Notater
Match 1,401 til 1,500 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1401 | Fredrik Mechlenburg, født i Christiania 29 Januar 1651 (døbt 2 Februar s.s.), død i Kjøbenhavn 23 Juni 1684 (begravet i St. Nicolai Kirke 10 Juli s.s.). Han blev til sit 16 Aar undervist hjemme af private Lærere, begav sig derefter til Leiden i Holland, ved hvis Universitet han den 9 December 1667 findes indskrevet som Student og hvor han forblev i 2 Aar; reiste derfra til Blois og siden til Paris, hvor han studerede i 4 Aar. I Aaret 1674 vendte han tilbage til sine Forældre i Norgrge; reiste kort efter til Danmark og senere til England, hvor han blev ansat som Legationssecretær, og hvor han forblev, indtil han 18 Januar 1677 blev Assessor i Cancelli-Collegio. Den 13 April 1680 blev han Cancelliraad og 20 Juli 1679 optagen i den danske Adelsstand med det i Adelslexiconet beskrevne Vaaben, samt senere Etatsraad. Han egtede 15 Februar 1677 Beate Ingeborg Moth, født 23 Januar 1646, død i Kjøbenhavn 23 Okt. 1697, Datter af kgl. Livmedicus Poul Moth og Ida Burenea samt Søster af Sophia Amalia Moth, Grevinde af Samsø, hvilken Forbindelse vel ogsaa har været den eneste Grund til, at han blev optagen i Adelsstanden. Konen havde tidligere været gift med Hr. Jens Hals, Provst og Sognepræst til Førslev paa Fyen (født 1675) og blev efter Mechlenburgs Død 3die Gang 1686 gift med Etatsraad og Landsdommer Holger Parsberg (født 1692). Cfr. M. Henrichsen, Ligprædikener, IV. 265 ff. — Etatsraad Mechlenburg havde i sit Egteskab fire Børn, af hvilke dog kun de 2, en Søn og en Datter, overlevede Faderen. | Mechlenburg, Etatsraad Frederik (I49562255)
|
| 1402 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Emmy Martha, Jacobsen (I96224305)
|
| 1403 | Fremstillet, 2 Jan. 1735, Valsølille Kirke, Valsølille S, Ringsted H, Sorø A. 1 Fødsel og Dåb: KB-Valsølille, Ringsted, Sorø (1686-1749): s 91, 1734: Kilde: arkivalieronline.dk (opslag 111 af 269) Døbt: Dom: post Fest Circ: [2 jan 1735] blev Forældre: Johan Tingskrivers og hustrues (Birthes) Søns Navn: Alexander Wilhelm, Født: som var fød d 19 Dec. a. p. [19 dec 1734] og Hjemmedøbt: hjemmedøbt samme dag [19 dec 1734], hands Daab confirmeret i Wals: Kirke. Faddere: Sophia Amalia Sr P: Schives bar Barnet. Faddere vare: Jfr Berthe Margr: Frigast, Maren Hans Matssons, Peer Hanssøn, Niels Larssøn Hugger, Bendix Mathiæsøn.- Moderen intr.: Dca IV post Epiph: [4 s e H3K, 30 jan 1735] | Johansen, Alexander Vilhelm (I1762)
|
| 1404 | Friderich Carl. Pat Joh. Harboe br.... | Harboe, Friderich Carl (I2810)
|
| 1405 | Friedrich I af Ardennerne. Friedrich von Gleiberg. Greve von Luxemburg (Lutzelburg) i Moselgau. Herre von Gleiberg. | Luxembourg, Frederich I von (I97865272)
|
| 1406 | Friedrich Meltiko | Moltke, Frederik von (I2106)
|
| 1407 | Friedrich Meltiko. | Moltke, Frederik (I81707946)
|
| 1408 | Friskomager i Flensburg - NOK IKKE DENNE JOHAN, MEN.... http://www.eremit.dk/ebog/kd/7/kd7_109.html Kjøbenhavns Diplomatarium Bind: VII Side: 72-73 Nummer: 109 28 Maj 1684. Benaadning for en, der har begaaet Drab. Johan Hollænder. C. 5. giøre alle vitterligt, at efftersom Johan Hollender, jndvaaner udj voris etc. Kiøbenhafn, for os allerunderdanigst klageligen haver ladet andrage oc nochsom klarligen beviist, hvorledis hand d. 5 iulijudj nest forleeden aar 1683 saa vel inde udj hans huus som uden for hans dør paa gaden meget skammeligen skal være bleven overfalden af een skipper ved nafn Rasmus Dolmer først med truseler oc skieldsord oc siden med hug oc haardret, hvorover fornefnte Johan Hollænder til sin værn oc forsvar skal have draget een ljden kaarde, som hand hafde ved siden, oc dermed slaget fornefnte Rasmus Dolmer over hans venstre skulder, udj hvilcket slag hand uformodentlig skal have løbet ind paa kaarden oc self beskadiget sig ved dend venstre side af hans hovet, saa at hand af samme skade, som dog ickun var ljden til anseende, endelig skal være død bleven, da efterdj dend afdødis hustrue saavel som tvende hans brødre oc andre paarørende venner selfskriftligen tilstaar, at fornefnte Rasmus Dolmer udj hastighed oc misforstand haver søgt benefnte Johan Hollænder, saa oc at hand ey medfrj villie skal have tilføyet dend afdøde skaden, men at dend skal være skeedt af vaade oc ulychelig hændelse, allerunderdanigst derhos begierendis, at saasom de derfor ingen tiltale til hannem ville have eller hannem paa livet efterstræbe, vj hannem allernaadigst pardonere ville, have vj efter slig beskaffenhed af sær kongel. naade samt voris souverain kongel. magt oc myndighed allernaadigst forundt oc givet, saa oc hermed etc. forbemelte Johan Hollænder frj oc sicher leyde oc fred, saa at hand udj vore riiger oc lande maa være, bygge oc boe, hvor det hannem lyster, saa oc for forschrefne sag frj oc u-tiltalt være oc forblive. Forbydendis etc. Rensborg d. 28 maij 1684. | Holländer, Johann (I7511333)
