nævnes en biografi af Beringskjold[1]. På grund af den omordning af arkivvæsenet, der foregik 1882 ved Caspar Frederik Wegeners afgang som Gehejmearkivar, tog Grundtvig sin afsked 1884. Grundtvig blev 1876 optaget i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og var 1873-88 medlem af bestyrelsen for den danske historiske Forening. Grundtvig var 1858-61 medlem af Folketinget for Sorø Amts 4. kreds og 1864-66 for Frederiksborg Amts 2. kreds. 1855 blev han gift med Oline Vilhelmine Christiane Stenersen, datter af professor theol. Stener Joh. Stenersen i Christiania. | Grundtvig, Johan Diderik Nikolai Blicher (I2641)
|
| 2157 | Johan Gjedde Fischer | Fischer, Tycho Johan (I1488)
|
| 2158 | Johan Nyhusen anmeldt barnefader Ourup Gård i Broholte Sogn | Johansen, Karen (I79119223)
|
| 2159 | Johanes. Pat: Joh. Harboe Past. Broacker d 31 d. | Harboe, Johannes (I2809)
|
| 2160 | Johanna Pat: Johannes Harboe Past Loc.. D. 9 Julii | Harboe, Johanna (I2806)
|
| 2161 | Johanne Dorothea Gjerlach - et omskifteligt liv i starten af 1800'tallet Johanne (Maria) Dorothea Gjerlach blev født juni 1785, og døbt i Fredensborg Slotskirke i Nordsjælland. Faderen var soldat i omegnen; han bliver nævnt som musqueter Gerlach. Han hedder egentlig Gottfried Gerlach, og moderen Anne Kirstine Jørgensdatter. Forældrene blev gift 1777 i Garnisons sogn i København. Gottfried var formentlig tysker, men kommet fra landsbyen Lichtfeldt i Vestpreussen, der var polsk. Han er kommet til landet som lejesoldat som så mange andre i denne periode – men der er ikke fundet oplysninger om nogen af dem før vielsen. Det var almindeligt at gifte lejesoldater var "frifolk", det vil sige boede udenfor kasernen og kun gjorde tjeneste en kort tid hvert år. Familien bor i 1787 i Nivå by, forældrene med 3 piger, hvor Johanne er den yngste. Ukendt opvækst: Johanne er ikke fundet ved folketællingen 1801. Hendes to ældre søskende tjener på Nivå Havnegård og i Helsingør, og forældrene er ikke at finde. Johanne er måske også ude at tjene, stedet er blot ikke fundet. Folketællingen for Frederiksborg Slotssogn i Hillerød er gået tabt, hun og forældrene kan evt. bo der. Forældrene kan måske være døde. Konfirmationer blev sjældent registreret i kirkebøgerne – så det vides ikke hvor eller hvornår døtrene blev konfirmeret. Der var tider med store omvæltninger, englænderne kom og besatte Nordsjælland og bombarderede København i eftersommeren 1807. Det vides ikke hvordan det påvirkede Johanne, men hun har da sikkert mødt soldaterne. De gik i land i Vedbæk, og gik derfra mod København. Johannes første voksenliv: Johanne Gjerlach bliver gift med Christian Duikweiter den 25. august 1810, i Hørsholm kirke. De arbejdede begge på Usserød Gamle Værk. Christian Duikweiter var Farversvend / arbejder ved Farveriet. Hendes søster Anna Gerlach er også gift med en dugmagersvend på værket – hvem af søstrene der har fået den anden ind på værket vides ikke. Johanne og Christian får 3 børn sammen : Wiipchen eller Vibeke ; Anna Maria og Sophie Christine Duikweiter. De har sikkert boet i nogle tilhørende meget beskedne arbejderboliger. Snart gik det skidt for Værket, der måtte afskedige de fleste arbejdere. Det er i forlængelse af statsbankerotten i 1813. Christian