Notater
Match 1,301 til 1,400 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1301 | Forældre Niels Nielsen og Anne Marie Nielsdatter | Nielsen, Lars (I2092)
|
| 1302 | Forældre Rasmus Høy og Ane Pedersdatter | Rasmussen Høy, Hans (I2126)
|
| 1303 | Forældre Rasmus Madsen og Karen Jørgensdatter | Rasmusdatter, Birthe (I2294)
|
| 1304 | Forældre Søren Nielsen Insidder i Bjelkerup og Ellen Marie Knudsdatter | Sørensdatter, Ane Margrethe (I2089)
|
| 1305 | Forældre var Sognepræst Niels Sørensen Seerup og hustru Dorthea Katrine Hedvig Pugdal. | Seerup, Dorthe Margrethe (I2532)
|
| 1306 | Forældre Vilhelm Valdemar Thorstensen og hustru Marie Christine Pedersen - Nivaa | Thorstensen, Kaja Christina Rolffina Valdemarline Vilhelmine (I941)
|
| 1307 | Forældre, Laurids Munch og Sara Ørslev | Munch, Catharine Magdalene (I2844)
|
| 1308 | Forældre: Andreas Thustrup f. 1775, d. 19 okt 1843, Askø sogn, Fuglse, Maribo og Abelone Jørgensdatter Gift 31 Oct 1806, Askø sogn, Fuglse, Maribo | Thustrup, Julie Margrethe (I1813)
|
| 1309 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Lauritsen, Barlo Krag (I706)
|
| 1310 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Rasmussen, Aage Verner Juul (I691)
|
| 1311 | Forældre: Balthasar Christophersen Maschwedel, fmtl. af Gundslev. 1621 1650 præst i Nørre Alslev indtil 1670. Blev Biskop i Stavanger, siden Christiansand. Anna Marcusdtr. Humble af Faareveile | Mashwedel, Gregers Balthasarsen Præst (I1323)
|
| 1312 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Emmy Martha, Jacobsen (I96224305)
|
| 1313 | Forældre: Christen Pedersen og Hustru Johanne Nicolajsdatter *1776 - Corpuleret 21 juni 1802 i Øster Ulslev Kirke, KB 1790-1815, opslag 22 ... I folketælling opgives han som søn til Rasmus Nikolaj Hasling. I 1804 fik Rasmus Nicolajsen og Maren Hansdatter en Birthe og i 1806 Rasmus Hasling en søn Mads. Mit bud er, at Rasmus adopterer Søsterens Søn Peder. | Rasmussen, Peder Christensen (I1730)
|
| 1314 | Forældre: Erik Monrad, f. 1672, Øyer, Gudbrandsdalen, Oppland, Norge, d. 9 feb. 1711, Toreby (Musse H., Maribo) Johanne Dorothea Hansdatter Ravn, f. ca. 1682, Nykøbing Falster Købstad, d. 17 feb. 1732, Tirsted (Fuglse H., Maribo) http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I25925&tree=2 | Monrad, Bodil Birgitte (I1384)
|
| 1315 | Forældre: Gårdmand Hans Jørgen Larsen og Ane Kirstine Andersdatter Rågelunde | Larsen, Anne Marie (I1214)
|
| 1316 | Forældre: Gårdmand Mads Kristiansen Krogh Sofie Pedersen Øster Ulslev | Krogh, Johan Madsen (I1225)
|
| 1317 | Forældre: Heinrich Christian Bierberg og Elise Hendrine Beihmann | Bierberg, Emil Siegfred Waldemar (I806)
|
| 1318 | Forældre: Henrik Jørgen Huitfeldt, b. 09 Sep 1674, Frederikssten, d. 16 May 1751, Elingaard i Norge. Sophie Amalie von Pultz, b. 29 Jan 1691, Kjølberg i Norge, d. 19 Jan 1711, Elingaard i Norge. Gift: 1707, Langaa paa Fyn. | Huitfeldt, Tønne (I1710)
|
| 1319 | Forældre: Insidder Jens Peder Jensen Nikoline Hansine Andersen, 29 år af Toelt | Jensen, Hans Sofus (I991)
|
| 1320 | Forældre: Jens Nielsen Maglebye, født 07 jan 1822 i Dragør, skibsfører, død 21 feb 1894 i København (FT-1834) Trein Peder Larsen Barbaras, født 27 okt 1817 i Dragør, døbt 23 nov 1817 i Store Magleby (FT-1845) | Jensdatter, Grith (I1285)
|
| 1321 | Forældre: Nicolay Spentrup & Giertrud Jensdatter | Spentrup, Cathrine Marie Præstefrue (I3685)
|
| 1322 | Forældre: Niels Jensen og Mette Christiansdatter | Nielsdatter, Kirstine (I1382)
|
| 1323 | Forældre: Peder Arvesen, Begravet 5 februar 1799 i en alder af 76 år, Sct. Knud Odensedatabasen 80022 Maren Sørensdatter, Begravet 9 maj 1784 i alder af 60, Sct. Knud Odensedatabasen 80024 Corpuleret 11 maj 1753, Vor Frue | Arvesen, Anne Marie Pedersdatter (I781)
|
| 1324 | Forældre: Peter Riis og Anna Chatrina Normann | Riis, Johanne Kirstine (I1318)
|
| 1325 | Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. | Schmidt, Erna Marie Kirstine (I703)
|
| 1326 | Forældre: Gårdmand Christopher Jensen og Hustru Anne Nielsdatter. | Christophersdatter, Kirsten (I1830)
|
| 1327 | Forældre: Amtsvejsinspektør Christian Georg Emil Holm og Hustru Karen Sofie Crone (33 år) Nykøbing F. Tvillingebror Børge Gunnar Crone Holm. | Holm, Asger Halfdan Crone (I783)
|
| 1328 | Forældre: Anders Christoffersen og Karen Larsdatter | Andersdatter, Ane Kirstine (I2309)
|
| 1329 | Forældre: Bådsmand Michael Ulrichsen og Cecilia Margrethe Hald. FT1801 (København) er hun et "antaget barn" (8 år) af kaptajn i søetaten Hans Peter Riegels (død 1807) og hustru Marie Cathrine Bruun (død 1820).. | Rigels, Georgine Ulrica (I2133)
|
| 1330 | Forældre: Christian Friderich Reinhart og Christiane Elisabeth Munch | Reinhard, Christiane Nicoline Reinhardine (I1665)
|
