Notater
Match 1,801 til 1,900 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1801 | Hjemmedøbt 13 April 1718. Dåben senere Confirmeret i Korning Kirke. Tviling. Broderen blev Døbt Thomes. | Ussing, Peder (I1575)
|
| 1802 | Hjemmedøbt 13 Dec. 1807 Døbt i Kirken 2. søndag efter Hellig Tre Konger | Thustrup, Julie Margrethe (I1813)
|
| 1803 | Hjemmedøbt 14 maj | Winding, Peder Andersen Præst (I3956)
|
| 1804 | Hjemmedøbt 14 sep 1834 | Andersdatter, Christiane (I38008552)
|
| 1805 | Hjemmedøbt 15 April | Larsen, Jens Petter (I1682)
|
| 1806 | Hjemmedøbt 16 OCT 1817 | Larsen, Sidsel (I87688161)
|
| 1807 | Hjemmedøbt 17 April 1818 | Siwert, Chatrine (I1828)
|
| 1808 | Hjemmedøbt 18 Jan 1817 | Nielsen, Lars (I1991)
|
| 1809 | Hjemmedøbt 18 september 1817 | Rasmussen, Peter (I945)
|
| 1810 | Hjemmedøbt 19 ejusd = samme måned | Jahn, Barbara Maria (I1609)
|
| 1811 | Hjemmedøbt 2 Feb 1808 | Nielsdatter, Kirstine Marie (I1990)
|
| 1812 | Hjemmedøbt 20 May 1801 | Hansen, Peder (I1794)
|
| 1813 | Hjemmedøbt 21 jun 1834 | Christensdatter, Ane Dorthe (I1816)
|
| 1814 | Hjemmedøbt 21 oktober | Jagd, Ole Melbye (I882)
|
| 1815 | Hjemmedøbt 22 feb 1822 | Høxbroe, Karen (I1983)
|
| 1816 | Hjemmedøbt 22 maj 1823 | Rasmusdatter, Inger Kirstine (I948)
|
| 1817 | Hjemmedøbt 22 marts 1820 | Rasmussen, Kristian Ludvig (I946)
|
| 1818 | Hjemmedøbt 25 April 1708 | Busch, Christopher Heidenreich Frederiksen Præst (I3144)
|
| 1819 | Hjemmedøbt 25 Dec 1709 | Busch, Dorthe Friderichsdatter (I3160)
|
| 1820 | Hjemmedøbt 26 Oktober 1823 | Andersdatter, Karen Marie (I1019)
|
| 1821 | Hjemmedøbt 27 Aug 1818. Publiceret i Kirken 4 Oktober 1818 | Rasmusdatter, Birthe (I1461)
|
| 1822 | Hjemmedøbt 27 feb. 1802 | Baggesen, Dorothea Bolette (I1480)
|
| 1823 | Hjemmedøbt 29 Feb 1812 | Nielsen, Peder (I1989)
|
| 1824 | Hjemmedøbt 29 mar 1811 | Michaelsen, Frederikke Elisabeth Marie (I2375)
|
| 1825 | Hjemmedøbt 29 nov 1825 | Rasmussen, Frits (I947)
|
| 1826 | Hjemmedøbt 3 maj 1849 | Pommer, Dorthea Catharina (I772)
|
| 1827 | Hjemmedøbt 30 Jan 1814 | Hansdatter, Karen (I1791)
|
| 1828 | Hjemmedøbt 30 maj 1803 | Pedersdatter, Maren (I1938)
|
| 1829 | Hjemmedøbt 31 August | Jagd, Kirstine Marie (I883)
|
| 1830 | Hjemmedøbt 31 august 1798 | Baggesen, Frederik Vilhelm Magert (I1477)
|
| 1831 | Hjemmedøbt 4 Apr 1713 | Busch, Petter Christian Frederichsen Præst (I3145)
|
| 1832 | Hjemmedøbt 4 Feb 1811 | Hansen, Niels (I1793)
|
| 1833 | Hjemmedøbt 4 maj | Olsdatter, Inger (I840)
|
| 1834 | Hjemmedøbt 7 August | Jagd, Christen Henrik (I884)
|
| 1835 | Hjemmedøbt 7 May 1809 | Hansdatter, Ingeborg (I1795)
|
| 1836 | Hjemmedøbt 7 okt 1809 | Nielsdatter, Kirstine Marie (I707)
|
| 1837 | Hjemmedøbt 9 juli 1848 | Jensdatter, Grith (I1285)
|
| 1838 | Hjemmedøbt af Førstelærer Pedersen, Haslev. Dør før Dåbskundgørelsen | Christensen, Ester (I940)
|
| 1839 | Hjemmedøbt af Førstelærer Pedersen, Haslev. Dør før Dåbskundgørelsen | Christensen, Knud (I939)
|
| 1840 | Hjemmedøbt den 30 januar | Christensen, Poul (I838)
|
| 1841 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Emmy Martha, Jacobsen (I96224305)
|
| 1842 | Hjemmedøbt samme dag | Olsen, Daniel (I11004116)
|
| 1843 | Hofmarskal i Brandenburg. | Königsmarck, Ridder Walter von (I7196604)
|
| 1844 | Hofpræst og Historiker. Oversatte SAXO. Project Runeberg : Den danske Literaturs Historie fra dens Begyndelse til vore Dage (1881) Author: Fr. Winkel Horn - Tema: Danish Literature Anders Sørensen VedeI blev født 1542 i Vejle (Vedel), hvor hans Fader var Kjøbmand. Femten Aar gammel kom han til Ribe, hvor han kom i Huset hos Skolens tidligere Rektor, den under Reformationstiden omtalte dygtige Skolemand Jens Pedersen Grundit, som nu var Præst ved Domkirken, men endnu vedligeholdt en Slags Opdragelsesanstalt, fra hvilken der udgik mange udmærkede unge Mænd. Denne, hvem Vedel sluttede sig til med inderlig Kjærlighed, der fik et smukt Udtryk i den Levnedsskildring han gav af ham og Skolens daværende Rektor. Salmedigteren Hans Thomæsen, fik afgjørende Indflydelse paa hele Vedels Aandsretning, og navnlig blev hans historiske Sans i den Grad næret og udviklet i Grundits Hus, at han, endnu inden han var atten Aar gammel, bl a. havde skrevet en kort Udsigt over Fædrelandets Historie. Nitten Aar gammel kom Vedel til Universitetet, men allerede Aaret efter drog han uden Lands som Hovmester for Tyge Brahe. 1568 blev han Hofpræst hos Frederik den anden, hvilket bragte ham i Forhold til mange af Landets ædleste og bedste Mænd, hvem det laa stærkt paa Sinde at faa Fædrelandets Historie ordentlig og udførlig behandlet, og som nu blev opmærksomme paa hhans Dygtighed og udprægede historiske Interesser og ivrig opfordrede ham til at følge dem. Kantsleren Johan Friis gjorde, hvad han kunde for at faa Vedel til at tage det Kald op, som hans Lyst og Evner saa bestemt henviste ham til, i det han gav ham Kristjern Pedersens Oversættelse og opfordrede ham til at forbedre den eller oversætte Saxos Værk paa ny. Vedel turde imidlertid ikke vove sig til nogen af Delene, men da Peder Oxe kort efter Kantslerens Død atter opfordrede ham dertil, gik han endelig ind paa at paatage sig Arbejdet. 1573 fik han et Kanonikat i Ribe, og fra nu af var det afgjort, at han skulde vie sit Liv til at arbejde paa ,,at vi saa vel som andre Nationer kunde have en ordentlig Historie og Krønike." 1575 udkom Oversættelsen af Saxo. Det var første Gang, at dette ypperlige og i saa mange Henseender befrugtende Værk blev tilgængeligt uden for de lærde Kredse. Vedels Oversættelse kan ikke prises for stærkt; den indtager ved sit sammenlignelsesvis overordentlig rene og ædle Sprog en fremragende Plads i Datidens Literatur og vil til alle Tider staa som et af vore mærkeligste og betydeligste Sprogmindesmærker. Det laa for den Tids Forestillinger nær, at den, der oversatte Saxo, ogsaa burde fortsætte hans Værk. Kristjern Pedersen, Saxos første Oversætter, havde syslet med Arbejder i denne Retning, og det var ogsaa Vedels højtstaaende Velynderes Mening, at denne havde en Forpligtelse til at gaa videre paa den saa heldig betraadte Vej. Man sørgede for hans Stilling i ydre Henseende saaledes, at han helt og holdent kunde hengive sig til dette Arbejde. Han bosatte sig nu i Ribe, hvor han boede til sin Død, og gav sig ivrig i Færd med at gjøre Forarbejder til det store Værk, man havde overtalt ham til at paatage sig. Han var sig Arbejdets Betydning fuldt bevidst og havde ogsaa en levende Følelse af dets Vanskelighed, da han skred til Værket, hvilket kommer klart til Syne i det lille Skrift, "Om den danske Historie at beskrive", i hvilket han udviklede sin Plan, men hans Mod og Haab om at kunne udrette noget godt og gavnligt