blev husmand i omegnen. Johanne Gjerlachsdatter og Christian Duikweiter var kun gift i få år. Christian får en datter i 1818 med Karen Hansdatter, og samlivet var ophævet året før. Efter 3 års separation kunne de få skilsmisse, hvor faderen lidt usædvanligt beholder børnene. Øjensynlig er Johanne ikke i stand til at forsørge børn – der står beskrevet at hun kan senere få den ældste, Vibeke, hvis hun får midler til det. Johanne kunne ikke skrive – forhandlingsprotokollen er underskrevet "med påholden pen". Christian får "Kgl. Bevilling af 21. september 1819 er tilladt at indlade sig i nyt ægteskab." Dette er datidens vending for en skilsmisse – hvilket var meget usædvanligt. Johannes andet voksenliv: Det vides ikke hvor Johanne Gerlach opholder sig i perioden 1818 til 1830. Ved konfirmationen står de to børn som boende i Hæslerød (som faderen) og den sidste Anna som boende i Auderød. Så det er tvivlsomt om de er vokset op hos hende. Der er ikke fundet oplysninger om, at Johanne holder kontakt til sine børn. Dette er også ret usædvanligt! Hun er formentlig kommet til København snart efter 1818. Det var generelt en periode med økonomisk recession, Danmark kom sig kun langsomt efter statsbankerotten og landbrugskrisen, så det har sikkert været hårde tider. Der er ikke afgangslister ført for Hørsholm, så tidspunktet for hendes flytning til København kendes ikke. Måske er hun kommet til noget ukendt familie i København. Johanne Gerlach får 4 børn udenfor ægteskab – de tre første bliver født anonymt på Fødselstiftelsen i København. Alle tre bliver taget med af moderen: Charlotte Marie, født 5.oktober 1818 – bliver taget med af moderen til Skindergade 142, 2.sal, hvor hun bor til leje hos Contoirbetjent Broch. Faderen er ikke nævnt. Marthe Kirstine, født 23.oktober 1821 - bliver taget med af moderen til Kokkegade 132, 1.sal hos Schiönnings Enke. Faderen er ikke nævnt. Christopher Amundsen, født 5.Januar 1825 – bliver også taget med af moderen. Med efternavn nævnt har vi en formodning om faderen, men denne er ikke nævnt. Else Kristine Ammundsen bliver i Vor Frue kirke døbt 28.december 1827. Forældrene bliver viet i 1830, men ellers hører vi ikke mere til dette barn. Den fraskilte Johanne Dorthea Gerlach bliver gift med Johan Christopher Ammonsen i Vor Frue kirke i København den 23.juli 1830. Han er 37 år og hun er 45 år. Johanne og Johan bor ved FT 1834, 1840 og 1845 i København, først Borgergade 136 bagstuen, så Bryggerlængen 73, sidehus, stuen, med de tre ovennævnte børn. Siden hen Hjortelængen 158, 2.sal til gaden, med yngste barn og logerende, hvor hun også bor i 1850. Det tyder på meget beskedne kår, hvor han var arbejdsmand. Johan døde i januar 1850, så de har været gift næsten 20 år. Johanne Dorothea Ammonsen f. Gerlach bliver gift igen med Johan Frederik Petersen , Enhjørninggade 23, den 4. oktober 1850 i Holmens sogn i København. De er begge i enkestand, og bliver begge gift for 3.gang. Hun er enke og bor Værnedamsvejen. Hun er altså 65 år gammel. Johanne Dorthea Petersen, Enhjørninggade 23, dør af kolera under kolera-epidemien, der hærgede København i 1853 med næsten 5000 dødsofre. Hun dør den 23.juli 1853, og bliver begravet 2 dage senere fra Holmens kirke, 69 år gammel. Hendes mand overlever og bor sammesteds i 1855. Hele livet: Johanne har som det ses, levet et omskifteligt liv - måske er der endda flere omvæltninger, der endnu ikke er fundet! Vokser op i en soldaterfamilie, arbejder i en af de første danske industri-virksomheder, får 3 børn i første ægteskab - og skilles fra dem; får 4 børn mere, opfostrer dem i 2.ægteskab, bliver enke, for på ny at blive gift i en høj alder. | Gjerlach, Johanne Dorothea (I734)
