Notater
Match 1,101 til 1,200 fra 4,708
| # | Notater | Knyttet til |
|---|---|---|
| 1101 | eller Uri | Oerdessen, Uritz (I17)
|
| 1102 | Else Bolette Jensdatter Bircherod, f. 20. Aug. 1696 i Glad¬ saxe, f 3. Febr. 1775 i Kristiansand; g. i° m. Vicepræsident og Borgmester i Kristiansand Ludvig Stoud, dbt. 12. Aug. 1683 i Odense (St. Knud), f 5. Dec. 1719, begr. 11. s. M. i Kristiansand Domkirke (S. af Biskop over Kristiansand Stift, Magister Ludvig Ottesen Stoud og Sophie Pedersdatter Angell) (g. i° m. Maren Clausdatter Bugge) ; 20 m. Kommerceraad, Købmand i Kristiansand Anders Sørensen Brinch, f. 22. Febr. 1701 i Arendal, f 20. Jan. 1742 i Kristiansand (S. af Trælasthandler og Skibsreder Søren Andersen Brinch og Karen Lauritsdatter Brinch). Om Ludvig Holbergs formodede Forelskelse i hende, se Ehrencron-Miillers Forfatterlexikon, X, Holberg 1. Afd., S. 28 f. | Bircherod, Else Bolette Jensdatter (I2901)
|
| 1103 | Else Hansdatter Mule Født: 12 maj 1658 i Odense Død: 7 jan 1697 i Nakskov, Maribo Begravet: 15 jan 1697 i Skt. Nikolaj Kirke Note: Hendes lig blev senere overført til mandens gravsted bag alteret i Budolfi Kirke. Mand: Frants Olufsen Thestrup Gift 27 apr 1682 i Nyborg Kirke, Svendborg Barn: Christiana Amalia Thestrup Født: Apr 1693 i Nakskov, Maribo Døbt: 28 apr 1693 i Skt. Nikolaj Kirke Død: 23 maj 1735 Kilde: http://www.mortenclausen.dk/GEDHT/fam014xx/fam01420.htm -------------------- Kilde http://www.olifanten.dk/total.web/per00432.htm#0 | Mule, Else Hansdatter Præstefrue (I2455)
|
| 1104 | Else Jørgensdatter var 1. gang gift med Jens Pedersen, forvalter på Frøslevgård, der 1666 for et tilgodehavende på 1600 rd. hos Mogens Kaas havde overtaget Hvidbjerggård. I sit første ægteskab havde Else Jørgensdatter datteren Sophie Jensdatter, der blev gift med provst Didrik Schytte i Tødsø, og sønnen Jørgen Jensen Frøslev, forpagter på Ørndrup, begr. 24. marts 1698 i Redsted, 36 år gl., der 12. nov. 1684 i Hvidbjerg blev viet til Ane Kirstine Røring, datter af sognepræst i Sindal Evert Røring (1630—72) og Gertrud Andersdatter (begr. i Hjørring 1718, 96 år gl.). Evert Røring var søn af købmand i Aalborg Peter Røring og Anne Didriksdatter Grubbe, søster til Christian Schyttes moder. - Efter mandens død flyttede Ane Kirstine Røring til Hjørring. I sit korte ægteskab havde hun født 8 børn. | Jørgensdatter, Else (I3396)
|
| 1105 | Else Marie Stampe, provstedatter, 1727 Hammer, Ålborg – 1775 Maribo, 48 år Efter Sørens død ( han døde samme år som de fik en datter ) giftede hun sig igen med Johannes Bertelsen Monrad der var 17 år ældre og amtforvalter på Lolland og fik 5 børn mere. Hendes bror var: Henrik Stampe, 28.1.1713-10.7.1789, dansk embedsmand, en af 1700-t.s betydeligste. Stampe blev i 1731 teologisk kandidat. Efter et ophold i udlandet, hvor han bl.a. fik mulighed for at sætte sig ind i europæisk naturretsfilosofii, vendte han i 1739 tilbage til Danmark, hvor han erhvervede den juridiske doktorgrad. I 1741 blev han professor i filosofi og i 1743 medlem af det juridiske fakultet. I 1753 udnævntes han til juridisk professor og tillige til generalprokurør og fik dermed sæde i Danske Kancelli, hvor han havde ansvaret for udarbejdelse af nye love og for afgivelsen af erklæringer til regeringen over vanskelige juridiske spørgsmål. Det var som generalprokurør, at Stampe kom til at gøre sin store og banebrydende indsats for at få nye principper gennemført i lovgivningen og forvaltningen. Hans talrige erklæringer, i alt ca. 1000, blev efter hans død udgivet af J.L. Rottbøltbøll (1766-1824) som Erklæringer, Breve og Forestillinger, General-Prokureur-Embedet vedkommende, 1-6 (1793-1807). Samlingen kan betragtes som et af dansk juridisk litteraturs hovedværker og en enestående kilde til viden om statsadministrationen i 1700-t. Stampe var ikke en egentlig reformator, snarere en konservativ embedsmand. Han læste Montesquieus værk om lovenes ånd og tilegnede sig bl.a. hans idéer inden for strafferettenog advarede mod overdreven strafskærpelse, der ofte kunne føre til deet resultat, at forbrydelser overhovedet ikke blev anmeldt, hvis straffen var hårdere, end befolkningen kunne acceptere. Inden for forvaltningen søgte han med henvisning til Montesquieu at få fastlagt nogle grundlæggende principper om adskillelse af den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Han gik fx ind for visse begrænsninger i kongens enevældige magt; bl.a. mente han ikke, at kongen burde skærpe en idømt straf. Stampe var også aktiv i forbindelse med 1760'ernes landboreformer. Under Struensees kortvarige styre var Stampe med til at gennemføre enkelte varige reformer, herunder afskaffelse af dødsstraf for tyveri og en forenkling af domstolsforholdene i København. Stampe var medlem af den kommission, der dømte Struensee og Enevold Brandt til døden, og han hørte til den kreds, der var orienteret om statskuppet mod Ove Høegh-Guldbergs regering i 1784; samme år udnævntes han til statsminister og blev dermed medlem af Gehejmekonseilet. | Stampe, Else Marie (I2722)
