Notater


Match 1,201 til 1,300 fra 4,708

      «Forrige «1 ... 9 10 11 12 13 14 15 16 17 ... 48» Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1201 Fattiglem, Evnesvag Olsen, Maren Margrethe (I860)
 
1202 Femte slægtled:
Dr. Christen Nielsen Schyttes børn med Margrethe Grubbe (a - g )
a. Mads Christensen Schytte, født i Aalborg 11. sept. 1632, død i Karby Præstegård på Mors 17. jan 1708. Han blev student fra Viborg Skole 1650, cand. teol. 1653 var i udlandet 1655-57 og blev 1658 sognepræst for Karby, Hvidbjerg og Redsted, 1672 provst for Sdr. herreds provsti på Mors. Den 11. sept. 1659 blev han i Karby Kirke viet til Johanne Jørgensdatter Næstved, født omkr. 1637 og død 1672, datter af den forrige sognepræst i Karby, Jørgen Nielsen Næstved (d. 1658) og Karen Madsdattter (begr. 28. maj 1679, 80 år gl.). Dette præstepar var meget afholdt af sognefolkene, og så længe hun orkede det, holdt Karen Madsdatter deres børn over dåben, mens hendes egne børn stod faddere. Af disse kender vi fra kirkebogen, foruden Mads Schyttes hustru, datteren Martha Jørgensdatter og sønnerne Hans og Mads Jørgensen samt måske Else Jørgensdatter (gift med Mads Schyttes broder Christian, se nedenfor) og Anders Jørgensen på Ejstrup, hos hvem Mads Schyttes søster Ane boede og døde.
Mads Schytte var i Holland, da krigen med Sverige i 1657 brød ud, og det var med nød og næppe, at han nåede hjem gennem de af krigsfolk besatte landsdele. Værre endnu blev det, da han i 1658 var kommet til Karby, hvor præstegården ved nattetid blev udplyndret af brandenburgere, der intet levnede, ikke engang de klæder, præsten og hans husfolk kunne skjule sig i9).
Da Mads Schytte skulle overtage embedet i Karby, var bønderne bange for ham, og der fortælles, at de råbte:
”Lad os ikke få ham med de røde klæder. Han røver os vor salighed fra!” Snart blev han dog lige så yndet som den forrige præst, og han var i sin embedsførelse agtet for sin redelighed, mildhed og hjælpsomhed. Der blev holdt
stort hus i Karby Præstegård, der ”lå ved alfarvej” og stod åben for alle. Hr. Mads var også en god familiefader. En tid havde han 2 gifte døtre og 19 børnebørn hos sig. Der skulle noget til for at mætte de mange munde. Men Hr. Mads havde nok orden i sin økonomi, som han havde det i sine embedssager. Han opbyggede præstegården, som han havde overtaget i faldefærdig stand. Med sine præstegårde og lidt privat gods havde han indtægt af ca. 30 td. hartkorn.
Man får vel bedst et indtryk af familiens omgangskreds ved at se på den række af personer, der stod faddere ved børnenes dåb, og her kan i flæng nævnes: Jens Pedersen, forpagter på Frøslevgård, og hustru Else Jørgensdatter (senere gift med Mads Schyttes broder Christian), velb. Valdemar Skram og frue til Ørndrup, velb. Henrik Friis til Damsgård, velb. jomfru Anne Krag til Glomstrup, forpagterne Peder Mathiesen på Ørndrup og Iver Mathiesen på Sindbjerggård, af familie og venner i Aalborg: rådmand Bagge Lauridsen Suur og hustru Jacobe Schytte, fru Cathrine Calow (hvis moder Mette Grubbe var søster til Mads Schyttes moder) og kommerceassessor Christopher de Hemmer. Blandt fadderne var dog også jævne folk fra sognet.
Den 28. marts 1672 skrev Mads Schytte i sin kirkebog: ”Begravet min allerdydigste salige hustru Johanne Jørgensdatter, 35 år”. Og 17. sept. s. å.: ”Begravet Mads Jørgensen af præstegården, 48 år” (hendes broder). Mads Schytte og Johanne Jørgensdatter havde i deres 13-års ægteskab 4 sønner og 4 døtre (Sjette slægtled I, a-h). 
Schytte, Mads Christensen Præst og Provst (I3381)
 
1203 Fer. 2 Pasch - 2 Påskedag Winther, Lars Hansen (I1265)
 
1204 Fernstrøm. Også nævnt som Færgestrøm, Færenstrøm, Fergstrøm Johansen, Niels (I1039)
 
1205 Fest Purific = Purificatio Mariæ Virginis = Mariæ rensesdag (Kyndelmisse) = 2 Februar Pedersen, Christen (I819)
 
1206 Fest S: Coen = Skærtorsdag Andersen, Niels (I1943)
 
1207 Festum Paschatos = Påskesøndag
Dom 5 p Pascha = 5. Søndag efter Påske 
Jacobsen, Claus (I1062)
 
1208 Festum Sancti Spiritus = Pinsedag Hansdatter, Kirsten (I31695273)
 
1209 Figurerer på Ulfeldt Knud Stamtavle - Finn Gaunaa Ulfeldt, Gytthe Pedersdatter (I536)
 
1210 fik 1276 af sine frænder Albert og Hans, hertuger af Brunsvig, skøde på Ørnhoved (Sønderhald herrede) og alt deres gods i Christrup og Virring sogne, var 1282 nærværende ved udstedelsen af den vordingborgske reces og beseglede året efter det grev Jakob givne stadfæstelsebrev på besiddelsen af Halland, var 1284 nærværende ved udstedelsen af de nyborgske forordninger. Eberstein, Albert VI (I77)
 