| 1331 | Forældre: Fisker Johan Meyer og Nille Bentsen i Skovshoved | Meyer, Ane Marie (I1040)
|
| 1332 | Forældre: Gaardmand Rasmus Pedersen og Hustru Kirsten Sørensdtr. af Næsbye. | Rasmusdatter, Birthe (I1461)
|
| 1333 | Forældre: Haagen Bentzen og Sussanne Larsdatter | Haagensdatter, Hanne Katrine (I1669)
|
| 1334 | Forældre: Hans Jensen og Magdalene Hans Datter | Hansdatter, Ane (I1460)
|
| 1335 | Forældre: Hans Rasmussen Møller *16 oct 1775 - 27 feb 1849 og Ane Pouline Copmann *15 sep 1772 - 19 feb 1857 'Ejere af Vejstrupgaard: (1813-1816) Rasmus Møller (1816-1847) Hans Møller (søns søn) (1847-1874) Hans Bredal Møller (søn) (1874-1918) Hans Bredal Møller (søn) Vejstrupgård var oprindelig en landsbyhovedgård, et led i den by, hvorefter den har fået sit navn. Gården ligger i Vejstrup Sogn, Gudme Herred, Gudme Kommune. Hovedbygningen er opført i 1754, tilbygget i 1802 og ombygget i 1842. Vejstrupgård Gods er på 200 hektar. 1810 solgte han Vejstrupgård (hovedgårdstakst ca 22, bøndergods 28, skovskyld 7, og kirketiende 20 tdr. hartk.) for 140.000 rdl til etatsråd Simon Andersen Dons til Hesselagergård (+1828), som yderligere frasolgte gods og 1812 (skøde 1813) viderresolgte den til et interessentskab bestående af agent O.B. Suhr, dennes svigerfader, købmand Rasmus Møller, Nyborg, samt dennes slægtning forpagter Hans Møller, Brændegård (+1849), hvilken sidste 1816 blev eneejer. Han overdrog 1857 Vejstrupgård til sønnen Hans Bredahl Møller (+1874), der fulgtes af enken, Fru Bredahl Møller, f. Petersen (+1912), hvis søn ritmester H. Bredahl Møller (+1917) derpå overtog den. Hans dødsbo solgte 1918 Vejstrupgård til firmaet Petersen & Jensen, Svendborg, som 1921 solgte den for 525.000 til P. Christiansen. Godsarkiv LAO. Kilde: Fynshistorie.dk | Møller, Laurine Pouline (I1478)
|
| 1336 | Forældre: Herredsfoged Bertel Jørgensen 1663-1725 og Elisabeth Birgitte Wulf ca. 1670-1735 | Berthelsen, Christian Ulrik (I2441)
|
| 1337 | Forældre: Husmand og Skomager Hans Christian Christensen og Hustru Laurine Kathrine Jørgensen af Herslev | Christensen, Mary Christine Jørgine (I1915)
|
| 1338 | Forældre: Isack Christiansen Søllerød og Anna Margretha f. Møller | Søllerød, Anna Margretha (I1465)
|
| 1339 | Forældre: Jens Nielsen Kornbech, Koffardikaptajn og Lovise Kornbech/Friis (født Haagesen) | Kornbeck, Dorothea Kirstine (I2361)
|
| 1340 | Forældre: Jens Nielsen Kornbech, Koffardikaptajn og Lovise Kornbech/Friis (født Haagesen) | Kornbech, Louise Margrethe (I2362)
|
| 1341 | Forældre: Købmand i Nysted Hans Jørgensen Juniors og Abigael Maria Mathisdatter Bage. | Junior, Cathrine Elisabeth (I1427)
|
| 1342 | Forældre: Ole Andreas Olsen, Arbejdsmand og Hustru Agathe Johanne Lorenzen, 21 år | Olsen, Agnes Johanne Hansine (I1912)
|
| 1343 | Forældre: Peder Pedersen og Karen Andersdatter | Pedersen, Peder (I2007)
|
| 1344 | Forældre: provincialmedicus i Skåne Niels F. (1588-1645) og Karen Jacobsen (død 1664). Gift 16.9.1677 i Ålborg med Barbara Rosenberg, født 1662 i Thisted, begr. 14.10.1734 i Kbh. (Frue), d. af ridefoged til Ørum slot, tolder i Thisted Peder Madsen (ca.1615-70, gift 1. gang 1646 med Barbara Rosenberg, død 1660) og Margrethe Brønsdorph (1630-75). – Bror til Christian F., Jens F. og Matthias F. | Foss, Jens Nielsen (I70263)
|
| 1345 | Forældre: Skolelærer og Kirkesanger A. Larsen og Hustru Karen Magdalene Eriksen i Trørød. | Larsen, Maren Christine Mettine (I2200)
|
| 1346 | Forældre: Snedkermester Hans Henriksen og Maren Hansdatter | Henriksen, Marie Kirstine Voldborg (I1982)
|
| 1347 | Forældre: Zacharias Ericsen og Hustru Christiane Hansen | Erichsen, Johanne Cathrine (I1462)
|
| 1348 | forældre; Carl Adolph Rothe og Kirstine Margrethe Thygesen | Rothe, Marie (I2717)
|
| 1349 | Forældre; Fisker Niels Svendsen og .... Sørensen i Skovshoved | Nielsen, Karen (I1041)
|
| 1350 | Fra barndommen berøvet forstanden | Nielsdatter, Karen (I2039)
|
| 1351 | fra Braunschweig | Blome, Herman (I85129314)
|
| 1352 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1890:134 ff | Bugge, Niels Jacobsen (I494)
|
| 1353 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1892:105-110 ff. Den ligeså gamle som ansete adelsslægt, der i sit våben førte en af hvidt og blåt skaktavlet panter i blåt, efter andre i sølvfelt, tillægges ofte i slægtsbøgerne navnet Sappi, hvilket navn imidlertid tilhører en hel anden gammel slægt, hvis våbenmærke var røde søblade eller hjerter. Nyere genealoger har, vistnok alene på grund af en forveksling af våbnene, henført den til den grevelige slægt Eberstein, med hvilken den forøvrigt også synes at have været besvogret. Selv førte den ingensinde noget tilnavn, og frem for nu at fastslå noget af de to fornævnte, vitterlig urigtige tilnavne for den vil det være naturligst fremtidig at betegne den efter det i dansk heraldik enestående skjoldmærke og kalde den slægten Panter. Derved undgås al forveksling. Ifølge Våbenbøgerne var hjelmtegnet to rødklædte arme holdende en af fem grønne blade på et gyldent skaft dannet vifte, men Knud Andersen til Svanholm førte på hjelmen en halv panter og brødrene hr. Henrik og hr. Ove Nielsen, efter hvis segl hosstående tegning er udført, to vesselhorn hvert besat med tre påfuglefjer. | Panter, Lage Ovesen (I545)