|
| 2162 | Johanne Friis, født 1692, gift 1. gang 1724 med Antoni Klerque på Ejstrup (d. 1725), 2. gang 1728 med Mathias Abrahamsen Brochmann i Nykøbing, med hvem hun havde efterkommere i Hvidbjerg. | Friis, Johanne Christensdatter (I3417)
|
| 2163 | Johanne Gjerlach bliver gift med Christian Duikweiter den 25. august 1810, i Hørsholm kirke. De arbejdede begge på Usserød Gamle Værk. Christian Duikweiter var Farversvend / arbejder ved Farveriet. Hendes søster Anna Gerlach er også gift med en dugmagersvend på værket – hvem af søstrene der har fået den anden ind på værket vides ikke. Johanne og Christian får 3 børn sammen : Wiipchen eller Vibeke ; Anna Maria og Sophie Christine Duikweiter. De har sikkert boet i nogle tilhørende meget beskedne arbejderboliger. Snart gik det skidt for Værket, der måtte afskedige de fleste arbejdere. Det er i forlængelse af statsbankerotten i 1813. Christian blev husmand i omegnen. Johanne Gjerlachsdatter og Christian Duikweiter var kun gift i få år. Christian får en datter i 1818 med Karen Hansdatter, og samlivet var ophævet året før. Efter 3 års separation kunne de få skilsmisse, hvor faderen lidt usædvanligt beholder børnene. Øjensynlig er Johanne ikke i stand til at forsørge børn – der står beskrevet at hun kan senere få den ældste, Vibeke, hvis hun får midler til det. Johanne kunne ikke skrive – forhandlingsprotokollen er underskrevet "med påholden pen". | Familie: Cristian Dugweiter / Johanne Dorothea Gjerlach (F713)
|
| 2164 | Johannes Boesen (se Side 12), f. 26. Aug. 1768 i Rynkeby, privat undervist af Faderen i Hjemmet, kom et Par Aar før sin Dimission i Huset hos Mosterens Mand Waisenhusboghandler Saxtorph i Kjøbenhavn og fik Manuduktør, 1787 Student privat, samme Aar Volontør og 1788 Skriver i Rentekammeret, 30. Jan. 1792 exam. jur., 5. Juni 1793 Kopist i det kjøbenhavnske Renteskriverkontor, 31. Maj 1797 Fuldmægtig, 24. Okt. 1804 Medbestyrer af fynske Renteskriverkontor, 24. Jan. 1806 Renteskriver i fynske og lollandske Renteskriverkontor, 1. Okt. 1813 Kammerraad, 19. April 1822 Justitsraad, 24. Dec. 1831 Afsked, f 23. Jan. 1859 i Kjøbenhavn, hvor hans Hjem var Slægtens Samlingssted, var et ivrigt Medlem af Brødremenigheden i Christiansfeld, meget kunstinteresseret og havde en stor Kobberstiksamling; g. 25. April 1798 i Kjøbenhavn m. Sophie Frederikke Hammerich, f. 14. Jan. 1779 i Kjøbenhavn, dør dær 8. Jan. 1850, Datter af Borgerkaptajn, Lotterikollektør, Te- og Porcellænshandler Cay Friedrich H. og Giertrud Christine Sacco. Kilde: Stamtavle for Slægten Boesen | Boesen, Johannes Justitsraad (I4356)
|
| 2165 | Johannes de Multzyan. Mecklenborgsk lensmand. Borglensmand Gadebusch. Borglensmand Gadebusch. Kendt 1230. | Molzan, Johan I von (I95003863)
|
| 2166 | Johannes Moltke | Moltke, Ridder, Godsejer Johann (I5542104)