derved voxede, jo længere han naaede dermed, om det end blev ham klart, at hans utaalmodige Velynderes og hans egne sangvinske Forhaabninger om, at det maatte kunne gjøres paa nogle faa Aar, beroede paa en Misforstaaelse. Der manglede saa godt som alle Forarbejder, og det kostede stor Møje at samle det nødvendigste Materiale, i hvilket øjemed han gjorde flere vidtløftige Rejser rundtom i Landet, og da han endelig var naaet saa vidt, at han kunde begynde paa Udarbejdelsen, tog man Arbejdet fra ham. Vedel var ikke længere i Gunst ved Hove. Frederik den anden, der havde interesseret sig levende for hans Arbejde og selv havde opfordret ham dertil, var ikke mere, og de fleste af hans adelige Velyndere vare ogsaa døde. Nogle uforsigtige Udtryk om Frederik den anden i den Ligtale, han holdt over ham, har utvivlsomt gjort Kristian den fjerde uvillig stemt imod ham, og i den Kreds, der omgav den unge Konge, var man vel opsat paa at faa Danmarks Historie skreven, men dels var man som Følge deraf misfornøjet med, at det trak saa længe ud med Vedel, og dels vilde man have det gjort paa en anden Maade, end han havde i Sinde. Man var nemlig kommen i Tanke om, at saadan en Bog jo egentlig slet ingen Nytte var til, naar den var skreven paa Dansk og altsaa utilgængelig for fremmede lærde. Kort sagt, Vedel var falden i Unaade, og man havde en anden Mand, som man ønskede Arbejdet overdraget til. Det var Professoren i Græsk Niels Pedersen Krag, som under en Sendefærd til Skotland var kommen i stor Gunst hos Kong Jakob den sjette og hans lærde Mænd, og hvem en af disse under sit Ophold her havde henledet Opmærksomheden paa som en Mand, der var særlig skikket til at skrive sit Lands Historie. 1594 blev han udnævnt til kongelig Historiograf og fik det Hverv at skrive Danmarks Historie. Vedels Forestillinger vare forgjæves, saa meget mere, som han netop nu mistede sin sidste tals-mand, Kantsleren Niels Kaas. Aaret efter fik han Befaling til at overgive ikke blot alt, hvad han havde samlet af Materiale til sit Værk, men ogsaa alt, hvad han havde udarbejdet deraf. Hvor meget eller hvor lidt Vedel vilde have formaaet at udrette, er det naturligvis umuligt at have nogen begrundet Mening om; kun saa meget kan siges med Vished, at til at føre det Kæmpeværk igjennem, som han havde sat sig for; vilde hans Kræftæfter ikke have strakt til, medens der paa den anden Side er al Rimelighed for, at han med de omfattende Forarbejder, han havde gjort, og opfyldt af Iver for Sagen, som han var, i alt Fald vilde have givet Brudstykker af en Danmarks Historie, soom i og for sig vilde være blevne af Betydning for vor Literatur, omend utvivlsomt langt mere i folkelig end i videnskabelig Henseende. Nu blev hans Livs Gjerning brat afbrudt. Hans Samlinger bleve overgivne til Niels Krag, og da man samtidig toog største Delen af hans Indtægter fra ham, afskar man ham ogsaa fra paa egen Haand at begynde forfra med Udsigt til nogen Fremgang, selv om han efter dette Stød havde haft aandelig Kraft dertil. Udbyttet af hans Arbejde paa dette Omraade blev nu kun ringe; det indskrænkede sig til den før nævnte lille Afhandling, "Om den danske Historte at beskrive" *) og nogle faa Levninger af, hvad der var udarbejdet, bevarede i Haandskrift **). Han syslede lige til sin Død (1616) med historiske Arbejder, men udgav intet efter det haarde Slag, man havde tilføjet ham. De Forventninger, man havde gjort sig om, hvad Krag skulde udrette, blev selvfølgelig skuffede. Man haabede og ventede at denne vilde faa sit Arbejde, der skulde gaa fra Kong Frodes ned til hans egne Dage, færdigt paa sex Aar. Han forsømte sit Embede som Professor ved Universitetet for sin Historieskrivnings Skyld, blev omsider Forstander for Sorø Akademi for at faa Ro til udelt at hellige sig til den, men havde, som rimeligt var, ikke faaet stort mere end godt begyndt, da han døde 1602. Han havde da ikke faaet udarbejdet mere end de første sytten Aar af Kristian den tredjes Historie. Ved hans Død adsplittedes Vedels Samlinger. *a) Oratio de vita et obitu Joh. Petri Grundith. 1567. *) Udgivet af Nyerup 1787. **) Et Stykke, ,,Kong Svend Haraldssøn Tiuveskæg" blev udgivet 1705 tillige med Vedels udførlige Fortale til Krøniken. http://www.geocities.com/Heartland/Estates/5640/mettehlaugesen.html Anders Sørensen Vedel levnedsbeskrivelse 1542: Den 9. november blev han født i Vejle. (deraf tilnavnet). Hans forældre var købmand ogrådmand Søren Sørensen og Sidsel Andersdatter. (datter af borgmesterAnders Bertelsen i Vejle). 1556: Faderen havde håbet Anders ville fortsætte hans købmandsforretning, men rektoren i Vejle fik ham overtalt til at sende Anders Til Ribe, da han ikke kunne lære mere i Vejle. Han kom til at bo hos sin slægtning Jens Grundet, der tidligere hae havde været rektor i byen, men som nu var præst ved domkirken. Opholdet i Ribe fik stor betydning for Anders. Ribe var på den tid et åndeligt centrum i Danmark. Udover skolegangen, læste Anders, sammen med Jens Grundet, de latinske historikere. I denne tid vågnede hans historiske interesse. 1561: Blev han student, og rejste til København, hvor han også kom i forbindelse med indflydelsesrige kredse. 1562: Blev han sendt til Leipzig, som hovmester for den 15. årige Tycho Brahe. De blev 3 år i Leipzig, hver beskæftiget med sit. Anders får tilbud om at træde i kurfyrstens tjeneste, men afslår, han vil hellere hjem. 1565: Rejser han til Wittenberg, for at afslutte sine studier. Her bliver han i 2 år. 1567: Kom han tilbage til Danmark. Han havde forgæves søgt stillings om rektor, da Frederik den 2. udnævner ham til hofpræst. Han kommer nu sammen med de ledende mænd i Danmark. F.eks. Peder Oxe, Niels Kaas, Walkendorf og Huitfelt. Ved sammenkomster med dem, nedskrev han hvad de fortalte om deres andel i de historiske begivenheder. 1570: Johan Friis opfordrer ham til at oversætte Saxo fra latin til dansk. Anders undslår sig, men bliver senere overtalt til det af Peder Oxe, som samtidig giver ham økonomiske muligheder for at kunne arbejde med det, ved at give ham et kannike embede i Ribe. 1575: I juni blev han færdig med oversættelsen af Saxos Danmarks Krønike. Den blev tilegnet Frederik den 2. Sidst på året bliver Anders meget syg, og rygtet går at han er død. 1578: Anders gifter sig med Hans Svanings 15-årige datter, Marine. Til Anders' store sorg, dør hun i barselssengen samme år. Anders lader en tavle med deres portrætter opsætte i Ribe domkirke. 