Notater
Match 201 til 300 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 201 | 50 Oluf [Pedersen] Bagger, præst i Farum og Værløse, der døde 17.10.1759, 337. Enkemand efter Anne Sofie [Mathiasdatter] Byssing, skifte 2.4.1759 lbnr.45. B: 1) [Elisabeth Bagger, død 23.1.1759, var g.m. Johan Jacob Røbbe, klokker på Christianshavn]. 2B: a Henrik Oluf Røbbe b Marie Sofie Røbbe 2) [Martha Christine Bagger g.m. [Jacob Nielsen] Muus, præst i Stenløse og Veksø] 3) Rebekka Bagger g.m. Søren [Pedersen] Tuxen, præst i Vemmelev og Hemmeshøj. | Bagger, Oluf Pedersen Præst (I2488)
|
| 202 | 52 Jacob [Joensen] Buch, præst i Ålsø og Hoed, der døde 6.6.1736, fol.210. Enke efter Anne Hansdatter Kappel, [der døde Ålsø 7.1.1729 lbnr.43]. B: 1) Hans Jacobsen Buch, præst i Roskilde Domkirke. 2) Helle Pallene Jacobsdatter Buch g.m. Oluf Eriksen Karlby, præst i Hammelev og Enslev 3) Nille Christiane Jacobsdatter Buch g.m. Steen [Danielsen] Winther, præst i Tirstrup og Fuglslev 4) Susanne Cathrine Jacobsdatter Buch g.m. Johan [Andreas] Jepsen Schandorff, præst i Taulov 5) Anne Cathrine Jacobsdatter Buch g.m. Jørgen [Pedersen] Stenstrup, præst i Ålsø og Hoed. | Buch, Jacob Jonsen Præst (I4065)
|
| 203 | 54 Rasmus [Pedersen] Storm, præst i Mørke og Hvilsager. 16.4.1766, fol.210B. E: Helene Sofie Guldager, der døde 20.6.1766. B: 1) Iver Storm, præst i Mygind [Krogsbæk og Skørring, død 13.8.1763]. 3B: a Helene Storm 8 b Frederikke Storm 7 c Christen Storm 5 2) Knud Storm, præst i Feldballe og Nødager 3) Hans Storm, købmand på Grønland 4) Thomas Storm, forvalter på Ryegård [i Rye sogn i Voldborg herred] på Sjælland 5) Christian Johan Adolf Storm, foged på Spøttrup [i Rødding sogn] i Salling 6) Charlotte Hylleborg Storm g.m. [Peder] Malling, [borgmester] i Viborg 7) Anne Storm, g.m. [Hans Hansen] Schouert i København 8) Elisabeth Storm 9) Margrethe Storm 10) Christiane Sofie Storm. Afdøde døde 14.4.1766. | Storm, Rasmus Pedersen Præst (I3884)
|
| 204 | 58 Martha Lauridsdatter Friis i Hågerup. 27.5.1730, fol.264B. Enke efter Anders [Rasmussen] Switzer, præst i Brahetrolleborg og Krarup, [død 16.5.1713]. Første ægteskab med [formanden Henrik Prebensen (Predbjørnsen) Schurmann, skifte 16.9.1695 lbnr.9]. B: 1) Corfitz Henriksen Schurmann, [præst i København Holmen, død 26.4.1728]. 5B: a Thomas Schurmann, student på Akademiet i København b Anders Schurmann, student på Akademiet i København c Johanne Schurmann g.m. Gabriel Hillemann, overinspektør hos de unge grever Danneskiold-Samsøe d Martha Schurmann e Mette Schurmann 2) Birgitte Henriksdatter Schurmann g.m. Bendix Didriksen, præst i Føvling og Holsted 3) Laurids Henriksen Schurmann, præst i Frørup 4) Mandrup Henriksen Schurmann, død. 2B: a Henrik Schurmann, student b Martha Schurmann 5) Frederik Henriksen Schurmann, successor 6) Ida Henriksdatter Schurmann g.m. Jacob [Hansen] Tage, præst i Flødstrup og Ullerslev. | Friis, Martha Lauritsdatter (I3902)
|
| 205 | 5th Søndag efter Trin. | Hansdatter, Ane (I1237)
|
| 206 | 6. Frederik Christian Jensen Bircherod, født 9. Maj 1670 i København, dbt. 16. s. M. (V. Frue), Student 1687 pr., 1696 Magister, 28. Jan. s. A. Sognepræst til Birkerød, ord. 11. Marts, død 5. Juni 1702; g. 24. Sept. 1696 i Køge m. Johanne Lauritsdatter Gonsager, født ca. 1669, død 12. April 1746 (D. af Provst for Tørrild Herred, Sognepræst til Jelling og Hover, Magister Laurits Andersen Gonsager og Maren Andersdatter Svane) (g. 20 m. Sognepræst til Birkerød, Magister Ditlev Christiansen Muller). | Bircherod, Frederik Christian Jensen Præst (I2849)
|
| 207 | 6. k. 2/5 1620?. Hans Simonsen Hoff af Vigerslev-V.; St. Od. 17; ~ Karen Rasmusdtr., E. e. Nr. 4; see Etm.; J. N. Sommer i N. Næraa-H.; [† 30/5 1648]. KUM I, s. 29 (»Ioh. Simonis«). | Hoff, Hans Simonsen Præst (I4453)
|
| 208 | 6. Søndag efter Trinitatis | Engelbrechsen, Rasmus (I1088)
|
| 209 | 64 Kirsten Brendstrup i Hylke præstegård. 11.3.1793, fol.269, 272, 274. E: Peder Fabricius Dorschæus, præst i Hylke. B: 1) Peder Dorschæus 20 2) Johannes Ellerup Dorschæus 18 3) Michael Riis Dorschæus 17 4) Anne Marie Dorschæus 16 5) Frederik Ludvig Christian Dorschæus 14 6) Jacob Dorschæus 11 7) Casper Dorschæus 9 8) Mathias Dorschæus 8 9) Hans Bentzon Dorschæus 7 10) Ida Charlotte Dorschæus 5 11) Elisabeth Cathrine Dorschæus 2. FM: mors halvbror Andreas Brendstrup i Hobro. Bevilling til uskiftet bo af 2.9.1791. | Brendstrup, Kirsten (I3883)
|
| 210 | 69 Johanne [Rasmusdatter] i Rødby. 8.12.1788, fol.2. Enke efter [Hans Jacobsen] Tage, præst i Fuglse og Krønge, [begravet 15.4.1782]. B: 1) Frederikke Sofie Tage g.m. Krummelin, tolder i Rødby 2) Ida Cathrine Tage. FM: Hans Reimer [Nielsen] Staal, præst i Fuglse og Krønge. Desuden nævnes afdødes mor Karen [Madsdatter] Raae. | Rasmusdatter, Johanne (I3870)
|
| 211 | 7. Cathrine Charlotte Jensdatter Bircherod, dbt. 10. Aug. 1671 i København (V. Frue), død 1737; g. 1° 24. Maj 1700 i København m. fhv. Borgmester i Slangerup, Raadmand i København Jørgen Jacobsen Meulengracht til Lystrupgaard, Uvelse Sogn, født 10. Sept. 1706 i København, begr. 1. Okt. i V. Frue Kirke (antagelig S. af øverste Kapellan til St. Nicolai Kirke i København Jacob Bendixen og Anne Lorentsdatter Meulengracht) (g. i° m. Sidsel Christophersdatter) ; 2° 24. Jan. 1714 m. Sognepræst til Store Magleby, Magister Jacob Andersen Hummer, født 7. Dec. 1655 i Hummergade i København, død 26. Dec. 1735 (S. af Takkelagemester ved Holmen Anders Lauritsen og Lucie Jacobsdatter) (g. i° m. Anna Marie Birchenbusch). Hun var Plejedatter af Værge for V. Frue Kirke i København, Brygger Peder Nielsen Munks Enke Barbara Dinesdatter Mule, der ved Testamenter af 20. Juni 1695 og 13. Dec. 1699 indsatte hende til eneste Arving. | Bircherod, Cathrine Charlotte Jensdatter (I2867)
|
| 212 | 7. Clara Jensdatter Bircherod, f 1680; g. m. Sognepræst til Finderup Hans Madsen Tausen, f. ca. 1616, f 27. Dec. 1680 (S. af Mathis Hansen i København). | Bircherod, Clara Jensdatter Præstefrue (I2859)
|
| 213 | 7. februar 1770 gift i Vor Frue Kirke, København | Bagger, Johan Poul (I90038)
|