|
| 2167 | Jomfru | Blicher, Cathrine Petræa (I2179)
|
| 2168 | Jomfru Budolfi Kloster | Blicher, Anne Elisabeth (I2169)
|
| 2169 | Jomfru fra Frederiks Hospital | Blicher, Cecilia Dorothea (I2172)
|
| 2170 | Jon (Jens) Juul | Juul, Jens Nielsen (I561)
|
| 2171 | Jon Ranisen Rani. | Rani, Johannes Ranesen (I524)
|
| 2172 | Jordet Degneenken Judit Greve 83 Aar gl. | Riis, Judith Pedersdatter (I1329)
|
| 2173 | Jorgen, f. 10. Septbr. 1733; præstens moster, Maria Kroyer2, bar barnet ved dåbens bekræftelse i kirken. Året efter at han var blevet student (1750), kom han i huset hos pastor Schytte i Vallekilde, som huslærer og medhjælper. 1754 blev han teologisk kandidat og d. 12. Febr. 1760 kaldet til Sejrø som sin faders eftermand. | Grundtvig, Jørgen Ottesen Præst (I2672)
|
| 2174 | Just Wævers Søn Christian 11 aar gl. | Høegh, Christian Justesen (I892)
|
| 2175 | Jyds ridder, mødte 28. maj 1285 på danehoffet i Nyborg hvor han som én blandt 12 af "rigets bedste mænd" skulle dømme i striden mellem kong Erik Klipping og hertug Valdemar af Sønderjylland om øen Als tilhørsforhold, 4. marts 1299 vidne i.fb.m. kong Erik Menveds lejdebrev for ærkebiskop Jens Grand og var blandt de riddere der skulle gå i indlager i Odense hvis lejdebrevet blev brudt.; død før 1310 da sønnen Esger d.å. skænkede alt sit gods i Skast sogn til kannikerne i Ribe mod bøn for sine forældres sjæle. | Juul, Niels (I563)
|
| 2176 | Jydsk Ridder | Juul, Niels (I563)
|
| 2177 | Jyske Registre 1660 - 1796 Afg hr Lauritz Baggesen, residerende capellan i Skive, og hustru Anna Margretha Søllerød, testamente oprettet 11 f m, han skal siden være afgået ved døden. 1 marts 1793. | Baggesen, Lauritz (I1464)
|
| 2178 | Jørgen Frederik Boesen, f. 29. Jan. 1799 i Faaborg, 1817 Student fra Kolding, 18. Okt. 1825 cand. theol., 23. Dec. samme Aar personel Kapellan ved Budolfi Kirke i Aalborg, 13. Jan. 1826 ordineret, 6. Sept. 1833 residerende Kapellan ved samme Kirke og Præst ved Hospitalet, 28. Juli 1845 Medlem af Forstanderskabet for Budolfi Landsogn, 13. Feb. 1847 Sognepræst til Saltum og Hune, 12. Okt. 1873 Afsked, f 15. Juli 1876 i Kjøbenhavn; har foruden Digte af forskelligt Indhold i adskillige Tidsskrifter og Ugeblade, saasom i Kjøbenhavns Skilderi, Cimbriske Mercur, »For Kristne«, Statstidenden, Aalborg Stiftstidende og i Sange i Anledning af Regentsens 2den Jubelfest, udgivet: En Christens Tro og Vandel, Dimisprædiken (1825), Christelige Betragtninger ved Aarets Ende (1827), Vaarblomster, Samling af Digte (1829), Hjerteqvad til Barnehjertet, 50 Sonetter for Børn (1836), Den christelige Daab (1842), Betragtninger over Jesu Christi Lidelseshistorie (1844), Afskedsord ved Biskop Nicolai Fogtmanns Baare (1851); g. 9. Maj 1827 i Holmens Kirke i Kjøbenhavn (viet af sin Fader) m. Henrikke Jacobine Kaufmann f. 31. Marts 1807 i Kjøbenhavn, f dær 6. Feb. 1899, Datter af Urtekræmmer Peter K. og Anna Johanne Marie Hammerich (Søster til Renteskriver Johannes Boesens Hustru). Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen | Boesen, Jørgen Friderich Præst (I4366)
|