|
| 1354 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1896 side 180 ff. (opdateret). Line Linien Grim. - [Has] til Tosterup Slot (Tostrup), Ingelstad, Skaane, Sverige, - mon den Jacobus Torkilli, som 1318 pantsatte Gods i Slagelse Herred til Sorø Kloster? | Grim, Jep Thorkildsen (I112)
|
| 1355 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1896 side 428 ff. (opdateret). Line I. Led - [Ulfstand] Meningerne om denne berømte Slægts Herkomst er delte. De Fleste holder for, at den er en Linie af den tyske Slægt von Minchwitz, og at den skal være kommen til Skaane fra Meissen ved 1350 med en Martin von Minckwitz. For Vaabnets Skyld: to og en halv, stundom tre sorte fra Skjoldets venstre Side udgaaende Spidser i Sølv, paa Hjelmen to Vesselhorn af samme Mærke eller skaktavlede (efter Adels-Lex.' Beretning prydede med tre vekselvis sorte og Sølv - Standarter og en sort Standart mellem Hornene, hvilke dog ikke kendes fra Slægtens Sigiller), behøver man dog ikke at lade Ulfstands-Ætten gøre den i Slægtebøgerne saa yndede Rejse fra Meissen eller Sachsen, thi ikke at tale om, at det paa Farverne nær stemmer nøje med Grubbe-Slægtens, saa angives det og at være ført ved Åar 1086! af to Brødre Niels og Peder Knudsen, der skulle have været blandt Stifterne af Ringsted Kloster. Ulfstand-Navnet optoges først ved Aar 1526. Slægten uddøde paa Mandslinien 1634. | Ulfstand, Gert Minckwitz (I36)
|
| 1356 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1899 side 196 ff. (opdateret). Nævnes 1292, var 1296 Ridder, stiftede 1300 et Alter i Ribe Domkirke, udsatte sit Gods for sin Broders Fængsel, skulde 1304 m. flere paaligne Skat i Ribe Stift, beseglede 1307 Hertug Christoffers Forlehning med Sønderhalland, - g. m. en Datter af Niels Peck eller med en Datter af Niels Kammermester. | Kaas (Sparre), Niels Lændi (I27662924)
|
| 1357 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1902 side 315 ff. (opdateret). Line I. Led - [Lunge] Faa Slægter have indtaget saa fremragende en Plads i den danske Adels Historie som de saakaldte ?gamle Lunge'r". Dette skyldes dog mindre deres Rigdom og sociale Anseelse, skønt den en kort Tid, fra 1350 til ca. 1450, frembragte flere betydelige Mænd, end den Omstændighed, at dens sidste kvindelige Ætlinge bleve Stammødre til flere af vore talrigste og anseteste Slægter, Billé'r, Brahe'r, Krabbe'r, Krafse'r, nye Lunge'r og derigennem indirekte til omtrent hele det 16. og 17. Aarhundreedes danske Adel. Med god Grund vælger Fra Lisbet Bryske derfor Lungerne til Udgangspunkt i sine Slægtebøger; thi det er en stor Undtagelse at træffe en Anetavle fra det 16. Aarh., i hvilken de gamle Lunge'rs velkendte Vaaben ikke indløber. Dette Vaaben var tre Guld-Lillier, oftest samlede i Skjoldets Midte, i rødt Felt, paa Hjelmen to røde Vesselhorn, hvert besat med tre Guld-Lillier. Lunge-Slægten var fra den tidligste Tid nøje knyttet til Sjælland. Den uddøde paa Mandssiden om ved Aar 1480, men Navnet optoges som bekendt af en Spindeline, en Linje af Slægten Dyre (jvf. D.A.A. 1891. S. 155). Notater udstedte 1268 med Oluf Rostok, Oluf Ranesen, Mag. Rane med flere i Næstved Vidne om et til st. Clare Kloster i Roskilde udstedt Pantebrev, 1282 Mægler i en Strid mellem Sorø Kloster og Hr. Peder Olufsen af "Tiufstorp", fik 1285 af Dekanen af Rosskilde, Mag. Rane, Fuldmagt til tilskøde St. Clare Kloster en Gaard i Allinde, der havde tilhørt Dekanens Broder Hr. Oluf Rostok, var 1287 Bispen i Roskildes Foged i Bjernede og Fodby, og skødede og pantsatte da Gods til nysnævnte Kloster, skulde 1288 skøde Gods dertil for Frøken Agnes, Kong Erik Plovpennings Datter, der kalder ham sin Ven, beseglede 1290 til Vitterlighed med Roskildeborgeren Niels Hermansen, var død 1302 da hans Enke levede. | Lunge, Bispelensmand Oluf (I43656162)
|