| 214 | 7. Jørgen Christiansen Ganzel. 1714-1746. Født 1675. Død 1. Sept. 1746. Kaldet til Tunø 29. Decbr. 1703. Ordineret 6. Febr. 1704. Kaldet hertil 7. Aug. 1714. Magister 1716. Søn af "Hans Majestæts Musicanter" Chr. Gantzel og Hustru Christiane Hollænders. Gift 2. Gang 1. Sept. 1706 med Anne Cathrine Lindemann. Født 1690. Død 1762. Datter af Postmester og Købmand i Kbh. Stephen Lindemann og Hustru Magdalene Kellinghusen 1) . Jørgen Gantzel skriver om sig selv 2), at han blev faderløs, da han var seks Uger gammel, og da forskellige Aktstykker viser, at der af det offentlige er tillagt hans Moder en Understøttelse, kan det anses for givet, at hans Barndomstid og Studedenteraar har staaet i Fattigdommens Tegn. Han blev Student 1697 og boede 1702-1703 paa Valkendorf Kollegium, hvor han efter sin Forpligtelse som Alumnus for hvert af de paagældende Aar har forfattet og ladet trykke en Disputats paa Latin, hvoraf Universitetsbiblioteket endnu ejer Eksemplarer. (Aaret 1703) blev han Sognepræst paa den lille Kattegatsø Tunø, og herfra blev han elleve Aar senere kaldet til Glostrup. Den 1. Sept. 1706 indgaar han Ægteskab med Anne Cathrine Lindemann, der stammede fra en indvandret tysk Slægt. Hun var hans anden Hustru. For i Boet 4) efter ham i 1746 optræder som Arving en 14-aarig Datterdatter, Barn af Anna Kirstine Gantzel, der var død tre Aar i Forvejen og som angives at være Præstens Datter af første Ægteskab. Hvordan det egentlig har forholdt sig med Gantzels første Hustru vides ikke. Hendes Navn kendes ikke, og hendes Eksistens end ikke antydes hverken i Wibergs Præstehistorie eller i trykte Stamtavler. Men hun maa formentlig være død paa Tunø i et af hans tre første Embedsaar. Der er dog ikke indført Skifte efter hende i Samsø Provstis gejstlige Skifteprotokol, og da Tunø Kirkebog først begynder 1764, vil det være forgæves at søge Oplysninger om hende paa Steder, der naturligt skulde have fortalt os noget om hende. Om sin Virksomhed som Præst siger Gantzel selv i en Indberetning 5) til Biskoppen: "Jeg har tient min Gud i Hans Viingaard Paa Tuunø 11 aar og i Glostrup 25 aar." Men om denne Tjeneste har været øvet med synderlig Flid er mere end tvivlsomt. Alt, hvad der findes oplyst om ham, peger i Retning af, at han mere og mere er gaaet i Forfald og har ladet sin vidtløftige Hustru raade i alle Sager. Saaledes har han ikke evnet at lade sine Børn studere, og ingen af dem blev til noget rigtigt. Heller ikke har han givet sig af med Landbruget, idet han mod Slutningen af sit Liv meddeler 6), at Præstegaardens Avling længe har været forpagtet bort til 6 Mænd i Sognet for 100 Slettedaler aarligt. Præstegaarden med sit ca. 100 Tdr. Land Tilliggende havde ellers nok været værd at drive. Og med Studierne blev det ikke til noget videre. Han, der dog i sin Ungdom havde haft videnskabelig Ærgerrighed og saa sent som i 1716 havde forskaffet sig Magistergraden 7), efterlod sig en Bogsamling, der efter Boregistreringen 8) kun indeholdt 82 Numre og blandt dem ingen af nyere Dato. Vi befinder os jo nu i Højpietismens Tid, men Gantzel har næppe ejet en Bog af pietistisk Tilsnit. Heller ingen af Holbergs Bøger, der dog ellers findes saa hyppigt i Præsteboer paa den Tid, er iblandt. Den yngst daterede Bog i hele Samlingen er fra 1723, saa at han altsaa ikke synes at have anskaffet sig Bøger i mere end de sidste tyve Aar af sit Liv. Det har været andre Interesser og Glæder, man har nydt i Glostrup Præstegaard i de Dage. Det har da ogsaa, i hvert Fald i de senere Aar, staaet mere end ringe til med hans Arbejde blandt Sognefolkene, og man har her i Glostrup ikke lagt synderlig Vægt paa de mange kongelige Anordninger, som bestandig indskærpede i alt Fald udvortes Gudfrygtighed og regelmæssig Kirkegang. Som en Prøve paa, hvordan de kirkelige Forhold i Glostrup saa ud i hans Præstetid, kan gengives en lille Bemærkning, som Herredsprovsten P. Dorscheus fra Ballerup nedskriver 9) ved en Visitats: ,,1741 Dom. 8. p. Trin. visiterede jeg paa mit embeds vegne i Glostrup Kirke, hvor ichun 6 af det gandsche Sogns Ungdom mødte." Til nogen særlig kristelig Iver har Gantzel altsaa næppe opmandet sine Sognebørn. EEndelig kan det fremhæves, at han paa et enkelt Omraade, det lokalhistoriske, viser en højst paafaldende Mangel paa Interesse. Da Biskoppen i 1738 lader spørge, hvilke Mænd, der førhen har beklædt Sognekaldet, svarer han 10), at "Series Pastorum er mig uvitterlig, undtagen min Formand Hr. Ulrich Helt, som var Præst. i 40 Aar." Havde han haft den mindste Smule Interesse for at besvare Biskoppens Forespørgsel saa fyldestgørende som muligt, havde det dog været en let Sag for ham at gaa over i Kirken og indhente Oplysninger fra de Ligsten, der var lagt over hans Forgængere. Gantzel er da ogsaa tidligt blevet træt, saa at han allerede i 1740 11) faar Rasmus Munch Hofman kaldet som sin personelle Kapellan. Denne ordineres 2. Decbr. 1740 12) og nævnes endnu ved Gantzels Død seks Aar derefter som "Medtjener i Ordet." Til ham er alt vigtigere Arbejde overladt. Saaledes har han ved Degnen Henrik Baggers Død nogle Maaneder før Gantzels fungeret som Bisidder i dennes Bo, og det er i Embedsbøgerne overalt hans Haandskrift, man træffer paa. Hvad der siden blev af denne Mand vides ikke. Han kom ikke til at efterfølge Gantzel af den simple Grund, at Kirkeejeren, en Hørkræmmer Aagaard fra København, lod sin egen Søn kalde hertil, og han synes ikke siden at have opnaaet Præstekald. Gantzels økonomiske Forhold var ikke straalende. Hans Mangel paa Foretagsomhed kan have været Aarsag dertil. Men selv trods denne Mangel og trods en meget talrig Børneflok, kunde Embedet nok have forsørget ham hæderligt. Selvfølgelig har de mange Børn været en økonomisk Belastning, og af dem var der ved Boopgøret efter ham otte; men foruden havde der været mindst tre, der alle døde som voksne, nemlig den omtalte Datter af første Ægteskab samt endnu en Datter og en Søn, der døde 17 og 15 Aar gamle, henholdsvis d. 9. December 1727 og d. 19. Januar 1728. De døde begge hos deres Morbroder, Daniel Lindemann paa Saltkompagniet i København og har vel været i Tjenesteder. Men de er begravet i Glostrup og indført i Glostrup Kirkebog. Der er dog ingen Tvivl om, at den daarlige Økonomi bør tilskrives Hustruen. Hun ønskede bestandigt at give det store Parti, hvorfor hun over al Maade købte uforstandigt ind. Det giver Skiftesamlingen 13) efter ham et tydeligt Indtryk af. Skønt hun ved hans Død var saa yderlig fattig paa kontante Midler, at hun af Boets Effekter maatte pantsætte en Sølvskaal til en Madam Svendsen i Nyhavn for 50 Rdl. og laane andre 6 Rdl. af Kapellanen, stillede hun alligevel an til en storstilet Jordeffærd. Gantzel var død 1. Sept. 1746, og 7. Sept. derefter blev han begravet i Kirken. Tale og Jordpaakastelse blev besørget af Provst Dorscheus, der for denne Vennetjeneste beregner sig 9 Dl., 5 Mark og 8 Skilling. Det var en ganske net Sum. MelMel) Datidens Provster tjente hovedsagelig deres Provsteløn ind ved Boregistrering efter afdøde Herredspræster og ved at begrave dem. Og saa gjaldt det om at tage godt ved, naar en Lejlighed bød sig. Der findes iøvrigt Eksempler paa, at Provsteter i saadanne Sager er blevet overbevist om Ubillighed og drevet til at tilbagebetale Dødsboer en Del af det erlagte Honorar. Der var til Gantzels Begravelse indkaldt tre Degne til at synge over Liget, men de maatte nøjes med 5 Daler til Deling. Bønderne fra Sognets fire