Notater
Match 1,601 til 1,700 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1601 | Greve af Valenciennes. Erobrede Zeeland * * Rigsflandern modsat det oprindelige Flandern, Kronflandern, der var et fransk len. | Flanders, Baudouin IV "The Bearded" of (I13945096)
|
| 1602 | Greve af Weimar-Orlamünde 1003. Hertug af Thüringen. | Weimar, Wilhelm III Graf von (I322)
|
| 1603 | Greve af Weimar-Orlamünde 984 | Weimar, Wilhelm II Graf von (I326)
|
| 1604 | Greve af Weimar-Orlamünde. Hertug af Thüringen. | Weimar, Wilhelm I Graf von (I328)
|
| 1605 | Greve af Wetterau | Wetterau, Gebhard Count of (I60934508)
|
| 1606 | Greve Billung | Billung, Wichmann I von (I87495820)
|
| 1607 | Greve Billung | Billung, Bernith von (I69718092)
|
| 1608 | Greve Billung | Billung, Wichmann II von (I69261128)
|
| 1609 | Greve i Lommegau og Maasgau 841 | Maasgau, Count Giselbert in (I342)
|
| 1610 | Greve i Metzgau | von Metz, Matfried (I24010195)
|
| 1611 | Greve i Savoyen 1051 Fik via ægteskab italienske besiddelser Marchese di Susa & Moriana 1046 Greve af Chablais, Savoyen, Aosta & Moriana 1051 | Savoie, Otto Comte de (I682)
|
| 1612 | Greve i Speyergau og Wormgau til 917 | Graf im Speyergau, Werner IV (I674)
|
| 1613 | Greve von Wittelsbach. Pfalzgreve af Bayern 1121 | Wittelsbach, Otto II von (I372)
|
| 1614 | Greve zur Lippe 1196 | Lippe, Hermann II Edler (I24284111)
|
| 1615 | Grevelig gren fra Braunschweig | Eberstein, Konrad Edler von (I368)
|
| 1616 | Grevinde af provence | Gevaudun, Dulcia I de (I97423228)
|
| 1617 | Grevinde af Provence 1166 | Barcelona, Dulcia af (I50552340)
|
| 1618 | Grevinde af Samsø | Moth, Sofie Amalie (I51264768)
|
| 1619 | Grevinde af Schwalenberg | Schwalenberg, Judith (Jutta) von (I367)
|
| 1620 | Grevinde til Samsøe | Gyldenløve, Christiane (I57473635)
|
| 1621 | Grevinde von Gleichen | NN (I263)
|
| 1622 | Grosserer | Schmidt, Christian August (I2213)
|
| 1623 | Grote Iven Krummedige, beseglede 1297 med Greve Johan, tjente 1298 blandt Staden Lybæks Leietropper, blev 1300 af Bispen af Lybæk anklaget for Paven for at have øvet Overgreb mod en Kannik. | Krummedige, Ridder Iven (I31563156)
|
| 1624 | Grundlagde Volkenroda Kloster | NN, Helenburg (I271)
|
| 1625 | Grundtvig blev bisat fra Vor Frelser Kirke. Han ligger begravet i Krypten på Clares Kirkegård i Køge Claras kirkegård På den østlige side af Køge Ås, knapt ½ km fra Gammelkjøgegaard hovedbygning ligger Claras Kirkegaard, der har navn efter Hans Carlsens hustru Clara Sophie, der var født 15/5 1822 og døde 26/12 1852. Samtidig med begravelsen indviedes kirkegården af titulær biskop N.F.S. Grundtvig. Her gravsattes også datteren Anna Caroline (1843-1844) og sønnen Jens Christen Carlsen (1846-1865). I 1855 blev krypten tilbygget og her gravsattes Hans Carlsens søster Ane Marie gift 1. gang i 1840 med godsejer Harald Toft, Rønnebæksholm og efter dennes død gift 2. gang i 1851 med N.F.S. Grundtvig. Denne bisattes i 1872 i krypten, som også rummer Harald Tofts og Hans Carlsens søster Franziska Carlsens kister. Grundtvigs 3. hustru Asta født Krag-Vind-Juel-Frijs er bisat udenfor krypten. | Grundtvig, Nikolaj Frederik Severin Præst (I2355)
|
| 1626 | Gudme herred, Gejstlig skifteprotokol 1689-1772 43 Hans Rhumann Frederiksen Monrad, præst i Hesselager. 14.8. 1725, fol.297B. E: Birgitte [Poulsdatter] Grønneval, der døde, skifte 30'te dag 27.1.1728. LV: Hans Christensen Anker til Vormarksgård. B: 1) Frederik Monrad 2) Poul Zacharias Monrad 12 3) Niels Monrad 8 4) Erik Monrad 5 5) Øllegaard Monrad 6) Birgitte Monrad. FM: 1 født værge Christian Monrad, præst i Øier og Tretten i Christiania stift i Norge 2 Knud Trochmann, præst i Skaarup. | Monrad, Hans Rhumann [Frederiksen] Præst (I1639)
|
| 1627 | Gudme herred, Gejstlig skifteprotokol 1773-1809 89 Inger Margrethe [Lauridsdatter] Baggesen i Hesselager. 3.9.1776, fol.20. E: Herman [Poulsen] Landt, præst i Hesselager, der ægter [afdødes søskendebarn] Casta Magdalene [Henriksdatter] Werchmester. Testamente af 19.1.1775. A: 0) forældre [Laurids Jensen Baggesen til Hesselagergård, død 1750 og Øllegaard Grønneval Buchholtz, død 1764] 1) bror Niels [Lauridsen] Baggesen til Hesselagergård 2) bror Peder [Lauridsen] Baggesen, regimentskvartermester i Nyborg, død. 4B: a Laurids Baggesen b Gregor Baggesen c Øllegaard Baggesen d Susanne Baggesen 3) bror Rasmus [Lauridsen] Baggesen, byskriver i Vejle, død. 2B: a Herman Baggesen b Inger Margrethe Baggesen 4) [mors bror Frederik Christian Nielsen Buchholtz g.m. Sofie Elisabeth Suter]. 2B: a Ida Margrethe Buchholtz på Hesselagergård b Frederikke Ulrikke Magdalene Buchholtz på Hesselagergård 5) [mors søster Margrethe Nielsdatter Buchholtz], død 1755, var g.m. Henrik Knudsen Werchmester]. B: a Casta Magdalene Werchmester, der ægter enkemanden b Petronelle Christiane Werchmester. | Baggesen, Inger Margrethe Præstefrue (I1585)
|
| 1628 | Gudmor var: "Oberst Lieutnantinde Gersdorff paa Kiergaard," faddere var: frøken Edel ibid., seinør Worm på Bramminge og kaptajn Teilman på Enderup. | Curtz, Christine Marie Præstefrue (I35560904)
|
| 1629 | Gudsfrygt og retfærdighed. Konge af Danmark-Norge 1670 - 1699. Hyldet som tronfølger i 1655, 9 år gl. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, men blev ellers ikke betroet større indflydelse; kongen var jo nu enevældig. Hans egen søn, Fr (VI), fik heller ikke nogen større indflydelse mens Chr V levede. Kongen blev IKKE kronet, han var jo allerede konge i samme øjeblik faderen døde. I stedet blev han salvet. Det foregik i Frederiksborg Slotskirke, og denne gang var det kirken (biskoppen), der kom til kongen. Den gamle danske adel blev yderligere skubbet ud, og delvis erstattet med en ny såkaldt lensadel. Nogle af den gamle adel blev ligeledes "ophøjet" som lensgrever eller baroner. - Chr V havde ikke opgivet tanken om, at genvinde landet øst for Sundet. Skånske Krig 1675 - 79 blev ført med stor voldsomhed og store tab. Kongen deltog som den sidste regerende monark personligt i slag, og nedlagde 3 svenskere i slaget ved Lund. Krigen sluttede uden positivt resultat for Danmark. Heller i Holsten får kongen held med at inddragge land. Pres fra tyske fyrster forhindrer det. Griffenfeldt arbejder for kongen (og sig selv). Til sidst advarer kongen ham skriftligt mod at ordne sager uden om kongen, mod at favorisere egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeldt falder 1676, dømmes til døden, men benådes på skafottet til livsvarigt fængsel. Forinden havde han dog haft en stor finger med i udarbejdelsen af såvel "Danske Lov" 1683 og "Norske Lov", der begge blev givet af Chr.V. 1671 Dannebrogsordenen indstiftes. Greve- og baronstanden oprettes i Danmark. 1673 Nu eksamen for at blive jordemoder. Griffenfeld rigskansler. Dansk slaveskib til Vestindien. 1675 Ole Rømer opdager lysets hastighed. 1677 Niels Juel sejrer i Køgøge Bugt. 1681Gadebelysning i Kbh. 1683 Ensartet mål og vægt i DK. Der opstilles milepæle. Danske Lov indføres, teoretisk lighed for loven for alle. 1688 Ny matrikel; jordværdi angives nu i tdr. hartkorn. Træhest og hundehul anvendes mere og mere som afstraffelse af bønder. 