Notater
Match 1,901 til 2,000 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1901 | Hun og hendes mand samt børn døde af pesten som huserede i Thestrup år 1585 | Fogh, Maren Pedersdatter (I2465)
|
| 1902 | Hun var datter af provst Schives fra Græsted. Hun fødte 14 børn, 5 børn overlevede hende | Schiv, Anne Christine (I2527)
|
| 1903 | Hun var enke efter Christian Michel Luja, præst af Ørbæk. som efterlod sig en nyfødt pige. Tempelarbejde udført. Datter af Jørgen Thomsen og hustru Anna Dorothea Henningsdatter Achton | Jørgensdatter, Anna Marie Dorothea (I2439)
|
| 1904 | Hun var først gift med Hans Jessen præst i Hammer som døde efter 3 år. Så giftede hun sig med Henrik der var 12 år ældre. Hun fik 10 børn og døde efter sidste fødsel. | Mumme, Elsebeth Jacobsdatter (I2615)
|
| 1905 | Huscopulation, Holmens kirke, København | Familie: Hans Egede Glahn / Anna Birgitte Margrethe Jensen (F1145)
|
| 1906 | Huset Bommern | Diericke, Catharina von (I47720730)
|
| 1907 | Huset Nustrow | Behr, Anna von (I93306892)
|
| 1908 | Huset Nustrow | Behr, Margarethe von (I54702050)
|
| 1909 | Huset Potremse | Bülow, Sophia von (I12789816)
|
| 1910 | Husmand | Hansen, Peter (I41593783)
|
| 1911 | Husmand på Sæby Mark (Lillemose) Politiets Registerblade Hovedperson: Peter Hansen, 25-7-1830, Biltris, død 26-2-1920 Stillinger: Arbejdsmand Ægtefælle: Christiane Hansen, 28-8-1835, Sæby Barn: Johanne Kirstine Hansen, 2-6-1878 Adresser 1-5-1892: Lille Guldbergsgade 40 , stuen 1-5-1892: Nørrebrogade 108 , 1. 1-11-1892: Jægersborggade 41 , stuen 1-11-1895: Gormsgade 1 , 1. 1-8-1896: Thorsgade 25 , 4. 1-11-1896: Nørrebrogade 152 , 2. 1-5-1898: Nørrebrogade 166 , 2. 1-11-1899: Husumgade 7 , 1. 1-5-1900: Husumgade 17 , 1. 1-11-1900: Nørrebrogade 180 , 2. 1-5-1903: Baldersgade 18 , stuen 1-11-1904: Baldersgade 20 , stuen 1-11-1906: Vølundsgade 7 , stuen 1-11-1908: Vølundsgade 13 , stuen 1-5-1910: Korsgade 34 , 3. 1-11-1910: Smedegade 14 , O.g. , 2. 1-5-1911: Murergade 12 , 4. 1-11-1919: Murergade 12 , 4. | Hansen, Peter (I41593783)
|
| 1912 | Hustru DØD Dec 1741 og Begravet 13 Dec 36 aar gammel 19 Apr 1742 Ziir Pedersens lille Datter Begravet | Pedersen, Ziir (I2289)
|
| 1913 | Hustruen begravet 02 AUG 1782 i en alder af 85 år. Registreret i kirkebog for Sct. Knud, 1742 - 1792, opslag 1006 | Josiasen, Frantz (I5838968)
|
| 1914 | Hvad min herkomst angå, da er jeg af Can- og Balle slægten såvel som af Ruud og Saxild slægten, og min faders oldefar ved navn Rasmus Michelsøn boede og døde ved Can. På min mødrende side da er jeg af Fog og Borumb slægten såvel som af Let og Løngbygårds slægten. Alle gudskelov ærlige mennesker. Han er født på Nedergård i Thestrup by (Hvor nu Thestrupgård er oprettet) Rasmus Pedersen Thestrup blev den eneste overlevende af familien som 1603 døde af pesten, da han gik i skole i Lybeck, hvorhen hans forældre havde sendt ham 1602 for pestens skyld da den begyndte at gære. Da hans forældre og søskende var døde af pesten kom han hjem og flyttede senere til Århus, hvor han år 1610 den 11 juni på Rådstuen søgte sin borgerret og betalte herfor til Søfren Christensen, som var kæmner 6 rigsdaler Samme år giftede han sig med Maren Olufsdatter med hvem han avlede 11 børn. Han døde 68 år gammel. Han har egenhændigt skrevet sin stambog på pergament, indbunden i fløjl og findes nu på Aalborg Stiftsbibliotek Rasmus Pedersen Thestrup er begravet i Århus Domkirke. Inde i kirken hvor hans familiegravsted er bedækket med fliser og en smuk sten. Hans epitafi fortæller følgende: Rasmus Pedersen Thestrup, fordum borger i Århus levede med sin kære hustru Maren Olufsdatter et ærligt og kristeligt ægteskab der varede 46 år. Gud velsignede dem med 11 børn, 7 sønner og 4 døtre. Han døde den 22 januar år 1656, 67 år gammel. Hans hustru døde den 11 februar 1657, 65 år gammel. Gud give de tro kristne en glædelig og ærefuld opstandelse. Rasmus Pedersen Thestrup den ærlige mand, hviler her sammen med kone og børn. Når Røsten klingrer overalt i verden, skal de opstå fra de døde, dømmes, og da skal de vidt spredte samles og få evig glæde. Den giver Gud os alle sammen ved Vor Herre Jesus. Amen. I nederste oval står følgende: Gud til ære og kirken til beprydelse og som et mine om Rasmus Pedersen Thestrup og hans kære hustru Maren Olufsdatter, satte hans nulevende børn dette minde over deres forældre: Nemlig 1. Ole Rasmussen Thestrup, sognepræst til Dalby og Stubberup sogn på Hindsholm og provst over Hindtz herred på Fyn. 2. Peder Fogh Thestrup, sognepræst til Husby sogn på Fyn. 3. Wilhelm Worm Thestrup, borger og købmand i Århus. 4. Mette Rasmusdatter Thestrup, enke efter Jens Winther Den 2 april 1672. | Thestrup, Rasmus Pedersen (I2409)
|
