Notater
Match 1,701 til 1,800 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1701 | Hardt saaret ved Hemmingstedt, skrives 1503 til Sehested, som han købte af Sivert Sehested (Sested), svarede 1507 Landskat til Hertug Frederik, hyldede 1523 (til Sehested), nævnes 1527 til samme Gaard. | Damme, Emmeke vam (I3888366)
|
| 1702 | Hasle Kommunehus | Kristensen, Anders Rasmus (I933)
|
| 1703 | Havbro, Års Herred. i Havbro, var 1442 nærværende paa Viborg Landsthing, pantsatte 1454 et Gaardsæde i Bonderup til Vogn Jensen, hvilket hans Sønnesønner Peder Munk til Havbro, Peder Munk til Komdrup, Søren Munk til Morum og Las Munk til Hungstrup siden søgte at vinde tilbage, var 1468 med at afsige en Borgestuedom paa Aagaard. Gunde Munk, der var adelsmand og medlem af Vinranke-Munk'ernes slægt, må skønsmæssigt være født omkring 1410, og han levede endnu 1468. Han må antages at være født på Havbrogård som søn af den i 1401 nævnte Lille Niels Munk, der igen må have været søn af den Niels Munk, der nævnes 1366 på Hovlbjerg Herredsting og i 1386 på Sabro Herredsting. Gunde Munk, der skrev sig til Havbrogård, nævnes første gang i 1442, da han var nærværende på Viborg Landsting. I 1454 ses han at have pantsat et gårdsæde i Bonderup til Vogn Jensen, hvilket hans sønnesønner Peder Munk til Havbro, Peder Munk til Kondrup, Søren Munk til Morum og Lars Munk til Hungstrup siden søgte at vinde tilbage. I 1468 var Gunde Munk med til at afsige en borgestuedom på Ågård. Ifølge Danmarks Adels Årbog 1905 var Gunde Munk gift med Karen Nielsdatter (Skadeland). Det er muligt, at denne oplysning er rigtig, men i så fald kan hun næppe have været hans eneste hustru, for i 1486 ses Gunde Munks sønner Niels Malthe, og Thorluf at have modtaget 8000 danske mark i bod for mordet på biskop Thorluf Olavsson, der var biskop først i Viborg og derefter i Bergen, hvor han i øvrigt i 1455 blev myrdet. Det må således anses for sandsynligt, at Gunde Munk også har været gift med en datter af denne biskop. Når Gunde Munk omtales som en Vinranke-Munk er det for at kunne skille de forskellige Munk-slægter fra hinanden. De to mest bekendte og udbredte Munk-slægter var den slægt, der førte et våben med en guldbjælke i røt felt, og den slægt, der førte et våben med en vinranke-belagt sølvbjælke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Disse to slægter omtales som henholdsvis Bjælke-Munkerne og Vinranke-Munkerne, men de regnes vist nok med urette for to forskellige slægter, idet begge som nævnte i deres skjold førte en bjælke. (sHo-). sJCN- opfører uden forbehold Karen Nielsdatter Skadeland som Gunde Munks hustru. Gunde Munk i Havbro, var 1442 nærværende på Viborg Landsing, pantsatte 1454 et gårdsæde i Bonderup til Vogn Jensen, hvilket hans sønnesønner Peder Munk til Havbro, Peder Munk til Komdrup, Søren Munk til Morum og Las Munk til Hungstrup siden søgte at vinde tilbage, var 1468 med at afsige en borgestuedom på Ågård; gift med Karen Nielsdatter (Skadeland). (DA1905-) | Munk, Væbner Gunde Nielsen (I43260552)
|
| 1704 | Havde Langholt (v. Aalborg) i pant | Breide, Helrik (I41948952)
|