| 1358 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1905 side 292 ff. (opdateret). Munk. † Bjelke og Vinranke. Af navnet Munk har der levet en række forskellige slægter i Danmark, men mest bekendt og udbredt var de 3, som førte henholdsvis 3 roser, en Guld-Bjelke i rødt felt og på hjelmen 2 vesselhorn med samme mærke, - altså ganske som slægten Kirts våbvåben, jvf. D. A. A' XVI - og endelig en med en Vinranke belagt Sølv-Bjelke i blåt felt og på hjelmen to jernklædte arme holdende et guldrammet spejl. Den hosstående afbildning af dette sidste våben er en kopi af Generalmajor Laurids Munks våben i ordenskapitlet. De sidste to slægter regnes dog vist med urette for to forskellige slægter — de Bjelke- og de Vinranke-Munk'er — / thi Vinranken er kun et betydningsløst ornament, der for Vinranke-Munk'ernes vedkommende heller ikke altid findes i de ældste sigiller, ligesom også disses hjelmtegn oprindelig var 2 bjelkebelagte vesselhorn. Vinranken forekommer for øvrigt alt i det ældste kendte sigil med Bjelke-våbnet: Høvedsmanden på Reval Saxe Aagesens *1) fra 1259. Om han er stamfader til alle de slægter, der siden førte Bjelken — Bjelke- og Vinranke-Munk’er, Roed og Kirt (Guld-Bjelke i Rødt), Brok (jvf. D. A. A. VI), Lykke (vinranket Sølv-Bjelke i rødt, jfr. D. A. A. XX), Krabbe (Sølv-Bjelke i Rødt), Kande og Sommer (Sølv-Bjelke i Blaat) osv. osv. — er vel tvivlsomt; men det maa dog fremhæves, at alle disse Slægter hører hjemme i Nørrejylland, til dels i de samme Egne, og navnlig er der Grund til at formode, at de Bjelke- og Vinranke-Munk'er og de Lykke’r er af samme stamme, hvorfor en sammenstilling ogsaa her er forsøgt. *2, *3) Men har Bjelke-Vaabnet sadledes været knyttet til flere forskellige slægtsnavne end Munk, saa har dette Navn omvendt ogsaa været knyttet til en hel Række andre våbenmærker, altså været ført af mange forskellige slægter, som dog måske har haft forbindelse på mødrene side. Dette var i al fald tilfældet med den bekendte, i det 17. årh. uddøde slægt Munk, der førte 3 Roser; den var en linje af slægten Lange, som i det 15. årh. havde antaget navnet Munk efter sin stammoder, der var af de Bjelke-Munk'er. Til gengæld førte nogle medlemmer af de Bjelke-Munk’er deres mødrene slægtsnavn Due. Mere enestående er det, at Hr. Anders Offesen (Hvide) til Bjørnsholm 1418 gav 2 brødre, Svenning og Mikkel Andersen, dem han havde hjulpet til adelig frihed, sin moders skjold og hjelm med sig, altså de Vinranke-Munk'ers våben. Dette våben førtes af disse brødres afkom, skønt brødrene selv synes at høre til den på Mors bosatte slægt Vinter, hvis våben var en siddende Bjørn. Man fristes til at tro, at disse brødre stammede fra et mindre standsmæssigt ægteskab, som hr. Anders Offesens moder mulig i sin enkestand har indgået. De Bjelke-Munk'er uddøde i første halvdel af det 16. århundrede, de Vinranke-Munk'er først langt op i det 18. *1) Tilføjelse i DAA 1911:578: Hr. Saxe Aagesen paa Reval, var mulig Broder til den Hr. Stigot Agisun, der 1249-50 var Høvedsmand paa Reval, og Fader til Johannes Saxesun, der nævnes 1303 og 1305 var Høvedsmand paa Reval, og til Ago Saxisun, der 1313-21 var Høvedsmand smst. Sidstnævntes Søn Andreas Agesson ejede 1348 Gods i Wierland (Medd. af Prof. Baron Taube i St. Petersberg). *2) Dette forsøg på sammenstilling afvises til dels af rettelsen i DAA 1906:510: Hr. Johannes Poulsen, siges 1396 at have været en Søn af Ridderen Poul Mogensen paa Holbækgaard (Rep. Dipl. II. 423). Denne var 1314 paa Viborg Landsting en af Dommerne over de oprørske Herremænd og Bønder (Hf. 373, 367), var 1315 Ridder og Forlover for Kongen ved Forliget i Nyborg (smst. 384), nævnes 1325 som Udsteder af et Vidne paa Viborg Landsthing (Rep. Dipl. I. 230). hvor han 1326 beseglede Kong Valdemars Håndfæstning (G. A. A. 15). *3) Yderligere forvirring opstår som flg. Af rettelsen i DAA 1915:608: Hr. Johannes Poulsen, havde 1391 for ca. 36 Aar siden holdt Skifte paa Skam Herredsting med sin Broder Richard Poulsen kaldet Føring om deres fædrene og mødrene Gods og fik da Jersøre og det fynske Gods, medens Richard fik Godset paa Før, to Gaarde i Lindknud og een ved Ribe (Rep. Dipl. II. 365). Samme Richard afstod 1360 alt sit fædrene og mødrene Gods i Danmark til Hr. Eggert Bycere (Smst. II. 65). | Munk, Jon I. (I87495326)
|
| 1359 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1906 side 300 ff. (opdateret). Line I. Led - [Neb] | Neb, Niels Uffesen (I262)
|
| 1360 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1914 side 385 ff. (opdateret). Slægtebøgerne synes at mene, at denne gamle Slægt er den oprindelige Indehaver af Navnet Saltensee, der som bekendt alt forekommer i den gamle Vise om Riberhus's Indtagelse ved de Fredløse, men de have næppe Ret; thi dels have denne Slægts Medlemmer, saavidt vides, ingensinde selv brugt Navnet Saltensee, men tværtimod af og til ført et helt andet Tilnavn Braat, Bratze se eller Brase, og dels synes Slægten at være af ren jydsk Herkomst og ikke at være indvandret Syd fra, hvad Navnet Saltensee skulde lade formode. Dens Vaaben var et ved et tretindet Mursnit i Sølv og Rødt delt Skjold, paa Hjelmen et rødt og et Sølv-Vesselhorn, ganske samme Vaaben som den i D.A.A. XXII. omtalte Slægt Munk af Kovstrup, som derfor maa antages at have fælles Oprindelse med disse saakaldte Saltensee'er. Ogsaa en Slægt Bryning førte dette Vaaben. Mærkeligt er det, at Fru Edel Jens Kaas's i Fru Kirsten Kaas's Anetavle kaldes „Fru Edel Ibs som kaldes Wlffishoren". Slægten uddøde ved Aar 1500. | Saltensee af Linde, Niels I. (I81884876)