| 1915 | Hvideslægten: Absalon I 1140'erne forlod Absalon sit barndomshjem og rejste på studietur. Han studerede teologi og filosofi i Paris, der var tidens mest søgte sted for undervisning i disse fag. Absalon fik desuden undervisning i kirkeret. Efter flere år vendte Absalon hjem (senest i 1156), og han overtog gården i Fjenneslev efter forældrenes død. Hans studier var ensbetydende med en gejstlig karriere, hvilket ikke var ualmindeligt, når det drejede sig om stormænds yngre sønner. Kort efter, at Valdemar blev enekonge i 1158, valgtes Absalon til biskop i Roskilde. De to var hovedpersonerne i Saxos værk, og beskrivelsen af dem og deres gerninger får ikke for lidt. Men sikkert er det som tidligere nævnt, at ikke blot Absalon, men også broderen Esbern Snare, fætteren Sune Ebbesen (søn af Ebbe Skjalmsøn) og flere andre af Hvideslægten var Valdemars støtter og rådgivere. Som biskop over Sjælland i 1160'erne ved man kun lidt om Absalon. Men vi ved dog, at han støttede klostrene. Det beskedne benediktinerkloster, som Hvideslægten havde anlagt i Sorø, lå øde hen og var ved at gå i forfald. Absalon var meget bekymreet over klosterets forfald, og sammen med nogle af sine slægtninge besluttede han sig for at forny det. Han hentede en koloni af munke fra Eskilskloster i Esrom og omdannede klosteret i Sorø til et fremtrædende cistercienserkloster. Munkene ankoom til Sorø den 13. juni 1161, og"fra den dag gav Gud dette kloster sin velsignelse; det voksede og trivedes og bar frugt i Herren". Ikke kun Guds velsignelse hjalp på klosterets position - de mange arvegaver fra Hvideslægten hjalp nok også lidt. På stedet byggede Absalon endvidere en prægtig klosterkirke i romansk stil af munkesten, den nuværende Sorø kirke. Absalon var Saxos store helt. Absalon blev beskrevet som drivkraften bag vender-togterne i 1160'erne og specielt indtagelsen af Arkona og dermed Rügen. Dette var som nævnt i 1169, hvor fæstningen Arkona blev omringet og erobret. Erobringen af Arkona og Rügen var som nævnt ikke afslutningen på venderkrigene. Pommerske fribyttere foretog mange angreb på de danske kyster, så forsvaret blev styrket med opførelse af borge langs de danske kyster og bælter. Absalons bidrag bestod i anlæggelsen af den borg, som blev begyndelsen af København. Ifølge Saxo var Absalon den aktive, mens Valdemar den Store var mere tøvende. Selv om Absalon var Saxos arbejdsgiver, og at man derfor må sætte spørgsmålstegn ved Saxos beskrivelse af ham, var der lidt om snakken. Mens Valdemar den Store kom til at spille en stor rolle i Danmarks historie som enekonge i 25 år, var han dog ikke enerådende. Han var dybt afhængig af Absalon og Hvideslægten, som reelt var hans medregenter. Ærkebispesædet i Lund, der i 1103 var blevet oprettet som den øverste kirkelige instans i Norden, blev i 1177 ledigt efter ærkebiskop Eskilds tilbagetræden. Eskild havde fra paven fået lov til selv at udpege sin egen efterfølger, og Valdemar var bange for, at det ville blive Asser, der var Eskilds nevø. Men overraskende bad Eskild Absalon om at overtage ærkebispesædet efter ham. I første omgang afslog Absalon imidlertid, sandsynligvis fordi han ikke var meget for at give afkald på sit Roskilde Stift, hvor han var biskop. Eskild forsøgte at presse Absalon, både med list og med tårer og bønner, men lige meget hjalp det. Først da et sendebud fra paven i1178 påbød Absalon embedet og samtidig meddelte, at han ekstraordinært måtte beholde sit stift i Roskilde, accepterede Absalon. Tiden for Absalon som ærkebiskop i Lund blev bestemt ikke nem. Befolkningen i Skåne gjorde oprør mod Absalon, og han måtte derfor flygte til Sjælland, og derfra rejste han videre til Samsø. Absalon havde bl.a. indsat Esbern Snare og hans fætter, Sune Ebbesen, som fogeder i Skåne. Nu krævede oprørerne, at fogederne blev afsat og erstattet med skåninge. Det ville Absalon ikke høre tale om, og konflikten forblev uløst. Valdemar den Store døde i 1182 og blev efterfulgt af Kong Knud den 6., der allerede tidligere var blevet indsat som medkonge i Skåne og Halland. Han var imidlertid kun 19 år gammel da han blev konge, og det betød, at han som sin far støttede sig til Absalon. Absalon fik derfor i de følgende år stor politisk betydning. Kort tid efter kåringen af Knud den 6. udbrød der påny oprør i den skånske befolkning, og en række af stormændenes gårde blev brændt af, herunder Esbern Snares gård. Nu blev det for meget for stormændene, og ved et slag i Vestskåne i 1182 knuste de bøndernes hær. Absalon benyttede derefter lejligheden til at vende tilbage til Lund, hvor han igen fik sat alle gamle love i kraft. Fra slutningen af 1180'erne trak Absalon sig mere og mere ud af politik for at hellige sig kirkens indre anliggender. På et kirkemøde i Lund i 1187, hvortil Absalon indkaldte bisper og prælater fra hele riget, vedtog man anvendelsen af ensartede liturgiske tekster i den danske kirke. Derimod kom Absalon ikke igennem med et krav om cølibat for alle gejstlige. I 1192 opgav Absalon sin stilling som biskop i Roskilde. Som efterfølger valgtes Sune Ebbesens søn, Peder Sunesen. Absalon døde i påskeugen 1201. Hovedarving ved hans død blev klostret i Sorø, som han jo havde støttet igennem hele sit liv. Det fædrenegods i Fjenneslev blev dog i slægtens eje hos Esbern Snare. Som man kunne forvente, blev Absalon efter eget ønske begravet i Sorø foran klosterkirkens højalter. Graven, der efter alterets nye placering i dag findes bag selve alteret, dækkes af en smuk altersten lagt af abbed Henrik Tornekrands. Den muredde grav findes omkring 3 meter under det nuværende gulv, og Absalon ligger her i en blykiste. Kisten har været åbnet tre gange: Første gang i 1537 under overværelse af Christian den 3., i 1827 på foranledning af Frederik den 6. og endelig i 1947, hvor Nationalmuseet undersøgte graven. | Absalon, Ærkebiskop Hvide (I44253996)