| 1705 | He was a semi-legendary King. He is said to possibly be the Ragnar who entered the Seine in 845with120 ships. Charles the Bald deployed his army on both sides of theriver and Ragnar attacked and routed the smaller contingent and hung111 prisoners on an island in full viewof the other Frankish force whooffered no more resistance. Ragnar sailed into Paris and sacked itonEaster Sunday. Charles the Bald paid him 7000 pounds of silver todepart in peace and thus gained six years free of invasion. Another story says in his old age he became jealous of his son'sreknown as vikings and raided Northumberland and was captured by KingElla whothrew him in a snake pit. As he was being bitten he sang hisdeath song starting each stanza with "Downwe hewed them with ourswords" and in his dying breath prophesized, "How piglets would gruntif they know the plight of the boar!" His sons did avenge his death by capturing King Ella, carved a"bloodeagle" on his back, hacked out his ribs and pulled his lungsoutspreading them across his back like wings.[jweberWAL.ged] | King Of The Danes, RAGNAR "Lodbrok" Sigurdsson (I69577247)
|
| 1706 | He was killed by Godfrey II, Duke of Lower Lorraine in battle for Godfrey's claim of Count of Verdun | Louvain, Lambert I Comte de (I332)
|
| 1707 | hed hun Ingeborg, og var hun Niels Bugges eneste kone? Noget skudsikkert svar kan ikke gives. | Juul, Lisbeth Pallesdatter (I558)
|
| 1708 | Hedder muligvis Erik Christian Grave Andersen Hvass | Hvass, Erich Christian Grave Præst (I71137)
|
| 1709 | Hedder nu Gernersgade | Reimer, Friderich (I1699)
|
| 1710 | Hedwiga (also known as Hathui) was the daughter of Henry of Franconia (died ~886) and his wife Ingeltrude. She married Otto I, Duke of Saxony (851?912). They had three sons, Henry (who succeeded his father as Duke of Saxony), Thankmar and Liudolf (who both died young), as well as a daughter, Oda. Oda married Zwentibold, King of Lotharingia. | Babenberg, Hedwiga von (I5033786)
|
| 1711 | Heilika of Pettendorf-Lengenfeld | Lengenfeld, Heilika von (I373)
|
| 1712 | Hejreholm. På en ø i Snogeholmsøen lå i middelalderen en borg kaldet Hejreholm, som formentlig som resten af sognet Søfde hørte under biskoppen i Lund. Ved reformationen 1536 overgik Søfde til kronen, og til erstatning af den nu ødelagte borg opførtes en ny borg. Ved midten af 1500-tallet ejedes borgen af ridderen Holger Gregersen Krognos. Via datteren Holgerd gik ejendommen til datterens søn Peder Axelsen Brahe. Men borgen brændte og blev ikke genopbygget. Braherne opførte i stedet en gård kaldet Snogeholm. | Krognos, Holger Gregersen (I33037664)
|
| 1713 | Helene | Husbond, Anne Leene Jensdatter (I3124)
|
| 1714 | Helene, ?1204?, Esbern Snares Hustru, var Datter af den ansete svenske Jarl Guttorm, som havde hentet Kong Carl Sverkersens Brud i Danmark og ved samme Lejlighed stod Fadder til Valdemar I's s Søn Knud (1163). Rimeligvis har hun været opkaldt efefter den hellige Helene af Skøfde, en fejret Helgeninde, der blev kanoniseret 1164 og er vel kjendt i nordsjællandske Folkesagn. Da Esbern Snare havde mistet sin anden Hustru, Ingeborg, ægtede han, skjønt til Aars, den unge svenske Jarledatterr. I dette Ægteskab fødtes Ingeborg «af Kalundborg» og maaske flere andre Børn. Strax efter Esberns Død (1204) blev H. Kong Valdemar II's Frille og fødte ham Sønnen Knud. Men da Valdemar ægtede Dagmar (1205), ophørte vistnok deres Forhold, og hun synes at have forladt Danmark. I alt Fald blev hun ikke som Esberns 2 første Hustruer jordfæstet i Sorø, og af Diplomer fra det 14. Aarhundrede fremgaar det, at hun ved Linkøping Domkirke stiftede vor Frue Kapel med tilhørende Præbende; der har hun vistnok valgt sit Gravsted, og hendes Gave blev senere forøget af hendes Sønnesøn Svantopolk Knudsen og hans Æt, Valdemar II udmærkede sin og Helenes Søn med Hertugnavnet og skjænkede ham tillige sit Gods i Sverige, og Helene har ogsaa efterladt ham en betydelig Arv her. | Guttormsdatter, Helena (I206)