Landsbyer fik Lov at gøre sig til Gode med ialt fire Tønder Øl for at bære deres afdøde Sjælesørger til det sidste Hvilested og bevise ham den sidste Ære. Desuden blev der givet et efter Enkens Udsagn tarveligt Maaltid Mad til Vennerne af den afdøde og hans Børn, men Udgifterne dertil og til Begravelsen iøvrigt løb alligevel op, saa man nok maa sætte et stort Spørgsmaalstegn ved Enkens Paastand om, at det pietistiske Forbud mod at afholde Gæstebud i større Stil ved Præstebegravelser nøje blev overholdt. Forøvrigt føres der paa Boets Udgiftsside saadanne Omkostninger ved Begravelsen, f. Eks. foruden Udgifter til Sørgetøj tillige et ganske godt Udstyr til en af Sønnerne bestaaende af et Par Sølvspænder, en Guldknap, to Sølvknapper og et Lommeuhr, saa at man faar Mistanke Qm, at Enken har haft Interesse i at forringe Boet mest muligt. Og det kan hun kun have gjort med Henblik paa den afdøde Steddatters umyndige Barn, hvilket jo ikke giver Eftertiden det bedste Indtryk af hendes Karakteregenskaber. Af de Regninger, der strømmede ind til Boet efter Gantzels Død, faar man et udmærket Begreb om det Liv, der levedes i Præstegaarden, og om dens Beboeres Letsindighed i Pengesager. Saaledes skyldte man endnu for en 3 Aar forinden indkøbt Karet, der havde kostet 63 Rdl. Det har været en umaadelig stor Sum for Haandværkerne at have udestaaende. Men derover har Madam Gantzel ingen Skrupler haft. For hende har det drejet sig om at være standsmæssigt kørende, selvom hun derved satte Haandværærkerne i Forlegenhed og paadrog sig en Gæld saa stor, at mange Degne ikke tjente mere paa et helt Aar. Der skyldtes ogsaa Penge til de handlende inde i København, og af de præsenterede Regninger ser man, at Glostrup Præstegaard var et Sted, hvor man ikke foragtede de vaade Varer. Der er i alt Fald i de fire Maaneder fra 21. Marts til16. Juli 1746 indkøbt 981/2 Pot fransk Vin, 36 Potter gammel Vin, 22 Potter Rødvin og 4½ Pot Likør 14). Det er, hvad man har drukket for paa Kredit. Men foruden har man vel paa anden Vis forsynet sig, og det er i det mindste givet, at Forbruget af Brændevin og Øl har været meget stort. Og dette vældige Kvantum Spiritus har fortrinsvis skullet dække Familiens og eventuelle Gæsters Behov, idet Folkeholdet, hvilket fremgaar af Boets Udgifter til Lønninger, kun bestod af tre Personer. Man gør saaledes næppe Familien Uret ved at paastaa, at den har drukket umaadeholdent. Selskabelige Bedrifter har da formentlig hørt til de væsentligste Sysler i Glostrup Præstegaard paa den Tid. Man har drukket sig et Bæger blandt gode Venner og ikke haft synder- lig meget tilovers for den Menighed, man var sat til at betjene, oog som man fik sin Føde af. I alt Fald Pietisterne klagede da ogsaa over den megen Ligegyldighed, der raadede rundt i Præstegaardene, og vi har i Hr. Gantzels Nabo, Jesper Løwe 15) i Vallensbæk, der var hans samtidige og jævnaldrende, og som dødøde et halvt Aar senere end han, et Eksempel paa, at Pietisterne ikke altid kan have haft Uret. Hr. Jesper har nemlig interesseret sig saa yderlig lidt for sit Fag, saa at der i hans Bo kun fandtes 27 Bøger. Der findes derimod et Spil Kort. Og vi maa forestille os, at de gæve Nabopræstemænd, naar de er kommet sammen, har dyrket det ædle Kortspil og pokuleret bravt. I og for sig er det besynderligt, at dette har kunnet passere her midt i Højpietismens Tid og saa nær ved dens Højborg, København. Men maaske alligevel Kirkehistorikerne har givet os overdrevne Forestillinger om, hvorlangt de ledende Pietisters Magt rakte. For at vende tilbage til de Oplysninger, Skiftesamlingerne giver, kan der herfra meddeles, at Madam Gantzels Ærlighed i høj Grad blev draget i Tvivl. Saaledes maa hun overfor den Prokurator, som Faderen til den afdøde Steddatters umyndige Barn have antaget til at varetage Barnets Interesser, aflægge nøje Regnskab for sine Udgifter i Tiden omkring Præstens Død. Og fra anden og nærmere Side betragtes hendes Opgivelser ogsaa med en vis Skepsis. Hendes Datter Pouline var gift med Jens Niellsen Blicker, der døde som Sognepræst i Gauerslund i Jylland, og denne Svigersøn, der ganske vist ikke ligefrem vilde beskylde hende for falske Opgivelser, en der dog med paa sin Hustrus Vegne at deklarere, at han intet vil arve. Omsider blev der holdt Auktion over det ret kostbare Indbo, og da Præstegaardens Bebyggelse var solgt til den velstaaende Eftermand paa meget fordelagtige Vilkaar, og Enken af Præsteenkekassen 16) i Sjællands Stift havde uddraget 200 Rdl., som hendes Mand havde anbragt her for at sikre hende, kunde Boet endelig afsluttes efter mere end to Aars Forhandlinger, idet der blev sluttet Forlig med det umyndige Barn. Boets Aktiver var da opgivet til 1982 Rdl. og dets Passiver til 1036 Rdl., saa at der blev 946 Rdl. til Deling. Af disse tilkom der det umyndige Barn 30 Rdl. 4 Mk. 2 Sk.; dog kom dertil 30 Rdl., som Enken yderligere havde maattet tilbyde at betale for at komme til Forlig med Barnets Prokurator. Inden Beretningen om Magister Jørgen Gantzel nu afsluttes, skal et Par interessante Familieforhold omtales. Den omtalte Svigersøn, Jens Nielsen Blicher 17), havde fem Sønner, der alle blev Præster. Blandt disse var den meget særprægede og begavede Niels Blicher, Sognepræst til Randlev og Bjergager, der igen var Fader til Digteren St. St. Blicher, som altsaa har haft et Hold Oldeforældre siddende som Præstefolk i Glostrup. Det var Gantzels Slægt fremover. Men gaar man tilbage i Tiden, viser det sig, at hans Hustrus Slægt, Lindemann, har Forbindelse med Morten Luther. Slægten Blicher var klar over denne Forbindelse, hvad man kan læse sig til i Niels Blichers Selvbiografi 18). 1) Lengn. Stamt. og Wibergs Præstehist. Den sidste lader fejlagtigt Gantzel være kaldet hertil som Helts Medhjælper. 2) Indberetninger om Præsteembederne 1738. 3) do. 4) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol1746. 5) Indberetninger om Præsteembederne 1738. 6) do. 7) Ehrencr.- MiIler: Forfatterleksicon. 8) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol1746. 9) Glostrup Sogns Kaldsbog (ligger ved Embedet). 10) Indberetninger 1738. 11) Præstekaldsbogen for Sjæll.. og Fyens Stifter, Dsk. Canc. A. 16. 12) Og en anonym Præstefortegn. over sjæll. Præster. KalI., 4°, 486 S.142. 12) do. 13) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol 1746. 14) Georg Hansen: Præsten paa Landet i Danmark i det 18. Aarh., S. 84. 15) Smørum Herreds gejstl. Skifteprotokol 1747. 16) Sjæll. Bispearkiv: Provstebreve fra Smørtm Herred 1721~1808. 17) S. Vasegaard: St. St. Blichers Levned. S. 9. 18) Kirkel. Saml. 4. R. III. S. 97. | Gantzel, Jørgen Christiansen Præst (I86334592)
|