1692Statsgælden oppe på 3,5 mill. rbdl. 1693 Hvaler er pattedyr. De sidste heksebrændinger i DK. Wikipedia: Christian 5. (15. april 1646 - 25. august 1699[1]) var dansk konge af den oldenborgske slægt. Valgsprog: Pietate et Justitia (Med fromhed og retfærdighed). Danmarks Rytterkonge, eftersom at han var en ualmindelig god rytter, og det var også Christian der formåede at nedlægge flest dyr under parforcejagtene i al sin levetid. Christian 5., ældste søn af kong Frederik 3. og dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg fødtes på Duborg Slot i 1646. Enevoldskonge af Danmark-Norge fra 1670-99. I 1655 hyldedes han som tronfølger, 9 år gammel. Først som 18-årig fik han sæde i statsrådet, og med stor indflydelse - kongen var jo enevældig. Ved Frederik 3.'s død i 1670 trådte Kongeloven fra 1665 for første gang i kraft, og den 24-årige arvekonge Christian 5. kunne bestige tronen som Danmark-Norges anden enevoldskonge. Da han jo havde arvet tronen, skulle han ikke krones, men blev i stedet salvet. Det skete i Frederiksborg Slotskirke. I 1667 giftede Christian sig med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel. Fire år senere indlagde han sin 16-årige frille, deen officielle elskerinde Sophie Amalie Moth i umiddelbar nærhed af Københavns Slot. Dronningen fødte kongen syv børn og elskerinden fem børn, som han åbent vedkendte sig. Som tak blev Sophie Amalie udnævnt til grevinde af Samsø, som rigskansleren mistede efter at være blevet styrtet. I 1675 erklærede kongen krig mod Sverige, den såkaldte "Skånske Krig" for at tilbagevinde de gamle danske landområder, som Frederik 3. mistede ved Roskildefreden i 1658. Det kom til voldsomme kampe i Skåne, og kongen deltog selv i flere slag, men nogen militær afgørelse på krigen kom der aldrig, trods Niels Juels sejre i Køge Bugt. Krigen endte med, at Frankrig i 1679 foreskrev en fred, hvorefter stillingen var som før krigens udbrud. Den mest magtfulde af kongens mænd var rigskansler Peder Griffenfeld, hvis voksende magt og store statsmandsevner skaffede ham mange fjender. Svenskerne var på dette tidspunkt forbundsfæller med stormagten Frankrig, og Griffenfeld ønskede for enhver pris at undgå sammenstød med Frankrig. I 1676, da Griffenfelds forbindelser med franskmændene blev afsløret, lod kongen ham fængsle og anklage for højforræderi. Kongen havde tidligere skriftligt advaret ham mod at afgøre sager uden om kongeen, mod at begunstige egne yndlinge og mod at modtage bestikkelse. Griffenfeld blev dødsdømt og ført til retterstedet. Men i sidste øjeblik ændrede kongen straffen til livsvarigt fængsel, som afsonedes på en ø ud for Trondheim, indtil Griffenfeld døde i 1698. Ved Roskildefreden var den gottorpske del af Slesvig blevet frigjort fra dansk overherredømme, og den gottorpske hertug havde forbundet sig med Sverige. I 1675 angreb Christian 5. Gottorp og tog sin svoger, hertug Christian Albrecht, til fange, men ved afslutningen af Den skånske Krig måtte den danske krone efter fransk krav slippe Gottorp igen. I 1684 søgte kongen på ny at indlemme Gottorp i riget, men i 1689 måtte han ved Altonaforliget opgive indlemmelsen. Til styrkelse af enevælden indførtes i 1671 en ny adelsklasse: greve-og friherrestanden. Uanset stand kunne enhver, der besad tilstrækkelig meget jord, skaffe sig grevetitlen. Hvis man havde knap så megen jord, måtte man nøjes med at kalde sig friherre. Friherretitlen afløstes efterfølgende af titlen baron. Christian 5. udstedte "Danske Lov" af 1683 og "Norske Lov". Den 19. oktober 1698 afholdte Kong Christian 5. en kæmpe parforcejagt i Dyrehaven, omkring ved middagstid holdt Kongen, hans halvbror Ulrik Frederik Gyldenløve og Kongens to sønner en pause i Hubertushuset. Men der kom hurtigt nys om at der var en hjort i nærheden som havde overlevet mange skud og som nu var omringet af jagthundene. Kongendrog af sted med det samme for at give dyret dødsstødet, men Kongen ramte ikke og hjorten sparkede Kongen så hårdt at han aldrig kom sig over sparket. Kongen afholdte sin sidste parforcejagt i august 1699, hvor han i svagelige tilstand blev kvæstet til døde af en anskudt hjort. Han blev gravsat i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Frederik 4. | Christian V Konge af Danmark (I35067660)
|
| 1630 | Gunver Kofoed: Hørte muligvis til en fattig adelsslægt som efterhånden tabte sig i selvejer-bondestanden. Det er sikkert grunden til at sønnen blev optaget i Johanitterordenen der stod i særlig forhold til Adelen. | Tausen, Karen (I35420922)
|
| 1631 | Gunver Kofoed: Johannes (Hans) Smed. Det siges at Bønderne slog ham ihjel, fordi han smeltede jern afTørvejord (Myrejern). De troede at det gik til med Fandens kunster. Bonde og Smed i Birkende, Bjerge, Odense. | Tausen, Bonde og Smed Markus (I86062692)
|
| 1632 | Gustav Joachim Michaelsen (døbt 31. marts 1764 i København, død 20. december 1847) var en dansk officer. Som søn af generalmajor Christian Ditlev Michaelsen blev Michaelsen døbt i København 31. marts 1764. Han blev landkadet 1780, sekondløjtnant i Sjællandske Infanteriregiment 1785, premierløjtnant 1790, kaptajn 1801, forsat 1803 til Marineregimentet, med hvilket han deltog i Københavns forsvar 1807, major 1808 og samme år forsat til Københavns Infanteriregiment. 1815 blev han udkommanderet med det danske kontingent til Frankrig, året efter blev han oberstløjtnant i 2. Jyske Infanteriregiment, 1826 oberst og 1833 chef for Kronens Regiment (fra 1839 3. Livregiment). 1839 kommandant på Kronborg, 1840 generalmajor, 1841 Kommandør af Dannebrog. Afsked ved Hærens omordning 1842. Død 20. december 1847. Han blev gift 1805 med Bodil Marie Blicher, datter af sognepræst i Søllerød Jens Matthias Blicher (død 1786) og Cathrine Elisabeth f. Thestrup (død 1809). Wikipedia | Michaelsen, Gustav Joachim (I2206)
|
| 1633 | Guthorm was a son of Ålov Skuleson. In 1136 he attended the assembly in Troniheim, together with other leaders and chieftains when Sigurd Iii Mouth was proclaimed King Of Norway. | Rein, Guttorm Åsulvson på (I65426360)
|
| 1634 | Gytha Thorkelsdóttir eller Gyda Torkelsdotter var dotter till Torgils Sprakalägg och syster till Ulf Torgilsson och Eilaf Jarl. 1019 gifte hon sig med den anglosaxiske adelsmannen Godwin av Wessex. Bland deras barn fanns Harald II av England och Tostig Godwinson, som senare möttes i slaget vid Stamford Bridge. | Thorkelsdóttir, Gytha (I17310376)
|
| 1635 | Gælker 1245-51. Høvedsmand på Helsingborg. Holdt med bror Jacob mod kongen. 1272 i fængsel. | Galen, Johannes Erlandsen (I53392752)
|
| 1636 | Gælker i Estland. Høvedsmand Reval. | Stenbrikke, Saxe Ågesen (I175)
|
| 1637 | H Arnkiel nævnes som ejer af Børnsted ?, Vilstrup sogn derefter forvalter på Mariager kloster, og sidst bliver han kongelig skoleholder (måske fra 1736), på Frederiks IV,s Rytterskole i Gjern. Gjern Rytterskole. Opført mellem 1724 og 1727 på ´en Bakke i Gjern Bye´. Udover elever fra Gern modtog rytterskolen også elever fra bl.a. Skannerup, Holmstol, Dalby, Møl-hauge, Skannerup Mølle, Voel, Skjellerup og Sminge. For eleverne betød det en skolevej på op tp til 10 - 12 kilometer, som skulle tilbagelægges til fods. Sådan var det stort alle steder, og det giver lidt større forståelse for de skyhøje forsømmelsestal, som der ofte er gjort bemærkninger om ved visitatser på stort set alle rytterskolerne i samtlige rytterdistrikter. Bygningen blev revet ned i 1892, og på samme sted (Ejnar Nielsensvej 3-5) kom byskolen så til at ligge. Også denne skole er nu revet ned. På rytterskolens plads er der i dag opført parcelhuse. " Se under Billeder: Fotografi af den gamle rytterskole i Gjern. Foran døren står skoleholder Troels Madsen med datter og hustru. Billedet menes at være fra ca. 1892, kort tid før nedrivningen af den gamle skolebygning. Bemærk sandstenstavlen over døren. " Sandstenstavlen : Tavlen blev nedtaget 1893 og 1963 indmuret i aulaen på Gjern centralskole. Tavlen, der er mørk grå, er velbevaret, dog med en lille afstødning i nederste venstre hjørne, som er repareret i forbindelse med indmuringen. | Arnkiel, Hans Jessen (I574126)
|
| 1638 | h. Jytte Madsdatter Schytte, døbt 11. sept. 1670, gift 7. febr. 1703 med Christen Christensen Friis, født 19. okt. 1671 i Boddum, søn af sognepræst Christen Christensen Friis og Anna Sørensdatter Lyngaae. Han var 1720-30 kapellan i Nykøbing og derefter til sin død i 1737 sognepræst i Alsted-Bjergby på Mors. Der var 2 børn i ægteskabet, en søn, der døde 3 år gl., og en datter Helvig Ingeborg Friis, født 1706, til hvem assessor Peder Mortensen Selle stod fadder, mens hans adelige frue blev opkaldt (se årbog 1962, side 58). | Schytte, Jytte Madsdatter Præstefrue (I3411)
|