|
| 1715 | Hellebæk, Lynge-Kronborg, Opslag 6 | Kilde (S86789456)
|
| 1716 | Hellig Tree Kongers Dag | Arnkiel, Johanna Vilhelmina (I24950152)
|
| 1717 | Helsenberg | Hülsenberg, Frederik Borgmester (I3531)
|
| 1718 | Hendes far var livlæge hos kongen. Amalie Moth blev i 1676 officielt anerkendt som Chr. V's maitresse. Hun var den første i Danmark med denne titel. Året efter blev hun udnævnt til grevinde af Samsø. 1679 anerkendte kongen deres fælles børn, og de fik navnet Gyldenløve. Efter Kongens død i 1699 levede hun tilbagetrukket på herregården Jomfruens Egede ved Præstø. http://runeberg.org/dbl/11/0492.html Moth, Sophie Amalie, 1654-1719, Christian V's Frille, var Datter af ovfr. nævnte Poul M. Nogle faa Maaneder efter Kong Christian V's Tronbestigelse kom den unge, 16aarige Pige i Forbindelse med Kongen og blev snart hans Elskerinde. Forholdet blev ikke længe nogen Hemmelighed i Hofkredsene, men foreløbig traadte hun dog ikke meget frem; hun boede en Tid hos en Søster, der var gift med Proviantkommissær Nicolaus Bennich. Hendes Stilling som Kongens officielt anerkjendte Elskerinde blev fførst slaaet fast efter GrifFenfelds Fald, da Kongen forærede hende Samsø og 31. Dec. 1677 ophøjede hende til Grevinde af Samsø; ved et aabent Brev af 1. Jan.1679 erklærede Kongen desuden sine Børn med hende for sine naturlige Børn med Tilnavnenet Gyldenløve. Hun synes at have været temmelig ubetydelig og har vist heller ikke haft nogen som helst politiskIndflydelse. Fortællingen om, at hun skulde have spillet en Hovedrolle ved Griffenfelds Fald, savner enhver Hjemmel, og lige saa lidt kan man paavise hendes Indflydelse ved andre Lejligheder. Den indskrænkede sig, saa vidt man kan se, til at opnaa forskjellige personligeBegunstigelser for hendes nærmeste Slægt. Ligeledes har man i høj Gradoverdrevet Størrelsen af de Pengesummer, som Kongen ødslede paa hende.Alligevel var det ikke saa ganske lidt, og dertil kom, at Børnenebleve rigelig udstyrede; især var Overdragelsen af det danske og norske Postvæsen til de 2 Sønner en meget uheldig Maade at forsørge dem paa. I momoralsk Henseende havde Forholdet naturligvis ogsaa højstuheldige Følger, og det forvoldte Dronningen mange Fortrædigelser og Tilsidesættelser. Efter Kongens Død levede S. A. M. et meget tilbagetrukkent Liv paa Jomfruens Egede (som hun 1674 havde kjøbt af Vincents Joachim Hahn), efter Sigende opfyldt af dyb Anger over sit tidligere Liv. Hun døde der 17. Jan. 1719. I Holsten ejede hun Godserne Rixdorf og Schøneweide. I Forbindelsen med Kongen blev hun Moder til 2 Sønner og 3 Døtre. Af Døtrene døde de 2 i en ung Alder, den tredje blev gift med Grev Frederik Ahlefeldt (I, 141). Sønnerne vare Christian Gyldenløve (VI,335) og Ulrik Christian G. (VI, 347). L. Laursen. | Moth, Sofie Amalie (I51264768)
|