1580: Efter pres går Anders med til at ville skrive en Danmarkshistorie. Den skulle begynde hvor Saxo ender. Han bliver udnævnt tilHans Svanings efterfølger som Kgl. historiograf. Svaning fik besked påat aflevere hvad han havde samlet af stof. 1581: Gifter Anders sig med Mette Hansdatter, biskop Hans Laugesensdatter. Svigerfaderen overlader ham en gård i Skolegade i Ribe, somhan giver navnet Liljebjerget. Han udarbejder en plan for sithistorieværk. Det skulle bestå af 22 bind. 1586: Tager han på en rejse Danmark rundt, for at lære landet atkende, inden han gik i gang med at skrive dets historie. Under turenbesøgte han Tycho Brahe på Hven. Medens han var der, kom Frederik den2. og hans dronning på besøg. Dronningen var meget interesseret i degamle folkeviser, og Anders lover at sende en afskrift af de viser hanhavde samlet. 1588: Dør Frederik den 2. og Anders holder sin berømte ligprædiken,hvor han siger at kongen kunne have levet mange år endnu, hvis hanikke havde drukket så meget. 1589: Anders løfte til dronningen er blevet til et enestående værk med100 udvalgte danske viser, trykt på hans eget bogtrykkeri påLiljebjerget, og tilegnet dronningen. 1594: Mange var ved at være utålmodige med Anders. De ville snartgerne se den historiebog. Den 23. juni blev der sendt et kongebrev tiladelen i Danmark og Norge, om at sende hvad den havde af dokumentertil professor Niels Krag, som også havde påtaget sig at skrive enDanmarks historie. 1594: Vedel anede katastrofen og ilede til København for at tale sinsag. Han fik et år til at gøre sit værk færdigt. 1595: Han blev ikke færdig, og han fik nu samme ordre som Svaning før ham. Han skulle aflevere alt hvad han havde samlet. han afleverede endog sin egen bogsamling i håb om, at formilde regeringen. Han prøvede forgæves at få den ledige bispestilling i Ribe. Hans embede som prælat blev ham frataget. Han levede nu stille i Ribe, optaget af studier og dristige planer til nye store værker. 1616: Den 13. februar døde han efter kort tids sygdom. Hans gravsten i Ribe domkirke er forsvundet, men Ribe historikeren Terpager har i det 18. århundrede nedskrevet teksten.: M. Andreæ Velleii, historieographi Regii "Salig M. Anders Sørenssøn Vedel, fordum prædickant på Kiøbenhaffns slot, siden Kong. Mayst. og disse Rigers historicus, så og Decanus, Canicke og Senior her udi Riber domkirke, døde den 13. februari år1616, udi hans alders 74. år. Hans anden huhustru Mette M. Hans Laugissøns fordom biscop her udi Ribe hans daatter. Med hvilcken hand lefde i en gudelig egteskaf 35 år. Og imidlertid aflede med hende sex sønner og tre døtre. Hun hensof udi herren i hendis alders 72. år den27. dag december år 1633." | Vedel, Anders Sørensen (I71497550)
|
| 1845 | Holmens Kirkegård - Skibskirkegården - var anlagt som fattigkirkegård til begravelse af de i kongens tjeneste stående ubemidlede uniformerede matroser og deres familier, "så at aldeles intet for jorden enten til Kirken eller Skolen skulle gives, mens enhver, som de bedst ved og kan selv grave den Grav, som fra Holmen dertil er bestilt". Ubemidlede boende på Bremerholm skulle også begraves på Skibskirkegården. Af en befaling udstedt af Holmens Kirkes Patron i 1706 fremgår det, at det skulle tages alvorligt, at kirkegården var for ubemidlede, idet "ingen i Kongens Tjeneste ved Holmen, som var formuende nok til at kunne betale til Kirken for jorden og SSkolen, måtte begraves uden for Østerport, eftersom Kirkegården alene var anlagt til de ganske Fattige". Kirkegården var med sine 500 kvadratalen kun halvt så stor som i dag. Under pesten i 1711 blev den fyldt til bristepunktet, idet antallet af begravelser mere end fordobledes, for "Intet sted lyste de hvide Kors så hyppigt på dørene, som i de små nyboderhuse". I årene efter pesten blev anordningen af 1706 imidlertid tilsidesat blandt andet fordi begravelsespladserne inden for voldene stort set var brugt op, hvorfor også mange formuende efterhånden blev jordfæstet på Skibskirkegården. | Johnsen, Ane Margrethe (I907)
|
| 1846 | Holstensk uradelsslægt - Roskildehistorier Nævnt 1341 | Blome, Herman (I85129314)
|
| 1847 | Hornbek. Anders Olsens enke, død d. 17 april, begravet 4 Søn e Paaske, gl. 76 aar | Svensdatter, Johanne Marie (I1139)
|
| 1848 | Horsens skifte: 404 Steffen Rasmussen Hofgaard, borgmester i Horsens. 27.7.1716, fol.475. E: Bodil Jørgensdatter Høgsbro. LV: Didrik von Ham. B: Maren, Lisbeth Cathrine, Bodil. Første ægteskab med [Karen Jensdatter, skifte 23.11.1700 lbnr.156]. B: Gertrud g.m. Claus Cortsen i Horsens ved Didrik Cortsen Flensborg i Horsens, Erik 19. FM: Niels Sørensen Maltesen, Niels Jensen Munk. | Hofgaard, Steffen Rasmussen (I92841)
|
| 1849 | Hospitalforstander i Vejle. Begyndt film M 549034 fra Rigsarkivet. Jyske registre. År 1775 – 1776. 32 Studiosus Bagge Baggesen, bevilling at må antages til Hospitals forstander, uagtet han er gift og har børn. C7mus G a v, at eftersom studiosus Bagge Baggesen af vor købstad Ribe i vort land Nørre Jylland, for os allerunderdanigst haver andraget, at ham af os elskelige Theodose Levetzau etc. og her Tonne Bloch er givet løfte om at blive antagen til hospitals forstander i vor købstad Vejle, når han kunne erholde dispensation i lovens 2 bogs 19de capitels 1ste articul, siden han er gift og har børn; Da ville vi, efter sådan herom allerunderdanigst giorte ansøgning og begiæring, samt den fra fornævnte stiftbefalingsmand Levetzau og Biskop Bloch derpå givne erklæring, allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilger og tillader, at bemelte Bagge Baggesen, uden hinder af firskrevne lovens articul, må på vores nærmere confirmation antages til forberørte tieneste, så og at hvad han i sin tid kunne efterlade sig, må efter hans død tilfalde dem, som ellers ere hans arvinger efter loven, uden derpå at må giøres nogen prætention af hospitalet, hvorimod han til bemeldte Vejle hospital, for dets arve ret strax skal erlægge en recognition af tyve ixdaler. Forbydendes etc. Christiansborg den 15 februar 1776. | Baggesen, Bagge (I1491)
|
| 1850 | Hospitalsdegn i Randers | Hee, Jørgen Christensen Degn (I3184)
|
| 1851 | Hospitalslem | Ditlevsen, Anne Sophie Jacobsdatter (I930)
|
| 1852 | Hovedlinjen Duzow & Turow Heinrich II Löwes marsk Landmarskal Meklenborg Forstander Zarrentin kloster Vidne ved Ringsted Landsting 1329 Kendt 1305 | Lützow, Ridder Wipert von (I80436464)
|
| 1853 | Hr. Blichers Hustru begr. 17 jul | Gantzel, Pouline Thomasine Jørgensdatter Præstefrue (I18623310)
|
| 1854 | Hr. Jens Begere, der 1358 oplod Kongedømmet Gods i Fæby (Baarse H.), som han fik med sin Hustru Johanne, Hr. Jens Urnes Datter, begr, i Ringsted Kirke. | Begere, Jens (I40887625)
|