| 2179 | Jørgen Hansen Grundtvig, der 1695 blev udnævnt til kapellan hos præsten i Kregome-Vinderød, Isaak Enochsen, hvis datter Anne (død 1743) han kort efter ægtede. Isaak Enochsen havde i nogle år været svagelig, og tænkte derfor på at få sin svigersøn til eftermand i embedet. Han skrev desangående under 7. Juli 1696 til biskop Bornemann, og vedlagde en udtalelse fra nogle bønder i sognet, der erklærede, at de gærne vilde have Jørgen Hansen Grundtvig til præst. Denne gang blev det dog ikke til noget; men i det følgende år skete der en ny henvendelse. Byfoged Hans Grundtvig skrev under 14. Novbr. 1697 til biskoppen, at da hans søns svigerfader stadig ligger i sængen, og undertiden længe ad gangen er målløs, kan hans søn, der som kapellan skal passe embedet, ikke selv gøre biskoppen sin opvartning. Derfor sender brevskriveren en anden af sine sønner, Niels Hansen (ham der senere blev præst i Svallerup) med Hr. Isaaks afståelsesbrev på kaldet, og beder om biskoppens anbefaliing for sønnen Jørgen Hansen som ansøger til Kregome-Vinderød. Isaak Enochsen støttede denne henvendelse ved (24. Novbr. 1697) at sende biskop Bornemann et latinsk brev, der er holdt i en underlig skruet stil. Ansøgningen til kongen indsendte han under 15. Novbr. s. år; han gør heri gældende, at han i flere år har været svagelig, og at det vil være af stor betydning for ham at få sin svigerson til eftermand for hans »mange umyndige og moderløse børns conservation.« Da der første gang blev tale om, at Isaak Enochsen vilde afstå embedet til sin svigersøn, blev der under 7. Juli 1696 oprettet en afståelseskontrakt mellem dem. Da det ikke blev til noget med afståelsen den gang, fik de senere, under 19. April 1697, oprettet en ny kontrakt, hvis hovedpunkter lyder således: 1, Isaak Enochsen afstår til Jørgen Hansen Grundtvig Kregome-Vinderød sognekald, således at denne oppebærer indkomsterne med tienden af alle slags, dog mod at svare det halve af alle påkommende skatter og ekspenser, kaldet vedkommende, og han selv med sit husgesinde at holde sig til sit eget bord fra førstkommende Majdag. 2, I. E. bevilger J. H. Gr. fri værelser i præstegården til ham selv og hans husgesinde, med kammer som han her til dags haver haft og loftsrummene over de 4 kamre, husrum til hans tyende og lov til at lade den tærske i den lade, som hedder mag. Gerts lade, husrum til 1 hest og 2 køer udi det hus næst ved porten i gadelængen, item at bruge bryggerovn, bryggeredskab, køllen at tørre malt på og loftsrum til at lægge malten på; J. H. Gr. skal selv vedligeholde de værelser han får, men skal senere have erstatning derfor efter vurdering. 3, J. H. Gr. må, tillige med I. E., nyde offer i bægge sognene, hvad sognefolket godvillig vil give ham. 4, »lover og forpligter jeg, J. H. Gr., mig, for mig og mit husgesinde, at leve fredeligen med den hæderlige og vellærde mand Hr. I. E. og hans husgesinde, og ingen årsag give til uenighed i nogen måde, så vidt mig vitterligt kan være.