| 215 | 8. Lisbeth Jensdatter Bircherod, død 3. Okt. 1697 paa Akershus; g. 1° m. Sognepræst til Melby Jens Hansen Melbye, f 1653; 2° m. Sognepræst til Melby Niels Sorensen Quist, f 1667; 3° (Tilladelse til Vielse uden Trolovelse og Lysning 16. Jan. 1669, samt 2. Febr. s. A. Tilladelse til at maatte vies en Onsdag) m. Foged i Norge Lorentz Mikkelsen. | Bircherod, Lisbeth Jensdatter Præstefrue (I2861)
|
| 216 | 80 Rudolf Bagger, præst i Hellested, der døde i Lyderslev. 18.3.1755, fol.7B, 28. Enkemand efter [Else Frederiksdatter Bircherod, skifte 12.9.1752 lbnr.78]. 5) Christiane Charlotte Bagger g.m. Valdemar Christian [Adolfsen] Herbst, præst i Vester og Øster Egede 6) Edel Margrethe Bagger, der ægter [Jørgen Albert Johansen] Rathenburg, præst i Lyderslev og Frøslev. Første ægteskab med Anne Kirstine Pedersdatter Syv, skifte 19.5.1704 lbnr.22]. Andet ægteskab med [Edel Margrethe Jensdatter Bircherod, skifte 28.6.1717 lbnr.37]. Arv til B: 1) Anne Elisabeth Bagger g.m. Jens [Jensen] Buchhave, præst i Herlufsmagle og Tybjerg 2) Else Marie Bagger g.m. Jacob Iversen Bech i Køge 3) Peder Bagger, præst i Fuglse og Krønge 4) Kirsten Bagger i Køge, der døde 30.3.1755, var g.m. Jens [Jensen] Mariager, præst i Magleby og Holtug, [skifte 17.1.1746 lbnr.63] a Edel Margrethe Jensdatter b Jens Jensen Mariager c Lene Margrethe Jensdatter d Rudolf Jensen Mariager. Afdøde døde 18.3.1755. | Bagger, Rudolf Moth Pedersen Præst (I2497)
|
| 217 | 813: 22de Januarii indskreven til Copulation Arent Arentzen indr. (indrulleret) Matros af Sjæll Distr. Hv.(Hverv) No 1117 U.K. (Ungkarl) af den jødiske Nation Fremlagt Copie af en Kongl Bevilling af 20 Decbr. 1812 (1811?) ifølge hvilken det tilladedes ham at ægte neden anførte Pige Ane Sophie Ditløvsen, dog, at alle Børn af dette Ægteskab saavel af Mand- som Qvindekjønnet, opdrages i den Luthersk-Christelige Religion og i Henseende til Konens og Børnenes Rettigheder forholdes i alle Maader efter de Danske Love. Ligls.(ligeledes) fremlagt Copie af hans i ovennævnte Anledning afgivne skrivtlige Forpligtelse Dat. (Dateret) 16de Decbr. 1812. Ane Sophie Ditløvsen. Pige. Altergangsbeviis af Klokker Neve dat. Kjøbh. 26de Decbr. 1812 Foreviist Koppe Attest. Brudgommens Forlover Jens F. Petersen. Hverv Løber (+"klat"). Distr. Løbe No 1504 Brudens Forlover: C.A.(?) Møller, Snedkermester og Huuseier bor i Studiestræde No 70 ?seg.? Dis-Danmark. Jørgen Thue Pedersen | Familie: Arent Arentzen / Anne Sophie Jacobsdatter Ditlevsen (F412)
|
| 218 | 85 Peder Fabricius Dorschæus, præst i Hylke. 14.4.1804, fol.355. E: Helene Engel Reinfranch. LV: Søren Bagge i Sneptrup, præst i Ovsted og Tåning. B: 12) Knud Reinfranch 10 13) Frederikke Christiane Sofie Reinfranch 9 14) Hektor Frederik Jansen Reinfranch 5 15) Søren Bagge Reinfranch 6 mdr. Første ægteskab med [Kirsten Brendstrup, bevilling til uskiftet bo af 2.9.1791 lbnr.64]. B: 1) Peder Dorschæus 31 2) Johannes [Ellerup] Dorschæus 29 3) Michael Riis Dorschæus, degn i Onsild herred 4) Anne Marie Dorschæus 27 5) Frederik Ludvig [Christian] Dorschæus 25 6) Jacob Dorschæus 22 7) Casper Dorschæus 20 8) Mathias Dorschæus 19 9) Hans [Bentzon] Dorschæus 18 10) Ida Charlotte Dorschæus 16 11) Elisabeth Cathrine Dorschæus 13. | Dorscheus, Peter Fabricius Præst (I3882)
|
| 219 | 9 Henrik Prebensen (Predbjørnsen) [Schurmann], præst i Brahetrolleborg. 16.9.1695, fol.46. E: Martha Lauridsdatter Friis. LV: successor Anders Rasmussen Switzer, der ægter enken. B: 1) Corfitz Henriksen 17 2) Predbjørn Henriksen 15 3) Birgitte Henriksdatter 14 4) Laurids Henriksen 13 5) Mandrup Henriksen 9 6) Frederik Henriksen 7 7) Ida Henriksdatter 4. FM: fars [halv]bror Preben Rasmussen, amtsskriver i Sorø og Ringsted amter. Litteratur: Langstedstudier I af Villads Villadsen i: Personalhistorisk Tidsskrift 2001 side 86-107. | Schurmann, Henrik Predbjørnsen Præst (I3901)
|
| 220 | 9. 11/2 1688. Christen Henningsen Achthon af N. Broby; St. Od. 75; 1 ~ 92 F. E., † c. 95; 2 ~ 99 Ellen Edinger, f. 74 ell. 80; ; (Sstr. t. Nicolai L. K. i Vestenskov-K. og t. Anna Cathrine E. ~ C. Christensen i Pjedsted-G.); F. Lorents E., prof. i Odense; M. Barbara Hansdtr. Landorph; 1 S., 2 D.; 2 ~ Etm.; see Henning C. A., r. Cap. i Bogense-S.; J. H. Fædder i Gauerslund; [† 1702]. KUM II, s. 56 (»Christiernus Henningij Achthonius«); E. Brejls skifteuddr.: Randers byfoged nr. 731. | Achthon, Christen Henningsen Præst (I3240)
|
| 221 | 9. Kaptajn ved 3. Linjeinfanteribataljon Carl Harald Baggesen, født 7. december 1817 i København (Frue), faldet ved Isted 25. juli 1850, begravet på Flensborg Skt. Mariæ kirkegård 28. juli 1850. Søn af landsoverretsprokurator Herman Baggesen og Kirstine Petersen. – Gift med Frederikke Dorthea Charlotte Elisabeth Eilertsen, med hvem han havde to døtre. Kadet 1.5.1832, sekondløjtnant ved Slesvigske Infanteriregiment 1.5.1837, ansat ved 13. Bataljon 1.7.1842, premierløjtnant ved 16. Bataljon 4.11.1844, ansat ved 1. Bataljon 1.3.1849, kaptajns karakter og anciennitet 2.7.1849, kaptajn II ved 3. bataljon 10.1.1850. R. 1848. Cohen 1850/50: Carl Harald v. Baggesen. | Baggesen, Carl Harald (I1486)
|
| 222 | 96 Elisabeth [Pedersdatter] Friis i Fåborg, der døde 14.12.1747, fol.157B, 286B. Enke efter Johan [Nielsen] Vandal, præst i Vindinge, [død 1722]. B: 1) Peder Johansen Friis, successor, [død 9.5.1744]. 1B: a Johan Vandal Friis. Ved afkald 28.8.1758 er han [personlig] kapellan i Ålborg Frue. FM: [Jens Lauridsen] Schurmann, præst i Frørup 2) datter, død. E: Jørgen Jacobsen, borgmester i Fåborg. 1B: a Johan Vandal Jørgensen. Arv i boet til afdødes søster Karen [Pedersdatter] Friis, enke efter [Laurids Henriksen] Schurmann, præst i Frørup, [død december 1745] ved svigersøn Morten Leth Fogh. | Friis, Lisbeth Pedersdatter Præstedatter (I3915)
|
| 223 | Sjællands Stifts DegnehistorieChristian Gantzel, f. M / 7 1719, Søn af Spr. i Glostrup Jørgen G., Stud. Frederiksborg 1738, Skoleh. i Østeregesborg, i Baurse, k. 1755, afstod Embedet 7 - 1771, lik 30 Ud. i uårlig Pension, f i KmY 1789. | Gantzel, Christian (I800)
|
| 224 | ? En Datter, g. m. Hr. Nicolaus von Ahlefeldt, der 1398 eiede Søgaard og da fik Brev paa Lundtoft Herred. FORBEHOLD: er ikke nævnt i DAA 1982-84 Denne datter er sandsynligvis en konstruktion på at forklare Ahlefeldts overtagelse af Søgård, hvilket i DAA 1982 regnes for at gå via Claus von Ahlefeldts moder Cathrine Clausdatter L., som med faderen ikke er indtegnet i DAA 1902. Sægten ført videre via Roskildestamtavler. | Limbek, Anna Johansdatter (I79034458)
|