|
| 1409 | Friskomager i Flensburg | (Holländer), Johann Henriksen (I21351016)
|
| 1410 | Fru Inger Lauridsdatter (!) af Kellingbjerg (Hind Herred) der 1468 til Vestervig Kloster skødede den Gaard i Eierslev, som Fru Margrethe Claus Eriksens havde i Pant ; hun var efter Laurids Ebbesen Udsens Aner af Rekhals eller Glob. (Kilde: DAA, Stampe, side 487) Vel fejlagtigt angivet som Skobe-Glob på Laurids Ebbesen Udsens epitafi i Århus Domkirke pga. forveksling mellem Ingeborg Dosenrodes ægtemænd Folrad Stampe og Niels Strangesen. | Lunov, Inger Lauritsdatter (I9968367)
|
| 1411 | Fru Ingerd af Kellingbjerg Iflg. Finn Holbek "Der findes ingen steder i adelsårbogens gennemgang af slægterne Stampe (af Klarupgaard) og Viffert, noget som helt tegn på at Ingerd Lauritzdatter af Kellingbjerg skulle have noget at gøre med slægten Viffert." | Viffert, Inger Tønnesdatter (I27899204)
|
| 1412 | Fru Lieutnantinde Balling ... | Hjort, Karen Lund (I1628)
|
| 1413 | Fru Tzile (Cecilie, af Slægten Split?) nævnes med sine tre Sønner (Hern Groven Reventlowen wedewe unde ere dre sones Hartich, Luder unde Ywen), levede endnu 1430. | Split, Cecilie (I68449104)
|
| 1414 | FT 1834 bor hun ugift Lerkenfeldt mølle, Viborg amt, hos moderen | Blich, Catherina Elisabeth (I61878976)
|
| 1415 | FT-1801 Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Hornbæk, Aalsgarde leje, 5, FT-1801, B9208. Frederiksborg, Lynge-Kronborg, Hornbæk, Aalsgarde, 34, FT-1787, C2138. | Engelbrechsen, Cornelius (I4300864)
|
| 1416 | Fulgte Beatrix til Sverige 1356. Hun skulle giftes med Erik XII. | Königsmarck, Johan (Johannes) (I91497716)
|
| 1417 | Fyrste 912-945 | Grand Duke of Kiev, Igor I Rubrikovich (I625)
|
| 1418 | Fyrste 948/6 | Grand Duke of Kiev, Svjatoslav I Igorjevitch, (I623)
|
| 1419 | Fyrste 972 Samlede riget (storfyrste) 980 - 1015 Blev Kristent døbt ("Den hellige") ca 987-988 | Grand Duke of Kiev, St. Vladimir I Svyatoslavich (I619)
|
| 1420 | Fyrste af Böhmen 905 | Duke of Bohemia, Wratislaw I (I606)
|
| 1421 | Fyrste af Böhmen 929-967 | Duke of Bohemia, Boleslaw I (the Gruesome) (I604)
|
| 1422 | Fyrste af Böhmen 967 - 999. | Duke of Bohemia, Boleslaw II (the Pious) (I602)
|
| 1423 | Fyrste af Bøhmen | Duke of Bohemia, Borziwoy I (I608)
|
| 1424 | Fyrste af Krakow og Schlesien 1139. Arveligt hertugdømme. Ældst og storfyrste. Fordrives af Boleslaw IV. http://en.wikipedia.org/wiki/Wladyslaw_II_the_Exile | Wladyslaw II (I5675416)
|
| 1425 | Fyrste af Mecklenburg 1219. Herre til Rostock 1225. Dansk overhøjhed 1214-23 | Mecklenburg, Heinrich Burwin II von (I5584565)
|
| 1426 | Fyrste af Mecklenburg fra 1179. Bispedømmer i Schwerin og Ratzeburg. | Mecklenburg, Heinrich Burwin I Fürst von (I41719918)
|
| 1427 | Fyrste af Pereyaslavl 1054. Fyrste af Chernigov 1073. Storfyrste af Kiev 1076. Kievfyrsten officielt den øverste. | Vsevolod I Storfyrste af Kiev (I93657916)
|
| 1428 | Fyrste af Pereyaslavl 1117 Storfyrste af Kiev 1125. | Mstislav II, Fyrste af Novgorod 1088 Harald den Store (I73889004)
|
| 1429 | Fyrste af Polotzk 1069. Fyrste af Novrogod 1078. Fyrste af Turov 1088. Storfyrste af Kiev 1093-1113. | Duke of Kiev, Svjatopolk II of (I629)
|
| 1430 | Fyrste af Rostov 1066. Fyrste af Smolensk 1073. Fyrste af Chernigov 1078. Fyrste af Pereyaslavl 1094. Storfyrste af Kiev 1113 ~. Grundlagde Vladimir 1108. | Vladimir II, Storfyrste af Kiev 1113 Monomachos (I44499292)
|
| 1431 | Fyrste af Rostov 988 Fyrste af Novgorod 1013 Dræbte Svyatopolk Storfyrste Kiev 1015 | Grand Duke of Kiev, Jaroslav I Vladimirovitch (I613)
|
| 1432 | Fyrste af Rügen | af Rügen, Jaromar I (I21861179)
|
| 1433 | Fyrste af Rügen | von Rügen, Wizlaw I (I42872823)
|
| 1434 | Fyrste af Rügen | von Rügen, Jaromar II (I74466166)
|