« Sådant noget er det let at skrive på papiret, en del vanskeligere er det at praktisere det. Da ansøgningen var blevet bevilget, og J. H. Gr. havde tiltrådt embedet, blev der snart utilfredshed på bægge sider, og i 1702 kom misfornøjelsen til åbent udbrud. Den 6. Febr. d. år sender Jorgen Grundtvig en længere skrivelse til sin biskop: Han klager over sin økonomiske tilstand; som sognepræst må han svare til alle kgl. ekstraordinære påbud, uden nogen refusion af svigerfaderen, som har prææstegårdens avling tillige med den halve tiende, medens han selv ikke nyder den halve tiende; på den måde kan han umulig subsistere med hustru og børn. Provsten tilholder ham at erlægge præstegårdens rente, fra den dag han blev sognepræst, og tiil at svare til præstegården, som er helt brøstfældig og behøver en stor reparation. Det kan han ikke; han nyder bl. a. ikke det ringeste af præstegårdens ager og eng. I henhold hertil anmoder han biskoppen om, at hans svigerfader må tilholdes aat overholde den mellem dem afsluttede kontrakt, som blev oprettet i provstens og venners nærværelse, eller hvis svigerfaderen ikke vil stå ved kontrakten, om han (J. H. Gr.) må nyde, foruden den halve tiende, den halve part af præstegårdens ager og eng, for at han i sine yngre år kunde lægge noget til side til hustru og børn. — Dette andragende var anbefalet af provst Knud Reinholtsen. Jørgen Grundtvig fik et gunstigt svar fra biskoppen på dette andragende; han takker for det i et brev af 3. Marts 1702, men bemærker samtidig, at svigerfaderen af provsten har begæret 8 dages udsættelse for at kunne indsende til biskoppen en memorial, som rektor for Slangerup skole, Hans Bagger (der paa sin hustrus vegne var formynder for I. E.’s umyndige børn) »af sin politiske hjærne har spundet,« rimeligvis i den forhåbning, at præstegården skulde forblive ubesigtiget og I. E. vedblive at nyde det samme som før. Bagger har stadig tilrådet børnene, at de skulde gøre indsigelse. — J. H. Gr. håber dog, at biskoppen ikke vil lade sig bevæge af den påtænkte memorial til at tilbagekalde sin afgørelse. Fire dage efter havde I. E. fået sin memorial færdig: Han klager over, at han er blevet »hel sort afmalet« for biskoppen af sin svigersøn, »som den, der i mange måder ham skulde forurette og beskæmme mine grå hår« [sic]. Han indgik i sin tid kontrakten i håb om en rolig og glad alderdom, men har siden den dag »aldrig haft nogen rolig eller glad dag, så fremmed, uforligelig og snart foragtelig har han [J. H. Gr.] omgåets med mig og mine fattige børn.« Han søger så punkt for punkt at imødegå svigersønnens skrivelse og slutter: »Det haver aldrig været mine tanker, al jeg således vilde give mig og mit under hr. Jørgen, at jeg skulde betle mit stykke brød og den drik øl som jeg skulde have for mig, mine børn og andre fattige af ham, hvorom Syrach langt anderledes underviser os (kap. 33 v. 20flg.).« Resultatet af disse forhandlinger blev, at der d. 20. Marts 1702 blev oprettet en ny kontrakt, som blev bekræftet af biskoppen. J. H. Gr. lover heri for sit vedkommende, 1) at afstå årlig af kaldets indtægter til I. E.: 12 tdr. rug, 14 tdr. byyg m. m.; 2) endvidere at afstå til ham det store spisekammer og køkken, som han hidtil har haft, hans sædvanlige studerekammer med kælderen derunder, og at istandsætte disse værelser i løbet af sommeren; 3) at holde ham 2 heste, 3 køer og 10 får forsvarlig på foder, og lade sin karl være ham behjælpelig; 4) at lade ham på de 3 højtider lage sit offer i bægge sogne; 5) at forsørge hans 2 mindste børn, Enoch og Maren, til deres 20. år. — Kontrakten slutter med følgende erklæring: Forøvrigt »forpligter vi os til på bægge sider herefter at leve tilsammen i god fortrolighed, enighed og samdrægtighed, uden al misundelse, fortrydelse og morositet, og ikke i ringeste måde nogen årsag at give til uforligelighed.* De to kontrahenter blev ikke sat på en for hård prøve, ti Isaak Enochsen døde kort efter. Jørgen Hansen Grundtvig var præst i Kregome til sin død 1712. Han efterlod 3 sønner. | Grundtvig, Jørgen Hansen Præst (I2651)