| 1855 | Hr. Johan Limbek til Trøiborg (Lø H.), kaldes 1375 Henneke Limbek og vidnede da sammen med sin Fader, stævnedes ogsaa 1377 til at møde for den keiserlige Domstol, var 1379 Ridder og pantsatte da Gods i Alslev og Kummerlev, som Hertug Valdemar havde afstaaet til hans Frænde Hr. Johannes Limbek til Løgum Kloster for 150 Mrk., som han var Klostret skyldig for den Skade, han og hans Frænde Hr. Nicolaus Kudy havde tilføiet Klostret, og i Betaling for deres Leiersted i Klostret, naar Gud kaldte dem, beseglet af hans Fader Hr. Lyder Limbek, Nicolaus Kudy og Gotskalk Skyærv, Riddere, samt Blixe Limbek, hans Broder. | Limbek, Johan Lydersen (I33877423)
|
| 1856 | Hr. Johannes Munk eller Johannes Palnesen, var 1327 Ridder og fik da paa Vendsysselting Vidne, at han aldrig havde bortskødet det Gods i Elkjær (Kjær H.), som han arvede efter sin Hustrus Broder Jon Aagesen, men at det var ham voldelig frataget, indførte 1328 med 3 Andre Andreas Lagesen i Gods i Albæk Sogn i Vendsyssel og beseglede da med en vinrankebelagt Bjelke. | Munk, Johannes Palnesen (I96139237)
|
| 1857 | Hr. Jørgen Grundtvig Sognepræst til Ledøje og Smørum Menighed, død 8 Augusti i sin alderdoms 54ende Aar og fra hans Embedes 25ende Aar. Hans lig blev ført til Smørum Kirke den 14ende Ejusd, og blev begraven i Kirkegangen strax neden for Hjørnetårnet. | Grundtvig, Jørgen Ottesen Præst (I2672)
|
| 1858 | Hr. Lyder Limbek, nævnes 1335 sammen med sine Brødre, var 1350 Ridder og kjøbte da „Byrkæthorp og Byrkæthorp Mark" af Provsten i Tvilum Oluf Gunulfsen, var 1351 sammen med Hr. Johannes Limbek Forlover for Hr. Iven Krummedige, nævnes 1353 som oven berørt i Vinningaa-Forliget og har vistnok hørt til Kongens Modstandere, beseglede 1356 til Vitterlighed Overenskomsten mellem Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) og Drosten Hr. Nicolaus Limbek, fik 1357 Lundtoft Herred i Pant af Hertug Valdemar, beseglede 1360 Recessen i Kalundborg, nævnes 1363 sammen med Hr. Nicolaus Limbek Forlover for Kongen for Hertuginde Ingeborgs Medgift, deltog 1368 begge i Forbundet i Wismar med Hertugen af Meklenborg mod Kong Valdemar, beseglede 1369 til Vitterlighed med Henneke og Timme Limbek, nævnes s. A. til de holstenske Grevers tro Haand i Peder Iversen (Lykke)s Forpligtelse om Hindsgavl, var 1370 tilligemed Gotskalk Limbek Forlover for Hertug Henriks Morgengavebrev til hans Gemalinde, nævnes 137373 ved Forliget i Flensborg, der bestemmer, at Hr. Lyder Limbek og hans Brødre og Henneke Limbek og hans Brødre skulle have en fuldstændig Sone med Kongen, udstedte 1375 med sine tre Sønner et Vidne om, at Søgaard, som han formodentlig har arvet efter sin Broder, var Greverne af Holstens aabne Slot, kaldes 1377 Lehnsmand paa Søgaard og stævnedes da med andre danske Høvedsmænd for den keiserlige Domstol, beseglede 1379 med sin efternævnte Søn; var 1365 g. m Aleka N. N. | Limbek, Ridder Lyder Gotskalksen (I95507703)
|
| 1859 | Hr. Nicolaus Limbek, kaldet Mulerch, var 1337 Ridder og Grev Geerts Underhøvedsmand i Nørrejylland, nævnes sorn Testator 1338 i et af Greve Gert til Johannes Papes Arvinger udstedt Dombrev paa Gods i Hald Herred, havde 1340 Kalø i Pant af Greven, havde 1342 erhvervet Sandgrav Gods af Ove Andersen (Hvide), hvorimod Hr. Stig Andersen (Hvide) skal have indløst Kalø af ham, gik s. A. i Kong Valdemars Tjeneste, var 1344 Forlover for Kongen ved Forliget i Sønderborg og var Høvedsmand paa Sjælland, s. A. Drost, nævnes 1348 i Forliget paa Nebbe at have Kalø Slot, nu af Kongen, var 1351 en af Anførerne for Opstanden mod Kongen, der belejrede Tørning, som Hr. Nicolaus Limbek havde inde, men blev slaaet af Greve Claus, forligtes 1353 veved Vinningaa-Overenskomsten med Kongen og beholdt sit Gods og sit Pant Kalø, stiftede s. A. et Petri og Pauli Alter i Aarhus Domkirke, siges 1354 at have ejet Hverringe (Bjerre H.), kjøbte 1355 Øster Egeskov Gaard i Vendsyssel af Knud Stigsen oog mere Gods af Hr. Erland Kalf, beseglede s. A. til Vitterlighed med den tidligere Marsk Hr. Erik Nielsen (Gyldenstierne), der kalder ham sin „nepos", forpligtede sig 1356 med Hr. Iver Nielsen (Rosenkrantz) til at overdrage Kongen Gods, som Hr. Iver fik med sin Hustru og havde pantsat til Kongen, nævnes 1357 sammen med Hr. Nicolaus Limbek Kudy blandt Svend Jensens Børns mødrene Frænder, deltog s. A. atter i et Oprør mod Kongen, som endtes ved et Forlig 1360, affattede 1360 med Knud Bugge Udkast til Freden i Ribe mellem Kong Valdemar og Kong Magnus, kaldes 1361 „dictus Mulerch" i et Vidne om, at Hertug Valdemar gav Møgeltønder til Bispen af Ribe, deltog s. A. i Toget til Gulland, sluttede 1362 en Overenskomst med Hr. Stig AnAndersen (Hvide) om sin Datters Trolovelse med Hr. Stigs Sønnesøn og kalder sig ogsaa her „Mullerche", var 1364 Voldgiftsmand mellem Kongen og Greve Adolph og Sendebud til Stralsund at forhandle med Hansestæderne, var 1360 endnu Drost og Forlover for Kongen ved Forliget med de holstenske Grever, sluttede sig 1368 endnu engang til et Oprør mod Kongen og beseglede Oprørernes Forbund med Hertugerne af Meklenborg, i hvilket han kaldes Hr. Niels Meseke(!) af Limbek, fik s. A. af Greverne med sine Sønner Henneke og Ulf Byen og Borgen Ribe i Pant, var vistnok død før Forliget i Flensborg 24 Jan. 1373; - g. m. Ide, maaske Enke efter Hr. Markvard Wulf, der 1340 havde Tørning i Pant af de holstenske Grever. maa være den Claus Limbek der 1355 sammen med Erik Nielsen Rosenkrantz betegnes som Erik Nielsen (Gyldenstierne)'s Søstersønner. [3] | Limbek, Ridder Claus (Nicolaus) (I4067644)
|
| 1860 | Hr. Volmer Rantzau kaldet Breide og maaske af Faderens Ægteskab med en Breide, identisk med Abel, et oftere forekommende Navn i de ældste Led af Slægten Breide, var 1360 Ridder, da han var Medlover for Hr. Hartvig Heests Pantebrev til Grev Adololf (Her Breyde van Rantzow), nævnes oftere sammen med Broderen, 1365 til Vitterlighed for Provsten i Preetz (Woldemarus de Rantzowe alias Breyde Rantzow) bekræftede 1373 Brødrene Bloks Godssalg til Preetz Kloster, 1376 Medlover for Kong Albrecht af Meklenborg, 1386 Medlover for Otto Meinstorf, stiftede 1389 (Hr. Woldemar van Rantzow de anders geheten is Her Breyde) i Klostret Cismar en Sjælemesse for sig og sine Forældre, nemlig Hr. Johan af Rantzau og Fru Abel, og sine Hustruer Fru Helene og Fru Adelheid med Forpligt for Klostret til at overholde Betingelserne herved ikke alene til Hr. Breide og dennes Arvinger, men til alle der da og i Fremtiden hed Rantzau og Breide, var 1390 til Stede, da Greverne Claus og Gert af Holstein bekræftede Staden Plöns Privilegier, 1394 Vidne ved et af Greverne til Raadet i Oldesloe udstedt Privilegiebrev og nævnes endnu 1398. - Børn: Tredje Slægtled II. | Rantzau, Ridder Volmer Breide (I16810428)
|
| 1861 | http://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=5769412 | Bencke, Johan Cornelius (I40164802)
|