| 1719 | Hendes fødselsår angiver Danmarks Adels Årbog (1958/59, side 7), i afsnittet om våbenbrevslægten Moth, til 1543, hvilket er det år hendes ældre broder, Petrus, blev født. Hun ægtede i Flensborg, Trinitatis søndag (9. juni) 1566, bartskær (kirurg) smst., Paul Moth, søn af Mathias Moth, der tjente ved hertug Adolph?s hof på Gottorp (hertugen døde 1596), og senere var bosat i Svavsted, og Anna Godskesdatter (en datter af Godske »von Schwavestedten«, død 16. februar 1595 i Flensborg). Efter Paul Moth?s død og begravelse i Flensborg, henholdsvis den 8. og 11. marts 1597, ægtede Margaretha, i St. Nicolai kirke i Flensborg, borger og skræder dér, Jochim Marborch,982 med hvem hun havde en datter, Agathe Marborch, hvis onkel, skræder i Flensborg Gorges Berlinghoff, var vidne da hun i maj 1625 smst. fik udstedt fødselsbrev (Geburtsbrief, se G. Kraack: »Die Flensburger Geburtsbriefe, Auswanderung aus Flensburg 1550-1750«, side 50). | Schröder, Margrethe Volradi (I86902006)
|
| 1720 | Hendes sønner forbigås ved valget af ny konge. | Franken, Agnes von (I634)
|
| 1721 | hendes Vaaben skal have været et af Sort og Hvidt torad-skaktavlet Kors i Guld-Felt og paa Hjelmen to af Guld og Skaktavl delte Vesselhorn. | Kjørsing, Kirsten (I455)
|
| 1722 | Hendes Vaaben var en Ugle. | Ketelskov, Eslif (I51493824)
|
| 1723 | Hendes Vaaben var ifølge Kirsten Friis Aner i Sønderholm Kirke Krabbernes paa Østergaard | Krabbe, Ingerd Pedersdatter (I511)
|
| 1724 | henført til Sorø af Absalon | Hvide, Jarl Skjalm Tokesøn (I63779772)
|
| 1725 | Henneke Moltke | Moltke, Lehnsmand Henning (I34616693)
|
| 1726 | Hennes dödsdatum är okänt, men hon dog tidigast år 1057, eftersom hon gravsattes av biskop Vilhelm, som var biskop i Roskilde ca. 1057-73. | Svendsdatter, Dansk Prinsesse Estrid Margareta (I44056109)
|
| 1727 | Henrettet for majestætsforbrydelse | Rani, Niels (I520)
|
| 1728 | Henricus de Cungermarck. Slægten er tysk opkaldt efter godset Königsmark i Altmark, Mark-Brandenburg. | Königsmarck, Henricus de (I10092893)
|
| 1729 | Henriette blev konfirmeret i 1858 og rejste derefter til Vejle. | Jagd, Henriette Caroline Petrine (I17744329)
|
| 1730 | Henrik de Flindt (ved dåben: Henrich Flindt) (22. februar 1718 i Nysted – 28. februar 1790 på Nielstrup) var en dansk godsejer og landsdommer. Flindt var søn af købmand i Nysted, kommerceråd Jacob Henrikssøn Flindt (1684-1750) og Christine Caspersdatter Greve (1693-1721) og blev dimitteret fra Nykøbing Katedralskole i 1738. Fra den 3. februar 1739 og 3 år frem var han på studierejser til bl.a. Marburg, Tübingen, Paris og Leyden. 30. marts 1742 blev han kancellisekretær i Danske Kancelli og 15. april 1746 vicelandsdommer i Lolland-Falster. 25. marts 1757 avancerede han til justitsråd og 1. maj 1767 til etatsråd. 1750 arvede han Agerupgård og Nielstrup på Lolland. Han blev konferensråd 21. oktober 1774 og 20. oktober 1768 blev han adlet. 1. maj 1782 blev han hvid ridder. Han roses for human behandling af sine bønder og for finansiering af tårn og klokke i Våbensted Kirke. I første ægteskab blev han gift 19. september 1747 i Våbensted Kirke med Johanne Christine Riis (23. september 1709 i Helsingør – 8. maj 1755 på Nielstrup), datter af byfoged og stadsskriver Peder Riis, i andet ægteskab ægtede han 21. oktober 1757 Frederikke Christina komtesse Holck (3. august 1725 på Holckenhavn – 7. juli 1787 på Nielstrup), datter af grev Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt. Den ældste søn, oberst og ritmester Christian Christopher de Flindt overtog godserne, men solgte dem allerede 1798. En anden søn var officeren Jacob Flindt. Den adlede gren af slægten Flindt er senere uddød. | Flindt, Heinrich (I1317)