1211 fik 1396 Tingsvidne paa Retten til Gods i Kondrup, Støvring H., Bonderup S., oplod 1428 til Bisp Ulrik Gaard og Gods i Nøddelund og Bønderskov i Hovlbjerg H., nævnes 1433 i Tulstrup (Hovlbjerg H., Sall S.). Udsen, Ebbe Henriksen (I6150471)
 
1212 Fik 1443 af Hertug Adolf Brev paa alle 40 Marks Bøder af sine Bønder, erhvervede 1455 ved Mageskifte med Bispen af Ribe Adelvadgaard ved Solvig, levede 1460 men var + 1463 Gjordsen, Claus (I41823512)
 
1213 Fik hertugdømmet Bayern af sin mand Poitou, Agnes de (I665)
 
1214 fik i Juli 1535 fornyet Livsbrev paa Krønge Birk, 1539 solgte sin Part i Løitved (Villands H.) til sin Broder Gert og 1540 sin Part i Lyngbygaard og Ørup til sin Broder Gregers, død 1544 i St. Clare Kloster, men nævnes levende endnu 1545. Ulfstand, Christence Jensdatter (I29)
 
1215 Fik navneforandring til Kamper iflg. bevilling 5 juni 1905 Madsen, Rasmus Peder Alfred (I1726)
 
1216 Finderup Lade er kendt som stedet, hvor kong Erik Klipping (1259-1286) blev slået ihjel, ca. 27 år gammel, den 22. november 1286 (Sankt Cecilie nat). Dette er det seneste mord i Danmark på en regent eller regeringsleder.
Finderup er en landsby sydvest for Viborg. Kort efter drabet blev der rejst et bodskapel på stedet, hvor drabet havde fundet sted. Det er nu den mest udbredte mening, at dette bodskapel blev Finderups første kirke. I 1891 blev der på det sted, hvor drabet skulle havde fundet sted, rejst et mindekors, bekostet af digteren og rigmanden Thor Lange. Korset står på det sted, hvor Finderups oprindelige sognekirke lå. Den blev revet ned midt i 1500-tallet.
Drabet må betragtes som uopklaret. Der blev på kongens lig fundet i alt 56 stiksår, hvilket tydes på den måde, at otte personer har stukket kongen hver syv gange som et ritual. Kongen blev bisat i Viborg Domkirke, hvor hans grav er markeret midt i koret.
Ved Danehoffet i pinsen 1287 dømtes ni mand:
Grev Jakob af Halland
Marsk Stig Andersen
Ridder Peder Jakobsen
Ridder Peder Porse
Ridder Niels Hallandsfar
Ridder Niels Knudsen
Væbner Rane Jonsen
Væbner Aage Kakke
Væbner Arved Bengtsen
Kun Arved Bengtsen blev dømt for deltagelse i drabet, mens resten blev dømt for råd mod kongens liv. Straffen for alle ni var fredløshed.
I Christoffer 2.s håndfæstning (1320) blev det bestemt, at de fredløse, deres arvinger og alle, hvis gods uretmæssigt var blevet konfiskeret, skulle have deres ejendomme tilbage - et forhold, som bl.a. skal ses i relation til, at de havde støttet Christoffer mod broderen Erik Menved.
1891 rejstes på foranledning af Thor Lange et 2,7 m højt granitkors tegnet af J.B. Løffler til minde om begivenheden. 
Kyrning, Niels Knudsen Porse (I75504452)
 
1217 Finn Holbæk:
Kom 1654 i Sorø Skole, sluttede sig 1657 med tre paa egen Bekostning udrustede Ryttere til Oberst Mogens Kruses Regiment og gjorde Felttoget med i Bremen, Jylland og Fyn, 1658 Kornet i Ritmester Jørgen Lykkes Kompagni i iyske Rytterreg., var i Juni 1659 Ltnt. og udmærkede sig i Slaget ved Nyborg, opholdt sig efter Krigen nogle Aar hos Geheimeraad Henrik Rantzau til Schöneweide.
1675 (28 Juli) Landsdommer paa Lolland-Falster, 1676 (14 Dec.) Kancelliraad, 1677 (9 Mai) Landsdommer paa Sjælland, 1684 Assessor i Højesteret, s. A. (6 Mai) Justitsraad, 1688 (15 Maj) Etatsraad.
Samler af Haandskrifter, genealogisk interesseret og Forf. af en Slægtebog.
Kaldes af Langebek »den berømte Holger Parsberg«. 
Parsberg, Holger (I1924)
 
1218 finnholbek slutter her - roskildestamtavle fortsætter - Gerberga =
http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/konger/1_Vikingetid/Arelat.htm
CHECKES 
Lippe, Bernhard I Edler (I115258)
 