| 1862 | http://fiskelejer.dk/Alt%20mit%20arbejde/8761.html Trolovelse Hornbæk 9 p. trin d. 7 august 1746 Kirkebog s.281 Sven Svensen og Petronelle Svensdatter. Vielse Hornbæk 20 p. trin d. 23 oktober 1746 Kirkebog s.285 Svn Svensen og Petronelle Svensdatter. | Familie: Sven Sønnesen / Pernille Svensdatter (F497)
|
| 1863 | http://kielland-brandt.dk/BorgmesterBolt.html Levned: Mathias Bolt voksede op på faderens gårde i Korkendrup og Vindinge i Avnslev Sogn tæt ved Nyborg. I 1680 var han gæstgiver i Odense og ejede en ejendom, der lå mellem Nystræde, Adelsgade og Torvet. Mathias Bolt blev borgmester i Middelfart. Han var købstadens øverste myndighed og dermed den fornemste person i byen. Han var tilsyneladende borgmester til sin død, og skiftet efter hans bo begynder i Middelfart 6. sept. 1699. Mathias og Sibylle har haft et tæt tilhørsforhold til Bogense, og om familien ligefrem er flyttet til Bogense, må stå hen i det uvisse indtil videre. En søn Hannibal fødes i hvert fald i Bogense, men dette burde være under Mathias tid som borgmester i Middelfart. I 1691 vidner et inskription på den nederste del af et træ-krucifiks i Bogense Kirke om, at han og Sibylle Melhop sammen med et andet velhavende ægtepar lod kirken kalke. Mathias og fru Sibylle bekostede selv, at kirkens kor blev renoveret. Børn: Mathias Bolt, f. ca. 1677, rådmand i Middelfart. Gift med Margrethe Nielsdatter (d. 1719). Han fik indhugget sine navnetræk i et stolestade i Sct. Nikolaj Kirke i Middelfart i 1699. Skænkede sammen med sin hustru kirken en flot lysekrone, der blev ophængt d. 28. aug. 1709 til at hænge over deres begravelsesplads i kirkens midtergang. Maria Bolt (1679 - 1746), gift med Peder Mathiasen, Bogense Christina Sophia Bolt, f. ca. 1679. Gift med Caspar Boogner i Jesberg Mølle i Jylland. Meinert Bolt, f. ca. 1682, død før 1730 Anna Bolt, f. ca. 1686, død ca. 1711. Gift med Michel Sørensen Høyer i Middelfart. 1 datter: Mattheye Cathrine Høyer. Hannibal Bolt, f. 1/7 1690 i Bogense, død 10/3 1751. Boede først i Allese i 1720'erne. Fra 1732-33 sognepræst i Skydebjerg og Orte. Iflg. Wibergs Præsteleksikon "en streng husholder". Gift med Axelia (eller Axeline) Olufsdatter Bang, død i barselsseng 7/7 1738, 39 år gammel. Hannibal og Axelia fik 6 sønner og 5 døtre i løbet af 12 år: Christence Bolt, f. i Allesø, død som lille. Sibylla Bolt, f. i Allesø, død som lille. Mathias Bolt, f. i Allesø 6/7 1728. ********** Anna Hedevig Bolt, f. i Allesø 14/8 1729, gift dec. 1749 med Niels Sass Pedersen, f. 1721, Sognecapellan i Ærøskøbing til 1772. Capellan men faderen Præst i Assens ********** Tvillinger: Sibylla Bolt, f. i Skydebjerg 2/3 1732, død 10 dage gl. Oluf Bolt, f. i Skydebjerg 2/3 1732, død 10 dage gl. Faderen, Hannibal, skriver i Skydebjerg kirkebog et notat om sin døde børns begravelse i Allese: " Udi Allese Kirke findes 5 af mine børn udi een grav. De tre pigebørn ligger begravede under tårnet, Christence i midten, Sibylla I til højre, Sibylla II ved venstre side, således at deres fødder strækker sig til det sted, hvor buen mellem kirken og tårnet begynder. Sønnerne ligger (Mathias på højre, Oluf på venstre side) så deres hoveder støder mod Christences fødder" Mathias Bolt, f. i Skydebjerg 14/4 1733, ved faderens død 1751 var han stud. phil, blev Diakone/Sognekapellan i Tønder. Oluf Bang Bolt, f. i Skydebjerg 29/4 1734, studerede filosofi, fra 1751 sin egen værge. Gregorius Philip, f. 13/1 1736 i Skydebjerg, fødslen var en sædefødsel, ekstra jordemoderhjælp måttet hentes. Død 102 timer gl. Gregorius Philip Bolt, f. 28/1 1737 i Skydebjerg, død 7/12 1747 "10 år, 10 måneder og 10 dage gammel", begravet 14/12 "nærmest muligt tårngavlen". Axelia Bang Bolt, f. i Skydebjerg 7/7 1738 om aftenen, begravet 28/7 samme år. Moderen døde en time efter fødslen. | Bolt, Mathias Borgmester (I3556)
|
| 1864 | http://members.tripod.com/Bengt_Nilsson/Historia/luggudeprast.htm Prästgården i Väsby blev grundligt utplundrad av danska trupper under kriget. G. inlämnade klagomål över detta och i januari 1679 dömdes den närmast ansvarige, en tysk gardeskornett, till avsked. En överstelöjtnant som sänt kornetten till Vässby och sagt att man borde stänga ögonen för eventuella plundringar dömdes ej. Någon ersättning fick dock inte G. och han klagar i brev till den svenske generalguvernören 12/4 1680 över sin situation. Tolvmännen i Väsby bestyrkte då att G. blivivivit misshandlad, fått gården förstörd och boskapen stulen. G. ska ha kämpat mot uniformiteten och tog 1687 det unika steget att begära avsked för att ta tjänst i Danmark. Kungl. Maj:t beviljar detta med motiveringen att som G. är trög och ovillig att befrämja uniformiteten är det lika bra att bli kvitt honom. Flyttade till Danmark med hela sin egendom, fick 20 års skattefrihet och utnämndes till kyrkoherde i Stege på ön Mön. | Gemzøe, Hans Danielsen Præst (I90001)
|
| 1865 | http://runeberg.org/dbl/11/0489.html | Kilde (S17247489)
|
| 1866 | http://sv.wikipedia.org/wiki/Olof_Bagger Olof Bagger, född i Odense 1607, död i Lund den 11 mars 1677, var en ursprungligen dansk präst och sedermera svensk professor samt den förste rektorn för Lunds universitet. Bagger hade bedrivit studier vid Köpenhamns universitet 1626-1635 innan han 1638 blev utnämnd till rektor vid domskolan i Lund. 1649 blev han lektor i teologi vid stadens gymnasium och erhöll därmed även ett prebende som prost i Torna härad. Han blev även Lunds domkapitels generalprokurator. Sedan Skåne blivit svenskt och beslutet att upprätta ett universitet i Lund tagits utnämndes Bagger 1667 till innehavare av den andra professuren i teologi vid detta. Redan året därpå - då universitetet invigdes - avancerade han dock till den första professuren ("primarius") i samma ämne, vilken han upprätthöll fram till 1676 då skånska kriget tvingade verksamheten vid universitetet att inställas. Som innehavare av universitetets i rang förnämsta professur blev Bagger även med automatik dess första rector magnificus 1668 (samt åter 1676). Enligt Martin Weibull var Bagger "till börd och bildning dansk" och "förblef sin nationalitet, men äfven sin trohetsed [till Sverige] trogen". Han stannade i Lund efter krigsutbrottet och avled mitt under kriget 1677. Han var gift med Maria Lauridsdatter, som dog runt 1650. OBS! Olof Baggers systerson Hans Wandal, teologiprofessor och universitetsrektor i Köpenhamn, som växt upp hos Olofs mor och undervisats av Olof, var gift med dottern till Lunds biskop Peder Winstrup Himmelstjerna. -------------------- Poul Rahbek: Oluf/Olof/Ole Johansen Bagger/Borchardsen Oluf Bagger http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I26237&tree=2 Olof Johansen Bagger http://members.tripod.com/Bengt_Nilsson/Historia/tornaprast.htm Professor Theol. ved Lunds Universitet. (Professor ved gymnasiet i Lund) -------------------- Ole