|
| 1731 | Henrik III Den Sorte | Emperor of the Holy Roman Empire, Heinrich III (I664)
|
| 1732 | Henrik Jacobi Boesen, f. 1734 i Kjerteminde, havde paa 6. Aar tjent Konsistorialraad, Pastor Frederik Thomsens Enke Nille Marie Behr som Fuldmægtig paa Vedø, da hun ved Testamente af 23. Dec. 1758 (kgl. konfirmeret 4. Maj 1759) skænkede ham og hans trolovede Kæreste Nille Olarica Reinfranch, hendes afdøde Sønners Halvbroders Sønnedatter, Vedø Gaard og Gods, virkelig Krigsassessor, Død 24. Juni 1773 paa Vedø »formedelst sin Godgjørenhed i smaae Omstændigheder«; g. m. Nille Olarica Reinfranch, f. c. 15. Maj, døbt 30. Aug. 1741 i Lyngby, Djursland, hun solgte ved Købekontrakt af 29. Aug. 1774 (Skøde af 28. April 1775) Vedø med underliggende Sjørupgaard for 33,440 Rdl. til Oberstløjtnant Palle Kragh Hoff til Ryomgaard, levede 1787 af sine Midler i Æbeltoft, f dær 17. Feb. 1803, Datter af Forpagter paa Lykkesholm Hans R. og Helene Bagge. Kilde: Stamtavle over Slægten Boesen | Boesen, Henrich Jacob Krigsassessor (I4314)
|
| 1733 | Henrik Løve (1129- 6. august 1195) var fyrste i det Tysk-Romerske rige af Welfernes slægt. Han var hertug af Sachsen 1142-1180 og af Bayern fra 1156-1180. Deltog sammen med Valdemar 1. den Store i erobringen af Vendernes territorium og af Rügen i 1168, og var måske den, der fik størst gavn deraf ved en kolonisering af området med tyske bønder. Henrik Løve mistede sine len, efter han nægtede at støtte Frederik Barbarossa i hans felttog i Italien i 1176. Han grundlagde og udviklede en række senere byer: München, Lübeck, Stade, Lüneburg og Braunschweig, hvor han havde sit slot Dankwarderode, og hvor han ligger begravet i katedralen, hvis opførelse han også stod for. | The Lion, Heinrich (I41375684)
|
| 1734 | Henrik O. Lunde, Some Old Norse Families. http://familytreemaker.genealogy.com/users/a/r/e/Charles-L-Arendts-ID/WEBSITE-0001/UHP-0593.html | Blindheim, Eldrid Jonsdatter of (I83929828)
|
| 1735 | Henrik Stampe, 28.1.1713-10.7.1789, dansk embedsmand, en af 1700-t.s betydeligste. Stampe blev i 1731 teologisk kandidat. Efter et ophold i udlandet, hvor han bl.a. fik mulighed for at sætte sig ind i europæisk naturretsfilosofi, vendte han i 171739 tilbage til Danmark, hvor han erhvervede den juridiske doktorgrad. I 1741 blev han professor i filosofi og i 1743 medlem af det juridiske fakultet. I 1753 udnævntes han til juridisk professor og tillige til generalprokurør og fik dermed sæde i Danske Kancelli, hvor han havde ansvaret for udarbejdelse af nye love og for afgivelsen af erklæringer til regeringen over vanskelige juridiske spørgsmål. Det var som generalprokurør, at Stampe kom til at gøre sin store og banebrydende indsats for at få nye principper gennemført i lovgivningen og forvaltningen. Hans talrige erklæringer, i alt ca. 1000, blev efter hans død udgivet af J.L. Rottbøltbøll (1766-1824) som Erklæringer, Breve og Forestillinger, General-Prokureur-Embedet vedkommende, 1-6 (1793-1807). Samlingen kan betragtes som et af dansk juridisk litteraturs hovedværker og en enestående kilde til viden om statsadministrationen i 1700-t. Stampe var