| 225 | A. ANDERS MADSEN BORCHHORST, hjemmedøbt 5. november 1677,12 begravet 17. december 1723 i Krejbjerg Kirke. Officer, Kaptajn i Viborg Stifts Nationale Infanteriregiment 1713-17 og sidst i Ribe Stifts Nationale Infanteriregiment 1717-23. Nørre Andrup i Krejbjerg sogn, hvor han døde, er på vestsiden af Salling. Gift 22. januar 1711 i Aalborg (Budolfi) med Anna Cathrine Jensdatter Winther, f. ca. 1688/89, død 1711/12 uden efterlevende børn - vel i første barselsseng eller af pesten, der da også rasede i Hertugdømmerne. Anna Cathrine Winther var en ældre søster til bedemand i Aalborg Christen Jensen Winther. Anders Borchhorst blev gift 17. januar 1713 i Gliickstadt med Dorothea Benedicte Hinrichs, født ca. 1695. Hun var søster til toldkæmner Joachim og levede endnu 1771, 76 år gl, efter 47 års enkestand. | Borchhorst, Anders Madsen (I3350)
|
| 226 | a. Jens Mathias Winther, f. 1720 på Rugballegaard i Hover Sogn, død 13. april 1765 i Haverslev Præstegaard. Sognepræst for Haverslev-Bejstrup sogne, Øster Han herred 1755-65. Gift 15. december 1752 i Haverslev med enken Else Catharine Jensdatter Bloch, født 3. september 1728 i Kollerup, død 19. april 1808 i Durup, hvor hendes grav endnu findes. En af deres tre sønner, Christen Winther (1754-1798), grundlagde 1787 den tobaksfabrik i Aalborg, hvis firmanavn C. W. Obel [Christen Winther Obel], stadig peger tilbage på denne Winther-slægt. | Winther, Jens Mathias Præst og Provst (I3326)
|
| 227 | Aalborg gejstlige skifte 77 Anne [Mechtilde Sørensdatter] Lassen i Vilsted præstegård. 10.2.1790, fol.22B. E: Thomas Eriksen Hvas, præst i Vilsted og Vindblæs. B: 1) Erik Christian Severin Hvas 11 mdr. FM: 1) farbror Anders Hvas, præst i Nors og Tved 2) morbror Frands Lassen på Samsø 3) [Laurids] Gregersen, præst i Todbjerg [og Mejlby] g.m. moster [Dorthe Johanne Lassen] [Afdødes forældre var Søren Olufsen Lassen på Samsø og Johanne Christine Blichfeldt, datter af Frands Blichfeldt, præst i Besser og Onsbjerg, skifte Samsø herred gejstlig 12.7.1746 lbnr.36]. | Lassen, Ane Mette (I91557)
|
| 228 | Aalborg. No 10. Budolphi K.; Sognecapellaner (fra 2/3 1742 residerende og fra 19/9 1818 tillige Hospitalspræster. [Fleskum Herred, Aalborg Amt og Stift] 14. 19/3 1762 [r. Cap. Aalbg. Frue K. o.s.v. 13/3 39, o. 7/5] Peder Pedersen Clementin af Tømmerby-L., 15/9 11; St. Aalbg. 30; C. 35, l.; Cat. Kbh. Holmens K. •/7 38; ~ Kbh. Frue K. Mariane Didriksdtr. Blicher af Kbh. Trin. K. 1 r. Cap., f. Kbh. 28/9 12, † 9/7 67; 5 S., 4 D.; see S. A. Nors i Veggerby-B.; Didrik B. P. C. i Engbjerg-H., Henrik J. P. C. i Rødby-R.; [† 23/4 1772; efterlod et hæderligt Minde; W. 1/225]. | Clementin, Peder Capellan (I2167)
|
| 229 | Aalborg. No 12. Frue Kirke; Sognepræster. [Fleskum Herred, Aalborg Amt og Stift]. Kbg. 1715. 7. 13/5 1837 [Thisted-T. 14/9 31] Jacob Samuel Hertel; [28/5 Eltang-V.; see der]. | Hertel, Jacob Samuel Præst (I3804)
|
| 230 | Aalsgaard, Rasmus, en søn af Cornelius Engelbrechsen DØD 30 jun, begravet Dom 3 p Trinitatis, gl. 5 år | Engelbrechsen, Rasmus (I1088)
|
| 231 | Aarhus Bispearkiv Kongelige bevillinger Ægteskabsdispensationer samt lejermålssager - ophævede trolovelser m v. 1210 No 22. Pro Memoria! Af de igiennem Cancelliet under 28de f: M: udfærdigede Expeditioner ere de efterfølgende endnu ikke indløste, nemlig: Hr Peder Daniel Blicher og Hustrue af Spentrup i Aarhuus Stift, Testamente Confirmation. Betales med 44 Rd 93 sk. Exped Aalsøe 30 Jul. 1799. Man skulle tienstligst anmode Deres Høyærværdighed, at De behageligen ville tilholde de vedkommende at indløse samme, og derhos tilkiendegive dem, at dersom dette ikke skeer inden 3de Maaneder fra Expeditionens Dato, blive de anseete som frafaldne og paa Grund deraf casserede. Det Kongelige Danske Cancellie den 13 July 1799. | Blicher, Peder Daniel Præst (I7732249)
|
| 232 | Aarhus Kommune: Medlem af borgerrepræsentationen 2. april 1838-31. dec. 1840. Høegh, der stammede fra Kolding, var udlært som guldsmed og signetstikker og tog den 22. nov. 1819 borgerskab som guldsmed i Århus. Han åbnede en forretning, hvor han fremstillede alle sorter guld-, sølv- og perlearbejder. Først boede han i Badstuegade, men 1820 flyttede han til Vestergade, hvor han fra omkring 1832 havde sin egen gård. I 1846 gik han fallit; han boede da på Store Torv, hvorfra han allerede i 1848 var flyttet først til Fægyden, siden til Studsgade. Blot i tre år deltog H. i arbejdet i borgerrepræsentationen, fra foråret 1838 til udgangen af 1840, da han afgik ved lodtrækning. Medlem af eller byens repræsentant i... Markdirektionen 1838-40. Kirkeinspektionen for Frue sogn 1838-40. Komiteen til at anvise regninger 1838-40. | Høegh, Christian Frederik (I861)
|
| 233 | Aarhuus. No 21. Domkirken el. St. Clemens Kirke. Sognepræster. [Hasle Herred, Aarhuus Amt og Stift]; Kbg. 1685. 9. 26/1 1684 [Korsør-T. 5/7 68] Mag. Morten Christensen Herløv, f. Sjæll. c. 40; St. Kallundbg. 60; Mag. 69; Pr. 26/3 84; ~ Sophia Amalia Weitzi (Wittzius), † 32; F. Hieronymus W., senest prof. eloquentiæ i Sorø; M. Dorthea Friis; see Christen M. H. i Støvring-M.; Erik M. H. i Ølsted i J.; [† Paaskedag 12/4 1691; fik ved Rescr. 17/3 88 til Erstatning for Tienden af Viby-T. Tienden af Latinskolens Gods i Hads Herred; Begr. i Aarh. Dk.]. KUM I, s. 292 (»Martinus Christiani Herlovius«); P-Aarh. f. 8a, opsl. 9; DanKir bd. 16, s. 904 (se nedenfor). | Herløv, Morten Christensen Præst og Provst (I3663)
|
| 234 | Aarhuus. No 22. Øverste Capellaner til Domkirken og, med Undtagelse af Nr. 2, Sognepræster til Veilby. [Hasle Herred, Aarhuus Amt og Stift] 11. 27/4 1798 [Ørslev-S. 20/3 89] Christian Vest Hertel; [11/5 1811 Ø. Tørslev; see der]. | Hertel, Christian West Præst (I3801)
|
| 235 | Aarhuus. No 24. Frue Kirke, Sognepræster. [Hasle Herred, Aarhuus Amt og Stift], Kbg. 1726. 11. 1641 el. 42. [Raarup c. 31] Mag. Christen Nielsen Friis, f. Aarh. c. 04; F. N. C. F., Rdmd.; M. Karen Knudsdtr.; St. Aarh. 22, Bacc. 24; Rtr. Hors. 30-31; Mag. Kbh. 47; Pr. Ning Hrd. (45), 30/12 47; Cannik; ~ Karen (Cathrine) Clemensdtr., f. c. 10, † 85; 11 B.; see A. Bentzen i Tyrsted-U.; J. Anchersen til Aarh. Dk.; Etm.; Christen C. F. i Boddum-Y.-H.; Niels C. F. i Skorup-T.; Knud C. F. i Nordby p. S.; Ole C. F. i Hundslund; Jens C. F. i Feldballe-N.; [b. 25/9 1664; „Pietate, candore et gravitate commendabilis“; Eptph.; Begravelse i K.]. KUM I, s. 55, 67, 203 (»Christianus Nicolaj Fris Arhusiensis«); P-Aarh. f. 3b, opsl. 5; f. 32a, opsl. 33; SerRect s. 17; E. Brejls skifteuddr.: Gejstl. sk. i Århus amt, Samsø og Tunø nr. 1; FAaW, s. 13; DanKir bd. 16, s. 1120, 1253 (se nedenfor). | Friis, Christen Nielsen Præst (I3359)
|
| 236 | Aarhuus. No 24. Frue Kirke, Sognepræster. [Hasle Herred, Aarhuus Amt og Stift]. Kbg. 1726. 13. 3/4 1703 [P. t. d. holl. Menighed i Kbh. 8/10 95, tillige til Nyhollænderby 30/6 96] Mag. Laurits Lauritsen Thura, Pr. i Ning H.; [26/10 1706 Aarh. Dk.; see der]. | Thura, Laurits Lauritsen Præst og Biskop (I3779)
|