Bagger., Lektor ved Gymnasiet i Lund og senere blev Professor theologiæ ved det nyoprettede Universitet. ~~~~~~~~~~~~~~~~~ Den første rektor ved det nyopprettede Lunds Universitet 1667 samt domprost i Lund. Oppkalt etter sin rike oldefar, men tok senere sin mors familienavn. Han fik navn efter sin oldefar, den rige Oluf Bager, og antog sin moders familienavn Bager. I 1628 fik han baccalaureus graden i filosofi ved Københavns Universitet (under navnet Olaus Johannis Otthoniensis). Senere rejste han udenlands og besøgte Frankrig, Tyskland, Holland og England. Efter sin hjemkomst blev han 1635 magister i København, hvor han en tid beskæftigede sig som privatlærer. Han havde på sine rejser erhvervet sig en fremragende kunnen vedrørende de orientalske sprog. I 1638 blev han udnævnt til rektor ved domskolen i Lund, og det følgende år ægtede han den 16-årige Marie (eller Marine), datter af den afdøde sognepræst i Vejle Laurids Clemmensen. Hun er "det dejlige pigebarn" omtalt under Laurids Clemmensen. Senere blev han også lektor ved gymnasiet. Samtidig fik han pålagt sognepræsteembedet i Stångby og Walkärre, tillige med provsteembedet i Torne herred i Skaane. Efter afståelsen af Skaane til Sverige valgte han at blive i Sverige, og i 1667 uudnævntes han til den første rektor ved det nyoprettede universitet i Lund. I 1675 besøgte han Købehavn for at overvære sin da kun 29-årige søn, Hans Baggers ordination til biskop over Sjællands stift, og det var første gang han besøgte sit gamle land efter fredsslutningen i Roskilde 1660. | Bagger (Borchardsen), Oluf Johansen Borchardsen (I70231)
|
| 1867 | http://www.amaliaberthels.dk/side.asp?Id=82965 | Krogh, Johan Madsen (I1225)
|
| 1868 | http://www.eremit.dk/ebog/kd/6/kd6_892.html Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: VI, Side: 611, Nummer: 892, 4 Juni 1673. Skøde paa en Grund udenfor Vesterport. Christian Gantzel. C. 5. giøre alle witterligt, at wj allernaadigst hafuer bevilget oc tillat, saa oc etc., at woris musicant Christian Gantzel maa v den Westerport her for woris etc. paa dend hannem af voris jngenieur Gotfred Hofman paa den yderste wold der sammemestedz tilviiste platz, som strecher sig fra den almindelig landevey indtill woris wey, en weyermølle lade biugge oc opsette, huilcken hand for sig och sine arfuinger ubehindret maa nyde, bruge oc beholde, oc bedrager sig samme platz udj alne oc maal som følger, nemlig fra alveyen indtil bemelte woris vey 160 alne lang oc fra forskrefne gamle wolds grafve indtil den liden grøfft inden for wolden 42 alne breed igiennem. Forbyden dis etc. Hafniæ dend 4 junij 1673. Sæl. Reg. XXIX. 135-36. Kjøbenhavns Diplomatarium, Bind: III, Side: 804, Nummer: 1056, Nr. 17. Sal. Christian Gantzel mussicants enche hafver Kongl. Maytz. bref af dend 4 junij 1673 paa en pladtz, huorpaa hand maatte sette en weyer mølle, huor udj ingen jordskyld er indført. Fra allweyen ind til Kongenswey 160 allen, og i breden fra dend gamle woldsgraff indtil dend liden grøfft indenfor wolden 42 allen. Staar i jordbogen for aarlig afgifft til Micheli 6 rdlr. | Gantzel, Christian (I95159618)
|
| 1869 | http://www.geocities.com/Heartland/Estates/5640/mettehlaugesen.html Levnedsbeskrivelse 1561: Blev hun født i Vester Vedsted. Hendes forældre var lektor og sognepræst (senere biskop i Ribe) Hans Laugesen og Dorothea Hansdatter Tausen. 1581: Blev hun gift med enkemand Anders Sørensen Vedel. Brylluppet blev holdt på Ribe rådhus. Blandt gæsterne var hendes mands ungdomsven Tycho Brahe. 1582: Fik hun en datter, Maren Andersdatter Vedel 1583: Fik hun en søn, Lauge Andersen Vedel. 1585: Fik hun en datter, Anne Andersdatter Vedel (senere gift med Bertel Struck). 1586: Fik hun en datter, Zidsel Andersdatter Vedel, (senere gift med Povel Mortensen - biskop i Lund.). 1587: Fik hun en søn, Søren Andersen Vedel (senere præst i Ribe domkirke Levnedsbeskrivelse og gift med Susanna Pedersdatter). 1588: Fik hun en søn, Hans Andersen Vedel, der døde samme år. 1590: Fik hun en søn, Hans Andersen Tausanus. 1592: Fik hun en søn, Lauge Andersen Vedel (senere præst ved St. Catharinæ i Ribe). 1595: Fik hun en søn, Hans Andersen Vedel, (senere præst i Burlev). 1616: Blev hun enke. 1633: Den 27. december døde hun. Et brev fra Mette Hansdatter Laugesen til hendes søn, Søren Andersen Vedel, er bevaret (ingen dato): "Kære Søn, Jeg har modtaget din sidste skrivelse, som du sendte mig den 25. maj, og erfarer, at du er kommet i gang med dit studium og er Gud ske lov og evig ære kommet på det sted, hvor du og dine lige kunne øves i Guds sande frygt og påkaldelse, tidlig oog silde, hvilket er mig meget kært at høre, og du kan ikke vise mig mere godt, end at du frygter Gud og skikker dig ærlig og vel med alle og flyer ondt selskab og drukkenskab, og for Guds skyld, vær flittig med dit studium og din lærdom, for at til sin tid måtte end med Guds hjælp blive min alderdoms støtte." | Laugesen, Mette Hansdatter (I47280835)
|
| 1870 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10622&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Daniel (I16574766)
|
| 1871 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10624&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Henriette Frederikke (I52764455)
|
| 1872 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10625&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Hans Peter Andreas (I49742290)
|
| 1873 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10625&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lilie, Emil Hugo Harald Viggo (I73553057)
|
| 1874 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10626&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Borgen David Ernst (I18977278)
|
| 1875 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10627&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Carl Johan Christian (I24563001)
|
| 1876 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10628&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Ingeborg Marie Charlotte Amalia (I73853728)
|
| 1877 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10630&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Rasmus (I18445247)
|
| 1878 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I10631&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Jensdatter, Inger Marie (I72797391)
|
| 1879 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I11705&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Rosaline Antonette Amalie Cathrine (I39304096)
|
| 1880 | http://www.gornitzka.net/phpgedview/individual.php?pid=I11706&ged=NxSlaegter2010.ged&tab=0 | Lillie, Capri Otto (I40102268)
|