ikke en egentlig reformator, snarere en konservativ embedsmand. Han læste Montesquieus værk om lovenes ånd og tilegnede sig bl.a. hans idéer inden for strafferettenog advarede mod overdreven strafskærpelse, der ofte kunne føre til deet resultat, at forbrydelser overhovedet ikke blev anmeldt, hvis straffen var hårdere, end befolkningen kunne acceptere. Inden for forvaltningen søgte han med henvisning til Montesquieu at få fastlagt nogle grundlæggende principper om adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han gik fx ind for visse begrænsninger i kongens enevældige magt; bl.a. mente han ikke, at kongen burde skærpe en idømt straf. Stampe var også aktiv i forbindelse med 1760'ernes landboreformer. Under Struensees kortvarige styre var Stampe med til at gennemføre enkelte varige reformer, herunder afskaffelse af dødsstraf for tyveri og en forenkling af domstolsforholdene i København. Stampe var medlem af den kommission, der dømte Struensee og Enevold Brandt til døden, og han hørte til den kreds, der var orienteret om statskuppet mod Ove Høegh-Guldbergs regering i 1784; samme år udnævntes han til statsminister og blev dermed medlem af Gehejmekonseilet. | Stampe, Henrik (I2713)
|
| 1736 | Henrik Thomsen Gerner (9. december 1629 i København – 13. maj 1700 i Viborg). Han blev ca. 1656 gift med Dorthea Jensdatter Bircherod (1636–1705). Han var cand.theol. og blev sin svigerfars efterfølger som sognepræst i Birkerød Kirke. Her virkedde han 1657–1693. I 1658 gik Henrik Gerner sammen med frihedskæmperne Lorenz Tuxen, Hans Steenvinkel og Hans Rostgaard mod svenskerne i Nordsjælland. De planlagde at generobre Kronborg, men planen mislykkedes, da svenskerne opsnappede et brev memed navnene på de sammensvorne. Henrik Gerner og Hans Steenvinkel kom i fangenskab i kasematterne under Kronborg slot. Her sad de begge indtil Kronborgs befrielse i 1659. Han var tillige provst i Lynge-Kronborg og biskop i Viborg fra 1693 til sin død. Lænken og loddet, som han bar under fangenskabet i Kronborg, tog han til Birkerød, og de hænger på væggen i Birkerød Kirke. | Gerner, Henrik Thomsen Præst og Biskop (I2891)
|
| 1737 | Herr zu Putlitz | Putlitz, Otto Gans Edler (I86140476)
|
| 1738 | Herr zu Putlitz | Putlitz, Otto Gans Edler (I98762844)
|
| 1739 | Herr zur Lippe | Lippe, Bernhard I Edler (I115258)
|
| 1740 | Herr zur Lippe | Lippe, Hermann I Edler (I30006294)
|
| 1741 | Herredsfoged og Birkedommer | Hvass, Anders Nicolai (I91554)
|
| 1742 | Herrefoged i Fjends og Nørlyng Herred | Tetens, Heinrich Pedersen Herredsfoged (I1923)
|
| 1743 | Herremand til Noringtoft Thy. | Bild, Herremand Skammel (I77718168)
|
| 1744 | Herren velsigne hende fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. | Harboe, Mette Ludvigsdatter (I2822)
|
| 1745 | Hersleb, Hans Christopher, 1722-88, Borgmester, Søn af Biskop Peder H., er født 11. Juni 1722 paa Frederiksberg, deponerede i Halle 1739, studerede ved Københavns Universitet 1740-43, hvorpaa han blev Sekretær i Kancelliet og Landsdommer i Sjælland 1745, Borgmester i København 1754, i hvilket Embede han forblev til sin Død, 22. Febr. 1788, dog ligesom sine Kolleger en Tid afskediget i den Struenseeske Periode. 