|
| 2180 | Jørgen Jensen paa Sletten Gl: 84 Aar | Jensen, Jørgen (I1073)
|
| 2181 | K. MORTEN JENSEN HOSBOND, døbt 12. februar 1692 i Gunderup,57 død 24. september 1711 i København [af pest]. Et fælles skifte efter de to er indført Fleskum Herreds gejstlige skifteprotokol. | Husbond, Morten Jensen (I3294)
|
| 2182 | Kaj Munks Bryllup ... På Kaj Munks 31 års fødselsdag 13. jan. 1929 blev den 19-årige Lise Jørgensen og Kaj Munk viet i Skarrild Kirke, hvor Kaj Munks ungdomsven og studiekammerat Poul Høy Blicher Winther var præst. Poul Winther var også den, der kunne udrede en kurre på tråden, hvis en sådan var kommet mellem Lise og Kaj. Det kommende brudepar ankom på bryllupsdagen til Skarrild Præstegård. Kaj Munk havde lovet at holde aftengudstjenesten i Skarrild Kirke kl. 19:00. Efter gudstjenesten var der budt til bryryllupsmiddag på Gregersens Hotel i Herning. Først herefter blev vielsen foretaget, det skete i allerstørste hemmelighed, med færrest mulige vidner. Så det blev et bryllup helt uden gæster fra familie, venner eller fra sognebørn i Vedersø. Ifølge notaterne var vidnerne: Lærer Rasmussens kone, pastor Blicher Winthers kone og frk. Dideriksen, alle beboende i Skarrild Sogn. Vidnerne var tilkaldt møde et kvarter før midnat. Poul Høy Blicher Winther forestod vielsen. Den 19-årige unge smukke brud var iført en kort og elegant spadseredragt. Efter brylluppet tog brudeparret på bryllupsrejse til Berlin. Men brylluppet var fortsat en hemmelighed for beboerne i "Wejse." Senere skulle Skarrild Kirke og familien Munk igen forenes om et bryllup. Idet Lise og Kaj Munks søn, Arne Munk i 1983 blev viet i Skarrild Kirke til Hanne Jørgensen fra Frejlev. Det hændte ikke så sjældent, at Lise og Kaj kunne have brug for Poul Winthers råd. Specielt i den første tid, for Kaj Munk havde svært ved at indrette sig efter andres ønsker end netop sine egne. Lises forældre Birthe og Niels Jørgensen på Borgensgård var ikke alt for trygge ved den skæbne, deres eneste datter havde givet sig i vold. Deres nye svigersøn bragte nyt og uroligt blod ind i familien, han havde bestemt ikke den vestjyske ro over sig, som var sædvane i deres slægt. Og nu talte han igen om muligheden for at finde et andet job, hans nyeste ide var at få gymnasietimer i Aarhus. Og rask var han jo heller ikke, i flere perioder havde han været væk fra sit præsteembede med sygdom som begrundelse. Jo, Lise havde bestemt påtaget sig en meget stor opgave. | Winther, Povel Høy Blicher Præst (I29382368)
|
| 2183 | kaldes 1277 domicellus og beseglede da og 1280 sammen med domicellus Jacobus, førte 1279 Forsædet paa Sjællands Landsting, 1283-84 Drost, 1284 Hertug af Sønder-Halland, blev 1285 slaaet til Ridder af den svenske Konge, fik 1295 tilsikret sit Gods ved Forliget paa Hindsgavl mellem den danske og den norske Konge, beseglede 1298 det de Norske givne Lejde, var 1302 en af Kongens Forlovere overfor Rostockerne. | Skarsholm, Erik Knutsen (I202)