| 1639 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olsen, Tove Alice Bencke (I71158203)
|
| 1640 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Olsen, Lilly Harriet Bencke (I54928045)
|
| 1641 | Halvbrorsøn til Harald Hildetand. Besejrede Harald Hildetand og blev konge i Danmark. Königsfeldt har konge i Danmark og Sverige 735 og død 750. Hübner har konge i Danmark 810 og død 814. | Ring, Konge af Danmark Sigurd (I63024078)
|
| 1642 | Han blev 21 år gammel cand. theol. med højeste karakter, arbejdede for Ernst Schimmelmann og blev senere optaget i Kronprins Frederiks stab på udlandsrejsen i slutningen af 1820'erne til Rom, Neapel, Paris og London. En aften i 1833 aflagde kronprinsen visit hos Marcus i København og senere fortsatte Kronprinsen i hovedstadens pulserende natteliv. Næste morgen forklarer han sin far, Kong Frederik den VI, at Hvass havde lokket ham ud på svireturen. Kongen afskediger straks Hvass, som skamfuld må rejse tilbage til Himmerland. Han køber Randrup i 1837 af sin stedfar, gifter sig og bygger den smukke italienske fløj til godsets gamle hovedbygning. Nogle år senere besøger Kong Frederik den VII Randrup. Marcus blev rehabiliteret og udnævnt til Hofjægermester. Han var en tid valgt til Stænderforsamlingen og senere til Amtsrådet. Han druknede fra et dampskib ved Sjællands odde på vej til København. | Hvass, Marius Pauli (I91555)
|
| 1643 | Han blev i 1642 rådmand i Nakskov, hvor han havde nedsat sig som handelsmand, og i 1649 blev han byens borgmester. Han drev ved siden af sin handelsvirksomhed et stort landbrug, idet han var forpagter af Lundegård - det senere Christiansdal. I 1660 blev han borgerlig rigsdagsmand, og underskrev alle gejstlighedens og borgerskabets fællesandragender. Han tilsagdes til arvehyldningen, og underskrev de dertil knyttede dokumenter, bl.a. dokumentet om håndfæstningens tilintetgørelsf 16/11 1660 og Arveenevoldsakten af 10/1 1661. Han skal have været en af de 6, som Hans Nansen 5/10 1660 meddelte planen om kronens arvelighed. Han blev bekendt på en mindre heldig måde ved sin heftige strid med broderen, sognepræst i Nakskov, magister Laurits Mortensen Widsted. I "mindeblade om Nakskovs fortid" tegnes et meget utiltalende billede af PM, der gør ham til en ondsindetnd og stor kæltring. Der er næppe tvivl om, at dette er en meget ensidig og uretfærdig bedømmelse. De overleverede beretninger tyder på, at striden mellem brødrene gjorde et så stærkt indtryk på PM, at det var medvirkende til hans død. De af broroderen rejste klager over hans embedsførelse lykkedes det ikke at bevise. Povl Rogert oplyser i sit håndskrift til Nakskovs historie, at PM.s gård før svenskernes belejring var den højst takserede i byen, og at han bestemt ikke - som af provsteen påstået - forsøgte at mele sin egen kage hos svenskerne. Dette bekræftes da også af den kendsgerning, at PM var en af de tre borgere, der blev kastet i fængsel, da Nakskovs borgere ikke formåede at udrede de store brandskatter, som svenskerne forlangte. Da dette ikke hjalp, blev fangerne ført bort, men inden de kom til Nykøbing, naede budskabet om fredsslutningen frem - og fangerne måtte frigives. PM har i høj grad været sine Bysbørns talsmand overfor svenskerne, og var anset og vellidt blandt borgerne. Der er ingen tvivl om, at striden med broderen havde gjort PM til "en hidsig og fortræden Mand", og at han som så mange både før og er ham havde uorden i sine regnskaber, men her bør man dog ikke lade forholdene ude af betragtning. I svensketiden var det givetvis ikke nogen sinecurepost at være øvrighed i Nakskov. Byen var i en ynkelig forfatning, nøden var meget stor, og utiilfredsheden med ledelsen blev som følge heraf også meget stor. Da regeringens hjælp ikke var stor nok, skød man skylden på PM. Det er betegnende, at klagerne først fremkom 1665, da striden mellem de to brødre havde bragt lidenskaberne i kog. Et enigt byråd sluttede dog op om PM og afviste klagerne. PM selv afviste i et par skrivelser alle klager - og sagen døde hen. Efter hans død blev sagen rejst igen, og stor uorden i regnskaberne konstateredes, hvorefter boet måtte betale en betydelig erstatning. Striden mellem PM og hans bror provsten opstod efter et spændt forhold mellem provsten og hans kapellan Hans Korsebjerg, der siges at have været gift med en datter af PM. Korsebjerg var skyld i striden, idet han opæggede de 2 brødre mod hinann. Provsten greb til den udvej at forsvare sig fra prædikestolen, hvilket gav anledning til en lang retstrætte mellem parterne. Af højesterets dom fremgår det, at borgmesteren og rådet stod på kapellanens side, mens byfogeden og byskriveren stod på provstens side. Sagen endte med, at provsten, byfogeden og byskriveren 27/7 1666 dømtes fra deres embeder, så uanset grunden til stridighederne, som det idag ikke er muligt at finde det fulde grundlag for, må de have været ret alvorlige. | Vedsted, Borgmester Peder Mortensen (I27558604)
|
| 1644 | Han blev kaldet den (Den rige Kammeråd, Schørringegård). En stor og flittig landmand. Han efterlod i arv til sine børn 70.000 Rigsdaler. | Thestrup, Frantz (I2521)
|
| 1645 | Han efterfulgte sin far 1673 i embedet som sognepræst for Dalby og Stubberup menigheder, og i 1702 blev han tillige provst i Bjerge Herred. (Wibergs Præstehistorie) | Thestrup, Mathias Olufsen Præst (I2483)
|
| 1646 | Han fik 1360 i pant en gård Stenbjerg (Gudme H.). Han fik 1372 med sin hustrus moder Fru Margrethe Havburdsdatter vidne af Gudme herredsting, bl.a. om, at sidstnævnte paa skiftet efter sin fader Havburd Jonsen havde faaet Rygaard (H). Han solgtete, uvist hvornår, en gaard i Høm til Hr. Eskild Falk paa Vallø. Han nævnes endnu 1383, 1385 nævnes hans arvinger. Han kaldes snart Nis, snart Claus Urne. Hans hustru førte en nymaane i sit våben og kaldes i slægtsbøgerne Margrethe Lagesdatter Ny eller Haltonstalder (von Halberstadt). Med hende fik han formodentlig Rygaard. Han blev gift med Margrethe Lavesdatter Ny. | Urne, Niclaus/Niels Nielsen Urne (I94366100)
|
| 1647 | Han fik sin studentereksamen ved Nykøbing Katedralskole. Som 22-årig kom han til Ribe Katedralskole som konrektor, og det lykkedes ham gennem et langt liv at styrke og forbedre skolen, samtidig med at han fik europæisk ry som latinsk filolog. Han blev skolens rektor i 1723 og fik opført en ny skolebygning samt indrettet et godt bibliotek (som stadig danner grundstammen i katedralskolens bibliotek). Han blev gentagne gange tilbudt højere stillinger, en gang som rektor i Roskilde og to tilbud om professorembeder i København, men han afslog dem, da han fandt sig godt til rette som underviser i Ribe. https://da.wikipedia.org/wiki/Christian_Falster | Falster, Christian (I1568)
|
| 1648 | Han gik fallit 1800, men havde indtil da været en af byens største købmænd. Anna Margrethe Blich sad i uskiftet bo efter ham og fortsatte købmandshandelen. Ved hendes død var boet insolvent. | Møller, Lorentz Johan (I1426)
|
| 1649 | Han skriver sig til Kellingbjerg, beseglede 1491 til Vitterlighed med Oluf Mortensen (Gyrstinge), og solgte 1505 Marsbøl til Fru Margrethe Turesdatter ( Bjælke) på Aagaard. Han mageskiftede 1507 Gunderstedgaard i Slet Herred til Bispen af Viborg og nævnes 1511 blandt Adelen i Viborg Stift. Han levede 1525, da han med Malte Lauritsen med flere granskede Markskel mellem Kjelstrup og Karle. | Stampe, Mogens Ottesen (I13666665)
|
| 1650 | Han sognepræst i Kølstrup | Bagger, Poul Olufsen Præst (I2503)
|
| 1651 | Han studerede i Rostock, Frankfurth og Pauda, blev senere magister og vikarius i Odense. (Samlinger til Fyens Historie og Topographie 1871 - H.St. Holbech: Odense Bys historie 1926 - Det Fynske rådsaristokrati). | Bagger, Oluf Olufsen Magister og Vikarius (I2544)
|