1219 finnholbæk:
Den tidligst paaviselige Mand af Slægten Rantzau er den ovennævnte Johannes de Ranzow, der 1226 var blandt de Væbnere, der bekræftede Grev Adolf af Holstens Fundats for Klostret Preetz, og 1232 var Medlover for Grevens Stadfæstelse af Rettigheden for Byen Kiel til at bruge den lybske Ret. I 1235 var han Ridder, da han nævnes som Medlover for Grevens Bekræftelse af samme Forret for Byen Oldenburg og 1236 for Byen Plön (Hr. Johan Rantzauw). Mellem Hr. Johan og den ham i Tiden nærmeste nedefter fattes et Bindeled, dog véd man af Optegnelser fra 1284 af Bispen af Tralau, at denne, maaske i 1257, efter mange Overenskomster nødte Brødrene Rantzau til fuldstændigt at overlade Kirken i Neukirchen 2 Boel i Malkwitz og Møllen samt al RRet, de selv mente at have, men ved Voldgift bleve dømt at erstatte Kirken ifølge Grev Gerhards Skøn og Vilje. Dette Afkald blev udstedt ved Møllen i Schwartau (Rensefeld Sogn). Malkwitz, der altsaa ogsaa var Rantzau'sk Eje, nævnes allerede 1215, »med Møllen og den slaviske Landsby«, hvilken sidste laa paa Ohlendorf ved Vejen til Sieversdorf, en Fjerdingvej Vest for Malkwitz. 1298 havde Neukirchen 8 Boel. Det ligeledes i Sognet beliggende Sieversdorf tilhørte ogsaa tidligst Rantzau'erne, hvilket ses af, at Fru Christine de Ranzow i 1326 med den biskoppelige lybske Prokurator Nicolaus af Oldenburg indgik et Forlig om Møllen i Sieversdorf. Denne Overenskomst bekræftes af hendes Søn Hr. Johannes Rantzau og Eiler af Rantzau (Johannes de Ranzow, miles, et Elerus dictus de Rantzowe). Da der nu 1303 som Medlover for Væbnerne Sivert og Otto af Plöns d. A. udstedte Forpligt om at ville komme Lübeckerne til Undsætning, forekommer en Cai af Rantzau (Keye de Ranzowe), der kun nævnes denne Gang, og Hr. Johans ældste Søn Cai maa antages at være opkaldt efter sin Farfader, tør man slutte, at Hr. Johan var Søn af Cai i Ægteskabet med den ovennævnte Fru Christine af Rantzau.

Slægtens sikre Stamrække maa regnes fra Hr. Johan af Rantzau (I. S. 20), medens den i ovennævnte Forpligt af 1326 sammen med ham forekommende Eler af Rantzau, antagelig en. yngre Broder, tør formodes at være Stamfader til en Gren af Slægten, som man, efter et i en Række Slægtled konsekvent gennemført Navneskifte, kunde betegne som Eler-Otto Linjen eller den f yenske Linje (S. 174).
Samtidig med Hr. Johan og Eler levede
Hr. Ditlev Struwe kaldet af Rantzau (Detlevus Struvo miles dictus de Rantzow), hvis Tilnavn enten hentyder til hans stride Haar (jfr. Struwelpeter) eller hans stride Sind (i samme Betydning anvendt paa Havet: struwe see i Navnet Struensee). Han afhændede i 1323 til Klostret Neumünster Fjerdedelen af Landsbyen Sohren (Slægten af Smalsteds Hjemstavn, som ogsaa kalder sig af Sohren), bekræftede 1327 Brødrene af Sohrens Afhændelse af Gods i AltSohren og med Møllen og Fiskefangsten i Eidedersted (Bordesholm Amt), og nævnes derefter 1334 som Medlover for Hertug Valdemars Bekræftelse af Byen Kiels Ejendomsret til Havnen fra Levensau til Bulk; 1338 var han Raad hos Hertug Valdemar. At Slægten ogsaa tidligt har ejet Jord i Lauenburg, fremgaar af en dog noget usikker Efterretning om at »Rantzau'erne« o. 1300 til Klostret Reinbeck overdrog deres gamle Rettigheder mellem Telekow (Talkau) ved Molln og Travefloden.
En Broder til Hr. Johan er maaske
Claus Rantzau, der allerede 1321 var Ridder som Medlover for Ringsted Forliget mellem Kong Christopher og Hertug Knud af Halland, 1328 Medlover for Kongens Gældsbrev til Staden Rostock og 1329 for det af ham til Hertug Knud udstedte Brev paa Esttland, medbeseglede 1339 Claus Wedels Skøde til Hamborg Domkapitel, var 1342 Medlover for det af Greverne Johan, Henrik, Claus og Gert udstedte Brev om Voldgift i Trætten mellem Kong Valdemar og Hansestæderne, bekræftede 1346 Grev Johans Brev paa et Skøde fra Brødrene Spore til Kapitlet i Eutin.
Samtidig med Claus, dog sikkert yngre end han, er Volf Rantzau (Broder til Eler R.), der 1344 var Medlem for det af Kong Valdemar d. A. udstedte Brev angaaende Voldgiftsmænd i Striden mellem ham og de holstenske Grever. Det er antagelig denne Voe Volfs Sønner, Volf og Markvard (Wulvekinus et Marquardus filii Wulwoldi de Rantzow), der 1387 afhændede deres Landsby Gothendorf i Eutin Sogn. 1442 solgte Markvard og hans Søn Volf, der var Ejere af Mestorf (Preetz S.) til deres Fætter Domherre i Lübeck Volf Rantzau Gods og Landsby Preetz. Den førstnævnte Volf er muligvis Fader til den Schack Rantzau, Volfs Søn, der er Stamfader til Linjen Siggen (S. 172).

Den Schacke van Rantzow, der sammen med Hartvig (Hartich van Rantzow) og Otto (van Rantzow van deme Kletkampe) 1387 var Medlover for Volf og Markvard Rantzau (s. o.), er sikkert Fader til Henrik og G o d s k e (Hinrick unde Gotschalk Rantzouwe brodere Schacken soene), der 1414 var til Vitth. for Grev Henrik af Holsten.
En Søn af Ditlev Struve Rantzau er vel Hr. Ditlev R., a nders geheten Struve, der 1384 sammen med sin Broder Lyder fraskriver sig et Gældskrav, deres afd. Fader havde paa Greverne Henrik og Claus; var 1394 paa Sunds Herreds Ting. Den her nævnte Lyder er vel den samme L., der nævnes i Holstenernes Klageskrift 1413, men maa være død o. 1410, da hans Enke Maren 1411 tilskødede Dronning Margrethe al sin Ret i Kiuse, Ø. Flakkebjerg H., Vallensved S.
En Søn af Hr. Ditlev er vel den Markvard R., der nævnes 1372 som Medlover for Boto von Lerbeke og Albert Scholenfleths Forpligt og som 1372 med Brødrene Henneke og Sivert Rantzau forpligtede sig til at tjene Raadet i Lübeck med 10 væbnede, og i hvert Fald den Markvard, der 1374 forekommer i en Gældsbog for Byen Lübeck (Marq. Rantzowe, fil. dni Struven).
Omtrent samtidig med Hr. Ditlev Struve, men noget yngre, er Hr. Johan Rantzau, hvem der ikke med Sikkerhed kan anvises en Plads paa Stamtavlen, og om hvem vides, at han 1411 beseglede Hertuginde Elisabeths af Slesvig og Bisp Henrik af Osnabrücks Fred med Kong Erik, 1414 med sin Søn Otto sluttede Forlig med Lübeck, før 1416 beboede en Gaard i Hamborg og 1419 solgte sin Gaard »to den Hoh« i Heiligenstedten Sogn.
Sammen med Eler Rantzau, der 1418 solgte Ratjendorf i Gikau Sogn til Preetz Kloster, beseglede som Medlovere Otto Ottesen og Otto Elersen Rantzau, vistnok Søn af førstnævnte Eler. [2] 
Rantzau, Væbner Cai (I49008996)
 