| 1435 | Fyrste af Turov. Fyrste af Novrogod 1052. Storfyrste af Kiev 1054-1078. | Duke of Kiev, Isjaslaw I (I631)
|
| 1436 | Fyrste af Ungarn Bosatte sig i nuv. Ungarn ca. 900 Gav navn til slægten Arpaderne | Hungary, Arpád Prince of (I401)
|
| 1437 | Fyrste af Ungarn 907-948 Magyarerne røvede og plyndrede i Tyskland Slås af Henrik Fuglefænger ved Unstrut 933 Slås derpå ved Augsburg 935 | Hungary, Zoltán Prince of (I399)
|
| 1438 | Fyrste af Ungarn 955-ca. 972 | Hungary, Taksony Prince of (I397)
|
| 1439 | Fyrsteligt råd (Werle-Goldberg). Jabel & Hagenow som pantelen 1404. Med i slaget ved Damgarten 1369. Derfor forlenet med Dempzin, Peene. Huset Wargentin. Da huset uddøde faldt godset tilbage til Basedow-linjen | Hahn, Nicolaus IV (I80752169)
|
| 1440 | Fyrstlig mecklenborgsk Raad, Ridder 1464 - 1476. | Grabow, Ridder Jürgen von (I56491592)
|
| 1441 | Fæstegårdmand i Sierslev | Hansen, Mads (I28071210)
|
| 1442 | Fæstemand på Gjelskov | Rasmussen, Kristian Ludvig (I946)
|
| 1443 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Benche, René Lilie (I7831386)
|
| 1444 | Fødested: Ålsgårde Fiskeleje, Kronborg Amt | Corneliusdatter, Johanne Marie (I89134130)
|
| 1445 | Fødselsdatoer passer ikke ... | Familie: Klaus Jensen Lang / Ane Christiansdatter Krogh (F515)
|
| 1446 | født 28. januar 1616 - død 5. februar 1664, var en dansk latinsk digter. Han er mest kendt for sine latinske digte, men han digtede også på dansk. Desuden efterladte han flere, dog ufuldførte, videnskabelige arbejder. Han blev født i Viborg og var søn af Laurids Jensen Aagaard, der var præst i Gråbrødre kirke. I 1636 udgav han sin første bog, Sponsis novellis Laurentio Canutio. Aagaard var, fra 1639 til 1641, kapellan ved Viborg Domkirke. I 1646 blev han provst ved Universitets-kommunitetet i København. I 1651 blev han Rektor i Ribe og blev gift med Mette Vedel. | Aagaard, Christen Lauridsen (I1883)
|
| 1447 | Født ca 15 oktober, døbt 19p. trin 1729 kirkebog Jacob Rudolph og Ingeborre Jørgensdatter paa Sletten, deres barn kaldet Jacob. intro. 1 adv. Holdt over daaben af Anne, Lars Jørgensens i N. Torp. Fad. Præsten skriver fadderne sammen for samtlige daabshandlinger den dag. | Jacobsen, Jacob (I1054)
|
| 1448 | Født ca. 1390. Død efter 15. juni 1466 i Husum(?). Han boede 1466 i Nørregade i Husum. | Freese, Væbner Wendt (I43121152)
|
| 1449 | Født i 1822 - Søn af Oberstløjtnant Gustav Blicher. Overlærer i en årrække hos Søetatens Pigeskole og derefter Sognepræst for Durup og Tønderup Menigheder i Viborg Stift. I 1870 blev han forflyttet til Vester Hæsinge på Fyn og endelig i december 1882 til Nørre Broby, hvor han blev i embedet indtil han fratrådte (blev entlediget) den 30.december 1889. De sidste år - fra sommeren 1886 - holdt han Kapellan på grund af nervøse rystelser. Hans hustru Frederikke Severine Balle var sønnedatter af den tidligere navnkundige Biskop over Sjælland, Nicolai Erdinger Balle. Sammen fik de den lidt mere kendte forfatterinde Jenny Blicher Clausen, der holdt flere foredrag og oplæsninger for unge Piger, mens familien boede i Nørre Broby, og her var hun også flittig til at besøge de syge | Blicher, Jens Mathias Præst (I2365)
|
| 1450 | Født i Durup i Salling, var præstedatter og er populærlitteraturens svar på Sigrid Undset og Thit Jensen. I sine hovedværker, versromanen Violin. Et Nutidsdigt, 1900, og kunstnerromanen Inga Heine, 1898, der henter sit konfliktstof i temaet kunst og kærlighed, griber hun tilbage til en romantisk inspireret lidelsesfilosofi, der appellerer til brede læserkredse. Hendes store emne er den kvindelige kunstners ret. Selv havde hun skrevet fra hun var barn. Populære digte, dramatik, versromaner og romaner flød fra hendes hånd. Hun blev gift med sognepræst i Søllerød, Henrik Nikolaj Clausen. Udvalgt litteratur om forfatteren Sv. Cedergreen Bech (red.): Dansk Biografisk Leksikon, 1979 Jørgen Krog: "Jenny Blicher-Clausen: 29. juli 1865 - 4. februar 1907 - den glemte forfatterinde" i: Broby Lokalhistorie, 20. Årgang, 2000 Selvbiografi i Illustreret Tidende, 21.12.1902 Torsten Søgaard: "Jenny Blicher-Clausen, præstefrue i Søllerød" i: Søllerødbogen, 2000 | Blicher, Jenny Frederikke (I2368)
|
| 1451 | Født i Holtug af Hmd Hans Nielsen i Holtug | Hansen, Niels (I2056)
|
| 1452 | Født på Lolland ? | Holst, Hans Troelsen Præst (I2491)
|