|
| 1361 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1932, 2. sektion side 171 ff. (opdateret). Line I. Led - [Urup] Slægten Urup eller Ugerup, der har taget Navn efter sit Stamgods Ugerup i Gærds H., Køpinge S., som senest fra 1387 og indtil 1622 var i dens Besiddelse, fører i Skjoldet et rødt Vædderhorn i Sølv, paa Hjelmen to røde Vædderhorn, stundum foran 5 Paafjer. Allerede Klevenfeldt fremsatte den Gisning, at Slægterne Urup og Bydelsbach maatte være stambeslægtede, baade fordi begge benytter sig af samme Vaabenmærke, og fordi der i gamle Slægtebøger tillægges de heri opførte ældste Led af Urup-Stammen TiTilnavne som Baltelbeck, Boltelbach, Billebeck o. 1. (i Hr. Erik Bydelsbachs Segl [1412] er Navnet stavet Bildbach). En Afvigelse mellem de to Slægters Vaabenmærker er kun, at Bydelsbach'erne paa Hjelmen førte ét Vædderhorn, Familien Urup derimod to, hvortil senere er kommet en Paafuglehale. Navnet Bydelsbach stammer afgjort fra Beutelsbach i Württemberg i Oberamt Schorndorf, hvor der levede en adelig Slægt, der hed ligesaa og førte et Vædderhorn i Skjoldet. Om Slægten Urup, forud for den Tid da den først optræder i Aktstykker (1326) er man henvist til de uhjemlede Optegnelser i gamle Slægtebøger, særlig den, der er sammenskrevet 1628 paa Ovesholm ved Helvig Kaas, Datter af Bjørn Kaas til Starupgaard (død 1581) og Søster til Kirsten Kaas i Ægteskab med Ove Urup (død 1622). Bogen indeholder ældre Bestanddele, Oplysninger der antagelig skyldes Ture Trolles Søster Anne (død 1560), der var gift med Axel Urup (død 1540), hvorfor den særligt beskæftiger sig med Familien Urup. Slægtebøgerne, Helvig Kaas' og Thale Ulfstands opfører de ældste Slægtled saaledes: Hr. Erik Baltebuk, Fader til Holger Eriksen, som if. Sophie Brahe byggede Ugerup, og hvis Søn var Jens Holgersen til Urup, Fader til Røde Holger Jensen. Med Holger Nielsen, født o. 1300, begynder den notoriske Stamrække, der slutter med Slægtens sidste og tillige navnkundigste Mand, Rigsmarsken Hr. Axel Urup (død 1671). | Urup, Holger Nielsen I. (I40)
|
| 1362 | Fra Danmarks Adels Aarbog 1935:II:109 ff | Vendelbo, Peder Pedersen (I500)
|
| 1363 | fra Halland, var landsforvist til Sverig, hvor han sluttede sig til Kong Magnus' Parti og ved Kongsgaarden Ettaka 1277 slog de af Kong Erik Glipping afsendte danske Hjælpetropper, havde af Kong Magnus Lødøsehus i Pant, blev i Nyborg 1287 udlagt som Deltager i Drabet paa Kong Erik Glipping og flygtede til Norge, hvis Konge s. A. udstedte et Beskyttelsesbrev for ham og de andre Kongemordere. | Porse, Peder (I93363876)
|
| 1364 | Fra Niedersachsen Kom til Mecklenburg med Heinrich Löwe Kendt 1230 Mechlenburgsk uradelsslægt | Lü(he), Heinrich von der (I66693636)
|
| 1365 | Fra Nordtyskland/Hannover | Hardenberg, Regitze (I72834534)
|
| 1366 | Fra Nordtyskland/Hannover | Hardenberg, NN (I11394880)
|
| 1367 | fra Pommeren | Wojslawa (I79870654)
|
| 1368 | Fra Wikipedia, den frie encyklopædi Henrik 1. (876 - 2. juli 936) også kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler) var hertug af Sachsen fra 912 og konge af det østfrankiske rige fra 919 til sin død. Først i løbet af det 11. århundrede blev De tyskes rige omtalt. Hertug Henrik af Sachsen, som også havde Thüringen under sig, blev valgt af frankerne og sachserne til konge af det østfrankiske rige i 919. Senere sluttede svaberne og bayrerne sig til valget, og det lykkedes ham at få Rhinområdet under sin krone. Henrik nedstammede fra det liudolfingske dynasti, som var en sachsisk adelsslægt, der førte sine aner tilbage til den hertug Widukind, som var Karl den Stores modspiller. Henriks far var Otto af Sachsen, som grundlagde det ottonske dynasti. Henrik blev efterfulgt af sin søn, kong Otto den Store. Henrik var tysk konge 919?936 og stifter af Det saksiske Hus. Han blev i 912 efter sin fader Otto?s død hertug i Sachsen. Kejser Konrad 1. forsøgte uden held at fratage ham hans land, men udså ikke desto mindre på sit dødsleje Henrik til sin efterfølger, og 919 valgtes han til tysk konge af de to vigtigste stammer, frankerne og sakserne; 920 og 921 anerkendtes han af Schwaben og Bayern. Konrad havde været ganske afhængig af kirken, og hele hans regering var ganske optaget af kampe med stammehertugerne. Henrik der imod afslog endog at lade sig krone og godkendte fuldstændig hertugernes magtstilling. Han stod mellem dem som en slags "første mellem ligemænd", og hans magt nåede i grunden ikke langt ud over hans