|
| 1106 | Emperor of Byzantium 1042-1055. | Monomachus, Emperor of Byzantium Constantine IX (I59904810)
|
| 1107 | Empress Of Rome | Babenberg, Hedwiga von (I5033786)
|
| 1108 | En Datter, g. m. Hr. Nicolaus Putbus til Borantenhagen, død 1315. | Hinricusdatter de Cernin, (Serlin I) (I90931937)
|
| 1109 | En del ældre kirkebøger gik tabt 1873 ved brand i Hesselager præstegaard. | Baggesen, Susanne (I1489)
|
| 1110 | En del ældre kirkebøger gik tabt 1873 ved brand i Hesselager præstegaard. | Baggesen, Lauritz Jensen (I1473)
|
| 1111 | En del ældre kirkebøger gik tabt 1873 ved brand i Hesselager præstegaard. | Baggesen, Peder (I1490)
|
| 1112 | En del ældre kirkebøger gik tabt 1873 ved brand i Hesselager præstegaard. | Baggesen, Bagge (I1491)
|
| 1113 | En del ældre kirkebøger gik tabt 1873 ved brand i Hesselager præstegaard. | Baggesen, Rasmus Lauridsen (I37032121)
|
| 1114 | En del ældre kirkebøger gik tabt 1873 ved brand i Hesselager præstegaard. | Buchholtz, Øllegaard Grønvald (I1474)
|
| 1115 | Eneste stad jeg har kunnet finde fødselsår er i Pharmaceutisk Stat - udgivet 1856 ; Beckmann, Johan Diderik . . 1781 .. Boeslunde .. forh. Apotheker i Skive, død som Postmester f. St. 1835. | Beckman, Johan Didrik (I1446)
|
| 1116 | Enke efter engelske Ethelwulf | af Frankrig, Judith (I16190995)
|
| 1117 | Enke efter Erik Rind (Sappi), pantsatte 1381 Gods, deriblandt Urnegaard og Byen Mørkholt (Holmans H.) til sin Frænde Christiern Astradsen, 1389 til Niels Jensen Tennyk og endelig 1400 til Herman Iversen (Pennow) og beseglede da med hende saavel Hr. Lage Urne som Lage Rutze, begge førende Urne-Vaabnet. | Urne, Cathrine Eriksdatter (I76632398)
|
| 1118 | Enke efter hertug Ernst af Schwaben. | Schwaben, Gisela von (I31213804)
|
| 1119 | Enke efter Sognepræst Steen Steensen Blicher | Berg, Ernestine Juliane Præstefrue (I1259)
|
| 1120 | Enkemand efter 1st Ægteskab Hans Christen Olsen i Holtug, 27 Aar og Pigen Ane Margrethe Sørensdatter i Storeheddinge 27 Aar | Familie: Christen Olsen / Ane Margrethe Sørensdatter (F900)
|
| 1121 | Enken Anne Andreasdatter gift for 2. gang | Familie: Jens Olsen / Anne Andreasdatter (F902)
|
| 1122 | Enken efter P. Malling, Charlotte Hilleborg Storm, tilskødede Johannes Meller Flechtner, en Gæstgiver fra København, Gaarden (dengang 9 Td. H.) for 6,450Rd. | Flechtner, Johannes Mehler (I2306)
|
| 1123 | Ephiphania = Hellig tre Konger = 6 Jan 2 søndage efter | Hansdatter, Dorthe (I1015)
|
| 1124 | Ephiphania = Hellig tre Konger = 6 Jan | Jespersdatter, Anne (I1055)
|
| 1125 | Epitafie O. 1715, over biskop Thestrups to hustruer, Else Mule, datter af provst og sognepræst i Nyborg Hans Mule, sønnedatter af Claus Mule til Nislevgård, født 12. maj 1658, død 8. jan. 1697, nedlagt under denne sten, der er omgivet af et stærrkt og prægtigt gitter; Magdalene Bornemann, med hvem Frants Thestrup blev gift 12. dec. 1698 i København, en datter af rådmand, kansler, professor, assessor i højesteret og rådmand i København hr. Cosmus Bornemann, enke efter rådmand i København Morten Budolphi fra Aalborg, død 15. juli 1715 og bragt til hvile i Budolphi kirke. Frants Thestrup var søn af Ole Thestrup, sognepræst i Dalby og Stubbedrup på Fyn, og Christine Moth, født 6. juli 1653, phil. mag. 1675, Nyborg skoles rektor og præst 1681, første- præst ved Nachschov kirke 1684, provst for Nørre Herred 1685, 1691 præst i Branderslev, 1698 sognepræst ved Helligånds kirken i København og di- rektør for fattigvæsenet, 15. april 1709 biskop i Ålborg, fader til fire sønner og seks døtre. Rund tavle af sort kalksten med fordybet og forgyldt kur- siv, i nordre sideskib. Tavlen var tidligere anbragt inde i fontelukkelsen, der 1698 blev indrettet til begravelseskapel af biskop Thestrup (præsteindb.) (sml. s. 109). | Thestrup, Biskop Frantz Olsen Præst (I2454)
|
| 1126 | Epitafium i Nyborg Kirke 1607 opsatte Mads Lerche sammen med sin kone Sidsel Lerche dette epitafium, som forestiller dem selv samt deres børn. Sidsel Lerche blev efter Mads Lerches død I gift med borgmester i Nyborg Poul Nielsen, som tog Lerche til familienavn. Sønnen Cornelius Lerche blev adlet og stamfar adelsslægten Lerche med hjemsted på Lerchenborg ved Kalundborg [Født omkring 1550, antagelig i Havndrup, 16 km vest for Nyborg, Fyn. Gift 1. gang ca. 1589 med Maren Jacobsdatter (død 24. december 1590, datter af Jacob Pedersen i Odense), gift 2. gang ca. 1592 med Sidsel Knudsdatter (født 28. november 1574, død 27. april 1648 i Nyborg) [8192/3542]. Død 1608, begravet i Nyborg kirke. Barn af 1. ægteskab: - et barn, der sammen med moderen døde ved