| 1652 | Han tog studentereksamen i Århus 1625, i 1636 var han hører på Sorø Kloster, og siden var han Axel Brahes skolemester. I 1640 blev han præst for Dalby og Stubberup menigheder på Fyn, og i 1672 blev han tillige provst for Bjerge Herred efter Pouul Olufsen Bagger i Kjølstrup. Ole Rasmussen Thestrup fik da de svenske tropper huserede her i landet et af den svenske konge Carl Gustav underskrevet "Salva Querdie" brev som gjorde Dalby præstegård til et fristed for mange af slægten. Brevet er dateret februar 12. 1658, er skrevet på tysk. Han var en lærd og brav mand, og en meget agtet mand. 3 Af hans børn døde af pesten. (Danmarks Adels Årbog 1958-1959 - Stamtavle over slægterne Stampe Og Thestrup 1910 - Wibergs Præstehistorie - Helge Søgaard: "Rasmus Pedersen Thestrups Stambog 1972 | Thestrup, Ole Rasmussen Præst (I2407)
|
| 1653 | Han var gårdmand i Sønderby i Lyngby sogn | Leth, Niels (I2463)
|
| 1654 | Han var Herredsfoged i Baag og Wrends herred | Berthelsen, Christian Ulrik (I2441)
|
| 1655 | Han var kammeråd og amtsforvalter over Maribo Kloster amter | Zeuthen, Mathias Henriksen (I2525)
|
| 1656 | Han var købmand og rådmand i Odense. Han var den berømteste af alle Odenses store købmænd i det 16. århundrede. Til hans ungdom og uddannelse kendes intet, men omtrent 1550 nedsatte han sig som købmand i Odense, blev snart rådmand. Hans væsentligste handel bestod i udførsel af fedestude og indførsel af kram og klæde, hvilken sidste handel antog meget store forhold under Den Nordiske 7 Års Krig. Under 7 årskrigen tjente han en betydelig formue ved leverancer til hæren, og lån til staten. Oluf Bagger havde også mange skibe på søen og erhvervede sig efterhånden mange faste ejendomme i byen og på landet. Han blev kaldet: "Den rige" Købmand. Han opførte flere smukke stenhuse i Odense. Han nød i sin velmagt megen anseelse i sin fødebby, ligesom han var yndet af kong Frederik den II. Dog drev han det ikke videre end til at blive rådmand. Han blev aldrig borgmester. Ved sin død var han ikke længere byens rigeste mand, men fattig blev han ikke. Han ejede endnu ved sin død mangnge gårde og huse. Det er forbavsende, hvor mange af byens anseelige gårde, der bevistlig har været i hans eje, og endnu findes der jo den dag i dag hans bekendte bomærke, det opadvendte anker, flere steder i byen. Udenfor byen var hans kendteste ejendom Trollelund; desuden havde han konge og kirketiender i fæste. I Sanderum sogn ejede han en stor gård som kaldtes Østerlev. I Pejdrup ved Fåborg ejede han Ellegård, desuden ejede han Vikkelsø, hvor hans stude kunne gå på græs. I 1576 lod Oluf Bagger malet at epitafium til ophængning i Gråbrødre Kirke; på den er malet Treenigheden svævende i himlen og ovenover en regnbue mellem engle og hellige mænd og kvinder; nedenunder er fremstillet Oluf Bagger, hans hustru og deres 7 sønner og 5 døtre. Rammen er udskåret af træ og danner en søjleportal. Ved foden står følgende vers: " Jeg Oluf Bagger og min hustru Margrethe vi have ladet denne tavle opsætte alle fromme at lære hvad velgerninger og stor ære Gud af sin nåde os beteede, med livs nødtørft, venner, helbrede og med livs frugt, vore tolv børn kære, som her med os er afmalede ere. For dine gaver, Gud, Fader bold, ske dig lov og tak tusindfold! Dit hellige navn, os og vor næste dine gaver lad os bruge til bedste. Her så at leve os alle giv, at vi må få det evige liv! " Fra gråbrødre Kirke kom billedet til Sct. Hans kirke. Noget stort kunstværk er det just ikke, men dog et meget værdifuldt minde om en af byens berømtestemænd. (Dansk biografisk Leksikon 1887 - H.St. Holbech: Odense Bys Historie). 7 Års krigen: Krig mellem Danmark og Sverige | Bagger, Oluf Nielsen Købmand (I2552)
|
| 1657 | Han var professor i matematik i Odense. | Zeuthen, Per Henriksen (I2528)
|
| 1658 | Han var provst i Storring, Fremmelev Herred, Århus. Han giftede sig med Berette Lauritzdatter, hans forgængers datter. De avlede tilsammen 9 børn. | Fogh, Niels Pedersøn Præst (I2460)
|
| 1659 | Han var provst og præst i Holt i Norge. 1751 blev han student fra Aalborg Skole. 28 juni 1760 tog han eksamen fra Københavns Universitet, derefter arbejdede han i 6 år som rådgiver for conferentsråd Herlebs søn. Den 23 januar 1767 blev han sognepræst i Vor Frue Kirke i Roskilde. Den 13 februar 1782 blev han præst i Arendal, Norge. Den 6 december blev han præst i Holt, Dybvåg og Flaugstad i Norge, Den 22 Juni 1800 blev han provst til Nedernæs Provsti, Øster Moland. I forening med sin søn residerende kapellan i Holt Frantz Christian Thestrup indførte han 1802 den evangelisk kristelige salmebog, istedet for Kingos. Han var en meget yndet taler og livlig i selskab, munter og vittig, men alderdom og hjertesorg svækkede efterhånden såvel hans sjæls som legems kræfter, så han de sidste 4 år af hans liv, aldeles intet kunne forrette af embedet. Han hensov tirsddag den 24 marts 1812 klokken 10 om aftenen 80 år gammel, blideligen uden at formode, at hans opløsning var så nær for hånden, thi han havde ikke været sengeliggende, ja endog samme aften havde han siddet tilbords og spist som sædvanligt. Da hans tvende sønner mærkede, at han var død og sagde det til deres moder, ville hun ikke tro det, men påstod, at han kun sov. Da hun omsider overbevistes om, at han virkelig var død, gjorde dette et så stærkt og voldsomt indtryk på hende, der allerede var meget svag, at hun straks måtte gå til sengs og døde 5 dage efter, 1 påskedag den 29 marts klokken 6 om aftenen. De blev begge begravet samme dag, nemlig onsdag den 8 april 1812 og ligger i en grav i præstebegravelsen i Holts Kirke. | Thestrup, Hans Christian (I2404)
|
| 1660 | Han var provst ti lHarring og Stagstrup, Thisted. Han var svigerfaderens efterfølger som provst | Winther, Peder Jørgen Præst (I2449)
|
| 1661 | Han var præst i Allested og Vejle. | Zeuthen, Henrik Pedersen Præst (I2516)
|
| 1662 | Han var præst og provst til Højslev, Dommerby og Lundøe, Viborg. Søn af Wessel Henrik Bartling og hustru Margrethe Rosenfeld. | Bartling, Henrik Wessalsen Præst (I2496)
|
| 1663 | Han var præst til Hellested, Provst i Stevns Herred, Sjælland. | Bagger, Rudolf Moth Pedersen Præst (I2497)
|
| 1664 | Han var præst til Kjølstrup og Aggedrup. Gift 2 gange | Bagger, Peder Poulsen Præst (I2481)
|
| 1665 | Han var præst til Lunde, Svendborg. Gift 2 gange | Holst, Hans Troelsen Præst (I2491)
|
| 1666 | Han var præst til Østofte og Consistorialråd. Parret fik ingen børn. | Thestrup, Poul Moth Mathiasen Præst (I2523)
|
| 1667 | Han var rektor og lever i Assens år 1738 | Winther, Christian Henrik (I2447)
|
| 1668 | Han var selvejerbonde i Borum og sandemand i Framlev Herred. | Fogh, Niels (I2462)
|
| 1669 | Han var sin fars efterfølger som præst i Hammer. Han blev student fra Aalborg 1700 og kandidat 1702 Denne meget lærde mand røbede tidligt sine anlæg, allerede i sit 21 år som student udgav han et latinsk skrift, som blev trykket i København 1703. År 1708 blev han magister i filosofi og samme år den 3. oktober blev han sin fars kapelan, og 1722 provst i Kær Herred. Ved dimissionsprædiken fik han det skudsmål, at hans foredrag var grundigt og livligt, men hans anstand syntes at kunne trænge til forbedring. Han fik 11 børn hvoraf 4 døde som mindreårige. | Stampe, Jens Henriksen Præst (I2610)
|
| 1670 | Han var var degn i Hillerslev og Kaastrup, Thisted. Han døde 81 år gammel | Winther, Christian Michael (I2445)
|