23. April 1755 ægtede han Cathrine Magdalene Munch, eneste Datter af Etatsraad og Højesteretsassessor Laurids M. H. blev 1747 optaget som Medlem af det kgl. danske Selskab og blev som Vidnesbyrd om Frederik V's Naade mod Selskabet tillige med 3 andre af dets Medlemmer s. A. udnævnt til Justitsraad. Foruden at han forøgeede Selskabets Samlinger, udgav han Beskrivelse af Dronning Dorotheas Brudesmykke og andre Antikviteter, der tilhørte Københavns Kommune, og Fortegnelse over Dokumenterne i Raadstuearkivet (1786), hvilket Arkiv blev omordnet under hans Tilsyn. En Krønnike over københavnske Begivenheder, der er af Betydning for hans egen Tids Historie, er udgivet længe efter hans Død i «Nyeste Skilderi for København» 1826. 1760 66 var han Medlem af Theaterdirektionen. 1766 blev han Etatsraad, 1775 Konferensraad. Giessing, Jubel-Lærere II, 2, 260. Werlauff, Det kgl. danske Selskab. Overskou, Den danske Skueplads II. O. Nielsen | Hersleb, Hans Christopher (I2832)
|
| 1746 | Hertug af Apulien 1047 | Hauteville, Tankred de (I63931488)
|
| 1747 | Hertug af Apulien, Calabrien og Sicilien 1059. | Hauteville, Robert Guiscard (I74736688)
|
| 1748 | Hertug af Aquitanien | of Poitou, William I (III) "Towhead" (I20244405)
|
| 1749 | Hertug af Aquitanien 934 Greve d'Auvergbe | Toulouse, Greve af Toulouse 923 Raimond III (I47922500)
|
| 1750 | Hertug af Aquitanien 934. Greve af Poitou, Limoges og Auvergne. | of Poitou, William I (III) "Towhead" (I20244405)
|
| 1751 | Hertug af Bayern | Welf I (IV) (I28883011)
|
| 1752 | Hertug af Bayern | The Proud, Heinrich (I24964759)
|
| 1753 | Hertug af Bayern 1120 | The Black, Heinrich I (I82207348)
|
| 1754 | Hertug af Bayern 907. Prøvede at blive Romersk Kejser. Måtte anerkende kejseren. | den Onde, Hertug Arnulf (I65889392)
|
| 1755 | Hertug af Bøhmen 1012 - 1034 | Duke of Bohemia, Udalrich (I600)
|
| 1756 | Hertug af Estland, Blekinge og Lolland | Skarsholm, Knud Valdemarsen (I204)
|
| 1757 | Hertug af Francien | Den Tapre, Robert (I57523274)
|
| 1758 | Hertug af Lothringen 900.Greve af Hennegau/Hainnaut. | Lorraine, Reginar I Duc de (I340)
|
| 1759 | Hertug af Normandiet | Hauteville, Robert Guiscard (I74736688)
|
| 1760 | Hertug af Sachsen | The Lion, Heinrich (I41375684)
|
| 1761 | Hertug af Sachsen | Sachsen, Bernhard I von (I4766664)
|
| 1762 | Hertug af Sachsen 1011 | Sachsen, Bernhard II (Billing) von (I88471865)
|
| 1763 | Hertug af Sachsen 1011-1059 | Sachsen, Bernhard II (Billing) von (I88471865)
|
| 1764 | Hertug af Sachsen 1059 | Billung, Ordulf Herzog von Sachsen (I282)
|
| 1765 | Hertug af Sachsen 1072-1106 | Billung, Magnus Herzog von Sachsen (I280)
|
| 1766 | Hertug af Sachsen 973. Felttog mod Danmark 974. | Sachsen, Bernhard I von (I4766664)
|
| 1767 | Hertug af Sachsen og Thüringen Hertuger gør oprør Giver hertugdømmerne til egne slægtninge Hertugdømmet Sachsen til Hermann Billung Otbert pfalzgreve i Italien Franken direkte under kongen Slår Magyarerne endeligt ved Lech 10/8 955 Erobrer Italien 951 Romersk kejser 962 | Emperor of the Holy Roman Empire, Otto I (the Great) (I680)
|
| 1768 | Hertug af Schwaben 997 | Schwaben, Herman II (I18)
|
| 1769 | Hertug af Slesvig | Erikssøn, Valdemar IV (I55636184)
|