fødslen i december 1590, afbildet på epitafiet i Nyborg kirke. Børn af 2. ægteskab: - Knud Lerche, f. 8. februar 1593, sognepræst i Nysted, død 26. februar 1666, [4096/1771], - Jacob Lerche, f. 1596, rådmand og tolder i Nyborg, d. 1658, gift med Karen Nielsdatter, - en datter, død omkring 8 - 9 års alderen, - (Mathias Lerche, provst, død 1679)(?), - Johanne Lerche, gift med rådmand i Maribo Hans Druchen, - Zidsel Lerche, - en dødfødt dreng. Hans fader var Jep Lerche fra Havndrup, Fyn (En døroverligger med inskription fra 1578 findes på Nyborg museum). Han nævnes 1584 som rådmand i Nyborg, hvor han var en meget rig og anset mand. Han var en af dem, der den 27. juni 1584 mødte på borgerskabets vegne ved prins Christians hyldning i Odense. 1588 og 1589 var han kirkeværge i Nyborg. 1589 købte han og hans første hustru et gravsted i Nyborg kirke, og samme år skænkede han en messinglysekrone (antagelig fra 1300-tallet), der nu hænger i hovedskibet nærmest orglet. I Nyborg kirke lod han og hans 2. hustru i 1607 opsætte et epitafium af træ med et maleri, der forestiller Kristus på korset samt portrætter af Mads Lerche, hans to hustruer samt 8 børn. År 1600 blev han Nyborgs borgmester. 1601 byggede han sin gård ved Slotsgade, den gård, der nu er Nyborgs museum. I museet hænger bl. a. malerier af Mads Lerche samt hans søn Jacob Lerche, endvidere Sidsel Knudsdatters messing-kisteplade. | Lerche, Mads Jepsen (I13416344)
|
| 1127 | Er død och druchned 1705 anden pindse dag. I en alder af 22 år | Ingelsen, Svend (I1169)
|
| 1128 | er iflg. DAA 1891:131 identisk med Tue Galens Enke Ingefred Pedersdatter, men dette afvises i rettelsen i DAA 1897:496 af kronologiske grunde. | Urup, Ingefred Pedersdatter (I134)
|
| 1129 | er ikke i DAA 1914, men optræder i et delvist skifte af arven efter Peder Vendelboe fra 25. marts 1347. Det hedder videre: DD III, 2 nr. 338 sammenholdt med DD IV, 11 nr. 566-567, Antoniewietz s. 35ff. Peders brødre kaldes ?fratres couterini?, hvilket i DRB oversættes ?halvbrødre?. Ordret betyder det imidlertid brødre med/af samme mor, og da disse ifølge brevet ligesom Peder skal have andel i borgen Skjern, må meningen være at skelne disse fra nogle arvinger, som var børn af Peder Vendelbo i et tidligere ægteskab, fx (nogle af) de omtalte døtre. Når Niels Eriksen af Linde af den såkaldte Saltensee af Linde-slægt optræder som udsteder af brevet indicerer det nok, at han var enken og den som umyndig nævnte Peders (og hans brødres) formynder, hvilket atter indicerer, at fru Arine tilhørte denne slægt. Erik Nielsen Saltensee har da sikkert været hendes bror. | Saltensee af Linde, Arine (I501)
|
| 1130 | Er måske af faderens første ægteskab. til Glimminge, nævnes 1390, var 1401 Ridder og beseglede da Kong Eriks Stadfæstelse af Dronning Margrethes Testamente, levede 1439. nævnes 1416 sammen med Herman von Oertzen, der ligesom han kaldes Broder til Erkebisp Jakob Gertsen. [2] Hr. Henrik Gertsen, udstedte 1402 m. Fl. et Vidne om Kong Olufs Død. [3] | Ulfstand, Henrik Gertsen (I34)
|
| 1131 | er neppe forskjellig fra den Niels Knudsen, som 1279 solgte Gods paa Helgenæs til Kapitlet i Aarhus og 1282 til samme gav Gods i Støvring H., var 1284 en af Dommerne, der i Nyborg afsagde Kjendelsen i en Arvetrætte mellem Kong Erik og Hertug Valdemar paa den ene og Dronning Sophie, Ingeborg af Norge og Frøknerne Jutta og Agnes paa den anden Side, udlagdes 1287 smst. for Delagtighed i Kongemordet og dømtes selv fredløs, rømte til Norge, fik ved Kongemødet paa Hindsgavl 1295 sit Gods tilbage, dømtes paany i Helsingborg 1305 for Kongemordet. | Kyrning, Niels Knudsen Porse (I75504452)
|
| 1132 | Er på Lolland 1388 | Ketelhut, Gert (I29949348)
|
| 1133 | er vel den ?Tesmar" Grubbe, som 1307 synes at have staaet i Grev Gerhards Tjeneste, idet han da som Forlover beseglede dennes Forlig med Lybæk. | Grubbe, Ingemar (I209)
|
| 1134 | Erhverved Markow. Optræder som vidne i Güstrow. | Levetzow, Henricus von (I54353168)
|
| 1135 | ERIK 4 PLOVPENNING 1216-50 Konge i Danmark 1241-50. Især kendt for sine stridigheder med sine yngre brødre, der endte med, at han blev myrdet i 1250. Baggrund og vejen til tronen Erik var ældste søn af Valdemar 2. Sejr (konge 1202-41) og dennes anden dronning Berengaria af Portugal (død 1221). Fra faderens første ægteskab med dronning Dagmar af Bøhmen (død 1212) stammede en ældre halvbroder, Valdemar, der havde tilnavnenet Den Unge. Han blev i 1215 valgt til faderens medkonge og dermed efterfølger, mens den nyfødte Erik året efter udnævntes til hertug af Slesvig. I 1231 omkom den unge Valdemar imidlertid ved en vådeskudsulykke, og året efter blev Erik så kroneet som faderens medkonge og efterfølger. Samtidig overtog Eriks yngre helbroder Abel hertugdømmet Slesvig, mens den yngste bror, Christoffer nogle år senere fik