|
| 1916 | Hvideslægten: Iver Tagesen Saltensee var Kong Abels Marsk i dennes korte regeringstid fra 1250 til 1252, og han deltog sammen med drosten Peder Finsen i det togt til Ditmarsken, hvor kong Abel i 1252 blev dræbt i et slag mod befolkningen i Nordfrisland. Herefter var tronen atter ledig, og den blev nu overtaget af Abels yngste bror, Christoffer, der var hertug af Lolland og Samsø. Både marsk Iver Tagesen Saltensee og drost Peder Finsen beholdt deres embeder hos den ny konge. Men heller ikke kong Christoffer levede længe, og han døde i Ribe i 1259 efter en pludselig sygdom. Hans enkedronning, Margrethe Sambiria, forsøgte at varetage deres søns interesser (Erik Flipping), men det kom til krig mod den tidligere kong Abels søn, Erik Abelsen. Selv om Margrethe udnævnte Erik Abelsen til hertug over Sønderjylland, var han dog ikke tilfreds. Det kom til et slag på Lohede i 1261, hvor de kongelige styrker blev ledet af Iver Tagesen Saltensee og Peder Finsen. De led imidlertid nederlag, og Erik Abelsens sønderjyder tog mange fanger: Den unge kong Erik Klipping, hans moder Margrethe Sambiria og biskop Niels af Slesvig. Året efter kom enkedronning Margrethe ud af fængslet og begyndte at styre Danmark med hård hånd. To år efter befriede Iver Tagesen Saltensee biskop Niels fra fangenskabet. På trods af dette blev både Iver og Peder Finsen gjort ansvarlige for nederlaget på Lohede, og måske var der også stadig ondt blod fra den tid, hvor Iver støttede kong Abel. I hvert fald lod Margrete dem begge arrestere, og Iver Tagesen Saltensee blev omkring år 1268 hængt uden for Nyborg slot. Sammen fik Cæcilia Lagesdatter og Iver Tagesen Saltensee omkring 1260 en datter, som vi ikke kender fornavnet på, men som vi kalder Iversdatter Saltensee. | Saltensee, Marsk Iver Togesen (I65340254)
|
| 1917 | Hvideslægten: Oplysningerne om Ebbe Skjalmsøns datter og Sune Ebbesens søster, Gyda,er meget sparsomme. Men man må dog formode, at hun var datter efterRagnhild i 2. ægteskab og - efter gammel skik - blev opkaldt efter denafdøde første hustru. Gyda Ebbesdatter blev gift med Oluf Glug. Han var stormand på Sjællandog havde været i Svend Grathes tjeneste. Omkring 1185 blev Oluf Glugnævnt som besidder af godset Bavelse syd for Sorø. De fik ialt 8sønner og to døtre. Sønnen Ebbe Glug blev oldefar for Niels Stigsen (Stygesøn), der blevbiskop i Roskilde i 1225. Datteren Margarethe Olufsdatter Glug blev født omkring 1190. Omkring 1220 blev Margarethe Olufsdatter Glug ca. 30 år gammel vietførste gang med Tage Saltensee, der var besidder af et gods i Tystofteved Skælskør. Godset blev i øvrigt senere af Saltensee-familienforæret til klostret i -Næstved. Efterkommere efter dette ægteskabtalte - foruden slægterne beskrevet i denne bog - også slægten Marsvinog slægten Sparre i Skåne. I sit andet ægteskab blev Margarethe Olufsdatter Glug gift med GrevErnst IV af Gleichen, med hvem hun i øvrigt også fik en storefterslægt. Margarethe Olufsdatter Glug fik straks efter indgåelsen af sit førsteægteskab med Tage Saltensee sønnen Iver Tagesen Saltensee omkring1220. Det var denne Iver Tagesen Saltensee, kong Abels marsk, der somtidligere nævnt blev gift med Cæcilia Lagesdatter - selv enefterkommer af Hvideslægten - og de fik datteren Iversdatter Saltenseei 1260. | Hvide, Gyda Ebbesdatter (I23627328)
|
| 1918 | Hvordan navnet Høegh er kommet ind i navnet kan jeg ikke finde ud af. I Kirkebøgerne står faderen som Just - måske "wævermester" - som far til de 4 sønner. Folketællingerne nævner dog børnene med efternavnet Høegh. | Høegh, Just Christensen (I890)
|
| 1919 | Hyldede 1523 ?? | Rantzau, Volf von (I1714372)
|
| 1920 | Hylder Otto I som lensherre. Kendt stamfar for piasterslægten. | Dagon, Mieszko I (I483)
|
| 1921 | Hærfører ved erobringen af Camin 1185/86. Kendt fra det mislykkede danske forsøg på at tilslutte sig 3. korstog 1188-92, hvor han selv stillede skib. | Pedersen, Alexander (I530)
|
| 1922 | Høffding | Dinesen, Jørgen Præst (I3420)
|
| 1923 | Høvding i Vestfold 830-863. Konge i Trøndelagen. | Svarti, Halvdan (I294)
|
| 1924 | Høvding Vestfold 630-685 | Tratalja, Olaf I (I304)
|
| 1925 | Høvding Vestfold 685-745 | Vitban, Halfdan I (I302)
|
| 1926 | Høvding Vestfold 745-750 | Fret, Eystein (I300)
|
| 1927 | Høvding Vestfold 750-800 | den Milde, Halvdan (I298)
|
| 1928 | Høvedsmand | Viffert, Tønne Palnesen (I81107368)
|
| 1929 | Høvedsmand på Tønder, var 1411 ridder og holstensk råd og nærværende ved forliget i Kolding, sluttede sig 1414 til kongen, var 1419 høvedsmand på Aabenraa, beseglede 1421 vidnet på Viborg landsting, at Sønderjylland hører til Danmark, kaldes i sit sigil Otto Ulf, Volrad van dem Knobes søn, levede endnu 1430. | Knobe, Ridder Otte van der (I52970993)
|
| 1930 | I 1693 bor han i Taarbæk ifølge skiftet efter hans fader. Ved skifte efter hans søster Anne bor og dør han i København, hvor han efterlader en søn Peder Bentsen. | Jensen, Bent (I1177)
|
| 1931 | I 1792 bliver Frants Hvass, 56 år gammel, gift med den kun 20 årige Cecilie Færch. Trods den store aldersforskel havde de et godt liv sammen og de var stærkt knyttede til deres søskende i Nibe og Nørrejylland. | Hvass, Frantz Eriksen (I71141)
|
| 1932 | i Bardowiek, Niedersachsen | Schack, Scaccus de Bardowiek (I77328352)