hertugdømme. Dette styrede han imidlertid med stor dygtighed. Ved at betale en årlig tribut til magyarerne, der idelig hærgede landet, opnåede han en niårig stilstand, som han brugte til at uddanne et rytteri, hvad sakserne hidtil havde manglet, og til efter engelsk mønster at anlægge en række faste borge, i hvilke befolkningen kunne søge tilflugt. Sine mænd øvede han i mellemtiden ved kampe mod slaverne. Han erobrede således 927?928 Brennabor (Brandenburg), hovedstaden i hevellernes land, og gjorde Böhmens hertug skatskyldig til riget. Da han derpå nægtede at betale skatten, faldt magyarerne vel atter ind i Sachsen, men led et stort nederlag ved Riade (933). Året efter kæmpede han med den danske kong Gnupa i Slesvig og tvang ham til at lade sig døbe. Ved sine sejre var hans magt steget betydelig, og han tænkte alt på at drage til Rom og således at optage de ældre kejseres politik, da han døde af et slagtilfælde. Sønnen Otto af hans andet ægteskab med den westfalske grevedatter Mathilde fulgte ham på tronen. | The Fowler, Heinrich (Henry) I (I21609216)
|
| 1369 | Frankernes konge 754-814. Oprettede spanske mark 778-812. Undertvang sachserne 772-804. Bayern erobret 788. Avarerne underkures 787-96. Romersk kejser 800. Anderkendes af kejseren i Byzans 812. Wikipedia: Karl den Store (på tysk: Karl der Große, på latin: Carolus Magnus, på fransk/engelsk: Charlemagne[1]) (742 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var en hersker over det Frankiske rige fra 768 til sin død i 814. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid. Han var søn af frankerkongen Pipin den lille og dronning Bertrada af Laon. Efter faderens død i 768 delte han kongemagten med sin bror Karloman, men da han døde i 771 blev Karl enehersker. Tidligt slog han ind på en stormagtskurs og knuste i 774 langobarderriget og blev herre over store dele af Italien. I 777-78 foretog han et kun delvis vellykket felttog mod araberne i Spanien via Roncesvallespasset, et felttog der har inspireret til heltedigtet Rolandskvadet. 773-804 besejrede han Sakserne, Friserne og de vendiske Abodritter i blodige krige i Østholsten. Han blev den 25. december 800 kronet som Romersk Kejser i Rom af pave Leo 3. Han var nu ligeværdig med den østromerske kejser i Konstantinopel. Han var den første "germanske" fyrste, der antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Ved hans død omfattede det Frankiske rige en stor del af det gamle vestromerske rige med nordgrænse ved Elben og en fremskudt borg ved Itzehoe i Holsten opført i 809. Han opnåede aldrig at samle alle dele af det gamle rige, for angelsakserne og vikingerne sad hårdt på England, og maurerne havde erobret Spanien næsten op til Pyrenæerne. Indenrigspolitisk søgte Karl at styrke statsmagten, men opgav aldrig ideen om landet som et arverige, der kunne opdeles efter forgodtbefindende. Han tog sig ivrigt af undervisning og oprettede skoler for børn af både stormænd og lavere placerede embedsmænds, ligesom han samlede en kreds af lærde ved sit hof, bl.a. englænderen Alkuin. Han er blevet kaldt "Europas fader", eftersom han af det smuldrende, hærgede romerrige skabte grundlaget for det moderne Europa bl.a. ved en begyndende statsdannelse af Frankrig og Tyskland – to magter, der i høj grad har formet Europas og verdens historie. Han blev helgenkåret i 1165, og hans dødsdag den 28. januar bærer hans navn: "Karls Dag." Han blev fulgt af sønnen Ludvig den Fromme. | Karl den Store (I20184588)
|
| 1370 | Frankerriget deles i Verdun 843. Fik den vestlige franske del. Kejsertitlen 875. Inddrager Lothringen 870 | den skaldede, Karl II (Charles) (I66643622)
|
| 1371 | Frankerrigets deles i Verdun 843 | King of Lotharingia, Lothar I (I344)
|
| 1372 | Frans Josiasens Enkes Liig Begravet i 1st Parts Jord | Caspersdatter, Anna Cathrine (I1747)
|
| 1373 | Frantz Josiasen skatteberegningsprotokol 1743: Formueskat 3 Rigsdaler Egen Kopskat 4 Rigsdaler Skat af 3 mandlige tjenestefolk 1 Rigsdaler 3 Mark Skat af 1 kvindelig tjenestefolk 3 Mark Antal skattefrie personer 1 1757 fik Frantz Josiasen ekstrapåbud om at betale Ekstraordinære Kgl. Skatter på 3 Rigsdaler 4 Mark 8 Skilling 1762 fik Frantz Josiasen ekstrapåbud om at betale Ekstraordinære Kgl. Skatter på 3 Mark 6 Skilling | Josiasen, Frantz (I5838968)
|
| 1374 | Fredagen 20 juni: Provstens Barn Peter Begravet | Bloch, Peter (I2749)
|
| 1375 | Fredagen d 29 November Madam Wederkinch bisat her i Kirken (Våbensted), og Løverdagen d 30 Dit. forflyttet herfra og overført og begravet i Slemminge Kirke. Samme dag blev Tolder Wederkings datters dåb confirmeret, Sophia Magdalena ... | Flindt, Anne (I76233342)
|