tildelt værdigheden som hertug af Lolland og Falster. Et par sønner af Valdemar Sejrr, født udenfor ægteskab, fik ligeledes tildelt såkaldte fyrstelen i rigets udkant. Sådanne arrangementer kendtes fra det øvrige Europa, og meningen med dem var at sikre kongesønnerne standsmæssig forsørgelse i håb om at undgå de opslidende kampe om tronen, som havde præget tidligere generationer af kongeslægten. Det samme søgtes også sikret ved, at fyrstelensmændene aflagde troskabsed til deres bror kongen. Konge 1241-50 Med Valdemar Sejrs død i marts 1241 blev Erik regerende enekonge. Et væsentligt formål for ham i det meste af hans tid som konge var at få styr på det vaklende danske herredømme i Nordestland. Til det formål blev der flere gange proklameret korstog mod Estlands hedenske og ortodoks-kristne naboer. Hjemlige problemer afholdt ham dog fra at gennemføre disse planer. Det skulle nemlig snart vise sig, at hans brødre ikke var tilfredse med deres positioner. Da de samtidig fik støtte fra noglle af landets mest fremtrædende stormænd samt grevskabet Holsten og handelsbyen Lübeck, var Eriks kongetid med få afbrydelser præget af borgerkrig i landet tilsat krig med de nævnte udenlandske magter. Samtidige kilder giver et levende indtryk af de ubehageligheder, borgerkrigen medførte. Også med kirken fik Erik store problemer. Bisperne klagede til paven over, at de så ofte måtte stille soldater til kongens krige og vedtog skarpe sanktioner for overgreb på kirkens personer og ejendomme. I 1245 forlod Roskildebispen, som samtidig var kongens kansler og dermed leder af den kongelige administration, landet og søgte tilflugt hos paven. Under den efterfølgende retssag beskyldte kongen bispen for at stræbe ham efter livet. Bispen døde i landflygtighed i 1249, hvorefter sagen gik i sig selv. Under et forsøg på at få gennemført en ekstra beskatning i Skåne i 1249 måtte kongen flygte til Sjælland, men vendte siden tilbage med en hær, der gennemtvang beskatningen. Efter flere forspil brød borgerkrigen for alvor ud i 1246. Med tiden viste det sig dog, at Erik var den militært stærkeste. I 1250 tog broderen Abel imidlertid titel af konge, hvilket medførte et kongeligt krigstogt mod hans hovedsæde i byen Slesvig, hvorefter Abel måtte underkaste sig. Under et senere besøg i Slesvig samme år blev Erik med magt ført ombord på en båd og sejlet ud i fjorden Slien, hvor han blev myrdet. Dette skete givetvis på foranledning af broderen Abel, der imidlertid alligevel formåede at blive anerkendt som dansk konge. Begravelse og helgendyrkelse Erik Plovpenning blev oprindelig begravet i en kirke i Slesvig, men blev i 1258 på foranledning af sin bror og senere efterfølger Christoffer overført til den kongelige gravkirke i Ringsted, hvor en helgenkult blev startet omkring den kongelige martyrs grav. Samtidig ansøgtes paven om formelt at kanonisere Erik som helgen, og undersøgelser af sagen blev startet, men løb dog ud i sandet. Helgenkulten fortsatte imidlertid, og Erik blev en ganske populær helgen i den folkelige bevidsthethed og udrettede angiveligt mange mirakler. Hen imod slutningen af 1200-tallet lod kong Erik Klippings enke Agnes en serie kalkmalerier male i kirken i Ringsted, der bl.a. viser mordet på Erik, og hvad der siden fulgte. Malerierne kan stadig ses i kirken. Endnu dronning Margrethe 1 gjorde omkring 1411 et forsøg på at få Erik Plovpenning officielt kanoniseret af paven, men tilsyneladende løb sagen atter ud i sandet. Ægteskab, børn og tilnavn Erik blev i 1239 gift med Jutta af Sachsen med hvem han fik fire døtre: Agnes, Ingeborg, Jutta og Sofie. Af disse blev én dronning af Sverige og en anden dronning af Norge. Eriks tilnavn Plovpenning er først opfundet ca. 300 år efter hans død. Det hentyder til en særlig beskatning af jord, som imidlertid allerede blev indført under hans fader. Erik 4. Plovpenning. I 1258 overførtes Eriks ben til en helgengrav i Valdemarernes slægtskirke, Skt. Bendts Kirke i Ringsted, og ca. 1290 blev der i sydkappen af hvælvet over graven malet et kalkmaleri, som skildrede hans martyrium. Bag udsmykningen stod sandsynligvis Agnes af Brandenburg, Erik 5. Klippings dronning. Foto fra denstoredanske.dk. | Plovpenning, Konge af Danmark Erik IV (I62515840)
|