| 1671 | Han var ved ægteskabets indgåelse købmand i Nakskov, men købte 1730 Glostrupgård af sin stifmoders bo. Ved skiftet efter ham var boets overskud 1470 rdl. De havde 5 børn: a. Maren Andersdatter, g. Sakskøbing 23. feb 1757 m. skipper i Saks købing Christen Jacobsen, bgr. Sakskøbing 22. aug 1778, 75 år gi., boet insolvent. Efter hans død blev hun g.m. handskemager i Sakskøbing Nicolai Jensen (35). b. Sindel Marie Andersdatter, f. ca 1731, bgr. Købelev 18. okt 1783, 52 år gi. Hun var, kort før boet efter faderen sluttedes, blevet gift Købelev 13. okt 1757 m. Jørgen Barchhausen (s. af forpagter på Højbygård Jens Barchhausen og Juliane Margrethe Kierulf), dbt. Taagerup 20. juli 1727, bgr. Købelev 20. dec 1771. Sindel Marie og manden købte Glostrupgård, 18 tdr. hartkorn, af boet efter hen des fader. Efter Sindel Maries død blev gården solgt til hendes og Jørgen Barchhausens svigersøn Peder Jessen for 4000 rdl. (36). - Sindel Marie blev g. 2) Købelev 29. okt 1773 m. Jørgen Pedersen Skude. Han døde som gårdmand i Hellenæs, Branderslev sogn, 74 år gi., bgr. Branderslev 27. jan 1801. c. Jochum Andersen, f. ca 1737. Han kaldte sig Jochum Andersen Blich. Han blev g. Utterslev 5. juni 1761 m. Maren Rasmusdatter, enke efter Christen Wild i Tjømeby, Utterslev sogn, levede derefter i Tjømeby som fæstebonde under Knuthenborg og kaldtes nu under tiden Jochum Wild. Han blev bgr. Utterslev 30. maj 1780. Han havde ingen livsarvinger. Maren Rasmusdatter blev bgr. Utterslev 12. jan 1785, 67 år gi. Skiftet efter Jochum Andersen Blich tegner billedet af en ikke helt almindelig fæstegårdmand. Han havde til godehavender på ialt 615 rdl. i medfør af obligationer o.lign., nogle med pant og han ejede fast ejendom til en værdi af 778 rdl. Til deling mellem enken og hans søskende var der 1532 rdl. (35). d. Anniche Andersdatter, f. ca 1739. Hun døde ugift, 50 år gi, hos svogeren, Jørgen Skude, bgr. Branderslev 18. nov 1789. e. Poul Andersen, f. ca 1741, opholdt sig 1765 hos broderen (37), døde før denne uden livsarvinger. | Poulsen, Anders (I1423)
|
| 1672 | Handelsmand | Christiansen, Peter Vilhelm Johan (I1686)
|
| 1673 | hans afstamning er omdiskuteret | Syr, King of Ringerike Sigurd (I33365588)
|
| 1674 | Hans Bang Christiansen Bircherod, dbt. 27. Maj 1701 i Særslev, Student 1720 fra Odense, 1720-25 Alumnus paa Borchs Kollegium, 1721 Baccalaur, 14. Nov. 1724 teol. Examen, n., 6. Juni 1729 Sognepræst til Særslev, ord. 7. Aug., Provst for Skovby Heerred (se Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon), begr. 28. Febr. 1743 i Særslev; g. 3. Juli 1730 i Odense (St. Knud) m. Anna Catharina Luja, dbt. 1. Juli 1706 smst. (St. Knud), begr. 29. April 1743 i Særslev (D. af Professor ved Gymnasiet i Odense Laurits Luja og Catharina Stoud). Datter: Sjette Slægtled IV. | Bircherod, Hans Bang Christiansen Præst og Provst (I2923)
|
| 1675 | Hans Crumlin | Crummelie, Skipper Hans (I1340)
|
| 1676 | Hans Crummelins Hustru | Greve, Dorte Sofie (I1339)
|
| 1677 | Hans Egede Glahn, f. i Riserup 22/4 1783 Kammerraad, Forstkasserer, cand. harm., Apotheker, død i Sorø 3/5 1874, Legat 22/4 1874 kgl. Stadf. 8/9 1874 for trængende og værdige Per soner i Sorø Kommune, Kapital: 2000 Kr., g. 1ste G. i Kbhvn. 23/11 1811 Anne Birgitte Margrethe Jensen, f. i Kbhvn. 28/1 1784, død i Sorø 12/5 1823; g. 2den G. i Sorø / 1825 Henriette Jakobine Scharling, f. i Kbhvn. 5/1 1783, død i Sorø 8/3 1845. | Glahn, Hans Egede (I2580)
|
| 1678 | Hans Hansen SVANE ABT 1636 - 6 Jul 1722 * BIRTH: ABT 1636, (?) Bisgaard, Samsø, Sjælland, DK * DEATH: 6 Jul 1722, ('af Alstrup') Samsø, DK * EVENT: 1660, Dømt til døden for drapet på Mette Jørgensdatter Alvøe * EVENT: 11 Aug 1660, Benådet av Kongen * EVENT: 1681, Bosatt i Klakring, Bjerge herred, Vejle amt, DK * EVENT: 1687, Bosatt på Vadstrupgaard, Samsø, DK | Svane, Hans Hansen (I71850)
|
| 1679 | Hans i Kirkebog dåb | Harboe, Johannes Ludvigsen Præst (I2800)
|
| 1680 | Hans Jacob Hetlund, dbt. 7. April 1686 i Magleby, søgteforgæves 1712 Bogholdertjenesten ved Konventhuset og havde da paa sjette Aar forestaaet afdøde Borgretspræsident Albrecht Dysseldorphs Tjeneste, 8. Juli 1719 Prokurator for Højesteret som for alle Over- og Underretter i Danmark. | Hetlund, Hans Jacob (I4417)
|
| 1681 | Hans Jensen Bircherod, f. 1700 i Gladsaxe, Student 1717 fra København, 28. Maj 1718 Baccalaur, 3. Juli 1719 teol. Examen, 1., 30. Maj 1722 Magister, 1726 (Ed 30. Okt.) Sognepræst til Faaberg i Norge, prædikede 1734 for det samtlige kgl. Herskab, søgte 1737 forgæves Stege Sognekald (se Kirkehist. Saml. 4. Rk. 5. Bd. S. 293), f 1744. Ugift. | Bircherod, Hans Jensen Præst (I2903)
|
| 1682 | Hans Jorgensen Grundtvig døde i Juli 1700 og blev begravet d. 23. Juli kl. 1 i kirken norden for alteret. Hans hustru overlevede ham nogle år (begr. d. 3. April 1705). | Grundtvig, Hans Jørgensen (I2653)
|
| 1683 | Hans Jorgensen Grundtvig havde sine bryderier som byfoged; han var bl. a. kommet på kant med byens præst, Arnold Hoffgård, og anledningen dertil var bestyrelsen af kirke- og fattigregnskabet1 2. Ifølge kgl. anordn, af 17. Febr. 1683 skulde sognepræsten, den kgl. byfoged og kirkeværgen i de smaa købstæder forvalte kirkens, skolens og de fattiges midler; de nævnte mænd skulde undertegne regnskabet, men Hoffgård vilde ikke, ifølge byfogdens udsagn, underskrive regnskabet for 1692—94. Så fik han en reprimande af amtmand og bisp. Heller ikke det følgende års regnskab vilde han give sin påtegning, og så fik han igen en irettesættelse. Desuden anker amtmand og bisp over, at præsten bruger af de nævnte midler til præstegårdens istandsættelse, til trods for kirkeværgens indsigelser. Præsten tilholdes derfor at rette sig efter den nævnte kgl. anordning, hvis han ikke vil tiltales på den skarpeste måde. Også i anledning af regnskabet for 1696—97 tales der om sognepræstens og byfogdens »mellemløbende kontroversier«; de formanes til at passe hver sine sager »uden den andens præjusdits«. Anledningen til denne strid mellem præst og byfoged går længere tilbage i tiden, og synes at have sin oprindelse fra et sporgsmål om, hvorvidt nogle jorder tilhørte byen eller kirkens og de fattiges midler. Hans Grundtvigs uvilje over for pastor HofTgård gav sig udtryk på den ejendommelige måde, at han ikke vilde ofre til ham. HofTgård synes at have været en både stridbar og påholdende natur. Han noterer omhyggeligt i kirkebogen, når nogen ikke har ofret, og blandt disse syndere træffffer vi jævnlig på byfogden og hans familie. Ved en dåbsbekræftelse (11. Marts 1688) hedder det: [faddernes navne] . . . samtlige ofrede, »mens Kgl. Maysts. byfoged, Hans Jorgensen Grundtvig, som skulde være et eksempel for andre, ej ofrede efter kgl. bogstav og stedens sædvanlighed, mens formodes, at han herefter går menigheden for med et godt eksempel.« | Grundtvig, Hans Jørgensen (I2653)
|
| 1684 | Hans Larsen, Gmd i Frejle 78 år | Larsen, Hans (I1242)
|
| 1685 | Hans Larsens Hustru i Frejlev ... 70 år | Olsdatter, Anna (I1248)
|
| 1686 | Hans Madsens barn Karen | Hansdatter, Karen (I825)
|
| 1687 | Hans Mule blev i 1680 efterfulgt af sin svigersøn Frands Olufsen Thestrup som sognepræst i Nyborg -------------------- Hans Clausen Mule, af Odense 1628 - 1692 Birth 28 Feb 1628 Nyborg Profession / Erhverv Provst i Vinding Herred Died 01 Nov 1692 Father Claus Hansen Mule, af Odense Mother Birgitte Mogensdatter Rosenvinge, b. 1590, d. 20 Nov 1623, Odense Family Ellen Christensdatter Vellejus, (Velleius), b. 1629, d. 01 Aug 1698 Married 1653 Children 1. Christian Mule, af Odense, b. 11 Sep 1654, d. 1705, København / Copenhagen Denmark 2. Claus Mule, af Odense, d. 28 Oct 1720 > 3. Else Hansdatter Mule, af Odense, b. 12 May 1658, Odense , d. 07 Jan 1697, Nakskov 4. Jens Mule, af Odense, d. 1703 Last Modified 16 Sep 2009 Family ID F9121 Group Sheet http://skeel.info/getperson.php?personID=I17952&tree=ks -------------------- Hans Clausen Mule b. 28 Feb 1621 Odense d.11 Nov 1692 Nyborg - Provst Far: Claus Hansen Mule b. ca 1575 d 1644 Mor:Birgitte Mogensdatter Rosenvinge G. med Ellen Christensdatter Wellejus 1653 Børn - 11 Sep 1654 - Christian Mule - 11 Maj 1658 - Else Mule - 06 Nov 1684 - Christence Rasmusdatter Backer - Noter : Student fra Odense 1638, cand. theol. 1641, udenlands 1641-44 og 1647-52, mag. 1653, konrektor i Odense 1652, sognepræst i Vejlby 1653, i Nyborg 1650-92, provst 1670. Ancestors Birgitte Mogensdatter Rosenvinge * 1590 † Omk 1650 Hans Mule * Omk 1525 † 25 Sep 1602 Mette Lauritsdatter Kotte * Omk 1535 † 20 Mar 1613 Mogens Henriksen Rosenvinge * 1540 † 1607 Karen Jørgensdatter Friis * 29 Jun 1551 † 1614 Michel Christensen Mule * Omk 1480 - † 01 Nov 1537 Anne Jensdatter Bang * Omk 1485 - † 20 Apr 1569 Laurits Nielsen Kotte * Omk 1490 - † 1569 Karen Lauritsdatter Poulsen * Omk 1510 - † Omk 1590 Henrik Mogensen Rosenvinge * Omk 1500 - † 1583 Karen Willumsdatter Forbus * Omk 1520 - † før 1571 Jørgen Hansen Friis * Omk 1515 - † 11 Dec 1556 Barbara Pedersdatter * Omk 1525 - † 11 Jan 1557 Kilde: http://www.olifanten.dk/total.web/per00430.htm | Mule, Hans Clausen (I70241)