| 1453 | Født Sletten ca. 10 juni 1724 Døbt 1 p. trin d. 18 juni kirkebog Jacob Rudolf og Ingeborg Jørgensdatter paa Sletten, deres barn kaldet Gundel. intro 5 p. trin 16/7. Holdt over daaben af Kirsten krokone paa Sletten Fad: Søren Laursen ibid. Anders Jørgensen i Ø. Torp. Knud Olesen i N. Torp. Morten Pedersens qvinde og Rasmus Svendsens qvinde paa Sletten. | Jacobsdatter, Gundel (I1068)
|
| 1454 | Født Sletten ca. 2 august 1783 døbt 8 p. trin d. 10/8 Afdøde Jens Pedersens enke Magrethe Jacobsdatter paa Sletten en søn Jens. Port: Anne, Jørgen Jørgensens fra Humlebæk, ledsaget af Pernille Pedersdatter fra Sletten. Test: Christen Pedersen, gl. Peder jensen ibid., Hans Jensen fra Humlebæk intro 11 p. trin. | Jensen, Jens (I1659)
|
| 1455 | Født Sletten ca. 2 september 1758 døbt 16 p. trin d. 10/9. kirkebog s. 4b. Jacob Jacobsen paa Sletten med sin hustru Ane Jespersdatter, en datter til daaben kaldet Kirsten. Pernille, Peder Jensens hustrue bar hende til daaben, geleidet af Karen, Morten Peders datter. Fad: Søren Salomonsen, Povel Jacobsen, Jens Jensens hustru Gundel Jacobsdatter Alle baade mænd og qvinder fra Sletten. intro 21 p. trin. | Jacobsdatter, Kirsten (I1056)
|
| 1456 | Født Sletten ca. 20 september 1760 døbt 17 p. trin d. 28/9 kirkebog s. 13b Jacob Jacobsen paa Sletten med sin hustru Ane Jespersdatter deres barn kaldet Jacob. Frembar Pernille, Peder Jensens hustru ibid., geleidet af Morten Peders datter Karen ibid. Fad: Povel Jacobsen, Peder Jacobsen, Bent Rasmussen, Joen Truelsen, alle fra Sletten intro 24 p. trin. | Jacobsen, Jacob (I1044)
|
| 1457 | Født Sletten ca. 20 september Døbt 16 p. trin d. 28 sept. 1727 kirkebog. Peder Olesen og Ane Gudmandsdatter paa Sletten, deres barn kaldet Ellen. intro festo oma sanet. d. 1 nov. Holdt over daaben af Karen, Biørns i Ø. Torp Fad: Laurs Gudmandsen. Ole Gudmandsen fra Humlebæk. Søren Laursen paa Sletten. Ane, Hansis ibid. | Pedersdatter, Ellen (I1071)
|
| 1458 | Født Sletten ca. 21 maj 1763 døbt trinit d. 29/5 kirkebog Jacob Jacobsen paa Sletten og hustru Ane Jensdatter en søn til daaben kaldet Anders. Frembar Maren, Peder Jacobs hustru ibid., geleidet af Citze, Jens Larsens datter ibid. Fad: Søren Jensen, Jens Sørensen, Povel Jacobsen og broder Jørgen Jacobsen Gundel, Jens Jensens hustru alle boende paa Sletten intro fest visit mariæ. | Jacobsen, Anders (I1057)
|
| 1459 | Født Sletten ca. 25 maj 1776 døbt trinit d. 2/6 Fisker Jacob Jacobsen paa Sletten med hustru Ana Jespersdatter 1 pige Karen Frembaaren af fisker Peder Jacobsens kone Maren paa Sletten, ledsaget af Peder Niels pige Ana ibi. Test: Christen Pedersen g.m. Jensen, Poul Jacobsen alle paa Sletten intro 5 p. trin. | Jacobsdatter, Karen (I1058)
|
| 1460 | Født Sletten ca. 26 maj 1732 døbt 3 pentecost (2 pinsedag) d. 2 juni Jacob Rudolph og Ingeborre Jørgensdatter, deres barn kaldet Jørgen Holdt over daaben af Anne, Larsis i N. Torp Fad: Jens Hansen i Roland, Søren Rasmussen i Asminderød, Lars Joensen i Knurrenborg, Morten Pedersens qvinde. | Jacobsen, Jørgen (I1072)
|
| 1461 | Født Sletten ca. 30 januar? 1728 døbt festo epiph d. 6 jan. 1729 kirkebog. Johanne Jensdatter paa Sletten, hendes u=ægte barn kaldet Jens. Til barnefader blev udlagt en ung karl paa Sletten nemlig Jens Olufsen. Holdt over daaben af Kirsten, Rumpfs paa Sletten Fad: Johan Walter i Daglykke, Lars Gudmandsen paa Sletten, Søren Larsen ibid. Karen, Truels ibid. Citze Olufsdatter ibid. | Jensen, Jens (I1069)
|
| 1462 | Født Sletten ca. 30 november 1726 Døbt 2 adv. d. 8 dec. 1726 kirkebog. Jacob Rudolf og Ingeborg Jørgensdatter paa Sletten, deres barn kaldet Jens. intro. 1 epiph 1727 d.12 jan. Holdt over daaben af Ane, Laurs Jørgensen i N. Torp Fad: Ole Gudmandsen og Laurs Gudmandsen paa Humlebæk. Morten Pedersens qvinde og Søren Laursens qvinde paa Sletten. | Jacobsen, Jens (I1070)
|
| 1463 | Født Sletten ca. 31 januar 1721 Døbt sexages d. 8 feb. kirkebog Jacob Rudolf tømmermands svend og Ingeborre Jørgensdatter paa Sletten, deres barn kaldet Poul. intro. dom lætare d. 15/3 Holdt over daaben af Ane, Lars Jørgensens i N. Torp Fad: Truels Joensen paa Espergærde. Mathiis Jensen paa Humlebæk. Rasmus Sørensen paa Sletten. Jens Sørensen og Ingeborre Gudmandsdatter ibid. | Jacobsen, Poul (I1066)
|