| 1136 | ERIK EJEGOD CA. 1060-1103 Konge af Danmark 1095-1103. Søn af Sven Estridsen og en ukendt frille, født i Slangerup på Sjælland ca. 1060. Den fjerde af Sven Estridsens sønner, der blev konge. Gift med Bodil, med hvem han fik den senere hertug Knud Lavard. Desuden havde han med et antal friller adskillige døtre samt sønnerne Harald Kejsa og Erik (Emune). Erik Ejegod er mest kendt for at have fået sin bror Knud ophøjet til helgen og for at få oprettet et selvstændigt dansk ærkebispesæde i Lund. Han døde under et korstog i 1103. Erik Ejegod som konge Under Knud den Hellige var Erik Ejegod jarl af Sjælland og sin brors trofaste støtte. Han ledsagde sin Knud til Odense under oprøret i 1086, men undslap i tide, hvorpå han gik i eksil i Sverige. Efter Olufs død i 1095 blev han kaldt hjem og udrååbt til konge. Hans regeringstid blev begunstiget af, at hungersnøden, som havde plaget Danmark i de foregående år, nu holdt op. Ifølge Saxo skal hans tilnavn Ejegod, som betyder ”den evigt gode” hentyde til, at Erik opretholdt loven og straffede de stormænd, som forgreb sig på det almindelige folk. Deudover var han kendt for at give sine nærmeste folk rige og prægtige gaver. Erik Ejegod bekæmpede med succes venderne, som hærgede Danmark på deres sørøvertogter, og både islandske skjaldekvad og Saxo beretter om flere succesfulde togter, bl.a. til Oldenburg i Østholsten. I 1101 indgik Erik i Kongshelle en fredsaftale med Norge og Sverige, der garanterer de tre nordiske kongers ret til egne deres kongedømmer, hvilket kunne tyde på, at Erik uden held har søgt at opretholde det gamle danske krav om overherredømme i Viken, dvs. området omkring Oslo-fjorden. Kongehelgen, ærkesæde og pilgrimsfærd Kirkepolitisk opnåede Erik Ejegod store successer, først ved under en rejse til Italien i 1099 at overbevise paven om at ophøje broderen Knud til helgen, og siden at få pavens samtykke til oprettelsen af et selvstændigt dansk ærkesæde, der kom til at ligge i Lund. Derudover fremmede Erik klostervæsenet ved bl.a. at indkalde engelske munke til Odense, og det vides, at han opførte fem stenkirker. I Italien grundlagde han ved Piacenza et gæstehjem for pilgrimme og indstiftede i Lucca et legat, der gav alle nordboere ret til gratis vin, når de kom forbi på pilgrimsfærd. Disse institutioner vides at have været i funktion endnu 50 år efter Eriks død. I det hele taget synes det, at Erik var meget optaget af pilgrims- og korstogstanken. I 1103 bestemte han sig for at drage til Jerusalem, og indsatte sin ældste søn Harald Kesja sammen med den nyudnævnte ærkebisp Asser som regenter. Erik drog vivia Italien, hvor han som nævnt udvirkede oprettelsen af et nordisk ærkesæde, og Byzans, hvor han blev venligt modtaget. Han sejlede videre til Cypern, hvor han i sommeren 1103 blev syg og den 10. juli døde. Dronning Bodil fortsatte sin færd, men døde på Oliebjerget udenfor Jerusalem. Erik Ejegod blev begravet i Paphos på Cypern, hvor der i dag findes en mindetavle for ham. | Ejegod, Konge af Danmark Erik I (I53582690)
|
| 1137 | Erik Knutsson, oegentligt även kallad Erik X (under 1200-talet kallades han Erik II)[1], födelseår okänt, död 10 april 1216 i hastig feber på Näs borg på Visingsö, var kung av Sverige 1208-1216. Han är begravd i Varnhems klosterkyrka. Biografi Kung Erik var son till kung Knut Eriksson av Sverige och dennes till namnet okända hustru. Gift 1210 med Rikissa av Danmark, dotter till Valdemar den store av Danmark och Sofia av Minsk. År 1205 undkom han från slaget vid Älgarås där hans tre bröder stupade. Vistades därefter tre år hos släktingar i Norge, återkom 1208 och besegrade Sverker den yngre i slaget vid Lena. Erik valdes till kung samma år, men kröningen ägde rum försrst i november 1210, det vill säga efter slaget vid Gestilren, då Sverker den yngres trupper återigen besegrats och Sverker den yngre själv dödats. Kung Eriks kröning är för övrigt den tidigast kända kröningen i Sverige och den utfördes av biskop Valerius, en tidigare anhängare av kung Sverker den yngre. Under den tidigare delen av sin regeringstid hade kung Erik en jarl vid namn Folke, vars anhängare bland stormännen kom att kallas folkungar. Denne Folke dog dock redan i slaget vid Gestilren i juli 1210. Påven Innocentius III tog 1216 Sverigige i beskydd och bekräftade kung Eriks besittningsrätt inte bara till Sverige, utan även till de områden han kunde vinna från hedningarna. Tidigare hade[Innocentius III varit på kung Sverker den yngres sida. Brevet avsändes den 4 april] 1216 och hann därför inte nå kung Erik innan han dött en knapp vecka senare (10 april). Mycket lite är känt om kung Eriks regeringstid. I Västgötalagens kungalängd står dock att han var en god årkonung, det vill säga att skördarna var goda under hans regeringstid. Baneret som kung Erik fört i slaget vid Gestilren förvarades hos lagman Eskil i Skara, som 1219 överlämnade det som hedersgåva till den gästande isländske lagsagesmannen Snorre Sturlasson. Han titulerades Erici D.G. Regis Sverorum omkring 1210.