1220 fiskelejer.dk
Daab Hornbæk dom lætare d. 7 marts 1723 Kirkebog s.96
Svend kroemands datter Johanne Marie
hands moder bar barnet
fadd. Isach væfver, Svend kroemands søn, Jens paa Bachen, Ingeborg Svendsdatter. 
Svensdatter, Johanne Marie (I1139)
 
1221 Fisker Engelbrechsen, Cornelius (I4300864)
 
1222 Fiskerenke Ambjørnsdatter, Kirstine (I6889504)
 
1223 Fiskerpige Corneliusdatter, Johanne Marie (I89134130)
 
1224 Flytter til København 1 marts 1921, Blaagaardsgade 31 C, 2 hos Duve
Flytter den 4 maj 1921 til Valbygaardsvej 76 hos H. C. Hansen
7 september 1922 frameldt 
Christensen, Thora Jenny Astrid (I938)
 
1225 Foged af Freising 1047 scheyern, Otto I von (I380)
 
1226 Foged af Schwarzach Wetterau, Konrad von (I88471611)
 
1227 Foged i Norge Mikkelsen, Lorentz (I2889)
 
1228 Foged Lenzen & Geldenitz Quitzow, Klaus von (I34216344)
 
1229 Foged på Ottenbüttel Krummedige, Foged Henrik (I10696655)
 
1230 Foged Rossewitz Moltke, Foged Henneke von (I49342520)
 
1231 Foged Salzwedel. Schulenburg, Foged Fritz I von der (I15997841)
 
1232 Fogedgård, Vadum, Kjær herred Ulf, Anders (I59384792)
 
1233 Folke den tjocke var en av Saxo Grammaticus omnämnd svensk storman, kallad Sveticæ gentis nobilissimus "den mest högborne man i Sverige" som skall ha levat under tidigt 1100-tal.
Saxo säger också att Folke ska ha varit gift med Ingegärd Knutsdotter av Danmark och med henne haft barnen Bengt och Knut, samt ha varit farfar till Birger Brosa.
Enligt Johannes Bureus Sumlen ska han ha varit son till Ingevald Folkesson (Bjälboätten), son till Folke Filbyter, men dessa uppgifter är så sena att de inte är trovärdiga.

Myten om Foulque de Montrevault

” Att Folkungaättens stamfader Folke den tjocke skulle vara identisk med en Foulque de Montrevault från Anjou (där flera grevar mellan år 900 och 1100 bar namnet Folke och hade beskrivande andranamn som tex: den röde, den gode, den knarrige, den unge), som efter 1086 ej nämnes i franska källor. Detta hugskott har med rätta tidigare kritiserats av Pontus Möller i Släkt och Hävd 1959, s. 327, men det oaktat medtagits i verket om Gorm den gamles ättlingar (s. 6 och 250), nu med tillägget, att Foulque hade en broder vid namn Burchard, från vilken de svenska jarlarna Birger(!) skulle ha ärvt sitt namn. Det hela faller emellertid med utgångspunkten, Brenners påstående, att namnet Folke ej kunnat beläggas i Norden före Folke den tjocke. Detta är nämligen oriktigt. Ifrågavarande namn förekommer i själva verket redan på runstenar. „
— Hans Gillingstam, PHT ,1967.

Bjälboätten
Källor
Folkungaätten i Nordisk familjebok (2:a upplagan, 1908)
http://fmg.ac/Projects/MedLands/SWEDISH%20NOBILITY.htm
Folkungaätten 
den Tjocke, Folke (I64790054)
 
1234 Folketælling 1787 Hansen, Claus (I1789)
 
1235 Folketælling 1787, Svendborg amt, Vindinge herred, Aarslev
Jørgen Nielsen, Mand, 60, 1727, Gift, Huusmand og Betler
Johanne Pedersdatter, Kvinde, 50, 1737, Gift, hans Kone
Niels Jørgensen Mand 11 1776 Ugift Deres Barn
Peder Jørgensen Mand 9 1778 Ugift Deres Barn
Hans Jørgensen Mand 5 1782 Ugift Deres Barn 
Nielsen, Jørgen (I70813920)
 
1236 Folketælling 1834 Råby, Holtug fam 5 , et hus
Ole Danielsen 54 gift daglejer
(anna) Marie Christiansdatter 44 gift hans kone
Daniel Olsen 8 ugift deres barn
Birthe Olsdatter 15 - -
Inger Olsdatter 13 - -
Ane Kistine Olsdatter 6 - -
Ane Marie Olsdatter 3 - -
Folketælling 1840 Holtug,, fam 6 et hus
Ole Danielsen 58 gift daglejer
Maren Christinasdatter 48
Daniel Olsen 15 ugift deres barn
Jens Olsen 5 ugift --
Ane Kirstine Olsdatter 12 -
Ane Olsdatter 4 - 
Danielsen, Ole (I10576402)
 