| 1464 | Født Sletten ca. 8 februar 1777 døbt invocavit d. 16/2 Fisker Peder Nielsen paa Sletten med hustru Magretha Jensdatter 1 søn Jørgen. Frembaaren af ... | Pedersen, Jørgen (I1660)
|
| 1465 | Først enke efter Formanden Rasmus Sørensen, der blev skudt på en jagti en Lund af herremanden på Varho?, Gjording Sogn. | Nielsdatter, Anne Præstefrue (I23647324)
|
| 1466 | Først Kirkebog fra 1709 | Lassen, Anne Lauridsdatter Præstefrue (I2559)
|
| 1467 | Først officer, senere Livsmedicius hos Frederik II | Moth, Paul (I56144708)
|
| 1468 | Første begravelser registreret 1738 | Sevel, Else Marie Sørensdatter Præstefrue (I2905)
|
| 1469 | Første Landsdommer i Jylland 1344 | Skadeland, Jon Bentsen (I33507370)
|
| 1470 | Første Lutherske Præst i Bastrup. Var Katolsk Præst før Reformationen | Jensen, Niels Præst (I96002896)
|
| 1471 | Første Søndag efter Mikkelsdag | Andersen, Jesper (I1036)
|
| 1472 | Første Søndag efter Paaske | Andersen, Karen Marie (I1042)
|
| 1473 | Første Søndag efter Paaske | Andersen, Niels (I1035)
|
| 1474 | Første Søndag efter Paaske | Andersen, Jacob (I1038)
|
| 1475 | Første Søndag efter Pancha (Påske) 1856 | Hansen, Birthe Marie (I1187)
|
| 1476 | Første ægteskab med Niels Ambech, formanden i Våbensted 21.1.1765 lbnr.144]. B: 1) Peder Nielsen Ambech, degn i Døllefjelde og Musse 2) [Henrik Flindt Ambech, skoleholder i Østofte, skifte Fuglse herred gejstlig 13.4.1789 lbnr.68]. 3B: 1) Niels Peder Ambech 2) Christiane Judith Ambech 3) Christian Ambech. | Riis, Judith Pedersdatter (I1329)
|
| 1477 | Førte 1701-02 de danske hjælpetropper i den tyske Kejser Leopold I's tjeneste. Han udmærkede sig i både fransk og tysk krigstjeneste. Døde af kopper 1703. Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe. Christian Gyldenløve (28. februar 1674 – 16. juli 1703 i Odense) var officer, søn af Christian 5. og Sophie Amalie Moth. 1679 fik han patent på navnet Gyldenløve. Gyldenløve får en militær opdragelse, dels i huset hos sin farbror, Norges Statholder Ulrik Frederik Gyldenløve (med hvis nyfødte datter han otte gammel blev forlovet), dels i udlandet, i 1682-84 i Holland, 1688-90 i Turin. Allerede den gang lolod kongen ham optræde med et følge og en pragt næsten som en kongelig person, og for at yde ham de hertil nødvendige midler beklædte han ham med forskellige høje embeder, hvis indtægter han nød. fire år gammel blev han stiftamtmand i Bergen (til 1699) og i sit 7. å generalpostmester i Norge, en stilling, der dog 1685 gik over til hans yngre bror, medens Christian Gyldenløve for sig og arvinger fik det mere indbringende danske postamt. På foranledning fra kongens side testamenterede baronesse Sophie Amalie Lindenov ham derhos Baroniet Lindenborg. Han var også greve af Samsøe og ejer af Assenfeldt, Gisselfeld og Baroniet Høgholm. Det synes, som om Christian 5. havde bestemt denne søn til med tiden at blive farbrorens efterfølger som statholder; straks efter sin hjemkomst fra udlandet måtte han derfor følge denne til Norge for at gøre sig bekendt med landet. Derefter skulle han i selve krigens skole fuldende sin militære uddannelse og afrejste 1691 til den franske hær i Flandern med obersterne A.F. Trampe og Chr. Bielke som vejledere; bl.a. deltog han i træfningen ved Leuze. Da han næste år drog til Frankrig, havde Christian 5. ønsket at medgive ham et dansk regiment, men da dette måtte opgives, gjorde Ludvig 14. af Frankrig ham til chef for et regiment, der kommanderedes af den danske oberst Frands Juul, og hvis stamme til dels var dansk. Dets navn "Youle (det vil sige Juul) Danois" blev nu forandret til "Royal Danois". Efter først med udmærkelse at have deltaget i belejringen af Namur og slaget ved Steenkerke overtog "den unge Gyldenløve" i Katalonien kommandoen over sit regiment, som han nu førte til Flandern og kun forlod for i Paris at træffe den danske kronprins, der 10. januar 1693 overrakte ham Elefantordenen. Samme år deltog han med sit regiment, der fik betydelig tilgang fra Norge, i belejringerne af Huy og Charleroi og deet blodige slag ved Neerwinden, efter hvilket han fremhævedes i rapporten. Vinteren tilbragte han i Paris, hvor han gjorde megen lykke og på mange måder blev udmærket af den franske konge, der i ham mente at have et slags gidsel i sit forhold til Christian5. Om foråret 1694 stødte Gyldenløve atter til hæren, men blev i august kaldt hjem, hvor han udnævntes til generalløjtnant i den norske hær, hvis ene gevorbne regiment fik hans navn. Han foretog fra nu af næsten hvert år inspektionsreejser til Norge, af hvilke den første (1695) er mest bekendt, både fordi der haves en meget oplysende journal over den, og fordi den blev udført med en endog for vor tid forbavsende hurtighed. 