[2] Familj Erik Knutsson gifte sig 1210 med Rikissa av Danmark, en dotter av Valdemar den store och Sofia av Minsk[3]. Tillsammans hade de barnen: Sofia (död före 24 april 1241), gift med furst Henrik Burwin III av Mecklenburg (död 1277/1278) Marianne, furstinna av Pommern,[4][5] kallad Mariana och Marina Ingeborg, gift med Birger jarl. Erik, postumt kallad Erik den läspe och halte (född 1216 efter faderns död). I Karlskrönikan står det att Erik läspe och halte ska ha haft en syster, Märta Bonde, vilket borde innebära att denna också i så fall skulle varit Erik Knutssons dotter. Detta anses av bland andra historikern Dick Harrison vara politisk propaganda för Märtas släkting Karl Knutsson (Bonde), som på så vis skulle blivit släkt med den Erikska ätten, och anses alltså vara falskt. Källor ^ Sten Carlsson, "Folkungarna - en släktkonfederation", Personhistorisk tidskrift 1953 s 92 ^ Sveriges medeltida personnamn, uppslagsordet "Erik" s. 2. ^ Brenner, S Otto: "Nachkommen Gorms des Alten", sidan 24. Dansk Historisk Haandbogsforlag, 1978 ^ Lars O. Lagerqvist & Nils Åberg Litet lexikon över Sveriges regenter Vincent förlag, Boda kyrkby 2004 ISBN 91-87064-43-X s. 16 ^ Wilhelm Karl von Isenburg Stammtafeln zur Geschichte der Europäischen Staaten II Marburg 1965 tabell nr 77 | Knutsson, Konge af Sverige Erik X (I92094198)
|
| 1138 | Erik Pedersen Bircherod, dbt. 13. Okt. 1661 i Værløse, Student 1679 fra Odense, 1684 Rektor i Æbeltoft, 17. Juni 1686 Magister, død 1689 i Æbeltoft. Ugift. | Bircherod, Erik Pedersen (I2884)
|
| 1139 | Erik, f. mandag d. 2. juni 1656, død samme dag. Barnet var født for tidligt p. gr. af moderens svaghed. | Danchel, Erik Poulsen (I3278)
|
| 1140 | Erlandsønnernes Linie - [Galen] | Herlufsdatter, Cecilie (I67220369)
|
| 1141 | Ermentrude of Orléans (27 September 823 – 6 October 869) was Queen of the Franks by her marriage to Charles the Bald, Holy Roman Emperor and King of West Francia. She was the daughter of Odo, Count of Orléans and his wife Engeltrude. Ermentrude had a gift for embroidery and an interest in religious foundations. Her husband gave her the Abbey of Chelles. She separated from her husband after he executed her rebellious brother William in 866, and retreated to life in a nunnery. Ermentrude was buried in the Basilique Saint-Denis, Paris, France. | Orleans, Ermentrude of (I68263576)
|
| 1142 | Ernestine var født i København 4. jan. 1793 som datter af lotterikollektør Peder Frederich Berg og Charlotte Ernestine. Da Ernestine var 12 år, røg faren i fængsel for bedrageri, og børneflokken blev splittet. Præsteparret i Spentrup Karen Marie og Peder Daniel Blicher, som var Steen Blichers farbror, tog en af pigerne til sig - den 12-årige Ernestine. Tre år senere døde Karen Marie fra sin mand, plejedatter og en lille datter. Præsten Peder Daniel Blicher, der da var 55 år, giftede sig 20. sept. 1808 med sin 40 år yngre plejedatter den kun 15-årige Ernestine. Den treårige datter kom i pleje, og den nye 15-årige præstefrue fordelte sin tid mellem at lege med dukker og herse med tjenestefolkene. Præcis ni måneder efter, 23. juni 1809, fødte Ernestine en søn, Niels. ”Den rige Blicher,” som Peder Daniel blev kaldt, holdt ikke længe, han døde tre måneder senere 6. okt. 1809 i Spentrup fra sin barnekone og nyfødte søn. | Berg, Ernestine Juliane Præstefrue (I1259)
|
| 1143 | Erobrede en stor del af Bulgarien. | Grand Duke of Kiev, Svjatoslav I Igorjevitch, (I623)
|
| 1144 | Erobrede Mähren Erobrede dele af Schlesien og Galizien Fik Prag gjort til bispedømme 973 | Duke of Bohemia, Boleslaw II (the Pious) (I602)
|
| 1145 | Esbern Snares datter, der ejede Borg (Petersborg i Alsted H.) og Sæbygaard samt efter faderen fik Kalundborg, til hvilket hun oftere skrives, er vel den fru Ingeborg, hvis syge søn Andreas søgte og fandt lægedom ved Hellig Niels' grav i Aarhus Domkirke, skænkede efter sin mands død en tredjedel af Ørslev Øster og en tredjedel af Møllen samt sin gård i Bringstrup til Sorø Kloster for at bygge kirkens hvælving med og til vokslys på det store alter dag og nat, hvilket bekræftedes af hendedes søn Andreas, kongens marskal, hendes halvbroder hertug Knud, og hendes dattersønner, greverne Erwin og Albert af Gleichen, blev 1262, formentlig på grund af, at hun under striden mellem kronen og Jakob Erlandsen sluttede sig til denne sidste, fordreven 1262 fra Kalundborg og døde i høj alder i Hedeby 1267. | Esbensdatter, Ingeborg (I7)
|
| 1146 | Estrid Ynglingaätten | Sverige, Astrid af (I285)
|
| 1147 | Etatsraad, Cancelliraad, Assessor. Studerede i Leyden i 2 år, Paris i 4 år. Optaget i den danske Adelsstand af Christian V. 1679 | Mechlenburg, Etatsraad Frederik (I49562255)
|
| 1148 | Evert | Moltke, Ridder Eberhard (I46414434)
|
| 1149 | Evert eller Eberhart Moltke til Stridfeldt og Detreshagen. Kom til Danmark 1315. Underskrev 1315 en Forbundspagt mellem Kong Erik Mentved og Hertugerne Erik og Valdemar i Sverige, og samme år var han kongens forlover ved et forlig, som blev sluttet mellem ham og Hertug Erik af Sønder-Jylland. | Moltke, Ridder, Godsejer Eberhard (I34113824)
|