|
| 1933 | i Borup | Pedersen, Alexander (I530)
|
| 1934 | i Bülow, Mechlenburg | Bülow, NN von (I68864264)
|
| 1935 | i DAA 1886:49 "Ingerd Pedersdatter Basse af Tjele", rettet i DAA 2006-08:777. | Haak, Inger Stigsdatter (I84)
|
| 1936 | i DAA 1939 omtales Sophies forældre som "Jakob Andersen (Bjørn) til Voergaard og Margrethe Povlsdatter", hvilket kunne betyde at faderen var gift to gange(?) var 1476 Enke, da hun gav Gods til St. Hans Kloster i Odense for Sjælemesser. | Bjørn, Sophie Jakobsdatter (I12722048)
|
| 1937 | I exil i Flanderen | Thorkelsdóttir, Gytha (I17310376)
|
| 1938 | i Faretorp | Neb, Ingvar Nielsen (I254)
|
| 1939 | i Faretorp (vel Faardrup, V. Flakkebjerg H., og ikke, som Fru Lisbet Bryske mener, Faretofte i Ingelstad H. i Skaane), pantsatte før 1347 sit Gods i Gavnø til Ringsted Kloster, der 1347 oplod det til St. Peders Kloster i Næstved, skrev sig 1355 i Faretorp og solgte da Gods i Hammer H. til Kong Valdemar, pantsatte 1360 Gods i Sæby til Mattis Jensen Sood og tilskjødede 1363 sammen med Broderen nævnte Gods til Mattis Sood, var da selv Ridder, beseglede 1366 til Vitterlighed med Hr. Peder Ludvigsen (Eberstein), angives g. m. Kirsten Graa. | Neb, Ingvar Nielsen (I254)
|
| 1940 | I Fyrst Henrich Borwin I's følge 1192 | Oerdessen, Uritz (I17)
|
| 1941 | I første Halvdel af det 18de Aarhundrede har uden Tvivl Familien Flindt indtaget en fremragende Stilling i Nysteds Borgerskab. Jacob Flindt, der var Søn af Anna Bergeshagen og Nr. 2 af hendes 4 Mænd, Raadmand i Nykøbing Henrik Flindt, blev 17112 Købmand i Nysted og nævnes som Kirkeværge, da Spiret istandsattes 1720. Da hans Kone døde i Juli 1721, blev hun nedsat i Iver Nielsens Arvebegravelse og maa derfor antages at have været en Slægtning af sidstnævnte. Hun var, saavidt vides, født Monrad (se S. 18). 1732 købte han Nielstrup og døde 1750 som Kommerceraad. Hans Datter Anna Flindt var 3 Gange gift: 1) med Købmand Lars Christensen Høj (d. 1737), 2) med Købmand og Kirkeværge Thomas Reimer (d. 1748) og 3) med Tolder Mathias Wederkinch, alle i Nysted. En Halvbroder til Jakob Flindt, Abraham From, død 11729, var ligeledes Købmand og Kirkeværge i Nysted. (En Søster til ham, Bodil Kathrine From, blev gift med Købmand i Nykøbing Bertel Wichmand, der 1727 købte Engestofte og blev Stamfader til den adelige Familie Wichfeld). En Halvsøster, Datter af Anna Bergeshagen og hendes første Mand, Engel Kathrine Smidt, var gift med Amtsforvalter Lorens Fisker i Nysted. Sakset fra Nysted-bogen-lokalhistorie Laila Olsen, dis-danmark 24.06.2007 | Flindt, Købmand Heinrich (I62384395)
|
| 1942 | i Grabow | Bülow, Johan von (I71462848)
|
| 1943 | I grev Gerts tjeneste 1307 | Grubbe, Ingemar (I209)
|
| 1944 | i Halland | Porse, Knud (I11579819)
|
| 1945 | i Hovedministerialbog er han døbt Poul Christian Hansen | Hansen, Poul Christian (I1218)
|
| 1946 | I Kirkebog angives alder til 66 år, men i Folketællingerne opgives hendes fødselsår til 1737-1738 ??? | Jensdatter, Maren (I1241)
|
| 1947 | i Kirkebog for Sct Knud opgives hun som Pommers Enke, 48 år. ??? | Holst, Maren Frandsdatter (I36463709)
|
| 1948 | I Kirkebogen er der flere tvivlsspørgsmål vedr. rigtigheden af navne etc. anført med små spørgsmålstegn. Jeg har ikke fundet andre der med sandsynlighed kan være Gundel Jørgendatter's død. Hendes anden ægtemand Rasmus Sørensen gifter sig for 3. gang i 1725 med Citze Nielsdatter, så jeg formoder at Gundel er død før 1725. | Jørgensdatter, Gundel (I1078)
|
| 1949 | I kirkebogen kaldes han Jørgen ??? og alderen opgives til 44 år ??? | Beckman, Johan Didrik (I1446)
|
| 1950 | I Kirkebogen opgives hans alder til 5 aar ??? | Thestrup, Hans (I2402)
|
| 1951 | I kirkebogen står faderens navn "Hans" under dåben for Maren og Boline, hvilket må være forkert. Børnene står også som uægte. Da Maren dør, står faderens navn som Anders. | Andersen, Maren Kirstine (I1866)
|
| 1952 | I kirkebogen står faderens navn "Hans" under dåben for Maren og Boline, hvilket må være forkert. Børnene står også som uægte. Da Maren dør, står faderens navn som Anders. | Andersen, Boline (I15019849)
|
| 1953 | i Klein Rönnau | Rennowe, NN Rønnow (I56199600)
|
| 1954 | i Klein Rönnau, Segeberg | Rennowe, NN Rønnow (I56199600)
|
| 1955 | I lærer Winthers tid skete der en udvidelse af skolevæsenet i Ulbølle, idet sognerådet i 1856 besluttede at opføre endnu en skole med en andenlærer og 2 skoleklasser. Det blev en skole i Lillemarken og i 1857 blev Jørgen Christensen "Nyløkke" ansat. I 1865 blev han forflyttet til Agri på Mols. | Winther, Lars Hansen (I80535914)
|
| 1956 | I Marinen i en alder af 27 år | Nielsen, Bjørn (I1108)
|
| 1957 | i Mark-Brandenburg | Königsmarck, Henricus de (I10092893)
|
| 1958 | i Mechlenburg 1366 | Lühe, Heinrich von der (I90804876)
|
| 1959 | I midtergangen....er en sten, hvorunder hviler "ærlig, viis og fornemme Mand Laurids Lauridsen6), fordum Raadmand i Aalborg, som i en Christelig Troe og Salig Guds Paakaldelse døde d. 4. Octobr. A 1649. Desligeste hans kiære Hustrue, ærlig og Gudfrygtig Matrone Else Baggisdatter, som og Salig i Herren hensov d.25. Novbr. Anno 1644" | Baggesdatter, Else (I1543)
|
| 1960 | i Nysted, Maribo | Kabell, Lyder Heinesen (I248)
|
| 1961 | i provstinde Blochs hus i Odense, Odense | Schmidt, Jørgen Vilhelm Præst (I2733)