| 1881 | http://www.gudmand.se/ : Rektor i Ribe, marts 1605 Alt navn: Poul Mortensen Østrup eller Aastrup Poul var 1. gang gift med Margrete Stage om hvem jeg intet ved. Gunver Kofoed: Dør i Lund af pest og begraves i Lund Domkirke. Ligstenen forsvundet. 2 af biskoppens sønner førte Christian IV over sundet efter slaget ved Kalmar. 1615 viede Biskoppen Christian IV og Kirstine Munk i sin bolig "Lundegaard". Var alvorlig og nidkær. Ahrenkiel: Noter : Salmonsens konversationsleksikon: / Anden Udgave / Bind I: A-Arbejdergilder / 62 (1915-1930) Aastrup, Poul Mortensen, Dansk Skolemand og Biskop, f. 1576 i Aastrup ved Ribe, d. 1619. Efter at være bleven Student fra Ribe Skole rejste han som Hovmester for unge Adelige gennem de fleste af Europas Lande. Hjemkommen tog han Magistergraden 11604 og blev Aaret efter Rektor i Ribe, hvor han ægtede en Datter af Anders Sørensen Vedel. Som Rektor søgte han at hæve Undervisningen bl. a. ved at indføre maanedlige Eksaminer og Flidsbelønninger. 1610 blev han professor Pædagogicus ved Univ. og Aaret efter Biskop i Lund. Som Biskop kunde han ikke fastholde et bestemt Standpunkt mellem de luthersk ortodokse og Filip Melanchton's Tilhængere, som han i Hjertet tilhørte. Med sine Præsters sædelige Vandel førte han et skarpt Tilsyn; haan beskyldtes for under sin otteaarige Bispestyrelse at have afsat fl. Præster end alle hans Formænd tilsammen siden Reformationen. Ogsaa med Latinskolerne holdt han et vaagent Øje, og paa sine Visitatser foreholdt han Degnene og Forældrene, hvad de var Børnene skyldige. | (Aastrup), Biskop Poul Mortensen Grum (I97846175)
|
| 1882 | http://www.nermo.org/slekt/d0053/g0000035.html#I17657 Søren Christensen Friis blev født i Ribe ca 1570 og døde i Ribe i 1612. Han var søn af Christen Friis og Kirsten Christensdatter. Han giftede sig i 1604 med Marine Andersdatter (ikke Hansdatter) Svane, født i 1578 som datter af Anders Sørensen Vedel og hans første kone Marine Hansdatter Vedel (Svane) ( som døde i barselsdeng i 1578). Søren Christensen Friis og Marine Andersdatter Svane fik to døtre 1. Ingeborg Sørensdatter Friis, f. ca. 1608, d. 16 feb. 1654, gift 17 sep. 1624 med Ludvig Hansen Munthe. 2. Maren Sørensdatter Friis, gift med 1. Isak Jørgensen, 2. Jacob Stoud, 3. Peder Ananiassen Beyer, 4. Niels Hansen Bugge. Søren bosatte sig i Ribe i november 1603 og arbejde på Riberhus slot. Han var 22 juli 1605 - 1607 leder af Ribe Hospital og derefter slotskriver på Riberhus slot. Ludwig Holberg nedstammer fra Søren Christensen Friis i lige linie. Kilder: 1) Friis, Hans Hansen: Fra Niels Hansen Griisbech til Anders Tranberg Friis, Randers 1942 Friis-Petersen, H.: Familien Friis fra Ribe gennem 400 år, Århus 1949, New Danish Magazine II/38 Søfren Christenssøn FRIIS ABT 1575 - 1613 * RESIDENCE: (Borgermester i København ?) * OCCUPATION: Tok borgerskap i Ribe. Slottsskriver på Riberhus Nov 1603 * BIRTH: ABT 1575, (Severin) (Krestenssøn) Ribe, DK * DEATH: 1613, Ribe, DK Father: Christen FRIIS Mother: Kirsten CHRISTENSDATTER Gift med Marine Andersdatter Svane datter af Anders Sørensen Vedel af første ægteskab (ikke Marine Hansdatter SVANE) * MARRIAGE: 5 Feb 1604, Ribe, DK ( 2 Mai ?) (ikke i Lund !) 1. +Ingeborg Sørensdatter FRIIS 2. Maren Sørensdatter FRIIS 3. +Anne Sørensdatter FRIIS -------------------- -------------------- http://genealogy.munthe.net/database/g0002008.html#I23891 -------------------- Søren Kristensøn Friis (not Christensen) - who had just move to Ribe (not related to the Candler Johan Friis - was employed as a clerk helper to the castle by Albert Friis (†1601). He took first townsman ship of the city of Ribe on Nov. 1603 and he got married to Marine Svane the 5th of February 1604 - 2 year after their engagement. He became Housekeeper of the hospital 1605-1607. Thereafter he again became castle clerk - ca. 1608 - for the Vassal at the Riberhus Castle – Albert Skeel. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Søren, apparently a helper at the Castle Riberhus, took townsman ship of the city of Ribe on Nov. 1603 and became Housekeeper of the hospital 1605-1607. Thereafter he became castle clerk ca. 1608 for the Vassal at the Riberhus Castle – Albert Skeel. He (Søren) died ca. 1613 at age 43. (There is some uncertainty about his positions as well as the first name of his wife – ref. ADP 2.bind s. 114? Borgmester i Kbh. BD1 s. 10). | Friis, Søren (I41669)
|
| 1883 | http://www.nose.dk/Norge/paysen.html Jeppe N.N. eller »Jeppe auf der Bohle« ved Lytgenholm, der må være født i midten af 1300-tallet og formodes at være stamfader til de af slægten, der i det 15. og 16. århundrede var fremtrædende borgmestre og rådmænd i Flensborg. Hans hustrus navn kendes ikke. Det adelige gods Lytgenholm ejedes 1463 af væbneren Wendt Frese, der i midten af 1400-tallet, efter faderen Hinrick Frese's død (efter 1440), solgte det meste af godsets jord til bispestolen i Slesvig [biskop Nicolaus IV. Wulf (1429-74)]. Dette fremgår af en over biskoppens gods i Nørre Gøs herred skrevet fortegnelse i et tingsvidne, der på begæring af Joachim Ode, klerk i Bremen stift, som fuldmægtig for hr. Gotschalc [Godske de Ahlefeldt], biskop i Slesvig 1507-1541, blev udstedt på birketinget i Lytgenholm den 14. april 1519 af foged over Slesvig stifts birkeret i Nørre Gøs herred, Nis Japsen, kirkeherre i Langenhorn, hr. Pauel Karstens og Nompne Bennesen i Vestergaard. Den 18. april 1468 solgte og skødede han [Wendt Frese] møllestrømmen ved Lytgenholm til bispestolen i Slesvig for 100 mark lybsk, af hvilke han måtte overlade de 80 mark til Jeppe's svigerdatter Frouwe, enke efter Paye Jeppson i Flensborg, hvilket kunne tyde på, at nævnte møllestrøm tidligere havde tilhørt Paysen familien - eller i hvertfald, at Wendt stod i gældsforhold til hendes mand, Paye Jeppson. | der Bohle, Jeppe Auf (I15486067)
|
| 1884 | http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Ahlefeldt/Rixingen.htm | Ahlefeldt, Frederich (I92932716)
|
| 1885 | http://www.sadolins.com/genealogy/getperson.php?personID=I1543&tree=onetree | Lindemann, NN (I86740516)
|
| 1886 | http://www.sadolins.com/genealogy/getperson.php?personID=I1544&tree=onetree | Lindemann, NN (I95214464)
|
| 1887 | http://www.sadolins.com/genealogy/getperson.php?personID=I1545&tree=onetree | Lindemann, NN (I60175461)
|
| 1888 | http://www.vogel-soya.de/Adel/Linstow.htm Chedk denne adresse for fædre... | Linstow, Emerentia von (I44964988)
|