| 1150 | Evt. den Niels Aleksandersen, der ifølge. Falsterlisten ejede jord i Tingsted (Tingsted S., Falster Nørre H.), men forholdet er helt usikkert. - I Genealogien nævnes børnene Gunhild , Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide. 1268 nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen?s datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antageligt da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om at Ingefred er Genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i Genealogien. Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels. | Falster, Niels Alexandersen (I528)
|
| 1151 | evt. Hillested | Greve, Kristen (I1338)
|
| 1152 | f. Ane Christensdatter Schytte, født 1643 i Viborg, død 1685 på gården Ejstrup i Hvidbjerg sogn, ugift. | Schytte, Ane Christensdatter (I3397)
|
| 1153 | F. ANNE LEENE JENSDATTER HOSBOND, døbt 26. januar 1686, begravet 19. oktober 1739 i Ferslev Sogn, 53 år gl. - Om hendes bryllup findes en beretning i Bircherods dagbog, gengivet nedenfor. Gift 18. juli 1702 i Gunderup med faderens efterfølger som residerende kapellan for Gunderup-Nøvling menigheder, Peder Jensen Bering, født 1673/74 i Hjarup, død 19. maj 1728 i Gunderup. Student fra Kolding 1692, cand. theol. 1695, henved tre år hører i Viborg, derefter præst i Gunderup. Søn af sognepræst i Hjarup-Vamdrup Jens Pedersen Bering (født ca. 1639 - død 29. marts 1696) og Mette Pedersdatter Bering (født ca. 1644 - begravet 29. oktober 1709, hendes 2. ægteskab). - 3 Døtre: a. Mette-Cathrine Pedersdatter Bering, f. 17. oktober, døbt 25. oktober 1703 i Gunderup, død 1756 i Skibsted. Gift 2. oktober 1722 m. sognepræst i Skibsted-Lyngby Henning Arnisæus Jochumsen Irgens (1695-1769). b. Dorothea-Kierstina Pedersdatter Bering, f. 2? februar, hjemmedøbt 8. februar, dbkonf. 13. februar 1705 i Gunderup kirke, død 29. januar 1741 i Gunderup. 1. Gift 6. oktober 1729 m. sognepræst Thomas Mogensen Gjørup, f. 28. januar 1698/1699? paa Lykkesholm, død 24. marts 1732 i Gunderup. 2. Gift 22. april 1733 i Gunderup m. sognepræst Ole Nielsen Hvidberg, døbt 11. april 1697 i Aalborg (Bud.), død 19. april 1754 i Gunderup. c. Anna-Maria Pedersdatter Bering, f. 24. oktober, hjemedøbt 25. oktober, dbkonf. 15. november 1706 i Gunderup kirke, død ml. 1781 og 1787 i Korup mølle, Visborg sogn. (Uden børn). Gift 16. juli 1756 i Skibsted m. ejeren af Korup vandmølle, Søren Christensen, f. ca. 1712, død efter juli 1787. - Han havde 1. været gift m. Johanne Elisabeth Wilsberg, død før 1754, med hvem han havde flere børn. (Datter af ejeren af Stevnhoved i Vive sogn, Mads Mikkelsen Wilsberg, (død 15. juni 1757) og Anne christoffersdatter Godske (gift 7. november 1713 i Vive)). | Husbond, Anne Leene Jensdatter (I3124)
|
| 1154 | f. Else Marie Winther, døbt 14. september 1728 i Aalborg (Budolfi), død i samme sogn, 3 mdr. 2 dage gi., begravet 17. december fra Vor Frue Kirke. | Winther, Else Marie (I3333)
|
| 1155 | f. Jens Madsen Schytte, døbt 16. dec. 1666, gift 10. jan. 1705 med Else Rasmusdatter. Formodentlig den Jens Schytte, der 1708-1716 var degn i Frøslev-Mollerup. En søn Rasmus blev 1705 døbt i Karby | Schytte, Jens Madsen (I3408)
|
| 1156 | Fabrikant og kattuns- og Lærredstrykker i Ålborg | Jahn, Andreas Samuel (I1610)
|
| 1157 | Faddere: Fisker Hans Hansens hustru, fiskerne Hans Hansen, Søren Hansen og Niels Johansen, alle Skovshoved. | Andersen, Karen Marie (I1042)
|
| 1158 | Faddere: Fisker Hans Hansens hustru, fiskerne Hans Hansen, Søren Hansen og Niels Johansen, alle Skovshoved. | Jacobsen, Niels (I1297)
|
| 1159 | Faddere: Fisker Jens Nielsens hustru, fisker Johannes Olsen, fisker Lars Hansen og fisker Peder Nielsen, alle Skovshoved. | Meyer, Ane Marie (I1040)
|
| 1160 | Faddere: Fisker Poul Johnsens hustru, fisker Jacob Jacobsen, fisker Niels Jensen og fisker Anders Jespersen, alle Skovshoved. | Andersen, Johanne (I1033)
|
| 1161 | Faddere: Fisker Poul Johnsens hustru, fisker Jacob Jacobsen, fisker Anders Jespersen og fisker Niels Olsen, alle Skovshoved. | Andersen, Peder (I1034)
|
| 1162 | Faddere: Fisker Poul Johnsens hustru, fiskerne Poul Johnsen, Hans Hansen og Anders Jespersen, alle Skovshoved. | Andersen, Niels (I1035)
|
| 1163 | Faddere: Fisker Poul Johnsens hustru, fiskerne Poul Johnsen, Hans Hansen og Anders Jespersen, alle Skovshoved. | Andersen, Anders (I1037)
|
| 1164 | Faddere: Hans Madsens hustru Kirstens Olsdatter, Hans Sørensen, Hans Madsen og Niels Pedersen. | Jacobsdatter, Ingeborg (I1299)
|
| 1165 | Faddere: Hans Madsens kone og Rasmus Olsens Kone, Maren Jacobsdatter og Karen Jacobsdatter, Stephan Olsen, Hans Madsen, Anders Svendsen og Stephan Knudsen. | Jacobsdatter, Kirsten (I1050)
|
| 1166 | Faddere: Hans Madsens kone og Rasmus Olsens Kone, Maren Jacobsdatter og Karen Jacobsdatter, Stephan Olsen, Hans Madsen, Anders Svendsen og Stephan Knudsen. | Jacobsen, Jacob (I1051)