| 1770 | Hertug af Sönderjylland 1259-1271. Erik rejste i 1257 krav på Sønderjylland over for kong Christoffer 1. Det blev ham nægtet, og han angreb derefter Sjælland. Efter Christoffers død overlod dronning Margrete Sambiria i 1260 Sønderjylland til Erik, men året efter opstod der atter strid, som først blev afgjort ved Slaget på Lohede. Her sejrede Erik med hjælp fra holstenske slægtninge, og han tog dronningen og den unge kong Erik 5. Klipping til fange. Hertug Eriks ret til hertugdømmets krongods anerkendtes, og han fik overladt Als som særligt len. Fangerne blev løsladt, og freden med kongehuset varede indtil Eriks død i 1272. | Abelsen, Hertug Erik I (I14486616)
|
| 1771 | Hertug af Sønderjylland | Abelsen, Hertug Erik I (I14486616)
|
| 1772 | Hertug mellem March & Gran | Hungary, Mihály of (I395)
|
| 1773 | Hertug mellem March & Gran | Hungary, Vazul (the Blind) of (I393)
|
| 1774 | hertug Siegfried af Thüringen. | Orlamünde, Siegfried III Graf von (I272)
|
| 1775 | Hertugelig hofmarskal og høvedsmand i Strelitz, deltog endnu 1571 som gammel mand i landdagen i Güstrow. | Oldenburg, Claus "Den ældre" von (I71533747)
|
| 1776 | Hertuginde af Halland | NN, Elisabeth (I203)
|
| 1777 | Hertuginde over Obodriterne. | Wojslawa (I79870654)
|
| 1778 | Herzog von Sachsen 1138-1142. | Sachsen, Albrecht (the Bear) Herzog von (I276)
|
| 1779 | Hesselagergaard. En af Palle Jensens Kreditorer, Poul Zachariasen Grønnevold, Gaardens Ejer ifl. Skøde af 1683 fra Etatsr. Holger Parsberg. Ved hans Død blev den ved Auktion 1702 tilslaaet hans Svigersøn Amtsforvalter Niels Buckholtz, gift med Inger Margrethe Grønnevold. Han ruineredes ved uforsigtige Kautioner, og 1725 blev den ved Auktion tilskødet Odense Skole og Hospital for 19,300 Rd. Skolens Direktion solgte dog alt 1727 H. til Kommercer. Amtsforvalter Laur. Baggesen, † 1750. Dennes Enke Øllegaard Baggesen, f. Buckholtz († 1767), solgte 1766 H. Gaard og Gods (470 Td. Hrtk.) til sin ældste Søn Niels Baggesen († 1799) for 58,524 Rd. Han solgte den 1798 for 80,000 Rd. til Overkrigskommissær Joh. Fr. Friis, http://runeberg.org/trap/3-3/0775.html | Baggesen, Lauritz Jensen (I1473)
|
| 1780 | Historiske Efterretninger 1866 | Kilde (S97033522)
|
| 1781 | Hjalp til ved erobringen fra Mauerne. Forlenes med Portugal 1093. Konge af Portugal. | Bourgogne, Henrik af (I47036565)
|
| 1782 | Hjemmedåb | Pommer, Hansine Frederica (I776)
|
| 1783 | Hjemmedøbt Dåben Publiceret d 28 april i Kettinge Kirke | Knudsdatter, Johanne (I2241)
|
| 1784 | Hjemmedøbt | Krogh, Dorothea Sophie Christiansdatter (I1209)
|
| 1785 | Hjemmedøbt | Hansen, Anders Peter (I1961)
|
| 1786 | Hjemmedøbt | Blicher, Jens (I2598)
|
| 1787 | Hjemmedøbt | Hansen, Jens Peter (I1960)
|
| 1788 | Hjemmedøbt | Blicher, Edel Mette Elisabeth Schinkel (I2599)
|
| 1789 | Hjemmedøbt | Pommer, Dorthea Cathrina (I775)
|
| 1790 | Hjemmedøbt | Pedersen, Peder (I2012)
|
| 1791 | Hjemmedøbt | Pedersdatter, Dorthe (I1939)
|
| 1792 | Hjemmedøbt | Pommer, Hanna Mathilde (I770)
|
| 1793 | Hjemmedøbt | Boesen, Adolf Landtingsmand (I4343)
|
| 1794 | Hjemmedøbt | Boesen, Marie Christine Sophie Frederike (I4345)
|
| 1795 | Hjemmedøbt i Toelt af Læreren Gustav Winsløv og Dåben publiceret i Humlebæk Kirke 6 Marts 1898 | Jensen, Hans Sofus (I991)
|
| 1796 | Hjemmedøbt 1 Juni | Jagd, Niels Peter (I885)
|
| 1797 | Hjemmedøbt 10 Dec 1802 | Hansen, Claus (I1792)
|
| 1798 | Hjemmedøbt 11 oktober | Olesdatter, Birthe (I839)
|
| 1799 | Hjemmedøbt 12 ibidem (august), men bragt til dåben den 19 .... | Jahn, Anne Kathrine (I1492)
|
| 1800 | Hjemmedøbt 12 maj 1849 | Rasmusdatter, Bodil (I695)
|