| 1889 | http://www.wintherskaffe.dk/html/historie.html Winthers Kaffe, som tidligere hed Laur. Winther, blev grundlagt i 1912 af Lauritz Theodor Valentin Winther. Forretningen, som førhen lå på Kongensgade 5, ligger nu på hjørnet af Vestergade og Kongensgade i Odense C. Her lå tidligere en købmandsforretning, men da den blev sat til salg, købte Lauritz Winther lokalerne, og startede her den nye kaffeforretning med sin kompagnon fra Nordisk Kaffekompagni. Under 2.verdenskrig havde Lauritz Winther også en kaffeforretning i København, som hans svigersøn Otto Møhl tog sig af. Krigsårene var hårde ved Winthers Kaffe, da man hverken kunne eller måtte importere kaffe for tyskerne, og man måtte nøjes med at drikke erstatningskaffe. I nabobygningen til den nye forretning i Odense indrettede Lauritz Winther et kafferisteri. Dette risteri måtte dog lukke i slutningen af 60’erne pga. røg og lugt fra risteriet, som var til gene for lokalbefolkningen. I slutningen af 80’erne valgte den nuværende ejer Nicolai Møhl at bygge et nyt risteri i Brylle. Risteriet bruges stadig den dag i dag. Grundlæggeren Lauritz Winther døde I 1968. Otto Møhl overtog forretningen og drev den indtil 1972, hvorefter han solgte forretningen til den til søn Nicolai Møhl. Nicolai Møhl havde i de foregående 5-6 år uddannet sig i kaffebranchen. Han tilbragte flere år i et tehus i London og foretog flere rejser til kaffe- og teproducerende lande. | Winther, Laurits Theodor Valentin (I743)
|
| 1890 | https://da.wikipedia.org/wiki/Fraugdegård | Bircherod, Christian Carl Jensen (I2865)
|
| 1891 | https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Jensen_Svaning Hans Jensen Svaning (28. maj 1600 – 27. september 1676) var en dansk sognepræst og historiker. Svaning blev født i Ribe. Hans fader var rådmand Jens Laugesen, og moderen, Dorothea, var en datter af historieskriveren Hans Svaning, hvis navn dattersønnen fik. På dansk kaldte denne sig stadig Svane ligesom hans bekendte fætter ærkebiskop Hans Hansen Svane, men det er dog blevet skik at kalde ham "den yngre Svaning" til adskillelse fra morfaderen. Efter skolegang i Ribe, Sorø og Lund blev Svaning student 1620. Siden rejste han udenlands i en række år (1624-1630), til dels med understøttelse af Kirsten Munk, besøgte universiteterne i Wittenberg, Jena, Altorf og Basel og gjorde mange lærde bekendtskaber. Kort efter sin hjemkomst tog han 1630 magistergraden i København og blev samme år rektor ved Sorø Skole. 1635 blev han kaldet til sognepræst i Besser og Onsbjerg på Samsø, hvortil der hørte en herregårds jorder, Bisgård, de gamle århusbispers residens på øen. 31. juli 1636 ægtede Svaning sin forgængers, magister Elias Eisenbergs, enke, Anne Jensdatter, en borgmesterdatter fra Holbæk, ved hvilket ægteskab han blev stedfader til sin vens, professor Stephen Hansen Stephanius', hustru, Thale Eisenberg. Tillige blev han provst på Samsø og døde i denne stilling 27. september 1676. | Svaning, Hans Jensen Præst og Provst (I55847)
|
| 1892 | https://wc.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=eneriis&id=I66875 ID: I66875 Name: Thomas Mogensen Gjørup Sex: M Birth: 28 jan 1698 Death: 24 mar 1732 Residence: Præst i Gunnerup-Nøvling Father: Mogens Gjørup Mother: Anne Lyngbye b: 20 jul 1664 Marriage 1 Dorothea Kirstine Pedersdatter Bering b: 2 feb 1705 Married: 6 Oct 1729 Children Has Children Peder Bering Thomsen Gjørup b: 28 oct 1730 PRÆST Has Children Mogens Thomsen Gjørup b: 1731 PRÆST Has Children Hans Peter Gjørup b: 20 mar 1797 | Gjørup, Thomas Mogensen Præst (I3121)
|
| 1893 | https://wc.rootsweb.com/cgi-bin/igm.cgi?op=GET&db=eneriis&id=I93292 ID: I93292 Name: Peder Hansen Brøchner Sex: M Birth: 15 may 1691 in Spentrup 1 Quality: 0 Baptism: 17 may 1691 Spentrup 2 Death: 18 mar 1769 1 Quality: 0 Residence: 1718 Præst i Karby-Hvidbjerg-Redsted Note: Student i Randers 1710. Cand. Theol 1713 (laud). Præst i Karby 25.6.1718. Provst 1742-68. "Ærværdig og retskaffen". (ADP II,58) Note: Henning Paulsen: Som student var han mellem de mange tilskuere på Clausholm, da loftet faldt ned under Frederik IVs besøg. Han samlede sten til gærder helt i Limfjorden. Note: Hans søn beretter: "Min sal. Moder døde d.15. Maj 1746, 3 Timer efter at hun havde fød en Søn, sit attende barn. Min sal. Fader fik et Rørelse 1767, blev dog ikke sengeliggende før 1769, og det 9 Dage, hvor han d. 18. marts i sit Alders 78 Aar, og Embeds 51 Aar døde." (HPB) Father: Hans Mortensen Brøchner b: 20 jan 1660 in Randers Mother: Anna Sørensdatter Asferg b: jul 1660 in Assergård Marriage 1 Anna Lauritsdatter Lassen b: 11 dec 1704 in Ikast Married: 1719 Children Has Children Hans Pedersen Brøchner b: 27 oct 1720 in Karby Has No Children Anna Elisabeth Pedersdatter Brøchner b: 1723 in Karby Has Children Anne Pedersdatter Brøchner b: 1725 in Karby Has No Children Magdalene Margrethe Brøchner b: 1726 in Karby Has Children Laurits Lassen Pedersen Brøchner b: 1727 in Karby Has Children Magdalene Margrethe Brøchner b: 1728 in Karby Has Children Ane Maria Lisbet Brøchner b: 1730 in Karby Has No Children Frederikke Marie Brøchner b: jun 1731 in Karby Has No Children Kirstine Marie Brøchner b: 1733 in Karby Has No Children Kirstine Brøchner b: 1736 in Karby Has Children Peder Lassen Brøchner b: 20 nov 1737 in Karby Has Children Niels Mathias Brøchner b: 1738 in Karby Has No Children Thøger Frederik Brøchner b: 1741 in Karby Has Children Mette Elisabeth Pedersdatter Brøchner b: 1742 in Karby Has Children Charlotte Catharina Bröchner b: 31 jul 1744 in Karby Has No Children Frederick Brøchner b: 1746 in Karby Sources: Wiberg, S.V.: En almindelig dansk Præstehistorie 1-4 Nygårds Sedler på Rigsarkivet | Brøchner, Peder Hansen Præst (I2558)
|
| 1894 | https://www.blumensaadt-ingemand.dk/TNG/getperson.php?personID=I42391&tree=DK20522b | Friis, Ingeborg Christensdatter (I3414)
|
| 1895 | Humbert I Hvidhånd | Savoie, Umberto I Comte de (I684)
|
| 1896 | Hun begraves "i Hendes egen Begravelse i Mittergangen No. 7 (i Nikolaj Kirke), fra Kalleboederne No. 287" | Ørslev, Sara Mikkelsdatter (I2848)
|
| 1897 | Hun benævnes Bente Hansdatter ved datterens dåb og Birthe Andersdatter ved FT 1834 Skovshoved | Hansdatter, Bente (I1031)
|
| 1898 | Hun blev g. 2. gang i 1666 m. Christian Hansen Legardt, livlæge hos den senere Christian V. Aktiverne i Jens Jensens bo var 17.456 rigsdaler, hvilket svarer til 16 - 17 millioner kroner i dag. Jens Jensen ansås for at være den rigeste mand i Rigkøbing i det 17. århundrede. Dr. Christian Legardt fik 8/7 1670 skøde på en række enge og markjorder ved Ringkøbing, som hidtil havde tilhørt Ribe Kapitel, mod at han afstod en fordring på 1000 rigsdaler. Se artikel om ham i Hardsyssels Årbog 1919. | Baggesen, Ingeborg Pedersdatter (I2985)
|
| 1899 | Hun blev viet i midsommeren. Boede i Thestrup i Mårslet sogn ved Århus. Hun døde af pest. | Fogh, Ingeborg Pedersen (I2457)
|
| 1900 | Hun drev som enke købmandshandel og havde stempelpapirforhandling. Hendes dødsbo var insolvent. - Ingen børn. | Junior, Cathrine Elisabeth (I1412)
|