|
| 1167 | Faddere: Hans Madsens kone, pigen Karen Nielsdatter, Hans Nielsen, Hans Madsen og Knud Nielsen. | Jacobsdatter, Ane (I1298)
|
| 1168 | faddere: Hans Nielsens hustru, Mette Andersdatter, Hans Nielsen, Jens Sørensen og Knud Nielsen | Jacobsen, Jesper (I1296)
|
| 1169 | Faddere: Jomfru Trine Petersen i København, fisker Jacob Jacobsen, fisker Anders Jespersen og fisker Peder Jensen. | Andersen, Ane Kirstine (I82399832)
|
| 1170 | Faddere: Poul Johnsens hustru, fiskerne Poul Johnsen, Anders Jespersen og Hans Hansen, alle Skovshoved. Præsten har ganske vist skrevet Jesper Andersen som fadder i stedet for Anders Jespersen, men det må være en fejl – evt. forveksling med den døbte. | Andersen, Jesper (I1036)
|
| 1171 | Faddere: Rasmus Olsens hustru, Maren Andersdatter, Stephan Knudsen, Stephan Olsen og Knud Nielsen. | Jacobsdatter, Inger (I1045)
|
| 1172 | Faddere: Rasmus Olsens hustru, Maren Hansdatter, Stephan Olsen, Hans Madsen og Anders Rasmussen. | Jacobsen, Peder (I1047)
|
| 1173 | Faddere: Rasmus Olsens kone Maren Hansdatter, Stephan Olsen, Ivar Knudsen og Niels Hansen. | Jacobsdatter, Ane (I1049)
|
| 1174 | Faddere: Rasmus Olsens kone, Ellen Sørensdatter, Stephan Olsen, Hans Madsen og Anders Svendsen. | Jacobsdatter, Gunhild (Gunnild) (I1052)
|
| 1175 | Faddere: Rasmus Olsens kone, Kirsten Knudsdatter, Rasmus Olsen, Stephan Knudsen, Stephan Olsen Død kort tid efter | Jacobsdatter, Inger (I1046)
|
| 1176 | Fader Christopher Glahn | Glahn, Adam Vilhardt Præst og Provst (I2584)
|
| 1177 | Fader Hans Lund | Hansen Lund, Rasmus (I2128)
|
| 1178 | Fader Jens Frederich Lyngbye | Jensdatter, Anne Marie (I2041)
|
| 1179 | Fader Josias Skomager | Josiasen, Frantz (I5838968)
|
| 1180 | Fader Niels Christensen | Nielsdatter, Mette Catrine (I2006)
|
| 1181 | Fader Peder Wæver | Pedersdatter, Ane Margrethe (I2286)
|
| 1182 | Fader Snedkermester Frederik Bahn Mod: Sophie Schultz, Gisselfeldt. | Bahn, Johan David (I1485)
|
| 1183 | Fader: Borgmester i Nykøbing Jacob Hansen Lind | Lind, Engel Jacobsdatter (I1383)
|
| 1184 | Fader: Christen Olsen | Christensdatter, Maren (I2317)
|
| 1185 | Faderen boede Kirstinedalsvej 2, 2, Valby, da barnet blev født | Olsen, Lizzie Aase Bencke (I690)
|
| 1186 | Faderen ikke opgivet, men kunne iflg. familiens historiske overlevering være Johan Joachim Ludvig Bencke fra Hellebæk. Tilflyttet fra Holsten i 1824. Kirkebog 1812-1825, Hellebæk, Tilgangsliste. Opslag 71 (Ny scanning) Johan døbes Johan Cornelius, men i folketællingen 1834 opgives hans navn til Johan Cornelius Bencke. Mellemnavnet Cornelius er fra Morfaderen. | Bencke, Johan Cornelius (I40164802)
|
| 1187 | Faderen må formodes at være Sognepræst Jørgen Christopher Strøyberg og Anne Margrethe Jensenius. Corpuleret 10 sep 1803 i Veilby, Vends Herred. Jørgen Christopher Strøyberg Født 29 jul. 1766, Sønder Broby, Fåborg provsti, Fyens stift.. Død 21 dec. 1834, Sønder Broby, Fåborg provsti, Fyens stift. Anne Margrethe Jensenius Født 30 dec. 1772, døbt 6 jan. 1773, Veilby, Vends herred. Død 30 jun. 1818, Sønder Broby | Ströybjerg, Johanne Georgine Karoline (I944)
|
| 1188 | Faderen Præst Lyø, Niels Arctander Christensen Holm | Holm, Bertel Nielsen Præst (I2537)
|
| 1189 | Faderen sandsynligvis Oluf Smed i Sierslev hvis hustru Anne døde juli 1685 | Olufsdatter, Kirsten (I97267588)
|
| 1190 | Faderen var Præst Mads Madsen Mørch 1679-1724 i Lumby Sogn. Død 3 nov 1724, Lumby, 80 aar gammel. Corpuleret 30 sep 1682 med Maren Rasmusdatter Svitser som døde 20 okt 1724 også i Lumby, 65 aar gammel | Mørk, Birgitte Madsdatter Præstefrue (I2543)
|
| 1191 | Faderens efterfølger som præst i Allersted og Vejle | Zeuthen, Jens Henriksen Præst (I2531)
|
| 1192 | Fakse Kirkebog starter først 1760 | Frølund, Laurits Michael Præst (I2391)
|
| 1193 | Falden 1500 ved Hemmingsted, Schleswig-Holstein, Germany | Blome, Hans (I34179376)
|
| 1194 | falden i slaget ved Lena | Hvide, Ebbe Sunesen (I189)
|
| 1195 | Familietavlen i Jelling kirkes våbenhus "Anders Jessen Gonsager er født i Vodder sogn i fyrstedømmet Slesvig, fordum Borger i Ribe, hvor hans salige Hustru Anne Adserdatter Ribe i Domkirken er begravet. Døde i sit 83de år og hviler hos sin Søns Mag. Lauridsens Børn, Dorthe, Lene og Cathrine, Magdalene, Conrad og deres Moder Maren Hansdatter Svane, Magister Lauridsens første Hustru, som døde 1687." (Kilde: Søren Klarskov Larsens slægtsforskning), jf. Ribe kirkebog, Ribe bys protokoller og Danmarks Riges breve.) | Gonsager, Laurits Andersen (I2908)
|
| 1196 | Farver i Horsens | Nitsche, Johan Gotfred (I1470)
|
| 1197 | Farver Nitsches Kone 38 år | Baggesdatter, Regine Wilhelmine (I1463)
|
| 1198 | Fattiglem | Pedersen, Niels (I33541200)
|
| 1199 | Fattiglem i Bedsted 68 år ??? | Hansen, Jens (I1012)
|
| 1200 | Fattiglem i Holtug | Hansen, Niels (I1921)
|