27. november 1696 stod hans bryllup med hans barndomms trolovede, Charlotte Amalie Danneskiold-Laurwigen, der var født 15. november 1682 og skal have været en højst elskværdig personlighed. Samme år udnævntes Gyldenløve til overkammerherre og til general over infanteriet og rytteriet i Norge, 1697 til feltmarskal-løjtnant. På en af sine rejser i Norge modtog han budskabet om, at hans unge hustru 1. (eller 7.) december 1699 var død i barselseng med en datter. Kort før var også hans far, kongen, død, hvad der dog ikke gjorde nogen forandring i Gyldenløves forhold; han og hans halvbroder Frederik 4. vare kammerater fra barndommen af og havde vistnok mange berøringspunkter. Gyldenløve fik 1701 anførselen over det hjælpekorps, som kongen stillede til den tyske kejsers rådighed i den Spanske Arvefølgekrig, og førte disse tropper (5000 mand, der stod i Sachsen) efter en anstrengende march over Alperne til Mantua, som belejredes af prins Eugen, og hvor Gyldenløve atter fik lejlighed til at udmærke sig; men i slutningen af 1702 måtte han på grund af sygdom afgive kommandoen over korpset og rejse til Danmark. Året efter ledsagede han kongen på en rejse, men blev angreben af små kopper og bortreves i Odense natten til 16. juli 1703 af døden, der således brat gjorde ende på den betydelige rolle, som han, hvis indflydelse hos kongen var i stadig stigen, syntes kaldet til at spille i landets historie. – Den over ham holdt ligprædiken er et af de smukkeste værker af den art, vor litteratur ejer. 27. maj 1701 havde han giftet sig på ny med fru Dorothea Krag, datter af oberst Mogens Krag til Kaas. Hun var født 26. september 1675 og var året forud bleven enke efter generaladmiral Jens Juel. 1715 giftede hun sig 3. gang med kammerherre H.AA. Ahlefeldt og døde 10. oktober 1754. I sit ægteskab med C. Gyldenløve blev hun stammoder til de nulevende grever Danneskiold-Samsøe, et navn, de bær ifølge et kongelig patent af 1695. – Gisselfeld adelige jomfrukloster er oprettet i henhold til en bestemmelse i C. Gyldenløves testamente. | Gyldenløve, Christian (I54617207)
|
| 1478 | Førte sag mod Sorø Kloster 1280 | Hvide, Toke (Tyge) Jurissen (I199)
|
| 1479 | Førte sag mod Sorø Kloster 1280 | Hvide, Stig Jurissen (I85113974)
|
| 1480 | G. 104. Friess, Floris, f. 1680; Søn af Skriver Johan F. og Hustru Cathrine Eilersdatter, Enke efter Schoutbynacht Floris Carstensen; g. 1708 m. Barbara Pontoppidan, f. 1689, f 1743. Halvbroder til Carsten Floris. 1697 Lærling, 19/1 1700 Rejsepas til Udlandet (Kr. K. Eksp.), 30/1 s. A. Sekltnt., 17/3 1703 Prltnt., 16/1 1706 tilladt at blive længere i Hol land (I. S. Kr. K.), 16/4 1709 Kaptltnt., 8/3 1710 Kapt., s. A. Chef for Orlogsskibet Dronning Anna Sophie, 1713—14 Chef for Orlogsskibet Fridericus Tertius paa Kryds mellem Shetlandsøerne og Bergen. Ved Udsejling fra Bergen strandede Orlogsskibet 2/4 1714 en Mils Vej fra Bergen og blev Vrag, Besætningen reddet. F. blev tiltalt ved Krigsret, men frikendt af denne. 20/6 s. A. Komkapt., fra Aug. 1715 og 16 Chef for Orlogsskibet Delmenhorst i Østersøflaaden, 1717 Chef for Orlogs skibet Oldenborg, 1718 og 19 Chef for Justitia i Østersøflaaden (Adm. K. B. 15/3 1719). 30/12 1719 Afsked ved Reduktionen med 150 Rdl. i Pension. 18/1 1720 ansøger om, under Hensyn til lang Tjeneste og 11 Chefskommandoer samt Udsigten til »at min Kone og mange smaa umyndige Børn skal krepere«, at beholde fuld Gage i Pension (I. S. Kr. K.), 2/6 1722 ansøger Kongen om atter at blive Kommandør (I. S. Kr. K.), 6/3 1723 Indrulleringsofficer i Flensborg, 23/3 1726 flyttes til samme Tjeneste i Sønderborg (Adm. K. B., Kgl. Res. 36), 14/5 1732 tilladt at rejse til Udlandet, der gives ham et Aars Pension forud til Rejseudgifter (Kgl. Res.), 14/3 1733 skriver han fra Amsterdam, at han har lagt sig efter forskellige Videnskaber, særlig Skibsbyggeri; ansøger om atter at komme i Tjeneste (I. S. Kr. K.), 26/3 s. A. hans Kone Bar bara søger om Støtte til sig og sine Børn, da de lider Nød, de bor i Flensborg, Manden er i Amsterdam og søger Plads i et Skib (I. S. tyske Kanc.)x 16/11 s. A. F. melder, at han er kommet hjem fra Amsterdam, søger om Genantagelse i Søetaten (I. S. Kr. K.), 2/1 1740 da der ikke længere var Anvendelse for ham ved Indrulleringen, tillægges ham et Tillæg til Pensionen paa 200 Rdl. aarlig (Kgl. Res.), f 16/4 1750 i Fredericia, hvor han boede som Pensionist. Han efterlader sig 3 fattige, uforsørgede Døtre, hvoraf den ene ikke er »rigtig ved Samling« (I. S. Adm.). | Friis, Floris Commandør Kaptajn (I4154)