|
| 1962 | i Sjælstofte, Lolland | Graa, Iver (I256)
|
| 1963 | i Skåne omkring 1250 | Neb, Niels Uffesen (I262)
|
| 1964 | i Skarholt, gav 1381 Afkald til fordel for Hr. Bo Jensen paa al sin Arv efter sin Broder og Søster, stadfæstede 1388 sin Farbroders Testamente, var 4. Okt. 1397 Ridder og beseglede da paa Gure et af Kongen udstedt Brev, kaldes 1402 Jakob Skaroltæ, Ridder, 1427 nævnes en Gaard i Malmø, som Hr. Jep Skarholt havde givet til en Sjælemæsse i Lund. | Rosensparre, Jep Jensen (I44)
|
| 1965 | i Skarholt, nævnes 1410, beseglede 1421 Vidnet af Skaanes Landsthing, at Sønderjylland hører til Danmark, 1427-46 Landsdommer i Skaane, gjorde 1434 med sin Hustrus Søskende Skifte med Bent Bille og hans Børn og Skjødede 1450 Gods til Hr. Torbern Bille | Rosensparre, Jens (Niels) (I42)
|
| 1966 | I Sønderlyng Herreds gejstlige skifteprotokol l657“l8l4, fol. 32a-34a findes et kort, ikke særlig velhavende, skifte efter Anne Jespersdatter. Det blev afholdt d. 7• oktober I689 i anledning af Laurids Thomsen Aabyes andet ægteskab. Det op lyses i skiftet, at Anne Jespersdatter efterlod sig 7 børn, hvis navne ikke nævnes. Af sølv anføres: "En Indiansk nød med 17 lod giort arbeide . . . . . 12 rdlr. 3 mark o skilling Et Søf begger 4 lod . . . . .2 rdlr. 2 mark Fire gi. Søf skeer 8 lod . . . . 5 rdlr. Skiftet viser endvidere at præstegården i Vorning må have været ganske god, der fandtes følgende besætning: "Heste oc Quæg: Et par bruune Heste i 8de Aar . . . . 16 rdlr. En bruun Hest i 7de Aar . . . . 8 rdlr. o mark En rød blisset Hoppe i 6te Aar . . . . 7 rdlr. 1 mark En bruun Hoppe i 6te Aar En gi. bruun Hoppe 2 Fem Køer To Quier 4 En blachhielmet Stud 15 7 T» TT TT Tt TT TT To mindre 6 To Stud ungnød 4 Fem smaae ungnød En Kalff Fiorten Faar Sex Lam 6 TT 5 TT 3 TT TT 1 TT 2 Tt Siuf smaae Suiin En bistok 1 Boets samlede aktiver blev 371 rdlr. 1 og passiverne 111 rdlr. o mark og 3 skilling mark og o skilling Til deling mellem enkemanden og børnene blev 26o rdlr. 1 mark og 3 skilling, heraf fik enkemanden 13o rdlr. o mark og 9| skilling, hver af sønnerne fik 21 rdlr. 2 mark og 12 1/4 skilling og hver af døtrene lo rdlr. 3 mark og 6 1/8 skilling. | Lindholt, Anna Jespersdatter Præstefrue (I20345178)
|
| 1967 | I tjeneste ved hertug Adolfs hoff på Gottorp, boede i Svavested. Officer, Hofmand hos Kong Johannes | Moth, Mathias (I51118538)
|
| 1968 | i Togæthorp, Lund | Krognos, Holger (I28819006)
|
| 1969 | i Torslundelille | Grubbe, Johannes Mogensen (I67)
|
| 1970 | i Tostrup, Skørring, Maribo | Kabel, Laurids Nielsen (I242)
|
| 1971 | i Vesterbæk & Urnegård | Urne, Cathrine Eriksdatter (I76632398)
|
| 1972 | i Zernin | Cernin, Hinricus I. de Ziarnin (I9376026)
|
| 1973 | i. Hans (Johannes) Husvig Bircherod, født 1. Jan. 1663 i København (V. Frue), Student 1680 fra København, 1681 Baccalaur, opholdt sig i nogen Tid hos sin Farbror, Professor Jacob Jensen Bircherod i Odense, til 1688 paa Rejse i Tyskland, Italien, Frankrig, England (imm. 30. Okt. 1685 i Oxford) og Holland, 1688 Magister, forinden sin Hjemkomst fra Udenlandsrejsen udnævnt til Professor ved Københavns Universitet, 1711 Rektor magnificus (se Dansk biogr. Leksikon og Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), død 20. Dec. 1720 i København, begr. 17. Jan. 1721 i Trinitatis Kirke; g. 1° 27. Febr. 1696 i Aalborg (Budolfi) m. Karen (Cathrine) Margrethe Hansdatter de Hemmer, dbt. 23. Febr. 1670 smst. (Budolfi), død 16. Marts 1713 i København; begr. 24. s. M. i Trinitatis Kirke (D. af Købmand Hans Rasmussen og Johanne de Hemmer) ; 2° 7. Maj 1714 i København (V. Frue) m. Ellen Marie Lemvigh, født 20. Juni 1688 smst. (V. Frue), begr. 30. Nov. 1759 smst. (V. Frue) (D. af Etatsraad, Højesteretsassessor Peder Lemvigh og Maren Worm) (g. 2° m. Bogtrykker Johannes Laverentzen) ; han og hans 2. Hustru stiftede ved Testamente af 19. Aug. 1718 et Legat med 3.000 Rdlr. under Universitetets Bestyrelse, hun stiftede ved Fundats af n. Dec. 1728 et Legat med 250 Rdlr. til Fordel for Konventhuset (nu Alm. Hospital), og ved Fundats af n. Juni 1729 Assessor Bircherods Seng i Vartov Hospital med 400 Rdlr. Ingen Børn. | Bircherod, Johannes Husvig (I2863)
|
| 1974 | I. Led - 2. Hr. Lage Ovesens Æt. - [Panter] | Panter, Lage Ovesen (I545)
|
| 1975 | I. Led - de danske Reventlow og Kaas af Mur Levede i Holsten. (jvf. DAA. X, 367) Stamfader til den fynske linje Reventlow - See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I1248&tree=2#sthash.AZjFoeM0.dpuf | Reventlow, Johannes (I799352)
|
| 1976 | I. Led - De egentlige Godov'er Ridder, var 1320 nærværende ved Arvedelingen mellem Greverne Adolf og Johan af Holsten, boede i Reinsfeld Sogn. | Godov, Ridder Peder (Henrik) (I22079094)
|
| 1977 | I. Led - Den yngre holstenske Linie. - [Walstorp] | Walstorp, Detlev (I3823216)
|
| 1978 | I. Led - Den ældste Slægt - [Kaas (Sparre)] | Kaas (Sparre), Niels Lændi (I27662924)
|
| 1979 | I. Led - Første Slægtled - [Pogwisch] Nævnes 1283 i Kieler Stadbuch i Forbindelse med sine Børn: Pueri domini Thetlevi de Poggewisk - Marquardus et Alhed, soror ipsius. | Pogwisch, Ditlev I. af (I30715193)
|