1237 Folketælling :
1834 gift og bor på Præstegården i Vilsted Bye, Ålborg amt
1840 og 1845 gift og bor på Præstegården i Sønderholm Bye, Ålborg amt 
Blich, Sophie Amalie Præstefrue (I20023511)
 
1238 Folketælling Odense, Lunde, Allesø, Allesø, 49, 89, FT-1901, C4178
Gunni Julius Gulfelt - 12./01. 18412 - Gift Husfader, Fiskehandel, Indsidder - Kjerteminde
Mette Marie Jørgensen - 26./02. 1858 - Gift Husmoder - Allested, Odense Amt
Ida Cesilie Jørgensen - 08./06. 1893 - Ugift, Steddatter - Geintofte, Assens Amt 
Jørgensen, Mette Marie (I40545053)
 
1239 Folketælling svendborg, Sallinge, Allested, Allested By, et boelsted, 24, FT-1860, B0368
Jørgen Hansen 45 Gift boelsmand, huusfader Veile sogn, Svendborg Amt
Sidsel Larsen 43 Gift hans kone Heden sogn, Svendborg Amt
Niels Jørgensen 14 Ugift deres børn her i sognet [Allested]
Jørgen Jørgensen 12 Ugift deres børn do [Allested]
Lars Jørgensen 7 Ugift deres børn do [Allested]
Hans Jørgensen 10 Ugift deres børn do [Allested]
Karen Dorthea Jørgensen 5 Ugift deres børn do [Allested]
Mette Marie Jørgensen 2 Ugift deres børn do [Allested]

 
Hansen, Jørgen (I64770736)
 
1240 Folketælling, 1834. Madam Jahn 74 år Enke, i datteren Maren Nilles Jahns hushold. Klostrup, Fjeldsø sogn, Viborg amt
• Ved død. opholdt hun sig hos gdm. Niels Andersen i Klostrup [datteren Maren Nilles mand] 
Ussing, Susanne (I1615)
 
1241 Folketælling. Svendborg, Vindinge, Aarslev, Aarslev Mark, Et huus, 44, FT-1834, B4909
Hans Jørgensen 53 Gift Huusmand, lever af sin jordlod
Mette Frederiksdatter 54 Gift Hans kone
Rasmus Hansen 11 Ugift Deres søn 
Jørgensen, Hans (I85016037)
 
1242 Folketællinger Sokkelund, Hvidovre, Vigerslev by 1840, 1845, 1850, 1855 Jensdatter, Ane Dorthea Frederikke (I97721646)
 
1243 Folketællinger Sokkelund, Hvidovre, Vigerslev by 1840, 1845, 1850, 1855. Indsidder af Vigerslev. Hansen, Christen (I69273460)
 
1244 Folrad Stampe, udsendte 1401 en Forpligtelse til Vestervig Kloster, siges 1445! at være Ridder og nærværende i Kapitelhuset i Vor Frue Kirke i Viborg, da Erkedegn, Kantor og Kapitel tilbød Provsten Hr. Hans Pabe Prokuratoriet for Læsø, gav paa sit yderste tre Gaarde i Eierslev paa Mors til Vestervig Kloster, hvilket Testamente Hr. Strange Nielsen fuldbyrdede ; han kaldes da Hr. Wellertt Stampe. G. m. Ingeborg Henriksdatter Dosenrode, levede 1424. (Kilde: DAA, Stampe, side 486) Stampe, Folrad (I6756388)
 
1245 for Johan Steens Salg af den halve Landsby Seefeld ved Oldesloe (skrives da Godschalck Rantzowe), 1344 Medlover for Kong Valdemar, da denne overlod Afgørelsen af sin Trætte med Greverne Claus og Gert til Hertug Valdemar af Slesvig, bekræftede 1353 sammen med Broderen Breide (Keyge ac Breideke fratres dicti Rantzowe) et af Timmo Marute foretaget Godssalg, var endnu 1355 Væbner, da han i Oldenburg (i Vagrien) mødte for Greverne Johan og Adolf, men 1357 Ridder, da han var Medlover for Hartvig Klenows Forpligt til Staden Lübeck (Key de Rantzowe), 1359 Medlover for et af Hertug Albrecht af Meklenborg udstedt Brev (Key van Rantzowe), 1362 Vidne for Grev Adolf af Holsten (Key de Rantzow), forekommer s. A. og 1364 med Broderen (Key et Breyda de Rantzow fratres), 1366 med ham som Vidne ved et af Grev Adolf udstedt Bekræftelsesbrev paa Lambert Buchwalds Godssalg, atter 1370 sammen med Broderen og kaldes da Gotskalk (Godscalcus et Woldemarus milites de Rantzow qui nominantur KKeye et Breyde), mageskiftede tilligemed sin Søn Lyder Benkenhagen (Grömitz Sogn) til Klostret Cismar mod Thomstorf (Grube Sogn), mageskiftede 1373 Ehlerstorf og Grammdorf (Hohenstein S.) ved Oldenburg til Bispen af Lübeck mod Ratjensdorf (Grube S.) og Morest og Brenkenhagen (Key de Ranzowe), 1374 til Vitt. m. Broderen (Keyge u. Breyde van Rantzow), var 1377 Vidne, da Erkebispen af Bremen bortpantede til Grev Adolf Halvdelen af Slot og Fogderi Haseldorf. - Sønner: Tredje Slægtled I. Rantzau, Cai Gotskalk (I63749951)
 
1246 For Vielsen imellem uk. Jørgen Pedersen og Enken Johanne Hansdatter af Sletten
... undertegnede Forlovere ...
Jens Jørgensen og Claus Jensen paa Sletten 
Familie: Jørgen Pedersen / Johanne Hansdatter (F703)
 