| 1376 | Fredericia byfoged Skifteprotokol 1774-1797 - B 72 - 165 1246 Karen Pedersdatter i Fredericia. 11.3.1784, fol.310B, 456B. E: Niels Pedersen. B: 5) Palle Nielsen 6 mdr. Første ægteskab med [Palle Iversen], skifte 8.12.1781 lbnr.1203. B: 1) Karen Pallesdatter 15 2) Hans Pallesen 9 3) Peder Pallesen 7 4) Iver Pallesen 3, der døde. Skifte 5.9.1787 FM: Hans Pedersen Trebrød. Afdøde døde 27.1.1784. Palle Iversens første ægteskab med [Karen Nielsdatter, skifte 29.7.1767 lbnr.973]. Arv til B: 1) Elisabeth Marie 25, på Fyn. | Pedersdatter, Karen (I1861)
|
| 1377 | Fredericia byfoged Skifteprotokol 1774-1797 - B 72 - 165 973 Karen Nielsdatter i Fredericia. 29.7.1767, fol.402B. E: Palle Iversen. B: 1) Iver Pallesen 13 2) Elisabeth Marie Pallesdatter 7. | Nielsdatter, Karen (I1860)
|
| 1378 | Fredericia byfoged Skifteprotokol 1797-1810 - B 72 - 166 1585 Maren Hansdatter, ugift tjenestepige i Fredericia, der døde 27.12.1803, fol.306, 345B, 348B. A: 1) mor Margrethe Eriksdatter, enke efter Jens Pedersen. Mors første ægteskab med afdødes far Hans Iversen, skifte 15.10.1763 lbnr.903]. B: 2) søster Marie Elisabeth Hansdatter g.m. Hans Pedersen Madsen i Middelfart 3) søster Margrethe Sofie Hansdatter, enke efter Jens Hansen i Fredericia 4) bror Erik Hansen, væver i Ebeltoft, død. 3B: a Erik Eriksen b Anne Margrethe Eriksdatter c Severine Eriksdatter 5) bror Iver Hansen, bager i Kolding 6) halvbror Peder Jensen i Middelfart. | Eriksdatter, Margrethe (I1862)
|
| 1379 | Fredericia byfoged Skifteprotokol Protokol nr.7 - 1751-1774 - B 72 - 164 965 Karen Simonsdatter i Fredericia. 4.4.1767, fol.391. E: Jens Iversen, slagter. B: 1) Jens Jensen 2) Iver Jensen 3) Simon Jensen 4) Palle Jensen 19 5) Anne Mette Jensdatter 17. | Simonsdatter, Karen (I1859)
|
| 1380 | Fredericia Købstad Skifteprotokol 1774-1797, B 72 - 165 1203 Palle Iversen i Fredericia. 8.12.1781, fol.193B. E: Karen Pedersdatter. B: 3) Karen Pallesdatter 13 4) Hans Pallesen 7 5) Peder Pallesen 5 6) Iver Pallesen 9 mdr. FM: Hans Pedersen Trebrød. Første ægteskab med [Karen Nielsdatter, skifte 29.7.1767 lbnr.973]. B: 1) Iver Pallesen 28 i København 2) Elisabeth Marie Pallesdatter 22. | Iversen, Palle (I1854)
|
| 1381 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr. 4, 1702-1724, B 72 - 161 396 Maren Pallesdatter i Fredericia. 24.2.1724, fol.540B. E: Peder Christoffer Thiel. A: 1) bror Hans Pallesen, grenader i København 2) bror Bonde Pallesen 3) søster Anne Pallesdatter g.m. Conrad Kølner 4) søster Marie Pallesdatter g.m. Claus Sorgenfrei 5) søster Elisabeth Pallesdatter g.m. Iver Jensen i Fredericia 6) søster Else Pallesdatter g.m. Mads Jensen i Vejle. | Juel, Maren Pallesdatter (I1843)
|
| 1382 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr. 7, 1751-1774, B 72 - 164 1014 Jens Iversen, slagter i Fredericia. 17.2.1770, fol.552. E: Anne Christensdatter. LV: Niels Melsing. B: 5) Christen Jensen 9 mdr. FM: farbror Palle Iversen. Første ægteskab med Karen Simonsdatter, [skifte 4.4.1767 lbnr.965]. B: 1) Iver Jensen 30, slagter 2) Simon Jensen 27, væver 3) Palle Jensen 24 4) Anne Mette Jensdatter 20. Afdøde døde 8.2.1770. | Iversen, Jens (I1853)
|
| 1383 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr. 7, 1751-1774, B 72 - 164 903 Hans Iversen, væver i Fredericia. 15.10.1763, fol.125B. E: Margrethe Eriksdatter. LV: Knud Pedersen, bager i Fredericia. B: 1) Marie Elisabeth Hansdatter 16 2) Margrethe Sofie Hansdatter 14 3) Maren Hansdatter 4) Erik Hansen 12 5) Iver Hansen 9. FM: farbror Palle Iversen i Fredericia. | Iversen, Hans (I1855)
|
| 1384 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.4, 1702-1724, B 72 - 161 231 Mads Pedersen, færgemand i Fredericia. 28.7.1707, fol.95B. E: Maren Jensdatter. LV: Hans Jacobsen. B: Dorthe 13, Barbara 11, Inger 9, Jens 7, Karen 4. Første ægteskab med [Barbara Nielsdatter, skifte 16.7.1686 lbnr.33]. B: Claus, Niels, Maren g.m. Niels Koch i Fredericia, Hans. | Pedersen, Mads (I1837)
|
| 1385 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.4, 1702-1724, B 72 - 161 332 Hans Nielsen i Fredericia. 23.12.1716, fol.379. E: Anne Marie Pallesdatter. LV: stedfar Niels Thygesen. B: Niels 2, Karen, nogle uger gammel. FM: Nikolaj Foss, bager. | Nielsen, Hans (I1850)
|
| 1386 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.4, 1702-1724, B 72 - 161 373 Hans Jepsen i Fredericia. 2.2.1722, fol.484. E: Anne Marie Pallesdatter. LV: Laurids Sørensen. B: Hans 3. FM: Johan Nikolaj Foss. Enkens første ægteskab med Hans Nielsen, skifte 23.12.1716 lbnr.332. B: Niels. | Jepsen, Hans (I1851)
|
| 1387 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.4, 1702-1724, B 72 - 161 405 Maren Jensdatter i Fredericia. 1.7.1724, fol.556B. Enke efter Laurids Madsen. Første ægteskab med Mads [Pedersen] færgemand, [skifte 28.7.1707 lbnr.231]. B: 1) Dorthe Madsdatter 30 2) Barbara Madsdatter g.m. Peder Jensen Jagt 3) Inger Madsdatter 26 4) Jens Madsen, færgemand i Fredericia 5) Karen Madsdatter 22. | Jensdatter, Maren (I1838)