| 1980 | I. Led - Hr. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt indtil delingen i linjerne Lehmkulen-Wittmold, Bosse-Lindau og Søgård. - [von Ahlefeldt] . Fra Danmarks Adels Aarbog 1982-84 side 5033 ff. (opdateret). var 1319 i hertug Henrik af Mecklenburgs tjeneste, men 1320 grev Johan III's (den Mildes) lenspligtige mand, medforseglede 1323 som den sjette i rækken af 88 holstenske adelige disses forbundsbrev, og 1326 forbundet i Nykøbing F. mellem kong Christopher, hans sønner Erik og Otto, samt hertug Henrik II mod hertug Valdemar og greverne af Holsten, 1333 med sønnen (Benedictus senior et junior dicti de Alvelde) som greve Johans tro riddere, ligeså begge 1339, og er vel den i grev Gerhards privilegiebrev for byen Rendsburg af 1340 nævnte hr. Benedict. Var samme år med sønnen medlover for Sivert Buchwald, fulgte 1341 kong Valdemar på toget mod Kalundborg, der indehavedes af hertuginde Ingeborg, og bekræftede 15 juli i lejren ved Kjærbylund næst efter provsten hr. Peder Vendelbo kongens og Hansestedernes forbund til bekæmpelse af de røveriske holstenske adelsmænd. | Ahlefeldt, Ridder Benedict I von (I11977840)
|
| 1981 | I. Led - I. DE MIDDELADLERLIGE FORGRENINGER - [Juul] | Juul, Niels (I563)
|
| 1982 | I. Led - Stamfader til slægten Grubbe. Nævnes 1280 som Medudsteder af et Vidne om en Gave til Løgum Kloster, har 1284 beseglet en mellem Kongen og Kong Erik Plovpennings Døtre afsagt Dom, var s. A. nærværende, da Hertug Valdemar stadfæstede Flensborg Bys Privilegier, og synes at have staaet i Hertugens Tjeneste. | Grubbe, Johannes I. (I71)
|
| 1983 | I. Led - [Blome] Fra Danmarks Adels Aarbog 1935, II. side 18 ff. (opdateret). kom ifølge Familietraditionen i Tiden 1404-06 fra Braunschweig til Holsten med en til Enken efter den 1404 i Ditmarsken faldne Grev Gerhard, Hertuginde Elisabeth, Født Prinsesse af Braunschweig-Lüneburg (af Huset Welf) udsendt Undsætningsstyrke, men nævnes i Aktstykker først 1413. da han sammen med sin Broder Henrik laante Otto Sested (Sehested) 88 Mark, var 1420 Amtmand i Tønder. | Blome, Amtmand Didrik I von (I75098959)
|
| 1984 | I. Led - [Brahe] kendes kun fra Slægtebogs-angivelser. | Brahe, Verner I (I110)
|
| 1985 | I. Led - [Brinck-Seidelin] Oldefader til den i 1752 adlede Hans Diderick Brinck var Johan Sørensen Brinck, købmand og toldskriver samt fra 1643 rådmand i Aalborg, hvor han blev begr. 5. marts 1656. Med hustruen Kirsten Nielsdatter, begr. 12. aug. 1661, havde han 12 børn, af hvilke nr. 5, Didrik Johansen Brinck, blev døbt 31. aug. 1631 i Budolfi k. i Aalborg, hvorfra han blev student 1654. Efter at have studeret teologi en tid blev han 1662 indskrevet som medicinsk studerende ved universitetet i Leyden, var i 1665 inspektør ved fiskehandelen i Nordland og Finmarken, da han og hans hustru Helena (Lene) Hansdatter (død tidligst 1692, datter af Hans Pedersen, f. ca. 1590, borgmester og tolder i Laholm i Halland 1630-45, fra 1645 til sin død 1653 landsdommmer på Bornholm, hvor han boede på Vestergaard i Vester-Marie sogn) under sejlads til Bergen måtte gå i land på øen Valderöe, hvor sønnen Iver Brinck fødtes på gården Valderhaug på øens østside. 1669 flyttede familien til Uddevalla, hvor fadereen blev boghandler, 1675 til Holmestrand, 1680 til Linköping og 1682 til Kbh. Faderen, der 1676 udgav et historisk-topografisk, latinsk skrift om Lofoten, var senere lærer. 1681 blev Iver Brinck student i Stockholm og var 1683-86 huslærer i Norge (Drammen). Forældrene vendte 1684 tilbage til Norge, hvor faderen døde 1685 eller 1686 på Strømsø. ------ til Stamhusene Hagested 1753-1760 og Eriksholm 1760-1778 -, 1741 sekr. i Danske Kancelli, 1748-1768 ejer af Hagestedgaard, fra 1752 af Eriksholm og 1752-1768 af Holbæk Slots Ladegaard, 1752-1778 højesteretsassessor, 1752 adlet, 1754 virkelig justitsråd, 1766 etatsråd, 1773 virkelig etatsråd, 1774 konferensråd. | Brinch.Seidelin, Hans Diderick (I2937)
|
| 1986 | I. Led - [Bugge] Under dette navn anfører adelsleksikonnet en hel række forskellige våben, af hvilke dog de to sikkert kun skyldes en forveksling med de to med Buggerne besvogrede ætter Strangesen og Vendelbos våben, og af de øvrige kan kun et påvises virkelig aat være blevet ført. Det viser i guld-felt en halv, afhugget sølv- bevæbnet sort vildbasse og samme mærke på hjelmen; just dette våben viser hr. Niels Bugges og hans datter Ellines endnu bevarede Segl. Slægtsbøgerne fabler om, at denne slægt alt i Kong Frode Fredegods tid var kendt i Skåne- og Halland, og at skattekongen hr. Turild Bugge, der nok skal ligge begravet ved Glenstrup, var stamfader for de kristne Bugger: Mere troværdig er Holger Parsbergs alt af Klevenfeldt tiltrådte bemærkning om, at de Bugge'r har fælles herkomst med de gamle Høeg'er, hvis våben også viste en halv vildbasse. | Bugge, Niels Jacobsen (I494)
|