| 237 | ABEL CA. 1218-1252 Konge af Danmark 1250-52, og dermed den danske konge, der har siddet kortest tid på tronen. Især kendt for sin langvarige strid med og mordet på sin bror Erik Plovpenning. Abel var stamfar til Abelslægten, som regerede hertugdømmet Slesvig indtil 1375. Den unge Abel Abel blev født ca. 1218 og var anden søn af Valdemar Sejr i dennes andet ægteskab med Berengaria af Portugal. Sammen med sine brødre Erik (Plovpenning) og Christoffer (1) var Abel 1226-1228 blevet stillet som gidsel i Schwerin som sikkerhed for betalingen af løsesummen for faderen og deres ældste (halv)bror Valdemar den Unge. Efter Valdemar den Unges død blev broderen Erik Plovpenning i 1232 kronet til faderens medkonge, mens Abel fik overdraget hertugdømmet Slesvig som fyrstelen. Deen yngste bror Christoffer fik lidt senere Lolland-Falster som hertugdømme. Et par sønner af Valdemar Sejr født uden for ægteskab fik overdraget andre såkaldte frystelen i rigets udkanter. Alle brødrene måtte aflægge troskabsed til Erik som deres konge og overordnede. Striden med Erik Plovpenning Ved således at sikre de brødre, som ikke skulle være konge, standsmæssig forsørgelse håbede Valdemar Sejr givetvis på at undgå de kampe om tronen, som havde præget tidligere generationer af kongeslægten. Men trods dette udbrød der hurtigt efter Valdemars død i 1241 strid mellem Erik Plovpenning og hans brødre. Hovedstriden drejede sig om, hvorvidt Abel skulle have de fulde kongelige rettigheder i sit hertugdømme og dermed mere eller mindre reelt selvstændig fyrstestatus. Allerede i 1242 kom det til åben kamp mellem Erik Plovpenning og Abel. Et forlig i 1244 holdt kun i knap to år, hvorpå borgerkrigen atter blussede op. Abel fik støtte af hertug Christoffer og halvbroderen Knud af Blekinge samt flere fremtrædende danske storrmænd. Derudover allierede han sig, med de holstenske grever og byen Lübeck. Fælles for de sydlige alliancepartnere var, at de ønskede at undgå, at den danske konge kom for tæt på, og de ønskede hertugdømmet Slesvig som en bufferstat mod Danmark. I foråret 1250 antog Abel endog titel som konge af Danmark. Ikke desto mindre sejrede Erik Plovpenning militært. Han havde medgang i Jylland, hvor han erobrede det meste af Abels hertugdømme til og med hans residensby Slesvig. Herefter var Abel i 1250 nødt til at slutte fred. Han fik lov til at beholde hertugdømmet, men måtte give afkald på alt andet. I forbindelse med et senere togt mod holstenerne opholdt Erik sig senere på året i Slesvig. Under opholdet blev Erik Plovpenning overmandet af Abels mænd og den 10. august 1250 dræbt i en båd på fjorden Slien, hvorpå liget blev kastet overbord. Abels kongedømme Tre uger senere var Abel ubestridt konge i Danmark. Det skete efter, at han havde svoret sig fri for personlig skyld i drabet gennem en ed aflagt med opbakning fra 24 riddere. Den 1. november 1250 blev han kronet til konge af ærkebispen i Lundd. Abels korte regeringstid var præget af samarbejde med de holsteneske grever, hvilket sammen med venskabsaftaler med hansestæderne Lübeck, Rostock og Wismar samt med herren til Mecklenburg stabiliserede Danmarks sydgrænse. I Baltikum afsluttede Abel stridighederne med Den Tyske Orden om grænsedragningen i Estland. Kun mod nord var der stridspunkter med Sverige og Norge. I Sverige støttede Abel oppositionen mod kongemagten. I Norge ønskede mange hævn for udplyndringen af norske købmænd under den danske borgerkrig i 1240?erne. Indenrigspolitisk var den vigtigste begivenhed i Abels regeringstid udarbejdelsen af den første del af den såkaldte "Abel-Christofferske forordning", der var det første skridt i udviklingen en fælles dansk rigslovgivning. Forordningen, der har voldt historikerne mange hovedbrud, blev muligvis aldrig udstedt som gældende ret, men den bærer præg af forsøg på at dæmpe uroen i landet, på at imødekomme stormændenes krav om en mere forudsigelig kongngemagt og på at opretholde kronens indtægter. I juni 1252 forsøgte Abel at slå til mod friserne i den vestligste del af hertugdømmet Slesvig med det formål at sikre sig magten over de meget selvstændige frisere og øge deres skattebetaling. Under togtet blev han ramt af en pil og dræbt. Dermed blev Abel den sidste danske konge, der blev dræbt i krig. Ægteskab og efterfølgere Abel blev i 1237 gift med Mechtilde, datter af grev Adolf 4 af Holsten. Men hende fik han tre sønner: Valdemar, Erik og Abel. Efter Abels død tiltog hans bror Christoffer sig kongemagten og forbigik derved Abels ældste søn Valdemar, der blev holdt fanget i udlandet. Det førte i de følgende årtier til omfattende stridigheder mellem efterkommerne af henholdsvis Abel og Christoffer om den danske trone. | Abel Konge af Danmark (I80249507)
|
| 238 | About Erik "Langben" Eriksen, Herrer af Langeland. Erik Eriksen "Langben", Jarl/ Herrer af Langeland. Det sidste barn i rækken efter Erik I Abelsen af Slesvig og Margareta af Pommern-Rügen. Erik I Abelsen dør 27 maj 1272, samme år dør Margareta af Rügen. Man har spekuleret i om hun døde i forbindelse med fødslen af Erik Eriksen Langben og dermed i barsel, men det er kun spekulation og ikke bekræftiget gennem kilder. Erik Langben, var en stridslysten herre der ikke var specielt glad for den daværende konge Erik Menved, Erik Menved havde da han blev myndig indraget Langeland og slægtens ejendomme på Fyn, ikke noget der bekom brødrene Valdemar (Senere Hertug Valdemar IV) og Erik Langben, og de gik i væbnet opposition til kongemagten. Første gang man hører om Erik Eriksen Langben er 23 Aug 1292, da han nævnes i forbindelse med Drosten Skjalm Stigsens død i Kongens gård i Nyborg, efter sigende skulle Erik Langben have dræbt denne i sin seng. Året efter 1293 kom det til et slag på Sommersted hede ved Haderslev, ja, det vil sige et egentligt slag blev det ikke til, da Erik Menved indgik forlig og man derved undgik blodsudgydelser. Valdemar fik i den forbindelse atter Als, Femmeren og Ærø lagt ind under hertugdømmet Slevig, man havde afgivet disse besidelser på Danehoffet i Nyborg i 1285, da det var kronegods. Hertug Valdemar lovede samtidig kongen troskab, hvilket han holdt. Langeland og Svendborg faldt ind under kronen ved dette forlig. Langeland blev givet i forlening til Erik Eriksen Langben, der giftede sig med Sophia af Rosenburg en datter af Buchard VIII Af Rosenburg gift med Jutta af Saxen der ligeledes havde været gift med Erik IV plovpenning. Dett giftermål satte Erik Langben i forbindelse med Norges Konge Erik II Magnusson, bedre kendt som Erik Præstehader der slog Erik til ridder. Erik sloges med Erik Menved om arven til Sophia efter sin mor Jutta af Saxen, der var den næst yngste søster af de 4 Plovpenning søstre, der havde gjort krav på den betydelige arv efter deres far. Forhistorie : I 1282, da kong Erik Klipping, og hans mor, enkedronning Margrete Sambiria, afholdt det årlige rigsmøde på Nyborg slot, talte de fremmødte