|
| 1481 | G. 478. Friess, (Friis), Floris Pontoppidan, f. 20/9 1725; Søn af Komkapt. Floris F. og Hustru Barbara f. Pontoppidan; g. 1751 m. Kirstine Elisabeth Bech, f. 1734, + April 1759. 1740 Kadet, 1746 m. Orlogsskibet Delmenhorst i Esk. til Algier, 6/2 1749 Sekltnt., 14/2 1750 søger om Tilladelse til at gifte sig med Jmfr. Mette Elisabeth Delgart, Datter af Urmager D. i Kolding (I. S. Adm.), 17/2 s. A. Admiralitetet kan ikke give Tilladelsen, dels af Hensyn til Alder og Formueomstændigheder og dels fordi Forbindelsen kan føre til deres totale Ruin (Adm. K. B.), 31/12 s. A. søger om Tilladelse til at gifte sig med Kirstine Elisabeth Bech, efter at han er ganske ‘øs og fri fra sin forrige Forlovelse (I. S. Adm.), 7/1 1751 Tilladelsen givet (Adm. K. B.), 30/3 1752 Tilladelse til at rejse udenlands for at habili tere sig (Kgl. Res.), 6/11 1752 skriver fra Holland og anmoder om at faa Pengeforstrækning, enten til at rejse hjem eller til at rejse videre (I. S. Adm.), 11/11 s. A. Admiralitetet svarer, at han har faaet et Aars Forskud, han faar ikke mere, det overlades til ham selv, om han vil rejse videre eller komme hjem (Adm. K. B.), 1754 kom hjem. 19/9 1754 Ind- rulleringsofficer i Aalborg (Kgl. Res.), 20/11 1757 Prltnt., var i 1758 indkaldt fra Aalborg for at bestride Vagten paa Holmen under Esk. Øvelserne. Ved Bommens Vagt kæntrede en Jolle med hans Kone, et af deres Børn og en Pige, Barnet druknede, 5/8 s. A. tilstaas ham 60 Rdl. i Begravelseshjælp og 5/11 s. A. 60 Rdl. i Anledning af Konens Svag hed (Kgl. Res.). Da Konen døde 1759, gives ham efter Ansøgning et Forskud paa 100 Rdl., da han intet havde til at faa hende begravet for (Kgl. Res. 26/4 1759). S. A. med Orlogsskibet Stormarn i Esk., Vin teren 1761—62 ved Vagtskibsstationen i Store Bælt, 1762 m. Dronning Juliane Marie i Esk., 15/8 1763 er kommet i Vanskeligheder paa Grund af den dyre Levemaade i Kbh., søger at at blive Indrulleringsofficer paa Fyen med Bopæl i Nyborg, hellere Kerteminde, helst Middelfart. Kan ikke forstaa, hvorfor Komkapt. Holst har misrekommanderet ham. Beder om, at han, hvis han faar Pladsen, vedblivende maa blive udkomman deret for at faa Lejlighed til at vise, at hans Fjender ej har havt nogen Aarsag til uforskyldt at blamere ham (I. S. Adm.). 8/10 s. A. Indrullerings officer i Kerteminde (Kgl. Res., Adm. K. B.), 23/9 1766 Oberst Schinckel har klaget over, at F. har anfaldet en ved fyenske Dragonregiment i Kerteminde indkvarteret Saddelmager Steniche og Hustru med Skældsord, slaaet Konen til Blods, afrevet hendes Hovedtøj og trukket hende i Haaret. F. anmodes om en Erklæring i Sagen (Adm. K. B.), 30/9 s. A. indsender Erklæringen, hvoraf fremgaar, at det er ham, der er bleven overfaldet (I. S. Adm.), 6/11 s. A. Byfogden i Kerteminde anmoder om, at F. maa blive forflyttet, eller i Mangel heraf, at han maa blive sat til Rette og for manet til Fred og Ro (I. S. Adm.), 7/12 s. A. Sagen ordnet i Mindelighed (I. S. Adm.), f 13/3 1770 i Kerteminde. Om Skiftet se Und. Adm. Ret. Skifteprot. 1767—71 Fol. 702, 16/3 1770 fik fri Jord paa Holmens Kirkeg. og gratis Befordring i den mellemste Bays Ligvogn (Adm. K. B.). | Friis, Floris Pontoppidan (I4160)
|
| 1482 | G. 743. Friess, Carl Iver, f. 11/7 1755 (Kadetrullen) eller 6/7 1756 (Enkekassen); Søn af Prltnt. Floris Pontoppidan F. og Hustru Kirstine Elisabeth f. Bech; g. m. Dorothea Margrethe Hansen, døbt 6/2 1761 i Holmens K., f 3/5 1844, Datter af Peder H. og Hustru Johanne Lorentze Larsdatter. 1770 vol. Kadet, 1774 Kadet, 11/5 1778 Sekltnt. ref., 20/12 1779 Sekltnt., 29/3 1781—28/10 83 Interimsekvipagemester ved Holmen, 1786 Næstkom. i Snauen Lerken, Vagtskib paa Elben. Snauen forliste 1/9 s. A. paa Wangeroog (s. u. H. D. Galtrup), 6/3 1789 Afsked med Pension, 1790 u. D. Juni klager over sin Nød og Fattigdom og over uden Grund at være afskediget med Pension, søger om et civilt Embede (I. S. Adm. 85), Maj 1791 søger om Embedet som Mønsterskriver i Østre Jyllands Distrikt (Kgl. Res. 71), men fik ikke Stillingen, 29/4 1794 søger om Hjælp, da han, hans Kone og 2 smaa Børn ellers »maa crepere baade af Mangel, dels af chagrin, Sorg og Elendighed, da jeg ingen Brød har, hverken til dem eller mig« (I. S. Adm.), f 6/7 1795 (Privat Livrente- societet II 188). | Friis, Carl Iver Sekontløjtnant (I4162)