| 1987 | I. Led - [De gamle Basse'r] De gamle Basse'r. En gammel sjællandsk Adelsslægt, som i Vaabnet førte et afhugget sort Vildbassehoved med en Guld-Huggetand i Sølv-Felt og paa Hjelmen et grønt Træ mellem to siddende røde Egern. Slægten, der i det 14. Aarh. hørte til de mægtigste og anseteste bllandt Adelen, uddøde i Midten af det 15. Aarh. med Hr. Steen Basse. Ihvorvel denne havde skænket meget Gods til sin Søsterdatter Fru Sidsel Lunge og hendes Ægtefælle Hr. Torbern Bille paa det Vilkaar, at de skulle opkalde en af deres Sønner efter ham for saaledes at bevare Slægtnavnet, saa bortkastede dog denne Søn, der i Flæng kaldtes Steen Basse, Basse Bille, men hyppigst Steen Bille, eller i alt Fald hans Børn ganske Navnet Basse, og kun Fornavnet Steen, der endnu den Dag i Dag er almindeligt iblandt Steen Basse Billes Efterkommere, minder om Hr. Steen Basses Bestræbelser for at bevare sit Navn. Slægtnavnet Basse blev dog forplantet gennem et andet af Hr. Steens Søsterbørn, nemlig Anders Pedersen (Godov). Ogsaa til ham havde Hr. Steen lovet meget Jordegods, om han vilde give sin Søn Hr. Steens Navn. Siden betænkte han sig imidlertid oog gav Godset til Antvorskov Kloster og Nyborg Kirke, og Grunden hertil siges i Slægtebøgerne at have været følgende: Engang bød Anders Pedersen Hr. Steen Basse til Gæst og lod da af Skæmt bære en Kat paa Bordet for ham mellem to Fade, og da saaa det øverste Fad blev taget af, sprang Katten op mod. Hr. Steen. Men denne, der aldrig kunde lide Katte, blev vred og sagde, at han skulle kaste en Kat paa Søstersønnen igen, som denne ikke skulle le ad, og gav saa 24 Læster Korn til Antvorskov Kloster. Ikke desto mindre bar Anders Pedersens eneste Søn Navnet Steen Basse, og da denne yngre Steen Basse døde barnløs, optoges Basse-Navnet af Efterkommerne af to af hans Søstre, der begge vare indgiftede i en sjællandsk Adelsslægt, der hidtil ej havde ført Slægtnavn, men nu blev de saakaldte ?nye Basser". I det 14. Aarh. nævnes adskillige Mænd af Navnet Basse. Saaledes forseglede en Ridder Johannes Basse 1305 til. Vitterlighed et af Bispen i Aarhus udgivet Brev. 1319 nævnes Johannes Basse af Skaderyd (nu Skader i Sønderhald H.). En tredie Johannes Basse boede i Nordrup i Slagelse Herred og pantsatte 1355 Gods i Særslev og Sk jerne til Ur. Johannes Falster. 1370 og 71 har Offe Basse, Ridder, medbeseglet de om Forhandlingerne med Hansestæderne udstedte Breve. Disses Flåds paa Stamtavlen kendes ikke, om de overhoved alle hore til samme Slægt, men Stamtavlen er forøvrigt sikkert meget mangelfuld. | Basse (Gamle), NN I. (I64)
|
| 1988 | I. Led - [Drefeld] | Drefeld, Mogens (I83872005)
|
| 1989 | I. Led - [Due] Skulle angiveligt være søn af Niels Alexandersen, men kildeangivelserne er usikre. Hr. Anders Nielsen "af Sjælland", kaldes 1267 Dominus og tilholdt sig da Gods, som en vis Fru Estrid havde givet til St. Claras Kloster i Roskilde, beseglede 1279 til Vitterlighed et til samme Kloster udstedt Gavebrev, men kaldes da ikke Dominus, hvilket han derimod kaldes 1285, da han var Medudsteder af det ovennævnte Vidne om Als, hvorunder hans Segl endnu er bevaret. | Due, Anders Nielsen (I38155718)
|
| 1990 | I. Led - [Galskyt] Fra Danmarks Adels Aarbog 1893 side 167 ff. (opdateret) Navnet Galskyt forekommer alt fra Begyndelsen af det 15. Aarh. og føres af Adelsmænd, hvis Vaaben var en rød Mur med tre Tinder paa skraa i Sølv-Felt, paa Hjelmen to af Sølv og Rødt delte Vesselhorn, der i nyere Vaabenbøger angives at være besattte hvert med tre Paafuglefjer og med en Paafuglefjer mellem Hornene, men disse Fjer mangler i de ældre Segl (jvf. den hosstaaende Afbildning, der er en Gengivelse af Christoffer Galskyts Segl af 1580). Det er derfor ikke usandsynligt, at Slægten er en Linie af de Reventlow'er, Kaas'er og Daa'er, der alle førte samme Vaaben, men en Forbindelse imellem dem lader sig ikke paavise. Ogsaa i Bondestanden forekommer Navnet Galskyt alt i det 16. Aarh.; men den nu blomstrende Slægt af dette Navn synes dog ikke at stamme ned fra disse Bønder, idet dens Stamfader, Provst i Kjær Herred, Præst i Hammer Thomas Christoffersen Galskyt, død 25 Maj 1624, angives at være en Søn af nedennævnte Adelsmand, Christoffer Galskyt til Kornumgaard med en Frue af de Galde'r, men at have „lagt Stammen øde" ved at gifte sig ufri, hvorimod Andre berette, at det alt var Faderen Christoffer Galskyt, der mistede sit Adelskab ved at ægte Dronning Anna Cathrines Kammerpige. Der er sikkert Noget sandt i disse Traditioner, - Kornumgaard tilhørte 1634 og 1647 en Peder Thomsen Galskyt — men Sandheden synes at være bleven en Del forvansket. Da Thomas Galskyt blev Præst 1588, kan hans Fader ikke have været gift med en Kaammerpige hos Dronning Anne Cathrine; men da der slet ingen Oplysning haves fra paalidelige Kilder om Christoffer Galskyts Giftermaal, har muligvis Sønnen enten været uægte født eller i hvert Fald Søn af en ufri Moder, hvorpaa ogsaa tyder, at han gik over i den gejstlige Stand. Sikkert er det, at denne Thomas Galskyt ikke af Samtiden henregnedes til Adelen, og at altsaa Adelskabet paa en eller anden Maade er sat overstyr før 1660, saa at en nøjere Prøvelse af Slægtskabet mellem de adelige og de uadelige Galskyt'er her er uden Betydning. - See more at: http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I7532&tree=2#sthash.QGB5eG9W.dpuf | Galskyt, Jens Nielsen (I52407368)
|
| 1991 | I. Led - [Gjordsen] . I Mecklenburg hed slægten Göretze, Göritz, Gortz og lignende. Ridder, var 1314 Vidne ved Delingen mellem Greverne Adolf, Gert og Henneke, nævnes atter 1318 og levede endnu 1320. | Gjordsen, Ridder Johan van Gortz[ (I80951908)
|