også repræsentanter for de fire plovpenningsøstre, Sofia den ældste af søstrene, der blev gift med Valdemar Birgersson af Sverige og dermed svensk dronning, Ingeborg, Jutta født 1246 og til sidst Agnes født 1249. Pigerne gjorde krav på arven fra deres far. Erik Klipping og hans mor var efterhånden blevet politisk svækkede, Ingeborg begyndte sammen mmed sine søstre kampen for at genvinde arven. Et samlet dansk aristokrati fik at høre, hvor uretfærdigt og nedværdigende de fire søstre var blevet behandlet af Erik Klipping og hans mor. Jutta mødte frem i egen person og var også den eneste, der fik tilkendt sin arv, hun nåede dog aldrig at få glæde af denne, da hun døde senere samme år kun seksogtredive år gammel. Det var denne arv Erik Langben nu ønskede at Sophie skulle have del i. Den 3 februar 1296 kom det i Vordingborg til et forlig, hvor kongen beholdt besidelserne på Fyn som lovligt erhvervet. Rudkøbing blev ved samme lejlighed underlagt Tranekjær Len og samme dag stadfæstede Erik byens privelegier. Erik Eriksen Langben døde 13 maj 1310 efter et, må man siger begivenhedsrigt liv i en for Danmark meget turbulent tid. Sophie beholdte Trankekjær efter mandes død samt Skælskør. Resten af arven efter plovpenning søstrene gav hun i overværelse af kongen og mange stormænd til Sct. Agnetes Kloster i Roskilde. Sophie og Erik Eriksen Langben havde ingen børn. Hvorledes Gyldensjterne er kommet i forbindelse med Abelslægten står hen i det uvisse, da der ikke er nogen kilder der forbinder Gyldenstjerne med Abelslægten, så halvbroderen Erik Knudsen Gyldenstjerne forbliver et mysterium og må bero på en misforståelse, Margareta af Rügen har ikke været giftet ind i Gyldenstjerne slægten. Hvem og hvordan dette misforhold er fremkommet ved jeg ikke, men håber da, at der er nogen der kan fremdrage kildemateriale for at dette forhold har eksiteret, indtil da er det i mine øjne et manipulationsforsøg og man bør se bort fra denne slægtsforbindelse med Gyldenstjerne. Per Skulason -------------------- Erik Langben Gyldenstjerne omtales 1272 og 1310. | Gyldenstjerne, Erik Langeben (I40100380)
|
| 239 | Adam Vilhadt Glahn, f. i Ullensvang 17/10 1773, Cand. theol. 19/7 1798, Spr. i Maibølle 24/5 1805, Taars 6/9 1805, Veggerløse 25/8 1829, Consistorialraad 18/9 1846, R * 2/5 1855, g. i Kbhvn. 23/6 1805 Andrea Bredenberg, f. Rorup Prstg., Sjæll. 31/12 1779, død i Veggerløse 10/5 1842 (se Rhode Lolland Falster og Erslevs Forf.-Lexikon). | Glahn, Adam Vilhadt Præst (I2578)
|
| 240 | Adele af Flandern (dansk: Edel af Flandern), (født i 1064, død ca. 1115) var datter af Robert 1. af Flandern og Gertrud af Sachsen, datter af Bernhard 2. af Sachsen. Hun var dronning af Danmark og hertuginde af Apulien. Robert 1. arrangerede ægteskab for Edel med Knud den Hellige af Danmark for at danne en dansk–flamsk alliance mod Vilhelm Erobreren som havde indtaget England i 1066. Ægteskabet blev indgået i 1080 eller 1081. Parret fik tre børn: Karl Danske (f. 1083 el. 1085, død 1127), greve af Flandern Cæcilia av Danmark (f. ca. 1085, død etter 1131), gift med Erik jarl af Västergötland Ingegerd af Danmark (f. ca. 1086), gift med Folke den tykke Etter at ægtefællen blev dræbt i 1086 flygtede Adele tilbage til hjemlandet og boede ved farens og broren Robert 2. af Flanderns hof. I 1092 blev der arrangeret et nyt ægteskab for hende, denne gang med Roger Borsa af Apulien og Calabrien. Med sin anden ægtefælle fik hun sønnen William 2. af Apulien ( f. ca. 1095 eller 1097, død 1127). Da hendes anden ægtefælle døde i 1111 var sønnen umyndig og hun fungerede som regent i hans sted indtil hun døde. Mens hun endnu levede, blev hendes første ægtefælle helgenkåret, og hun sendte smukke gaver til udsmykning af hans helgenskrin i Odense. Edel var karolinger, idet hun nedstammede fra Karl den Store via Karl den Skaldede, og capetinger via den franske konge Robert 2. den Fromme. Hun nedstammede også fra Alfred den Store. Hendes faster Matilda var gift med Vilhelm Erobreren og hendes halvsøster Bertha med Filip 1. af Frankrig. Hun var også i familie med de fleste af lederne af det første korstog: Robert 2. af Flandern var hendes bror, Robert Curthose af Normandiet hendes fætter, Steffen af Blois, gift med hendes kusine, Adela, og Bohemund var hendes svoger. | Flanders, Dronning af Danmark Adela of (I54198010)
|
| 241 | Adèle de Nordgau | Louvain, Adele af (I335)
|
| 242 | Adresse: Steensgaard Gods, Svanninge (Sallinge H., Svendborg) | Bjørn, Ridder Bjørn Olufsen (I13303717)
|
| 243 | Adresser 1-5-1892: Lille Guldbergsgade 40 , stuen 1-11-1892: Jægersborggade 41 , stuen 1-5-1893: Nørrebrogade 108 , 1. 1-11-1895: Gormsgade 1 , 1. 1-5-1896: Thorsgade 25 , 4. 1-11-1896: Nørrebrogade 152 , 2. 1-5-1898: Nørrebrogade 166 , 2. 1-11-1899: Husumgade 7 , 1. 1-5-1900: Husumgade 17 , 1. 1-11-1900: Nørrebrogade 180 , 2. 1-5-1903: Baldersgade 18 , stuen 1-11-1904: Baldersgade 20 , stuen 1-11-1906: Vølundsgade 7 , stuen 1-11-1908: Vølundsgade 13 , stuen 1-5-1910: Korsgade 34 , 3. 1-11-1910: Smedegade 14 , 2. 1-5-1911: Murergade 12 , 4. 1-11-1919: Murergade 12 , 4. 1-11-1921: Aabenraa 13 , 3. 1-11-1922: Nørre Allé 41 | Andersdatter, Christiane (I38008552)
|
| 244 | af "Borg" - til Kalundborg | Esbensdatter, Ingeborg (I7)
|
| 245 | af Ågård | Gyldenstjerne, Nielsdatter (I65803522)
|
| 246 | af Bidstrup (Hovlbjerg H.) og Od, nævnes 1345, indførte 1347 m. FL. Jens Brandsen i Gods i Vinkel Sogn, solgte 1363 Od Hovedgaard til Hr. Christiern Vendelbo. - See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7529&tree=2#sthash.bV0U530m.dpuf | Galskyt, Peder Jensen (I28215767)
|
| 247 | af Borup | Pedersen, Peder (I15624154)
|
| 248 | af Breslau og Schlesien | of Poland, Richeza (I1708560)
|
| 249 | af Danmark | Valdemarsdatter, Sophie (I273)
|
| 250 | af Danmark | Magnusdatter, Hildegaard (I93094464)
|
| 251 | af Eberstein | Eberstein, Eberhard von (I427)
|
| 252 | af Eberstein | Eberstein, Adalbert von (I425)
|
| 253 | af Eggeslev | Bodilsen, Peder (I533)
|
| 254 | af Elsaß/Nordgau | Nordgau, Hedwig Von (I69729018)
|
| 255 | af Faurholm | Due, NN Mortensdatter (I225)
|
| 256 | Af gammel fornem adel i Antwerfen. Forærede 1671 en sølvkande til Strømsø Kirke. | (Bryer), Isabella de Brier (I8975280)
|
| 257 | af Gammelgård | Sture, Markvard (I92459136)
|
| 258 | af Grabow | Bülow, Cecilie von (I49568772)
|