|
| 1388 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.5, 1725-1741, B 72 - 162 492 Claus Sorgenfrei i Fredericia. 19.5.1731, fol.246B. E: Anne Marie Pallesdatter. LV: Hans Melchior Johansen. A: søskende i landsbyen Wolchenvee ved Oldeslo. (Navne kendes ikke). | Sorgenfrei, Claus (I1847)
|
| 1389 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.5, 1725-1741, B 72 - 162 577 Christian Justesen, væver i Fredericia. 17.6.1738, fol.498. E: Anne Iversdatter. LV: Poul Johansen, væver i Fredericia. B: Just 4. FM: Iver Jensen. | Høegh, Christian Justensen (I1831)
|
| 1390 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.5, 1725-1741, B 72 - 162 579 Anne Marie Pallesdatter i Fredericia. 4.9.1738, fol.499. E: Mathias Thomsen. Første ægteskab med Hans Nielsen, [skifte 23.12.1716 lbnr.332]. B: 1) Niels Hansen 24. Andet ægteskab med Hans Jepsen, [skifte 2.2.1722 lbnr.373]. B: 2) Hans Hansen 19. FM: Johan Nikolaj Foss. [Tredje ægteskab med Claus Sorgenfrei, skifte 19.5.1731 lbnr.492]. | Juel, Anne Marie Pallesdatter (I1845)
|
| 1391 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.6, 1740-1761, B 72 - 163 702 Elisabeth Pallesdatter i Fredericia. 26.3.1749, fol.155B. E: Iver Jensen. B: 1) Jens Iversen i Fredericia 2) Palle Iversen 32 3) Hans Iversen, væver i Fredericia 4) Bertel Iversen 27 5) Anne Iversdatter g.m. Jens Lassen Kejser i Horsens 6) Else Mette Iversdatter 23. Enkemandens datter [Anne Iversdatter g.m. Christian Justesen, skifte 17.6.1738 lbnr.577]. B: Just Christiansen. | Juel, Elisabeth Pallesdatter (I1834)
|
| 1392 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.6, 1740-1761, B 72 - 163 858 Iver Jensen i Fredericia. 5.10.1760, fol.663. Enkemand efter [Elisabeth Pallesdatter, skifte 26.3.1749 lbnr.702]. B: 1) Jens Iversen, slagter i Fredericia 2) Palle Iversen i Fredericia 3) Hans Iversen, væver i Fredericia 4) Bertel Iversen, underkonstabel i København 5) Anne Iversdatter g.m. Jens Tømrer i Fredericia 6) Else Mette Iversdatter g.m. Oluf Pedersen, kyrasser. | Jensen, Iver (I1833)
|
| 1393 | Fredericia Købstad Skifteprotokol Protokol nr.7, 1751-1774, B 72 - 164 953 Anne Iversdatter i Fredericia. 29.12.1765, fol.359. E: Jens Lassen Kejser. B: 2) Iver Jensen 21 3) Christian Jensen 16. Første ægteskab med Christian [Justesen] Høgh, [skifte 17.6.1738 lbnr.577]. B: 1) Just Christiansen, væver i Vejle. | Iversdatter, Anne (I1832)
|
| 1394 | Fredericia Købstad, Skifteprotokol Protokol nr.4, 1702-1724, B 72 - 161 267 Palle Hansen Juul i Fredericia. 25.10.1710, fol.213. E: Else Bondesdatter. LV: Poul Sørensen, slagter. B: 1) Hans Pallesen Juul, musketer 2) Bonde Pallesen Juul 19 3) Anne Pallesdatter Juul g.m. Conrad Kølner 4) Maren Pallesdatter Juul g.m. Peder Christoffer Thiel, hattemager i Fredericia 5) Elisabeth Pallesdatter Juul g.m. Iver Jensen, kyrasser 6) Anne Marie Pallesdatter Juul 29 7) Elsebeth Pallesdatter Juul 20. FM: Johannes Pagh. | Juel, Palle Hansen (I1835)
|
| 1395 | Fredericia Købstad, Skifteprotokol Protokol nr.4, 1702-1724, B 72 - 161 353 Else Bondesdatter i Fredericia. 21.7.1719, fol.422B. Enke efter Palle Hansen Juul, [skifte 25.10.1710 lbnr.267]. B: 1) Hans Pallesen Juul, kyrasser 2) Bonde Pallesen Juul 3) Anne Pallesdatter Juul g.m. Conrad Kølner i Fredericia 4) Maren Pallesdatter Juul g.m. Peder Christoffer Thiel, hattemager i Fredericia 5) Elisabeth Pallesdatter Juul g.m. Iver Jensen 6) Anne Marie Pallesdatter Juul g.m. Claus Sorgenfrei 7) Elsebeth Pallesdatter Juul g.m. Mads Jensen i Vejle. | Bondesdatter, Else (I1836)
|
| 1396 | Fredericia. No 278. Ordinerede Catecheter til Trinitatis Kirke. [Elbo Herred, Veile Amt, Ribe Stift]. 3. 16/4 1819, o. 13/8, Søren Henrik August Raaschou; [24/5 1822 r. Cap. Hyllested-V.-H.; see Søborg-G.]. | Raaschou, Søren Henrich August (I3973)
|
| 1397 | Frederik lensgreve Ahlefeldt (21. april 1662 i Flensborg – 10. juni 1708 i Regensburg, Bayern) var dansk lensgreve af Langeland, gehejmeråd, general og statholder i de kongelige dele i hertugdømmerne Slesvig og Holsten 1686-1708. Wikipedia | Ahlefeldt, Frederich (I92932716)
|
| 1398 | Frederik Mathiasen Thestrup var provst og præst til Harring og Stagstrup, Thisted. Herre til Øland. | Thestrup, Frederik Mathiasen Provst og Præst (I2513)
|
| 1399 | Frederik Olufsen Svane blev, efter faderens død (1665) i 1680 ejer af Tamdrup Bisgaard, nordvest for Horsens indtil sin død i 1724, hvorefter en af hans døtre overtog ejendommen. Den blev senere - omk. 1780 videresolgt. | Svane, Frederik Olufsen (I54941)
|
| 1400 | Frederiks d. 3.'s livlæge, senere Livmedikus i Ringkøbing. Doktor og Livlæge hos Chr. V .... | Leegard, Christian Hansen (I2986)
|