|
| 1483 | g. Didrik Christensen Schytte, født 1645 i Viborg. Han blev 1667 student fra Viborg Skole, var 1678 skibspræst og fra 1679 sognepræst i Tødsø og Erslev på Mors, død 4. juli 1718. Han var tillige provst for Nr. herred og efter de to herreders samammenlægning viceprovst. Gift 1. gang 6. okt. 1679 i Hvidbjerg Kirke med Sophie Jensdatter, der døde 1699 og efterlod sig 6 børn. Hun var datter af Jens Pedersen, forvalter på Frøslevgård, og Else Jørgensdatter, der som før nævnt 2. gang var gift med hendes farbroder Christian Schytte. Provst Didrik Schytte var 2. gang gift med Kirsten Olufsdatter, der døde 13. juni 1704, datter af sognepræst i Sennels Oluf Adsersen Bigum og Maren Jensdatter Snedsted og enke efter sognepræst Villads Olufsen Svale i Vang. | Schytte, Didrik Christensen Præst og Provst (I3398)
|
| 1484 | G. ELSE MARIE JENSDATTER HOSBOND, døbt 11. februar 1687 i Gunderup, død 15./16. april 1759 i Aalborg Vor Frue sogn, begravet 24. april, 72 år gl. Gift 8. maj 1719 i Ormslev sogn ved Aarhus med forpagter, senere bedemand i Aalborg Christen Jensen Winther, født ca. 1695 i Aalborg Vor Frue sogn, død 17. marts 1762 i Haverslev Præstegaard om aftenen efter 6 ugers sengeleje i sit 68. år. Søn af købmand i Aalborg Jens Christensen Winther (døbt 7. december 1651 i Aalborg (Budolfi), død i sommeren 1700 i Vor Frue sogn) og Mette Lucasdatter (døbt 20. november 1661 i Aalborg (Budolfi), begravet 26. oktober 1738 i Vor Frue sogn, 76 år 11 mdr. 7 dage gi.) 3 Sønner, 3 døtre: | Husbond, Else Marie Jensdatter (I3292)
|
| 1485 | g. Jørgen Madsen Schytte, døbt 20. sept. 1668. Han opholdt sig 1690 i Karby Præstegård, senere boede han i Redsted, vist i anneksgården, hvor han døde 30. aug. 1730. Han var gift 1. gang med Kirsten Pedersdatter, 2. gang med Else Andersdatter, og han havde flere sønner, der forlod Mors og bosatte sig i København. Herfra skal en gren af slægten være kommet til Nordtyskland og især bredt sig i Hamburg og omegn, hvor familienavnet er ændret til Schüthe). | Schytte, Jørgen Madsen (I3410)
|
| 1486 | g. m. Erik N. N., hvis Vaaben var et delt el. skraadelt Skjold, hvilket førtes af deres to Børn. | Urne, NN Nielsdatter (I77751784)
|
| 1487 | g. m. Hr. Herluf Jakobsen. Deres Børn optog tildels Grubbe-Navnet. | Grubbe, NN Pedersdatter (I96)
|
| 1488 | g. m. Hr. Offe Stigsen (Hvide) til Eskebjerg, dræbt 1359 i Middelfart. Deres Søn Hr. Anders Offesen gav 1418 Mikkel og Svenning Andersen sin Moders Skjold og Hjelm, saa man fristes til at antage, at disse Brødre vare hendes Sønner i et senere, mindre standsmæssigt Ægteskab. | Munk, Maren (Marine) (I87115189)
|
| 1489 | Gammel 50 aar ??? | Ørbeck, Lars Bagger (I2587)
|
| 1490 | Gårdmand | Madsen, Hans (I15621553)
|
| 1491 | Gårdmand i Nr. Vilstrup | Bang, Jørgen Offersen (I4132)
|
| 1492 | Gårdmand på Rævhede i Vedsted | Mortensen, Jep (I63331644)
|
| 1493 | Gartner | Bagger, Frands Trolle (I760)
|
| 1494 | Gasforgiftning. Politiet tilkaldes 10 maj 1917 til Lægeforeningens Bolig A5 hvor hun findes død. | Arentzen, Vilhelmine Jensine Mathilde (I719)
|
| 1495 | Gav 1312 gods til Antvorskov. Gav 1319 gods til Sorø Kloster. | Hvide, Peder Tygesen (I197)
|
| 1496 | gav 1322 som enke sit gods i Fugledemagle for sin, sin husbonds og sin søns sjæle, til St. Agnete Kloster i Roskilde, hvor hun havde fået sin opdragelse og undervisning. | Sjællandsfar, Margrethe Jensdatter (I356)
|
| 1497 | gav 1349 gods til St. Mikkels Alter i Sal kirke. | Kalf, Ingegerd Jensdatter (I577)
|
| 1498 | Gav 1473 sin søsterdel i Fuglsang til Maribo Kloster Kaldes i DAA 1907 Birgitte Bondesdatter | Thott, Berete Bondesdatter (I51)
|
| 1499 | Gav gods i Redsted, Mors til Vestervig 1377 | Glob, Mogens Nielsen (I157)
|
| 1500 | Gav gods i Stuby & Vindinge til Skt. Agnete Kloster i Roskilde 1316. | Sjællandsfar, Christine Jensdatter (I184)
|