1247 Forbehold: forveksles i DAA 1918:433 med Agotus Steeg af slægten som førte våbnet med en rød spids på tværs fra skjoldets højre side i sølvfelt. Steeg II, Ove (Aaage) (I83)
 
1248 Forbehold: har indtil DAA 2006-08:777 været henregnet til slægten Krognos, jfr. ændring ved farfaderen. Krognos, Else Holgersdatter (I24583389)
 
1249 Forbehold: Hvilke børn der hører til hvilke hustruer er usikkert.
til Høistrup (Stevns H.), Ryegaard (Voldborg H.) samt Hovedgaarde i Skovsø og Valby (Slagelse og Stevns H.), var 1343 Forlover for Kong Valdemar ved Forliget i Helsingborg, var vist nok 1351 Ridder, var 1353 Formynder for Fru Elene Nielsdatter ((Rani), Kongens Høvedsmand paa Als, men 1357 fængslet som mistænkt for Delagtighed i Jydernes Oprør, var ved 1362 Høvedsmand paa Helsingborg, havde 1371 St. Clare Klosters Gods i Ølby i Leie, mistede 1376 Kalundborg Lehn og 1377 Holbæk Slot, som han havde havt i Pant, men dog fik i Forlehning, havde da ogsaa Trudsholm i Jylland i Forlehning og St. Clare Klosters Gods paa Møen, 1381 samme Klosters Gods i Baarse H., solgte 1382 Hegnet m. m. (Ramsø H.) til Fru Elene af Bjernede, og da beseglede med ham hans Broder Hr. Oluf Lunge og Sønner Folmer og Anders Jepsen, levede 31 Mai 1384, men var død 20 Juni 1387, da Skifte holdtes efter ham, mellem hans Sønner Hr Folmer, Niels og Anders Jepsen paa deres umyndige Søskendes Oluf og Ove Jepsens, Sophies, Regitzes og paa Oluf Lunge af Skjoldenæs' Børns Vegne, beseglet af deres Frænder Biskop Niels (Ulfeld) i Roskilde, Hr. Anders Sivendesen (Mule), Absalon Mogensen (Gøye), Anders og Johannes Olsen (Lunge), Ove Steeg, Mogens Steeg, Ebbe Jakobsen (Lunge), Præsten Niels AlmaTsen i Heddinge, Hemming Tuesen (Baad), Ture vg Vilhelm Turesen, Tyge Mogensen (Ravensberg), Poul Henriksen, Henrik Ivensen (Markmand), Karl Thomesen (Banner), Johannes Poulsen, Oluf Lunge af Svansbjerg og Peder Saxesen af Frøslev; angives af Slægtebøgerne g. 1° m. Maren Myndel til Nielstrup og Asserstrup, 2° m. Elsebe Sandberg, 3° m. Mette Limbek, Enke efter Hr. Niels Hak; men sikkert er det, at en af hans Hustruer hed Sophie, og denne eller hans 1. Hustru synes at have været en Datter af Hr. Folmer Folmersen til Stadager (Falster Nørre H.) og Fru Cecilie*).

*) Nogle Slægtebøger, f. Ex. Fru Lisbet Bryskes, kalder Hr. Anders Jakobsens Moder Kirsten, Jakob Henriksens Datter, hvis Vaaben var et delt og to Gange tværdelt Skjold af Blaat og Hvidt; medens Ove Jakobsen Lunges Moder skal have været en Datter af Hr. Erik Nielsen (Saltensee), der førte to Guld-Hjortevier i blaat Felt, hvilket Vaaben ogsaa sammen med de Lunge'rs og Krafse'rs fordum var at see i Tjæreby Kirke (Jvf. GI. Kgl. Saml. 4° 1269). 
Lunge, Jacob Olufsen (I56)
 
1250 FORBEHOLD: måske anden mor
til Nielstrup (Musse H.), arvede Bøgsted, var 1387 umyndig under Hr. Folmer Jakobsens Værgemaal , men fik paa Skiftet kun udlagt Bøndergods, fik 1388 en Hovedgaard i Tjæreby i Pant af Hr. Benedict Biug, deltog 1396 i Stiftelsen af Slægt-Vikariet i Roskilde, nævnes 1401 som Forlover for Broderen Hr. Anders, fik 1407 af Niels Hak i Assendrup, der kalder ham sin Søstersøn, Fuldmagt at skifte med Fru Merde i ?Ennelungisøø" alt det Gods, de havde at skifte i Hadsten i Jylland, beseglede 1421 til Vitterlighed med sin ?Fædder" Jes Lunge i Skafterup, stiftede 1432 Begængelse for Jep Ebbesen (Lunge), beseglede 1435 Forliget i Vordingborg, havde s. A. været i Stockholm og nævnes i det der afsluttede Forlig først af de beseglende Væbnere, var 1438 med at indkalde Hertug Christoffer og 1439 at opsige Kong Erik Huldskab og Troskab, beseglede 1440 i Kolding Hertug Adolphs Lehnsbrev, kjøbte 1443 Parter i Ordrup af Arild Svendsen og Niels Andersen, tilskødende 1447 Hr. Torbern Billle, sin kære ?Svoger", den Del i Ordrup, som han arvede efter sin Broder Hr. Anders, var 6 Juli laa 20 Dec. 1450 paa sin Sotteseng, hvorfor Sønnen mødte for ham i en Retssag, han havde med Hr. Niels Knudsen (Panter) om Ordrup, levede dog 23 Nov. 1451 og var da Rigsraad, var Halvbroder til Hr. David Hak og Fru Ingeborg Hak, Arild Madsens, begr. i Antvorskov, Skifte efter ham holdtes 6 Juli 1458. 
Lunge, Ove Jacobsen (I54)
 