|
| 2184 | kaldes 1317 fordum Hertuginde af Halland, Hertug Eriks Enke, og gjorde da Mageskifte med Nicolaus Hjort. | NN, Elisabeth (I203)
|
| 2185 | Kaldes 1346 Henneke Stake og beseglede sammen med Make Stake Hummersbüttel'ernes Orfeide til Greve Johan, beseglede 1352 med Brødrene von Hamme og førte det tværdelte Skjold, kaldes 1359 Hennekinus Stake de Mekede og var da Vidne med Grev Adolf, atter 1365 Henneke Stake og var Forlover for Thideric og Berthold de Ritzerow, men i Sigillet kaldes han Johan Stake og fører en Pæl i Skjoldet; nævnes 1366 til Grev Adolfs tro Haand i dennes Medgiftsforhandlinger med hans Svigerfader Hertug Albrecht af Meklenborg, kaldes fra 1369 atter Johannes Stake og var s. A. paa Helsingborg Forlover for Hr. Fikke Moltke og Hartvig Kale, kaldes 1377 Hertug Erik af Sachsen-Lauenburgs Raad, købte s. A. Hasenfleth af Greve Johan, var endnu 1383 i Live, og før sin Død Ridder. | Stake, Ridder Johannes Stake de (I62098466)
|
| 2186 | Kaldes 1356 Detlev de B. Volrads son, deltog 1365 i Salget af Malekendorp og s. A. under Navnet Detlev geheten Snote i Slægtens Forlig med Staden Lybæk, men 1366 kaldes han atter Detlevus de B. filius Volradi de B. i et Forløfte sammen med Detlev de B. in Swinekulen, 1368 Detlevus de B. alias dictus Snote som Forlover for Emeke Hake, kaldes 1387 kun Snote de B. og nævnes med Hr. Hinrik de B. og Otto de B. til Præsten Massebekes tro Haand, ligesom han med samme Hr. Hinrik de B. var Forlover for Volquin Partzow og endelig optræder 1390 med samme Hr. Hinrik de B.' Sønner til oftnævnte Præst Massebekes tro Haand, var 1394 Hertug Gerhards og Greverne Claus' og Alberts Raad, kaldes 1397 Detlevus de B. alias dictus Snothen, levede 1410 og var da Forlover for Broderen Otto. | Buchwald, Detlew von (I35313557)
|
| 2187 | Kaldes i Danmarks Adels Aarbog 1892 side 100 for "Diderik" Eberstein, en fejl i forhold til den Europæiske Stamtavle, hvor han figurerer som Ludwig den ældre. | Eberstein, Ludvig I (I79)
|
| 2188 | kaldes med sin Broder af Fru Jytte Gyldenstierne Karl Nielsen, Tue Nielsen kaldes Egesinde; g. m. Ingeborg, der siden ægtede Saxe Pedersen af Hammelmose. | Rani, Karl Nielsen (I518)
|
| 2189 | Kaldes også Grith Magleby i FT-1860 | Jensdatter, Grith (I1285)
|
| 2190 | Kaldet Brasch | Brasch, Anders Kjærulf (I2776)
|
| 2191 | Kaldt Breide | Rantzau, Ridder Volmer Breide (I16810428)
|
| 2192 | Kaldt Kortemake | Linstow, Claus von (I76071456)
|
| 2193 | Kaldte sig Eberstein 1116 | Eberstein, Berthold III von (I419)
|
| 2194 | Kaldtes Petronella | Købke, Pernille Thomasdatter (I2487)
|
| 2195 | Kammermester | Serlin, Alard Cernyn (I8182280)
|
| 2196 | Kammermester. Ejer Holbæk og Gjorslev. | Rani, Rane Jonsen (I522)
|
| 2197 | Kammerraad | Brasch, Anders Kjærulf (I2776)
|
| 2198 | Kammerråd, Amtsforvalter Tranekær Amter, Proviant – ammunitions – og Materielforvalter; Fæstningen, Nyborg, Svenborg, Danmark | Baggesen, Lauritz Jensen (I1473)
|
| 2199 | Kammerrådsinde Tetens født Fridsch | Fridsch, Ingeborg Kirstine Anchersen (I3568)
|
| 2200 | Kan være forkert. Forvinder efter folketælling for 1855 og børnene dukker først op senere. ??? | Johnsen, Peter Julius (I909)
|