|
| 1688 | Hans Rasmussen Nymand | Rasmussen, Hans (I2292)
|
| 1689 | Hans Svane ble født i Horsens, hvor hans far, Hans Olufsen Riber (død 1615), var borgermester. Moren, Anne (død 1637), var datter av den kongelige historieskriveren Hans Svaning i Ribe. Etter at han gikk på skole i Horsens ble han i 1620 sendt til den kongelige skolen i Sorø. Men etter fem års skolegang fikk han forskjellige sykdommer, og da fikk han privatundervisning av sin svoger, Christen Jensen, sogneprest i Vejle. I 1626 begynte han på København Universitet. Hans lærer på universitetet var teologiprofessor Jesper Rasmussen Brochmand. Hans Svane studerte ikke bare teologi, men også de østerlandske språk, og i 1628 reiste han til Franeker i Friesland, hvor Sixtinus Amama var professor. Etter to år døde imidlertid professor Amama, og da drog Hans Svane til Wittenberg, hvor han studerte under teologiprofessor Hülsemann. Men i mai 1631 ble han kalt hjem for å disputere for et kongelig reisestipend. Han bestod prøven og reiste til Leiden, siden krigens ødeleggelser gjorde det umulig å reise til de lutherske universiteter i Tyskland, som stipendiet egentlig var beregnet til. I 1633 reiste han til Oxford for å studere, men fikk i september 1633 stilling som professor ved universitetet i de østerlandske språk. For at han likevel skulle fullføre utdannelsen, drog han først til Paris for å studere arabisk under Gabriel Sionita. Etter sju års opphold i utlandet kom han i 1635 hjem til Danmark for å begynne professoratet. Han hadde da avlagt offentlig prøve på kunnskap i de semittiske språk. Kort etter tok han også magistergraden. Som en av de yngre professorene fungerte han også i noen år som universitetets notarius eller sekretær. Den 1. september 1639 giftet han seg med Marie Fuiren, datter til Jørgen Fuiren og Margrethe Fincke. Ved dette ekteskapet ble han både med i det akademiske aristokratiet og han arvet en betydelig formue. Biskop Brochmand døde i 1652 og Hans Hansen Resen og Laurids Scavenius fungerte begge som biskop i noen få år. Etter dette befalte Frederik III 26. juni 1655 at Roskilde Kapitel skulle kalle sammen alle Sjællands kjøpstadsprester og velge en ny biskop. Valget falt på Svane, og han ble innviet som superintendent i Sjælland stift av biskop Peder Winstrup i Lund. Det er i denne stillingen Svane har etterlatt seg historiske spor, både som politiker og som geistlig tilsynsmann. Som teolog hørte han til den strengt ortodokse lutherske skolen. Hans Svane er kjent for sin revisjon av Hans Poulsen Resens bibeloversettelse, kalt «Den Resen-Svaningske Bibel» (1647). Han var også kjent som en god taler, både på latinsk og dansk språk. Riksdagen i København 1660 og innføring av eneveldet Den 5. august 1660 gikk det ut en kongelig befaling til landets biskoper å møte i København 8. september for å »fornemme og slutte paa, hvad vi til Fædrelandets Sikkerhed og Bedste agte at lade foregive og proponere«. Svane innkalte prestene i sitt stift til å møte i Roskilde 28. august for å velge utsendinger. De valgte Christen Madsen Tausan og Peder Villadsen. Svane var også med i drøftingene. Resultatet var at en arvelig regjering ble innført. Adelskapet var naturlig nok svært skuffet over at de mistet makt. Den høytidelige arvehylling 18. oktober markerte slutten på et langt tidsrom i Danmarks forfatningshistorie. Resultatet av riksdagen i København i 1660 tilskrives mer enn andre biskop Svane. Han var en biskop som passet godt til det absolutte kongeveldet. Lønnen for hans virksomhet i denne saken uteble heller ikke. Hans Svane som erkebiskop Tidligere hadde kong Frederik III belønnet Svane med et kanonikat i Roskilde (1658) og gitt ham Ebberød gård og mølle i Birkerød sogn (1659). Etter riksdagen vanket det flere gaver: Han fikk en større pengesum og en karet (et kjøretøy som ingen dansk biskop hadde sett maken til), Svendstrup hovedgård og gods ved Ringsted. Han ble også utnevnt til kongelig råd, medlem af Statskollegiet og assessor i Høyesterett. Tittelen som erkebiskop fikk Svane i 1655. Ti år seinere (1665) ble han utnevnt til president i det akademiske konsistorium, en stilling som ingen før eller siden har hatt. Da Svane i 1661 fulgte Prins Christian på hans hyllingsreise til Norge, fikk han anledning til å kjøpe godset Bro eller Broland i Sunnfjord i Bergens stift, senere kalt Svanø[1]. Svane var nå blitt en stormann. Universitetets professorer fikk også merke dette, for han forlangte at det skulle tas hensyn til hans person, noe man ikke var vant til. Det at Svane både var medlem av Statskollegiet og Høyesterett, førte til at han ikke fikk tid til å ivareta arbeidet med kirkelig tilsyn. Svanes siste år Selv om Svane i sine siste år hadde noen sykdomsanfall, satt han likevel i høyesterett dagen før sin død. Da budskapet om hans bortgang (26. juli 1668) nådde Odense, sa professor Jacob Bircherod: Jeg måtte nok tænke, at Manden ikke skulle leve længe; thi den sidste Gang, for fem Uger siden, jeg besøgte ham i København, var han så ydmyg, fryndlig og beleven, som jeg aldrig havde set ham før at være. Svane ble 62 år gammel. Hans datter, Søster Svane, ble i andre ekteskap gift med dr. Hans Bagger, Sjællands biskop 1675-1693. | Svane, Hans Hansen (I42823)
|
| 1690 | Hans Wæver | Iversen, Hans (I1855)
|
| 1691 | Hans, f. tirsdag d. 28. nov. 1648. ”For sin store svagheds skyld” straks hjemmedøbt. Fremstillet i kirken 10. dec. 1648 kl. 10, døde samme dag kl. 14. | Danchel, Hans Poulsen (I3276)
|
| 1692 | Hanssen, Lorens, 1750-1818, Rektor, var født 27. Febr. 1750 i Horsens, hvor Faderen, Jens H., var Rektor, indtil han 1756 forflyttedes til Ribe. Moderen, Martha f. Lous, Datter af Navigationsdirektør L., var bekjendt som en af Datidens lærdeste Damer. H. blev Student 1767, Hører ved Ribe Skole 1770, tog theologisk Examen 1772 og fortsatte derefter sin Skolevirksomhed i Ribe. Paa Grund af Faderens tiltagende Svagelighed gik Skolens Styrelse efterhaanden over i hans Hænder; 1774 blev han Subrektor, efter at han først havde underkastet sig en Magisterkonferens, 1775 Konrektor, 1778 succederende og 1782 virkelig Rektor. 1807 blev han Professor. Han var anset som en dygtig Skolemand, men gjorde sig tillige bemærket som landøkonomisk Forfatter og fik Landhusholdningsselskabets Guldmedaille for en Planteskole af Frugttræer. 1814 tog han sin Afsked og døde 21. Sept. 1818. Han var gift med Anna Jacobine Tetens, Datter af Biskop Peder Tetens i Viborg. Dansk Litteraturtid. 1818, S. 670 ff. Erslew, Forf. Lex. S. M. Gjellerup. | Hanssen, Lorens (I3181)
|
| 1693 | har 1296 beseglet det ovennævnte Gavebrev til St. Clare Kloster, udstedt paa Voldborg Herredsting, var 1313 sammen med Iver Grubbe og Johannes Grubbe blandt Dommerne over de oprørske Bønder, var 1315 Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg og s. A. Forstander for St. Clare Kloster, skrev sig 1320 ?de Storthæ" (? Stude, Slagelse H.) og pantsatte da Gods i Lundby (Flakkebjerg H.) til sin Broder Johannes, var 1322 Ridder, beseglede 1326 Kong Valdemars Haandfæstning og Grev Gerts Forleningsbrev paa Sønderjylland, var 1328 Rigsraad og Sendebud til Forhandlinger med Hansestæderne i Stralsund, solgte 1333 som eneste Arving efter Hr. Oluf Flemming Gods til St. Clare Kloster, hvilket Skøde er beseglet af Jens Mogensen (Grubbe), levede endnu 1338. | Grubbe, Peder (I207)
|
| 1694 | Har 1358 som Forlover for Hertuginde Rikarda beseglet Forliget med Kong Valdemar om Als | Gjordsen, Markvard Gøreze (I87660620)