1251 FORBEHOLD: måske anden mor Lunge, Anders Olufsen (I470)
 
1252 Forbehold: muligvis andet forældrepar
Gjorde 1304 Testamente og da indsatte sin Søn Johan Kalf, Degn i Lund, og hans Brødre samt sin Broder Hr. Peder af Eljarød til Exekutorer, stadfæstede 1309 med sin Søn Jakob Kalf den Gave, hendes Søn Degnen havde givet fattige Skolediciple i Lund, beseglet af Hr. Peder Nielsen af Eljarød, gav 1310 denne sin Broder Fuldmagt at Tilskjøde Gods til St. Laurentii Kirke i Lund. 
Galen, Cecilie Nielsdatter (I54141176)
 
1253 forekommer 1306 som Vidne for Hertugerne Albrecht III og Erik I og Hertuginde Margrethe af Sachsen, nævnes 1316 (s. o.), 1319 næst efter Ditlev Buchwald (Ywanus de Reventlo, miles) ved Grev Johans Indstiftelse af en Præbende i Kirken i Entin, var 1320 selvtredje sammen med Claus Reventlow en af Grevens Fogeder, nævnes 1327, var 1334 til Vitterlighed for Grev Johan ved Afhændelsen af en Greveskat til Klostret i Neumünster (Iwanus dictus de Reventlow miles), bekræftede 1335 sammen med Deetlev af Buchwald og Hr. Claus Reventlow Grev Johans Salg af en Gaard, s. A. Vidne (Ywanus Reventlow miles) for Greven ved et af Johannes Ratlov til Biskop Henrik af Lübeck udstedt Skøde, var 1336 sammen med Hr. Claus Reventlow Medlover for et af Grev Johan udstedt Afstaaelsesbrev, afhændede s. A. Landsbyen Waschbuk.
Medbeseglede 1338 Hertug Valdemar af Jyllands Sjælemesse-brev for hans Bedstefader Kong Valdemar og hans Fader Kong Erik (Ivanus de Revetlo miles), var 1347 sammen med Hr. Henrik Reventlow og Emeke Reventlow til tro Haand for Greverne Johan III, Henrik II og Gerhard V's Forbund med Byen Hamborg mod Johan Hummersbiittel, er vel den Hr. Iven, der i 1359 sammen med sine Sønner Sifrid, Marquard og Godschalk til en Gejstlig i Hamborg solgte en Rente i Landsbyen Nienwohld i Sülfeld Sogn. 
Reventlow, Iven (I70572634)
 
1254 forekommer 1383 og 84, og skal iflg. Angelus allerede have ejet Krummendick, maa (med Stemann) antages at være den Cai, der 1404 var Medlover for Volf Pogwisch og levede endnu 1411, da hans Søn "Keye Rantzow de junge" nævnes. Rantzau, Cai (I98057177)
 
1255 Forlenet med Basedow, Gessin & Sandliepen 3/5 1337. Begyndte at anlægge borgen Basedow. Fyrsteligt råd (Werle & Güstrow). Hahn, Væbner Nikolaus III "Den ældre" (I27881463)
 
1256 Forlenet med Ländchens Friesack 1335 Bredow, Matthis von (I31837364)
 
1257 Forlenet med Pleetz Hahn, Mathias III (I39470219)
 
1258 Forlenet med Rossewitz 1450 Vieregge, Vicco (Valentin) "Den ældre" von (I38399331)
 
1259 Forlovere: Hr. Pastor Strøybjerg i Sønderbrobye og Forvalter Andersen på Sandholdt. Familie: Lars Hansen Winther / Johanne Georgine Karoline Ströybjerg (F416)
 
1260 Forlovet 10 jun 1766 Familie: Peder Sursen / Kirsten Pedersdatter (F974)
 
1261 Forlovet 18 Jan 1806 Familie: Rasmus Knudsen / Kirsten Pedersdatter (F963)
 
1262 Forlovet 18 Juni 1639 Familie: Jacob Hansen Brunov, Præst / Ingeborg Baggesdatter (F661)
 
1263 Forlovet 20 Nov 1807 Familie: Niels Danielsen / Sidsel Larsdatter (F874)
 
1264 Forlovet 21 Nov 1753 Familie: Søren Lucas Frantzen Holst / Dorthe Sørensdatter (F931)
 
1265 Forlovet 5 juli 1736 Familie: Jes Arnkiel / Margrethe Pedersdatter Rubech (F985)
 
1266 Formentlig selvejerbonde i Riberhus Len. Grumme Selvejerbonde (I13655708)
 
1267 formentlig skånsk stormand, nævnt 1224 i den svenske konges følge, død før Cecilie. I DAAs stamtavle Litle under Galen fra 1893 stamfar til denne. Reymote, Jon (I187)
 
1268 Formodet fader til Johan Cornelius Bencke Benecke, Johan Ludvig Joachim (I931)
 
1269 Formynder for Thomas Wildschütz, eneste søn af oberstløjtnant Johan Pedersen Wildschütz og Margrethe Marie Thomasdatter (hans svigerinde), der begge døde 1712.