| 259 | af Gunderslevholm (Ø. Flakkebjerg H), nævnes 1320, var 1324 nærværende paa Sjællands Landsting, hvor han har beseglet et Vidne, der endnu bærer hans Sigil med Grubbe-Vaabnet, købte 1325 Gods i ?Prowæstorp" (Voldborg H.) af sine Frænder Edle, Tove og Christine Ingvarsdatter (Huitfeldt), har 1326 ligesom Hr. Peder Grubbe beseglet det Forleningsbrev, som Kongen gav Hr. Ludvig Albertsen, og var 1329 nærværende ved Forhandlingerne i Helsingborg mellem Hr. Ludvigs Arvinger og Greve Johan, 131327 og 1333 Landsdommer i Sjælland og beseglede 1333 til Vitterlighed med Hr. Peder Grubbe af Störde, købte s. A. af Brødrene Peder og Jens Nielsen Gunderslevholm, som han dog strax pantsatte til Ulrik Skaft, afkøbte 1336 Peder Grubbe i Orebjerg Thorslundelille Mølle, skødede 20 Marts 1345 Gods i Lindholm til Vor Frue Kloster i Roskilde, maa have sluttet sig til det holstenske Parti, thi de Danske indtog s. A. Gunderslevholm, nedbrød den af ham der opførte Gaard og tredie Dagen herefter døde han selv; han er vel næppe identisk med Johannes Magnussen af Skjærsø, som Suhm antager. | Grubbe, Johannes Mogensen (I67)
|
| 260 | af Gylling | Laurensdatter, Cecilie (I87470912)
|
| 261 | af Hedeby | Den Rige, Ragnhild (I293)
|
| 262 | af Hegnet (Harre H.), var 1332 på holstensk side nærværende ved forliget med grev Gert i Kiel, skal være blevet dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkjær. | Bugge, Bugge Nielsen (I492)
|
| 263 | Af hendes børn med Oluf Meckelburg kender vi med sikkerhed kun de fire Jacob, Jens, Carsten og Margrethe. | Richertsdatter, Margrethe Carstens (I83962188)
|
| 264 | af Heristal | Heristal, Pippin II d' (I9966644)
|
| 265 | af Hildeburg | Frederunda, Aeda (I13037655)
|
| 266 | af huset Hasenthal | Schack, Birgitta von (I89796015)
|
| 267 | af Huset Samow og Schorsow | Moltke, Christine Amalie von (I97343231)
|
| 268 | af Højelse | Hvide, Margrethe Sunesdatter (I40236296)
|
| 269 | af Kellingbjerg | Lunov, Inger Lauritsdatter (I9968367)
|
| 270 | af Klarupgaard | Stampe, Thetlavus (I80686041)
|
| 271 | af Klarupgaard | Stampe, NN (I44277608)
|
| 272 | af Klarupgaard | Stampe, Otto Foldradsen (I82626760)
|
| 273 | af Klarupgaard | Stampe, Folrad (I6756388)
|
| 274 | af Kummerow | Winterfeld, NN von (I86361296)
|
| 275 | af Lindumgaard (Ugilt Sogn) | Tårnskytte, Eline (I447)
|
| 276 | af Møllerup Lendi Kås (Ulfeldt?) til Tygestrup & Torbenfeldt Deltager i komplot mod Erik Menved sammen med dennes bror Christoffer (II) | Hvide, Anders Stigsen (I25174404)
|
| 277 | af Norge | Olavsdottir, Ulvhild (I283)
|
| 278 | af Nyrup. Ridder 1337. Bispelensmand Tuse. Solgte gods til Valdemar IV. Nævnes 1342 i de holstenske Grevers Feide med Kong Valdemar. Kalentet*) i Roskilde holder sjælemesse for ham. *) Kalentegildet har sit navn efter, at medlemmerne mødtes den første dag i måneden (på latin hedder den første kalendæ). Kalenterne var mest broderskaber for gejstlige, og som præstegilder skulle de virke til Guds ære. Der optoges efterhånden også lægfolk (ikke-gejstlige) i kalenterne, både mænd og kvinder, borgere fra byen og adelige fra oplandet. Dronning Margrethe var f.eks. medlem af Roskilde kalentegilde. I et gavebrev omtales gildets medlemmer som vor frue dronningens kalentebrødre. Kalenterne var viet til en helgen eller til et helligt begreb, f. eks. Kristi legeme. Roskilde Kalentets helgen kendes ikke. Men man havde et alter. Der findes et brev fra 1389, hvor Sophie Pedersdatter Panter af Svanholm, enke efter ridder Oluf Pedersen Godov til Vester Egede giver kalentet i Roskilde pant i en ejendom, imod at gildets prior (formand) årligt den 2. februar skal lade læse vigilie (en nattebøn) og holde messe for hendes afdøde mand og hende selv efter hendes død. Det hele skal ske ved Kalentets eget alter i domkirken. Det har sikkert været viet til gildets helgen, men vi kender hverken helgen eller alter. Vi ved, at Roskilde Kalentet har haft eget hus, hvori også det store Skt. Lucii Gilde holdt møder. Der er ikke bevaret et kompanihus/gildehus i Roskilde, men i Næstved står der stadig et. Vi ved nogenlunde sikkert, hvor huset lå i Roskilde, og at det blev revet ned i 1811. | Godov, Ridder Oluf (Wolf) Pedersen (I70803724)
|
| 279 | af Od | Galskyt, Jens Nielsen (I52407368)
|
| 280 | af Oreby | Sjællandsfar, Merete Eriksdatter (I148)
|
| 281 | af Orlamünde | Weimar, Otto Graf von (I320)
|
| 282 | af Otterbüttel | Krummedige, Ridder Nicolaus de Ottenbüttel (I7478270)
|
| 283 | af Portucalia 1112 | Henriques, Alfons I (I78659084)
|
| 284 | af Rantzau | Rantzau, Cai (I98057177)
|
| 285 | af Ravnstrup i Tybjerg H. | Krumpen, Esbern Pedersen (I30337894)
|
| 286 | af Ravnstrup. | Krumpen, Jens Esbernsen (Niels) (I76717090)
|
| 287 | af Riis (Ods H.), nævnes 1302, var 1313 en af Peder Porses Forlovere, mageskiftede 1323 Gods i Ods Herred til "sin Broder" Jep Axelsen, er sagtens den Stigotus, der 1326 besegelde til Vitterlighed med Jakob Hafræ, der kalder ham filie mee auunculus, beseglede 1329 til Vitterlighed med Gregers Pedersen Hak og fører 1339 Hak-Vaabnet, levede 13 Marts 1341 STIG PEDERSEN af Ris (Odsherred). Det er uklart om det er denne eller Stig Pedersen af Krognos-slægten (jf. DAA 1893, 272), der optræder i breve 1302 og 1313. Førte Hak-segl 1326, 1339 og 1341. Udelukkende kendt via godstransaktioner eller som medbesegler 1323-1341; omtales som død 1352. [2] | Egeside, Stig Pedersen Hak (I85)
|
| 288 | af Rodegaard | Rostrup, Gyde (I22419441)
|
| 289 | af Rydhave | Eberstein, Margrethe Henriksdatter (I453)
|
| 290 | af Siggen | Rantzau, Ida (I77219840)
|
| 291 | af Skabersjö, Oxie, Skaane, Sverige. | Grim, Anne Jepsdatter (I109)
|
| 292 | Af Skarholt (Froste H.), beseglede 1353 et Vidne af Skaane Landsthing, var 1355 Landsdommer i Skaane | Rosensparre, Johannes Nielsen (I47)
|
| 293 | af Stenshede | Vognsen, Morten Nielsen (I442)
|
| 294 | af Stenshede | Vognsen, Niels N (I448)
|
| 295 | af Stenshede | Vognsen, Palle Nielsen (I446)
|
| 296 | Af Støvring (-1391- -1328-)- Måske ham der 19. april 1314 forpligtede sig til at gå i indlager sammen med 26 andre mænd, hvis ærkebiskop Esger ikke overholdt forliget med kong Erik, skødede omkring 22. juli 1319 til kanniken Broder i Åarhus en gård i Trollerup m.v. (Skivholme S., Framlev H.) for 500 mark penge, alt som hustruens fader hr. Niels Lændi havde besiddet det, s.d. skødede han til sin hustru, hvis ægteskabet forblev barnløst(!), erstatning for det nævnte gods, handelen bekræftedes 22. november samme år, hvor Palle Jensens "nepos" Knud Jonsen beseglede, pantsatte 11. juli 1324 sin ejendom i Borring (Hvirring S., Nim H.) til Niels Brok for 50 Mark Penge, betegnedes 6. februar 1328 som ridder, og nævnes vedrørende overdragelsen af Jacob Flæbs gods i Gerlev H. til Peder vendelsbo, da førstnævnte havde siddet fire kongebreve overhørig | Juul, Palle Jensen (I559)
|
| 297 | af Sülichgau | Kunegunde (I28388984)
|
| 298 | af Sülichgau, Franken de Hainaut. | Kunegunde (I28388984)
|
| 299 | Af Suppligenburg og Northeim. Sakserhertug. Romersk kejser 1138. Arvede Braunsweig. | Supplinburg, Hertug af Sachsen Lothar (I61829908)
|
| 300 | af Sveer og Göter | Sweden, Ingegerd af (I614)
|