|
| 1695 | Har skr. enkelte Art. i Lolland-Falsters Stiftstid., særlig vedrørende Skolevæsenet, som han varmt interesserede sig for. "Som han i sin daglige Færd var en sympatetisk og elskværdig Mand, saaledes skattede hans Menigheder i ham en varm og veltalende Forkynder af Guds Ord, ligesom man ogsaa her og der i hans kraftigere Aar har haft Lejlighed til at høre ham ved Møder og Forsamlinger, hvor der gerne lyttedes til ham." (Lolland-Falsters Stiftstid. 23. Nov. 01, se ogsaa for 29. Nov.). G. 23. Dec. 53 i Herlufsholm m. Thora Eudoxia Schwartz , f. 18. Sept. 28 i Kbh., t 1 Feb - 12 i Baagelunde, D. af Major, Branddirektør i Aalborg Claus Conr. S. og Maren Basm. Baggesen. Broder pers. Kapl. Didr. Chr. B. i Louns, Søster Pastorinde Wesenberg i Norderø Prestegjeld. | Blicher, Povel Høi Præst (I33709197)
|
| 1696 | Harald 1. Hårfager, d. ca. 931, konge af Norge. Da de danske konger hen imod 900 en tid måtte opgive at hævde deres traditionelle magt i Norge, åbnedes der muligheder for lokale høvdinge. Ud fra det vestnorske kystområde søgte Harald at lægge resten af Norge under sig, men nåede næppe på noget tidspunkt at beherske hele landet. Han lod sin søn Håkon opfostre i England hos kong Athelstan, formentlig et udtryk for en politisk alliance mod Danmark. Harald er i senere historieskrivning fremstillet som Norges egentlige grundlægger, og senere konger er gjort til hans efterkommere. Dette regnes nu for en konstruktion af 1200-t.s historikere, og Norges samling anses først for gennemført i 1000-t. Se Slaget i Hafrsfjord. | Hårfager, Harald (I292)
|
| 1697 | HARALD BLÅTAND CA. 958-987 Harald 1. Blåtand, død senest 987, konge af Danmark ca. 944 - 985. Harald regerede ifølge Adam af Bremen først sammen med sin far, Gorm den Gamle, og efter hans død alene til 980'erne. På dette tidspunkt rejste hans søn, Svend 1. Tveskæg, et oprør, der førte til Haralds død i Venden. Han blev dog begravet i Roskilde, efter sigende i den kirke, han selv havde ladet opføre. På den store Jellingsten kundgør Harald, at han har erobret hele Danmark og Norge. I løbet af få år, fra 979 til 981, opførtes en række større bygningskomplekser, der formodentlig må sættes i forbindelse med den påståede rigssamling: udbygningen af Dannevirke, broen over Ravning Enge og de store ringborge, bl.a. Trelleborg. Endvidere tilskrives opførelsen af den ældste stavkirke i Jelling også Harald. Harald har ligesom flere tidligere danske konger haft indflydelse i Sydnorge og gennem sin jarl, Håkon Sigurdsson fra Trøndelagen, måske i mere af landet. Efter 974 kom Håkon i modsætning til Harald. I indskriften på den store Jellingsten, som også tilskrives kongen, står der, at Harald gjorde danerne kristne. Haralds egen omvendelse til kristendommen ved missionæren Poppos jernbyrd er omtalt i Widukind af Corveys Sakserkrønike; Haralds dåb dateres til ca. 965. Tilnavnet Blåtand forekommer først i Roskildekrøniken fra ca. 1140 og må sigte til, at Harald havde en iøjnefaldende blå (eller sort) tand. | Blåtand, Konge af Danmark Harald I (I56500210)
|
| 1698 | HARALD HÉN CA. 1040-1080 Harald Hén var konge af Danmark 1074/76-1080. Han blev født omkring 1040 og var den ældste overlevende søn af Sven Estridsen.Det tidligste vi ved om Harald er, at han sammen med sin onkel Asbjørn Jarl og sin bror Knud (den Hellige) i 1069 deltog i et af de sidste vikingetogter til England. Efter Sven Estridsens død i 1074 eller 1076 blev tronfølgen straks et stridspunkt mellem sønnerne. Ifølge Saxo blev Harald valgt af hovedparten af ledingsflådens mandskab ved Isøre ved Isefjordens indløb, mens Knud (den Hellige) gik i landflygtighed i Sverige. Krønikeskriveren Ælnoth angiver, at folket foretrak Harald fremfor ”den hæftige Knud”, fordi Harald var den ældste og på grund af hans mådeholdne optræden. Haralds regeringstid Der vides ikke meget konkret om Haralds regeringstid, men meget tyder på, at Knud ikke accepterede ledingsflådens valg af Harald, men derimod gjorde oprør mod ham, hvori han blev støttet af nogle af sine brødre. Indenrigspolitisk er Harald mest kendt for ”Kong Haralds love”, som nærmest må have været en stadfæstelse af den gældende sædvaneret. Ifølge Roskildekrøniken skal Harald derudover have tilstået folket at udnytte skovene, som ellers var kongens ejendom. Mens Saxo karakteriserer Harald som en dorsk og uduelig hersker, der gav efter overfor folkets ønsker, beretter Ælnoth, at han var ”den af folket elskede lovgiver”. Hans tilnavn ”Hén” betyder (en blød) slibesten og skal ifølge en krønike henvise til ”hans velvillige sindelags blødhed”. Kirkepolitisk fortsatte Harald faderen Sven Estridsens udbygning af kirkeorganisationen. At han var meget interesseret i kirkelige spørgsmål fremgår af en bevaret korrespondance mellem Rom og Danmark fra disse år. Allerede i 1075 lovede paven således kongen snarligst at oprette et selvstændigt dansk ærkebispedømme, men det blev dog foreløbig ved løftet. Harald Hén var gift med sin kusine Margrethe, der var datter af Asbjørn Jarl. Det lader ikke til, at Harald ved sin død 17. april 1080 efterlod sig nogen børn. Han blev begravet i Dalby kirke i Skåne. | He'n, Konge af Danmark Harald III (I21188152)
|
| 1699 | Harald Kesja, d. 1135, kongesøn. Harald Kesja er antagelig født i begyndelsen af 1080erne. Tilnavnet Kesja (nordisk ord for spyd) har næppe været uden betydning for hans omdømme. Da Erik Ejegod 1103 drog ud på sin sidste pilgrimsrejse indsattes sønnen Harald Kesja som rigsstyrer sammen med biskop Asser af Lund, men efter budskabet om faderens død på Cypern foretrak folket hans farbror Niels som konge, ifølge Saxo der er hovedkilden til hans dramatiske liv, på grund af hans voldsregimente som regent. Under kong Niels deltog Harald Kesja som hans mand i hærtogter mod abodritterne; senere sad han på Haraldsborg ved Roskilde som han voldgæstede. Med sin yngre uægte bror Erik Emune kom han siden i arvestrid, og kun takket være den ægtefødte bror Knud Lavards indgriben fik han sin fædrenearv. Efter drabet på Knud Lavard 1131 trådte han sammen med broderen Erik frem på tinge og krævede hævn over drabsmanden Magnus og hans far kong Niels der holdt hånden over Magnus. Snart gjorde brødrene direkte oprør med Erik som leder; efter dennes nederlag ved Onsild bro udsonede Harald Kesja sig dog med kong Niels. Erik indtog da 1133 hans stærkt befæstede Haraldsborg (hvor man 1854 fandt 625 ens Eriksmønter) og fordrev Harald Kesja til Jylland; men samme år besejrede Harald Kesja i kong Niels' følge Erik Emune ved Værebro og hævnede sig grusomt på Roskilde bys tyske borgere der havde støttet Erik. I slaget ved Fodevig i Skåne 2. pinsedag 1134 hvor Erik og ærkebiskop Asser besejrede kong Niels afgørende, var Harald Kesja stadig i kongens følge, og han synes under flugten at være blevet gjort til medkonge i stedet for den faldne Magnus Nielsen. Efter Niels' død i Slesvig skal Harald Kesja have ladet sig hylde som konge på Urnehoved ting i Sønderjylland, men det hindrede ikke at broderen blev Niels' anerkendte efterfølger. Erik vendte sig straks mod Harald Kesja som han overrumplede og fangede ved landsbyen Skiping (Skibet ved Vejle å?) sammen med alle hans sønner. Harald Kesja blev straks halshugget, mens sønnerne førtes til Skåne hvor de siden dræbtes. Af Harald Kesja's 12 sønner var derefter alene Oluf, den senere skånske modkonge, tilbage - Familie Forældre: Erik Ejegod (død 1103) og unævnt frille. Gift Ragnhild, d. af kong Magnus Barfod i Norge (1073–1103). – Far til Bjørn Jernside og Oluf (død 1143). Halvbror til Erik Emune og Knud Lavard. Bibliografi Kilder. Sakses Danesaga, udg. Jørgen Olrik I-IV, 1908–12 (2. udg. 1925). Svend Aggesens hist. skr., udg. M. Cl. Gertz, 1916–17 (fot. optr. 1967). Scriptores minores, udg. M. Cl. Gertz I, 1917–18 (reproudg. 1970) (Roskildekrøniken). Necrologium Lundense, udg. L. Weibull, Lund 1923. Lit. Hans Olrik: Knud Lavards liv og gerning, 1888. N. Skyum-Nielsen: Kvinde og slave, 1971. | Kesja, Harald af danmark (I60521142)