 
Lemvig, Hans Sørensen Præst (I92846)
 
1270 Forpagter af Sæbyholm (død 1729 ???) Greve, Casper (I57044899)
 
1271 Forpagter på Vejbjerggård i Humlum Jacobsen, Jørgen (I3183)
 
1272 Forpagter Teglgården og Buderupholm i Ålborg amt. Senere ejer af Roeslund, Hellevad sg., 1806 forpagter på Teglgård [i Skørping sogn] ved Ålbor Glahn, Johan Henrik (I2768)
 
1273 Forrige Gaardmand Clemen Christensen i Allindemagle 83 år Christensen, Clemen (I1771)
 
1274 Forseglings- og registreringsprotokol 1804-1805 med oplysninger fra Behandlingsprotokollen.
663 Frederikke Anne Sofie [Nielsdatter] Skive i København. 5.10.1804, side 99, no.26.
Enke efter Hans [Gjortsen] Sidelmann, præst [i Ejby og Nørre Dalby, død 26.3.1786]. B:
1) Niels Skive Sidelmann, over 30 år, afsindig, der venter på at blive indlagt i Sankt Hans Hospital.
Afdøde døde 1.10.1804. 
Schive, Frederiche Anna Sophie Nielsdatter Præstedatter (I4017)
 
1275 Forstander Agnete Kloster, Roskilde 1303 Sjællandsfar, Jens (I361)
 
1276 Forsvarede Arkona 1168 af Rügen, Jaromar I (I21861179)
 
1277 Forsvundet Møller, Christian Frederik (I1002)
 
1278 Forvalter hos Grev Frijs

Nr. 30. Niels Nielsen Hiersing, født 1650, den 5. Juni i Kjøbenhavn, død 1713, 4. Søndag postEphiph.

Fader: Niels Andersen Hiersing, Fontainemester. Moder: Anne Nielsdatter.

Fra sit 12—14 Aar var han hos sin Moster, der var gift med en Jens Jensen, han kom derfra til Sr- Niels Christophersøn, Stempelpapirsforvalter i Kbh., hvor han var i 4 Aar og var derefter Tjener hos Henrik Daa til Borreby i 1 Aar.

Derefter var han en kort Tid hos sin tidligere Principal, der var bleven befordret til Rentekammeret, og 1668 blev han Kammertjener hos Erich Steensøn, kongelig Forskjærer.

Her var han til 1669, da han blev antaget i Kammerherre Jens Rosenkrantz' Tjeneste, hvor han var i 4 Aar.

1673 blev han Inspektør ved Rosenkrantz' Gaard Faurskov og 1674 tillige ved Christopher Lindenous Gaard Frisholt.

1677 fik han i Forening med sin Ven Albret Sørensøn Faurskov i Forpagtning.

Samme aar, den 18. Decbr. ægtede han Cathrine Harfdatter Oveth) Kammerpige hos Fru Dorothea Friis.

I dette Ægteskab var der 6 Sønner og 3 Døtre, af hvilke kun den yngste Søn døde før Faderen.

1702 blev han Forvalter over Frisenborg og havde ogsaa en Tid Bruusgaard i Forpagtning af Holger Rosenkrantz. Han døde pludseligt efter at have aflagt et Besøg hos sin Søn Hr. Jørgen Hiersing og derpaa at have sovet i nogle Timer. 
Nielsen, Niels Forvalter (I3469)
 
1279 Forælder: Købmand i Maribo Lauritz Reimer (død 1731, Bgr. Maribo 1 maj 1731 i Kirken).
og Inger Thomasdatter (bgr. Maribo 6. juni 1739) 
Reimer, Thomas Lassen (I1387)
 
1280 Forældre
Carl Wilhelm Wellner
Christine Sørensen 
Wellner, Emaline Caroline Charlotte (I969)
 
1281 Forældre
Christian Carl Midskov og Hustru Johanne Kirstine Frandsen 
Midskov, Johanne Mathilde (I1570)
 
1282 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Hansen, Ellen Ingeborg (I715)
 
1283 Forældre
Fisker Christian Frederik Larsen og
Sidse Jensen i Skovshoved 
Larsen, Johanne Marie (I1190)
 
1284 Forældre
Fisker Hans Pedersen og
Ane Larsen i Skovshoved 
Hansen, Birthe Marie (I1187)
 
1285 Forældre
Gårdmand Anders Christensen Lanng død 31 jan 1848
Johanne Rasmusdatter født 1785, Spøring Bye, Aarhus Amt, FT-1850 
Lanng, Søren Christian (I967)
 
1286 Forældre
Insidder Kristen Larsen
Inger Marie Hansdatter 
Christensen, Lars (I936)
 
1287 Forældre
Insidder Lars Larsen
Johanne Lisbeth Jensdatter 
Larsen, Marie (I997)
 
1288 Forældre
Jens Svendsen
Anne Marie Friderichsen 
Svendsen, Johan Peter (I984)
 
1289 Forældre
Pouel Friderich Bettenhaus
Juliane Brockdorff 
Bettenhaus, Christian Henrik (I1745)
 
1290 Forældre
Skræddersvend Frederik Nielsen og
Frederikke Hansen, Fruegade, Roskilde 
Brøndal, Kristian Frederik (I1191)
 
1291 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Andersen, Leif Jørgen (I1305)
 
1292 Forældre Anders Hansen og Kirsten Christophers Datter Andersdatter, Marthe Christine (I2084)
 
1293 Forældre Andreas Larsen og Maren Olsdatter Andreasdatter, Anne (I2091)
 
1294 Forældre Arent Sontum 1686-1737 og Abel Catharina Sontum 1695-1769 Sontum, Bendix (I1656)
 
1295 Forældre Gaardmand Hans Jensen og Hustru Zidsel Hansdatter Hansdatter, Ane (I2285)
 
1296 Forældre Gmd Anders Hansen Kamper og Hustru Karin Larsdatter Andersdatter, Karen (I2224)
 
1297 Forældre ikke nævnt Sjöström, Johan Ragnar (I716)
 
1298 Forældre Jens Hansen og Inger Hansdatter Jensen, Hans (I2060)
 
1299 Forældre Jens Hansen og Johanne Pedersdatter Jensen, Peder (I2090)
 
1300 Forældre Lars Nielsen og Ane Marie Pedersdatter Larsdatter, Inger Marie (I2087)
 

      «Forrige «1 ... 9 10 11 12 13 14 15 16 17 ... 48» Næste»