| 1992 | I. Led - [Grubbe af Særslev] Denne gamle sjællandske Slægt, hvis Vaaben var en gaaende Vildbasse i Skjoldet ? oprindelig over tre Bølger, hvis man kan stole paa Klevenfeldts Afbildning af Hr. Herluf Jakobsens nu tabte Sigil ? paa Hjelmen to Vesselhorn (jvf. D. Adel. Sig. 88, 448?49), kan man kun i Mangel af et andet Slægtnavn tillægge Navnet Grubbe; thi, saavidt vides, var det kun Hr. Herluf s to Sønner Peder og Jakob, der benyttede dette Tilnavn, vistnok en mødrene Arv, medens hans tredie Søn Bo, troligvis af lignende Aarsag, kaldte sig Bo Dyre; baade Grubbe- og Dyre-Navnet synes desuden at være gaaet af Brug i denne Slægt ved de nævnte tre Brødres Død. | Grubbe, Jakob (I97)
|
| 1993 | I. Led - [Gyldenstierne] maaske den Hr. Niels Eriksen, der 1310 omtales i Provst Kristjer i Hardesyssels Testamente som have ejet Gods i Nørre Bork (Nørre Horns H.); skal være begravet i Sønderholms kirke, hvor hans Ligsten med fædrene og mødrene Vaaben saas; angives gift med Edel Saltensee | Gyldenstjerne, Niels Eriksen (I8154493)
|
| 1994 | I. Led - [Hummersbüttel] . Lambertus de Hummersbutle; nævnes 1253 som Medlover for et af Raadene i Lybek og Hamborg til Hr. Heinrich von Barmstede foretaget Salg, da Væbner, men 1266 Ridder, da han var Vidne ved Grev Gerhard af Holstens Salg af den nye Mølle i Hamborg. Roskildehistorier: Ridder i Holsten 1253. Gods i Niendorf sogn, Hamborg Fra Danmarks Adels Aarbog 1922 side 503 ff. (der findes ingen opdateringer til slægten). Denne Slægt, hvis første kendte Mand, Lambert Hummersbüttel, optræder 1253, fører ligesom Familierne Wedel, Struz, Kale, vom Lohe, Porsfeld og Schorlemer i sit Vaaben et rødt Retterhjul med 16 Takker og 8 Eger baade i Skjoldet og paa Hjelmen, og har taget Navn efter Landsbyen Hummersbüttel (Hummelsbüttel) i Niendorf Sogn, en Mil Nord for Hamborg, der 1394 benævnes „up deme Hummersbutle". Nærved laa andre af dens Besiddelser, Farmsen og Tondorf i Rahlstedt Sogn; Sasel, Tangstedt, Ohlstedt og Wohldorf i Bergestedt Sogn; sydøstlig for Hamborg Boberg og Schiffbeck i Steinbeck Sogn og Ulensiek i Reinfeld Sogn. Familien vandrede nordpaa over Oldesloe og erhvervede Bargfeld, Borstel og Stegen i Sülfeld Sogn; dens Hovedborge var Wohhldorf og Stegen (1341). Foruden store Pantelen i Kongeriget ejede den, efter at være fordrevet fra Holsten, Lykkesholm (Ellested S.). Navnet Hummersbüttel (opstaaet af Mandsnavnet Hunmar og Büttel, en Byggeplads), til hvilket nærmest knytter sig Mindet om Slægtens utæmmelige Rovlyst, uddøde i Mandsstammen 1496 med Ditlev Hummersbüttel. En Gren af Slægten, der kaldte sig Struz, boede i Poppenbüttel (Bergstedt Sogn), men forbigaas her. Om de øvrige vaabenbeslægtede Familier se Vierteljahrschrift des Herold 1892, 297. | Hummersbüttel, Ridder Lambertus de (I3227364)
|
| 1995 | I. Led - [Hvide - Marsk Stig] til Tygestrup (Kongsdal, Merløse H.), Eskebjerg (Bjerre H.), Møllerup og Bjørnholm (Sønder H. Dyrs), Bjørnkjær (Hads H.?) m.m., var 1275 Marsk og Anfører for den til Sverig sendte Hær, 1284 en af Voldgiftsmændende i Trætten om Arven efter Kong Erik Plovpenning, dømtes 1287 fredløs som Medskyldig i Kongemordet på Erik V Klipping i Finderup Lade, flygtede til Norge, og feidede herfra mod sit Fødeland, indtog 1289 Samsø og brændte Taarnborg og Skjelskør, byggede 1290 Borgen paa Hjelm. | Hvide, Marsk Stig Andersen (I35006292)
|
| 1996 | I. Led - [Høeg, Banner, Brune, Rød] | Banner, Erik Nielsen (I516)
|
| 1997 | I. Led - [Linien Glob (Due)] | Glob, Mogens N (I161)
|
| 1998 | I. Led - [Myndel] var 1444 Kongens Foged og Møntmester i Malmø, fik 1446 Skjøde paa en Gaard i Malmø og 1449 paa tre Boder samme sted, kaldes udtrykkelig velbyrdig Mand | Myndel, Møntmester i Malmø Hans (I32240568)
|
| 1999 | I. Led - [Oxe] angives at være kommen fra Tyskland til Danmark og her at have antaget navnet Oxe. Fra Danmarks Adels Aarbog 1907 side 339 ff. (opdateret). Slægten Oxe menes at have taget sit Navn efter sit Vaaben, som var en gaaende rød Oxe i Sølv Felt og paa Hjelmen en halv opspringende rød Oxe. Imidlertid berettes, at dens oprindelige Navn var Reiendorff, og at den først efter at være indvandret til Danmark fra sin oprindelige Hjemstavn Franken har forandret Slægtnavn; det lyder ret sandsynligt, men Navnet Reiendorff er dog ikke truffet i samtidige Kilder her i Danmark og var, saavidt spores kan, heller ikke kendt i Franken. Derimod sskal der i Franken have levet en Slægt af Navnet Oxe, der uddøde 1564 med Jørgen Pancratz Oxe til Guntzendorf, og det er vel da ret sandsynligt, at de danske Oxe'r var en Linie af denne Slægt, saa meget mere som Rigshofmesteren Peder Oxe paa egne og sin Broder Albrechts Vegne gjorde Fordring paa de af nysnævnte Jørgen Paneratz Oxe indehavie Lensgodser. Peder Oxe kalder sidstnævnte sin „lieber Vetter und Schwerdt-magen", og denne havde ogsaa for sin Død erklæret, at han ingen, nærmere Arvinger havde end Peder Oxe; men desuagtet fik denne ikke de paagældende Godser, der var Len under Biskopperne af Würtzburg og Bamberg. Det ses dog, et de Oxe'r af Guntzendorf førte ganske, samme Slægtvaaben som de danske Oxer. I Sverige har levet en 1790 uddød adelig Slægt Oxe, der mente sig at nedstamme fra den 1490—95 i Danmark levende Ridder Oluf Oxe, men selve dens Slægttavle modbeviser denne Paastand, som yderligere svækkes af den Omstændighed, at disse svenske Oxer i deres Vaaben kun førte en halv Oxe. | Oxe, Johan I. Reiendorff (I48934016)
|
| 2000 | I. Led - [Porse, Kyrning, Pæp] | Porse, Knud (I11579819)
|