|
| 1700 | HARDSYSSELS AARBOG RINGKØBING-LÆGEN CHRISTIAN HANSEN LEGARDT FH. KONGELIG LIVLÆGE (Meddelt af Pastor 1DUM, Føns, efter Landsarkivar G. S. VVAD: Dimitterede fra Herlufsholm. II Bind. S. 49 ff.) Blandt Studenterne fra Herlufsholms lærde Skole for Aaret 1632 finder vi nævnt en Mand ved Navn Christian Hansen Legardt. Bag dette Navn skjuler sig en Vestjyde, og som selve Navnet antyder, stammer han utvivlsomt fra Gaarden Lægaard i Maabjerrg Sogn ved Holstebro (Trap: Danmark VI, 334). Han er altsaa en Bondesøn, og det er værd at lægge Mærke til, at den adelige Skole Herlufsholm, stiftet 23. Maj 1565, alle rede saa tidlig har aabnet sig for Borgeres og Bønders Børn. Han blev først sat i Skole i Holstebro (Pontoppidan: Danske Atlas V, 800) og kom derfra til Herlufs holm. Om hans Studentertid ved vi intet, naar undtages, at han selv i en Ansøgning om Konfirmation paa sit Testamente (Jyske Indlæg 1677) fortæller, at han aldeles ingen Understøttelse har haft til sine Studeringer og Rejser fra sine „næstpaarørende Venner, men fra første Barns Ben har med Møje og Arbejde søgt sit Brød". Dette synes han blandt andet at have gjort paa den Maade, at han har tilbragt nogle Aar — maaske en halv Snes Aar — som Præceptor for et Par unge Adelsmænd paa Udenlandsrejser. I Aaret 1649 studerede han i Padua, 1651 i Siena (begge i Italien), senere har han vistnok opholdt sig i Paris, inden vi i 1659 træffer ham i Leyden. Nogle Penge har han vel tjent sig, hvad vi tør slutte ud fra, at han 1658 i Amsterdam af Oberberghauptmann B. Gedde købte lho i det Fossenske Jernværk (Brunnich: Kongsberg Sølvberg- værk S. 139). 5. Juni 1659 blev Legardt immatrikuleret (indskrevet som Student) i Leyden; han kaldes ved denne Lejlighed Dr. medicinæ og angives til 40 Aar, hvad der vist nok er noget for lidt (jfr. Personalhist. Tidsskrift II, 201). Er Angivelsen rigtig, mmaa han være bleven Student allerede i en Alder af 13 Aar, hvad der nok kan være muligt, men næppe er sandsynligt. Han er vel nok født ca. 1614 eller 15. Et Par Aar efter er han kommen hjem til København og maa have haft et vist Ry som Læge. Haan blev nemlig med Bestalling af 5. Maj 1662 antaget til Medicus hos Tronfølgeren, Prins Kristian (den 5.) paa dennes Udenlandsrejse; hans aarlige Løn herfor var 400 Rdl. (Rentekammerets Betalingsprotokol Nr. 6 a Fol. 66). Den 20. Maj rejste han tillige med Prinsen og hans Følge til Holland, England, Frankrig og Tyskland, hvorfra de vendte tilbage til København den 16. August 1663. Prinsen synes at have været vel tilfreds med Legardt; thi faa Dage efter Hjemkomsten, den 1. September tilsagde han Legardt 200 Rdl. til Kostpenge og Husleje foruden sin Gage fra Hjemkomsten at regne (Rentek. Betalingsprot. Nr. 4 a Fol. 132). Hvor længe Legardt har været i Prinsens Tjeneste, kan ikke afgøres, men det har næppe været mere end et Par Aar. Enten han er bleven ked af Hoffets og Hovedstadens Larm, eller han har følt Længsel efter sin Hjemstavn Vestjylland — nok er det: den tidligere Hoflæge trak sig tilbage til en af Landets mest afsides Byer, nemlig Ringkøbing. Her fandt han sig en Hustru i Ingeborg Pedersdatter, Enke efter Borgmester Jens Jensen,*) som var en Slægtning af Legardt; den 5. Januar 1666 fik Parret Tilladelse til at indgaa Ægteskab og til at vies i Huset uden Trolovelse og Lysning (Jyske Registre XIV, 404). Ved denne Tid maa man altsaa antage, at Legardt er flyttet til Ringkøbing. Her fik han ikke blot Ægteskabets Lykke, men ogsaa en Del Bryde rier. I en — udateret — Ansøgning til Kongen, indgivet i Maj 1667 — klager han nemlig over, at Byens Borgmestre og Raad paalægger hans Hustru samme Skat, som hendes salig Mand — der var en færdig og flittig Trafikant (som han anden Steds, nemlig i en Forestilling af 20. Novbr. 1666 til Byens Magistrat siger) — havde svaret af sine Midler og Trafik, skønt der var skiftet efter ham, hvorved hun havde faaet den sletteste Part: en Del unyttigt Løsøre, gamle Huse og Markjord; hendes Mands Handel var væsentlig gaaet over paa andre Hænder, saa hun nu kun ved en Tjener drev en ringe Handel, af hvilken hun selvfølgelig var rede til at skatte. Hvad ham selv angik, bad han om at forundes lignende Privilegier som andre Medici og være fri for Byens Skat, i Særdeleshed for den Skillings Accice, som Borgmester samme Steds nyligen haver erlanget „til sin og Raadmændenes Profit, helst efterdi min Hustrus salige Mand og hans Fader for hannem i mange Aar haver været Borgmestre, som begge haver tjent Byen med stor Flid og Omsorg til deres egen Skade og Omkostning og ingen Vederlag af Byen der for nogen Tid nydet“ (Jyske Indlæg 1667). Den sidste Del af Ansøgningen ved man blev ikke bevilget; derimod blev hans Hustru fritaget for at sættes højere i Skat, „end hvis hun pro quota efter den borgerlige Næring og Haandtering, soin hun nu bruger, med Rette kan tilkomme“. (Jyske Tegneiser XV, 456 3/8 1667). Dette var Magistraten næppe tilfreds med, idet den havde erklæret, at „eftersom hver Mand i denne fattige og ringe Menighed havde for sig sin Byrde at bære højere, end som de vel kan taale, saa vidste de ikke at kunne samtykke, at Doktor Legaard kunde gjøres noget Afslag paa hans Skat og lægges paa Byen, eftersom hans Huses Middel og Næring var saa god efter sin Maade som nogens af Borgerskabet“ (Jyske Indlæg 1667). Legardt havde ogsaa økonomiske Bekymringer af anden Art, hvad han maatte dele med flere af de Mænd, der den Gang tjente Staten: han kunde nemlig ikke faa sin Løn. Det var ingen lille Sum, Staten eller — Kongen — skyldte ham i Aaret 1670, altsaa 3—4 Aar efter hans Afsked. Dette fremgaar af følgende — udaterede — Ansøgning (Kopi i sjæll. Indlæg 1670 B.): Stormægtige Konge, allernaadigste Arveherre! Eftersom jeg Aar efter andet paa Skatkammeret haver anholdet om min ringe Restancer til et Aars Dag 1667, som da beløb sig efter rigtig Afregning, dateret Skatkammeret den 12. Januar samme Aar, 2038 Rdl. 6 Sk., hvoraf jeg aldeles intet haver bekommet, og som jeg fornemmer, Kapitelsgods overalt med Eders Kongl. Majestæts allermildeste Samtykke udlægges til Betaling, saa søger udi allerdybeste Underdanighed, mig maatte paa min naadigste Restanance af Skatkammeret Udlæg udi nogle smaa Enge, som min Hustru for mig og endnu udi Leje haver, hvoraf Riber Kapitel med nogle tilliggende Boliger aarlig hidindtil haver nydt 10 Rdl., hvilke 10 Rdl. dog vi vare forpligt til at erlægge aarlig, om saa behager, til samme Kapitel, dersom jeg fornævnte Gods til Betaling og Ejendom allernaadigst maa nyde. Herudi giver Eders Kongl. Majestæt en gammel tro Tjener stor Soulagement, paa sin Alderdom, som og inderlig skal ønske E. K. M. en glædelig og bestandig Regering. E. K. M. allerunderdanigste Tjener. Christian Legardt.“ Resultatet blev et kongeligt Missive af 15. Juni 1670 til Kammerkollegiet om at afgive sin Betænkning her over (Sjæll. Tegneiser XXXIX, 100). Men videre synes Sagen ikke at være kommen. Mange Aar senere ansøgte nemlig Legardts Enke, da hun nonok saa, at det var tvivlsomt, om hun nogen Sinde fik betalt sin Mands Fordring, der var løbet op til 2169 Rdl. 2 Sk., om i Stedet derfor at faa Kongetienden af Horne Sogn og jus patronatus til Faaborg og Aal Kirker samt et Stykke Jord, kaldet Lønne Toft. Hendes Ansøgning kendes for Resten kun i Udtog; der er i Rentekammerets Resolu tionsprotokol XVII, Fol. 518 under 9. April 1689 givet den Paategning om, at Kongen ønsker Kammerets Er klæring derover. Men da var Enken død; thi i RRing købing Kirkebog findes hun anført som begravet den 16. Maj 1687 i sit 59. Aar. Det ser ud til, at hendes Ansøgning har henligget et Par Aar, inden Kollegiet gjorde noget ved den. Mere findes ikke om Sagen. Legardt selv maa vistnok være død inden 1686. Hans Dødsfald findes nemlig ikke anført i Kirkebogen, der først begynder Pinsedag 1686. | Leegard, Christian Hansen (I2986)
|